Erhvervsøkonomisk Institut Jane Thorhauge Møllmann. IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Anita Pedersen Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann IFRS 9, fase 2: Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver Aarhus School of Business, Aarhus University 06/2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur og metode Kapitel 2: Indhold af IAS 39 (10 %) Kapitel 3: Kritikken af IAS 39 (15 %) Kapitel 4: Udskiftningen af IAS 39 med IFRS 9 (5 %) Kapitel 5: Indholdet af exposure draftet Amortised Cost and Impairment (10 %) Kapitel 6: Forslagets konsekvenser i praksis (20 %) Kapitel 7: Reaktioner på exposure draftet (15 %) Kapitel 8: Godkendelse i EU (15 %) Kapitel 9: Konklusion (10 %) Kildekritik Indhold af IAS Første indregning Efterfølgende justeringer Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen Hold til udløb investeringer Udlån og tilgodehavender Aktiver disponible for salg Finansielle passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen Øvrige finansielle forpligtelser Amortiseret kostpris Nedskrivninger Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris Finansielle aktiver disponible for salg

3 3. Kritik af IAS Mindre kompleksitet Kategorisering Sikring Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments Kritik efter finanskrisen Dagsværdi Amortiseret Kostpris Konvergens af IFRS og US GAAP Nedskrivning Indførelsen af IFRS Fase 1 klassificering og måling Fase 2 Amortiseret Kostpris og Nedskrivning Fase 3 Sikring Exposure draftet Amortised cost and Impairment Scope Første indregning Efterfølgende justeringer Præsentationskrav Oplysningskrav Forslagets konsekvenser i praksis Nuværende regnskabspraksis Nye kategorier Første indregning Udlån med fast rente Udlån med variabel rente Tilgodehavender fra varesalg

4 6.4 Efterfølgende justeringer Udlån med fast rente Udlån med variabel rente Tilgodehavender fra varesalg Afskrivning Præsentation- og oplysningskrav Administrative udfordringer Reaktioner på forslaget Kompleksiteten gør at omkostningerne overstiger udbyttet Ønske om flere eksempler Forslaget er rettet for meget mod banker og glemmer andre typer virksomheder Problematisk at der ikke kan anvendes åbne porteføljer Frakobling af rente og risiko Forslaget benytter sig for meget af skøn Procyklikalitet Alternativt forslag Godkendelse i EU Godkendelsesprocessen Carve out af IAS Dagsværdi option Sikring af porteføljer Betingelserne for at foretage carve out Bliver der lavet carve out af IFRS 9? Betingelserne for carve out Interessenternes holdninger Konklusion Konklusion

5 10. Executive Summary Kilder

6 1. Indledning En af de største udfordringer for udstederne af revisionsstandarder, har i længe været at finde ud af, hvordan man bedst indregner finansielle instrumenter i regnskabet, så det både giver et retmæssigt billede af virksomhedens økonomiske situation, men samtidig ikke er urimeligt kompliceret at implementere. I 1998 udkom første udgave af IAS 39, der omhandler finansielle instrumenter 1. Men den er siden da blevet rettet flere gange og har været udsat for meget kritik. I marts 2008 udgav IASB i samarbejde med FASB et dokument, der lagde op til debat om, hvordan man kunne gøre behandlingen af finansielle instrumenter mindre kompleks. Det skulle blive starten på et længere forløb, hvor målet er at erstatte hele IAS 39 og i stedet danne den nye standard IFRS 9 2. Da finanskrisen ramte, blev fokus på projektet blot endnu større, da mange mener, at dele af IAS 39 var med til at forårsage eller forværre krisen. IASB valgte at dele projektet op i tre faser. Den første fase indeholder nye regler for hvordan finansielle instrumenter klassificeres og indregnes i årsregnskabet. Den har allerede resulteret i første udgave af IFRS 9, som blev udgivet 12. november 2009 og som skal anvendes senest fra 1. januar EU har dog endnu ikke godkendt standarden. Fase tre omhandler brugen af finansielle sikringsinstrumenter og her forventer man at være færdig i tredje kvartal af Denne afhandling vil fokusere på fase to, som regulerer hvordan man indregner aktiver til amortiseret kostpris, og hvornår man foretager nedskrivninger. Målet er at gøre regnskaberne mere gennemskuelige for brugerne, og at få dem til at give et mere retvisende billede. I november 2009 blev første udkast til de nye regler udgivet, og derefter har man kunnet indsende kommentarer indtil juni IASB er på nuværende tidspunkt i den afsluttende fase af forløbet. I løbet af juni skal det endelige forslag til en ny standard til afstemning i IASB s bestyrelse, og man går efter at kunne udgive standarden i løbet af tredje kvartal af History of IAS 39 2 Work plan for IFRSs IFRS 9: Financial Instruments 6

7 1.1 Problemformulering Denne afhandling vil som sagt behandle forslaget som IASB har fremlagt i fase 2 af erstatningen af IAS 39, vedrørende indregning til amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver. Forslaget vil blive sat i forhold til de nuværende regler, og derudover vil EU's rolle i forhold til at godkende den nye standard blive belyst. Afhandlingen er skrevet med udgangspunkt i at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvilke konsekvenser får det for virksomhederne, hvis de ændringer IASB har foreslået i exposure draftet Amortised Cost and Impairment bliver indført, og vil de blive godkendt af EU? Med henblik på at besvare ovenstående spørgsmål, vil følgende underspørgsmål blive besvaret i afhandlingen: Hvad indeholder IAS 39 i dag? Hvilke problemer har der været med de nuværende regler? Hvordan arbejder IASB med at erstatte IAS 39? Hvad indeholder forslaget Amortised Cost and Impairment? Hvordan ville de nye regler påvirke virksomhederne og deres regnskaber i praksis? Hvilke reaktioner har der været på udgivelsen af forslaget? Hvornår kan man forvente at reglerne vil blive godkendt i EU, og vil de godkende hele standarden? 1.2 Afgrænsning Der er lavet følgende afgrænsninger af emnet, med henblik på at kunne skrive en fokuseret afhandling på det tildelte antal sider. Revisionsstandarderne der behandles er IAS 39 og IFRS 9. Det vil sige udelukkende den del, der vedrører klassificering og indregning af finansielle instrumenter i regnskabet. Tilknyttet de to standarder er IAS 32 og IFRS 7, der vedrører oplysningskrav og krav til præsentation i regnskabet. Enkelte definitioner fra IAS 32 vil blive omtalt, men de to standarder vil ikke i øvrigt blive behandlet i denne afhandling. Årsregnskabsloven vil desuden heller ikke blive berørt. 7

8 IAS 39 omfatter et afsnit om derivater og sikringsinstrumenter. Dette afsnit vil ikke blive behandlet i afhandlingen, da der er tale om et omfattende område, som ikke har relevans for afhandlingens primære emne. 26. maj 2010 udgav FASB deres forslag til en ny standard for finansielle instrumenter. IASB har også interesse i dette arbejde og har udtalt at de er interesseret i den feedback FASB får, så man kan gøre standarderne mere ensartede. Denne opgave vil dog udelukkende beskæftige sig med IASB s arbejde og derfor ikke behandle forslaget fra FASB. Det supplerende dokument, der blev udgivet fælles af IASB og FASB i januar 2011, er ligeledes ikke berørt. Dokumentet omhandler en meget specifik og lille del af det samlede forslag, så det vil tage uforholdsmæssigt meget plads at berøre det, i forhold til dets samlede betydning. 1.3 Struktur og metode Afhandlingen er rettet mod akademikere, med indsigt i økonomi og regnskabsstandarder, men som ikke nødvendigvis på forhånd har en grundig viden om behandlingen af finansielle instrumenter i IAS 39. Med henblik på at kunne besvare de spørgsmål, der blev formuleret i problemformuleringen, er afhandlingen opbygget på følgende måde: Kapitel 2: Indhold af IAS 39 (10 %) Her vil der blive givet en forholdsvis kort beskrivelse af IAS 39, med fokus på hvordan man anvender amortiseret kostpris, og hvilke regler der er for at foretage nedskrivninger. Dette gøres for at etablere et udgangspunkt, som der kan sammenlignes med i forhold til forslaget til den nye standard Kapitel 3: Kritikken af IAS 39 (15 %) I tredje kapitel fokuseres der på hvilke problemer, der er med IAS 39, og dermed også hvad det er for nogen begrundelser, der lægger bag beslutningen om, at den skal erstattes med en ny standard. Det er vigtigt at vide, hvad det er IASB forsøger at ændre og hvorfor, for at man i sidste ende kan vurdere om deres forslag til en ny standard, opfylder sit mål. Kapitlet bygger 8

9 dels på IASB s egne begrundelser for at lave IAS 39 om, som de har givet udtryk for gennem officielle dokumenter. Og dels bygger det på artikler fra anerkendte tidsskrifter, der omtaler nogen af problemerne med IAS Kapitel 4: Udskiftningen af IAS 39 med IFRS 9 (5 %) Fjerde kapitel er en forholdsvis kortfattet gennemgang af den proces IASB har sat i gang, for at udskifte IAS 39. Dette kapitel er taget med for at vise at det exposure draft der fokuseres på i afhandlingen ikke vil stå alene, men er en del af et større projekt. Det er blandt andet relevant i forhold til at vurdere, om standarden kan godkendes af EU Kapitel 5: Indholdet af exposure draftet Amortised Cost and Impairment (10 %) Dette kapitel er en teoretisk gennemgang af reglerne i det exposure draft IASB har udstedt, som er kernen i afhandlingen. Også præsentations- og oplysningskravene fra forslaget er gennemgået, da der er en naturlig sammenhæng mellem dem og resten af forslaget, og det vil virke mangelfuldt hvis de udelades. Desuden er de relevante for noget af den kritik, der senere fremlægges Kapitel 6: Forslagets konsekvenser i praksis (20 %) I sjette kapitel laves der en praktisk gennemgang af forslaget, hvor der delvist bliver taget udgangspunkt i årsrapporten for Jyske Bank Jyske Bank er udvalgt af flere årsager. Først og fremmest er det bank branchen, der bliver hårdest ramt af de foreslåede ændringer, og derfor er det oplagt at udvælge en bank. Derudover er Jyske Banks interessant på grund af dens størrelse, da konsekvenserne er mest omfattende for de største banker. Jyske Banks regnskab indeholder derudover alle typer af finansielle instrumenter, med undtagelse af tilgodehavender, som kun fylder en lille del af forslaget. Det forslag der gennemgås, er dog et meget regnskabsteknisk forslag. De elementer der ændres på, vedrører selve udarbejdelsen af regnskabet, hvilket ikke kan ses direkte i det endelige regnskab. Derfor bliver Jyske Bank først og fremmest brugt som en reference, for at gøre dele af gennemgangen mere konkret. Blandt andet i forhold til præsentation af oplysningerne. Der kan ikke laves en mere konkret gennemgang af, hvordan deres 9

10 regnskab og arbejdssystemer vil påvirkes, da det kræver en indsigt i virksomhedens interne forhold. Konsekvenserne af de nye regler bliver blandt andet gennemgået ved hjælp af en række konkrete eksempler. Den metode er valgt, da det vurderes at det er den bedste måde at illustrere både de økonomiske konsekvenser af forslaget, men også de administrative konsekvenser. Tallene i eksemplerne er tilfældigt opdigtet, men det er dog forsøgt at udarbejde så realistiske eksempler som muligt Kapitel 7: Reaktioner på exposure draftet (15 %) Syvende kapitel fokuserer på de reaktioner, der har været på forslaget. Da der er tale om et forslag, og ikke en færdig standard, er der endnu kun skrevet meget få artikler om den. Til gengæld har IASB modtaget mange gode, gennemarbejdede breve fra organisationer og virksomheder verden over, med deres kommentarer. Når man læser brevene igennem, er der en lang række kritikpunkter, som går igen mange gange. I kapitlet fremlægges disse kritikpunkter, og det vurderes hvor relevante de er, og de vurderes i forhold til det der oprindeligt var IASB s mål med at udskifte IAS 39. Kapitlet kan virke meget negativt, men det er en retvisende afspejling af den debat, der har været. Det er ikke alle, der nødvendigvis er enige i alle kritikpunkter, men langt de fleste har overvejende været negative overfor forslaget Kapitel 8: Godkendelse i EU (15 %) Ottende og sidste kapitel forsøger at vurdere om EU vil godkende forslaget, eller de eventuelt vil foretage et carve out, som de gjorde det da IAS 39 skulle godkendes. Det er relevant, da et af formålene med afhandlingen er at afdække hvilke konsekvenser, forslaget får for danske virksomheder. Og for at det overhovedet får nogen konsekvenser, kræves det at standarden i sidste ende kan godkende i EU. Analysen udføres i tre faser. Først gennemgås det, hvordan en standard godkendes i EU, og hvem der har indflydelse på godkendelsen. Herefter gennemgås der, hvad der skete, da EU foretog carve out af IAS 39. Og til sidst sammenlignes situationen dengang med i dag, og det undersøges hvilken holdning nogen af de betydningsfulde organisationer, har givet udtryk for. 10

11 1.3.8 Kapitel 9: Konklusion (10 %) I sidste kapitel rundes der af ved, at der ved hjælp af de oplysninger, afhandlingen har afdækket, svares på spørgsmålene, der blev stillet i problemformuleringen. 1.4 Kildekritik Den mest anvendte primære kilde i afhandlingen er IASB s regnskabsstandarder og deres hjemmeside med informationer om projektets forløb. Nogen af oplysningerne derfra, som for eksempel indholdet af IAS 39, er fuldt ud objektive. I andre tilfælde, kan kilden afspejle IASB s holdning til, hvordan de foretrækker at reglerne laves. Da det alene er IASB, der kan vedtage nye standarder, er det yderst relevant, hvad de foretrækker, og hvad der for eksempel, er deres egne mål når de vil vedtage en ny standard. Det er i afhandlingen tydeligt markeret, hvornår der er tale om oplysninger, der kommer direkte fra IASB. Der vil i afhandlingen blive anvendt kilder, som har en meget subjektiv holdning til emnet. Særligt i kapitel 7, hvor der anvendes breve fra diverse interessenter sendt til IASB. For at skabe balance og lave en så objektiv analyse som muligt, er der anvendt kilder fra flere forskellige typer af interessenter, med forskellige interesser. Og der er kun medtaget breve fra større, internationalt respekterede virksomheder og institutioner. Holdninger som der kun er en enkelt, eller få, der har givet udtryk for, er ikke taget med. Alle de punkter der behandles, og de citerede budskaber, bakkes op af et bredt udvalg af virksomheder og organisationer. Meget af debatten vedrører holdninger og forudsigelser om fremtiden, som der ikke er et faktuelt grundlag for at udtale sig om. Derfor er det ekstra vigtigt at se sagen fra alles side, og vurdere deres troværdighed og kompetencer. 11

12 2. Indhold af IAS 39 IAS 39 omfatter som udgangspunkt alle typer af finansielle instrumenter. Undtaget fra hovedreglen er en række specifikke transaktioner, der hører ind under andre standarder. 3 Tre centrale definitioner i forhold til at afgrænse hvad standarden omfatter, findes i IAS 32. Det drejer sig om definitionen på et finansielt instrument, et finansielt aktiv og et finansielt passiv. Et finansielt instrument defineres således 4 : Et finansielt instrument er enhver aftale, der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed, og en modsvarende finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Et finansielt aktiv er et aktiv, der hører ind under en af følgende fire kategorier: - Kontanter - Et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed - En kontrakt-fastsat rettighed til: o at modtage kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand o at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand på vilkår som er potentielt gunstige for indehaver - Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter,. Undtaget er tilfælde hvor både antallet af egenkapitalinstrumenter der afgives, og værdien der modtages, er fastsat på forhånd, og ikke kan variere undervejs i takt med for eksempel en valutakurs eller værdien af aktierne. Et finansielt passiv er et passiv, der hører ind under en af følgende kategorier: - En kontrakt-fastsat rettighed til: o at afgive kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredjemand o at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand på vilkår som er potentielt ugunstige for indehaver - Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne egenkapitalinstrumenter, men igen er kontrakter med både fast beløb og mængde af instrumenter undtaget. 3 IAS 39, Finansielle Instrumenter: Indregning og Måling 4 IAS 32, Præsentation af Finansielle Instrumenter 12

13 En særlig type finansielt instrument er derivaterne. Et derivat er kort fortalt en finansiel kontrakt, som afregnes på et fremtidigt tidspunkt, og hvis værdi varierer i takt med en valutakurs, rente, oliepris eller lignende. Derivater bruges hovedsageligt enten til spekulation eller til sikring af virksomhedens kontrakter. Har en virksomhed indgået en kontrakt, der har et indbygget derivat, skal de to dele skilles ad og behandles separat i regnskabet. IAS 39 indeholder et afsnit specifikt om reglerne for derivater, der bruges til sikring, men afsnittet vil ikke blive behandlet her, da det ligger udenfor afhandlingens område. 2.1 Første indregning Et finansielt instrument skal indregnes i regnskabet når det bliver omfattet af de kontraktlige betingelser i instrumentet. Det vil sædvanligvis betyde, at det skal indregnes når en kontrakt er indgået. Ved første indregning skal aktivet eller passivet indregnes til dagsværdi. Er der ikke tale om et instrument, der indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen (som omtales i næste afsnit), skal transaktionsomkostningerne, der har været i forbindelse med anskaffelsen af instrumentet også regnes med. 2.2 Efterfølgende justeringer Da finansielle instrumenter dækker over mange forskellige typer af aktiver og passiver, har man valgt at opdele dem i grupper, der hver behandles forskelligt ved de efterfølgende indregninger. Der er fire typer af aktiver og to typer af passiver Finansielle aktiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen Denne kategori indeholder aktiver, der enten anvendes som handel, eller som virksomheden selv vælger at klassificere herunder. Aktiver der anvendes til handel dækker igen over tre underkategorier. Der er aktiver, der er anskaffet med henblik på at sælge dem igen kort efter. Aktiver der indgår i en identificeret portefølje af finansielle instrumenter, hvor der er et reelt mønster af, at der er blevet handlet med aktiverne for at opnå fortjenester på kort sigt. Og den sidste gruppe indeholder de aktiver, der er derivater. Virksomheden kan selv vælge at klassificere aktiver i denne kategori, hvis der er tale om en kontrakt med et indbygget derivat, hvor man vil indregne hele kontrakten samlet her. Derudover kan de vælge at anvende denne kategori på aktiver, hvor virksomheden 13

14 mener, at det giver et mere retvisende billede end at anvende den kategori, hvor aktivet ellers skulle indregnes i. Når værdien af instrumenter i denne kategori efterfølgende skal justeres, så gøres det som navnet antyder, ved at den justeres til dagsværdi. Efterfølgende fald og stigninger i værdi føres på resultatopgørelsen Hold til udløb investeringer Aktiver som giver faste betalinger og har et fast udløbstidspunkt, kan henføres til denne kategori, hvis virksomheden har til hensigt at beholde aktivet helt hen til udløbstidspunktet. Obligationer vil ofte kunne placeres her, mens aktier ikke kan anvendes i kategorien, da der ikke er et udløbstidspunkt. Heller ikke selvom virksomheden har tænkt sig at beholde aktien, så længe den pågældende virksomhed eksisterer. Har en virksomhed et aktiv i denne kategori, som de alligevel vælger at sælge før udløbsdatoen, så mister de helt retten til at anvende kategorien i to år. De øvrige aktiver, der allerede befinder sig deri skal omklassificeres. Aktiverne i denne kategori indregnes til amortiseret kostpris, som gennemgås nærmere senere i kapitlet Udlån og tilgodehavender Denne kategori dækker over tilgodehavender man har hos andre virksomheder eller privatpersoner, som man enten har lånt penge eller solgt varer eller ydelser til. Disse aktiver indregnes også til amortiseret kostpris Aktiver disponible for salg Dette er en opsamlingskategori, hvor man placerer aktiver, der ikke kan klassificeres i nogen af de andre tre kategorier. Aktiverne måles til dagsværdi og værdiændringerne indskrives i egenkapitalen Finansielle passiver målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen Der gælder de samme betingelser for denne kategori, som der gjorde for den tilsvarende kategori for aktiver. Derudover så skal et passivt indregnes i denne kategori allerede ved første indregning, hvis den skal anvendes, og den kan derefter ikke flyttes igen. 14

15 Også her måles der efterfølgende til dagsværdi, hvor værdiændringerne føres på resultatopgørelsen Øvrige finansielle forpligtelser Da der kun findes to kategorier af finansielle forpligtelser, er dette en opsamlingskategori for alle passiver, der ikke henføres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Der vil typisk være tale om virksomhedens egne lån og gæld hos leverandører. Denne kategori indregnes til amortiseret kostpris. 2.3 Amortiseret kostpris Som skrevet tidligere er der tre kategorier, der indregnes til amortiseret kostpris. Det drejer sig om holde til udløb investeringer, udlån og tilgodehavender og øvrige finansielle passiver. For at forklare mest tydeligt hvad amortiseret kostpris er, og hvordan det udregnes bliver der her gennemgået et simpelt eksempel på, hvordan et udlån skal indregnes. Udlånets data: Nominel værdi: kr. Fast rente: 6 % Løbetid: 5 år Transaktionsomkostninger: kr. Det kommer til at give følgende pengestrømme: År År 1 År 2 År 3 År 4 År Figur 2.1: Pengestrømme på lånet 15

16 Ifølge IAS 39 så skal man anvende den effektive rentes metode til at finde instrumentets nutidsværdi. Den effektive rente er den rente, man skal anvende, for at kunne tilbagediskontere samtlige pengestrømme til udgangspunktet, således at resultatet i alt er 0. Når man for eksempel i dette tilfælde starter med en udbetaling på kr., så er den effektive rente den rente, der skal anvendes for at man får et resultat på kr. når man tilbagediskonterer de fremtidige pengestrømme til år 0. I dette tilfælde udregnes den effektive rente til at være 5,76 %. Hvert år justerer man derefter aktivets bogførte værdi med forskellen mellem den renteindtægt man reelt har fået, og den man ville få med den effektive rente. I eksemplet fra ovenfor vil der skulle bogføres således: År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi primo Effektiv rente 5,76 % , , , , ,96 Betalt rente Bogført værdi ultimo Tabel 2.1: Udregning af lånets bogførte værdi gennem dets løbetid Havde der ikke været nogen transaktionsomkostninger, havde den effektive rente været lig den kontraktlige rente på 6 %. Dermed ville lånet ikke have ændret værdi i løbet af dets løbetid. Den forskel man nu får, svarer til at transaktionsomkostningerne på kr., bliver afbetalt løbende over de fem år. 2.4 Nedskrivninger Ifølge IAS 39 skal en virksomhed ved hver årsopgørelse vurdere, om der skal foretages nedskrivninger af nogen af deres finansielle instrumenter. Der skal nedskrives, hvis der findes objektive beviser for, at instrumenterne har mistet værdi. Disse beviser kan for eksempel være, at en virksomhed man har et tilgodehavende hos er blevet erklæret konkurs, eller der ikke længere er et aktivt marked, hvor man kan sælge et aktiv man besidder. 16

17 En vigtig sætning i standarden siger at tab, som kan komme i fremtiden på grund af begivenheder, man kan se er på vej, ikke skal regnes med. Og det gælder uanset hvor sandsynligt det er at begivenheden vil indtræffe. Man skal altså kun nedskrive baseret på hvad der allerede er sket, og ikke på hvad man forventer af fremtiden. Alt efter hvilken metode, der er anvendt til indregning af aktivet, anvendes følgende metoder til nedskrivning af aktivet Finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris Skal et aktiv målt til amortiseret kostpris nedskrives, er første skridt at finde den nye nutidsværdi. Det gøres ved, at man først og fremmest laver en ny oversigt, over hvilke pengestrømme man nu forventer at kunne modtage fra instrumentet. Og derefter tilbagediskonterer man disse pengestrømme til det nuværende tidspunkt, ved hjælp af den effektive rentesats, der blev beregnet ved første indregning. Herved fås den nutidsværdi, der skal være aktivets nye, bogførte værdi. Forskellen mellem den værdi og den tidligere bogførte værdi påføres som en omkostning på resultatopgørelsen Finansielle aktiver disponible for salg Da aktiver i denne kategori måles til dagsværdi, bliver aktivets værdi automatisk reguleret. Men de påvirker ikke resultatopgørelsen, da dagsværdireguleringer i denne kategori behandles via egenkapitalen. Først når aktivet enten nedskrives eller er betalt ud, så det skal ud af regnskabet, bliver den samlede værdiregulering, som har været på egenkapitalen, overført til resultatopgørelsen. 17

18 3. Kritik af IAS 39 Der er flere grunde til at IASB er gået i gang med projektet med at erstatte IAS 39 med IFRS 9. Først og fremmest blev projektet sat i gang i starten af 2008 for at reducere kompleksiteten af IAS Sidenhen ramte finanskrisen hvor flere dele af IAS 39 blev stærkt kritiseret for at være medvirkende til at forstærke krisen, hvilket gav yderligere grund til at udskifte standarden. Og endelig så er der et mål fra både IASB og FASB s side om, at deres regelsæt skal harmoniseres. Her vil en udskiftning af IAS 39 give en oplagt mulighed for at opnå fælles regler indenfor finansielle instrumenter, hvor der ellers har været væsentlige forskelle. 3.1 Mindre kompleksitet IAS 39 har helt fra starten af været udsat for en del kritik fra flere sider, og der er skrevet mange artikler om standarden. Et af de gennemgående kritikpunkter har været, at den er meget kompleks, og både er svær at implementere for virksomhederne, men også gør regnskabet svært at gennemskue for brugerne. 19. marts 2008 udgav IASB et oplæg til debat, som hedder Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments. Det er denne rapport, der startede hele processen med at udskifte IAS 39, hvor det primære mål altså var at gøre reglerne mere simple og overskuelige Kategorisering Først og fremmest fremhæves det som et problem, at finansielle instrumenter kan indregnes på flere forskellige måder. Som det blev gennemgået tidligere, så indeholder IAS 39 mange forskellige undergrupper, som finansielle instrumenter skal kategoriseres i. Og hver kategori har hver deres regler for måling og indregning. Det kan endda forekomme at et instrument på et tidspunkt omklassificeres, og derfor får en anden værdi, ikke fordi værdien reelt har ændret sig, men fordi det skal måles på en anden måde. Det kan for eksempel være hvis virksomheden alligevel ikke kan holde et instrument til udløb, og i stedet er nødt til at omklassificere det, og måle til dagsværdi i stedet for amortiseret kostpris. Kategoriseringerne betyder også at det behandles meget forskelligt, hvis et aktiv falder i værdi. Ved instrumenter der indregnes til dagsværdi nedjusteres værdien automatisk, 5 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments 18

19 hvis der er sket noget, der betyder at instrumentet har tabt værdi. Heri indregnes også forventninger for fremtiden, da økonomers forventninger påvirker den rente og kurs, der kan fås for instrumentet på det givne tidspunkt. Er der derimod tale om instrumenter indregnet til amortiseret kostpris, vil en nedskrivning først finde sted i det øjeblik, der er indtruffet en begivenhed, der giver bevis for at aktivet har tabt værdi. Alle disse forskelle i hvordan finansielle instrumenter indregnes og måles, giver udfordringer for både virksomhederne og regnskabsbrugerne. Et af de store problemer for virksomheden er, at man ikke nødvendigvis kan se på typen af aktivet, hvilken kategori det hører under. Det er nødvendigt at vide, hvad der var hensigten med at optage aktivet, og hvad det skal anvendes til fremover. En obligation for eksempel kan kategoriseres som finansielt aktiv målt til dagsværdi, hvis det er meningen at man vil sælge den igen med henblik på at opnå en gevinst. Er det derimod meningen at man vil beholde den til udløb for at opnå renteindtægterne så skal den kategoriseres som holde til udløb. Har man ikke en konkret plan om at sælge igen med gevinst, men er heller ikke sikker på at man vil beholde obligationen helt til udløb, så skal den klassificeres som disponibel for salg. Alt efter hvilken af disse kategorier der anvendes, skal obligationen indregnes til henholdsvis til dagsværdi via resultatopgørelsen, amortiseret kostpris eller dagsværdi via egenkapitalen. Disse regler stiller blandt andet høje krav til virksomhedens informationsniveau mellem ledelsen, der regulerer virksomhedens retningslinjer for anvendelsen af finansielle instrumenter, de medarbejdere der køber de enkelte aktiver og de medarbejdere, der står for bogføringen og de efterfølgende reguleringer af aktivernes værdi. Ikke nok med at de skal vide fra starten af, hvad hensigten med aktivet er, for at kunne kategorisere det korrekt, men der skal også løbende følges op på om aktiverne så stadig overholder de kriterier, der gælder for deres kategori. Det kan for eksempel få store konsekvenser, hvis der pludselig bliver solgt ud af aktiver, som ellers var kategoriseret til holde til udløb. Opfylder det ikke de få, strenge undtagelser der er for at måtte sælge fra den kategori, skal hele kategorien omklassificeres, og herefter kan den ikke anvendes i to år. De forskellige indregningsmetoder gør det også svært for brugerne af regnskabet at gennemskue aktivernes værdi. I balancen er der ikke en post der hedder holde til udløb aktiver, men derimod kan en post godt indeholde aktiver der indregnes på forskellig måde. Det kan derfor være svært umiddelbart at gennemskue hvordan aktiverne er 19

20 indregnet, og dermed også hvordan værdierne har ændret sig fra år til år. For eksempel om et fald i et aktivs værdi skyldes en reel fald i dens dagsværdi, eller den på forhånd er udregnet til at skulle falde lidt hvert år via amortiseret kostpris metoden Sikring Den mest komplicerede del af IAS 39 er dog i den del, som ikke gennemgås i denne afhandling, nemlig den del der omhandler sikring. Vil en virksomhed benytte sig af sikring af en risiko, så er der en lang række af krav, som først skal opfyldes. Både ved første indregning og derefter skal der følges op på det hvert år. Først og fremmest er der krav om hvilke risikoer der kan sikres, herunder rente- og valutarisiko. Derudover skal virksomheden kunne dokumentere, at det instrument man anvender som sikring giver en effektiv sikring i forhold til kontrakten der sikres. Og for hvert år skal man følge op på om udsvinget i værdien af det sikrede og i sikringsinstrumentet, stadig ligger indenfor det tilladte interval i forhold til hinanden. Hvis ikke kan instrumentet ikke længere anvendes som sikring og skal omklassificeres. Har man lavet en kontrakt, der i sig selv indeholder en aftale, som har egenskab af en sikring, så skal denne del tages ud af kontrakten og indregnes separat som et sikringsinstrument. Er man en virksomhed, der benytter sig meget af sikring, så er der altså her en del regler, der skal holdes styr på. Både for bogholderne og for de der tegner sikringsinstrumenterne Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments I deres rapport 6 kommer IASB selv med nogle forslag til, hvordan man kan gøre indregningen af IAS 39 mere enkel. Her bliver det fremhævet, at det langsigtede mål er, at alle finansielle instrumenter skal måles på samme måde, og at de er kommet frem til, at dagsværdi er den eneste metode, der kan fungere på alle typer instrumenter. Ved kun at anvende én indregningsmetode slipper man helt for at skulle have forskellige kategorier og bekymre sig om, om de aktiver man har i de forskellige kategorier, stadig opfylder betingelserne eller skal omklassificeres. Anvendelsen af dagsværdi er ikke helt uden problemer, og IASB nævner selv tre potentielle ulemper. Først og fremmest at instrumenterne vil svinge en del i værdi fra år til år alene på grund af ændringer i det økonomiske marked. Dernæst at det kan virke ulogisk at udsving i en dagsværdi skal påvirke virksomhedens indtægt selvom man stadig ejer instrumentet, og dermed ikke 6 Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments 20

21 har realiseret nogen reel gevinst eller tab. Og til sidst at det for nogen instrumenter kan være svært at finde en dagsværdi. De har vurderet at en overgang direkte til, at skulle måle alt til dagsværdi, er for voldsom, og derfor har de i stedet arbejdet på at finde mindre ændringer, der kan laves på mellemlang sigt, så det bliver en glidende overgang frem mod det langsigtede mål. Her formulerer de selv en række kriterier for hvilke ændringer, der vil være acceptable. Der bliver blandt andet lagt vægt på at ændringerne i standarderne skal gå mod det langsigtede mål, så der er mere der skal måles til dagsværdi og færre kategorier. Nye standarder må ikke gøre reglerne mere komplekse. Og sidst men ikke mindst blev det opsat som et kriterium, at der kun kan indføres nye regler, hvor forbedringerne og simplificeringerne er signifikante nok til at retfærdiggøre de omkostninger, som der vil opstå for virksomhederne, ved at de skal implementere nye regler. 3.2 Kritik efter finanskrisen Fokus i starten var altså på at IAS 39 skulle udskiftes med en ny standard, som er mindre kompleks. Men da finanskrisen begyndte at ramme i slutningen af 2008, blev IAS 39 udsat for hård kritik, der gav anledning til nye overvejelser for IASB Dagsværdi Et punkt der har fået hård kritik, og som der er skrevet mange artikler om er netop anvendelsen af dagsværdier på finansielle instrumenter Et instruments dagsværdi er den værdi, man kan få lige nu for det givne instrument på et aktivt marked. Problemet der opstod under finanskrisen, var at de økonomiske markeder gik i stå. Derfor kunne et instrument enten ikke sælges, eller kun sælges til en væsentlig lavere værdi end det ellers burde være værd. Det tvang virksomheden til at nedskrive dets værdi. Når mange virksomheder skal nedskrive deres aktiver væsentligt, så reagerer markedet igen negativt og hermed forstærkes effekten af krisen. Et andet problem der opstod i forbindelse med finanskrisen var at virksomheder, der laver regnskab efter US GAAP, havde mulighed for at reklassificere nogen af deres aktiver, som ellers skulle indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Hvilket betød 7 McCollum, Tim, Fair Value Under Fire 8 Hughes, Jennifer, Use of fair value defended 9 Yuan-Yuan, Zhou og Jun, Ding; The defects of fair value under global financial crisis 10 Pozen, Robert C.; Is it Fair to Blame Fair Value Accounting for the Financial Crisis? 21

22 at deres nedjusteringer af værdien af de finansielle aktiver, ikke kom til at gå ud over deres overskud. Men den mulighed havde virksomheder, der følger IFRS ikke. Financial Stability Forum bad IASB om at se på hvad man skulle gøre med aktiver målt til dagsværdi, hvis der ikke længere var et aktivt marked for aktivet. Det resulterede i at de i oktober 2008 udsendte ændringer til IAS 39 og IFRS 7. Disse nye regler betød at virksomheder nu under visse forudsætninger kunne reklassificere deres aktiver 11 : I sjældne tilfælde vil de kunne reklassificere aktiver fra handelsbeholdningen over til holde til udløb. Aktiver i handelsbeholdningen, som opfylder kriterierne for at være et tilgodehavende eller udlån vil kunne reklassificeres hertil, så længe virksomheden har muligheden for at kunne beholde aktivet til udløb eller i den overskuelige fremtid. Aktiver i disponibel for salg kategorien, som opfylder betingelserne for at være et tilgodehavende eller udlån kan reklassificeres hertil, så længe virksomheden har muligheden for at kunne beholde aktivet til udløb eller i den overskuelige fremtid. Disse nye regler løser to problemer. De giver virksomhederne mulighed for at reagere på markeder der er gået i stå, og i stedet selv beholde aktiver, som det egentlig var meningen, man ville have solgt videre med gevinst, men hvor det ikke længere er muligt. Og derudover så giver det en ligestilling mellem virksomheder der aflægger regnskab efter US Gaap, og de der gør det efter IFRS. Netop derfor tog det også kun to dage for EU at godkende ændringerne, da det gav de europæiske virksomheder samme konkurrencevilkår som de amerikanske. Reglerne blev blandt andet benyttet af flere af de store, danske banker, der sparede store millionbeløb ved at omklassificere fra dagsværdi til amortiseret kostpris Amortiseret Kostpris Modstanderne af dagsværdi argumenterer ofte for at man i stedet for bør bruge metoder, der baserer sig på den historiske kostpris, som for eksempel amortiseret kostpris. Men også denne metode har sine ulemper, der betyder at det ikke kun er aktiver målt til dagsværdi, som har været i problemer. 11 Finansrådet, Banker Følger nye Regnskabsregler 22

23 Starten på den finansielle krise menes at være opstået ved at der i længere tid er givet mange lån, især boliglån, på skrøbelige grundlag. Og da huspriserne begyndte at falde og renterne steg begyndte flere at få problemer med at betale deres lån tilbage. Disse udlån indregnes allerede til amortiseret kostpris hos bankerne, men også de blev ramt af krisen, efterhånden som det blev sikkert at debitorerne ikke ville kunne betale alle deres lån tilbage. Når en debitor ikke længere kan betale sit lån tilbage, så vil lånet blive nedskrevet. Den største forskel fra dagsværdi i den forbindelse er at det kan tage længere tid før nedskrivningen sker. Det skyldes netop reglen om at et aktiv til amortiseret kostpris først nedskrives når der er objektivt bevis for at det har mistet værdi, hvorimod et aktiv målt til dagsværdi ved hver opdatering skal justeres til dens aktuelle værdi. Det har betydet at også denne indregningsmetode har været udsat for megen kritik under krisen. På baggrund af denne kritik har IASB afsat en fase af projektet med at udskifte IAS 39, specifikt til at justere reglerne for amortiseret kostpris og nedskrivningerne af disse. I deres første udspil i denne fase, hvor de udgav et dokument, der lagde op til debat og feedback på hvordan man bedst muligt kan justere reglerne, har de opstillet nogen af de punkter, som oftest bliver kritiseret ved de nuværende regler 12 : Renteindtægterne er overvurderede i perioden før et tab finder sted Hvis der er sket et tab er det ikke altid klart hvornår det har fundet sted Metoden er inkonsistent fordi der ikke tages hensyn til det forventede tab man regner med at få, når den effektive rente udregnes. Modellen mangler informationer om sandsynlige tab Et tab indregnes i resultatopgørelsen også selvom man forventede tabet fra start Ændringer i kreditrisiko registreres ikke da kun reelle tab måles Det er ikke klart hvornår man kan tilbageføre et beløb der tidligere er indregnet som tab, men som man alligevel fik hentet ind. Det argument der oftest er kommet frem i den offentlige debat, er at aktiver til amortiseret kostpris har været overvurderet i en periode, frem til det punkt hvor der endeligt konstateres et tab og de derfor kan nedskrives væsentligt. Metoden beskyldes dermed for at have give markedet et forsinket efterchock, der igen får det til at reagere 12 Request for Information, International Accounting Standards Board 23

24 negativt og dermed forstærke finanskrisen. Mange har derfor efterspurgt en metode, hvor der også er mulighed for at nedskrive baseret på forventninger om tab. Det er disse kritikpunkter, som IASB forsøger at adressere gennem deres forslag til nye regler, som gennemgås i denne afhandling. 3.3 Konvergens af IFRS og US GAAP Efterhånden som verden er blevet mere international og der ved hjælp af internettet og øget globalisering handles mere på tværs af lande og kontinenter, så er det blevet et stadig større problem at der findes to sæt regnskabs standarder. US GAAP der bruges i USA og IFRS der anvendes i resten af verden. Især investorer har ønsket et fælles regelsæt, der gør det nemmere at sammenligne regnskaber fra amerikanske virksomheder med resten af verden. I 2002 begyndte de to organisationer, der udsteder standarderne, FASB og IASB, at samarbejde om at standardisere deres standarder Her blev aftalen the Norwalk Agreement udstedt, som er et kort dokument, hvor begge organisationer forpligter sig til at gøre deres bedste for at gøre standarderne mere ensartede og koordinere fremtidige projekter sammen. 15 I 2006 udstedte man sammen et såkaldt Memorandum of Understanding, som indeholdt en mere detaljeret plan for konvergeringen og en oversigt over hvilke emner der allerede var under behandling og hvilke der ellers ville blive taget op. 16 Den blev i 2008 opdateret til at indeholde en plan gældende frem mod 2011, hvor man forventede at kunne afslutte de store, fælles projekter. 17 Her var finansielle instrumenter dog det eneste emne, hvor man endnu ikke havde et forventet årstal for afslutningen af projektet. Sidenhen har G20 lagt ekstra pres på de to organisationer for at få dem til at nå et fælles regelsæt så hurtigt som muligt, hvorefter der igen blev udgivet en fælles aftale om yderligere intensivering af samarbejdet. Næsten alle projekter der arbejdes på nu i de to organisationer er en del af et fælles samarbejde. Dokumentet der blev nævnt tidligere i dette kapitel, Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, blev udgivet fælles af FASB og IASB. Sidenhen udgav de dog hver især deres forslag til et nyt regelsæt, som har visse forskelle. Begge 13 Convergense Between IFRSs and US GAAP, IFRS.org 14 International Convergence of Accounting Standards Overview, FASB.org 15 The Norwalk Agreement, IASB og FASB 16 A Roadmap of Convergense between IFRSs and US GAAP, IASB og FASB 17 Completing the February 2006 Memorandum of Understanding, FASB og IASB 24

25 organisationer opfordrer virksomheder der følger deres standarder til at følge med i og kommentere på de forslag der kommer fra begge sider. Finansielle instrumenter er et af de punkter, hvor der hidtil har været den største forskel mellem IFRS og US GAAP. GAAP benytter sig også af at kategorisere aktiverne i holde til udløb, handelsbeholdning og aktiver disponible for salg. Kategorien udlån og tilgodehavender anvender de ikke, men der kategoriseres aktiverne i stedet under holde til udløb eller disponibel for salg 18. Mange af forskellene ligger i detaljerne af reglerne. I forhold til sikringsinstrumenter er der for eksempel forskelle i definitionen af derivater og behandlingen af sammensatte instrumenter. Der er også lidt forskelle i hvordan man finder dagsværdien på et instrument og hvordan transaktionsomkostninger indregnes og meget andet Nedskrivning I forhold til de regler der berøres af forslaget i denne afhandling, så er der på nuværende tidspunkt følgende forskelle mellem hvordan nedskrivninger foretages efter henholdsvis IFRS og US GAAP. I IFRS arbejder man som beskrevet tidligere med begrebet at der skal være sket en begivenhed, der giver objektivt bevis for at et instrument har tabt værdi, før det skal nedskrives. Sker det for et instrument der måles til dagsværdi, så foretages ændringen ved at man justerer instrumentets værdi fra dets nuværende bogførte værdi og ned til den nuværende værdi. Sker det derimod for et instrument der indregnes til amortiseret kostpris, så vurderer man hvad instrumentets nye, forventede cash flow vil være over resten af dets levetid, og disse cash flows tilbagediskonteres ved brug af den originale effektive rente. I GAAP anvender man det begreb at et aktiv skal nedskrives, hvis dets dagsværdi er faldet under den bogførte værdi og der ikke blot er tale om et midlertidigt fald i værdien. Og her nedskriver man til den nuværende dagsværdi uanset hvilken metode der ellers anvendes til at indregne aktivet IFRS and us GAAP: A Pocket Comparison, IAS Plus, Deloitte 25

26 4. Indførelsen af IFRS 9 På baggrund af ovenstående punkter begyndte IASB altså i 2008 på projektet med at erstatte IAS 39. Da G20 efter finanskrisen begyndte at øge presset på IASB for at få ændret reglerne, valgte de at dele projektet op i tre faser 19. Det ville ifølge IASB gøre det mere overskueligt og gøre det hurtigere at lave fremskridt. Projektet blev delt op således: 1. Klassificering og måling Her ændres de kategorier finansielle instrumenter klassificeres i og de tilhørende målemetoder. 2. Amortiseret kostpris og nedskrivning af finansielle aktiver Nye regler for hvorledes man indregner aktiver via amortiseret kostpris og hvornår og hvordan man foretager nedskrivninger af aktiver. 3. Sikringer Nye regler for anvendelsen af sikringsinstrumenter I sidste ende skal resultaterne fra disse tre faser skrives sammen til en samlet standard, IFRS 9, som helt erstatter IAS Fase 1 klassificering og måling Den første fase er den eneste der allerede er færdig, og som har resulteret i den nuværende IFRS 9. Første udgave kom i november 2009 og omfattede nye regler for klassificeringen af finansielle aktiver. Man var undervejs stødt på komplikationer i forbindelse med at lave nye regler for finansielle passiver, men i oktober 2010 blev standarden opdateret med regler for passiver og dermed var fase 1 afsluttet. Det er allerede nu tilladt for virksomheder, der laver regnskab efter IFRS at anvende standarden. Det gælder dog ikke virksomheder, der er i et EU land, da EU endnu ikke har godkendt den. Målet for IASB er at alle faser skal være færdige i løbet af 2011 og at standarden skal være obligatorisk at anvende fra Fase 1 fokuserede i høj grad på målet om at simplificere reglerne. Som omtalt tidligere gik en del af kritiken af IAS 39 på at de mange forskellige kategorier af finansielle instrumenter og deres forskellige indregningsmetoder gjorde reglerne for komplekse. I 19 Tweedie, David, Completing our work to reform financial instruments accounting 26

27 dokumentet Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments, der som nævnt startede hele projektet med at erstatte IAS 39, foreslår de at den optimale løsning på lang sigt er at alle finansielle instrumenter skal måles på samme måde, og at det skal være til dagsværdi. De påpeger selv at der også er visse problemer med dagsværdi. Det er blandt andet at det ikke altid vil være rimeligt at urealiserede tab og gevinster skal påvirke virksomhedens regnskab og at det kan være svært at finde en god dagsværdi for instrumenter, som der ikke findes et aktivt marked for. Alligevel vurderer de at dagsværdi er den bedste indregningsmetode når det skal gælde for alle finansielle instrumenter, og at problemerne bliver opvejet af at virksomhederne ikke længere skal tænke på hvilken kategori et aktiv skal placeres i og arbejde med flere forskellige metoder. For at give sig selv tid til at bygge videre på ideen om hvordan man kan indregne det hele til dagsværdi på bedst mulig måde, har man også foreslået at der på mellemlang sigt skal findes en anden løsning, hvor man justerer på de nuværende regler og bevæger sig mod det langsigtede mål, men ikke går hele vejen. Det er det der blev resultatet af første version af IFRS 9. Fra at have fire forskellige hovedkategorier arbejder man nu med to. Instrumenter indregnet til amortiseret kostpris og instrumenter indregnet til dagsværdi, enten via resultatopgørelsen eller via anden totalindkomst. For at et instrument kan indregnes til amortiseret kostpris er der to betingelser, der skal være opfyldt. Det ene er at virksomhedens forretningsmodel angiver at de pågældende instrumenter er nogen virksomheden besidder for at få pengestrømmene fra kontrakten, og ikke for at sælge den videre. Den anden er at det skal være en kontrakt hvis eneste cash flows består af betaling af en hovedstol og af renter. Disse karakteristika kan typisk ses ved ulån, tilgodehavender og obligationer. Opfylder det ikke disse krav om at kunne indregnes til amortiseret kostpris skal det indregnes til dagsværdi. Dermed opfylder man IASBs mål om at gå mod en løsning, hvor dagsværdi er eneste indregningsmetode. Af instrumenter der måles til dagsværdi kan egenkapitalinstrumenter, som ikke er beregnet til handel og som virksomheden selv delegerer hertil indregnes til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Alle finansielle instrumenter som anvendes til handel, eller egenkapitalinstrumenter som virksomheden 27

28 ikke har allokeret til den førnævnte kategori, skal måles til dagsværdi via resultatopgørelsen. 4.2 Fase 2 Amortiseret Kostpris og Nedskrivning Indholdet af denne fase bliver grundigt gennemgået i de kommende kapitler, men kort fortalt arbejder man på at indføre nye metoder til at indregne aktiver til amortiseret kostpris og foretage nedskrivninger. Baggrunden for denne ændring findes i kritikken der kom af IAS 39 efter finanskrisen. Her vil man forsøge at lave et system, der ser frem i tiden, og hvor man vurderer aktiver baseret på hvad man forventer at få af penge fra den fremover, og ikke kun justere deres værdi efter den reelt er ændret. I forhold til finanskrisen mener kritikerne at det ville have givet et mere realistisk billede af virksomhedernes aktiver med et fremadrettet syn, i stedet for det nuværende hvor værdien først blev nedjusteret med et års forsinkelse, hvilket blot gav endnu mere negative resultater. Denne fase blev startet med at man i 2009 spurgte medlemmerne om information og kommentarer til hvordan man kunne lave et fremadrettet system 20. Herefter udgav man så det forslag, som bliver gennemgået i denne afhandling, og samlede kommentarer til den 21. Siden er der i 2011 blevet fulgt op med et supplement til forslaget, der også gennemgås senere. Det var oprindeligt planen at man i andet kvartal af 2011 skulle have den endelige standard færdig, men forslaget har været mødt af så megen kritik at det nu er udskudt til tredje kvartal. I juni vil man afholde en afstemning blandt IASB s bestyrelse om den nye standard kan godkendes. 4.3 Fase 3 Sikring Den sidste fase handler om reglerne for anvendelsen af sikringsintrumenter. Denne fase er blevet delt op i to, hvor den første omhandler generel sikring og den anden omhandler makro og portefølje sikring. Formålet med denne fase går igen tilbage til målet om at gøre reglerne mindre komplekse. Som nævnt tidligere er reglerne for anvendelsen af sikringsinstrumenter meget strenge og meget omfattende, og det er så noget af det man vil gøre op med ved helt at revurdere kravene til sikring. De forventer at afslutte denne fase i løbet af Request for Information, IASB 21 Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment 28

29 5. Exposure draftet Amortised cost and Impairment I 2009 udgav IASB et forslag til hvordan den nye IFRS 9 standard kommer til at se ud i forhold til at indregne aktiver og passiver til amortiseret kostpris 22. I dette afsnit gennemgås først hvad forslaget indeholder og derefter vurderes det hvilke fordele og ulemper der vil være ved at indføre det. 5.1 Scope Ifølge standarden gælder reglerne for alle de kategorier, der ifølge IAS 39 bliver indregnet til amortiseret kostpris. Men når hele IFRS 9 er færdig er det netop meningen at IAS 39 skal slettes og derved kommer reglerne i stedet til at gælde for de kategorier der skal måles til amortiseret kostpris ifølge IFRS 9. Som det blev omtalt i sidste kapitel gælder det aktiver, hvor betalingerne består af hovedstol og renter og virksomheden har til hensigt at beholde aktivet for at indhente de kontraktfastsatte pengestrømme. 5.2 Første indregning Modellen bygger fortsat på de samme grundprincipper for amortiseret kostpris, som der gælder i IAS 39. Ved første indregning vurderer man hvilke pengestrømme der vil være til og fra instrumentet over dets levetid, og udregner hvilken effektiv rente der skal til for at de fremtidige pengestrømme kan tilbagediskonteres til nutidsværdien. Præcis som vist i det tidligere kapitel om IAS 39. Men der er foreslået et par vigtige ændringer for finansielle aktiver. Først og fremmest skal man nu allerede ved første indregning sættes et beløb til side, der svarer til det man forventer at tabe på instrumentet. Og instrumentets effektive rente skal udregnes efter at beløbet er trukket fra. Det betyder at man både får et mindre aktiv og en lavere effektiv rente end man ellers ville få med den nuværende metode. Når det gælder passiver, så skal der ikke trækkes noget fra til tab, da man må forvente at man godt selv kan betale alle sine lån og regninger fuldt ud. Når man vurderer de fremtidige pengestrømme for instrumentet, så skal det gøres ud fra en metode, hvor man vælger de beløb, der er størst vejet sandsynlighed for. Det betyder at man opstiller de forskellige mulige pengestrømme, hvor man både tager i betragtning 22 Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment 29

30 hvad der skal betales ifølge kontrakten, men også sandsynligheden for at man vil opleve et tab, og så skal man vælge det udfald der er størst sandsynlighed for. Når det skal vurderes hvor stort et tab man forventer på et instrument, så kan virksomheden både vælge at gøre det for hvert enkelt instrument, eller de kan gøre det for en portefølje af instrumenter, der har de samme karakteristika og vurderes til at have samme risiko. Som noget helt nyt, så indeholder det nye forslag en skildring mellem om der er tale om et instrument med en fast eller en variabel rente. Ved indregning af et instrument med variabel rente starter man med at lave en oversigt over de forventede pengestrømme, ud fra hvordan man forventer renten bevæger sig over instrumentets levetid. Nu skal man finde det beløb, der skal lægges til kontraktens rentesatser for at man kan diskontere de fremtidige pengestrømme til nutidsværdien. Det beløb bliver instrumentets effektive rentespredning. Derefter kan man lave oversigten over instrumentets værdi over dets løbetid, ved at man for hvert år anvender en effektive rente, der svarer til den forventede rente ifølge kontrakten plus det effektive rentespænd man har udregnet. En central del af forslaget er anvendelsen af en hensættelseskonto. Det er et gammelt begreb, der kan anvendes i flere forskellige sammenhænge til hensættelse til tab. Det nye i forslaget, i forhold til IAS 39, er at det nu er et krav at man anvender en sådan konto i forbindelse med indregningen af finansielle aktiver til amortiseret kostpris. Den anvendes på den måde at det beløb man forventer at tabe på et aktiv tager man fra aktivet og sætter ind på hensættelseskontoen. Når der efterfølgende sker ændringer i forventningerne til aktivet, så justeres hensættelseskontoen igen, så der står det beløb man forventer at tabe. Modposteringen på disse ændringer i den forventede værdi bliver ført direkte på resultatopgørelsen under Tab/Gevinst ved ændring af forventet tab. 5.3 Efterfølgende justeringer Nogen af de største forandringer i det nye forslag vedrører hvordan instrumenterne skal behandles efter første indregning. Under de nuværende regler skal man, som beskrevet tidligere, kun nedskrive et finansielt instrument, hvis der er sket noget, der betyder at instrumentet har mistet værdi. Det er udelukkende baseret på hvad der allerede er sket, og ikke hvad man forventer vil ske i fremtiden. Ifølge de nye regler skal man derimod hvert år revurdere de forventede cash flows for de finansielle instrumenter, og her skal man nu basere det på hvilke forventninger der er for fremtiden. I praksis laver man en 30

31 samlet vurdering ud fra de pengestrømme der kommer ifølge kontrakten, men også sandsynligheden for at man må påtage sig et tab på instrumentet og hvornår det i så fald vil indtræffe og hvor stort det vil være. Vurderer man at forventningerne har ændret sig, så justerer man aktivets værdi, ved at ændre på de forventede pengestrømme, men stadig tilbagediskontere med den oprindeligt udregnede effektive rente, hvis der er tale om en kontrakt med fast rente. Når det gælder aktiver med variabel rente, så kan der være to årsager til at man efterfølgende skal justere værdien. Den ene er præcis som ved aktiver med fast rente, at man må justere forventningerne til debitorens kreditværdighed. Den anden er hvis den rente aktivet varierer efter udvikler sig anderledes end man havde forventet. Varierer aktivets rente for eksempel sammen med LIBOR, så indregnes aktivet første gang på basis af det man forventer LIBOR renten vil være i hvert af årene under lånets løbetid. Når forventningerne til disse fremtidige rentesatser ændrer sig, så betyder det også at lånets bogførte værdi må justeres. De årlige justeringer af aktivernes forventede værdi, træder i stedet for en egentlig nedskrivning, som det anvendes i IAS 39 i dag. Det system skal anvendes så længe der stadig er håb om at få bare nogen af pengene udbetalt. Men er man kommet ud i en situation, hvor der ikke længere er noget håb for at man kan få flere penge fra debitoren, så laver man en afskrivning af hele aktivet, hvor aktivet tages ud af balancen. 5.4 Præsentationskrav Med til det nye forslag hører også en række præsentations- og oplysningskrav. Ifølge standarden selv er formålet med disse krav at virksomhederne skal give informationer, der gør brugerne af regnskabet i stand til at vurdere kvaliteten af virksomhedens aktiver og hvor stor kreditrisiko der er. Ifølge forslagets præsentationskrav, skal følgende linjer tilføjes på resultatopgørelsen: A. Brutto renteindtægt: Den renteindtægt man ville modtage fra sine finansielle aktiver, ved at anvende den effektive rentes metode, men uden at tage et beløb fra til forventet tab. B. Det beløb der samlet er sat fra til forventet tab, ved første indregning af instrumenterne, for denne periode. 31

32 C. Netto renteindtægt: Den egentlige bogførte renteindtægt for perioden. Det er lig med post a ovenfor fratrukket post b. D. Tab og gevinst der stammer fra efterfølgende justeringer i forventningerne til de fremtidige pengestrømme på finansielle instrumenter. E. Renteomkostninger, som er udregnet ud fra den effektive rentes metode. Denne post vedrører finansielle passiver, hvor det som omtalt tidligere er lidt mere simpelt, da man kalkulerer med at man selv kan betale hele beløbet til sine kreditorer, og der er derfor ikke behov for at efterjustere passivets værdi ud fra fremtidige forventninger, da de altid vil være uændrede. 5.5 Oplysningskrav Den mest omfattende del af forslaget til den nye standard er oplysningskravene, hvor der er væsentlige krav til at virksomheden oplyser om alle de tal de anvender for at komme frem til den amortiserede kostpris, men også oplysninger om ændringer og om risikoen for at få et andet resultat. I forbindelse med firmaets hensættelseskonto skal det oplyses hvilke ændringer der har været på kontoen det foregående år og derudover skal det oplyses hvilken afskrivningspolitik virksomheden har for kontoen. Man behøver ikke oplyse om ændringerne fra hvert enkelt aktiv, men kan vælge at gøre det for en gruppe af aktiver, som hænger naturligt sammen og har lignende karakteristika. For at skabe gennemsigtighed i udregningerne, der foretages for at komme frem til amortiseret kostpris, så skal det forklares hvilke estimater der er benyttet og hvad der er sket, hvis man har ændret på nogen af estimaterne i forhold til tidligere år. Det skal oplyses hvilke oplysninger man har anvendt for at komme frem til det forventede tab på et instrument. Hvis det er rimeligt sandsynligt at et af de input man har anvendt til at finde frem til det forventede tab, kan være et andet beløb, som vil skabe et væsentligt anderledes resultat, så skal det også oplyses og det skal oplyses hvad og hvordan det vil kunne ske og hvordan instrumentet vil blive påvirket. Hvis der er ændret på nogen estimater i forhold til foregående år skal det forklares hvad der er blevet ændret, hvorfor ændringen er lavet og hvilke nye oplysninger man anvender i stedet. Hvis man har ændret noget på selve metoden man anvender for at udregne de rigtige estimater, så skal det også oplyses hvad man har ændret og hvorfor. 32

33 Når der er sket ændringer i et instruments værdi, så skal det oplyses hvilken del af ændringerne, der skyldes ændrede forventninger til debitorens kreditværdighed og hvilken del, der skyldes andre faktorer. Derudover skal der laves yderligere analyser, hvis ændringerne giver en væsentlig påvirkning af resultatopgørelsen. For hver gruppe af lignende aktiver skal der laves en sammenligning mellem udviklingen på hensættelseskontoen gennem tiden og de samlede afskrivninger og derudover en analyse af hvordan ændringer i forventet tab påvirker denne sammenligning, hvis påvirkningen er væsentlig. Der er ikke noget krav i standarden om at virksomheden foretager en stress test, men der er til gengæld krav om at hvis virksomheden alligevel selv foretager stress test til internt brug, så skal der også oplyses om det i regnskabet, og det skal oplyses om virksomhedens evner til at overkomme eventuelle farer der afdækkes. Det sidste der skal oplyses om er hvornår aktiverne er optaget og hvornår deres løbetid udløber. 33

34 6. Forslagets konsekvenser i praksis I dette kapitel vil der blive givet konkrete eksempler på hvordan de foreslåede regler vil ændre måden hvorpå virksomheder udarbejder deres årsrapport i forhold til den nuværende situation, hvor de anvender IAS 39. Herunder vil der blive inddraget elementer af Jyske Banks årsregnskab, og analyseret på hvordan ændringerne vil påvirke dem. Jyske Bank hører ind under lov om finansiel virksomhed og derfor er der yderligere krav til dem udover IAS 39, men i denne afhandling er det kun det der er omfattet af IAS 39, som vil blive behandlet. 6.1 Nuværende regnskabspraksis Som foreskrevet af IAS 39 indregner Jyske Bank finansielle instrumenter til dagsværdi ved første indregning, og herefter behandles de afhængigt af hvilken kategori de hører under. I balancen kategoriseres aktiverne efter hvilket type aktiv, der er tale om, og ikke hvilken kategori de hører under i forhold til indregning. Derfor er det heller ikke umiddelbart gennemskueligt hvordan værdien af aktiverne er udregnet. Går man i stedet om i noterne, så finder man dog en oversigt blandt andet over hvad aktiverne er værd i dagsværdi og følgende oversigt over hvordan deres aktiver er fordel på de forskellige kategorier fra IAS 39. Figur 6.1: Uddrag af note 52 dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser fra Jyske Banks årsrapport Fra deres udlån har Jyske Bank renteindtægter på 6,2 mia. kr. I årets løb har de nedskrevet udlån for 1,8 mia. kr. hvilket indregnes som en omkostning på resultatopgørelsen. De har fortsat en hensættelseskonto med 4,4 mia. kr. 23 Jyske Bank Årsrapport

35 6.2 Nye kategorier Ifølge IFRS 9 del 1 skal aktiverne nu kun opdeles i to kategorier. Aktiver der indregnes til amortiseret kostpris og aktiver, der indregnes til dagsværdi. Men selvom kategorierne hedder noget andet, så kommer det i sig selv ikke umiddelbart til at give væsentlige ændringer i hvordan aktiverne indregnes. De aktiver der i forvejen er beregnet til handel skal fortsat indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Og omvendt, så vil de kriterier der er opstillet for at kunne indregne et aktiv til amortiseret kostpris normalt stadig passe på udlån og tilgodehavender og på instrumenter i holde til udløb kategorien. Der kan være instrumenter der skal indregnes på en ny måde, men i hovedtræk vil det stadig være de samme aktiver der før blev indregnet til amortiseret kostpris, som også bliver det efter de nye regler. 6.3 Første indregning Det der især kommer til at påvirke regnskabet og ikke mindst processen for hvordan regnskabet udarbejdes er i stedet de foreslåede regler som er gennemgået i denne afhandling om hvordan instrumenter nu skal indregnes til amortiseret kostpris. For at illustrere forandringerne i processen bedst muligt vil der i løbet af kapitlet blive gennemgået konkrete eksempler for indregning og justering af forskellige typer af finansielle aktiver Udlån med fast rente Først tages der fat i det eksempel, der tidligere blev gennemgået i kapitlet om IAS 39. Et udlån med følgende data: Nominel værdi: kr. Fast rente: 6 % Løbetid: 5 år Transaktionsomkostninger: kr. Den bogførte værdi blev udregnet til at være således: Bogført værdi År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 ultimo Tabel 6.1: Bogført værdi af fastforrentet lån ifølge IAS 39 35

36 Ifølge det nye forslag så skal virksomheden ikke længere regne med de kontraktlige pengestrømme, men de skal i stedet anvende de forventede pengestrømme. Det er herudover specificeret at man skal anvende en metode, hvor man går ud fra de pengestrømme der er størst vejet sandsynlighed for. For at vurdere hvilke pengestrømme man forventer i fremtiden skal man se på flere faktorer. Man skal have nogen historiske data for lån og debitorer med lignende karakteristika som det lån man skal indregne. Det kan enten komme fra virksomhedens egen database, eller man kan få data udefra, for eksempel fra en brancheforening. Mindre virksomheder vil ikke nødvendigvis selv ligge inde med nok relevant data, til at kunne foretage en kvalificeret vurdering. Derudover skal man så vurdere de historiske data i forhold til den nuværende og forventede situation i samfundsøkonomien. Ved at vurdere de forskellige faktorer kommer man frem til en række mulige udfald og sandsynligheden for at hvert udfald vil blive realiseret. For år to i eksemplet ovenfor kan man fx have følgende udfald med tilhørende sandsynligheder: kr. 25 % kr. 40 % kr. 10 % kr. 25 % Det udfald der i sig selv er størst sandsynlighed for er de kr. Men det udfald der er størst vejet sandsynlighed for er kr. da der i alt er 50 % sandsynlighed for dette udfald. Derfor er den forventede pengestrøm for år to kr. Forslaget giver mulighed for at man både kan indregne de enkelte aktiver for sig, men at man også kan indregne en samlet portefølje med lignende karakteristika. Rent intuitivt virker det mest passende at man for en portefølje af aktiver forventer et vidst tab over tiden. Når man indgår det enkelte udlån, så er det med en forventning om at man får hele beløbet betalt tilbage, og det kan derfor være sværere at skulle sætte noget fra til tab med det samme. Men det er ikke nødvendigvis altid at man har andre aktiver, der er tilpas lig det aktuelle, til at det kan sættes sammen i portefølje og derfor kan det blive nødvendigt at indregne det enkelte aktiv for sig. Desuden har det vist sig at hvis man skal anvende forslaget i praksis, så vil det reelt kun kunne anvendes på lukkede porteføljer. Det vil sige porteføljer hvor der hverken tilføjes eller fjernes lån, så de er nødt til at have præcis samme løbetid. Det vil i sig selv give væsentlige begrænsninger for hvilke lån man kan behandle samlet. 36

37 Skulle det ovenstående lån indregnes efter den nye model skal man altså først og fremmest finde de forventede fremtidige pengestrømme i forhold til de kontraktfastsatte pengestrømme. Det kan se således ud: Kontraktfastsat År pengestrøm Forventet pengestrøm i % Forventet pengestrøm 0 kr ,00 kr ,00 1 kr ,00 100% kr ,00 2 kr ,00 100% kr ,00 3 kr ,00 98% kr ,00 4 kr ,00 95% kr ,00 5 kr ,00 92% kr ,00 Tabel 6.2: Forventede pengestrømme fra lån Herefter skal lånets effektive rente udregnes på baggrund af de forventede pengestrømme. I dette eksempel bliver den effektive rente 4,13 %. Nu har vi de data der skal til for at lave en oversigt over hvad instrumentets bogførte værdi bliver over dets løbetid, hvis forventningerne holder. Bogført værdi År primo Forventet tab Pengestrømme Bogført værdi ultimo 0 kr , kr ,00 1 kr ,00 kr 8.345,69 kr ,00 kr ,69 2 kr ,69 kr 8.194,71 kr ,00 kr ,40 3 kr ,40 kr 8.037,49 kr ,00 kr ,89 4 kr ,89 kr 7.883,70 kr ,00 kr ,58 5 kr ,58 kr 7.738,42 kr ,00 kr - Tabel 6.3: Lånets bogførte værdi Kolonnen forventet tab fås ved at gange den bogførte værdi primo med lånets effektive rente. På resultatopgørelsen vil den kontraktlige renteindtægt indregnes som bruttorenteindtægt, hvorefter beløbet under forventet tab trækkes fra. Der vil altså opnås en væsentlig lavere nettorenteindtægt fra dette lån ved anvendelse af IFRS 9 i stedet for IAS 39. Under IAS 39 blev de kontraktlige renteindtægter indregnet uden at der blev trukket noget fra. På balancen er det beløbet i forventet tab kolonnen, der hvert år bliver trukket fra lånets bogførte beløb til opbygning af en hensættelseskonto. Forskellen i den bogførte værdi mellem de to metoder er således: År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført IAS 39 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr - Bogført IFRS 9 kr ,00 kr ,69 kr ,40 kr ,89 kr ,58 kr - Forskel kr - kr 3.298,31 kr 6.717,60 kr ,11 kr ,42 kr - Tabel 6.4: Lånets bogførte værdi ifølge både IFRS 9 og IAS 39 37

38 Lånets bogførte værdi vil altså, ligesom renteindtægterne, være lavere under IFRS 9 end IAS 39. Til gengæld så vil der under IFRS 9 blive opbygget en hensættelseskonto, så der er en stødpude i regnskabet, hvis det skulle vise sig at debitor ikke kan betale hele lånet tilbage Udlån med variabel rente Et af de nye elementer i IFRS 9 er at der nu er gjort forskel på aktiver med fast og med variabel rente. Ifølge IAS 39 skulle de indregnes på samme måde, men det er ikke længere tilfældet. Lånet fra eksemplet ovenfor kunne for eksempel i stedet for at have en fast rente på 6 % være fastlagt til en rente på LIBOR +3 %. Det giver følgende data: Nominel værdi: kr. Rente: LIBOR +3 % Løbetid: 5 år Transaktionsomkostninger: kr. Første trin i indregningen af lånet er at finde den forventede rente for hvert år i lånets løbetid. For at gøre renten så realistisk som mulig er der for forwardkursen i eksemplet her taget udgangspunkt i den rigtige LIBOR 3 måneders rente i januar fra 2001 til År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Libor spotkurs 5,52% 1,02% 0,71% 0,56% 2,17% Libor forward 5,52% 1,86% 1,35% 1,13% 2,74% Tabel 6.5: LIBOR rentens udvikling over lånets løbetid Ud fra en kombination af de forventede forward renter og de forventede tab på lånet kan man herefter udregne lånets forventede pengestrømme. Det kommer til at se således ud: År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 LIBOR forward - 5,52% 1,86% 1,35% 1,13% 2,74% LIBOR +3 % - 8,52% 4,86% 4,35% 4,13% 5,74% Kontraktlig pengestrøm kr ,00 kr ,00 kr 9.720,00 kr 8.700,00 kr 8.260,00 kr ,00 Forventet pengestrøm % - 100% 100% 98% 95% 92% Forventet pengestrøm kr ,00 kr ,00 kr 9.720,00 kr 8.526,00 kr 7.847,00 kr ,6 Tabel 6.6: Forventet pengestrøm fra lån med variabel rente 24 3 Month LIBOR, Historical Chart, MoneyCafe.com 38

39 Nu kan man udregne den forventede effektive rentespredning. Ligesom den effektive rente på et fastforrentet lån findes ved at finde den rente, der kan tilbagediskontere alle pengestrømme så deres nutidsværdi tilsammen bliver 0, skal man her finde den faste rentespredning der giver samme effekt, når den lægges til lånets forventede rente. Ifølge forslagets egen ordlyd findes denne værdi via iteration, altså ved at prøve sig frem med at justere på renten indtil man får en nutidsværdi på 0. Til brug ved denne udregning anvender man spotkursen. I dette eksempel udregnes rentespredningen til at være på 1,5998 %. Det vil sige at hvis man tilbagediskonterer de enkelte forventede pengestrømme med en rente på LIBOR spotrenten plus 1,5998 % så får man en nutidsværdi på 0 kr. Nu har man alle de nødvendige data der skal til for at man kan lave bogføringen af lånet. År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi primo kr kr kr kr ,60 kr ,77 kr ,53 Forventet effektiv rente % - 7,1% 3,5% 2,9% 2,7% 4,3% Afsat til tab - kr kr 6.975,6 kr 5.700,17 kr 5.230,76 kr 8.217,97 Pengestrøm - kr kr kr kr kr ,6 Bogført værdi ultimo kr kr kr ,6 kr ,77 kr ,53 kr 4.771,9 Tabel 6.7: Lånets udvikling efter IFRS 9 med variabel rente Det er naturligvis meningen at der i det sidste år skal være en ultimo bogført værdi på 0 kr. At det ikke går helt op i dette tilfælde skyldes formegentlig afrunding da blandt andet udregningen af rentespredningen ikke er helt præcis. Ligesom med et fastforrentet lån gælder det at beløbet i rækken afsat til tab bliver trukket fra renteindtægten på resultatopgørelsen og indsat på hensættelseskontoen på balancen Tilgodehavender fra varesalg En anden type finansielt aktiv er tilgodehavender fra varesalg. Også disse kommer til at blive påvirket af IFRS 9. Det kan komme til at få væsentlig betydning for regnskabet for produktions- eller handelsvirksomheder, som sælger deres varer på kredit. Når man i dag sælger en vare på kredit, så bliver hele beløbet indsat som et tilgodehavende, et aktiv i balancen. Og det modposteres som en indtægt på 39

40 resultatopgørelsen. Men også her er der i det nye forslag krav om at man skal sætte et beløb til side på hensættelseskontoen til forventet tab. Det kommer til at betyde at det beløb man har taget fra til forventet tab bliver trukket fra virksomhedens omsætning og at virksomheden hermed for hvert varesalg kan registrere en lidt mindre indtægt end sædvanlig. Skulle hele beløbet alligevel blive betalt, så vil den del man havde sat fra til tab blive indtægtsført på resultatopgørelsen. Det vil sige at i sidste ende vil man naturligvis kunne registrere omsætning for hele det salg man har haft, hvor man har modtaget pengene. 6.4 Efterfølgende justeringer Det helt store ekstra arbejde ifølge IFRS 9 i forhold til IAS 39 kommer ikke ved første indregning, men i de efterfølgende år. Når et aktiv er indregnet ifølge IAS 39 skal dets værdi kun justeres efterfølgende, hvis der er bevis for at det har mistet værdi. Ifølge IFRS 9 skal virksomheden derimod hvert år revurdere alle dets finansielle aktiver og lave en ny analyse af de forventede fremtidige pengestrømme, og lave justeringer hvis forventningerne har ændret sig Udlån med fast rente Igen illustreres det ud fra eksemplet ovenfor, hvad der vil ske hvis forventningerne ændres undervejs. Her tages der udgangspunkt i at man ved udgangen af år tre konstaterer at der er økonomisk krise i samfundet og at der derfor er en forøget risiko for at hele udlånet ikke bliver betalt tilbage. Helt konkret vurderer man de fremtidige pengestrømme til at være således, ifølge vejet sandsynligheds metoden: Kontraktlig År pengestrøm Oprindelig forventet pengestrøm Ny forventet pengestrøm i % Ny forventet pengestrøm 4 kr ,00 kr ,00 90% kr ,00 5 kr ,00 kr ,00 75% kr ,00 Tabel 6.8: Revurderede forventede pengestrømme Selvom der ikke nødvendigvis er sket noget, der gør det sikkert at man får et tab på aktivet, så forventer man nu et større tab end tidligere, og skal nedskrive aktivets værdi. Man tager de nye forventede pengestrømme og tilbagediskonterer dem til det nuværende tidspunkt, ved brug af den samme effektive rente, der blev udregnet ved første indregning. Aktivets effektive rente forbliver altså uændret. Herefter nedskriver 40

41 man lånets værdi fra den nuværende bogførte værdi og ned til nutidsværdien på de nye, forventede pengestrømme. Dermed kommer værdien over resten af aktivets levetid til at se således ud: Bogført værdi År primo Effektiv rente Cash flow Nedskrivning Bogført værdi ultimo 3 kr ,40 kr 8.037,49 kr ,00 kr ,08 kr ,81 4 kr ,81 kr 6.486,70 kr ,00 kr - kr ,51 5 kr ,51 kr 6.308,49 kr ,00 kr - kr - Tabel 6.9: Revurderet oversigt over lånet De ,08 kr. aktivet skal nedskrives med skal indregnes som en omkostning på resultatopgørelsen og indsættes på hensættelseskontoen for forventet tab. Havde situationen været omvendt, så man i stedet havde fået mere positive forventninger, så ville aktive blive opskrevet og det ville blive indregnet som en indtægt på resultatopgørelsen og hensættelseskontoen ville blive mindsket Udlån med variabel rente Aktiver med en variabel rente skal også revurderes hvert år, men her skal der ikke kun justeres på baggrund af de forventede pengestrømme. Når det gælder et lån med variabel rente, så er der to faktorer der kan gøre at man skal revurdere aktivets værdi. Den ene er, som det lige blev gennemgået for et fastforrentet lån, hvis man må ændre sine forventninger til hvor stor en andel af de kontraktlige pengestrømme man får hjem. Og den anden er hvis renten udvikler sig anderledes end man havde forudset. Da man indregnede lånet med en variabel rente første gang forventede man at renten i år tre ville være 1,35 %. I mellemtiden har økonomien dog ændret sig så man i stedet forventer følgende renter over resten af dets levetid: År 3 År 4 År 5 Libor spot 1,70% 1,43% 2,99% Libor forward 1,70% 1,51% 3,16% Tabel 6.10: Nye forventede rentesatser Den ændrede rente betyder at man må revidere forventningerne for instrumentets pengestrømme. Er debitorens kreditrisiko uændret i forhold til udgangspunktet, så vil det forventede pengestrømme se således ud: 41

42 År 3 År 4 År 5 LIBOR 1,70% 1,51% 3,16% Lånets rente 4,70% 4,51% 6,16% Kontraktlige pengestrømme kr 9.400,00 kr 9.020,00 kr ,00 Forventede pengestrømme i % 98% 95% 92% Forventede pengestrømme kr 9.212,00 kr 8.569,00 kr ,40 Tabel 6.11: Nye forventede pengestrømme Disse forventede pengestrømme tilbagediskonteres til det nuværende år via den oprindelige forventede effektive rentespredning, som blev udregnet til 1,5998 %. Det giver ,24 kr. som dermed skal være lånets nye bogførte værdi. Oprindeligt var den bogførte værdi i år to på ,02 kr. så lånet skal dermed nedvurderes med 8.784,81 kr. Præcis som for et fastforrentet lån indregnes det som en omkostning på resultatopgørelsen og indsættes på hensættelseskontoen. Endeligt kan man så udarbejde den justerede forventning for instrumentets bogførte værdi over resten af dets løbetid efter de nye forhold. År 2 År 3 År 4 År 5 Bogført værdi primo - kr ,24 kr ,84 kr ,03 Forventet effektiv rente % - 3,30% 3,11% 4,76% Forventet effektiv rente - kr 6.188,60 kr 5.742,18 kr 8.648,82 Cash Flow - kr 9.212,00 kr 8.569,00 kr ,40 Bogført værdi ultimo kr ,24 kr ,84 kr ,03 kr ,56 Tabel 6.12: Revurderet oversigt over aktivets værdi Som før er det naturligvis meningen at den skal ende med at være bogført til 0 kr. men lidt usikkerhed i afrundingerne gør at det ikke helt går op Tilgodehavender fra varesalg Der gælder også de samme regler for tilgodehavender, at værdien skal revurderes hvert år. Her skal man ind og vurdere for de enkelte tilgodehavender om debitorens kreditværdighed har forandret sig eller om der har været signifikante udsving i samfundsøkonomien, der gør at man skal ændre sine forventninger. Igen er der ikke tale om at man kun skal vurdere om værdien reelt er ændret, men man vurderer ud fra hvad man forventer af de fremtidige pengestrømme. Skal aktivets værdi ændres gøres det som et udlån ved at justeringen føres direkte på resultatopgørelsen som en indtægt eller omkostning. 42

43 6.4.4 Afskrivning Selvom man nu arbejder med en model der bygger på forventede pengestrømme, så kan der komme et punkt, hvor man er nødt til at afskrive aktivet. Ifølge forslaget defineres en afskrivning således 25 : En direkte reduktion i det bogførte beløb af et finansielt aktiv målt til amortiseret kostpris, der skyldes at beløbet ikke kan inddrives. Et finansielt aktiv betegnes som uopdriveligt hvis virksomheden ikke har nogen rimelige forventninger om at inddrive beløbet og har stoppet alle forsøg på at inddrive pengene. Det er altså først når man slet ikke regner med at få flere penge fra aktivet at det skal afskrives. Det betyder at det er hele det resterende beløb, der skal afskrives. Ideelt set, hvis man har forudsagt fremtiden rigtigt, så har man allerede overført hele beløbet der skal afskrives til hensættelseskontoen. Afskrivninger skal ske via hensættelseskontoen. 6.5 Præsentation- og oplysningskrav Skal man følge IFRS 9 vil virksomhedens regnskab komme til at se noget anderledes ud. Der vil blive indført flere linjer på resultatopgørelsen og være væsentlig flere noter. I dag ser Jyske Banks resultatopgørelse således ud 26 : Figur 6.2: Resultatopgørelsen i Jyske Bank fra årsrapporten fra Exposure Draft, Financial Instruments: Amortised Cost and Impairment, IASB 26 Jyske Bank Årsrapport

44 Hvis de skulle følge det forslag IASB har fremlagt, vil det komme til at blive noget længere. Den linje der nu hedder renteindtægter vil i stedet komme til at hedde bruttoindtægter. Herfra skal der trækkes et beløb, svarende til det man har udregnet skal hensættes til tab på sine aktiver, da man indregnede dem første gang. Det giver nettorenteindtægten, der som nævnt tidligere bliver væsentlig mindre end under IAS 39. På næste linje skal der justeres for når man undervejs revurderer forventningerne til et aktiv. Dette beløb kan både være positivt eller negativt alt efter om man forventer et større eller mindre tab end først antaget. Først herefter kommer posten renteudgifter, som ikke umiddelbart vil blive påvirket af forslaget, da passiver til amortiseret kostpris stadig udregnes som hidtil. I forhold til balancen, så anvender Jyske Bank allerede i dag en hensættelseskonto til tab på udlån, som de fleste banker gør det. Her bliver forandringen formegentlig størst for produktions- og handelsvirksomheder, der ikke er vandt til at anvende kontoen. Men selv for Jyske Bank kommer der også til at være større krav på den front. I dag fortæller de om nedskrivninger på udlån i ledelsesberetningen og derudover oplyser de om det i en note, hvorfra det vigtigste kan ses her: Figur 6.3: Note 14 i Jyske Banks årsrapport Jyske Bank Årsrapport

45 Som det kan ses er der tale om meget overordnede tal og det eneste der yderligere udspecificeres er hvor stor en del af nedskrivningerne, der er reguleret for individuelle lån og hvor stor en del der er foretaget for porteføljer. Skal de følge forslaget til de nye regler, skal de udover at oplyse om hvilke bevægelser der har været på kontoen i årets løb, også oplyse om hvilke ændringer der stammer fra de oprindeligt udregnede forventninger til tab og hvilke der stammer fra efterfølgende justeringer i forventningerne. Herudover skal der oplyses om afskrivninger fra kontoen og hvilken politik virksomheden har for at foretage afskrivningerne. Og der skal laves en analyse, hvor man sammenligner udviklingen på hensættelseskontoen med de samlede afskrivninger der er foretaget på den. Alt i alt kræves der altså flere og væsentligt mere detaljerede oplysninger, end de giver på nuværende tidspunkt. Der er for eksempel heller ingen steder i Jyske Banks regnskab i dag at de fortæller om hvad den effektive rente er på deres udlån, de har indregnet til amortiseret kostpris. Men ifølge det nye forslag skal de til at oplyse om en lang række af de beløb og vurderinger, der ligger bag udregningen af aktivernes bogførte og hensatte værdier. Det stiller igen krav til virksomhedernes IT systemer, at man skal kunne udtrække de nødvendige data. Skal der udvikles nye systemer for at tilgodese reglerne vil det måske være muligt at udarbejde et system, hvor man automatisk kan udtrække en oversigt med de data man skal oplyse om. Ellers kan det blive en væsentlig byrde for virksomheden at skulle udarbejde disse omfattende rapporter. Bliver det ikke muligt at anvende reglerne på åbne porteføljer, vil det for en stor finansiel virksomhed kræve mange siders noter at oplyse om hvilke estimater man har anvendt for at komme frem til de bogførte værdier og hvilke forandringer der har været siden året før og hvorfor. 6.6 Administrative udfordringer Den største forandring ved indførelsen af IFRS 9 bliver ikke den beløbsmæssige påvirkninger af regnskabet. Godt nok får virksomhederne umiddelbart en lavere indtægt, både på udlån og varesalg. Men det må formodes at de trods alt får alle pengene hjem på langt de fleste transaktioner, og hermed i sidste ende kan registrere den fulde indtægt. Den kommer blot lidt senere end før, men omvendt så reageres der også hurtigere på reelle tab. 45

46 Den største forandring kommer dermed til at kunne mærkes under selve udarbejdelsen af regnskabet. At bogføre et udlån ud fra IAS 39 er forholdsvis simpelt og hurtigt at gøre da det ikke kræver andre oplysninger end de der er i kontrakten, og der er en helt fast metode man anvender. Skal man benytte IFRS 9 skal banken først og fremmest indsamle både en række historiske data og data om den nuværende økonomiske situation i samfundet. Data de ikke nødvendigvis har almindeligt tilgængelige i dag. På den baggrund skal der laves et skøn over de fremtidige pengestrømme og herefter kan bogføringen så udføres. Alt andet lige er det mere omfangsrigt at indregne et lån efter IFRS 9 end IAS 39 og for en bank, som behandler mange tusinde udlån, kan det betyde en væsentlig omkostning først at skulle indføre et system der kan indsamle de nødvendige data og derudover at skulle bruge ekstra tid på indregningen af de enkelte udlån. Specielt indregningen af lån med variabel rente indeholder nye væsentlige udfordringer, man ikke arbejdede med tidligere. For eksempel udregningen af den effektive rentespredning. Derudover virker det ikke intuitivt at forvente tab på et varesalg. Når man låner penge ud, specielt over en længere periode, kan der forventes et vidst tab da udlån typisk skal bruges til enten investeringer, som altid har en vis usikkerhed, eller til hjælp i en periode hvor lånemodtageren mangler penge. Når man derimod sælger en vare, så vil virksomheden i langt de fleste tilfælde have en begrundet forventning om at køberen har pengene til at kunne betale for det. Derudover vil kreditperioden typisk ikke være ret lang, ofte 3-6 måneder, og den korte tilbagebetalingsperiode er også med til at give en større sikkerhed for at der bliver betalt. Derfor vil det kunne virke omsonst at skulle bruge tid og energi på at vurdere et forventet tab allerede ved første indregning for hvert salg og sætte et beløb til side, hvor man i de fleste tilfælde kommer til at føre hele beløbet tilbage igen til sidst. 46

47 7. Reaktioner på forslaget Forslaget har medført meget debat i den økonomiske verden og IASB modtog 193 breve med kommentarer til forslaget. En stor del af brevene stammer fra revisionsforbund, banker og finansieringsinstitutter og derudover et mindre antal fra andre store virksomheder og foreninger verden over. Læser man mange af de breve IASB har modtaget er det slående at der er en del punkter, som går igen mange gange. Og at de går igen både fra banker, revisorer og andre virksomheder. Rigtig mange, dog ikke alle, er som udgangspunkt enige i missionen IASB forsøger at udføre i forhold til at gå over til et mere fremadrettet syn i forhold til at vurdere værdien af aktiver, i stedet for kun at justere i forhold til begivenheder der allerede har fundet sted. Men der stopper enigheden med IASB så også hos mange, som ser store problemer i den model der er blevet fremlagt. En af de foreninger, der ikke er enige i IASB s mål om en mere fremadrettet model er danske FSR. Ifølge dem er den nuværende model udmærket og problemerne man så under finanskrisen kunne i stedet være afhjulpet, hvis man havde mere omfattende oplysningskrav om blandt andet kreditrisikoen på virksomhedens lån. Oplysningskrav som allerede er blevet indført i den nye standard IFRS For at imødekomme problemerne har IASB selv nedsat et ekspertpanel, som har diskuteret forslaget grundigt, men de har ikke fundet løsninger på alle problemerne. I dette kapitel gennemgås nogen af de største kritikpunkter i forhold til forslaget og til sidst gennemgås kort det alternative forslag som Den Europæiske Bankforening har udarbejdet. 7.1 Kompleksiteten gør at omkostningerne overstiger udbyttet Som det tidligere blev gennemgået så var et af hovedformålene med at erstatte IAS 39 at gøre reglerne mindre komplekse. Mange har dog påpeget at dette forslag er langt mere komplekst end IAS 39 har været det i forhold til beregningen af amortiseret kostpris. Først og fremmest skal der bruges flere faktorer nu, da man ikke kan nøjes med de kontraktlige forhold, men er nødt til at anvende data fra flere kilder. Derudover er kravene både til efterfølgende justeringer, men også til præsentation og oplysninger blevet langt mere omfattende end de tidligere har været det. 28 Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 47

48 At standarden er for kompleks og omfattende er sandsynligvis det mest hyppige kritikpunkt blandt virksomhederne. Det er et af de punkter alle typer af virksomheder og organisationer virker til at være enige om. The Hundred Group, der repræsenterer en lang række af Englands største virksomheder har skrevet følgende 29 Vi er derfor tilbøjelige til at erklære os enige i det alternative synspunkt, at forslaget som fremlagt ikke består en rimelig cost / benefit test og bør genovervejes IASB formulerede selv i deres langsigtede mål for finansielle instrumenter, at de alle i sidste ende skal måles til dagsværdi. Man opsatte nogen kriterier som skulle opfyldes, når man fremsatte forslag til opfyldning af målene på mellemlang sigt. Heriblandt var et krav at nye forslag ikke må øge kompleksiteten, men skal gøre reglerne mere enkle for virksomheder, revisorer og brugere af regnskabet. Og derudover var der et krav om de forbedringer og simplificeringer der kunne opnås ved nye forslag skal være store nok til at kunne retfærdiggøre de øgede udgifter, der altid vil komme når man laver ændringer i reglerne. Netop derfor er det væsentligt når mange kritiserer det her punkt, da det betyder at de mener forslaget går direkte imod IASB s egen erklærede målsætning. Det vil uden tvivl skabe meget debat hvis virksomhederne, og bankerne især, investerer dyrt i it systemer for at kunne opfylde disse nye regler, og IASB så 5-10 år efter helt ophæver brugen af amortiseret kostpris. På den baggrund er det en velbegrundet kritik af forslaget, hvis ikke der kan findes metoder til at gøre implementeringen mere enkel end den virker til at blive på nuværende tidspunkt. 7.2 Ønske om flere eksempler IASB selv har udtalt at de gerne vil have at deres standard skal virke som en ramme og ikke som en stram model, med detaljerede krav. Derfor har de beskrevet skriftligt hvordan man anvender standarden, men de har ikke implementeret numeriske eksempler direkte i standarden. Begrundelsen er at de så mener at virksomhederne vil følge præcis den metode der fremlægges i eksemplet, hvilket ikke nødvendigvis er meningen. 29 Comment Letter, The Hundred Group 48

49 Blandt andet FSR 30, KPMG 31 og Ernst & Young 32 har ytret ønske om at der bliver implementeret illustrative eksempler direkte i standarden. På trods af den modstand IASB har mod de meget detaljerede standarder, så mener de at eksempler er nødvendige for at sikre at virksomhederne har noget konkret at gå efter og at de dermed også bearbejder regnskabet så ens at man kan sammenligne tallene. 7.3 Forslaget er rettet for meget mod banker og glemmer andre typer virksomheder Nogen af de store virksomheder og industri organisationer påpeger at det virker til at standarden er rettet meget mod banker. Der er heller ikke tvivl om at banker og den finansielle sektor vil blive hårdest ramt af de nye regler, da amortiseret kostpris i IFRS 9 hovedsageligt bruges på udlån. Men der er også den anden store kategori, der indregnes til amortiseret kostpris, hvor virksomhederne påpeger at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende de foreslåede regler. Det drejer sig om tilgodehavender hos kunder, der er opstået i forbindelse med salg af varer. Den er bare stort set ikke omtalt i forslaget. En ting er at man forventer en hvis risiko når man låner penge ud, selvom man for det meste alligevel forventer at blive betalt tilbage fuldt ud. Men virksomheder der sælger deres varer på kredit, som det er normen i mange brancher og business to business, de forventer at når de har solgt noget, så får de også pengene for varen. Der vil altid være enkelte tilfælde, hvor køberen når at gå konkurs eller nægter at betale, men der vil være noget længere imellem end når der er tale om lån. Og derfor kan det som tidligere omtalt virke som spildt arbejde at skulle henlægge til tab for hver transaktion når de i de fleste tilfælde blot føres tilbage igen. BusinessEurope har følgende kommentar til emnet 33 : Med undtagelse af et enkelt henkastet afsnit, fokuserer forslaget på finansielle aktiver, alene som renteindtjenene aktiver, og ignorerer fuldstændig sådanne finansielle aktiver (for eksempel tilgodehavender, rejseudlæg til ansatte og forskud til leverandører) som ikke først og fremmest skal tjene renter men kommer som et biprodukt af real økonomiske transaktioner. ( ) Den endelige standard bør derfor 30 Comment Letter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer 31 Comment Letter, KPMG 32 Comment Letter, Ernst & Young 33 Comment Letter, Business Europe 49

50 foreskrive en klar og anderledes tilgang til disse finansielle aktiver der opstår som et biprodukt af ikke finansielle transaktioner i forhold til de der påføres rene finansielle aktiver som eksisterer alene som udlåns transaktioner. De er først og fremmest utilfredse med at en væsentlig gruppe finansielle aktiver er fuldstændig ignoreret i forslaget, men også med at det vil føre til en masse irrelevante og potentielt misledende informationer, hvis de foreslåede regler skal anvendes på tilgodehavender og lignende. 7.4 Problematisk at der ikke kan anvendes åbne porteføljer Forslaget giver umiddelbart mulighed for, at man kan vurdere aktiver samlet i en portefølje af aktiver med nogenlunde ens karakteristika. Det gør administrationen væsentlig mindre, hvis man kan samle lånene i større grupper og vurdere et samlet, forventet tab. Det vil også virke mere intuitivt at gøre det på den måde. Problemet med forslaget er bare at det i praksis kun kan lade sig gøre at anvende det på lukkede porteføljer. Altså hvor man samler en række lån med lignende karakteristika, og behandler dem samlet fra start til slut. Man kan ikke tilføje nye lån til porteføljen eller tage nogen ud, hvilket også betyder at lånene er nødt til at have præcis den samme løbetid. Dette problem opstår blandt andet på grund af den forskel der er mellem tab der registreres ved første indregning af et instrument og ved de efterfølgende justeringer. Har man en åben portefølje hvor kreditrisikoen har ændret sig kan det være svært at vurdere om det er sket på grund af de lån der allerede var der, eller nye der er kommet til. Og dermed opstår problemet med om der er tale om første indregning eller en senere justering. En åben portefølje der hele tiden mister og får tilført lån har i princippet kun et starttidspunkt, så alt derefter skal indregnes som efterfølgende justeringer. Det går imod forslagets intentioner om at man skulle opfange forventede tab fra starten af og spare op til tabet i løbet af lånets løbetid. BNP Paribas mener at modellen bør følge nuværende praksis ude i virksomhederne, hvor man arbejder med dynamiske, åbne porteføljer til styring af bankens risiko. Især det at lån kun kan samles hvis de har samme start og sluttidspunkt betyder at bankerne hurtigt vil stå med et meget stort antal porteføljer, og der ikke vil være sammenhæng mellem de porteføljer der samles på baggrund af regnskabsreglerne, og hvordan banken ellers styrer deres lån i forhold til risiko. 50

51 Basel II er et international regelsæt for banker, der hovedsageligt indeholder vejledninger og regler om risikostyring. Det er et regelsæt som mange store banker følger. En del af Basel II er at banken hvert år justerer deres porteføljer efter risiko, således at lån med den samme aktuelle risiko bliver samlet. Alle banker der følger Basel II vil altså opleve problemet som BNP Paribas er inde på, at der vil være forskel på hvordan de kan samle lånene ifølge regnskabsreglerne og ifølge reglerne for risikostyring 34. IASB s eget ekspertpanel har også selv påpeget problemet og anser det som et af de største, praktiske problemer med forslaget 35. Kunne man løse det, så virksomheden ikke skulle udregne forventet tab og effektiv rente for hvert enkelt aktiv, men kunne nøjes med at gøre det for få, store porteføljer ville det lette den administrative byrde væsentligt. Indtil videre har de dog ikke fundet nogen løsning på problemet, der ikke kræver ændringer i hele modellen. 7.5 Frakobling af rente og risiko Når man anvender den foreslåede model, så er der som vist forskel på hvordan man behandler forventede tab der indregnes ved første indregning og tab, der opstår senere. Når det oprindelige forventede tab trækkes fra, gøres det før den effektive rente er udregnet. Det betyder at man får en lavere effektiv rente end under de nuværende regler og effekten af det forventede tab spredes ud over instrumentets løbetid. Hvis man derimod i efterfølgende år må ændre på forventningerne og dermed indregne et større tab end først antaget, bliver hele beløbet indskrevet på resultatopgørelsen i det pågældende år og den effektive rente forbliver uændret. Mange har påpeget at denne metode betyder at man får en uhensigtsmæssig sammenblanding af lånets forventede tab og dets renteindtægt. ING Group og the International Banking Federation kritiserer at man sammenblander renteindtægter, som er en del af den kontrakt man har indgået med låntager, og forventet tab, som derimod er baseret på et skøn fra bankens side. PWC påpeger at bankerne behandler kreditrisiko og rentesatser separat, så det vil kræve en ændring af bankernes systemer før de kan udregne den effektive rente, efter at det forventede tab er trukket fra. Man foreslår i 34 Coment Letter, BNP Paribas 35 Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings 51

52 stedet at den effektive rente fortsat udregnes som i IAS 39, altså udelukkende baseret på lånekontraktens pengestrømme. The Royal Bank of Scotland Group påpeger at effekten på regnskabet kommer til at afhænge mere af hvor god ledelsen er til at forudsige fremtiden end hvor risikable deres lån er 36. Virksomheder der er gode til at forudse de fremtidige kredittab, vil have det tab indregnet i lånet fra start af og ellers ikke påvirkes væsentligt derudover. Hvorimod virksomheder hvor man har været dårlige til at forudse de fremtidige tab kan opleve store udsving på resultatopgørelsen år for år når værdien af deres aktiver skal justeres. Dette er endnu et af de emner IASB s ekspertpanel har behandlet grundigt. Gennem deres arbejde er de kommet frem til tre alternative løsninger 37. Den ene er en annuitetsmetode, hvor nutidsværdien af det forventede tab spredes over lånets løbetid som en annuitet. Og den anden er en simplificeret løsning, der indeholder tre byggesten til at finde det forventede tab. Den sidste model de har præsenteret behandler forventet tab uden at gøre brug af det oprindelige forventede tab eller den oprindelige effektive rente. Det vil gøre det nemmere rent praktisk for virksomhedernes systemer at håndtere, hvis de ikke skal gemme på disse historiske data, men kan nøjes med at se fremad. Om et af disse forslag bliver en del af den endelige standard er i skrivende stund endnu uvist. 7.6 Forslaget benytter sig for meget af skøn Når man anvender IAS 39 skal man kun bruge de data der står i en kontrakt, for at kunne indregne det som et aktiv. Foretages der senere en nedskrivning er det på baggrund af en objektiv hændelse, der har sænket aktivets værdi. Denne hændelse vil kunne dokumenteres af virksomheden. Når det derimod er det nye system der anvendes, så skal der bruges en høj grad af skøn fra regnskabsudøverens side. Selv med store mængder historiske data og aktuelle økonomiske nøgletal, så vil et bud på fremtidige pengestrømme altid være pålagt en vis usikkerhed. Og usikkerheden bliver større jo længere frem man forsøger at se. Gælder det for eksempel store lån til bil og bolig der har en lang løbetid, vil det være helt umuligt for banken at forudsige hvordan samfundsøkonomien kommer til at se ud i de 36 Comment Letter, The Royal Bank of Scotland Group 37 Amortised Cost and Impairment Expert Advisory Panel, Summary of all EAP meetings 52

53 sidste år af lånets løbetid. De kan lave et godt bud baseret på historiske data, men vil næsten med sikkerhed komme til at skulle justere lånets værdi på et tidspunkt. The Korea Accounting Standards Board påpeger at forslaget ikke indeholder nogen konkrete bud på hvordan man kommer frem til de forventede pengestrømme 38. Der står noget om hvilken type data man skal tage i betragtning og at man skal anvende det sandsynlighedsvejede udfald, men der er stadig meget plads til fortolkning og til at udvikle egne metoder, når det gælder det at forudsige pengestrømme. The Korea Accounting Standards Board ønsker derfor at IASBs ekspertpanel skal arbejde på at udvikle en konkret metode, til forudsigelse af tab og pengestrømme, der vil mindske den praktiske byrde på virksomhederne og øge troværdigheden af estimaterne. Federation of European Accountants skriver følgende om anvendelsen af ledelsesskøn 39 : Vi deler EFRAG s bekymringer over at den grad af ledelsesskøn der anvendes til at forudsige pengestrømme repræsenterer en udfordring fordi sådanne skøn ikke nødvendigvis kan støttes af observerbare data og kan åbne for muligheden for misbrug. De er altså ikke alene bange for at metoden giver usikkerhed og upålidelige oplysninger i regnskabet, men også at de ligefrem kan anvendes til misbrug. De strenge oplysningskrav betyder at man vil kunne se hvilke data virksomheden har lagt som grundlag for deres beregninger, hvilket til en vis grad vil forhindre misbrug af reglerne. Men det kan for eksempel være svært for en revisor at revidere på tal, der bygger på skøn over fremtiden. Man kan forestille sig en situation hvor en virksomhed konsekvent vælger et udfald, hvor der kun henlægges et minimum til tab. Så længe det stadig er indenfor en rimelig grænse og kan bakkes op af virksomhedens data, vil revisor have svært ved at påpege noget, selvom han selv mener resultatet bør være mere negativt. 7.7 Procyklikalitet En af de ting IAS 39 blev kritiseret for under finanskrisen var at den forårsagede procyklikalitet. Procyklikalitet er et begreb, der indenfor økonomisk politik dækker over 38 Comment Letter, Korea Accounting Standards Board 39 Comment Letter, Federation of European Accountants 53

54 love og regler, som er med til at forstærke virkningen af økonomiske udsving. Begrebet er blevet et varmt emne under finanskrisen, da det menes at visse regler, heriblandt IAS 39, har været med til at gøre krisen værre end den burde have været, fordi de indeholder procykliakalske effekter. Det konkrete problem med standarden er dens forsinkede registrering af tab på finansielle aktiver. Når markedet er gået i stå mister de finansielle aktiver deres værdi. Ved næste regnskabsaflæggelse skal der så nedskrives på aktiverne, hvilket skader virksomhedens økonomiske resultat og når en lang række virksomheder aflægger regnskaber med dårligere resultat end ventet, så går markedet blot endnu mere i stå. Noget af det man har håbet på ved at indføre et fremadrettet syn på kredittab er at man får bedre timing mellem hvornår et kredittab opstår og hvornår det registreres i regnskabet, så der ikke kommer de forsinkede, negative reaktioner. Men forslaget er heller ikke uden problemer på dette område. Ernst and Young 40 og Basel komiteen 41 er blandt de der påpeger at det nye forslag potentielt giver endnu mere procyklikalitet end de nuværende regler. Årsagen er at når der skal anvendes skøn til at vurdere fremtidige pengestrømme, så vil den aktuelle økonomiske stemning blive afgørende. Er der en optimistisk stemning vil der ikke blive sat meget fra til tab, og dermed vil de få et positivt regnskab. Er der en negativ stemning på markedet vil man sætte mere til side, og dermed påvirke virksomhedens resultat negativt. Virksomhedens forventning til fremtiden kan ende med at blive en selvopfyldende profeti. Jane Hronsky fra University of Melbourne har udarbejdet en artikel om emnet, hvor hun erklærer sig enig med ovenstående synspunkt 42. At IFRS 9 ikke hjælper på procyklikalitet og i værste fald forværrer den. Men hun argumenterer også for at det der skaber procyklikalitet ikke er regnskabsreglerne, men bankernes egne reguleringer, herunder Basel II. Disse regler omhandler hvor stor en pengebeholdning banken skal besidde i forhold til hvor stor deres samlede økonomiske risiko er. Når det går godt behøver de ikke have så stor en beholdning og vil i stedet ofte begynde at bruge af den til at give flere lån ud, hvilket igen øger det økonomiske opsving. Når det begynder at 40 Comment Letter, Ernst & Young 41 Comment Letter, Basel Committee on Banking Supervision 42 Hronsky, Jane; IFRS 9, Impairment and Procyclicality: Is the Cure worse than the Disease? 54

55 gå dårligt skal de have en større beholdning og bliver mere tilbageholdne med at uddele lån, hvilket igen bremser økonomien. Globalt er der lige nu et stort fokus på at fjerne procyklikalitet. Men det er svært at se hvordan man indfører regnskabsregler på det her område, der slet ikke indeholder procyklikalitet. Om det aktuelle forslag er værre eller bedre end de nuværende regler er svært at spå om før man ser hvordan markedet anvender dem i praksis. 7.8 Alternativt forslag Den Europæiske Bankforening har udtrykt stor bekymring over forslaget fra IASB som de mener, er for komplekst, dyrt at indføre og potentielt øger procyklikaliteten 43. På den baggrund har de udarbejdet et forslag til en alternativ løsning. Forslaget blev udgivet sammen med European Savings Banks Group, European Association of Cooperative Banks og European Association of Public Banks 44. Der er ikke tale om en gennemarbejdet model, men de har identificeret seks hovedpunkter, som de mener en ny standard bør bygge op om: 1. De nuværende definitioner af amortiseret kostpris og udregningen af den effektive rente skal ikke ændres. 2. Forventet tab skal udregnes for en portefølje, og ikke det enkelte aktiv 3. Metoden skal baseres på det forventede tab over hele porteføljens løbetid 4. Nedskrivnings hensættelser skal bygges op for at bruges og ikke bare for at fungere som stødpude 5. Nedskrevne lån skal behandles som i IAS Nedskrivnings hensættelser skal der tages hensyn til i det kapitale marked Det der først og fremmest adskiller dette forslag, fra det IASB har udarbejdet er at man her i høj grad tager hensyn til de systemer virksomhederne, eller bankerne, anvender i forvejen, så det bliver lettere og billigere at implementere. Banker har som nævnt tidligere renter og kreditrisiko i forskellige systemer, og derfor indeholder forslaget også en frakobling af de to elementer. Så man udregner den effektive rente på et aktiv uden først at trække fra til forventet tab, præcis som i dag. 43 Comment Letter, The European Banking Federation 44 Impairment: Expected Loss over the Life of the Portfolio, EBF, ESBG, EACB, EAPB 55

56 Derudover vil det blive muligt at arbejde med åbne porteføljer og den enkelte virksomhed skal selv kunne sammensætte deres porteføljer baseret på hvordan de i forvejen arbejder med deres aktiver til dagligt. For store bankers vedkommende vil det for eksempel typisk være i porteføljer sorteret efter aktuel kreditrisiko, som det dikteres af Basel II. En anden stor forskel er at man ikke vil anvende forventet pengestrøms modellen, men i stedet anvender forventet tab over porteføljens løbetid. Det betyder at man ud fra en blanding af lånenes løbetid og risiko i en portefølje udregner det samlede forventede tab, hvilket man spreder lineært ud over løbetiden. En anden del af forslaget er at virksomhederne selv skal vurdere hvilken metode de vil anvende til at vurdere det forventede kredittab på de enkelte porteføljer. På den måde kan de anvende de metoder de allerede nu anvender til at styre virksomhedens samlede risiko. Forslaget er altså på mange måder fundamentalt anderledes end det IASB har lagt frem, og det vil kræve væsentlig mere plads end det er muligt at give her, at gennemgå forslaget i dybden. Men også dette alternativ indeholder umiddelbart visse svagheder. Først og fremmest er det i høj grad rettet mod banker, hvilket er naturligt, da det er bank organisationer der har stået for at udarbejde det. Men ordet tilgodehavender er ikke anvendt en eneste gang i hele oplægget. Det vil garanteret ikke falde i god jord hos for eksempel BusinessEurope. Noget af det der umiddelbart kan lyde bekymrende, er de lidt løse formuleringer i forhold til at bankerne selv kan vurdere, hvordan deres porteføljer skal sættes sammen, og hvilken metode de mener, er den bedste at anvende til at vurdere aktivernes kreditrisiko. Hvis metoderne til udarbejdelsen af regnskabet og vurdering af kreditrisiko er for forskellige fra virksomhed til virksomhed, så kan det være problematisk at sammenligne regnskaberne med hinanden. Og det vil være næsten umuligt for en regnskabsbruger at gennemskuer hvilke metoder der er anvendt. Alternativet har modtaget en hvis opbakning, men det ligger så langt fra IASB s forslag at det kan være svært at se hvordan de kan implementere ret meget af det i deres endelige standard. Derfor er det bedste håb for udarbejderne af alternativet at EU ikke kan godkende IASB s standard, og vælger at anvende deres model i stedet. 56

57 8. Godkendelse i EU Når IASB har udstedt en ny standard bliver det ikke automatisk lov for alle virksomheder. Det er op til det enkelte land selv at godkende anvendelsen af standarderne. Hvordan det foregår håndteres lidt forskelligt rundt omkring. Nogen steder er der krav om at man anvender IFRS, i hvert fald for børsnoterede selskaber, andre steder er det blot en mulighed at man kan anvende det og så er der også nogen lande, der implementerer IFRS reglerne direkte i deres nationale regnskabsregler. For Danmarks vedkommende er det EU der regulerer anvendelsen af IFRS standarderne. Her gælder det at alle børsnoterede virksomheder skal anvende de IFRS standarder, som er godkendt af EU. 8.1 Godkendelsesprocessen Fra IASB godkender en standard og til den godkendes af EU skal den først igennem flere råd og udvalg før den ender hos Parlamentet og Europarådet til endelig godkendelse. Reglerne for hvordan en standard fra IASB godkendes findes i Regulation (EC) No 1606/ Hele processen tager i alt cirka syv måneder. Vejen til godkendelse ser således ud 46 : IASB EFRAG Europa Kommisionen Europa Parlamentet SAR Interessegrupper G ARC Europa Rådet Figur 8.1: Beslutningsprocessen for godkendelse af en IASB standard i EU 45 Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council of 19 July International Accounting Standards and Interpretations endorsement process in the EU, europa.eu 57