Udlændinge Styrelsen. Nøgletal på udlændingeområdet

Transkript

1 Udlændinge Styrelsen Nøgletal på udlændingeområdet 2002

2 Nøgletal på udlændingeområdet 2002 Ansvarshavende redaktør: Direktør Grethe Løgstrup Udgivet af Udlændingestyrelsen Informationsenheden Ryesgade København Ø Telefon: /06 Fax: Oplag: Redaktionen afsluttet: Ultimo marts 2003 ISSN: Publikationen findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside: Layout og tryk: Kailow Graphic Alle illustrationer på omslaget er udført af fotograf Kirsten Bille. Hvad er Udlændingestyrelsen? Udlændingestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i denne publikation benævnt Integrationsministeriet. Udlændingestyrelsen administrerer udlændingeloven dvs. behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring, arbejdstilladelser og visum mv. Herudover beskæftiger Udlændingestyrelsen sig med en lang række andre mere generelle opgaver på udlændingeområdet, herunder opgaven med at sørge for indkvartering af asylansøgere. For yderligere oplysninger om Udlændingestyrelsen henvises til styrelsens Beretning 2002, som er tilgængelig på Udlændingestyrelsens hjemmeside På styrelsens hjemmeside kan du også finde oplysninger om udlændinges muligheder for at opholde sig i Danmark.

3 2002 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Sammenfatning Introduktion til tallene Asylområdet Introduktion til den danske asylprocedure Asylansøgertallene i Danmark Afgørelser i asylsager samt anerkendelsesprocenten i spontane asylsager Visitering til kommuner...18 Asylansøgere registreret udrejst/udsendt af Danmark...19 Sagsbehandlingstider i spontane asylsager Uledsagede mindreårige asylansøgere Indkvartering og udgifter i præasylfasen...24 Opholdsområdet (indvandring mv.) Introduktion til indvandring og ophold i Danmark Familiesammenføringstallene Det øvrige opholdsområde (arbejde, uddannelse mv.)...33 EF/EØS-området...34 Visumtallene...35 Bilag Detaljerede tabeller med nationalitetsfordelinger og tidsserier for asyl- og opholdsområdet samt oversigter over repatriering, naturalisation, indvandrere og efterkommere og udenlandske statsborgere i Danmark. Uddrag af udlændingelovens Innercover 1

4 Nøgletal på udlændingeområdet Nøgletal på udlændingeområdet I denne publikation præsenteres en række nøgletal for 2002 på udlændingeområdet. Hovedvægten er lagt på overordnede tal og i mindre grad på nationalitetsopdelinger. Redaktionen af nærværende publikation er afsluttet ultimo marts For en let tilgængelig oversigt og løbende opdatering af de væsentligste tal på dette område henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside Der henvises endvidere til Udlændingestyrelsens Beretning Sammenfatning: Antallet af personer, der har søgt om asyl i Danmark, udgjorde personer i 2002 mod i Der er således sket en halvering af antallet af asylansøgere i 2002 i forhold til året før. De største asylansøgernationaliteter i 2002 var personer fra Afghanistan, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Irak. Udlændingestyrelsen traf i 2002 afgørelse vedrørende i alt spontane asylansøgere, som havde indgivet asylansøgning i 2002 eller tidligere. Heraf blev der meddelt tilladelser, svarende til en anerkendelsesprocent i 1. instans på 28 pct. mod 53 pct. i Antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. (flygtningestatus og andet grundlag) faldt fra i 2001 til i Godt 30 pct. af de asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2002, fik konventionsstatus. Flest opholdstilladelser i asylsager mv. blev i 2002 givet til personer fra Afghanistan og Irak. Antallet af personer, der har søgt om familiesammenføring i Danmark (fratrukket børn født her i landet), faldt fra i 2001 til i De største ansøgernationaliteter var i 2002 ligesom i 2001 personer fra Afghanistan, Irak, Somalia, Thailand og Tyrkiet. Antallet af tilladelser til familiesammenføring faldt fra i 2001 til i Den største familiesammenføringsnationalitet udgjordes i 2002 ligesom i 2001 af personer fra Irak. Betragtes tilladelserne til ægtefællesammenføring mv. isoleret, er der tale om et fald i 2002 fra i 2001 til i 2002, svarende til et fald på ca. 25 pct. Der opereres i denne publikation med et justeret familiesammenføringstal for 2001 og 2002, hvorfra er trukket tilladelser til børn født her i landet. Det justerede i alt-tal for familiesammenføringer udgjorde personer i I 2002 faldt dette til personer. Antallet af opholdstilladelser med henblik på arbejde faldt fra personer i 2001 til i Størstedelen af tilladelserne i 2002 blev givet til praktikanter og specialister mv./jobkort-ordning. Antallet af opholdstilladelser med henblik på uddannelse steg med ca. 45% fra personer i 2001 til i Antallet af meddelte EF/EØS-opholdsbeviser udgjorde i 2002 mod i Antallet af visumafgørelser truffet af Udlændingestyrelsen faldt fra afgørelser i 2001 til i Ligesom i 2001 blev der i 2002 meddelt tilladelse i ca. 60 pct. af alle sagerne. Herudover udstedtes på danske repræsentationer i udlandet ca visa i

5 2002 Overblik over alle meddelte opholdstilladelser * Kategori Asyl mv. (A) Flygtningestatus heraf konventionsstatus heraf b-status 3 - heraf de facto-status Andet grundlag heraf humanitær oph.till heraf ganske særlige grunde Familiesammenføring (B) Andre opholdstill. (C) heraf arbejde heraf uddannelse EF/EØS-opholdsbeviser (D) I alt (A+B+C+D) * Der henvises til bilag 18 for bemærkninger til tabellen. Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark Anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen Antal personer 100% 80% I spontane asylsager % Antal personer Overblik over alle meddelte opholdstilladelser % 20% 0% Overblik over alle meddelte opholdstilladelser 2002 EF/EØSopholdsbeviser 16% I alt personer Asyl mv. 11% Asyl mv. Andre opholdstilladelser Familiesammenføring EF/EØS-opholdsbeviser Andre opholdstilladelser 41% Familiesammenføring 32% 3

