Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference"

Transkript

1 Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference * The nurse s role in the interdisciplinary conference Anslag: Udarbejdet af: Henriette Clemencia Kuijt Victor Studienr.: syk10301 Modul 14 F2008B Aflevering fredag d.29/ Professionshøjskolen Metropol, København Vejleder: Merete Wonsyl Opgaven må gerne anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift

2 Resumé dansk Dette Bachelorprojekt beskæftiger sig med oplevelsen af sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference i hospitalspsykiatrien. Projektets indledning omhandler det tværfaglige samarbejde, herunder det interprofessionelle samarbejde i sundhedsvæsnet, samt begrundelse af dets relevans og udvikling inden for sundhedsvæsenet. De empiriske data blev indsamlet via tre interviews med to sygeplejersker og en læge fra et af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre. Resultaterne blev analyseret med teori af Kirsti og Per Lauvås, Merry Elisabeth Scheel og Niels Buus. Sammenfattende finder studiet frem til, at der er en tendens til, at sygeplejersken ikke altid formår at tydeliggøre hendes rolle under konferencen samt at kunne afgrænse hendes fag. Samtidig opleves det, at der stadig hersker en medicinsk diskurs i psykiatrien, hvilket også besværliggør det for sygeplejersken at inddrage sygeplejen i den fælles beslutningsproces. Afslutningsvis diskuteres det, i hvilken grad en stærk fagidentitet kan bidrage til at øge sygeplejerskens evne til at samarbejde for at kunne opnå en bedre kvalitet af patientplejen. 2

3 Resumé engelsk This Bachelor thesis deals with the nurse s role in the interdisciplinary conference within the hospital psychiatry. The project starts out by giving an introduction to what interdisciplinary collaboration is, including a description of the inter-professional collaboration in health care, as well as giving arguments for its relevance within the health care system and how is has developed. The empirical data has been collected through three interviews with two nurses and one doctor all working within a psychiatric centre in Region Hovedstaden. The results have been analyzed using the theories of Kirsti and Per Lauvås, Meery Elisabeth, and Niels Buus. Overall, the study finds that the nurse has a tendency to not always being capable of clarifying and expressing her role during the conference as well as not being able to define her profession. At the same time there is an impression of the psychiatric field being dominated by a medical discourse, which impedes the nurse in bringing in the nursing care in the common decision-making process. At the end a discussion is given on to what degree a stronger professional identity could contribute in increasing the nurse s ability to cooperate and thereby securing a higher quality of the patient care. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Sygeplejefaglig problemstilling Indledning Motivation Litteraturgennemgang Tværfaglighed i sundhedsvæsnet Tværfaglighed i psykiatrien Sygeplejefagligt perspektiv Patientperspektiv Afgrænsning og problemformulering Metode og teori Kvalitativt forsknings interview ud fra et hermeneutisk perspektiv Dataindsamlingsmetode/empiri Valg af informanter Den semi-strukturerede interviewform Etiske overvejelser Valg af analysemetode Valg af teori Kirsti Lauvås og Per Lauvås (Lauvås & Lauvås) Merry Elisabeth Scheel ( ) (Scheel) Egenlogik og Samfundslogik (Scheel 2005) Niels Buus (Buus) Analyse Tema 1: Fælles forståelse af den tværfaglige konference Formålet med den tværfaglige konference

6 6.1.2 Sygeplejersken som koordinator Forventninger til andre faggrupper Konferencens biddrag til det sammenhængende patientforløb Tema 2: Sygeplejersken i et spændingsfelt Anvendelse og imødekommenhed til fagets yderside Anvendelse og formidlingen af fagets inderside Uklarhed om sygeplejerskens rolle og virksomhedsfelt Tema 3: Den tværfaglige udfordring Medicinsk diskurs En stærk fagidentitet Diskussion Diskussion af analysens fund Diskussion af teori Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Vejledning for kontaktperson (Region Hovedstaden, Psykiatri) Bilag 2 - Fælles model for behandlingsplanskonferencer (Region Hovedstaden Psykiatri), januar Bilag 3 Pilotinterviews Bilag 4 Etiske og Juridiske retningslinjer Bilag 5 - Transskription af interview med 1. informant Bilag 6 - Transskription Interview med sygeplejerske Bilag 7 Transskription af interview med lægen

