Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference"

Transkript

1 Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference * The nurse s role in the interdisciplinary conference Anslag: Udarbejdet af: Henriette Clemencia Kuijt Victor Studienr.: syk10301 Modul 14 F2008B Aflevering fredag d.29/ Professionshøjskolen Metropol, København Vejleder: Merete Wonsyl Opgaven må gerne anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift

2 Resumé dansk Dette Bachelorprojekt beskæftiger sig med oplevelsen af sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference i hospitalspsykiatrien. Projektets indledning omhandler det tværfaglige samarbejde, herunder det interprofessionelle samarbejde i sundhedsvæsnet, samt begrundelse af dets relevans og udvikling inden for sundhedsvæsenet. De empiriske data blev indsamlet via tre interviews med to sygeplejersker og en læge fra et af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre. Resultaterne blev analyseret med teori af Kirsti og Per Lauvås, Merry Elisabeth Scheel og Niels Buus. Sammenfattende finder studiet frem til, at der er en tendens til, at sygeplejersken ikke altid formår at tydeliggøre hendes rolle under konferencen samt at kunne afgrænse hendes fag. Samtidig opleves det, at der stadig hersker en medicinsk diskurs i psykiatrien, hvilket også besværliggør det for sygeplejersken at inddrage sygeplejen i den fælles beslutningsproces. Afslutningsvis diskuteres det, i hvilken grad en stærk fagidentitet kan bidrage til at øge sygeplejerskens evne til at samarbejde for at kunne opnå en bedre kvalitet af patientplejen. 2

3 Resumé engelsk This Bachelor thesis deals with the nurse s role in the interdisciplinary conference within the hospital psychiatry. The project starts out by giving an introduction to what interdisciplinary collaboration is, including a description of the inter-professional collaboration in health care, as well as giving arguments for its relevance within the health care system and how is has developed. The empirical data has been collected through three interviews with two nurses and one doctor all working within a psychiatric centre in Region Hovedstaden. The results have been analyzed using the theories of Kirsti and Per Lauvås, Meery Elisabeth, and Niels Buus. Overall, the study finds that the nurse has a tendency to not always being capable of clarifying and expressing her role during the conference as well as not being able to define her profession. At the same time there is an impression of the psychiatric field being dominated by a medical discourse, which impedes the nurse in bringing in the nursing care in the common decision-making process. At the end a discussion is given on to what degree a stronger professional identity could contribute in increasing the nurse s ability to cooperate and thereby securing a higher quality of the patient care. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Sygeplejefaglig problemstilling Indledning Motivation Litteraturgennemgang Tværfaglighed i sundhedsvæsnet Tværfaglighed i psykiatrien Sygeplejefagligt perspektiv Patientperspektiv Afgrænsning og problemformulering Metode og teori Kvalitativt forsknings interview ud fra et hermeneutisk perspektiv Dataindsamlingsmetode/empiri Valg af informanter Den semi-strukturerede interviewform Etiske overvejelser Valg af analysemetode Valg af teori Kirsti Lauvås og Per Lauvås (Lauvås & Lauvås) Merry Elisabeth Scheel ( ) (Scheel) Egenlogik og Samfundslogik (Scheel 2005) Niels Buus (Buus) Analyse Tema 1: Fælles forståelse af den tværfaglige konference Formålet med den tværfaglige konference

6 6.1.2 Sygeplejersken som koordinator Forventninger til andre faggrupper Konferencens biddrag til det sammenhængende patientforløb Tema 2: Sygeplejersken i et spændingsfelt Anvendelse og imødekommenhed til fagets yderside Anvendelse og formidlingen af fagets inderside Uklarhed om sygeplejerskens rolle og virksomhedsfelt Tema 3: Den tværfaglige udfordring Medicinsk diskurs En stærk fagidentitet Diskussion Diskussion af analysens fund Diskussion af teori Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Vejledning for kontaktperson (Region Hovedstaden, Psykiatri) Bilag 2 - Fælles model for behandlingsplanskonferencer (Region Hovedstaden Psykiatri), januar Bilag 3 Pilotinterviews Bilag 4 Etiske og Juridiske retningslinjer Bilag 5 - Transskription af interview med 1. informant Bilag 6 - Transskription Interview med sygeplejerske Bilag 7 Transskription af interview med lægen

