BOLIG BLADET. Marts Målet er at kvæle den almennyttige boligsektor Side Nu sker der noget på toppen Læs side 20

Transkript

1 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE BOLIG BLADET Marts ÅRGANG Fastelavn er mit navn - også i Stationsparken 1 Side Målet er at kvæle den almennyttige boligsektor Side 2-15 Nu sker der noget på toppen Læs side 20

2 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Målet er at kvæle den almene boligsektor Regeringen er også ude efter at inddrage den almene sektors formue. Når vi betragter helheden, kan vi ikke se nogen fornuft i Regeringens plan over for den almene boligsektor. Vi forstår det simpelthen ikke og lægger fortsat klart afstand til den, skriver Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse i beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts

3 Den linie, den borgerlige regering siden 2002 har fulgt på den boligpolitiske front, er ufortrødent fortsat gennem de følgende år og foreløbigt op til Regeringens fortsatte bestræbelser på at jagte den almene sektor sker på en sådan måde, at det klart viser, at målet er at kvæle den almene sektor, og at inddrage den almene sektors formue. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er ikke i tvivl om, at regeringen Fogh Rasmussen vil den almene boligsektor til livs. Bestyrelsen skriver lige ud i beretningen for boligselskabets virke i beretningsåret , at Regeringen fører en helt klar finanspolitik gennem boligpolitikken med det ene formål at sælge de almene boliger eller ved økonomiske indgreb at udsulte den almene boligsektor. Som bestyrelsen beskriver udviklingen i i beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts 2006, er der ikke tale om forsøg på enten/eller, men tiltag til både/og. Uenighed om oplæg Regeringen lagde i 2002 ud med et oplæg der skulle give lejerne adgang til at købe deres bolig. Et udvalg uden repræsentanter fra den almene boligsektor skulle se på mulighederne for og konsekvenserne ved at sælge de almene boliger. Rapporten var klar i 2003, men Regeringen og Dansk Folkeparti kunne ikke blive enige om det endelige indhold på grund af de boligsociale perspektiver. Dansk Folkeparti blev betænkelig og det indgåede forlig blev udmøntet i et forslag om et forsøg vedrørende lejernes ret til at overtage egen almene bolig. Den lovgivning, der blev resultatet, indebar en forsøgsperiode på 3 år. Begrænset interesse Gennem forsøgsperioden, der nu snart Forårsstemning i Pileparken 4 står foran udløb, har interessen for at erhverve sin almene bolig været yderst begrænset, hvilket vi særdeles godt forstår, skriver bestyrelsen i beretningen. Bestyrelsen har svært ved at se fordelene ved at eje sin almene bolig blandt andet på følgende baggrunde: Uanset renteudviklingen vil huslejen i de solgte boliger stige til omkring det dobbelte af, hvad der betales i dag, idet den faldende rente har resulteret i stærkt stigende ejendomspriser. Da det er markedsprisen, der vil være basis for fastsættelsen af den almene boligs pris, slår stigningerne i ejendomspriserne igennem og giver en tilsvarende højere husleje. Samtidig er det også således, at selv om det indgår i planerne, at 30 procent af købs-/salgssummen først forfalder ved førstegangssalget efter eventuel overtagelse (videresalget), indgår de 30 procent i finansieringen realkreditmæssigt, og køberen skal endvidere selv præstere de 20 procent, som ikke realkreditfinansieres. Hertil kommer så yderligere, at rabatten på de 30 procent reelt vil virke som en form for stavnsbinding, idet boligen formentlig vil være vanskelig at videresælge til fuld pris. Som følge af, at der allerede ved frasalget af den første bolig skal ske en ejerlejlighedsopdeling, vil dette belaste ikke blot den solgte bolig med kr. pr. bolig, men også de øvrige boliger i afdelingen med et tilsvarende beløb pr. bolig. Vores udbyggede og velfungerende beboerdemokrati vil blive trængt tilbage. 3

4 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Buddinge Mølle Hvis blot én bolig sælges, skal der oprettes en ejerforening, som skal lede afdelingen. Ejerforeningen vil få de enkelte ejere som stemmeberettigede, men her vil virkningen være, at de resterende almene lejere vil blive repræsenteret med én repræsentant fra boligorganisationen, der dog vil have stemmer i forhold til ejerforholdet. Direkte beboerdemokrati, som vi kender det i dag, vil være afløst af et repræsentativt demokrati, og det direkte demokrati vil således være uden reel indflydelse. Beboere, der køber deres almene bolig, vil ikke længere kunne opnå boligsikring. Bureaukratiet vil blive forøget, hvilket ikke vil kunne undgå at medføre øgede administrationsomkostninger. Som følge af, at antallet af almene boliger vil falde, vil kommunens andel tilsvarende blive mindre, og endvidere vil de beboere, der er opnoteret til en bolig i selskabet, få reduceret muligheden for at få en almen bolig. Ingen fornuft i regeringens plan Når vi betragter helheden, kan vi ikke se nogen fornuft i Regeringens plan. Vi forstår det simpelthen ikke og lægger fortsat klart afstand til den. Regeringen har også på et tidligere tidspunkt erkendt, at der er tale om ren og skær ideologi den liberale tanke er, at enhver bør eje sit. Udover det ideologiske i Regeringens ideer om salg af de almene boliger er der også tale om, at klare fiskale hensyn, skriver bestyrelsen i beretningen Forsøgsperioden for salget af de almene boliger udløber snart. Men bestyrelsen må konstatere i beretningen, at selv om erfaringerne har vist, at der ikke er interesse for at købe sin almene bolig, har Regeringen ikke ændret strategi. Forsøget vil formentlig blive afløst af en permanent lovgivning. Repræsentantskabet mødes tirsdag 21. marts Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe holder tirsdag 21. marts 2006 kl møde i Repræsentantskabet, som består af tæt ved 170 repræsentanter fra boligselskabets forskellige afdelinger. På Repræsentantskabets møde godkendes boligselskabets regnskab samt beretning. Samtidig orienteres der om det forestående års budget. Der finder også valg sted til boligselskabets bestyrelse samt en række udvalg. Mødet finder i år sted på Marielyst Skole på Gladsaxevej. Billederne til temaet om Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts 2006 er alle arkivfoto. Foto: Kaj Bonne Mortensen. 4