7 1. Sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Indledning Den tværprofessionelle virksomhed har fået stor indflydelse i det danske sundhedsvæsen idet, der er kommet en øget specialisering og en større kompleksitet i dets praksis (Danielsen 2011). I denne opgave ønsker jeg at beskrive og behandle forskellige problematikker ved det tværfaglige samarbejde i psykiatrien. I opgaven tages der afsæt i, hvilken betydning sygeplejerskens fag har i det tværfaglige samarbejde på et intensivt psykiatrisk afsnit på et af Region Hovedstadens Centre. På trods af, at opgaven beskæftiger sig med problematikker på et specifik afsnit, menes disse at kunne have relevans og betydning for det generelle tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren. Formålet med min undersøgelse om, hvordan sygeplejersken indgår i samarbejder med andre sundhedsprofessionelle bunder ligeledes i en interesse for, at sygeplejersken som sundhedsprofessionel udvikler og styrker sin viden om andre sundhedsprofessioner, hendes eget fag og hendes organisatoriske kompetencer for på længere sigt at kunne skabe et optimalt sammenhængende forløb for den enkelte borger (Danielsen 2011). 1.2 Motivation Ifølge bekendtgørelsen for professionsbachelor i sygepleje skal den studerende opnå kvalifikation til [ ] at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde (BEK nr. 29 af 24/01/2008). Mit første bekendtskab med tværfagligt samarbejde i sundhedssektoren, fandt sted på modul 11. Her fik ygeplejestuderende og lægestuderende mulighed for at samarbejde om en case for på den måde at få kendskab til hinandens fagområde. Formålet var også, at de studerende skulle få en fornemmelse af, hvordan der bedst muligt kan arbejdes sammen, for at imødekomme patientens behov. På modul 12 kom jeg i psykiatrien, hvor jeg tog del i den tværfaglige konference. Her observerede jeg, at sygeplejerskerne havde forskellige måder at samarbejde med andre faggrupper på. Det som var særligt i øjenfaldende, var at sygeplejerskerne præsenterede deres patient på hvidt forskellige måder. Jeg bemærkede, at sygeplejerskerenes rolle ikke altid blev synliggjort og nogle gange kunne det ske, at sygeplejen ikke altid blev prioriteret som en del af den fælles beslutningsplan. Jeg oplevede, at konference oftest endte i et medicinsk forum, hvor 7

8 kommunikationen blev monofaglig 1. Det var på daværende tidspunkt jeg fik interessen for at undersøge sygeplejerskernes rolle i et tværfagligt samarbejde. En nærmere beskrivelse af min egen forforståelse vil blive uddybet i Metode- og Teoriafsnittet. 1.3 Litteraturgennemgang I forbindelse med denne bacheloropgave er der blevet indsamlet litteratur via Cinahl database, hvor følgende søgeord er blevet anvendt: Interprofessional relations AND Professional role AND Teamwork (98 hits). Cinahl databasen er valgt, da den primært henvender sig til sygeplejersker. Ved PubMed er der benyttet søgeord: Interprofessional AND Collaborative practice AND nurse s role (343 hits). Jeg har anvendt PubMed som publicerer forskningsundersøgelser der primært henvender sig til medicinere og dermed kan biddrage med flere vinkler på den valgte sygeplejefagligproblemstilling. Inklusionskriterierne gik på at udvælge forskningsundersøgelser, der vedrørte beskrivelser af barriere og problematikker, der kan opstå ved tværfagligt samarbejde, frem for generelle beskrivelser af tværfaglige teams. Der er inkluderet forskningsartikler som vedrører sygeplejerskens identitet samt rolle i det tværfaglige arbejde frem for sygeplejerskens generelle virksomhedsfelt. Samtidig inkluderes der artikler der forholder sig til sygepleje praksis, idet jeg har fokus på sygeplejerskens udvikling i praksis. Jeg har desuden inkluderet udenlandske forskningsartikler, som har relateret sig til min danske undersøgelses artikler, for på den måde at sammenligne deres fund. Eksklusionskriterierne for alle artikler var, at artiklerne ikke måtte være mere end fem år gamle, da jeg ønskede kun at inddrage aktuelt empiri, som var opdateret i forhold til, hvor vi er i udviklingen af sygeplejen. De udvalgte artikler omfatter Mitchell, Parker & Giles (2011) samt Orchard (2010). 1.4 Tværfaglighed i sundhedsvæsnet Tværfagligt samarbejde kan ses i flere forskellige sammenhænge, men i sundhedsvæsnet anskues tværfagligheden i forbindelse med behandling og pleje af patienter, kompetenceudvikling af faggrupper, praktikuddannelse af sygeplejestuderende og i forbindelse med forskning inden for Social- og Sundhedsområdet. I Sundhedsvæsnet fremtræder tværfaglighed som et positivt ladet ord og signalerer dynamik og helhedsorientering i virksomheden (Lauvås & 1 Monofagligt samarbejde defineres som en lav grad af tværfaglighed, idet én profession samarbejde inde for et område (Lauvås og Lauvås 2010 s.47). 8