7 1. Sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Indledning Den tværprofessionelle virksomhed har fået stor indflydelse i det danske sundhedsvæsen idet, der er kommet en øget specialisering og en større kompleksitet i dets praksis (Danielsen 2011). I denne opgave ønsker jeg at beskrive og behandle forskellige problematikker ved det tværfaglige samarbejde i psykiatrien. I opgaven tages der afsæt i, hvilken betydning sygeplejerskens fag har i det tværfaglige samarbejde på et intensivt psykiatrisk afsnit på et af Region Hovedstadens Centre. På trods af, at opgaven beskæftiger sig med problematikker på et specifik afsnit, menes disse at kunne have relevans og betydning for det generelle tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren. Formålet med min undersøgelse om, hvordan sygeplejersken indgår i samarbejder med andre sundhedsprofessionelle bunder ligeledes i en interesse for, at sygeplejersken som sundhedsprofessionel udvikler og styrker sin viden om andre sundhedsprofessioner, hendes eget fag og hendes organisatoriske kompetencer for på længere sigt at kunne skabe et optimalt sammenhængende forløb for den enkelte borger (Danielsen 2011). 1.2 Motivation Ifølge bekendtgørelsen for professionsbachelor i sygepleje skal den studerende opnå kvalifikation til [ ] at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde (BEK nr. 29 af 24/01/2008). Mit første bekendtskab med tværfagligt samarbejde i sundhedssektoren, fandt sted på modul 11. Her fik ygeplejestuderende og lægestuderende mulighed for at samarbejde om en case for på den måde at få kendskab til hinandens fagområde. Formålet var også, at de studerende skulle få en fornemmelse af, hvordan der bedst muligt kan arbejdes sammen, for at imødekomme patientens behov. På modul 12 kom jeg i psykiatrien, hvor jeg tog del i den tværfaglige konference. Her observerede jeg, at sygeplejerskerne havde forskellige måder at samarbejde med andre faggrupper på. Det som var særligt i øjenfaldende, var at sygeplejerskerne præsenterede deres patient på hvidt forskellige måder. Jeg bemærkede, at sygeplejerskerenes rolle ikke altid blev synliggjort og nogle gange kunne det ske, at sygeplejen ikke altid blev prioriteret som en del af den fælles beslutningsplan. Jeg oplevede, at konference oftest endte i et medicinsk forum, hvor 7

8 kommunikationen blev monofaglig 1. Det var på daværende tidspunkt jeg fik interessen for at undersøge sygeplejerskernes rolle i et tværfagligt samarbejde. En nærmere beskrivelse af min egen forforståelse vil blive uddybet i Metode- og Teoriafsnittet. 1.3 Litteraturgennemgang I forbindelse med denne bacheloropgave er der blevet indsamlet litteratur via Cinahl database, hvor følgende søgeord er blevet anvendt: Interprofessional relations AND Professional role AND Teamwork (98 hits). Cinahl databasen er valgt, da den primært henvender sig til sygeplejersker. Ved PubMed er der benyttet søgeord: Interprofessional AND Collaborative practice AND nurse s role (343 hits). Jeg har anvendt PubMed som publicerer forskningsundersøgelser der primært henvender sig til medicinere og dermed kan biddrage med flere vinkler på den valgte sygeplejefagligproblemstilling. Inklusionskriterierne gik på at udvælge forskningsundersøgelser, der vedrørte beskrivelser af barriere og problematikker, der kan opstå ved tværfagligt samarbejde, frem for generelle beskrivelser af tværfaglige teams. Der er inkluderet forskningsartikler som vedrører sygeplejerskens identitet samt rolle i det tværfaglige arbejde frem for sygeplejerskens generelle virksomhedsfelt. Samtidig inkluderes der artikler der forholder sig til sygepleje praksis, idet jeg har fokus på sygeplejerskens udvikling i praksis. Jeg har desuden inkluderet udenlandske forskningsartikler, som har relateret sig til min danske undersøgelses artikler, for på den måde at sammenligne deres fund. Eksklusionskriterierne for alle artikler var, at artiklerne ikke måtte være mere end fem år gamle, da jeg ønskede kun at inddrage aktuelt empiri, som var opdateret i forhold til, hvor vi er i udviklingen af sygeplejen. De udvalgte artikler omfatter Mitchell, Parker & Giles (2011) samt Orchard (2010). 1.4 Tværfaglighed i sundhedsvæsnet Tværfagligt samarbejde kan ses i flere forskellige sammenhænge, men i sundhedsvæsnet anskues tværfagligheden i forbindelse med behandling og pleje af patienter, kompetenceudvikling af faggrupper, praktikuddannelse af sygeplejestuderende og i forbindelse med forskning inden for Social- og Sundhedsområdet. I Sundhedsvæsnet fremtræder tværfaglighed som et positivt ladet ord og signalerer dynamik og helhedsorientering i virksomheden (Lauvås & 1 Monofagligt samarbejde defineres som en lav grad af tværfaglighed, idet én profession samarbejde inde for et område (Lauvås og Lauvås 2010 s.47). 8