5 Ingen nye klager over vurderingerne Der er stadig ingen afklaring i sagen om principperne for vurderingen af Kongshvileparken. Sagen har stået på siden 1999, men Østre Landsret tog hul på sagen i sidste uge. Stengårdsparken er nu klar til nyt princip ved vurderingerne Heller ikke i år er der det store at bemærke til vurderingerne. Vurderingerne senest pr. 1. oktober 2004, som har betydning for ejendomsskatterne fra 1. januar 2006 har ikke givet anledning til klager fra afdelingerne i Arbejdernes Boligselskab. Vurderingsudvalget i Arbejdernes Boligselskab og administrationen har gennemgået alle vurderinger. Set under ét følger de nøje et ensartet udviklingsmønster, som ligger i forlængelse af de vurderinger, der er opnået efter flere års meget omfattende gennemgang. Men der er stadig to sager, som ikke er afsluttet. Stengårdsparken Den ene sag, som ikke er afsluttet, handlet om vurderingsprincippet for Stengårdsparken. De planmæssige forhold har hidtil kun muliggjort en vurdering efter byggeretsprincippet, selvom at byggeriet oprindeligt er opført som en blandet bebyggelse med både rækkehuse (tæt/lav) og etagehuse. Da vurderingen af etagebyggeri normalt er lavere end rækkehusbyggeri, går Stengårdsparken reelt glip af den besparelse, der kan opnås ved vurdering som etagebyggeri og dermed en lavere ejendomsskat og lavere husleje. Arbejdernes Boligselskab har længe søgt at få de planmæssige forhold ændret. Først ved ændringer i kommuneplanens rammer, som skete i 2005, kan Stengårdsparken blive vurderet i forhold til bebyggelsens reelle opførelse og udformning. Kongshvileparken Stengårdsparken Kongshvileparken Den anden sag om vurdering, som fortsat er uafklaret, er vurderingen for 1999 og årene frem for Kongshvileparken. Sagen har stået på i fem år alt imens spørgsmålet er behandlet både i Skyldrådet samt Vurderingsrådet beklageligvis uden medhold. Spørgsmålet om vurderingen af Kongshvileparken har været for Landsskatteretten. Det gav ingen afklaring. Sagen er derfor, under bistand fra advokat, indbragt for Østre Landsret, hvor en længere procedure omkring uvildige skønsmænds vurderinger og udtalelser har givet en langstrakt sagsbehandling. Sagen var berammet til behandling 8. marts

6 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Skoleparken 2 Pileparken 3 Torveparken 6

7 Beboerne tager ansvar for udviklingen Niveauet for vedligeholdelse, istandsættelse og renovering er højt i Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Beboerne har reel indflydelse på, hvad der sker. Lad os derfor bevare vores gode boligform, skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet Vi er glade for at kunne notere, at aktivitetsniveauet for vedligeholdelse, istandsættelse og renovering i afdelingerne er højt. Det gælder ikke blot boliger, men også alle bygningsdele, facader og tage m.v., skriver bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i beretningen til Repræsentantskabets møde. Det hedder videre i beretningen: Afdelingsbestyrelserne og beboerne tager ansvar for udviklingen og udnytter de muligheder, der er, for reel indflydelse inden for afdelingsselvstyret og beboerdemokratiet, således at vi er med til at opretholde det forspring, som vi hidtil har haft i forhold til den private sektor, hedder det i beretningen. Bestyrelsen slår en række kraftige slag for at bevare den almene boligform. Det sker med ordene: Høj standard Lad os opretholde og værne om de muligheder, der er, så vi også fremover kan bevare vor gode boligform, så at vi med vor adfærd er med til at lægge distance til Regeringens salgsintentioner samtidig med, at vi med opretholdelsen af en høj standard for vedligeholdelse er med til at værne om boligmiljøet i en retning, der modvirker forslumning og ghettodannelse. I afdelingerne er der i løbet af året udført større arbejder for i alt ca. 34 mio. kr. Hertil kommer igangværende arbejder ved driftsperiodens afslutning på i alt ca. 6,7 mio. kr. I alt er der udført større istandsættelsesarbejder for 40,7 mio. kr. Her sker der noget >>> Mølleparken 1 Højgårdsparken Stengårdsparken Lyngparken 1 Pileparken 3 Pileparken 4 Stationsparken 1 Kongshvileparken Skoleparken 1 Kildeparken 1 Mølleparken 2 Torveparken Vadgårdsparken Stationsparken 2 Skoleparken 2 Af de afsluttede arbejder på ca. 34 mio. kr. er ca. 9,9 mio. kr. finansieret med tilskud fra Landsbyggefonden ved udnyttelse af retten til at trække på Landsbyggefonden. Finansieringen på ca. 16,8 mio. kr. er dækket af henlagte midler, mens den resterende finansiering på ca. 7,3 mio. kr. er dækket ved låneoptagelse. Etablering af varmemålere El-arbejder El-arbejder Nyt selskabslokale samt kvistvinduer Facaderenovering Tagrenovering 2 boligblokke Facaderenovering Kloakrenovering Altangangsrenovering Kloakrenovering Etablering af varmemålere Affaldsøer, tagrenovering samt hegn Udskiftning af gasfyr Renovering af afløbssystem Vinduesudskiftninger Hertil kommer gennemførelse af individuelle forbedringer af køkken og bad, som sker i en række afdelinger. 7

8 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Protesterne hjalp men det er stadig urimeligt 8 og det urimelige er, at staten inddrager 2,1 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til nybyggeri. Pengene skulle ellers bruges til afhjælpning af byggeskader og renovering i de almene boliger

9 Da forhandlingerne om finansloven for 2006 gik i gang, lagde Regeringen op til, at den ville have fat i over 4,4 milliarder kroner fra Landsbyggefonden som refusion af statens udgifter til nybyggeri. Regeringen har tidligere fra 2002 til 2004 hentet over 5,7 milliarder kroner for at reducere statens udgifter til nybyggeriet. Pengene i Landsbyggefonden kommer fra beboerne i det almene byggeri, fordi huslejen ikke sættes ned, når ejendommenes realkreditlån er betalt. Tværtimod fastholdes huslejen på det samme niveau, og den del af huslejen, der tidligere indgik som ydelser på lånene, bliver i stedet indbetalt til henholdsvis Landsbyggefonden og boligorganisationens egen dispositionsfond med halvdelen til hver part, skriver bestyrelsen i beretningen. For Arbejdernes Boligselskabs vedkommende var der i tale om 2,8 millioner kroner. I 2010 vil beløbet være på 9,6 millioner kroner og i 2020 vil der være tale om 34 millioner kroner til deling mellem de to fonde. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har længe drøftet brugen af pengene. Men den politiske fokus på Landsbyggefonden og Dispositionsfonden har hæmmet en nøjere udmøntning af planerne. Bestyrelsen vil have vished om, at midlerne er til stede, inden den vil disponere over dem. Til forbedringer Den del af beløbene, som indbetales til Landsbyggefonden, kan efter ansøgning dels anvendes til støtte ved udbedring af byggeskader renoveringerne m.v., dels støtte til kvarterløft og ansættelse af beboerrådgivere. Den del af pengene, som går til de lokale dispositionsfonde, udgør en slags opsparing til modernisering og forbedring af boligorganisationens boliger. Det er først i de senere år, at boligafdelingers belåning er betalt færdig, derfor er det også først i de senere år, at der er gået beløb videre til Landsbyggefonden og boligselskabets egen dispositionsfond. Stengårdsparken under renovering. Færre penge til rådighed Når staten inddrager penge fra Landsbyggefonden, indskrænkes fondens muligheder for at yde økonomisk støtte til byggeskader og renoveringsopgaver m.v.. Regeringens oplæg til tyveri af landsbyggefondsmidlerne vakte i den almene boligsektor en voldsom harme. Den resulterede dels i klare og synlige protester i medierne, dels i en række tiltag i de enkelte almene boligorganisationer og afdelinger. Der var direkte beboerprotester med underskriftsindsamlinger i de mange afdelinger. Mange skrev under på protest Beboerne i Arbejdernes Boligselskabs afdelinger var enige med bestyrelsen om den urimelige linie, Regeringen lagde op til. Derfor satte bestyrelsen en indsamling af beboerprotester i gang husstande ud af boliger i Arbejdernes Boligselskab protesterede mod Regeringens planer. Det fremgår af beretningen, at bestyrelsen med glæde notere sig den aktive markering, beboere udviser, når der fremsættes trusler imod vor boligsituation. At det nytter at protestere og markere sine synspunkter og holdninger fremgik kort efter i forbindelse med det boligforlig, der i tilslutning til finanslovsvedtagelserne for 2006 blev indgået. Langsigtet aftale på vej Presset på Regeringen og Dansk Folkeparti som forligspartner, betød, at den kun kunne hente 2,1 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler i 2006 mod planlagte 4,4 milliarder kroner. Samtidig åbnedes for forhøjelse af beløbsrammer til renovering og kvalitetsløft med 625 mio. kr. Endvidere blev der afsat 600 mio. kr. til bekæmpelse af ghettoproblemer m.v. Som et yderligere element i boligforliget indgik, skal udvalg frem til 1. juni 2006 gennemføre et udredningsarbejde med henblik på en langsigtet politisk aftale om den almene sektor. Bestyrelsen frygter, at en aftale holdes i runde og rummelige formuleringer som ikke forpligter. 9

10 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Byggesager har altid høj prioritet Gladsaxe Kommune er næsten udbygget. Efter de seneste tre byggesager i Arbejdernes Boligselskab er der snart kun tilbage at udføre udfyldningsopgaver, supplementbyggeri eller andet, der er et led i byudviklingen. Og det medvirker boligselskabet gerne med. 10

11 Byggesager har altid haft høj prioritet i Arbejdernes Boligselskabs virke. Gennem de senere år har ikke mindst byggeriet af Søborgparken på Søborg Hovedgade/Erik Bøghs Allé haft en særdeles central placering, fastslår bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i beretningen til Repræsentantskabet, som holder møde tirsdag 21. marts Beboerne i de første 36 boliger på Søborg Hovedgade kunne 1. december 2005 flytte ind nøjagtigt et år efter, byggeriets første afsnit gik i gang. Andet afsnit er klar til indflytning 1. december Der bliver 63 boliger i den nye afdeling, som har fået navnet Søborgparken. Det er boligselskabets afdeling nummer 46. Ovenpå butikkerne Det samlede byggeri indeholder ud over boligerne to dagligvareforretninger en Irma-forretning i stueetagen i byggeriets første afsnit samt en Fakta-forretning og et mindre antal butikker i stueetagen i byggeriets andet afsnit. Der er også et parkeringsdæk med kælder bag byggeriet. Den juridiske konstruktion i afdelingen er efter ejerlejlighedsprincippet, hvoraf boligerne udgør en selvstændig ejerlejlighed, Irma udgør også en ejerlejlighed, de øvrige forretninger en ejerlejlighed til sammen, og endelig er parkeringsdækket en ejerlejlighed. Hulegårdsparken der også er en afdeling af Arbejdernes Boligselskab - er samtidig sikret vejadgang og P-område via parkeringsdækket. Området bag Søborgparken og Hulegårdsparken fremtræder som en helhed. Byggesagen har været problemfyldt og langvarig, Søborgparken vil i alt koste 79,9 mio. kr. at bygge. Søborgparken og Hulegårdsparken har fælles område bag boligerne. Ungdomsboliger Arbejdernes Boligselskab har også arbejdet intens med et ungdomsboligprojekt ved Stengården Station. I første omgang var planen at opføre 31 ungdomsboliger fordelt på tre etager, men en lokalplan fastsætter, at der kun kan bygges i to etager. Dermed reduceres antallet til 26 ungdomsboliger, men udformningen af den øverste etage giver mulighed for en hems. Gladsaxe Kommune besluttede i september 2005 at støtte projektet. Det er planen, at de 26 ungdomsboliger er klar til indflytning ved studiestart i Seniorboliger på toppen Det tredje byggeprojekt, som i 2005 er kommet fra tegnebrættet og videre ud i virkeligheden er et seniorboligprojekt på 9. etage i Punkthuset i Høje Gladsaxe. Boligselskabet havde tidligere kontor på etagen. Projektet rummer fem boliger og et fællesrum. Arbejdernes Boligselskab regnede med, at det vil koste omkring 6,9 millioner kroner at indrette boligerne, men det kommer til at koste omkring 8,4 millioner kroner på grund af højden og facaden. Det vil tage cirka seks måneder at indrette seniorboligerne, som vil stå klar til indflytning først i efteråret Vi er stadig på banen Med afslutning af de tre byggesager må vi ud fra den viden, vi har om, at kommunen stort set er udbygget, anse vore muligheder for opførelse af yderligere nybyggeri for begrænset. I det omfang, der blandt andet i form af udfyldningsopgaver, supplementbyggeri eller andet som et led i den kommende byudvikling viser sig muligheder, medvirker vi gerne, konstaterer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe i beretningen til Repræsentantskabet. 11

12 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Renoverer for 52 millioner kr. Renoveringen af Lyngparken 2 er på plads. Pileparken 6 og 8 samt Vadgårdsparken skal også sættes i stand. Penge fra Landsbyggefonden begrænser stigningen i huslejen, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts 2006 Renoveringen af Lyngparken 2, Pileparken 6 og 8 samt Vadgårdsparken har de seneste par år været udførligt omtalt i beretningerne til Repræsentantskabet. Derfor har bestyrelsen for Arbejderens Boligselskab i beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts 2006 kun berørt hovedtrækkene. I Lyngparken 2 manglede ved indgangen til 2005 kun renoveringen af legepladsen. Denne del af projektet er afsluttet. Dermed er en vellykket renovering fuldført, skriver bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i beretningen. Udgifterne i Lyngparken var ca. 20 mio. kr., men gennem økonomisk støtte blandt andre fra Landsbyggefonden, steg huslejen kun med ca. 119 kr. pr. m 2. En senere låneomlægning gav en samlet nedsættelse af huslejen, så der reelt skete en lettelse på cirka 58 kr. pr. m 2. Det finder boligselskabets bestyrelse tilfredsstillende 12 Lyngparken 2 Det hele skal med på listen I Pileparken 6 og 8 er der skader i facadeelmenternes beton. I forbindelse med udbedringen af betonskaderne, er der også behov for istandsættelse af facadeinddækning samt vinduesudskiftning m.v. Det betyder, at der skal tages stilling til ændring af tagkonstruktionen, således et nyt tagudhæng fremover kan beskytte facaderne. Det gælder om at få det hele med på listen, så vedligeholdelsen af facaderne efter renoveringen kan ske uden større omkostninger, fastslår bestyrelsen i beretningen. Sammen med boligselskabets rådgivere og Landsbyggefonden, arbejder bestyrelsen på at finde så god en løsning som muligt, både teknisk og økonomisk. Vadgårdsparken Renoveringen af Vadgårdsparken er rykket betydelig nærmere. Bestyrelsen regner med, at renoveringen kan begynden inden for et år eller to. Der er råd- og svampeskader i bygningernes trækonstruktion. Også tagkonstruktionen var under mistanke, men supplerende undersøgelser viste, at der ikke var skader i tagkonstruktionen. Det endelige renoveringsprojekt i Vadgårdsparken omfatter renovering af tagterrasser, renovering af skalmure samt renovering af lette facader og gavle. Renoveringen ventes at koste 32,4 mio. kr., som bestyrelsen i samarbejde med afdelingen vil søge støtte til. Et af de helt store problemer i den forbindelse, er afdelingens huslejeniveau både før og ikke mindst efter en renovering. Den gennemsnitlige pris per etagekvadratmeter var 1. oktober 2005 på 827 kr. Huslejen holdes i ro Renoveringen i Vadgårdsparken giver en

13 Vadgårdsparken Pileparken huslejestigning på ca. 65 kr. pr. m 2, så lejeniveauet vil komme op på 892 kr. pr. m 2. Hertil kommer øvrige reguleringer i form af stigende skatter, afgifter m.v. Også indeksreguleringen af terminsydelserne, vil efter bestyrelsen opfattelse, give et uacceptabelt højt lejeniveau, når afdelingens alder tages i betragtning. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab betragter indeksreguleringen af afdelingens lån og dermed terminsbetalingerne som en af de helt store syndere, der burde arbejdes med for at få løst. I et tæt samarbejde med Landsbyggefonden er der fundet en løsning på økonomien, som betyder, at den kan holdes i ro og bevares på det nuværende niveau efter renoveringen. Bestyrelsen udtrykker i beretningen til Repræsentantskabet stor tilfredshed med Landsbyggefondens og øvrige parters medvirken og indsats til løsning af afdelingens problemer ikke mindst de økonomiske. Vi må meget mere end vi tror Råderetten og råderetsreglerne giver brede muligheder for lejerne til at forbedre deres bolig i Arbejdernes Boligselskab. Vi skal bare bruge dem. Vi må meget mere, end vi umiddelbart tror. Og vi må stort set det samme som i den private boligsektor. Også på dette punkt har vi mulighed for at være konkurrencedygtige. Vi skal bare vide at udnytte de muligheder, der findes. Citatet kommer fra afsnittet i bestyrelsens beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts 2006, som handler om beboernes ret til at bygge om og forbedre deres boliger. De samlede regler for råderetten og de senest vedtagne for de individuelle forbedringer var en del af Boligbladet for december Du kan også finde oplysningerne på Bestyrelsen tror, at de samlede regler og rammer vil være basis for videre drøftelser i afdelingerne, i afdelingsbestyrelser og på afdelingsmøder, så de danner grundlag for forbedringerne i vore boliger til gavn for beboernes trivsel og udviklingen i afdelingerne. 13

14 TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 Mere motorvej gav 3,5 millioner kr. i erstatning Stengårdsparken Mølleparken 2 Seks afdelinger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe skal af med arealer til udvidelse af motorvejen samt leve med mere støj. Det giver en erstatning på 3,5 millioner kr. I forbindelse med udbygningen af Motorringvej 3 er flere af afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab ramt af udvidelsen. I flere afdelinger bliver der mere støj og larm fra trafikken. Andre afdelinger skal direkte af med arealer til tilkørselsramper, afstivninger eller skiltning. Det har givet en erstatning til seks afdelinger på 3,5 millioner kr. fordelt med 2,4 millioner kr. for det areal, som afdelingerne har måtte afgive. Erstatninger for gener og tab af faciliteter m. v. er på 1,1 millioner kr. 14 To afdelinger rammes Det er navnlig Stengårdsparken og Mølleparken 2, der rammes af motorvejens udvidelse. Stengårdsparken skal fremover leve med gener i form af støj og mindre areal. Erstatningen for gener kan umiddelbart bruges i de berørte afdelinger til afhjælpning af gener samt retablering af områder m.v. Erstatningerne for arealafståelserne kan umiddelbart ikke bruges. Lov om almene boliger foreskriver, at denne form for erstatning skal indbetales som ekstraordinære afdrag på prioritetslånene. Hvad kan pengene bruges til Arbejdernes Boligselskab har imidlertid aftalt med Statens Kommissarius, at udbetaling af erstatningerne skal afvente mulighederne for en tilladelse til at bruge erstatningen direkte i afdelingen. Dette forudsætter dog en godkendelse fra realkreditinstituttet, Gladsaxe Kommune og Økonomistyrelsen. Hvis pengene kan blive i afdelingen, skal de efter bestyrelsens opfattelse bruges til et større projekt og ikke til vedligeholdelse. Udvidelsen af motorvejen er særlig belastende for Mølleparken 2, hvor motorvejen og støjafskærmningen ligger ganske tæt op ad husmurene og husgavlen. Det får indflydelse på bokvalitet i de boliger, der ligger klods op af motorvejen. Derfor har boligselskabet taget forbehold over for tilbuddet om erstatning ud fra betragtning om en samlet og egentlig værdiforringelse af ejendommen.

15 For 4,5 millioner kr. ingenting ToldSkat krævede i 2005 pludselig moms af de opgaver, som ejendomsfunktionærerne yder. Bestyrelsen så det som et skridt i Regeringens kamp mod de almene boligselskaber og foretog derfor et modtræk Da det ikke lykkedes for Regeringen at få solgt de almene boliger, kom en ny strategi i 2005 på banen. ToldSkat meddelte, i direkte modstrid med tidligere tilkendegivelser, at der fra 1. juli 2005 nu skulle svares moms af de lønninger, som ejendomsfunktionærerne får. For Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe ville momsen betyde en udgift for alle afdelinger på 4,5 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning i huslejen på tre procent, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabet. Begrundelsen for, at der skulle svares moms af ejendomsfunktionærlønnin- gerne var, at ejendomsfunktionærerne var ansat i boligselskabet, mens arbejdet blev udført i afdelingerne. ToldSkat havde den opfattelse, at der var tale om salg af ydelser mellem to juridiske selvstændige enheder. Derfor skulle der betales moms. Bestyrelsen var uenig med ToldSkat. Det endte med, at ejendomsfunktionærernes ansættelsesforhold blev til ansættelse i afdelingerne. Det gav et meget stort arbejdspres i boligselskabets administration. Selv om det ikke direkte er fremgået af debatten omkring ToldSkats ændringer af moms på ejendomsfunktionærernes lønninger, kæder boligselskabets bestyrelse det sammen med den diskussion, der har været, om afdelingerne er selvstændige økonomiske enheder eller selvstændige juridiske og økonomiske enheder. Spørgsmålet er, om afdelingerne er ejet af boligselskabet, eller er afdelingerne selvstændige juridiske enheder? Hvis afdelingerne ikke er selvstændige juridiske enheder, kan de ikke alene træffe beslutning om et eventuelt salg. Boligselskabets accept skal derfor foreligge. Ellers er der efter bestyrelsens opfattelse tale om ekspropriation, jfr. grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed. Tab på fraflytninger Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har i regnskaberne for afdelingerne noteret sig, at der er tab på fraflytninger, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabets møde. Afdelingernes alder og den demografiske udvikling m.v. giver en stor risiko for, at der kan opstå tab ved fraflytninger. Tabene kan dels være egentlige tab i form af fraflytningsregninger, der ikke kan betales som følge af dødsfald eller uerholdelighed, dels at henlæggelserne til dækning af afdelingernes andel af normalbeløbsbetalinger til istandsættelse ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige. Vi vil derfor opfordre til ved de kommende budgetlægninger at have opmærksomheden henledt herpå, så der foretages fornødne og tilstrækkelige henlæggelser, lyder opfordringen fra bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Ny valgrytme for Kredsudvalget Kredsudvalget som er boligselskabets politiske udvalg tæller 20 medlemmer samt ti suppleanter. De 20 medlemmer svarer til det antal repræsentanter Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har til Boligselskabernes Landsforenings kredsrepræsentantskab (BL). Valgperioden har fulgt Boligselskabernes Landsforenings, som hidtil har været på tre år. Nu er valgperioden ændret i BL til to år, og den rytme skal valget af medlemmer af Kredsudvalget også ind i. Derfor skal der på Repræsentantskabets møde tirsdag 21. marts 2006 vælges medlemmer af Kredsudvalget samt suppleanter i en ny rytme. Halvdelen skal vælges for to år, og den anden halvdel skal vælges for et år. På den måde bliver den hidtidige omstændige procedre ved valget af repræsentanterne på Repræsentantskabets møde mere overkommelig 15

16 Løst & fast Farvel til Leon Mogensen gensen, der siden november 1986 har været inspektør i boligselskabet med an- Fredag 31. marts 2006 er sidste arbejdsdag i Arbejdernes Boligselskab for Leon Mosvar for driften af omkring en fjerdedel af boligselskabets boligejendomme. Leon, der er uddannet bygningsingeniør, har valgt at trække sig tilbage for at gå på efterløn 30. juni 2006, men forinden skal der afvikles ferie og afspadsering m.v. Derfor bliver sidste arbejdsdag således fredag 31. marts Gennem næsten 20 år har Leon Mogensen udgjort en del af grundstammen i selskabets administration og har gennem årene, i sin egenskab af inspektør, varetaget opgaver af vidt forskellig karakter; varetagelse af renoverings- og byggeprojekter, vedligeholdelsesplanlægning og tilsyn. Leon Mogensen har været direkte kontaktled til afdelingsbestyrelser og ansatte i de afdelinger, han har betjent. Arbejdernes Boligselskab håber, at Leon samme med sin familie, vil nyde den tredje alder, og vi ønsker held og lykke til. I forbindelse med Leons fratrædelse holdes åbent hus arrangement torsdag 30. marts 2006 i Høje Gladsaxe. - og goddag til Lars Brinchmann Christensen Lørdag 1. april 2006 tiltræder Lars Brinchmann Christensen stillingen som inspektør i selskabet. Lars er uddannet bygningskonstruktør, og har i 15 år arbejdet inden for boligsektoren, heraf de 10 år i den almene sektor. Arbejdernes Boligselskab ser frem til et godt og solidt samarbejde med Lars, som vi byder velkommen i boligselskabet. 25-års jubilæum i Torveparken Lørdag 1. april 2006 kunne Eigil Christensen, der er ejendomsfunktionær i Torveparken, fejre 25-års jubilæum. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe siger tillykke til jubilaren. 16

17 Løst & fast Her er bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab stillede efter et bestyrelsesmøde op til fotografering. Pressefotograf Kaj Bonne Mortensen dirigerede rundt på bestyrelsen, som blev placeret på trappen, i stole mens andre bare måtte stå op. Bestyrelsen er ikke opdelt, men Boligbladet vælger alligevel at gøre det for at sætte rette navn på rette bestyrelsesmedlem. På trappen står i første række fra venstre Erling Schrøder, Erik Andersen og Anne Schiøler. Et trin højere står fra venstre Robert Byriel, Thomas Dreyer og Ryno Scheil. I den anden gruppe sidder fra venstre Benny Jørgensen, Johnny Frederiksen. Finn Sørensen og Benny Sørensen. Derefter følgende stående fra venstre Inge Binder, Mogens Rysgaard, Lars Christensen, John Monberg Jensen og Flemming Larsen. Kommunale repræsentanter i bestyrelsen: Gladsaxe Byråd udpeger tre medlemmer af bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab. Efter byrådsvalget i 2005 har byrådet genudpeget Benny Jørgensen, Erling Schrøder og udpeget Erik Andersen. Udpegningen er for perioden 1. januar 2006 til 31. december Erik Andersen afløser dermed Birgitte F. Schultz, der har været udpeget til bestyrelsen siden 1. januar Fra selskabets side rettes en varm tak til Birgitte F. Schultz for indsatsen gennem de seneste 12 år. 17

18 Familiehygge Fastelavn er mit navn Selv om fastelavn oprindeligt stod for fest, farver og masser af god mad, inden fasten satte ind, så der var ikke mangel på forplejning, da en masse børn havde taget deres forældre med til den traditionelle slå katten af tønden i Stationsparken 1. Vejret var søndag 26. februar 2006 til at have med at gøre, så der blev gået til tønden med brask og bram. Der var godt gang i slagene, og det endte med, at tønden røg ned. Hvorefter der blev sat kroner på både kattekongen og kattedronningen. Fantasifuldt Der var tænkt godt og grundigt over den fantasifulde udklædninger, hvor prinsesser, prinser, sørøvere, diverse Spidermænd og Supermænd flokkes blandt hinanden. Både fastelavn og karneval betyder før faste tid. På tysk hedder det bl.a. Fastnacht, Fastelovend, Fasching og Karneval. Fastelavn betyder aftenen før fasten, og ordet karneval stammer fra italiensk og betyder farvel til kødet (carne vale). Karneval eksisterer normalt kun i katolske egne, da det var en af de fester, der blev forbudt under reformationen i Før den tid var der også optog og anden form for karneval i Danmark. Forbudt Selvom karnevalet blev forbudt i Danmark, blev det dog ved i flere hundrede år i strid med den evangeliske kirke, som ville have det afskaffet, så er det aldrig lykkedes. I slutningen af 1900 tallet har man flere steder i Danmark startet at lave en sommerfest, som kaldes karneval, men man har ikke hele befolkningen med som i de katolske lande, hvor kirken står bag. Vi har dog stadig en fest for børn, når vi til fastelavn slår katten af tønden. Blandt andet i Stationsparken 1 i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe hvor fotograf Kaj Bonne Mortensen var på pletten for at fotografere. 18

19 også i Stationsparken 1 19

20 NU SKER DER NOGET PÅ TOPPEN

21 Seniorboliger Ombygningen til fem nye seniorboliger i Høje Gladsaxe er nu i gang. De er klar til indflytning 1. august Er du interesseret i en af de nye boliger med en storslået udsigt, så læs her. Efter mange forsinkelser og genvordigheder kommer ombygningen af de tidligere administrationslokaler på 9. sal i Punkthuset i Høje Gladsaxe til et seniorboligfællesskab i gang. Gladsaxe Byråd gav sin godkendelse i januar, og alle regnede med, at arbejdet med de nye boliger i boligselskabets tidligere kontorer kunne gå i gang i februar Men ventetid på byggematerialer og et byggehejs til transport af byggematerialer udskød starten til 1. marts Trods den forsinkede start regner alle med, at ombygningen er afsluttet 7. juli Det håber vi holder men! Rammer om fællesskab Der bliver taler om et seniorboligfællesskab med fem boliger og et fælleslokale. I et seniorboligfællesskab bor beboerne i egne boliger, men søger at støtte hinanden gennem bofællesskabet. De fysiske rammer indeholder også et fællesrum med muligheder for forskellige aktiviteter og samværsformer, så livet som senior tilføres nye og andre værdier, end i de tilfælde, hvor man blot bor alene og ikke på samme måde kommer hinanden ved. De væsentligste er her: Boligerne forbeholdes seniorer (50 år og opefter) uden hjemmeboende børn. For ægtepar/samlevende gælder, at blot den ene part skal opfylde de aldersmæssige kriterier. Ægtepar/samlevende har fortrinsret til boligfællesskabets 3-rums bolig. I tilfælde af, at den ene part bliver alene, har den tilbageblevne dog ret til at fortsætte lejemålet. Ved ledige lejemål har beboerne ret til boligbytning, forinden udlejning, idet enlige dog kun kan foretage bytning til en (anden) 2-rums bolig i boligfællesskabet. Du kan få flere oplysninger hos Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2. sal, tlf. nr , der også kan fortælle om opnotering m.v. Boligerne forventes klar til udlejning omkring 1. august Lejlighedernes størrelse og leje m.v. Rød linje markerer de enkelte lejligheder. Gul linje markerer fællesrum. Antal rum Lejlighedens Leje størrelse pr. måned 2-rums 66,48 m kr. 3-rums 68,65 m kr. 2-rums 60,74 m kr. 2-rums 66,54 m kr. 2-rums 61,01 m kr. Fællesrummet er på 47,5 m 2 og indeholder både køkken og toilet/badefaciliteter. Fantastisk udsigt Boligerne ligger i et meget attraktivt og frit beliggende område i Høje Gladsaxe. Der er frit udsyn over Utterslev Mose og en stor del af Københavns skylinie. For de østvendte boligers vedkommende er der udsigt til Øresund og Skåne. Der bliver fire stk. to-rums boliger og én tre-rums bolig. Alle fem boliger forsynes med en indeliggende altan/udestue med glasskyderuder. Altanerne/udestuerne er enten orienteret mod øst, syd eller vest. Nogle få regler For at kunne blive beboer i seniorboligfællesskabet er der aftalt en række kriterier med Gladsaxe Kommune. 21

22 Nyttig gave Ældre mangler røgalarmer Mangler du en gaveide til farmor, så kommer er den her: En røgalarm. Din farmor kan nemlig være blandt de mange ældre, som ikke har en røgalarm FOTO: POLFOTO En ny undersøgelse foretaget af Rambøll Management for Beredskabsstyrelsen viser, at de ældre i gennemsnit har færre røgalarmer end befolkningen som helhed. Hvor 64 procent af befolkningen har en eller flere røgalarmer i boligen, gælder det for 53 procent af dem, der er 65 år eller derover. 22 Færrest alarmer i lejeboliger Den mindre udbredelse af røgalarmer hos ældre er uheldig. Gangbesvær og nedsat syn eller hørelse gør det ekstra vigtigt med tidlig varsling i tilfælde af brand. Hvert år omkommer cirka 80 mennesker i brand. Ældre over 67 år udgør en uforholdsmæssig stor andel af de omkomne. De ældre har desuden ifølge undersøgelsen sværere ved at få skiftet batteri i deres røgalarmer end den øvrige befolkning. Samtidig angiver ni procent af de adspurgte ældre, som ikke har en røgalarm, at de ikke selv har mulighed for at sætte en røgalarm op. Uddannelse og indkomst spiller ind Undersøgelsen viser også, at beboere i lejeboliger har markant færre røgalarmer end folk i ejerboliger. 48 procent af lejerne har røgalarmer mod 73 procent af ejerne. Tendensen gør sig også gældende, hvis man ser på forskellen mellem beboere i etagebyggeri og enfamilieshuse. 46 procent af lejlighedsbeboerne har røgalarmer mod 77 procent af dem, der bor i enfamilieshuse. For befolkningen som helhed gælder det, at udbredelsen af røgalarmer er størst hos folk med videregående uddannelser og høje indkomster. Spørger man folk, der ikke har røgalarmer, om årsagen, går forklaringen oftest på almindelig tankeløshed: 42 procent af de medvirkende i undersøgelsen, som ikke havde røgalarmer, angav, at de ikke havde tænkt over muligheden. Yderligere 18 procent angav dovenskab eller sløseri som forklaringen på, at de ikke havde røgalarm. Beredskabsstyrelsen vil indarbejde resultaterne af undersøgelsen i det brandforebyggende arbejde, oplyser chefkonsulent i Beredskabsstyrelsen Martin Reland.

23 HVEM VIL BYTTE? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg Haves: Superskøn og nyistandsat 3-værelses lejlighed i den rolige ende af Solnavej, Kildeparken 2. Lejligheden har stor stue, et værelse og et kammer med udsigt til grønt område. Tæt på tog og indkøbsmulighed. Nyt køleskab og komfur som tilhører lejligheden. Husleje kr. incl. antennebidrag og aconto varme. Ønskes: Rækkehus med have, minimum 3 værelser. Område: Søborg, Stengården, Lyngby eller Bagsværd. Henvendelse på telefon Haves: 4-værelses lejlighed på 90 m 2 i et dejligt grønt og børnerigt område. Skøn sydvendt altan, nyt badeværelse og dejligt lyst køkken. Husleje kr. inkl. vask, varme m.m. Ønskes: 3-værelses i Søborg/Bagsværd. Dyretilladelse til hund påkrævet. Husleje max kr. inkl. varme, antennebidrag m.m. Henvendelse bedst efter kl på telefon Haves: Rækkehus i Stengårdsparken, 3 værelser, 90 m 2 i et plan med stor dejlig have og stor træterrasse på ca. 20 m 2, stort spisekøkken. Ønskes: Rækkehus, 4-værelser. Gerne med kælder. Henvendelse på telefon eller Haves: Kildeparken 1, lejlighed på ca. 90 m 2 fordelt på 2 værelser og 2 kamre, stort spisekøkken, badeværelse, entre og altan. Lejligheden ligger på 2. sal. Ønskes: 2-3 værelses lejlighed i Kildeparken 1. Henvendelse på telefon eller myfl@mail.tele.dk Mølleparken 2 runder 50 år Lørdag 10. juni 2006 kan beboerne i Mølleparken 2, der er liggende på hjørnet af Gammelmosevej og Buddingevej lige op ad motorringvej 3 fejre 50- års jubilæum for afdelingen. I forbindelse med jubilæet holdes der dels en reception på dagen, dels en fest for beboerne om aftenen. Samtidig er det kommet redaktionen for øre, at der arbejdes med udgivelse af et jubilæumsskrift. Arbejdernes Boligselskab gratulerer afdelingen og dens beboere med jubilæet og håber, at Boligbladet kan bringe indtryk fra jubilæet og fra jubilæumsskriftet. AB-kalender Tirsdag den 21. marts 2006 kl Repræsentantskabsmøde på Marielyst Skole. Torsdag den 23. marts 2006 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 6. april 2006 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 27. april 2006 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 4. maj 2006 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Mandag den 8. maj 2006 Sidste frist for indlæg til Boligbladets udgave for juni 2006 Torsdag den 18. maj 2006 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 1. juni 2006 kl Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Tirsdag den 6. juni 2006 Boligbladet udkommer. BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon Fax abg@abg.dk - REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Mogens Lundsberg, Skoleparken 2. Birthe Bagger, Pileparken 4. Per Helligkilde, Lyngparken 1. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni, september og december. Næste nummer udkommer 6. juni Indlæg og annoncer til juni-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 8. maj Forsidefoto: Kaj Bonne Mortensen. Design og tryk: Hafnia Grafisk, Albertslund. 23

24 Endnu en AB Fest med fed stemning 24 Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab stod for AB Festen lørdag 4. marts 2006, hvor der var lagt op til en stribe timer med fest, farver, god mad, hyggeligt samvær og musik, der bare flød fra orkestret CUlater. Den traditionsrige fest for alle beboere i Arbejdernes Boligselskab blev holdt i Høje Gladsaxe Skole, hvortil de flere hundrede gæster begyndte at strømme til, da dørene blev åbnet kl , og som den stod i annoncen i Boligbladet i december 2005: Og hele herligheden starter kl Selv om starten gik tidligt, så blev det alligevel sent inden Fritidsudvalget med hjælpere kunne konstatere, at en det havde været en god fest med en fed stemning. Fotograf Kaj Bonne Mortensen betragtede løjerne gennem sin telelinse og skød løs. Resultatet ses her på siden.