6 Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til tallene i denne publikation Kildegrundlaget for Udlændingestyrelsens tal: Hovedparten af Udlændingestyrelsens statistikker udarbejdes på baggrund af Udlændingeregistret. Disse oplysninger udarbejdes for de flestes vedkommende på månedsplan. Herudover benytter styrelsen statistiske oplysninger, som modtages løbende fra en række danske og udenlandske samarbejdspartnere. Udlændingeregistret (UR): Udlændingeregistret (eller UR i daglig omtale) indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere, der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelser mv. Udlændingeregistret tjener som arbejdsregister for Udlændingestyrelsen samt politiet, Integrationsministeriet, Flygtningenævnet, statsamterne og Københavns Overpræsidium. Udlændingeregistret er primært et elektronisk sags- og journaliseringssystem, som blev fuldt ud operationelt i 1994, dog er visum ikke omfattet. Udlændingeregistret er ikke designet som et egentligt statistiksystem. Det betyder i praksis, at mulighederne for at lave statistik på baggrund af Udlændingeregistret kan være besværligt, enten af tekniske årsager, eller fordi udarbejdelsen af den ønskede statistiske opgørelse vil kræve et betydeligt ressourceforbrug. Visumtal er hentet fra styrelsens Fælles Visum System (FVS), som blev taget i brug i Anvendelse af Udlændingestyrelsens tal: Udlændingestyrelsens statistikker er opgjort på personer og ikke sager. Statistikkerne er som udgangspunkt opbygget efter bestemmelser i udlændingeloven mv. Eksempelvis er opholdstilladelses- og afslagstal opgjort på baggrund af udlændingemyndighedernes afgørelser efter udlændingeloven mv. Statistikkerne kan derfor først og fremmest betragtes som administrative sagsstatistikker, som angiver, hvor mange afgørelser der er truffet i asylsager, familiesammenføringssager osv. Det betyder selvsagt, at oplysninger i Udlændingeregistret er begrænset til de oplysninger, som opdateres i registret. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. Det skyldes i hovedtræk følgende faktorer: 1) Over tid kan personer figurere flere steder i opgørelserne (dobbelttælling). Eksempelvis har nogle personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. I 2002 havde ca. 38 pct. af de personer, der meddeltes asyl, et andet opholdsgrundlag i forvejen 2) Der kan være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes, fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet 3) Der kan i nogle sager være en tidsforskydning mellem tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelsen og tidspunktet for indrejsen og dermed indvandringen til Danmark 4) Statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. For et helhedsbillede af den samlede indvandring til Danmark henvises til Danmarks Statistik. For en nærmere belysning af de lov- og nationalitetsbaserede afgrænsninger, som anvendes i udlændingestatistikken, henvises til Integrationsministeriets årlige publikation Årbog om udlændinge i Danmark. Betydningen af ændringen af udlændingeloven i sommeren 2002 for opgørelsen af tallene: Folketinget vedtog den 31. maj 2002 en række ændringer af udlændingeloven, som for de flestes vedkommende trådte i kraft den 1. juli Alle udlændinge, som indgiver deres ansøgning den 1. juli 2002 og fremefter, er omfattet af de nye regler. Ansøgninger, som er indgivet før den 1. juli 2002, bliver som hovedregel behandlet efter de gamle regler. 4

7 2002 Ændringerne i udlændingeloven har betydning for udlændinges muligheder for at få asyl i Danmark, blive familiesammenført eller arbejde her i landet. Der er relevante steder gjort rede for hovedændringerne. Antallet af sager afgjort efter de nye bestemmelser var imidlertid endnu ved udgangen af 2002 for begrænset til at kunne udgøre et grundlag for en statistisk opgørelse. Der er derfor alene enkelte steder i publikationen medtaget særskilte opgørelser over de nye sager. Udlændingestyrelsen forventer at kunne offentliggøre en række nye statistikker på udlændingeområdet i løbet af foråret Statistikkerne vil blive offentliggjort på Udlændingestyrelsens hjemmeside, jf. nedenfor, og vil i stor udstrækning vedrøre afgørelser, der er truffet efter de nye regler. Metodiske bemærkninger vedrørende opgørelsen af tallene: Udlændingestyrelsens tal er baseret på kalendertal. Et typisk eksempel kan være en statistik, som viser, hvor mange afgørelser der er truffet på et område i en given periode fx afgørelser om asyl i I en lang række sammenhænge vil det imidlertid være relevant at følge en bestemt gruppe af ansøgere gennem hele eller dele af et sagsbehandlingsforløb (forløbsstatistik). Styrelsen har derfor arbejdet på udvikling af en forløbsstatistik. Det første resultat af dette arbejde er offentliggjort i publikationen Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager, feb Se styrelsens hjemmeside. Der henvises i øvrigt til den engelske udgave af nærværende publikation, hvor der er medtaget en række forløbsstatistikker. Oplysninger på hjemmesider: En væsentlig kilde til information på udlændingeområdet er Udlændingestyrelsens hjemmeside ( som også indeholder henvisninger til andre relevante hjemmesider, herunder: Integrationsministeriet: og Danmarks Statistik: De statistiske oplysninger på Udlændingestyrelsens hjemmeside er i begyndelsen af 2003 blevet væsentligt revideret, så de fremstår i en ny og udbygget version. Fremover vil en række tal for fx asylansøgere og ansøgere om familiesammenføring blive lagt ud på hjemmesiden hver måned, så det bliver nemmere at følge med i den seneste udvikling. Herudover planlægger Udlændingestyrelsen at offentliggøre en række temaartikler om udviklingen på udlændingeområdet. 5