9 Lauvås 2010). Begrebet defineres som samarbejde på tværs af flere professioner og forstås som en koordinering af et forløb, hvor der er en faglig afhængighed af hinanden (ibid.). Inden for tværfagligt samarbejde findes der overordnet set to måder at operere på, nemlig: Interprofessionel: Flere forskellige professioner er repræsenteret. Samarbejdet handler om at lære om, med og af hinandens fag. Der er fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde, hvor de centrale elementer er fælles værdier, visioner og mål. Et kendt fælles værdiggrundlag, hvor målet for et givet patientforløb synliggøres (Danielsen 2011 s. 24). Intraprofessionel: Er et samarbejde inden for den enkelte profession ex. et samarbejde som består udelukkende af sygeplejersker (ibid.). Jeg har valgt at fokusere på det interprofessionelle samarbejde, da det er her, den største udfordring ligger og samtidig også de største gevinster, når det lykkes (Lauvås & Lauvås 2010). Der findes forskellige typer af interprofessionelt samarbejde, hvoraf følgende kan nævnes: multidisciplinær eller flerfaglig, interdisciplinær, transdisciplinær og krydsdisciplinær. Da jeg ikke anvender disse begreber yderligere i opgaven, vil de ikke blive beskrevet nærmere (Danielsen 2011). Hvis vi ser på udviklingen inden for det danske sundhedsvæsen, så har tværfagligt samarbejde haft en afgørende betydning i forhold til omkostningsbesparelser samt udnyttelse af ressourcer. I nutidens organisations- og samfundsliv menes tværfagligt samarbejde at være en nødvendighed eftersom sektorerne er blevet opdelt, fagkundskaberne er blevet mere specialiseret, og selve differentieringen har spredt sig så meget ud, at helhed og sammenhæng kræver mere tværfaglighed. Tværfaglighed er ikke kun et spørgsmål om en effektiv ressourceudnyttelse, men ses også som en løsning på kvalitetsproblemer i den sundhedsfaglige indsats for patienter. Det tværfaglige samarbejde er derfor blevet et centralt omdrejningspunkt i den politiske debat og har sit fokus både kommunalt, regionalt og nationalt (Lauvås & Lauvås 2010). Udviklingen stiller dog stadig større krav om tværfagligt samarbejde. Det gælder i forhold til flere livsstilsog kroniske sygdomme og ændrede krav til patient- og brugerinvolvering. Også strukturændringer i sundhedsvæsenet med stadig flere komplekse behandlings- og plejeforløb, flere ambulante undersøgelser og behandlinger, dagshospitaler, accelererede patientforløb, sundhedscentre og udkørende teams øger kravene. Vilkårene i sundhedsvæsenet medfører forventninger til de sundhedsprofessionelles kompetencer med henblik på effektivitet og målrettet team- 9

10 samarbejde på tværs af faggrupper, og sikring af fleksibilitet og opgaveglidning (Undervisningsministeriet 2006). Som nævnt er der mange fordele ved et velfungerende interprofessionelt samarbejde, så som højere effektivitet samt kvalitet. Det er dog ikke så lige til at opnå disse fordele på grund af samarbejdets kompleksitet. I forskningsartiklen af Mitchell, Parker & Giles (2011) fremgår det klart, at der er nogle betingelser, der skal være opfyldt for at opnå en høj effektivitet af et tværfagligt team. Artiklen er kvantitativ og baserer sig på en surveyundersøgelse af 47 australske interprofessionelle teams. Deres resultater er fremkommet ved brug af en statistisk metode, hvor de undersøger sammenhængen mellem teamets diversitet og effektivitet. De finder, at for interprofessionelle teams kan resultere i øget effektivitet, skal der både være en høj grad af team identitet samt en lav grad af trussel mod fagidentiteten. Det vil sige, at en høj effektivitet af tværfaglige teams kan opnås, hvis de professionelle føler en stærk tilknytning til teamet og samtidig ikke føler sig truet på deres fagidentitet. For at opnå den høje grad af teamidentitet og undgå truslen mod fagidentiteten foreslås det i artiklen, at man fokuserer på at opbygge fælles mål, fælles vision og en afhængighed mellem faggrupperne blandt de professionelle i teamet. Af Danielsen (2011) fremgår det desuden, at hvis der forekommer mangel på en fælles forståelse af værdier og mål i et tværfagligt samarbejde, kan det også påvirke kvaliteten af det sammenhængende forløb. Derved risikerer patienten at gå glip af den hjælp og støtte han/hun har ret til og krav på. Det er altså vigtigt at have fælles værdier, mål og vision inden for det interprofessionelle team for at opnå den høje effektivitet samt kvalitet. Ovenstående gennemgang fokuserede på det tværfaglige samarbejde generelt i sundhedsvæsenet. I det efterfølgende afsnit vil der blive set nærmere på det tværfaglige samarbejde inden for psykiatrien Tværfaglighed i psykiatrien Idet psykiatriens faggrupper har forskellige uddannelser, er deres syn på psykisk lidelse også forskelligt (Simpson & Buus 2009). Som regel vil medicinere tolke patientens adfærd og handlinger ud fra et biologisk grundlag, hvorimod plejepersonalet ser samme handlinger som adfærd, der kræver en respons fra plejepersonalet. Forskellige forståelser af psykisk lidelse kan skabe konflikter mellem de sundhedsprofessionelle, da de i deres indbyrdes samarbejde trækker på forskellige modeller for behandling af psykiske lidelser (ibid.). 10