9 Lauvås 2010). Begrebet defineres som samarbejde på tværs af flere professioner og forstås som en koordinering af et forløb, hvor der er en faglig afhængighed af hinanden (ibid.). Inden for tværfagligt samarbejde findes der overordnet set to måder at operere på, nemlig: Interprofessionel: Flere forskellige professioner er repræsenteret. Samarbejdet handler om at lære om, med og af hinandens fag. Der er fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde, hvor de centrale elementer er fælles værdier, visioner og mål. Et kendt fælles værdiggrundlag, hvor målet for et givet patientforløb synliggøres (Danielsen 2011 s. 24). Intraprofessionel: Er et samarbejde inden for den enkelte profession ex. et samarbejde som består udelukkende af sygeplejersker (ibid.). Jeg har valgt at fokusere på det interprofessionelle samarbejde, da det er her, den største udfordring ligger og samtidig også de største gevinster, når det lykkes (Lauvås & Lauvås 2010). Der findes forskellige typer af interprofessionelt samarbejde, hvoraf følgende kan nævnes: multidisciplinær eller flerfaglig, interdisciplinær, transdisciplinær og krydsdisciplinær. Da jeg ikke anvender disse begreber yderligere i opgaven, vil de ikke blive beskrevet nærmere (Danielsen 2011). Hvis vi ser på udviklingen inden for det danske sundhedsvæsen, så har tværfagligt samarbejde haft en afgørende betydning i forhold til omkostningsbesparelser samt udnyttelse af ressourcer. I nutidens organisations- og samfundsliv menes tværfagligt samarbejde at være en nødvendighed eftersom sektorerne er blevet opdelt, fagkundskaberne er blevet mere specialiseret, og selve differentieringen har spredt sig så meget ud, at helhed og sammenhæng kræver mere tværfaglighed. Tværfaglighed er ikke kun et spørgsmål om en effektiv ressourceudnyttelse, men ses også som en løsning på kvalitetsproblemer i den sundhedsfaglige indsats for patienter. Det tværfaglige samarbejde er derfor blevet et centralt omdrejningspunkt i den politiske debat og har sit fokus både kommunalt, regionalt og nationalt (Lauvås & Lauvås 2010). Udviklingen stiller dog stadig større krav om tværfagligt samarbejde. Det gælder i forhold til flere livsstilsog kroniske sygdomme og ændrede krav til patient- og brugerinvolvering. Også strukturændringer i sundhedsvæsenet med stadig flere komplekse behandlings- og plejeforløb, flere ambulante undersøgelser og behandlinger, dagshospitaler, accelererede patientforløb, sundhedscentre og udkørende teams øger kravene. Vilkårene i sundhedsvæsenet medfører forventninger til de sundhedsprofessionelles kompetencer med henblik på effektivitet og målrettet team- 9

10 samarbejde på tværs af faggrupper, og sikring af fleksibilitet og opgaveglidning (Undervisningsministeriet 2006). Som nævnt er der mange fordele ved et velfungerende interprofessionelt samarbejde, så som højere effektivitet samt kvalitet. Det er dog ikke så lige til at opnå disse fordele på grund af samarbejdets kompleksitet. I forskningsartiklen af Mitchell, Parker & Giles (2011) fremgår det klart, at der er nogle betingelser, der skal være opfyldt for at opnå en høj effektivitet af et tværfagligt team. Artiklen er kvantitativ og baserer sig på en surveyundersøgelse af 47 australske interprofessionelle teams. Deres resultater er fremkommet ved brug af en statistisk metode, hvor de undersøger sammenhængen mellem teamets diversitet og effektivitet. De finder, at for interprofessionelle teams kan resultere i øget effektivitet, skal der både være en høj grad af team identitet samt en lav grad af trussel mod fagidentiteten. Det vil sige, at en høj effektivitet af tværfaglige teams kan opnås, hvis de professionelle føler en stærk tilknytning til teamet og samtidig ikke føler sig truet på deres fagidentitet. For at opnå den høje grad af teamidentitet og undgå truslen mod fagidentiteten foreslås det i artiklen, at man fokuserer på at opbygge fælles mål, fælles vision og en afhængighed mellem faggrupperne blandt de professionelle i teamet. Af Danielsen (2011) fremgår det desuden, at hvis der forekommer mangel på en fælles forståelse af værdier og mål i et tværfagligt samarbejde, kan det også påvirke kvaliteten af det sammenhængende forløb. Derved risikerer patienten at gå glip af den hjælp og støtte han/hun har ret til og krav på. Det er altså vigtigt at have fælles værdier, mål og vision inden for det interprofessionelle team for at opnå den høje effektivitet samt kvalitet. Ovenstående gennemgang fokuserede på det tværfaglige samarbejde generelt i sundhedsvæsenet. I det efterfølgende afsnit vil der blive set nærmere på det tværfaglige samarbejde inden for psykiatrien Tværfaglighed i psykiatrien Idet psykiatriens faggrupper har forskellige uddannelser, er deres syn på psykisk lidelse også forskelligt (Simpson & Buus 2009). Som regel vil medicinere tolke patientens adfærd og handlinger ud fra et biologisk grundlag, hvorimod plejepersonalet ser samme handlinger som adfærd, der kræver en respons fra plejepersonalet. Forskellige forståelser af psykisk lidelse kan skabe konflikter mellem de sundhedsprofessionelle, da de i deres indbyrdes samarbejde trækker på forskellige modeller for behandling af psykiske lidelser (ibid.). 10

11 Psykiske lidelser er et omfattende begreb, der omfatter psykiske sygdomme med psykotiske symptomer (fx skizofreni), affektive tilstande (fx depression), nervøse og stressrelaterede tilstande (fx angst), spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, misbrug af alkohol og stoffer og demens (Bertelsen 2007). Psykiske sygdomme påvirker stemning, følelser, tanker og opfattelsesevnen og vil ofte vise sig i adfærden. Ca procent af den danske befolkning har en psykisk lidelse, hvor årsagen kan være arvelig, men oftest er socialt betinget (Sundhedsstyrelsen 2009). Der kræves en bred vifte af sundhedsprofessionelle til at opfylde patientens ønsker og behov (Simpson & Buus 2009). Sundhedsstyrelsen (2009) har udarbejdet en National Strategi for psykiatriske patienter, hvor visionen er, at det skal være lettere at være psykiatrisk patient. Det skal give borgeren mulighed for at få hjælp tidligt, og der skal være en række af forskellige tilbud målrettet mod den enkelte borgers behov. Sundhedsprofessionerne skal være højt kvalificeret inden for selve psykiatriområdet, der skal sørge for at genere og udvikle større viden om forebyggelse og behandling. De krav, der stilles til de sundhedsprofessionelle, er bl.a. at: Sikre at personer med psykiske lidelser modtager en lettilgængelig, tilstrækkelig og effektiv diagnostik, behandling, rehabilitering og opfølgning af høj kvalitet og med højest mulig inddragelse og respekt for den enkelte patients autonomi og selvbestemmelse (Sundhedsstyrelsen 2009, s.7). Formålet med den Nationale strategi er, at den skal kunne biddrage til en høj kvalitet både i forhold til den enkelte sundhedsydelse men også med henblik på at sikre kontinuitet og et sammenhængende patientforløb. Omdrejningspunktet for strategien er det gode patientforløb (Sundhedsstyrelsen 2009). Dette vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet Sammenhængende patientforløb. I psykiatrien består arbejdsformen af tvær- og flerfagligt samarbejde. Dette gælder i forhold til miljøgrupper samt i udgående teams. Sundhedspersonalet omfatter bl.a. speciallæger, læger, sygeplejersker, psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, socialog sundhedsassistenter og plejere. Da det psykiatriske område stadig er under udvikling, udgør personalet en afgørende og væsentlig ressource i opgaveløsningen. Det skal derfor sikres, at hver faggruppe har en høj faglig ekspertise og bidrager med hver deres specifikke kompeten- 11

12 cer. Da psykiatrien i høj grad arbejder ud fra et holistisk 2 perspektiv, er det tværfaglige samarbejde vigtigt (Danielsen 2011) Sygeplejefagligt perspektiv Indtil videre er det tværfaglige samarbejde gennemgået generelt for alle faggrupper. I dette afsnit ses der på sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. Afsnittet vil starte med en gennemgang af sygeplejerskens virksomhedsfelt og dernæst sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. Sygeplejeplejerskens virksomhedsfelt udgør først og fremmest de fire grundlæggende elementer: udføre, formidle, lede og udvikle (Studieordning 2008). Dernæst definerer Hummelvoll (1998 s. 41) den psykiatriske sygepleje som en: planlagt, omsorgsgivende og psykoterapeutisk virksomhed. Den tager sigte på, at styrke patientens egenomsorg og derigennem løse/reducere hans sundhedsproblemer. Gennem et samarbejdende og forpligtende fællesskab forsøger man at hjælpe patienten til selvrespekt og til at finde egne holdbare livsværdier. Ifølge sundhedsloven 1 kapitel 1 har sygeplejersken som overordet ansvar at: fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 2010). Psykiatrisk sygepleje tager udgangspunkt i de konsekvenser, sygdommen har for det enkelte menneskes evne til at mestre hverdagens krav. Hovedopgaven for plejepersonalet er relationsbehandlingen, hvor grundlaget er kontakten til og alliancen med patienten. Dette inkluderer at være kontaktperson for et antal patienter, herunder at samarbejde med øvrige faggrupper omkring koordinering af den tværfaglige intervention i den enkelte patients pleje- og behandlingsforløb (Bilag 1). Kontaktpersonen vurderer desuden behovet for grundlæggende sygepleje samt udfører pleje og behandling ud fra jeg-støtte og jeg-styrkende principper. De kognitive teknikker og recoveryorientering medtænkes i plejen (Personalehåndbogen 2011). Det er altså blevet en vigtig del af sygeplejerskens arbejde at arbejde sammen med andre faggrupper. I 2008 skete der ændringer i sygeplejerskeuddannelsen. Der blev udviklet en fælles national studieordning med det formål at tage højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og 2 Betyder, at man opfatter mennesket som et biologisk, psykologisk, intellektuel, åndelig og socialkulturelt væsen (Hummelvoll 1998 s.22). 12

13 uddannelsesmæssige område. Derudover blev der også medtænkt fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskers kvalifikationer og kompetencer. Modul 5 - Tværprofessionel virksomhed blev et af de nye tiltag, som har til formål at styrke den studerende til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde og i flerfaglig opgaveløsning. Derudover skal modulet skærpe den sygeplejestuderendes viden om egen fagidentitet og anerkendelse af egen profession (Studieordningen 2008). Ligesom det generelt var tilfældet med interprofessionelle teams, gælder det også for sygeplejersker, der indgår i sådanne teams, at særlige faktorer skal være til stede for bedst muligt at udnytte sygeplejerskens kompetencer i samarbejdet. I en forskningsartikel af Orchard (2010) undersøges sygeplejerskens rolle i interprofessionelle samarbejde. Artiklen er et litteraturstudie af nyere litteratur på området samt forfatterens egne erfaringer. Orchard finder, at for at sygeplejersken bedst muligt kan bidrage til de interprofessionelle teams, skal hun blive bedre til at forstå samt udtrykke sin specifikke rolle i teamet, viden og kompetencer. Samtidig skal der ske en udvikling i det teorietiske undervisningsmateriale, så det understøtter en mere nuanceret og akademisk rolle for sygeplejersken i sundhedsvæsnet Patientperspektiv Indtil videre har fokus været på de professionelles rolle i det tværfaglige samarbejde. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at årsagen til, at man overhovedet anvender tværfagligt samarbejde, er for at give patienten et bedre behandlingsforløb. Samtidig er selve udgangspunktet for det tværfaglige samarbejde patienten. Så hvordan mærker patienten fordelene ved det tværfaglige samarbejde? Som det også beskrives i Orchard (2010), er det meget vigtigt, at plejen og behandlingen af patienten går mod en patientorienteret tilgang fremfor et udgangspunkt i de professionelles kompetencer. Resultatet af en sådan tilgang er, at patienterne vil opleve mere ensartet og sammenhængende patientforløb, hvor det er patienten, der er i fokus. Oplevelsen af sammenhæng er en afgørende faktor for et positivt forløb for patienten. Som et led i at opbygge mere sammenhængende patientforløb inden for psykiatrien oprettede man en kontaktpersonsordning som en del af selve behandlingen. Ligeledes vil det øgede samarbejde mellem diverse faggrupper føre til accelererede patientforløb. Det vil sige, at patientforløbet skal accelereres og altså afsluttes hurtigere. 13

14 2. Afgrænsning og problemformulering Tværfagligt samarbejde er et bredt begreb, og det kan komme til udtryk i praksis på mange forskellige måder. Jeg har valgt at fokusere på den tværfaglige konference. Den tværfaglige konference er et konkret værktøj, der anvendes til at opnå tværfagligt samarbejde. Begrebet uddybes senere i opgaven. Opgaven fokuserer desuden på den vidensdeling, der finder sted under en tværfaglig konference. Dermed ser jeg bort fra kommunikationsaspektet af den tværfaglige konference. Jeg kommer kort ind på det hierarkiske aspekt af den tværfaglige konference, men går ikke i dybden med det. Derudover har jeg valgt ikke at se nærmere på, hvordan kulturen og miljøet præger den tværfaglige konference. Tværfagligt samarbejde anvendes mange steder i sundhedsvæsenet. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i hospitalspsykiatrien. Jeg har derfor fravalgt somatikken. Årsagen hertil er, at det er i hospitalspsykiatrien, at jeg har oplevet det største behov for og den største brug af tværfagligt samarbejde. Jeg vil i opgaven fokusere på sygeplejerskens rolle i den tværfaglige konference. Det omfatter også en forståelse af, hvordan sygeplejersken forstår sit virksomhedsfelt i samarbejdet med de andre faggrupper, samt hvordan sygeplejersken sikrer, at patienten får et sammenhængende forløb. Ovenstående afgrænsning leder til følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken indgå i en fælles beslutningsproces ved den tværfaglige konference i hospitalspsykiatrien, så det fælles mål for patienten imødekommes? Problemformuleringen vil forsøges besvaret i resten af opgaven, som er struktureret således: I næste afsnit gennemgås den i analysen anvendte metode og teori. Dernæst præsenteres analysen efterfulgt af en diskussion og konklusion. Opgaven afsluttes med en perspektivering. 3. Metode og teori I følgende afsnit vil jeg redegøre for den metodiske fremgangsmåde, og de metodiske refleksioner jeg har gjort mig i løbet af projektprocessen. Til at undersøge min ovenstående problemformulering er dette projekt bygget op omkring Steiner Kvales kvalitative forskningsinterview (Kvale 2009). Som inspiration til designet af undersøgelsen har jeg valgt at anvende Kvales bog: InterView introduktion til et håndværk (2009). Kvale inddeler interviewundersøgelsen i syv faser som består af: Tematisering, design, interview, 14

15 transskription, analyse, verifikation og rapportering (ibid.) Det der kendetegner Kvales metode er, at den beskriver og analyserer processer og forløb, som mennesker gennemgår alene eller i grupper. Metoden giver mulighed for at forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver, hvor de beskriver verden som de oplever den. Kvales videnskabsteoretiske udgangspunkt tager afsæt i en postmoderne referenceramme, der har fokus på en perspektivistisk virkelighed, hvor facetter, fortolkninger og nuancer erstatter en mere objektiv og stabil virkelighed (ibid.). Denne tænkning er bl.a. inspireret af fænomenologien og hermeneutikken. Ud fra en fænomenologisk tankegang refereres til Edmund Husserl ( ), hvis slagord lyder: at gå til sagen selv eller Zuruck zu den Sachen selbst. (Kvale 2009). I forhold til min undersøgelse menes der med dette, at de valgte informanter sætter ord på deres livsverden og opfattelse af, hvordan de oplever sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. Da jeg samtidig ønsker at opnå en større forståelse af informanternes livsverden, er min tilgang til undersøgelsen inspireret af hermeneutikken. 3.1 Kvalitativt forsknings interview ud fra et hermeneutisk perspektiv Hermeneutikken kendetegnes især ved den hermeneutiske cirkel, hvor man forsøger at opnå en dybere forståelse af informanternes udsagn, ved at tage cirklens udvidende metode i brug (Fredslund & Dahlager 2007). Til at redegøre for det hermeneutiske perspektiv anvender jeg i denne opgave Dahlager og Fredslund, Hermeneutisk analyse Forståelse og forforståelse i forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab (2007). Som sygeplejestuderende stiftede jeg bekendtskab med det psykiatriske regi på modul 8 og modul 12. Jeg har igennem uddannelsen interesseret mig for psykologi og for psykiatriens særlige gruppe af skæve eksistenser. Jeg har igennem min praktik i psykiatrien erfaret, hvor kompliceret et tværfagligt samarbejde kan være, idet flere faggrupper er involveret i et behandlingsforløb. Kompleksiteten bestod bl.a. af patientens situation, hvor både psykiske og somatiske problematikker var i fokus, men jeg erfarede samtidig, at sygeplejerskens rolle var meget kompleks, idet en stor del af hendes arbejde bestod af koordinering, hvor et tæt samarbejde til de forskellige faggrupper var en forudsætning for, at imødekomme patientens behov. Ved brug af den hermeneutiske cirkel, er det først og fremmest en forudsætning at kunne udlede metodiske principper for at kunne beherske ens forforståelse. For at ny viden kan produceres, kræver det en erkendelse af fire følgende begreber: fordomme/forforståelse, situation, horisont samt forståelse som horisontsammensmeltning (Fredslund og Dahlager 2007). Da min problemstilling er inspireret af de problematikker, jeg personligt har erfaret på modul 12 er 15

16 undersøgelsen forforståelse præget af de relationer, jeg har skabt til klinikkens plejepersonale samt de rammer, der er sat op omkring afsnittets tværfaglige konference (Bilag 2). Forforståelse er ifølge Fredslund og Dahlager (2007) præget af fordomme og betragtes som både fordele og ulemper i forhold til undersøgelsens metode. Det at undersøgelsesprocessen tager udgangspunkt i hermeneutikken betyder, at der forgår en kontinuerlig vekslen mellem dele af helheden og helheden af delene, hvor forforståelsen anses for en naturlig del af undersøgelsesprocessen. Dette er anderledes fra Steiner Kvales teori (2009), hvor forforståelsen antages at kunne sættes i parentes og ikke anvendes aktivt. Fredslund & Dahlager (2007) refererer til den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, som ligeledes påpeger: at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskende objekt, og at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen (ibid. s..154). Med dette menes, at jeg som forsker, anvender forforståelse aktivt i processen og som produktionen af en ny forståelse/ny viden. Dette betyder, at jeg som forsker, har en forforståelse af et fænomen, inden jeg går i gang med forståelsesprocessen (ibid.). Forinden mine interview med informanterne har jeg altså allerede dannet mig en erfaring og tilegnet mig en viden, om hvordan sygeplejerskernes rolle udspiller sig under den tværfaglige konference. Fredslund & Dahlager (2007) mener, at det er sværere at vide, hvilke forskningsspørgsmål der skal stilles, hvis forskeren ikke selv har et kendskab til et fænomen inden undersøgelsesprocessen. Forforståelsen kommer af det vi på forhånd ved om et objekt, og er præget af vores egen situation, nemlig vores egen historie. Situationen indebærer blandt andet samfundsmæssige, personlige og kulturelle kontekster, og det er den, som danner baggrund for vores forforståelse (ibid.). Hermeneutikken tager sin form af, at vores erkendelse af virkeligheden er i en fortolkende proces, nemlig vores egen opfattelse af verden (Fredslund og Daglager 2007). I et hermeneutisk perspektiv er det vores forforståelse, der danner baggrund for, at vi opnår en ny, videreudviklet, forståelse af noget. Det er således en cirkulær eller spiralformet udvikling, når vores egen forforståelse møder et andet individs forforståelse, og vi får en ny forståelse, og der produceres ny viden (ibid.). Dette vil naturligvis også være gældende for mig, som forfatter af denne opgave, da interviewene vil blive fortolket af mig ud fra min livsverden. Horisontsammensmeltning sker, når to horisonter mødes og der opstår en ny forståelse. Horisont dækker over det enkelte individs egen forforståelse dennes livsverden, og er forudsætningen for, at der kan opnås en horisontsammensmeltning (Fredslund og Dahlager 2007). Horisontsammensmeltning skal beskrive det, der sker, når vi oprigtigt forsøger at indgå i den 16

17 andens sted. Det vil sige, at jeg i mit interview forsøger at begribe den andens, altså informantens (for)forståelse/horisont. Konkret betyder det, at jeg i mødet med min informant, bruger min egen forforståelse/horisont aktivt, da jeg ikke kan lægge min forforståelse bag mig. Dette ville heller ikke være hensigtsmæssigt, hvis en ny og mere udvidet forståelse skal opnås. Det er netop mødet mellem min egen forforståelse og informanternes forforståelse, der er forudsætningen for, at en ny og tredje forståelse kan dannes (ibid.). Horisonter er derfor i sagens natur i konstant bevægelse, hvor forståelsen aldrig har ét endepunkt, da de konstant vil blive påvirket af andre horisonter (Fredslund og Dahlager 2007). Det er netop denne opfattelse af en kontinuerlig og endeløs udvikling af forståelse, som giver navn til den førnævnte hermeneutiske cirkel. I deltagelse af tværfaglige konferencer, hvor samarbejdet mellem faggrupper var centralt for det sammenhængende patientforløb, har jeg oplevet, at enkelte sygeplejersker ikke formåede at tydeliggøre sygeplejen. Dette medførte, at relevante sygeplejefaglige problemstillinger blev udeladt, og at patienten ikke fik en ensrettet pleje og behandling. Min forforståelse tager altså afsæt i en humanistisk tankegang, hvor min faglige og personlig erfaring har været, at patientens komplekse sygdomssituation samt sygeplejerskens tætte samarbejde med andre faggrupper gjorde, at sygeplejersken var nødsaget til skabe et kendskab til andre fag samt en stærk bevidsthed af sit eget fag, og samtidig tage hensyn til patientens ønsker og behov. Altså kunne beherske sit fag ud fra flere forskellige situationer og sammenhæng. Denne indfaldsvinkel harmonerer med Merry Scheels teori om Interaktionel sygeplejepraksis (2005), som beskriver, at sygeplejersken bevæger sig i et spændingsfelt mellem livsverden og systemverdenen, og at hun i sin praksis trækker på både natur-, human- og samfundsvidenskaben. Dette vil blive nærmere belyst i Analysen. 3.2 Dataindsamlingsmetode/empiri Valg af informanter Af informanter er der valgt to sygeplejersker og en læge fra et af Region Hovedstadens Psykiatriske Centre. Jeg har valgt de to sygeplejersker, da de begge har været uddannede sygeplejersker i lang årrække, men også har bred erfaring med selve udviklingen inden for psykiatrisk sygepleje. Den ene har en master i læringsprocesser og den anden har en diplomuddannelse som klinisk vejleder, hvilket jeg håbede ville kunnet tilføje noget ekstra. Jeg formodede desuden, at begge havde en klar idé om, hvad sygeplejerskens rolle i psykiatrisk 17

18 regi er, da de begge underviser studerende og skal i talesætte netop disse emner. Jeg har af samme grund undladt at bruge nyuddannede basissygeplejersker, da jeg ønskede sygeplejersker med et bredt erfaringsgrundlag i psykiatrien. Da mit fokus for projektet bl.a. er tværfagligt samarbejde, har jeg som tredje informant valgt en læge. Lægens inddragelse er relevant, idet han til den tværfaglige konference er ordstyreren samt den beslutningskonkluderende for behandlingsplanen (Bilag 2). Derudover har netop denne læge en særlig interesse for tværfagligt samarbejde og har haft en åbenhed og nysgerrighed over for dette projekt lige fra begyndelsen. Kriterierne for valg af informanterne har ikke været afhængig af alder og køn, etnicitet, men har været rettet mod, at informanterne har en vis erfaring for sygeplejefaget samt personlig erfaring med tværfaglige konferencer. Den relative beskedne mængde empiriske materiale, mener jeg har givet mig mulighed, for at kunne gå i dybden med fortolkningsprocessen og på den måde, at sikre en større kvalitet for analysen. Projektet er en løbende proces, hvor jeg med mig selv og andre søger at diskutere og åbent reflekterer over mit eget ståsted. Til kvalificering af mig selv som interviewer, har jeg tidligere gennemført to pilotinterviews (Bilag 3). Pilotinterviewene gav anledning til nogle mere konstruktive refleksioner, hvor jeg efterfølgende kunne revidere mine spørgsmål både i forhold til interviewguiden såvel som til min egen spørgeteknik (Kvale 2009). Alle tre informanter har jeg stiftet bekendtskab med i løbet af min uddannelse, hvilket naturligvis vil påvirke både min og deres forforståelse ved interviewene, og dermed i sidste ende muligvis også det, de vælger at svare på mine spørgsmål. Dette vil blive diskuteret nærmere i afsnittet Diskussion Den semi-strukturerede interviewform Kvale (2009) beskriver, hvordan det er i selve interviewet, at der bliver produceret ny data, og at det er her, jeg som forsker møder mit empiriske genstandsfelt. Som tidligere nævnt er den semistrukturerede interviewform karakteriseret ved, at interviewet er struktureret ud fra interviewguiden, som indeholder en skabelon over emner, der skal afdækkes og give forslag til konkrete spørgsmål (Kvale 2009). Ud fra dette har jeg valgt emner, som synes at være relevante i forhold til min problemformulering, nemlig spørgsmål om: Sygeplejerskens rolle ved deltagelse i den tværfaglige konference samt hvordan hun sikrer patienten et sammenhængende forløb, i samarbejde med de andre faggrupper. På baggrund af disse emner blev der spurgt ind til informanternes faglige baggrund, deres oplevelser og erfaringer samt tanker og konkrete handlinger. Det semistrukturerede interview beskrives som en slags hverdagssamtale, hvor 18