8 Nøgletal på udlændingeområdet 6

9 2002 ASYLOMRÅDET 7

10 Nøgletal på udlændingeområdet Introduktion til den danske asylprocedure Flygtningestatus: Udgangspunktet i enhver asylsag er at vurdere, om en asylansøger har været ude for eller kan risikere at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse, der er omfattet af Flygtningekonventionens eller udlændingelovens regler. Denne vurdering sker dels på baggrund af oplysninger fra asylansøgeren, dels ud fra Udlændingestyrelsens oplysninger om det land, som ansøgeren kommer fra. Oplysninger fra asylansøgeren fremkommer dels i et asyl-ansøgningsskema, som ansøgeren udfylder på sit eget sprog, dels ud fra en samtale, som Udlændingestyrelsen efterfølgende afholder med ansøgeren om årsagen til, at han eller hun har søgt om asyl. Alle afgørelser træffes på baggrund af en vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give asyl ikke er opfyldt, gives afslag på asyl. Alle afslag ledsages af en individuel og konkret begrundelse. Der opereres med to forskellige procedurer for behandlingen af asylsager: normalprocedure og åbenbart grundløs-procedure (herunder åbenbart grundløs-hasteproceduren). I begge procedurer er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse som den første myndighed. Hvis der gives afslag på asyl i normalprocedure, bliver asylsagen automatisk sendt til Flygtningenævnet, der er den overordnede myndighed på asylområdet med henblik på en ankesagsbehandling. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, hvilket indebærer, at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for andre myndigheder eller domstolene. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ ledet af en formand, der er dommer. Nævnet træffer sine afgørelser ved stemmeflerhed, og der gives ved alle afgørelser, som går ansøgeren imod, en begrundelse. Åbenbart grundløs-proceduren anvendes i sager, hvor grundlaget for at opnå asyl åbenlyst ikke anses for at være til stede. I sådanne sager kan Udlændingestyrelsen give afslag uden klageadgang til Flygtningenævnet. Det er dog en betingelse, at Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering. Hvis flygtningehjælpen ikke er enig (den såkaldte vetoret), indbringes sagen normalt for nævnet. Andet grundlag: Hvis der ikke gives asyl, er der mulighed for at opnå opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig blandt andet om humanitær opholdstilladelse og opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde (som fx kan gives til uledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer). Hvem kan blive anerkendt som flygtninge i Danmark? Konventionsflygtninge: Asylansøgeren opfylder de betingelser, der er opstillet i FN s Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. Beskyttelsesstatus (B-status): Asylansøgere der ikke opfylder betingelserne i FN s Flygtningekonvention, kan meddeles beskyttelsesstatus, hvis de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Kvoteflygtninge: Et vist antal flygtninge, der årligt tilbydes genbosætning i Danmark efter aftale med UNHCR. Ændringer på asylområdet som følge af lov nr. 365 af 6. juni 2002: Afskaffelse af de facto bestemmelsen: Efter de tidligere regler kunne der gives asyl til asylansøgere, som ikke opfyldte betingelserne i FN s Flygtningekonvention, men som af andre lignende eller i øvrigt tungtvejende grunde havde en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen er afskaffet og erstattet med den ovennævnte beskyttelsesstatus. Afskaffelse af adgang til at søge asyl fra udlandet: Efter de tidligere regler kunne der indgives ansøgning om asyl via en dansk repræsentation i udlandet. Denne adgang er blevet afskaffet. De nye regler gælder for alle ansøgninger indgivet efter den 1. juli

11 2002 Oversigt over den typiske sagsgang i spontane asylsager Ankomst 1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et andet EUland er ansvarlig for asylansøgningens behandling efter Dublinkonventionen. Hvis asylansøgeren er kommet til Danmark fra et ikke-eu-land, undersøger Udlændingestyrelsen om asylansøgeren kan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande. Indrejse og indkvartering 2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen som asylansøgere og overføres til modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat. 3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark. Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema, som danner grundlag for den senere asylsamtale. Dublin-konventionen A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EU-land med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af asylansøgeren. B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet accepterer det. C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter Dublinkonventionen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen. eller Afvisning A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning bliver meddelt asylansøgeren. B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet, men asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark, mens klagen behandles. C. Asylansøgeren udsendes hurtigst muligt. Åbenbart grundløs procedure Asylsamtale 4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal procedure eller i åbenbart grundløs procedure. A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk Flygtningehjælp. B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighed for at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp uenig, kan et afslag indbringes sagen normalt for Flygtningenævnet, jf. pkt. 6b-9. C. Asylansøgere har altid mulighed for at søge om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. pkt. 10. Normal procedure 5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse eller afslag med klage-adgang til Flygtningenævnet. Opholdstilladelse 6a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen samtidig, i hvilken kommune han eller hun skal bo. Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen og er ansvarlig for fx at tilbyde flygtningen et introduktionsprogram. Afslag 6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen automatisk til Flygtningenævnet. 7. Asylansøgeren får beskikket en advokat. 8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges som udgangspunkt mundtligt for nævnet. 9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen om afslag, og asylansøgere skal således udrejse straks. Nævnet kan også ændre den og meddele asyl. Humanitær opholdstilladelse 10. Asylansøgeren kan søge om opholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler sådanne ansøgninger. 9

12 Nøgletal på udlændingeområdet Asylansøgninger Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark Bruttoansøgertallet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Heraf personer uden opholdsgrundlag, som har søgt om asyl i Danmark Indrejsetallet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Antal registrerede spontane asylansøgere Registreringstallet Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt Asylansøgninger indgivet på en dansk repræsentation i udlandet * Ambassadeansøgninger Afghanistan Bosnien-Hercegovina Forbundsrep. Jugoslavien Irak Rusland Somalia Øvrige I alt * Det bemærkes, at det ikke ud fra Udlændingeregistret er muligt at lave opgørelser over ansøgningssteder. Endvidere bemærkes, at styrelsen ikke registrerer ansøgninger, der afvises på danske repræsentationer i udlandet, under henvisning til manglende oplysninger om ansøgerens tilknytning til Danmark. Muligheden for at søge om asyl på en dansk repræsentation i udlandet blev afskaffet pr. 1. juli Note: Der henvises til "Nøgletal på udlændingeområdet 2001" for en forklaring til tallene og deres indbyrdes sammenhæng. Ved udgangen af 2002 var der personer, som afventede stillingtagen til, om deres asylansøgning skulle realitetsbehandles Danmark. Ved indgangen til 2002 var tallet personer. Vedrørende bruttoansøgertallet og indrejsetallet bemærkes, at disse tal først kan opgøres ud fra Udlændingeregistret med virkning fra og med 1. januar

13 2002 Antal personer, som har søgt om asyl i Danmark 2002 fordelt på køn og alder Bruttoansøgertallet heraf pers. uden oph.-grundlag (Indrejsetallet) Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Gns. Nationalitet Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Antal alder Afghanistan Bosnien-Herc Forb. Jugoslavien Irak Iran Rusland Somalia Statsløse palæst Tyrkiet Øvrige I alt Indrejsetallet 2002 fordelt på køn I alt personer Mænd 69% Kvinder 31% Bruttoansøgertallet 2002 fordelt på køn og alder Forb. Jugoslavien Indrejsetallet 2002 fordelt på gns. alder og udvalgte nationaliteter Bosnien-Herc. Somalia Afghanistan Rusland I alt Tyrkiet Statsløse palæst. Irak Iran Gns. alder (år) Spontane asylansøgere med forudgående opholdsgrundlag 2002 fordelt på køn og alder Over 49 år år Antal personer Over 49 år år Antal personer år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 5-9 år Under 5 år Under 5 år Kvinder Mænd Kvinder med oph.gr. Mænd med oph.gr. 11

14 Nøgletal på udlændingeområdet Indrejsetallet fordelt på ansøgningssteder 2002 Danmark Øvrige steder: 7,9 pct. Helsingør: 0,2 pct. Den Centrale Politiafdeling i Sandholm: 44,2 pct. København: - Hovedbanegården: 8,1 pct. - Kastrup Lufthavn: 8,5 pct. - I øvrigt: 4,7 pct. Tønder: 0,2 pct. Gråsten: 15,4 pct. Nakskov: 10,0 pct. Nykøbing F: 0,8 pct. Indrejsetallet fordelt på ansøgningssteder 2002 Procentvis ændring i indrejsetallet fra 2001 til 2002 fordelt på ansøgningssteder Nakskov Gråsten DCP Sandholm Øvrige politikredse Kastrup Lufthavn Kbh. i øvrigt Kbh. Hovedbaneg. Helsingør Nakskov Gråsten DCP Sandholm Øvrige politikredse Kastrup Lufthavn Kbh. i øvrigt Kbh. Hovedbaneg. Helsingør Procent Tønder Antal personer Tønder -100% -75% -50% -25% 0% 25% Kilde: Rigspolitiet. 12

15 2002 Dansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen * Perioden 1. sep dec. i pågældende år I alt % heraf accepteret tilbagetaget/overtaget % heraf nægtet tilbagetaget/overtaget % heraf verserende sager pr. 31. dec i pågældende år % Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelse i medfør af Dublin-konventionen * Perioden 1. sep dec. i pågældende år I alt % heraf accepteret tilbagetaget/overtaget % heraf nægtet tilbagetaget/overtaget % heraf verserende sager pr. 31. dec. i pågældende år % * Omfatter ikke den dansk-svenske aftale om returnering af asylansøgere og den dansk-tyske aftale om tilbagesendelse af asylansøgere samt Dublin-konventionens artikel 12 (ansøgning om asyl på grænselinien). Note: Antallet af afvisninger til sikre tredjelande udgjorde i personer mod 7 personer i 2001 (udlændingelovens 48a, stk. 2). Eksempler på sikre tredjelande er: Norge, Polen, Schweiz og USA. Kort om Dublin-konventionen: Når en udlænding søger om asyl i Danmark, iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes nationalitet, identitet og rejserute. Undersøgelsen skal vise, om der er grundlag for - inden registrering som asylansøger - at afvise den pågældende til et sikkert tredjeland/overføre eller tilbageføre den pågældende til et andet EU-medlemsland efter Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Konventionen betyder i praksis, at der - såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EUland - rettes forespørgsel til andre relevante medlemslande for at finde ud af, om asylansøgeren i Danmark er kendt dér, eller af andre grunde skal overføres eller tilbageføres til det pågældende land. Den praktiske fremgangsmåde består i, at politiet ved hjælp af blandt andet udveksling af fingeraftryk undersøger, om den pågældende asylansøger er kendt i andre EU-medlemslande. Når denne undersøgelse er tilendebragt, tager Udlændingestyrelsen stilling til, hvorvidt der skal fremsættes anmodning om tilbagetagelse eller overtagelse over for det relevante EU-medlemsland. Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september Accepteret tilbagetaget/overtaget fra Danmark I alt: asylansøgere pr. 31. december 2002 Accepteret tilbagetaget/overtaget til Danmark I alt: asylansøgere pr. 31. december 2002 Til Tyskland 74% Til Sverige 4% Til øvrige EU-lande 22% Fra Tyskland 31% Fra øvrige EU-lande 22% Fra Sverige 47% 13

16 Nøgletal på udlændingeområdet Indrejsegrundlag Indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere 2002 * A) Uden opholdsgrundlag B) Med opholdsgrundlag med oph. till. efter kosovo- Nationalitet med visum visumfri uden fornødent pas/visum med oph. till. efter udl. 9 nødloven født i Danmark (A+B) pct. Afghanistan % Bosnien-Herc % Forb. Jugoslavien % Irak % Iran % Rusland % Somalia % Statsløse palæst % Tyrkiet % Øvrige % I alt % I alt % I alt Heraf uden opholdsgrundlag i * I asylstatistikken kan spontane asylansøgere opdeles i personer henholdsvis med og uden opholdsgrundlag (se boks nedenfor). Kort om indrejsegrundlag for registrerede spontane asylansøgere: Asylansøgertallet dækker både over personer med og uden forudgående opholdsgrundlag i Danmark. En asylansøgers indrejsegrundlag kan således inddeles i to hovedkategorier: - Med opholdsgrundlag dækker over personer, der - inden registrering som asylansøgere - er meddelt opholdstilladelse på et andet grundlag i Danmark, fx familiesammenføring mv. efter udlændingelovens 9. Herudover dækker denne kategori udlændinge, der er født i Danmark af herboende flygtninge samt spontane asylansøgere med midlertidig opholdstilladelse efter den dagældende Kosovonødlov. - Uden opholdsgrundlag dækker over personer, der ikke allerede havde en opholdstilladelse, da de fik registreret en ansøgning om asyl. Heri indgår personer med gyldigt visum, på visumfrit ophold eller på andet kortvarigt besøgsophold i Danmark. Fra og med 2002 er det muligt at opdele kategorien "med visum" på hhv. dansk nationalt begrænset visum, dansk Schengen-visum eller Schengen-visum udstedt af et andet Schengen-land. Indrejsegrundlag: Udv. nationaliteter 2002 Indrejsegrundlag % Bosn.-Herc. Iran Antal personer 80% Somalia 60% Forb. Jug. 40% Irak 20% Afghanistan 0% Med opholdsgrundlag Uden opholdsgrundlag Med opholdsgrundlag Uden opholdsgrundlag 14

17 2002 Afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere 2002 * Myndighed Udlændingestyrelsen (1. instans) Flygtningenævnet (2. instans) Nationalitet K-status B-status De-facto Afslag K-status B-status De-facto Afslag Afghanistan Armenien Bosnien-Hercegovina Forb. Jugoslavien Irak Iran Rusland Somalia Statsløse palæst Øvrige I alt I alt * Omfatter også afgørelser i åbenbart grundløs-proceduren (ÅG). Antallet af afslag i Udlændingestyrelsen udgjorde henholdsvis og personer i 2001 og Heraf var sager vedrørende henholdsvis og personer ÅG-sager uden klageadgang. Af disse var henholdsvis 328 og 98 personer i ÅG-hasteprocedure. Vetoprocenten i åbenbart grundløse-sager er medtaget i bilag 3. Kort om afgørelser vedrørende spontane asylansøgere: Den danske asylprocedure går ud på at vurdere, hvorvidt en asylansøger opfylder betingelserne for at få asyl. Hovedspørgsmålet i enhver asylsag er at afklare, hvorvidt en asylansøger vil risikere forfølgelse, hvis vedkommende vender tilbage til sit hjemland. Såfremt udlændingemyndighederne ikke mener, der er risiko for forfølgelse, får den pågældende afslag på asyl. Alle afgørelser om asyl træffes efter en konkret og individuel vurdering af de foreliggende oplysninger i den enkelte sag. Når der gives afslag på asyl i normalproceduren, videresender Udlændingestyrelsen automatisk sagen til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende klageinstans, der træffer den endelige afgørelse i asylsagen. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgørelsen ikke skal kunne påklages til Flygtningenævnet, hvis ansøgningen anses for åbenbart grundløs. Det er dog en forudsætning, at Dansk Flygtningehjælp tilslutter sig Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen er åbenbart grundløs. Det bemærkes, at afslag, som meddeles af Udlændingestyrelsen i et givet år, ikke altid vil blive afgjort af Flygtningenævnet det samme år. Afgørelser i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen: Udvalgte nationaliteter Afghanistan Somalia Irak Rusland Tilladelser Afslag Antal personer Forb. Jug. Statsløse pal. Iran Bosn.-Herc. Øvrige 15

18 Nøgletal på udlændingeområdet Anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen * Udvalgte nationaliteter Afghanistan 62% 61% 70% 89% 97% 45% Bosnien-Hercegovina 23% 14% 10% 5% 1% 1% Forb. Jugoslavien 1% 62% 90% 8% 14% 6% Irak 97% 87% 90% 95% 88% 26% Rusland 10% 5% 11% 4% 15% 55% Somalia 91% 92% 91% 96% 98% 92% Øvrige 39% 28% 19% 16% 12% 18% Alle nationaliteter ** 54% 58% 59% 49% 53% 28% * Opgørelsen er baseret på afgørelser vedrørende registrerede spontane asylansøgere. I opgørelsen indgår ikke opholdstilladelser meddelt på andet grundlag end asyl, fx humanitær opholdstilladelse. ** Omfatter anerkendelsesprocenten for alle nationaliteter, dvs. udtrykker den samlede anerkendelsesprocent i spontane asylsager i styrelsen. For en forklaring på faldet i anerkendelsesprocenten for 2002 henvises til Udlændingestyrelsens "Beretning 2002". Kort om anerkendelsesprocenten for spontane asylsager i Udlændingestyrelsen: Anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen angiver, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser om asyl i spontane asylsager, som Udlændingestyrelsen har truffet i perioden, der var tilladelser (konventionsstatus, de factostatus og b-status). En række forbehold bør dog tages over for specifik brug af dette mål: - En ændring af den samlede anerkendelsesprocent over en årrække afspejler oftest ændringer i, hvilke indrejsenationaliteter der har været i asylsystemet i de pågældende perioder, eller ændringer i praksis eller lovgivning. Indrejser fx flere spontane asylansøgere fra lande, hvis statsborgere oftere har behov for international beskyttelse, vil anerkendelsesprocenten stige. - Anerkendelsesprocenten opgøres udelukkende på basis af de afgørelser, som styrelsen træffer i perioden. --- Personer, som får afslag i Udlændingestyrelsen, kan efterfølgende meddeles asyl af Flygtningenævnet. Dette forhold tager anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen selvsagt ikke højde for. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet angiver, hvor stor en andel af nævnets samlede antal afgørelser om asyl, der er en omgørelse af Udlændingestyrelsens afslag, dvs. en tilladelse. Man finder ikke den samlede anerkendelsesprocent ved at lægge anerkendelsesprocenten i Udlændingestyrelsen og omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet for et givet år sammen. Det skyldes, at tidspunktet for en sags afgørelse i anden instans vil være forskudt i forhold til afgørelsen i første instans - dvs. afgørelserne kan finde sted i to forskellige år. Det skyldes endvidere, at der efter åbenbart grundløs-proceduren gives afslag på asyl uden klageadgang til Flygtningenævnet. Endelig skyldes det, at en person, der i et givet år får afslag på asyl først i Udlændingestyrelsen og dernæst i Flygtningenævnet, tæller med i begge opgørelser. Anerkendelsesprocent i Udlændingestyrelsen % 80% 60% 40% 20% 0% I spontane asylsager Omgørelsesprocenten i spontane asylsager: Omgørelsesprocenten i spontane asylsager i Flygtningenævnet har i de senere år udgjort ca pct. Omgørelser af asylsager finder blandt andet sted på grund af: 1) ændret praksis, 2) ændrede forhold i hjemlandet og 3) ændret vurdering af, hvilke oplysninger fra ansøgeren der kan lægges til grund. 16

19 2002 Opholdstilladelser meddelt i asylsager mv * Nationalitet 2002 heraf i Kategori I alt Afghanistan Forb. Jug. Irak Somalia I alt Flygtningestatus (A) Konventionsstatus B-status De facto-status Ans. indgivet inden 1. juli 2002 fra udlandet Kvoteflygtninge Andet grundlag (B) Humanitær opholdstilladelse Ganske særlige grunde heraf udsendelseshindrede Midl. opholdstilladelse til bosniere/kosovarer I alt (A+B) * Denne tabel vedrører alle instanser. Der henvises til bilag 4 for yderligere oplysninger. Note: Opmærksomheden henledes på, at opgørelserne i denne publikation vedrører udlændingemyndighedernes afgørelser efter udlændingeloven mv. Opgørelserne angiver således, hvor mange afgørelser der er truffet i asylsager, familiesammenføringssager mv. Det kan over tid betyde, at visse personer kan figurere flere steder i opgørelserne. Eksempelvis har nogle af de personer, der søger om asyl i Danmark, i forvejen en familiesammenføringstilladelse. Af de personer, der i 2002 meddeltes flygtningestatus, havde personer (38 pct.) et andet opholdsgrundlag i forvejen Opholdstilladelser i asylsager mv.: Alle nationaliteter Opholdstilladelser i asylsager mv.: Udvalgte nationaliteter Antal personer Antal personer Afghanistan Irak Somalia Opholdstilladelsestype i asylsager mv.: Udvalgte kategorier % 80% 60% 40% 20% 0% K-status De facto Øvrige Opholdstilladelsestype i asylsager mv.: Udvalgte nationaliteter 2002 I alt Afghanistan Forb. Jug. Irak Somalia 0% 20% 40% 60% 80% 100% K-status De facto Øvrige 17

20 Nøgletal på udlændingeområdet Afgørelser vedrørende visitering af flygtninge på amtsplan mv * Kommuneforening Personer Andel Kommuneforening Personer Andel København og Frederiksberg 30 1,1% Roskilde Amt 124 4,6% Bornholms Amt 10 0,4% Storstrøms Amt 161 6,0% Frederiksborg Amt 199 7,4% Sønderjyllands Amt 213 7,9% Fyns Amt 253 9,4% Vejle Amt 212 7,9% Københavns Amt 201 7,5% Vestsjællands Amt 172 6,4% Nordjyllands Amt ,9% Viborg Amt 165 6,2% Ribe Amt 149 5,6% Århus Amt ,7% Ringkøbing Amt 158 5,9% Danmark i alt % * Udlændingestyrelsen udmeldte den 27. februar 2001 landstal for 2002 på Den 28. august 2002 ændrede Udlændingestyrelsen landstallet for 2002 til Der var ikke blandt kommuneforeningerne enighed om en ændret amtslig fordeling af flygtningene. Denne fordeling blev derfor fastsat af Udlændingestyrelsen ved brev af 9. september 2002 til kommuneforeningerne. Kort om visitering af flygtninge til kommunerne: Efter integrationsloven er det Udlændingestyrelsen, som med udgangspunkt i de aftalte eller fastsatte kvoter afgør, i hvilken kommune de udlændinge, der får meddelt opholdstilladelse (flygtningestatus og opholdstilladelse på andet grundlag i asylsager, jf. bilag 4), skal tage bopæl (visitering). Udlændingestyrelsen skal ved afgørelsen blandt andet lægge vægt på: - Den enkelte flygtnings personlige forhold (navnlig sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, familiemæssig tilknytning samt eventuelle særlige behov og ønsker) - Forholdene i kommunen (beliggenhed og størrelse, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, befolkningssammensætning samt behandlings- og institutionstilbud) Det er herefter den enkelte kommune, som har ansvaret for integrationsindsatsen, herunder selve boligplaceringen i forhold til de flygtninge mv., som visiteres til kommunen. 15% Afgørelser vedrørende visitering af flygtninge på amtsplan mv % Andel 9% 6% 3% 0% Nordjyllands Amt Århus Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Storstrøms Amt Ringkøbing Amt Ribe Amt Roskilde Amt Kbh. og Fr.berg komm. Bornholms Amt 18

21 2002 Asylansøgere registreret udrejst/udsendt af Danmark * Inden Efter Efter Efter I alt Inden Efter Efter Efter I alt afgørelse afslag i afslag på øvrige afgørelse afslag i afslag på øvrige US eller hum. afslag US eller hum. afslag Nationalitet FN ** oph.till. FN ** oph.till. Forb. Jugoslavien Bosnien-Herc Irak Afghanistan Iran Rusland Pakistan Indien Mongoliet Tyrkiet Makedonien Algeriet Øvrige I alt * Denne statistik angiver antallet af asylansøgere, som er registreret udrejst eller udsendt af Danmark af Rigspolitiet. Statistikken føres på baggrund af de pågældende udlændinges nationalitet - og ikke på baggrund af udsendelsesdestinationen. Langt hovedparten af de afviste asylansøgere udsendes dog til statsborgerskabslandet. Statistikken kan opdeles efter, hvilket tidspunkt i asylsagens forløb de pågældende er registret udrejst/udsendt (som i tabellen) - dvs. hvorvidt de pågældende er udrejst inden asylsagens afgørelse, efter et afslag på asyl meddelt af enten Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, efter et afslag på opholdstilladelse meddelt af Integrationsministeriet. Statistikken kan også opdeles efter, om de pågældende udlændinge er udsendt under ledsagelse af polititjenestemænd, påset udrejst, skønnet udrejst eller udrejst selv (som i figuren nedenfor). Rigspolitiet udarbejder endvidere en oversigt over personer i aktuel udsendelsesposition - dvs. en oversigt over udlændinge, som ikke længere har ret til at opholde sig i landet, men som endnu ikke er udrejst (senest opgjort pr. 8. november 2002 til personer). Denne oversigt indeholder ikke kun afviste asylansøgere, men blandt andet også andre udlændinge der er udvist ved dom eller er administrativt udvist. Sidstnævnte oversigt udarbejdes hvert kvartal på baggrund af en manuel optælling af sager foretaget af Rigspolitiet (i modsætning til de øvrige statistikker, som er baseret på oplysninger fra Udlændingeregistret). For yderligere oplysninger om udsendelsestallene - og om udsendelse af afviste asylansøgere - henvises til "Redegørelse fra Arbejdsgruppen vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere og udlændinge, der er udvist ved dom", oktober ** US=Udlændingestyrelsen og FN=Flygtningenævnet. Udrejste/udsendte asylansøgere opdelt på udrejsemåde 2002 Personer i aktuel udsendelsesposition (opgjort på kvartalsplan) 100% 80% Antal personer 60% 40% Udrejste/udsendte asylansøgere opdelt på 20% udrejsemåde % Forb. Jug. Bosn.-Herc. Ledsaget udrejst Påset udrejst Irak Afghanistan Iran Rusland Pakistan Skønnet udrejst Selv udrejst Indien Mongoliet Tyrkiet Makedonien Algeriet Alle nationaliteter jan-2001 mar-2001 maj-2001 jul-2001 sep-2001 nov-2001 jan-2002 mar-2002 maj-2002 jul-2002 sep-2002 nov-2002 Kilde: Rigspolitiet. 19

22 Nøgletal på udlændingeområdet Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager i udlændingesystemet * Sagsbehandlingstiden fra asylansøgningens modtagelse til asylsagen endeligt afsluttes med en tilladelse eller en udrejse i den pågældende periode (niveau 1) ** Endeligt afsluttede asylsager Gennemsnitligt tidsforbrug i dage pr. person Tilladelser ** Udrejst *** heraf normalprocedure heraf ÅG-procedure heraf ÅGH-procedure I alt * Opgørelsen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager vedrører sager, hvor ansøgningen er registreret efter 1. januar 1998 (dvs. fra tidspunktet, hvor bruttoansøgertallet foreligger). Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på vægtede gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at der er relativ stor spredning i talgrundlaget. ** Asylansøgere, der har fået en asyltilladelse (konventionsstatus, de facto-status og b-status) eller humanitær opholdstilladelse i den forløbne periode. Asylansøgere, der har fået tilladelse på andet grundlag, er ikke medtaget. *** Asylansøgere, der enten er udrejst selv, påset, ledsaget eller skønnet udrejst i den forløbne periode af Rigspolitiet. Note: Opgørelsen af sagsbehandlingstiden har ikke tidligere inkluderet den indledende asylfase (hvor der tages stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, eller om asylansøgeren kan tilbagesendes til et sikkert tredjeland eller overføres til et andet EUmedlemsland). Fra og med 2002 er dette ændret, således at den indledende asylfase tillige medregnes. Denne ændring er foretaget ud fra et ønske om at få et mere dækkende billede af sagsbehandlingstiden i spontane asylsager for hele udlændingesystemet. Med udgangspunkt i det nye opgørelsesgrundlag er sagsbehandlingstiden for henholdsvis 2000 og 2001 beregnet på grundlag af udtræk fra Udlændingeregistret. Idet opgørelsesgrundlaget alene vedrører sager, hvor ansøgningen er registret efter den 1. januar 1998, kan der navnlig for 2000 være visse sager, som ikke vil blive medtalt (da ansøgningen er indgivet før 1. januar 1998), hvilket selvsagt påvirker sagsbehandlingstiden i nedadgående retning. Kort om opgørelsen af sagsbehandlingstider i spontane asylsager: Opgørelser over sagsbehandlingstiden i spontane asylsager udtrykker det gennemsnitlige tidsforbrug i dage pr. person. Det vil typisk være relevant at opgøre sagsbehandlingstiden på følgende to måder: - Den samlede sagsbehandlingstid i udlændingesystemet (det såkaldte niveau 1-tal). En sådan opgørelse viser, hvor længe de sager, som blev endeligt afsluttet i eksempelvis 2002, gennemsnitligt har været undervejs fra modtagelse af asylsagen, og indtil den pågældende enten meddeles opholdstilladelse i en asylsag eller udrejser af landet. - Sagsbehandlingstiden hos de enkelte udlændingemyndigheder (det såkalte niveau 2-tal se næste side). For Udlændingestyrelsens vedkommende vil en sådan sagsbehandlingstid vise, hvor længe de sager, som Udlændingestyrelsen afgjorde i eksempelvis 2002, gennemsnitligt har været i Udlændingestyrelsen, fra styrelsen modtog sagen, og indtil styrelsen traf afgørelse i sagen (tilladelse eller afslag). Den tid, der, forinden sagen modtages i styrelsen, eller efter sagen afgøres i styrelsen, er anvendt på sagsbehandlingen hos andre myndigheder fx politiet og Flygtningenævnet er således ikke medregnet. Generelt er det vigtigt at bemærke, at sagsbehandlingstiden opgøres som en brutto-tid. Det betyder, at sagsbehandlingstiden omfatter både den tid, de involverede myndigheder selv sagsbehandler på sagen, og den tid, der går med at indhente baggrundsoplysninger, foretage ægthedsvurderinger af dokumenter mv. Niveau 1-tallene og niveau 2-tallene vedrører forskellige personer, hvilket betyder, at sagsbehandlingstiderne ikke umiddelbart kan trækkes fra hinanden. Det skyldes, at niveau 2-tallet ikke er en delmængde af niveau 1-tallet: De sager, som fx afgøres af Udlændingestyrelsen med et afslag i normalproceduren i 2002, vil blive behandlet i Flygtningenævnet og eventuelt Integrationsministeriet på et senere tidspunkt. Disse sager vil optræde i Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstid for 2002 (niveau 2), men formentlig først i sagsbehandlingstiden for det samlede udlændingesystem (dvs. niveau 1-tallene) på et senere tidspunkt, når sagen er endeligt afsluttet. 20

23 2002 Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen * Sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen for sager afgjort i styrelsen (fra modtagelse i styrelsen til afgørelse i styrelsen) (niveau 2) ** Udlændingestyrelsen Gennemsnitligt tidsforbrug i dage pr. person Tilladelser *** Afslag heraf normalprocedure heraf ÅG-procedure heraf ÅGH-procedure I alt * Opgørelsen af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i spontane asylsager vedrører sager, hvor ansøgningen er registreret efter 1. januar 1998 (dvs. fra tidspunktet, hvor bruttoansøgertallet foreligger). Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på vægtede gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at der er relativ stor spredning i talgrundlaget. Eksempelvis blev ca. 20 % af de asylsager, som afsluttedes i Udlændingestyrelsen i 2002, ekspederet på under 3 måneder. ** Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen viser, hvor længe de sager, som styrelsen afgjorde i eksempelvis 2002, gennemsnitligt havde været i styrelsen, fra styrelsen modtog sagen, og indtil styrelsen traf afgørelse i sagen (tilladelse eller afslag). Den tid, der, inden sagen modtages i styrelsen, og efter sagen er afgjort i styrelsen, er gået med sagsbehandling hos andre myndigheder fx politiet og Flygtningenævnet er således ikke medregnet. Se boksen "Kort om opgørelsen af sagsbehandlingstider i spontane asylsager" på forrige side for en nærmere introduktion til de forskellige opgørelsesmetoder. Det er imidlertid vigtigt at understrege at man ikke direkte kan sammenligne opgørelser over sagsbehandlingstider for henholdsvis Udlændingestyrelsen og det samlede udlændingesystem (se forrige side). *** Omfatter asyltilladelser (konventionsstatus, de facto-status og b-status). Asylansøgere, der har fået tilladelse på et andet grundlag i Udlændingestyrelsen, er ikke medtaget (fx visse uledsagede mindreårige asylansøgere). Note: Tidsrummet i den indledende asylfase, hvor der endnu ikke er taget stilling til, om asylsagen skal realitetsbehandles i Danmark, er ikke medregnet i ovenstående opgørelse af sagsbehandlingstiderne. For en forklaring til udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i spontane asylsager i styrelsen henvises til Udlændingestyrelsens "Årsrapport 2002". Fordelingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen i 2002 for spontane asylsager - alle afgørelser Fordelingen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Udlændingestyrelsen i 2002 for spontane asylsager - tilladelser > 1 år 16% < 3 mdr. 20% > 1 år 11% < 3 mdr. 29% 9-12 mdr. 16% 6-9 mdr. 22% 3-6 mdr. 26% 9-12 mdr. 15% 6-9 mdr. 20% 3-6 mdr. 25% 21