11 Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der omfatter psykiske sygdomme med psykotiske symptomer (fx skizofreni), affektive tilstande (fx depression), nervøse og stressrelaterede tilstande (fx angst), spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, misbrug af alkohol og stoffer og demens (Bertelsen 2007). Psykiske sygdomme påvirker stemning, følelser, tanker og opfattelsesevnen og vil ofte vise sig i adfærden. Ca procent af den danske befolkning har en psykisk lidelse, hvor årsagen kan være arvelig, men oftest er socialt betinget (Sundhedsstyrelsen 2009). Der kræves en bred vifte af sundhedsprofessionelle til at opfylde patientens ønsker og behov (Simpson & Buus 2009). Sundhedsstyrelsen (2009) har udarbejdet en National Strategi for psykiatriske patienter, hvor visionen er, at det skal være lettere at være psykiatrisk patient. Det skal give borgeren mulighed for at få hjælp tidligt, og der skal være en række af forskellige tilbud målrettet mod den enkelte borgers behov. Sundhedsprofessionerne skal være højt kvalificeret inden for selve psykiatriområdet, der skal sørge for at genere og udvikle større viden om forebyggelse og behandling. De krav, der stilles til de sundhedsprofessionelle, er bl.a. at: Sikre at personer med psykiske lidelser modtager en lettilgængelig, tilstrækkelig og effektiv diagnostik, behandling, rehabilitering og opfølgning af høj kvalitet og med højest mulig inddragelse og respekt for den enkelte patients autonomi og selvbestemmelse (Sundhedsstyrelsen 2009, s.7). Formålet med den Nationale strategi er, at den skal kunne biddrage til en høj kvalitet både i forhold til den enkelte sundhedsydelse men også med henblik på at sikre kontinuitet og et sammenhængende patientforløb. Omdrejningspunktet for strategien er det gode patientforløb (Sundhedsstyrelsen 2009). Dette vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet Sammenhængende patientforløb. I psykiatrien består arbejdsformen af tvær- og flerfagligt samarbejde. Dette gælder i forhold til miljøgrupper samt i udgående teams. Sundhedspersonalet omfatter bl.a. speciallæger, læger, sygeplejersker, psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, socialog sundhedsassistenter og plejere. Da det psykiatriske område stadig er under udvikling, udgør personalet en afgørende og væsentlig ressource i opgaveløsningen. Det skal derfor sikres, at hver faggruppe har en høj faglig ekspertise og bidrager med hver deres specifikke kompeten- 11

12 cer. Da psykiatrien i høj grad arbejder ud fra et holistisk 2 perspektiv, er det tværfaglige samarbejde vigtigt (Danielsen 2011) Sygeplejefagligt perspektiv Indtil videre er det tværfaglige samarbejde gennemgået generelt for alle faggrupper. I dette afsnit ses der på sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. Afsnittet vil starte med en gennemgang af sygeplejerskens virksomhedsfelt og dernæst sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. Sygeplejeplejerskens virksomhedsfelt udgør først og fremmest de fire grundlæggende elementer: udføre, formidle, lede og udvikle (Studieordning 2008). Dernæst definerer Hummelvoll (1998 s. 41) den psykiatriske sygepleje som en: planlagt, omsorgsgivende og psykoterapeutisk virksomhed. Den tager sigte på, at styrke patientens egenomsorg og derigennem løse/reducere hans sundhedsproblemer. Gennem et samarbejdende og forpligtende fællesskab forsøger man at hjælpe patienten til selvrespekt og til at finde egne holdbare livsværdier. Ifølge sundhedsloven 1 kapitel 1 har sygeplejersken som overordet ansvar at: fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 2010). Psykiatrisk sygepleje tager udgangspunkt i de konsekvenser, sygdommen har for det enkelte menneskes evne til at mestre hverdagens krav. Hovedopgaven for plejepersonalet er relationsbehandlingen, hvor grundlaget er kontakten til og alliancen med patienten. Dette inkluderer at være kontaktperson for et antal patienter, herunder at samarbejde med øvrige faggrupper omkring koordinering af den tværfaglige intervention i den enkelte patients pleje- og behandlingsforløb (Bilag 1). Kontaktpersonen vurderer desuden behovet for grundlæggende sygepleje samt udfører pleje og behandling ud fra jeg-støtte og jeg-styrkende principper. De kognitive teknikker og recoveryorientering medtænkes i plejen (Personalehåndbogen 2011). Det er altså blevet en vigtig del af sygeplejerskens arbejde at arbejde sammen med andre faggrupper. I 2008 skete der ændringer i sygeplejerskeuddannelsen. Der blev udviklet en fælles national studieordning med det formål at tage højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og 2 Betyder, at man opfatter mennesket som et biologisk, psykologisk, intellektuel, åndelig og socialkulturelt væsen (Hummelvoll 1998 s.22). 12

13 uddannelsesmæssige område. Derudover blev der også medtænkt fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskers kvalifikationer og kompetencer. Modul 5 - Tværprofessionel virksomhed blev et af de nye tiltag, som har til formål at styrke den studerende til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde og i flerfaglig opgaveløsning. Derudover skal modulet skærpe den sygeplejestuderendes viden om egen fagidentitet og anerkendelse af egen profession (Studieordningen 2008). Ligesom det generelt var tilfældet med interprofessionelle teams, gælder det også for sygeplejersker, der indgår i sådanne teams, at særlige faktorer skal være til stede for bedst muligt at udnytte sygeplejerskens kompetencer i samarbejdet. I en forskningsartikel af Orchard (2010) undersøges sygeplejerskens rolle i interprofessionelle samarbejde. Artiklen er et litteraturstudie af nyere litteratur på området samt forfatterens egne erfaringer. Orchard finder, at for at sygeplejersken bedst muligt kan bidrage til de interprofessionelle teams, skal hun blive bedre til at forstå samt udtrykke sin specifikke rolle i teamet, viden og kompetencer. Samtidig skal der ske en udvikling i det teorietiske undervisningsmateriale, så det understøtter en mere nuanceret og akademisk rolle for sygeplejersken i sundhedsvæsnet Patientperspektiv Indtil videre har fokus været på de professionelles rolle i det tværfaglige samarbejde. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at årsagen til, at man overhovedet anvender tværfagligt samarbejde, er for at give patienten et bedre behandlingsforløb. Samtidig er selve udgangspunktet for det tværfaglige samarbejde patienten. Så hvordan mærker patienten fordelene ved det tværfaglige samarbejde? Som det også beskrives i Orchard (2010), er det meget vigtigt, at plejen og behandlingen af patienten går mod en patientorienteret tilgang fremfor et udgangspunkt i de professionelles kompetencer. Resultatet af en sådan tilgang er, at patienterne vil opleve mere ensartet og sammenhængende patientforløb, hvor det er patienten, der er i fokus. Oplevelsen af sammenhæng er en afgørende faktor for et positivt forløb for patienten. Som et led i at opbygge mere sammenhængende patientforløb inden for psykiatrien oprettede man en kontaktpersonsordning som en del af selve behandlingen. Ligeledes vil det øgede samarbejde mellem diverse faggrupper føre til accelererede patientforløb. Det vil sige, at patientforløbet skal accelereres og altså afsluttes hurtigere. 13

14 2. Afgrænsning og problemformulering Tværfagligt samarbejde er et bredt begreb, og det kan komme til udtryk i praksis på mange forskellige måder. Jeg har valgt at fokusere på den tværfaglige konference. Den tværfaglige konference er et konkret værktøj, der anvendes til at opnå tværfagligt samarbejde. Begrebet uddybes senere i opgaven. Opgaven fokuserer desuden på den vidensdeling, der finder sted under en tværfaglig konference. Dermed ser jeg bort fra kommunikationsaspektet af den tværfaglige konference. Jeg kommer kort ind på det hierarkiske aspekt af den tværfaglige konference, men går ikke i dybden med det. Derudover har jeg valgt ikke at se nærmere på, hvordan kulturen og miljøet præger den tværfaglige konference. Tværfagligt samarbejde anvendes mange steder i sundhedsvæsenet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i hospitalspsykiatrien. Jeg har derfor fravalgt somatikken. Årsagen hertil er, at det er i hospitalspsykiatrien, at jeg har oplevet det største behov for og den største brug af tværfagligt samarbejde. Jeg vil i opgaven fokusere på sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference. Det omfatter også en forståelse af, hvordan sygeplejersken forstår sit virksomhedsfelt i samarbejdet med de andre faggrupper, samt hvordan sygeplejersken sikrer, at patienten får et sammenhængende forløb. Ovenstående afgrænsning leder til følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken indgå i en fælles beslutningsproces ved den tværfaglige konference i hospitalspsykiatrien, så det fælles mål for patienten imødekommes? Problemformuleringen vil forsøges besvaret i resten af opgaven, som er struktureret således: I næste afsnit gennemgås den i analysen anvendte metode og teori. Dernæst præsenteres analysen efterfulgt af en diskussion og konklusion. Opgaven afsluttes med en perspektivering. 3. Metode og teori I følgende afsnit vil jeg redegøre for den metodiske fremgangsmåde, og de metodiske refleksioner jeg har gjort mig i løbet af projektprocessen. Til at undersøge min ovenstående problemformulering er dette projekt bygget op omkring Steiner Kvales kvalitative forskningsinterview (Kvale 2009). Som inspiration til designet af undersøgelsen har jeg valgt at anvende Kvales bog: InterView introduktion til et håndværk (2009). Kvale inddeler interviewundersøgelsen i syv faser som består af: Tematisering, design, interview, 14