19 ordet stort set står frit for informanten, men hvor samtalen som før nævnt er præget af en tematisk og dynamisk dimension, hvor struktur og åbenhed er i samspil (Kvale 2009). Jeg har forsøgt at stille åbne spørgsmål med det formål at få en nuanceret beskrivelse af informanternes livverden. Samtidig giver åbne spørgsmål informanterne rum og tid til at reflektere over tanker og følelser. Optimalt skal interviewet være et forum, hvor der opbygges tryghed og tillid mellem interviewer og informant. De trygge rammer giver informanterne mulighed for at opnå en følelse af fortrolighed, og dermed mulighed for at dele personlige oplevelser (Kvale 2009). Under udarbejdelsen af interviewspørgsmålene, var jeg bevidst om, at det er informantens fortolkninger, der er det centrale. Jeg har af samme grund fravalgt at anvende lukkede spørgsmål, da dette kan udløse simple Ja/nej -svar samt at jeg som interviewer kan påtvinge informanterne begreber, som de ikke vil/kan forholde sig til. Ved lukkede spørgsmål sætter forskere sig ikke ind i den andens sted, men påtvinger den anden at sætte sig ind i ens eget sted (forskerens forståelse) hvilket ikke har været mit ønske. 3.3 Etiske overvejelser I dette afsnit præsenteres både formelle såvel som uformelle etiske overvejelser. I forhold til de studerende på sygeplejerskens uddannelse skal der foretages retssikkerhedsmæssige foranstaltninger, idet jeg ved dataindsamling er forpligtet til at anonymisere alle informanter i opgaven, så deres identitet ikke kan genkendes (Bilag 4). Dette har bl.a. det formål at sikre fortrolighed i undersøgelsen, så mulige konsekvenser for informanterne undgås. Interviewene er optaget på diktafon og bliver elimineret efter endt projekt. Alle informanter er orientereret mundtligt og skriftligt omkring opgavens formål samt deres rettigheder i forbindelse med deltagelse. Sted og tidspunkt er valgt af informanterne selv, med det formål at tage hensyn til deres arbejdsgang samt give dem mulighed for at vælge et sted, hvor de kunne føle sig trygge, uforstyrrede og tilpasse (Bilag 4). 3.4 Valg af analysemetode I dette afsnit vil analysens metode vil blive præsenteret ud fra Kvales Meningskondensering (2009). I afsnittet redegøres ligeledes for, hvordan den hermeneutikske cirkel tages i brug, og hvor min egen forforståelse vil blive mere indlysende. Analysens fund samt kritik af metode vil blive belyst i afsnittet Diskussion. 19

20 Da min transskribering (Bilag 5, 6, 7) omfatter lange og komplekse tekster, har jeg valgt at benytte meningskondensering, da denne metode kan hjælpe mig til at finde meningsenheder. Dette gøres ved at vælge temaer, som senere kan gøres til genstand for en mere omfattende teoretisk analyse (Kvale 2009). Metoden skal hjælpe mig til systematisk at udfolde en målrettet og disciplineret analyse. De valgte temaer anvendes således til at forsøge at finde frem til det, i mit empiriske datamateriale, som er relevant for at kunne besvare min problemformulering. Ifølge Kvale (2009) kan meningskondensering foregå i 5 trin: Første trin: Hele interviewet gennemlæses, så der dannes et helhedsbillede af indholdet. Andet trin: Naturlige og betydningsfulde citater udvælges fra transskriptionerne, sådan som de udtrykkes af informanter. Her vil jeg forsøge, åbent og nysgerrigt, at forstå informanternes udsagn så fordomsfrit som muligt. Tredje trin: Her omformuleres de citater som træder mest i karakter, og som giver en naturlig mening og dermed nye temaer. Fjerde trin: Der stilles spørgsmål til betydningsenhederne ud fra den valgte problemstilling, fx, hvad siger et givent udsagn om, hvad sygeplejersken kan bidrage med under den tværfaglige konference for at finde frem til fælles mål for patienten. Femte trin: På dette sidste trin bliver væsentlige temaer i mere essentiel betydning kondenseret til en helhed. Jeg vil i analysen anvende den hermeneutiske cirkel til at sætte informanternes, min egen samt teoriens forforståelse i spil, med det formål, at forsøge at finde frem til en bredere og mere nuanceret forståelse af de forskellige fænomener i forhold til min problemformulering. 4.5 Valg af teori Jeg vil i følgende afsnit kort præsentere og begrunde valg af teoretikere samt præsentere centrale pointer og begreber fra deres teorier. Teoretikere og begreber vil senere blive anvendt til at undersøge og bearbejde min empiri i afsnittet Analyse Kirsti Lauvås og Per Lauvås (Lauvås & Lauvås) Lauvås og Lauvås er begge uddannede cand. Pæd. Spec. og er ansat ved Institut for specialpædagogik. Med deres bog Tværfagligt Samarbejde perspektiv og strategi (2010) ønsker de to forfattere at bidrage til udviklingen af tværfagligt samarbejde. Deres teori er en metode, som retter fokus mod at sikre mere effektivitet og trivsel på arbejdspladsen hos personalet, fordi 20

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008 VIA University Marts 2015 Indhold 1 og 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt

Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt Ud fra hvilke kriterier vurderer I, hvornår en patient/borger har brug for en sygeplejerskes ekspertise? Hvor i hvilke fora vurderes

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra september

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000

Læs mere

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere