Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen,

Transkript

1 Dato 14. oktober 2014 Dokument 14/09655 Side Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af del af S - jeres ref kmd/ivb Du har ved brev af 4. juli 2014 på vegne af A klaget over Kommunens afgørelse af 27. juni 2014 om udgiftsfordeling til istandsættelse af den del af den private fællesvej S, som ligger på ejendommen S 19. Du har anført, at dine klienter ikke benytter vejen og derfor ikke skal deltage i udgifterne til istandsættelsen, dine klienter bestrider, at vejarealet er blevet benyttet under opførelsen af deres sommerhus, det ene af de sommerhuse, der benytter vejen, bebos hele året, hvilket ikke er i overensstemmelse med det forudsatte plangrundlag. Vejdirektoratets afgørelse Da der er tale om en relativt ensartet brug af samtlige 8 ejendomme som sommerhus og dermed en relativt ensartet brug af vejen, er kommunens afgørelse lovlig. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen nedenfor. Baggrund S er en privat fællesvej, som ligger i et sommerhusområde, hvor kommunen har truffet beslutning om, at reglerne i privatvejslovens 1 afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder skal anvendes, jf. lovens 3, stk. 2, nr. 1. Den del af den private fællesvej istandsættelsen drejer sig om er udlagt og anlagt over S 19. Vejen forbinder S med den private fællesvej K krogen. Kommunen har ved afgørelsen lagt til grund, at grundejerne på S 19 og 21, som grænser til vejstrækningen, har vejret til den omhandlede del af S. 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 Niels Juels Gade København K Telefon kbf@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Kommunen har desuden lagt til grund, at de 6 grundejere på K krogen har vejret til vejstrækningen på S 19, idet dette er eneste vej til disse ejendomme, som dog ikke grænser til vejstrækningen. Kommunen har efter henvendelse fra flere borgere ført tilsyn med den omtalte del af vejen. Kommunen har i den forbindelse konstateret, at vejen var nedslidt med slaghuller og manglede stabilisering med vejgrus. Ejendommen S 21 er en sommerhusgrund, der benyttes helårligt efter pensionistreglen i planlovens Kommunen traf afgørelse den 23. september 2013, men da kommunen ikke havde begrundet sin vurdering af fordelingen af udgifter tilstrækkeligt, valgte den under klagesagens behandling at genoptage udgiftsfordelingen til fornyet behandling. Det var således uklart, hvordan der kunne ske en ligelig fordeling blandt samtlige ejendomme, når den ene ejendom bliver anvendt helårligt, mens de øvrige 7 ejendomme anvendes decideret som sommerhus. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejslovens bestemmelser. Dette fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om f.eks. en lovlig udgiftsfordeling er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Fordeling af udgifter til istandsættelse af fordelingsveje i sommerhusområde Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Arbejdet skal udføres som et samlet arbejde og udgifterne fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, hvis der er tale om istandsættelse af en privat fællesvej i et sommerhusområde omfattet af byreglerne, som andre grundejere end de tilgrænsende med vejret har vejret til og nødvendigvis må benytte som adgangsvej til deres 2 Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj Loven administreres af Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 ejendomme. Det fremgår af privatvejslovens 45, stk. 7, og 49, stk. 7. Kommunen sørger for udførelse af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Det fremgår af lovens 45, stk. 7, jf. 55, stk. 1. Vores vurdering Fordelingsgrundlaget og partshøring Kommunen har fordelt udgifterne til istandsættelsen ligeligt blandt alle 8 grundejere. Dette er sket under henvisning til privatvejslovens 51, stk. 5. Lovens 51, stk. 5, siger, at kommunen kan fordele udgifterne alene efter størrelsen af ejendommenes arealer eller med ensartede beløb, hvis der i henhold til byplanvedtægt, kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der er omfattet af kommunens afgørelse, og ingen af ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget. Kommunen har begrundet fordelingen med, at ingen af ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget. Vi kan oplyse, at privatvejslovens 51, stk. 5, ikke kan anvendes, når der er tale om et sommerhusområde omfattet af byreglerne, som andre grundejere end de tilgrænsende med vejret har vejret til og nødvendigvis må benytte som adgangsvej til deres ejendomme. Det følger af privatvejslovens 49, stk. 7, hvorefter det er et krav, at udgifterne fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen, når lovens 45, stk. 7, anvendes. Ved en fordeling efter brugen af vejen, kan kommunen fordele udgifterne efter hvilket formål, benyttelsen finder sted. Dette skøn foretages ud fra gennemsnitsbetragtninger over hvilken brug af vejen, der er normal for ejendomme af pågældende type. Selvom privatvejslovens 51, stk. 5, ikke kan anvendes direkte, mener vi, at principperne i bestemmelsen - om ligelig fordeling blandt samtlige vejberettigede ejendomme - dog kan anvendes, hvis der er tale om en relativt ensartet brug af ejendommene, hvorfor en kommune da sagligt kan skønne, at dette giver en relativt ensartet brug af vejen. Vi må lægge til grund, at 7 ejendomme er sommerhuse, der bliver benyttet til rekreativ brug. Og at 1 ejendom er sommerhus, der bliver benyttet helårs på grundlag af "pensionistreglen" i planlovens 41. Hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må kommunen ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at udtale sig. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Det fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. 3

4 Forvaltningslovens regler om partshøring har karakter af garantiforskrifter, der skal sikre, at en forvaltningsmyndighed træffer en lovlig og rigtig afgørelse. Manglende partshøring vil derfor som udgangspunkt medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Reglerne skal således på den ene side sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at træffe en lovlig og forsvarlig afgørelse, samt tjene det retssikkerhedsmæssige hensyn, at ingen bliver pålagt nye byrder, uden at være hørt forinden. Kommunen har i partshøringsbrev af 9. maj 2014 konstateret, at helårsbeboelse af et sommerhus i medfør af planlovens 41 ikke ændrer på plangrundlaget for området og ejendommens status af sommerhus. Kommunen har i samme brev vurderet, at pensionisters ret til helårsbeboelse ikke har betydning for færdslens tæthed. Kommunen har i brevet begrundet udgiftsfordelingen med, at ingen af ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget. Kommunen har henvist til, at udgiftsfordelingen derfor kan ske efter privatvejslovens 51, stk. 5. Vi kan konstatere, at temaet for kommunens partshøring i brev af 9. maj 2014 er, at plangrundlaget er uændret, og at samtlige ejendomme har status af sommerhus. Vi mener imidlertid ikke, at det fremgår tydeligt af partshøringen, at kommunen har vurderet, at samtlige 8 ejendomme, herunder ejendommen, der anvendes til helårsbeboelse, benyttes inden for de rammer sommerhuse normalt benyttes. Og at alle vejberettigede brugere dermed også benytter vejen på en måde, som er normal for sommerhusejendomme. Kommunens henvisning til og gengivelse af den forkerte retsregel har efter vores opfattelse været medvirkende til, at det ikke er fremgået tydeligt, at udgifterne skal fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Kommunen har dog fordelt udgifterne efter de vejberettigedes brug af vejen, det fremgår af partshøringsbrevets oplysninger om, at kommunen har vurderet, at pensionisters ret til helårsbeboelse ikke har betydning for færdslens tæthed samt at ingen af ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget, dvs. som sommerhuse. Vi har ikke grund til at antage, at kommunens vurdering af de vejberettigedes brug af vejen er usaglig, idet vi har noteret os, at bestemmelsen i planlovens 41 indeholder en personlig ret for pensionisten og dennes ægtefælle, samlever eller nært beslægtede til at benytte en bolig i et sommerhusområde til helårsbeboelse. Sommerhuset har således fortsat status af sommerhus, og vi mener ikke det er usagligt, at kommunen efter gennemsnitsbetragtninger har skønnet, at det ikke ændrer færdselsmønstret i forhold til andre sommerhuse, at sommerhuset anvendes personligt af pensionisten og dennes ægtefælle mv. også i den periode, hvor sommerhuse normalt ikke benyttes. Vi kan i øvrigt som nævnt ovenfor ikke tage stilling til kommunens skøn. Vi kan eksempelvis oplyse, at efter vores opfattelse ville en kommune efter gennemsnitsbetragtninger sagligt kunne skønne, at et udlejningssommerhus benytter en privat fællesvej inden for de rammer, sommerhuse normalt benytter sådanne veje. 4

5 Vi har heller ikke grund til at antage, at der er vejberettigede brugere af vejstrækningen, som ikke er inddraget i fordelingen. På denne baggrund mener vi desuden, at kommunen har foretaget tilstrækkelig partshøring forud for sin afgørelse. Forkert hjemmelshenvisning En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal være begrundet. Kun i tilfælde hvor parten fuldt ud får medhold, er der ikke krav om, at afgørelsen skal begrundes. Dette fremgår af forvaltningslovens 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Det fremgår af forvaltningslovens 24. Kommunen har henvist til privatvejslovens 51, stk. 5, som grundlag for udgiftsfordelingen. Kommunen burde have henvist til lovens 49, stk. 7. Vi mener dog ikke, at den forkerte henvisning til den relevante retsregel har haft nogen betydning for afgørelsens indhold. Vi mener derfor ikke, at kommunen bør pålægges at genoptage sagen for at træffe en ny afgørelse med en korrekt hjemmelshenvisning. Håndværkernes benyttelse af vejen Vi har ingen bemærkninger til, at kommunen på baggrund af sine observationer har lagt til grund, at dine klienters håndværkere har anvendt vejen i hvert fald i forbindelse med opførelse af nyt sommerhus på deres ejendom, S 19. Gæster og håndværkere, som benytter en privat fællesvej i ærinde til en vejberettiget ejendom, udøver også vejberettiget brug af vejen. Konklusion Da der er tale om en relativt ensartet brug af samtlige 8 ejendomme som sommerhus og dermed en relativt ensartet brug af vejen, er kommunens afgørelse lovlig. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 5