15 transskription, analyse, verifikation og rapportering (ibid.) Det der kendetegner Kvales metode er, at den beskriver og analyserer processer og forløb, som mennesker gennemgår alene eller i grupper. Metoden giver mulighed for at forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver, hvor de beskriver verden som de oplever den. Kvales videnskabsteoretiske udgangspunkt tager afsæt i en postmoderne referenceramme, der har fokus på en perspektivistisk virkelighed, hvor facetter, fortolkninger og nuancer erstatter en mere objektiv og stabil virkelighed (ibid.). Denne tænkning er bl.a. inspireret af fænomenologien og hermeneutikken. Ud fra en fænomenologisk tankegang refereres til Edmund Husserl ( ), hvis slagord lyder: at gå til sagen selv eller Zuruck zu den Sachen selbst. (Kvale 2009). I forhold til min undersøgelse menes der med dette, at de valgte informanter sætter ord på deres livsverden og opfattelse af, hvordan de oplever sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. Da jeg samtidig ønsker at opnå en større forståelse af informanternes livsverden, er min tilgang til undersøgelsen inspireret af hermeneutikken. 3.1 Kvalitativt forsknings interview ud fra et hermeneutisk perspektiv Hermeneutikken kendetegnes især ved den hermeneutiske cirkel, hvor man forsøger at opnå en dybere forståelse af informanternes udsagn, ved at tage cirklens udvidende metode i brug (Fredslund & Dahlager 2007). Til at redegøre for det hermeneutiske perspektiv anvender jeg i denne opgave Dahlager og Fredslund, Hermeneutisk analyse Forståelse og forforståelse i forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab (2007). Som sygeplejestuderende stiftede jeg bekendtskab med det psykiatriske regi på modul 8 og modul 12. Jeg har igennem uddannelsen interesseret mig for psykologi og for psykiatriens særlige gruppe af skæve eksistenser. Jeg har igennem min praktik i psykiatrien erfaret, hvor kompliceret et tværfagligt samarbejde kan være, idet flere faggrupper er involveret i et behandlingsforløb. Kompleksiteten bestod bl.a. af patientens situation, hvor både psykiske og somatiske problematikker var i fokus, men jeg erfarede samtidig, at sygeplejerskens rolle var meget kompleks, idet en stor del af hendes arbejde bestod af koordinering, hvor et tæt samarbejde til de forskellige faggrupper var en forudsætning for, at imødekomme patientens behov. Ved brug af den hermeneutiske cirkel, er det først og fremmest en forudsætning at kunne udlede metodiske principper for at kunne beherske ens forforståelse. For at ny viden kan produceres, kræver det en erkendelse af fire følgende begreber: fordomme/forforståelse, situation, horisont samt forståelse som horisontsammensmeltning (Fredslund og Dahlager 2007). Da min problemstilling er inspireret af de problematikker, jeg personligt har erfaret på modul 12 er 15

16 undersøgelsen forforståelse præget af de relationer, jeg har skabt til klinikkens plejepersonale samt de rammer, der er sat op omkring afsnittets tværfaglige konference (Bilag 2). Forforståelse er ifølge Fredslund og Dahlager (2007) præget af fordomme og betragtes som både fordele og ulemper i forhold til undersøgelsens metode. Det at undersøgelsesprocessen tager udgangspunkt i hermeneutikken betyder, at der forgår en kontinuerlig vekslen mellem dele af helheden og helheden af delene, hvor forforståelsen anses for en naturlig del af undersøgelsesprocessen. Dette er anderledes fra Steiner Kvales teori (2009), hvor forforståelsen antages at kunne sættes i parentes og ikke anvendes aktivt. Fredslund & Dahlager (2007) refererer til den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, som ligeledes påpeger: at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskende objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen (ibid. s..154). Med dette menes, at jeg som forsker, anvender forforståelse aktivt i processen og som produktionen af en ny forståelse/ny viden. Dette betyder, at jeg som forsker, har en forforståelse af et fænomen, inden jeg går i gang med forståelsesprocessen (ibid.). Forinden mine interview med informanterne har jeg altså allerede dannet mig en erfaring og tilegnet mig en viden, om hvordan sygeplejerskernes rolle udspiller sig under den tværfaglige konference. Fredslund & Dahlager (2007) mener, at det er sværere at vide, hvilke forskningsspørgsmål der skal stilles, hvis forskeren ikke selv har et kendskab til et fænomen inden undersøgelsesprocessen. Forforståelsen kommer af det vi på forhånd ved om et objekt, og er præget af vores egen situation, nemlig vores egen historie. Situationen indebærer blandt andet samfundsmæssige, personlige og kulturelle kontekster, og det er den, som danner baggrund for vores forforståelse (ibid.). Hermeneutikken tager sin form af, at vores erkendelse af virkeligheden er i en fortolkende proces, nemlig vores egen opfattelse af verden (Fredslund og Daglager 2007). I et hermeneutisk perspektiv er det vores forforståelse, der danner baggrund for, at vi opnår en ny, videreudviklet, forståelse af noget. Det er således en cirkulær eller spiralformet udvikling, når vores egen forforståelse møder et andet individs forforståelse, og vi får en ny forståelse, og der produceres ny viden (ibid.). Dette vil naturligvis også være gældende for mig, som forfatter af denne opgave, da interviewene vil blive fortolket af mig ud fra min livsverden. Horisontsammensmeltning sker, når to horisonter mødes og der opstår en ny forståelse. Horisont dækker over det enkelte individs egen forforståelse dennes livsverden, og er forudsætningen for, at der kan opnås en horisontsammensmeltning (Fredslund og Dahlager 2007). Horisontsammensmeltning skal beskrive det, der sker, når vi oprigtigt forsøger at indgå i den 16

