NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Transkript

1

2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

3

4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

9 Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Katharina Witte og Katrin Knickmeier Kieler Forschungswerkstatt, Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Tyskland. Stefan Theisen Freie Waldorfschule, Kiel, Tyskland. Andreas Ruse og Ursula Siebert Institut für Terrestrische und Aquatische Wildtierforschung der Stiftung Tierärztliche Hochschule Hannover, Tyskland. Med lidt held kan man finde marsvin i alle nordtyske og syddanske farvande. Her jagter de deres bytte, formerer sig og egner sig ad alle de andre aktiviteter som er vigtige for deres overlevelse. Dog bliver det mere og mere vanskeligt for marsvin at overleve både i Østersøen og Nordsøen, på grund af tiltagende påvirkning af det marine levested gennem menneskelige aktiviteter. I Nordtyskland og Syddanmark kan man med lidt held se marsvin i naturen. Man kan også opleve trænede marsvin ved oplevelsescenteret Fjord&Bælt i Kerteminde, og lære mere om deres levevis ved Multimar Wattforum, Tönning. På Kieler Forschungswerkstatt ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel kan skoleelever foretage egne optagelser af lyde under vand. For at beskytte marsvinenes levesteder er der igangsat en række forskningsprojekter, bland andet for at undersøge, hvad de tiltagene støjniveauerne i havet betyder for marsvin. Den øgede mængde støj kommer bl.a. fra skibstrafi k og etablering og drift af offshorevindparker. I dette afsnit beskrives hvad denne støj betyder for marsvinet Marsvinet er den eneste hvalart, som forekommer i et større antal i den danske og tyske del af Nord- og Østersøen og formerer sig der (bestanden i Østersøen er vigende, men den er i stort set stabil i Nordsøen og i de indre danske farvande). Et stort antal mor-kalv-par vest for øerne Sild og Amrum har medført etablering af det første hvalbeskyttelsesområde i Nordsøen. Marsvinets vigtigste sansesystem er ekkolokalisering, som det bruger til at fi nde frem til føde, genkende forhindringer, fjender og navigere og kommunikere. Med Funktion af marsvinets ekkolokaliseringssystem. Tegning: Nicole Fonnesbech Wædeled Land og vand 41

10 den såkaldte melon (en fedtdepot foran kraniet, som alle tandhvaler har), udsender marsvinet lydsignaler, såkaldte kliklyde. Lydsignalerne er hurtigt på hinanden følgende pulser med ultralydsfrekvens, som det menneskelige øre ikke kan opfatte. Fedtvæv og knogler i underkæben indfanger lydepulserne, efter at de refl ekteres som ekko, når den rammer et objekt (f.eks. et byttedyr). Derfra videresendes lyden til det indre øre (fi gur side 41). På den måde bestemmer marsvinene afstand, størrelse og beskaffenhed af den enkelte genstande, f.eks. sild eller blæksprutter. Lys rækker ikke langt i havet. Ved større dybder trænger der ikke lys ned. Dette medfører at marsvinene skal se med ørerne. Deres gode høresans hjælper dem. Marsvins høreevne ligger mellem 1000 Hz og Hz. Til sammenligning hører unge mennesker fra ca. 20 Hz og Hz. Derfor kaldes marsvin også højfrekvens-tandhvaler. MENNESKESKABTE LYDKILDER PÅVIRKER MARSVINET Lyd udbredes hurtigere og mere effektivt i vand end i luft. Både udbredelseshastigheden og effektiviteten bliver bedre når højere tryk, densitet, temperatur eller saltindholdet øges. Under vandet fi ndes en række lydkilder, som forårsages af mennesker. Det gælder bl.a. skibstrafi k, etablering og drift af offshorevindparker, samt havvindmøller. Denne menneskeskabte støj kan poentielt påvirke og muligvis være skadeligt for marine pattedyr, f.eks marsvin. Nedenfor kan ses hvor meget støj et par aktiviteter på havet medføre Nedramning af fundamenter til offshorevindmøller i havbunden (ca undervands db på 1 meters asstand) Driftsstøj fra en roterende vindmølle (ca. 130 undervands db på 1 meters asstand) Opfattelsen af ekkoer fra de lyde, som marsvinene normalt anvender til orientering, kan pontentielt forstyrres menneskeskabte lydkilder. Det betyder, at deres høreevne, når de er tæt på lydkilden, overdøves det vil sige maskeres af driftsstøjen. I værste fald kunne dette betyde, at marsvinets evner til at orientere sig kraftigt forringes, og at de støder sammen med skibe eller strander på land. F.eks. ligger de akustiske (lyd)trykbelastninger ved nedramning af vindmøller til havs ( undervands-db på 1 m afstand) langt over dyrenes akustiske belastningsgrænse. Hvis et dyr opholder sig tæt på pæleramningen kan dette give permanente høreskader, hvilket gøre at ekkolokalisering fungerer dårligere eller slet ikke. Det betyder at marsvinene har sværere ved at fi nde føde og bliver svækket. For andre arter af tandhvaler, specielt for nogle arter af de såkaldte næbhvaler, er det blevet påvist, at eksponering til meget kraftige militærer sonarer kan føre til disse hvalers død. Dyrene kan også få mindre dramatiske, men stadigt meget belastende, skader på grund af støj. Hvis deres Lydintenstitet måles i decibel (db). Enheden er ikke en lineær enhed, men i en såkaldt logaritmisk, er afstandene mellem tallene ikke er ens, men bliver mindre og mindre, jo større tallene bliver. Hvis lydintensiteten øges med seks decibel så betyder dette en fordobling af lydstrykket og en firdobling af lydintenstiteten. Kontorstøj f.eks.(ca. 66 db) udgør altså ungefær det dobbelte lydtryk sammenlignet med en samtale mellem 2 personer (60 db). Det dobbelte antall decibel (132 db) ville ligge over smærtetærskelen. Nedenfor ses en række eksempler på hvilken lydstyrke forskellige lyde har 30 db hvisken, vejrtrækning, 60 db samtale (2 personer) 85 db moderat vejtrafik, 125 db jetjager på 100 m afstand 130 db menneskelig smertegrænse, 140 db jetmotorer på 25 m afstand Man kan ikke direkte sammenligne luft-decibel-niveauer med undervandslyde. For det første bruger man forskellige referenceenheder i luft og i vand. Derudover gør mediernes forskelige egenskaber, at lydintensiteten for et givet lydtryk er meget højere i vand end i luft. Ved en simpel sammenligning så lægger man 62 db til luft-db erne for at få den db-niveau i vand, som giver den samme lydintensitet. 42 Land og vand

11 1. Hvordan opfanger marsvinet ekkoet, som fisken kaster tilbage? 2. Hvad bruger marsvinet disse informationer til? høreevnen reduceres temporært, kan dette medføre øget stress. Høreskader hos marsvin kan opstå ved en lydstyrke på ca. 164 undervands-db for lydpulser omkring et par 1000 Hz, hvilket er langt lavere end hvad er blevet observeret hos andre tandhvaler. Der bør vedtages klare retningslinjer for støjbeskyttelse af marine pattedyr og andet marint dyreliv, ligesom der fi ndes støjbeskyttelsesregler for mennesker. F.eks. ved ITAW i Büsum undersøges mulighederne for at reducere lydemissioner. ved konstruktioner til offshorevindmøller, ligesom anvendelsen af såkaldte boblegardiner ved nedramninger og sprængninger afprøves. Man forudser, at den mennekseskabte støj i havet vil tage til i fremtiden. Der ligger en stor opgave i at undersøge, hvad menneskeskabte lyde i havet kan have af betydning for dyrelivet, og hvordan skaderne på dyrelivet kan begrænses. 3. Hvorfor er en sund hørelse så vigtig for marsvinet, og hvordan kan den blive skadet? 4. Hvad er følgerne? 4. Uden en velfungerende høresans er marsvinet formentligt dømt til døden. ændrer deres adfærd. permanent. Det kan medføre stress hos dyrene, og at de på grund af lydtrykket beskadiges midlertidigt eller genkende forhindringer. Som følge af støj kan hørelsen navigere/orientere sig, undgå fjender, kommunikere, 3. Den er vigtig, for at marsvinet kan opspore byttedyr, simpelthen livsvigtigt for marsvinet! at opspore og spise den. Ekkolokaliseringssystemet er af afstanden til og størrelsen på fisken og er i stand til hjælp af hørelsen. På den måde finder marsvinet ud 2. Marsvinet har brug for dem til at kunne se fisken ved 1. Underkæbe Freja, Fjord&Bælt. Foto: Tue Skovgaard Larsen Land og vand 43