17 andens sted. Det vil sige, at jeg i mit interview forsøger at begribe den andens, altså informantens (for)forståelse/horisont. Konkret betyder det, at jeg i mødet med min informant, bruger min egen forforståelse/horisont aktivt, da jeg ikke kan lægge min forforståelse bag mig. Dette ville heller ikke være hensigtsmæssigt, hvis en ny og mere udvidet forståelse skal opnås. Det er netop mødet mellem min egen forforståelse og informanternes forforståelse, der er forudsætningen for, at en ny og tredje forståelse kan dannes (ibid.). Horisonter er derfor i sagens natur i konstant bevægelse, hvor forståelsen aldrig har ét endepunkt, da de konstant vil blive påvirket af andre horisonter (Fredslund og Dahlager 2007). Det er netop denne opfattelse af en kontinuerlig og endeløs udvikling af forståelse, som giver navn til den førnævnte hermeneutiske cirkel. I deltagelse af tværfaglige konferencer, hvor samarbejdet mellem faggrupper var centralt for det sammenhængende patientforløb, har jeg oplevet, at enkelte sygeplejersker ikke formåede at tydeliggøre sygeplejen. Dette medførte, at relevante sygeplejefaglige problemstillinger blev udeladt, og at patienten ikke fik en ensrettet pleje og behandling. Min forforståelse tager altså afsæt i en humanistisk tankegang, hvor min faglige og personlig erfaring har været, at patientens komplekse sygdomssituation samt sygeplejerskens tætte samarbejde med andre faggrupper gjorde, at sygeplejersken var nødsaget til skabe et kendskab til andre fag samt en stærk bevidsthed af sit eget fag, og samtidig tage hensyn til patientens ønsker og behov. Altså kunne beherske sit fag ud fra flere forskellige situationer og sammenhæng. Denne indfaldsvinkel harmonerer med Merry Scheels teori om Interaktionel sygeplejepraksis (2005), som beskriver, at sygeplejersken bevæger sig i et spændingsfelt mellem livsverden og systemverdenen, og at hun i sin praksis trækker på både natur-, human- og samfundsvidenskaben. Dette vil blive nærmere belyst i Analysen. 3.2 Dataindsamlingsmetode/empiri Valg af informanter Af informanter er der valgt to sygeplejersker og en læge fra et af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre. Jeg har valgt de to sygeplejersker, da de begge har været uddannede sygeplejersker i lang årrække, men også har bred erfaring med selve udviklingen inden for psykiatrisk sygepleje. Den ene har en master i læringsprocesser og den anden har en diplomuddannelse som klinisk vejleder, hvilket jeg håbede ville kunnet tilføje noget ekstra. Jeg formodede desuden, at begge havde en klar idé om, hvad sygeplejerskens rolle i psykiatrisk 17

18 regi er, da de begge underviser studerende og skal i talesætte netop disse emner. Jeg har af samme grund undladt at bruge nyuddannede basissygeplejersker, da jeg ønskede sygeplejersker med et bredt erfaringsgrundlag i psykiatrien. Da mit fokus for projektet bl.a. er tværfagligt samarbejde, har jeg som tredje informant valgt en læge. Lægens inddragelse er relevant, idet han til den tværfaglige konference er ordstyreren samt den beslutningskonkluderende for behandlingsplanen (Bilag 2). Derudover har netop denne læge en særlig interesse for tværfagligt samarbejde og har haft en åbenhed og nysgerrighed over for dette projekt lige fra begyndelsen. Kriterierne for valg af informanterne har ikke været afhængig af alder og køn, etnicitet, men har været rettet mod, at informanterne har en vis erfaring for sygeplejefaget samt personlig erfaring med tværfaglige konferencer. Den relative beskedne mængde empiriske materiale, mener jeg har givet mig mulighed, for at kunne gå i dybden med fortolkningsprocessen og på den måde, at sikre en større kvalitet for analysen. Projektet er en løbende proces, hvor jeg med mig selv og andre søger at diskutere og åbent reflekterer over mit eget ståsted. Til kvalificering af mig selv som interviewer, har jeg tidligere gennemført to pilotinterviews (Bilag 3). Pilotinterviewene gav anledning til nogle mere konstruktive refleksioner, hvor jeg efterfølgende kunne revidere mine spørgsmål både i forhold til interviewguiden såvel som til min egen spørgeteknik (Kvale 2009). Alle tre informanter har jeg stiftet bekendtskab med i løbet af min uddannelse, hvilket naturligvis vil påvirke både min og deres forforståelse ved interviewene, og dermed i sidste ende muligvis også det, de vælger at svare på mine spørgsmål. Dette vil blive diskuteret nærmere i afsnittet Diskussion Den semi-strukturerede interviewform Kvale (2009) beskriver, hvordan det er i selve interviewet, at der bliver produceret ny data, og at det er her, jeg som forsker møder mit empiriske genstandsfelt. Som tidligere nævnt er den semistrukturerede interviewform karakteriseret ved, at interviewet er struktureret ud fra interviewguiden, som indeholder en skabelon over emner, der skal afdækkes og give forslag til konkrete spørgsmål (Kvale 2009). Ud fra dette har jeg valgt emner, som synes at være relevante i forhold til min problemformulering, nemlig spørgsmål om: Sygeplejerskens rolle ved deltagelse i den tværfaglige konference samt hvordan hun sikrer patienten et sammenhængende forløb, i samarbejde med de andre faggrupper. På baggrund af disse emner blev der spurgt ind til informanternes faglige baggrund, deres oplevelser og erfaringer samt tanker og konkrete handlinger. Det semistrukturerede interview beskrives som en slags hverdagssamtale, hvor 18

19 ordet stort set står frit for informanten, men hvor samtalen som før nævnt er præget af en tematisk og dynamisk dimension, hvor struktur og åbenhed er i samspil (Kvale 2009). Jeg har forsøgt at stille åbne spørgsmål med det formål at få en nuanceret beskrivelse af informanternes livverden. Samtidig giver åbne spørgsmål informanterne rum og tid til at reflektere over tanker og følelser. Optimalt skal interviewet være et forum, hvor der opbygges tryghed og tillid mellem interviewer og informant. De trygge rammer giver informanterne mulighed for at opnå en følelse af fortrolighed, og dermed mulighed for at dele personlige oplevelser (Kvale 2009). Under udarbejdelsen af interviewspørgsmålene, var jeg bevidst om, at det er informantens fortolkninger, der er det centrale. Jeg har af samme grund fravalgt at anvende lukkede spørgsmål, da dette kan udløse simple Ja/nej -svar samt at jeg som interviewer kan påtvinge informanterne begreber, som de ikke vil/kan forholde sig til. Ved lukkede spørgsmål sætter forskere sig ikke ind i den andens sted, men påtvinger den anden at sætte sig ind i ens eget sted (forskerens forståelse) hvilket ikke har været mit ønske. 3.3 Etiske overvejelser I dette afsnit præsenteres både formelle såvel som uformelle etiske overvejelser. I forhold til de studerende på sygeplejerskens uddannelse skal der foretages retssikkerhedsmæssige foranstaltninger, idet jeg ved dataindsamling er forpligtet til at anonymisere alle informanter i opgaven, så deres identitet ikke kan genkendes (Bilag 4). Dette har bl.a. det formål at sikre fortrolighed i undersøgelsen, så mulige konsekvenser for informanterne undgås. Interviewene er optaget på diktafon og bliver elimineret efter endt projekt. Alle informanter er orientereret mundtligt og skriftligt omkring opgavens formål samt deres rettigheder i forbindelse med deltagelse. Sted og tidspunkt er valgt af informanterne selv, med det formål at tage hensyn til deres arbejdsgang samt give dem mulighed for at vælge et sted, hvor de kunne føle sig trygge, uforstyrrede og tilpasse (Bilag 4). 3.4 Valg af analysemetode I dette afsnit vil analysens metode vil blive præsenteret ud fra Kvales Meningskondensering (2009). I afsnittet redegøres ligeledes for, hvordan den hermeneutikske cirkel tages i brug, og hvor min egen forforståelse vil blive mere indlysende. Analysens fund samt kritik af metode vil blive belyst i afsnittet Diskussion. 19

20 Da min transskribering (Bilag 5, 6, 7) omfatter lange og komplekse tekster, har jeg valgt at benytte meningskondensering, da denne metode kan hjælpe mig til at finde meningsenheder. Dette gøres ved at vælge temaer, som senere kan gøres til genstand for en mere omfattende teoretisk analyse (Kvale 2009). Metoden skal hjælpe mig til systematisk at udfolde en målrettet og disciplineret analyse. De valgte temaer anvendes således til at forsøge at finde frem til det, i mit empiriske datamateriale, som er relevant for at kunne besvare min problemformulering. Ifølge Kvale (2009) kan meningskondensering foregå i 5 trin: Første trin: Hele interviewet gennemlæses, så der dannes et helhedsbillede af indholdet. Andet trin: Naturlige og betydningsfulde citater udvælges fra transskriptionerne, sådan som de udtrykkes af informanter. Her vil jeg forsøge, åbent og nysgerrigt, at forstå informanternes udsagn så fordomsfrit som muligt. Tredje trin: Her omformuleres de citater som træder mest i karakter, og som giver en naturlig mening og dermed nye temaer. Fjerde trin: Der stilles spørgsmål til betydningsenhederne ud fra den valgte problemstilling, fx, hvad siger et givent udsagn om, hvad sygeplejersken kan bidrage med under den tværfaglige konference for at finde frem til fælles mål for patienten. Femte trin: På dette sidste trin bliver væsentlige temaer i mere essentiel betydning kondenseret til en helhed. Jeg vil i analysen anvende den hermeneutiske cirkel til at sætte informanternes, min egen samt teoriens forforståelse i spil, med det formål, at forsøge at finde frem til en bredere og mere nuanceret forståelse af de forskellige fænomener i forhold til min problemformulering. 4.5 Valg af teori Jeg vil i følgende afsnit kort præsentere og begrunde valg af teoretikere samt præsentere centrale pointer og begreber fra deres teorier. Teoretikere og begreber vil senere blive anvendt til at undersøge og bearbejde min empiri i afsnittet Analyse Kirsti Lauvås og Per Lauvås (Lauvås & Lauvås) Lauvås og Lauvås er begge uddannede cand. Pæd. Spec. og er ansat ved Institut for specialpædagogik. Med deres bog Tværfagligt Samarbejde perspektiv og strategi (2010) ønsker de to forfattere at bidrage til udviklingen af tværfagligt samarbejde. Deres teori er en metode, som retter fokus mod at sikre mere effektivitet og trivsel på arbejdspladsen hos personalet, fordi 20

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Anne Kamuk m.fl Beskrivelse af uddannelsesstedet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere