Tro på at du kan, og du er allerede halvvejs

Transkript

1 Tro på at du kan, og du er allerede halvvejs - en kvalitativ undersøgelse om sindslidendes oplevelse af en sundhedsapplikation i et hverdagsperspektiv Bachelorprojektet udarbejdet af Eva Bansler, Malene Ørskov Busk, Mia Rolsted og Tinna Juel Haagensen Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol København Hold 2010B, Bachelorgruppe 11 December 2013 Vejleder: Jonas Holsbæk Antal tegn: tegn (uden mellemrum) Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Abstract Believe you can & you re halfway there a qualitative study of how people with a psychological disorder experience using a digital health-application in daily living. Background: Today people use technology more often, in order to ease their everyday lives. One of the more common technological aids is the smartphones and especially all the applications available. Studies show that people with a psychological disorder die younger than other people because of inappropriate habits such as inactivity and eating unhealthy food, which can lead to lifestyle diseases. Purpose: Our purpose is to examine how people with a psychological disorder experience a health-application on a smartphone, and whether it has an effect on changing their habits and volition. Research question: How are users of the health-app experiencing the usefulness of the app, seen in an everyday perspective, and what do they experience as the cause of a change in habits? Method: We have chosen to use a qualitative method in our project, because we aim to determine how participants have experienced the usefulness of an app, in an everyday perspective, and we examine whether they have experienced a change in their habits. Results: Participants that were highly motivated and who could see a relationship between the goal and motive, experienced a change in habits and to a certain point achieved their goals. Participants, who were less motivated and not able to see the relationship between the goal and motive, did not achieve their goals. Even though all participants found the app motivating, we did not experience a total agreement on which features of the app that had an effect. Each participant experienced some challenges in using it. In addition, they all experienced an incomplete introduction to the app itself and therefore missed some of its features. Key words: Change of habits, psychological disorder, volition, motivation, apps Signs:

3 Resume Tro på at du kan, og du er allerede halvvejs - en kvalitativ undersøgelse om sindslidendes oplevelse af en sundhedsapplikation i et hverdagsperspektiv. Problembaggrund: I hverdagen er vi mennesker begyndt at gøre oftere og oftere brug af teknologi, for at gøre hverdagen mere overkommelig. En af de teknologiske hjælpemidler der er begyndt at vinde frem er smartphones, og især de applikationer, de kan indeholde. Undersøgelser viser, at folk med sindslidelser dør tidligere end andre, grundet uhensigtsmæssige vaner, som bl.a. fører til inaktivitet og usund kost, som giver livsstilssygdomme. Formål: Vores formål var at undersøge sindslidendes oplevelse af en sundhedsapp til smartphone, og om den har en effekt på ændring af deres vaner og vilje. Problemformulering: Hvordan oplever deltagerne anvendeligheden af en sundhedsapp, set i et hverdagsaktivitetsperspektiv, og hvad oplever de som årsag til ændring af deres vaner? Metode: Vi har valgt at gøre brug af den kvalitative metode i vores projekt, da vi ønsker at belyse deltagernes oplevelse af anvendeligheden af en applikation, set i et hverdagsaktivitetsperspektiv, og om de oplever ændringer i deres vaner. Resultater: De af deltagerne, der var mest motiveret og så en sammenhæng mellem mål og motiv, havde ved hjælp af app en påbegyndt en ændring af vaner, og nåede delvist deres mål, hvorimod deltageren som var mindre motiveret, og ikke så sammenhæng mellem mål og motiv, ikke opnåede sine mål. Selvom de fandt app en motiverende, var det meget individuelt hvilke funktioner i den, som fungerede for dem. Deltagerne oplevede hver især nogle problematikker ved den. Derudover oplevede de alle manglende introduktion til selve app en og missede derfor nogle af dens funktioner. Søgeord: Vaneændring, sindslidende, vilje, motivation, app Antal tegn:

4 Indholdsfortegnelse FORORD Problembaggrund Velfærdsteknologi i samfundet Sindslidendes sundhed Vane og vaneændringer En sundhedsapplikation til sindslidende Formål Vores formål Problemformulering og begrebsafklaring Problemformulering Begrebsafklaring Oplevelse: Deltager: Anvendelighed: App: Hverdagsaktivitetsperspektiv: Vaner: Introduktion til app en og forløbet Teori Model of Human Occupation Nudging Self- efficacy Oplevelse af sammenhæng Stages of change Virksomhedsteori Nærmeste udviklingszone Design, metode og materiale Design, videnskabsteori og metode Design og videnskabsteori Metoder til dataindsamlingen Metoder til databearbejdning Materiale Informanterne Analyse Temaer Koder Subgrupper Begreber Resultater Motivation til vaneændring Motion (ift. sms- påmindelser og registrering)

5 8.1.2 Kost (ift. sms- påmindelser og registrering) Anvendelighed og oplevelse Opsummering af resultaterne Diskussion Diskussion af resultater Deltagernes motivation (ift. app en) Oplevelse af anvendelighed i deltagernes hverdag Opsamling Diskussion af metoder Kvalitativ metode Forskningsinterviewet Interviewguide Transskription Udvælgelse af deltagerne Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referencer Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Interview med deltager Interview med deltager Interview med deltager

6 FORORD Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for tilrettelæggelsen, udarbejdelsen og gennemførelsen af dette bachelorprojekt og det samlede indhold. Under udarbejdelsen af projektets skriftlige materiale, har alle gruppens medlemmer bidraget aktivt indenfor samtlige afsnit. Tinna: 2.0, , 5.2, , , , 8.2, , 9.2.4, 13.0 Mia: , 5.5, , , , , 8.1.1, 8.3, , 9.2.5, Eva: , 5.4, 5.6, , , , 9.2.3, , Malene: 4.0, 5.3, 5.7, 6.1.1, , , , , 8.1.2, , 12.0 Fælles: 1.0, , 6.0, 7.0, 8.0, , 9.2.2, 10.0, 11.0., , abstract & resume Tinna Juel Haagensen Mia Rolsted Eva Bansler Malene Ørskov Busk 6

7 1.0 Problembaggrund 1.1 Velfærdsteknologi i samfundet I hverdagen bruger mennesker oftere og oftere teknologi for at gøre den mere overkommelig. Velfærdsteknologi er teknologi, som vi i samfundet bruger til at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til alle borgere. Ergoterapeutforeningen (etf) støtter sig til definitionen af velfærdsteknologi fra Videnscentret for handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri. Ud fra definitionen får man bl.a. at vide, at teknologien skal forstås som løsninger der bidrager til bevarelse eller udvikling af velfærdsydelser i samfundet. Dette i forbindelse med f.eks. pleje, omsorg og praktiske ting i hjemmet. Velfærdsteknologiske løsninger har et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv (etf.dk). Velfærdsteknologi er aktuelt og kan bruges, fordi den danske regeringen har en målsætning om i deres 2020-plan, at spare 12 mia. kroner i den offentlige sektor. Dette mål ønskes at opnås, ved bl.a. at indsætte velfærdsteknologiske løsninger i form af ydelser, og dermed spare på den personlige kontakt mellem borger og personale. Disse ydelser kan bl.a. være vasketoiletter i stedet for hjemmehjælp og online genoptræning mm. (Fredskild, 2013). 1.2 Sindslidendes sundhed Et særligt område, hvor velfærdsteknologi måske kan spille en væsentlig rolle i fremtiden, er motivation og støtte til sindslidende. En undersøgelse lavet på tværs af Finland, Sverige og Danmark i årene viser, at mænd med en sindslidelse dør i gennemsnit 20 år før resten af befolkningen og kvinder 15 år før (Gissler, Laursen, Nordentoft, Wahlbeck & Westman 2011). Dette kan bl.a. skyldes inaktivitet, usund kost og bivirkninger af medicin (Eplov, Korsbek, Petersen & Olander, 2010). I Danmark er der ca mennesker, der har lidelsen skizofreni (Fink-Jensen, 2010). Hos mennesker som lider af skizofreni, kan der være tale om kognitive forstyrrelser ved almen daglig livsførsel (ADL) i form af nedsat koncentration og opmærksomhed, nedsat evne til at organisering og planlægning, sværere ved at være målrettet og nedsat initiativ og energi. Disse 7

8 forstyrrelser kan have indflydelse på ens aktivitetsproblematikker, både i forbindelse med ens vaner og rutiner på arbejdet, uddannelse, træning og i fritiden. Folk med skizofreni nævner ofte selv aktivitetsproblematikker, der relaterer sig til uddannelse, job og fritidsaktiviteter. Dårlig hygiejne er et gennemgående symptom ved skizofreni, men folk med skizofreni nævner sjældent selv problemer med personlige almen daglig livsførsel (PADL). Hvis det nævnes, er det ofte i forbindelse med nedsat motivation. Det er almindeligt, at de føler sig socialt isoleret, og har svært ved at bevare og etablere nye netværk, men de har dog et ønske om at indgå i sociale aktiviteter. På baggrund af dette kan mennesket få uhensigtsmæssige vaner i hverdagen, og disse vaner kan være svære at ændre på (Krogager, 2009). 1.3 Vane og vaneændringer Mennesket er vant til rutiner i deres hverdag, som vi udfører gentagne gange. Det er svært at ændre gamle vaner, og skabe nye. Vanedannelse er ifølge Kielhofner halvautomatiske adfærdsmønstrer i samspillet mellem velkendte tidsmæssige, sociale og fysiske omgivelser (Kielhofner, 2010a). Når mennesket skal indlære og huske nye ting (vaner) sker der en ændring i hjernens nervevæv (neuroplasticitet). Hvis der skal ske en neuroplastisk forandring, skal hjernen tilpasse sig de indre og ydre påvirkninger den udsættes for, som bl.a. sker ved gentagelse af en bestemt funktion. For at indlære og skabe bedre hukommelse er det et krav, at informationer eller adfærd bliver lagret i hjernen. Hjernen skaber en repræsentation af den information der skal lagres et sted i hjernens netværk. Ved at hjernen kan genkalde disse informationer og bearbejde dem, er dette et udtryk for forandring. Hukommelsen er derfor afhængig af plasticitet i hjernens nervesystem. Under søvn sker en række processer, som menes at understøtte repræsentationer af ny indlært information (Nielsen, 2011). Derudover kræver det, at man gentager en handling tilstrækkelig mange gange, indtil mønsteret er indarbejdet, for at ændre en vane. Ydermere skal der være ensartede omstændigheder til stede i omgivelserne (Kielhofner, 2010a). 8

9 Vaner handler om måden, hvorpå vi gør ting gentagne gange i samme sammenhæng. F.eks. er man vant til at spise yoghurt om morgenen med havregryn, og har gjort dette i alt fra få måneder til år. Derfor kan man have svært ved at ændre denne vane fra den ene dag til den anden. For at kunne ændre vaner, er der brug for følgende: gentagelse af nye følelser, tanker og handlinger tilstrækkelig mange gange, for at de nye mønstre indlæres, samt prøve at skabe ensartede omstændigheder i sine omgivelser (Kielhofner, 2010a) (Glinsvad, 2006). Derudover er det vigtigt at mennesket kan se sammenhæng mellem målet for aktiviteten, og hvordan man skal ændre sine vaner, for at det lykkes. Men for at det kan lykkes, er der også brug for, at mennesket stræber efter kontrol over egen tilstedeværelse, for at kunne gøre en ændring for sig selv og i forbindelse med vaneændring (Glinsvad, 2006). 1.4 En sundhedsapplikation til sindslidende En større selvejende institution i københavn har i samarbejde med OPALL udarbejdet en beta version af en sundhedsapplikation (sundhedsapp). På baggrund af deres projektplan, har de nedskrevet følgende formål for applikationen (app): Motivere og understøtte patienter i at fokusere på deres sundhedsfaktorer. Belyse hvorvidt øget sundhed betyder oplevet bedring i borgernes/deltagernes psykiske tilstand. Give os viden om, hvordan teknologi i behandlingen påvirker effekten af behandlingsindsatsen. En app som hjælpemiddel, kan have til formål at støtte kognitive funktioner, dette kan ved sindslidelser som skizofreni være en støtte i forbindelse med strukturering, planlægning og dennes hukommelse i hverdagen (Brandt & Jensen, 2010). Hjælpemidler kan blive set som positive, men også i visse situationer som negative. Så vil det dog ikke længere fungere som et hjælpemiddel. På den ene side kan hjælpemidler, som sundhedsapp en, muliggøre aktivitet, som ikke var mulige ellers. På den anden side, kan det gøre aktiviteten mere kompliceret, og der går en masse ressourcer på at lære alle 9

10 hjælpemidlets funktioner at kende, og derved tager det længere tid. Dette kan virke demotiverende. Det kan også være problematisk hvis hjælpemidlet ikke matcher ens behov, og derved opstår der flere ulemper end fordele. Den relative fordel bliver for lille (Brandt & Jensen, 2010). I artiklen af Waite, Martin, Curtis og Nugrahani fra 2013, hvor de har testet brugen af app s i forbindelse med registrering af type 1 diabetes, har de fundet frem til at det er vigtigt at app en er brugervenlig og let at manøvrere, selv for en ikke-erfaren bruger. Hvis det tager for lang tid at sætte sig ind i alle dens funktioner, kan den i stedet for at fremme aktivitetsudførelse, komme til at hæmme den (Waite, Martin, Curtis & Nugrahani, 2013). Ud fra ovenstående har vi gjort os tanker om, at undersøge deltagernes oplevelse af brug af app en og om den kan bruges ud fra et ergoterapeutisk perspektiv til ændring af vaner. 2.0 Formål Det er forholdsvist nyt at koble ergoterapi og teknologi sammen. Ergoterapien i vores bachelorprojekt består bl.a. af ændring af vaner. Forhåbentligt kan vi afklare, om sundhedsapp en kan være med til at ændre deltagernes vaner. Derudover er app s et nyt redskab, som vi, sundhedsprofessionelle, kan inddrage i det daglige arbejde med patienternes vaneændring. Vi har valgt at tage udgangspunkt i sindslidende med skizofreni, fordi vi ved at størstedelen af deltagerne ude på dagcentret lider af denne lidelse, samt at det er en af de psykiatriske diagnoser, som i 2004 kostede det danske samfund mellem fire og fem milliarder kr (Poulsen, Munk-Jørgensen & Bolwig, 2004). 2.1 Vores formål Formålet med bachelorprojektet er at belyse deltagernes umiddelbare oplevelse ved brug af en sundhedsapp og dermed om den er en mulig ressource eller redskab til at understøtte motivation til adfærdsændringer, som på sigt kan blive til nye vaner. 10

11 3.0 Problemformulering og begrebsafklaring 3.1 Problemformulering Hvordan oplever deltagerne anvendeligheden af en sundhedsapp, set i et hverdagsaktivitetsperspektiv, og hvad oplever de som årsag til ændring af deres vaner? 3.2 Begrebsafklaring Oplevelse: Med oplevelse mener vi, at man er en del af noget, som gør et indtryk på en. Disse indtryk kan bl.a. påvirke ens tanker, følelser og meninger Deltager: Med deltagerne mener vi personerne, der er tilknyttet forløbet for at teste app en i praksis. Deltagerne har kognitive udfordringer og er tilknyttet et dagcenter Anvendelighed: Ved anvendelighed mener vi, hvordan app en har været at bruge for deltagerne under forløbet. F.eks. hvordan har tilgængeligheden i opbygningen har været, om app en har været nem/svær at bruge, bl.a. til at opnå deltagernes mål App: Denne app har til formål at motivere og understøtte deltagerne i at fokusere på sundhedsfaktorer, såsom kost og motion. Herigennem er målet, at app en skal hjælpe til at deltagerne ændrer deres vaner til en sundere livsstil gennem motion og sund kost. Den primære målgruppe for denne app er folk med en sindslidelse, som har kognitive udfordringer Hverdagsaktivitetsperspektiv: 11

12 Dette er et aktivitetsperspektiv i hverdagen, dvs. at vi ser på de aktiviteter der udgør deltagernes hverdag. Ved aktivitet mener vi både instrumentel ADL (IADL), PADL og meningsfulde aktiviteter (Kielhofner, 2010b) Vaner: Vi tager udgangspunkt i Kielhofners definition af vaner, som er tillærte tendenser til at reagere og præstere noget på bestemte, ensartede måder i velkendte omgivelser eller situationer (Kielhofner, 2010a). 4.0 Introduktion til app en og forløbet App en er en videreudvikling af en i forvejen eksisterende sundhedsapp, men er blevet modificeret, så den retter sig mere direkte mod personer med en sindslidelse. For at teste den i praksis, har ni personer med en sindslidelse har afprøvet den, gennem en periode på fem uger. Dog valgte en, at stoppe sin deltagelse midt i forløbet. Der blev introduceret til app en inden personerne fik udleveret den, og der er gennem forløbet foretaget henholdsvis start- midtvejs-, og afsluttende samtaler, for at følge op på, hvordan det er gået for deltagerne. Samtalerne har været med en sundheds & ernæringsekspert og en socialrådgiver, som var tilknyttet forløbet. Disse to personer fungerede som kontaktpersoner under forløbet og som deltagerne kunne kontakte, hvis der opstod problemer undervejs. Deltagerne i forløbet har udfyldt et spørgeskema både før og efter forløbet, for at vurdere effekten af app en. Vi har været med som observatører ved de forløbne samtaler, for at få et indblik i forløbet og app en. Vi valgte dog at tage udgangspunkt i vores egne interviews, da vores fokus var et andet end forløbets. App en er inddelt i forskellige funktioner, og dem der mest har været fokus på under forløbet, har været kviktast, registrering i min kost, mit velvære, min motion og til sidst fokus på sms-påmindelser. Kviktast er en funktion hvor man hurtigt kan registrere; hvor mange måltider man har spist i løbet af dagen, hvor mange stykker grønt man har spist, hvor mange 12

13 minutter motion, man har dyrket og hvor mange glas vand man har drukket. Dette er en hurtig registrering, som man kan lave hver dag, for at få et overblik over ens hverdag. Man kan også registrere i min kost, mit velvære og min motion, men her er det en meget mere omfattende registrering. Min kost er registrering af alle de fødevarer, man spiser i løbet af døgnet. Mit velvære er en funktion, hvor man skal registrere hvordan man har det psykisk og følelsesmæssigt, og min motion er en funktion, hvor man registrerer, hvor meget motion, man har dyrket. For at kunne følge resultaterne gennem forløbet og få det fulde udbytte af app en, er det vigtigt at registrere hver dag. Man kan via grafer og pointsystem, danne sig et overblik over sin egen udvikling. Hvis man har brug for at blive mindet om nogle af de adfærdsændringer, som man skal gøre, kan man modtage sms-påmindelser. Der er en lang række standard sms er, som man kan vælge at få tilsendt, og man kan selv bestemme, hvor ofte de skal komme. Det kan være alt fra flere gange om dagen til en gang om ugen. Det er også muligt at chatte med andre brugere af app en, hvor man kan udveksle erfaringer, resultater og hvad man ellers ønsker. 5.0 Teori Vi har valgt at tage udgangspunkt i forskellige teorier, som vi tænker kan bruges til at belyse vores problemstilling. Vi har taget udgangspunkt i Model of Human Occupation, nudging, Self-efficacy teori, virksomhedsteori, nærmeste udviklingszone og teorien oplevelse af sammenhæng. 5.1 Model of Human Occupation Vi har valgt at tage udgangspunkt i Model of Human Occupation s (MoHO) begreber vaner og vilje (heraf motivation), samt omgivelserne og udøvelseskapacitet, som vi ønsker at inddrage i diskussionen af vores resultater, da begrebet vane er en del af vores problemstilling, som vi ønsker at belyse. MoHO er en international ergoterapeutisk model, udviklet af Gary Kielhofner. MoHO beskæftiger sig grundlæggende med at støtte den ergoterapeutiske praksis, 13

14 som indebærer, at den er aktivitetsfokuseret, evidensbaseret og har et klientcentreret holistisk syn på mennesket (Kielhofner, 2010b). Individet består af tre overordnede komponenter, som er vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, og ud fra disse foregår individets aktiviteter i samspil med omgivelserne. Ved vane indebærer begrebet måden, hvorpå vi gør ting gentagne gange i samme sammenhæng. Selve vanedannelsen omhandler processen, hvor aktiviteter tilpasses og organiseres i vores rutiner og mønstre. Dog indebærer vanedannelsen også, at det er halvautomatiske adfærdsmønstrer i samspillet mellem velkendte tidsmæssige, sociale og fysiske omgivelser, som tidligere nævnt. Menneskets vilje omhandler motivation og har stor betydning for de handlinger og aktiviteter man vælger at deltage i. Herunder tales der om den dynamiske interaktion mellem den individuelles interesser, værdier og følelse af handleevne. Ifølge Kielhofner påvirkes de viljemæssige følelser og tanker af biologiske faktorer, heriblandt funktionsnedsættelser (Kielhofner, 2010a). Viljen i sig selv er bl.a. et system af den menneskelige motivation, som får os til at udføre vores aktiviteter (Kielhofner, 2002). Selve udøvelseskapacitet indebærer de mentale og fysiske evner, som ligger bag individets udførsel af aktiviteter. Dette er i tæt sammenspil med omgivelserne. Omgivelserne indebærer sociale, kulturelle, fysiske, politiske og økonomiske interaktioner, som individet er en del af og indgår i. Individets omgivelser kan være med til, at ens ressourcer påvirker ens fastholdelse af motivation for en given aktivitet. Forskellige enheder såsom begrænsninger og krav, ens vilje, vaner mm. kan have indflydelse på, hvordan det enkelte individ bliver påvirket af sine omgivelser på. Adfærden er forskellige fra individ til individ. Omgivelserne, har derfor stor indflydelse på, hvordan ens udførsel af aktiviteter kommer til at se ud for den enkelte. Dette er derfor også vigtigt at indtænke i vores problemstilling. Folk der er påvirket på enten deres kognitive eller muskuloskeletale funktioner vil, ifølge MoHO, være påvirket på deres udøvelseskapacitet. Både vilje, vane og udøvelseskapacitet arbejder tæt sammen, og er dele af den hele person. Vilje, vane og udøvelseskapacitet bidrager 14

15 hver med forskellige funktioner til hvad vi foretager os, og hvordan vi oplever vores egen udøvelse. Det er derfor vigtigt at man selv opfatter, at man er i stand til at udøve de aktiviteter man bliver mødt med, og at omgivelserne har en positiv indvirkning (Kielhofner, 2010a). På baggrunden af ovenstående, har vi derfor valgt at bruge MoHO, fordi modellen beskæftiger sig med, hvordan mennesker er afhængige af deres udøvelseskapacitet, vilje, vaner og omgivelserne til at udføre sine aktiviteter i hverdagen. Dette kan vi forhåbentlig bruge til at afklare vores problemstilling og vores formål (Kielhofner, 2010a & 2010b). 5.2 Nudging Vi har valgt at bruge nudging, da denne teori optræder i forbindelse med menneskets sundhed, velstand og lykke og har til formål at skubbe (nugde) den enkelte i en retning som vil hjælpe dem selv, og flest mulige andre, til at træffe bedre valg. Nudging bruges altså som en form for skub, man nudger folk i en bestemt retning. Dette bruges bl.a. i mange forskellige sammenhænge i samfundet. Et klassisk eksempel er, at der i visse toiletkummer til mænd er indstøbt en flue. Dette er for at reducere, at mændene tisser udenfor toiletkummen. Herved kan der være tale om besparelser på rengøringen ( Den gyldne regel for hvornår man bruger nudging, er at det formentlig vil hjælpe flere mennesker end det vil gøre skade. Man kan f.eks. bruge nudging når vores omgivelser eller vores egen krops feedback ikke hjælper/virker. Et eksempel på dette kan være, at hvis man spiser mad med et for stort kalorieindhold, og f.eks. sundhedsstyrelsens eller familiens råd (feedback) ikke hjælper, så kan nudging træde i stedet for deres råd, og forhåbentlig hjælpe inden kroppens feedback kommer, i form af et hjerteanfald. Den store udfordring ved nugding er at den sørger for, at det ikke bliver misbrugt, og at man hele tiden sikre, at man hjælper den individuelle til at træffe bedre valg, men uden at dennes frie vilje bliver taget fra ham/hende (Thaler & Sunstein, 2008). 15

16 5.3 Self-efficacy Ifølge Albert Bandura er et af individets karakteristika, at man prøver så vidt muligt at efterstræbe kontrol over sin tilstedeværelse. For at individet skal have større chance for at opnå sine mål, skal man tro på sig selv fremfor at tvivle. Self-efficacy teorien handler om selvtillid, når man er i gang med udførsel af aktiviteter. Altså, for at kunne overkomme og overvinde vanskeligheder i en aktivitet, skal man have tillid til sig selv om, at det vil lykkes. Selvtillid i sig selv, er altså lig med succes, ifølge Bandura. Dog er man ikke født med self-efficacy, det er noget man kan lære. Det er muligt at udvikle sin self-efficacy på fire følgende måder: Igennem succesoplevelser: pga. konkret erfaring dette er lykkes for mig. Vikarierende erfaringer: ved at observere andres måder at overvinde vanskelige situationer på. Styrke selvtilliden gennem overtalelse: du kan godt, du klarer dig godt styrke ens tro på egne evner. Styrkelse: af ens fysik, reduktion af negativ stress, samt træning i at tænke mere positivt (Glinsvad, 2006). Adfærd indlæres via de nærmeste omgivelser. Dette kan ske ved, at individet har en fornemmelse af, at adfærden er til gavn og hænger sammen med ens mål. Derudover er det også afgørende, at individet har opfattelsen af, at man kan gøre det, man sætter sig for (Kamper-Jørgensen, Almind & Jensen, 2010). Vi tænker, at teorien er væsentlig at inddrage i diskussionen, fordi den fortæller noget om individets adfærd og hvilke faktorer, der spiller ind, når vi skal udføre aktiviteter med succes. 5.4 Oplevelse af sammenhæng Vi har valgt at benytte Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS), da teorien beskæftiger sig med menneskets sundhed og helbred. Antonovsky mener ikke, at man som udgangspunkt kan skelne mellem syg/rask, hvis man ønsker at fremme sundhed. 16

17 Derudover mener han, at man skal fokusere om det raske menneske. Antonovsky arbejder ud fra et salutogenetisk perspektiv, som omfatter, at man fokuserer på menneskets egne evner til at... mestre en situation, og på det raske menneske (Glinsvad, 2006). Begrebet OAS kan måles på tre forhold: Begribelighed: kan man kognitivt overskue situationen? Håndterbarhed: kan man se de ressourcer, der er til rådighed? og Meningsfuldhed: oplever man, at det er værd at gøre noget ved situationen? (ibid). Inden for meningsfuldhed hører motivation til en vis grad også med. Mennesket kan vælge at deltage i en aktivitet, hvis det føler sig motiveret for at deltage, fordi det har en meningsfuldhed for dem (Antonovsky, 2006). Om en person har en stærk OAS, afhænger af de ressourcer, som man har til rådighed, hvilket Antonovsky betegner som general resistance resources. Det inddeles i: Ressourcer hos den enkelte: kognitive, emotionelle og fysiske ressourcer. Materielle ressourcer: har man god økonomi og et sted at bo? Kulturelle ressourcer: hvilke værdier er man opdraget til? (Glinsvad, 2006). 5.5 Stages of change Stages of Change er udviklet af psykologerne James O. Prochaska og Carlo C. DiClemente i Modellen kaldes også ændringscirklen og er en del af planlægningsmodellerne, hvis formål er, at vejlede os som sundhedsfaglige, til at vælge den rette indsats til patienterne. Grundideen i teorien er, at ændringer i adfærd følger det samme mønster, uanset om man har været i terapi, eller om man af egen vilje vil ændre adfærd. Derudover bygger teorien på antagelserne om, at hvis man skal ændre sin adfærd skal det ske som følge af en bevidst handling eller bevidst valg, og at menneskers indgroede vaner ikke kan ændres på en gang, men at ændring af vaner må forstås som en proces (Glinsvad, 2006). Dvs. at det ikke er svært at ændre en handling fra den ene dag til den anden, men det væsentlige er den proces der skal til for at nye vane forbliver vedvarende. 17

18 En central antagelse i modellen er, at mennesker bevidst overvejer sine handlinger og at deres beslutninger dermed udspringer af bevidste valg. Mennesker har meget forskellig motivation for at ændre deres adfærd og vaner. Nogle er mere motiveret, mens andre ikke har den samme interesse. Modellen forklarer hvorfor det nogle gange lykkes og andre gange ikke lykkes at implementere en vaneændring. Hvis ændringer ikke formås at fastholdes, vil der oftest ske et tilbagefald til et tidligere stadie. Handlingsfasen er den sværeste fase, da den ofte bliver forvekslet med forandring, både af den der skal ændre sin adfærd, men også af omgivelserne. Pga. denne forveksling bliver planerne for ambitiøse og man falder ofte tilbage til den gamle adfærd (Glinsvad, 2006). Formålet er dog, som tidligere nævnt, at vejlede os som sundhedsfaglige, og ikke forklare hvorfor en vaneændring finder sted eller ej (Kamper-Jørgensen et al, 2010). Figur 1, denne model illustrerer de seks faser i modellen og viser, at er det muligt at bevæge sig mellem faserne, inden man har opnået en vedvarende ændring af sine vaner. Der er seks stadier i modellen. Disse defineres ud fra menneskets motivation og fremskridt: 1. En førovervejelse (personen har ikke tænkt over at ændre vane) 2. En Overvejelsesfase (personen er ambivalent ift. at ændre vane) 3. En forberedelsesfase (her overvejes og planlægges ændringerne) 18

19 4. En handlingsfase (de første tre-seks måneder, efter ændret adfærd) 5. En fastholdelsesfase (tiden efter de første tre-seks måneder) 6. Afslutning eller tilbagefald (bibeholdt vaneændring eller tilbagefald til tidligere faser) (Glinsvad, 2006) 5.6 Virksomhedsteori Virksomhedsteorien er en teori, som omhandler menneskets psykiske udvikling og personlighedsudvikling. A. N. Leontjev, som er den oprindelig udvikler af virksomhedsteorien, beskriver et udviklingssyn, som omhandler, at menneskets virksomhed eller virksomheder er de aktive processer, hvorigennem mennesket udvikler sig. Hvis en persons motiv og en handlings mål stemmer overens, altså at handlingens resultat passer til et modsvarende behov hos personen, kan handlingen kaldes en virksomhed. Mål indebærer, hvad man ønsker ens handling skal ende ud i. Motivet indebærer, om man finder handlingen (aktiviteten) meningsfuld. Virksomheder kan beskrives ved f.eks. dominerende virksomheder, der er særligt vigtige i forbindelse med den psykiske udvikling (Fortmeier & Thanning, 2006). Dominerende virksomheder indebærer: Leg (motiv og mål ligger i selve processen og er ikke bevidst for barnet selv) Læring (motiv og mål er et bevidst ønske om at lære noget) Arbejde (målet er et bestemt produkt, som er styrende for processen en kollektiv samfundsmæssig virksomhed) Når der er overensstemmelse mellem motiv og mål, kan handlingen som sagt betegnes som en virksomhed, og derved indfries det behov, der ligger bag motivet. Man kan sige, at motivet er virksomhedens igangsætter og tilskyndelsen til at handle. Derudover er motivet også hensigten og meningen med virksomheden. Det er både de medfødte biologiske behov og de kulturelt bestemte. Et behov alene sætter ikke en handling i gang. Det er nødvendigt at have en idé om, hvad der kan tilfredsstille behovet, 19

20 heri ligger motivet til at handle. Hvis målet synes uopnåeligt, vil man tilsyneladende mangle motivation til at handle (Fortmeier & Thanning, 2006). Ift. vores inddragelse af virksomhedsteori tænker vi, at den kan være relevant at inddrage, fordi den kan hjælpe os til at beskrive, at der for deltagernes skal være sammenhæng mellem motiv og mål, for at deres handling kan beskrives som en virksomhed. Formålet med dette er, at det skal være meningsfuldt og give mulighed for udvikling for deltagerne at bruge app en i deres hverdag (ibid). 5.7 Nærmeste udviklingszone Den nærmeste udviklingszone (NUZO), er ifølge Lev S. Vygotsky det område, hvor læring og udvikling kan finde sted. Begrebet NUZO bruges i psykologisk betydning ift. udviklingen af patientens bevidsthed og personlighed. Derudover beskrives NUZO som en færdighed eller en vanskelig situation (et problem), som patienten ikke har den ønskede kontrol over. Dette opleves som mangelfuldt, da det fungerer som en modsigelse af det patienten ikke kan, og det patienten godt kan. NUZO er området mellem det man aktuelt kan, det aktuelle udviklingsniveau og det man potentielt kan lære, niveauet for potentiel læring. Det aktuelle udviklingsniveau er defineret som det niveau, hvor man selvstændigt kan løse problemer uden andres hjælp. Hvis niveauet derimod bliver for højt, kan man let miste modet og troen på at kunne gennemføre en aktivitet. Dermed vil aktiviteten ikke føre til udvikling af ny handlekompetence og kan i værste fald føre til henfald af eksisterende kompetence, da det kan være angstprovokerende og personen mister selvtilliden. Men det kan også gå den anden vej, hvis niveauet derimod er for lavt, bliver aktiviteten rutinepræget, uden udfordringer og for kedelig, og kan derfor virke demotiverende. NUZO er det niveau, hvor der bliver stillet krav, som er lige i overkanten af hvad man selvstændigt kan klare, men som man kan løse under vejledning eller i samarbejde med andre, f.eks. en ergoterapeut eller i form af skriftlig information. Denne teori kan vi formentlig bruge 20

21 til at belyse vores problemstilling ift. deltagernes mål og deres brug af app en (Fortmeier & Thanning, 2006). 6.0 Design, metode og materiale I de kommende afsnit, vil vi gennemgå valg af design, metode og materiale. I hele opgaven har vi valgt at tage udgangspunkt i Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse når vi har udarbejdet opgavens opbygning og naturlige rækkefølge af afsnittene (Lindahl & Juhl, 2013). 6.1 Design, videnskabsteori og metode Design og videnskabsteori Vi har valgt at gøre brug af den kvalitative metode i vores tilgang til bachelorprojektet, da vi ønsker at belyse deltagernes oplevelse af anvendeligheden af en sundhedsapp, set i et hverdagsaktivitetsperspektiv, og om de oplever ændringer af deres vaner. Ved at arbejde kvalitativt, lægges vores fokus på hvordan noget gøres og opleves. Vi ønsker at beskrive, fortolke og forstå deltagernes oplevelser og erfaringer. Det kvalitative fokus omhandler bl.a. at man sigter mod forståelse for det individuelle menneskes mening, værdier og interesserer inden for deres egne perspektiver på, og om verdenen. På baggrund af dette, er det kvalitative design oplagt til at finde frem til oplevelse og betydninger, fordi det omhandler deltagernes livsverden. Inden for den kvalitative metode arbejder man ud fra de videnskabsteoretiske tankegange: hermeneutik og fænomenologi (Brinkmann, Jacobsen & Tanggaard, 2010). Begrebet reliabilitet spiller en stor rolle i kvantitative eksperimentelle studier, da netop det at kunne gentage og dermed efterprøve eksperimentet, er et afgørende kvalitetskriterium. Når vi derimod taler om kvalitative studier, drejer reliabiliteten sig snarere om at sikre undersøgelsens transparens og gennemsigtighed. Dvs. at en grundig beskrivelse af metoden er 21

22 væsentlig for at læseren kan vurdere måden hvorpå resultaterne er fremkommet (Brinkmann & Tanggaard, 2010) Hermeneutik Hermeneutik er studiet af tekstfortolkning. Formålet med dette er, at nå frem til en gyldig og almen forståelse af tekstens betydning. Ud fra den hermeneutiske forståelse er meningsfortolkningen det centrale tema, og der lægges vægt på fortolkerens forforståelse af tekstens emne. Hermeneutikken er meget relevant inden for forskningsinterviewet, da det for det første belyser den dialog, der producerer de interviewtekster, som sidenhen skal fortolkes. For det andet fordi den afklarer den efterfølgende fortolkning af interview teksterne (Kvale & Brinkmann, 2006) Fænomenologi Fænomenologi er en filosofisk tankegang grundlagt af Edmund Husserl ( ), som har beskæftiget sig med bl.a. empiriske forskningsmetoder. Det er både inden for sociologi, antropologi og psykologi. Fænomenologi er ifølge Husserl en retning, metode og tænkemåde. Fænomenologi handler om, at man belyser fænomener, ved at gå fænomenet i møde selv og ikke nødvendigvis have en ide eller en forforståelse om fænomenet, som vi derefter tillægger det (Brinkmann et al, 2010). Indenfor fænomenologien beskæftiger Husserl sig også med begrebet livsverden i centrum. Denne ligger til grund for ens erfaringer. Livsverdenen er den virkelighed, som individ kan erfare, og er den man i hverdagen træffer beslutninger ud fra. For at kunne beskrive et fænomen, er det derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete virkelige verden, fordi man ikke ønsker at få et manipuleret billede. I kvalitativ forskning retter fænomenologien sig mod at forstå individers egne perspektiver, og deres beskrivelse af omverden, som netop de oplever den. Dette fordi man antager, at den rigtige eller vigtige verden er det, som individet oplever og beskriver det som (Brinkmann & Tanggaard, 2010). 22

23 Forforståelse Vi har undervejs i vores arbejde med vores bachelorprojekt, bestræbt os på at sætte vores forforståelse i parentes i forskellige henseende. Vi har f.eks. ikke gjort brug af nogle ergoterapeutiske teorier eller anden viden omkring vaneændring i analysens trin et til tre. Derudover har vi bl.a. også lagt vores egne erfaringer med vaneændringer, brug af apps og viden omkring folk med sindslidelser til side. Ved at lægge vores forforståelse fra os, er vores data blevet analyseret ift. det deltagerne selv har haft af holdninger ved brugen af app en. Vi har også været opmærksomme på ikke, at føre vores data i en bestemt retning, på baggrund af vores forforståelse Metoder til dataindsamlingen Interviewguide Formålet med et kvalitativt forskningsinterview er, at indhente beskrivelser af deltagernes livsverden indenfor det emne man undersøger. En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet. En interviewguide kan laves på mange måder. Den kan udgøre en detaljeret rækkefølge af præcist formuleret spørgsmål eller blot indeholde de emner, man vil ind på. Det design man vælger i sin interviewguide, afgør om spørgsmålene og rækkefølgen på dem, er forudbestemt og bindende for intervieweren, eller om intervieweren selv kan bestemme rækkefølgen, og i hvor stor udstrækning man vil forfølge deltagernes svar. Spørgsmålene i interviewguiden skal tematisk forholde sig til emnet for interviewet, til de teoretiske opfattelser der ligger til grund for undersøgelsen og til den efterfølgende analyse. Derudover skal spørgsmålene være dynamiske og fremme en positiv interaktion, holde samtalen i gang og motivere deltageren til at tale om deres oplevelse af app en. For at fremme det ovenstående skal spørgsmålene være nemme at forstå, korte og fri for faglige udtryk (Kvale & Brinkmann, 2006). Se vores interviewguide (bilag 1) Forskningsinterviewet heraf semistruktureret interview Interviewet bruges til at indsamle viden om deltagernes oplevelse med brugen af en sundhedsapp (selve fænomenet). Når man skal udvælge en interviewmetode, er der tre typer. 23

24 Den første metode er ustruktureret interview, hvor man ikke har planlagt alt for mange præcise spørgsmål. Den næste metode er det strukturerede interview, hvor vi som interviewer har en række præcise og planlagte spørgsmål, som styrer samtalen. I vores arbejde ønskede vi at gøre brug af den tredje type, semistrukturerede interview, med tre-fem deltagere. Inden for denne type interview er det normalt at indlede med hvadspørgsmål. Disse kan tematiseres på flere måder. Ønsker man f.eks. at undersøge hvordan deltagernes oplevelsen var af sundhedsapp en, i forhold til motivation eller vaneændring, kan det være en idé at læse på lignende litteratur om fænomenet. Der tales om, at man skal perspektivere fænomenet bredt (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Når man interviewer er det vigtigt, at man bevarer et åbent sind, for at deltagerne har mulighed for at udtrykke sig med deres egne ord. Derudover er det også vigtigt at man har en baggrundsviden eller til dels en forforståelse for emnet, da man f.eks. ikke kan stille de rette spørgsmål, hvis ikke man har viden om emnet (ibid) Interviewsituationen Interviewsituationen foregik hjemme hos to af deltagerne, og en ude på det kommunale dagcenter. I indbydelsen gav vi deltagerne valget om, hvor interviewet skulle foregår. Dette gjorde vi for at skabe trygge og uforstyrrede omgivelser for deltagerne, og det ville måske gøre, at deltagerne ikke følte sig intimideret. Under interviewene, deltog vi to ergoterapeutstuderende ad gangen, for ikke at risikere at overmande dem og gøre situationen uoverskuelig, for de enkelte deltagere. Vi havde afsat 45 minutter til hver af interviewene, og informerede ved starten af interviewene om vores formål og rolle. Derudover introducerede vi også til samtykkeerklæringen. Undervejs i interviewene, gav vi de enkelte deltagere tid og rum til at besvare vores spørgsmål, og at vi kunne uddybe dem, hvis deltagerne ikke forstod spørgsmålene. Når man laver et forskningsinterview, er der ifølge Kvale og Brinkmann et ulige fordelt magtforhold mellem interviewer og deltageren. Dette kommer til udtryk undervejs i et interview, da det er intervieweren der stiller spørgsmål, som deltageren skal besvare, og ikke 24

25 omvendt. Dette ulige fordelt forhold, har vi prøvet at udligne ved at lade deltagerne vælge lokation, dato og tidspunkt inden for en periode på en uge (Kvale & Brinkmann, 2006) Metoder til databearbejdning Transskription Efter vi havde indsamlet data fra vores tre interviews, transskriberede vi interviewene. Dette gjorde vi, fordi vi ønskede at kunne bruge dataen i vores analyse, når det var overført fra lyd til tekst. Vi benyttede programmet F5 ( til at gøre transskriptionsprocessen mere overskuelig. Da vi transskriberede fra lyd til tekst, var vi klar over, at der var risiko for, at den kontekstuelle sammenhæng i interviewet ville gå tabt (Brinkmann & Tanggaard, 2010). For at gøre deltagerne trygge ved interviewsituationen, valgte vi kun at være to tilstede under hver af de tre interviews. Vi valgte, at tre af os skulle transskribere et interview hver. På forhånd havde vi aftalt, at der i transskriptionen skulle undlades åh, øh-udtalelser fra deltagerne, for at gå fra tale til skrevet sprog, samt markeret utydelig tale i transskriptionen. Eftersom, at vi var tre forskellige til at transskribere, kan der foreligge forskellige måder at transskribere på. Dette prøvede vi dog at komme til livs, ved at gennemgå transskriptionerne alle fire i gruppen, for at få en mere ensartet transskription i de tre interviews. Da vi havde de færdige interviews liggende, overvejede vi, om vi skulle sende materialet til deltagerne, som vi havde interviewet, for at gøre materialet mere valideret, ved at spørge dem, om vi havde fået det hele med. Dette valgte vi dog ikke at gøre, da deltagerne måske ville blive overraskede over, hvor usammenhængende det kan være at læse. (Kvale & Brinkmann, 2006) (Brinkmann & Tanggaard, 2010) Valg af analysemetode Vi har valgt at gøre brug af K. Malteruds systematisk tekstkondenseringsmetode til interviewanalyse, meningskondensering. Meningskondensering sørger for at deltagernes udsagn samles sammen til korte og konkrete formuleringer. Hovedpointerne koges sammen og omformuleres til få ord. Denne metode valgte vi at bruge, fordi vi havde tre store interviews, 25

26 hvis pointer og vigtige udsagn, vi ønskede at få analyseret og bearbejdet, for at kunne besvare vores problemformulering og opfylde vores formål med opgaven (Malterud, 2011). Vi har gjort ovenstående for bl.a. at sikre reliabilitet og dermed tydeliggøre vores fremgangsmåde og arbejdsproces for læseren. 6.2 Materiale Informanterne Udvælgelse af informanterne Igennem opgaven, vil vi referere til informanter som deltagerne. Der var ni deltagere med i testningen af app en, heraf sprang én fra undervejs. Måden hvorpå deltagerne blev udvalgt til forløbet, var ved en frivillig tilmelding i dagscenteret. Dette foregik ved, at alle blev inviteret til et introduktionsmøde på stedet, her dukkede 15 af dagscenterets brugere op. Det var mere end dem, der stod for forløbet, havde regnet med. Alle brugere af dagscenteret, har det tilfælles, at de har en sindslidelse. Vi var fra start af interesseret i at interviewe nogle af deltagerne til vores bachelorprojekt, for at få en viden omkring deres subjektive oplevelse af anvendeligheden af app en i deres hverdag. Ved de afsluttende samtaler ude i praksis, fandt vi frem til nogle deltagere, som måske var interesserede i at medvirke i vores interviews. Dette gjorde vi ved, at give dem en indbydelse til en samtale med os omkring deres oplevelse ved brug af app en, dog var intet fastlagt på dette tidspunkt. Ved et efterfølgende fokusgruppeinterview, som kontaktpersonerne ude i praksis afholdte med deltagerne, fulgte vi op på deres interesse for at deltage i vores interviews. I et åbent forum fortalte vi om formålet med vores bachelorprojekt, og derefter talte vi med dem individuelt. Det endte med at tre af deltagerne var interesseret i at medvirke i interviewene, og vi kunne da planlægge dato og tid Præsentation af informanterne 26

27 Deltagerne i vores bachelorprojekt var tilknyttet et dagcenter i en kommune i Region Hovedstaden. Fælles for deltagerne var, at de havde en sindslidelse og heraf kognitive udfordringer, som app en måske kunne have en indflydelse på. Igennem resten af bachelorprojektet vælger vi at referer til deltagerne som hankøn, for at gøre dataen mere overskuelig og forståelig at læse, samt at anonymisere dem. Vi har interviewet tre af deltagerne til vores bachelorprojekt, og de tre deltageres alder har ligget mellem år. Den ene af deltagerne havde som mål at spise sundere, dyrke mere motion og dermed tabe sig. Han havde ikke selv en smartphone inden forløbet og fik derfor lov til at låne en. Igennem forløbet blev han mere tryg ved den og den blev til en del af hans hverdag. Gennem forløbet havde han bl.a. dagligt registreret sin kost i app en og fået smspåmindelser, som huskede ham på, at han skulle dyrke noget motion. Den anden deltager havde også som mål at dyrke mere motion, og han ville gerne begynde at løbe. Derudover ville han også gerne lave om på sine kostvaner ved at begynde at spise flere måltider om dagen, da han på daværende tidspunkt ofte kun spiste et måltid i løbet af en dag. Han havde intet mål om at tabe sig. Denne deltager havde selv en smartphone i forvejen og var derfor helt sikker i brugen af den, og den var i forvejen en del af hans hverdag. Under forløbet havde han bl.a. fået sms-påmindelser om, at han skulle huske at løbe en tur og at han om aftenen skulle huske at slappe af, så han forhåbentlig ville have lettere ved at falde i søvn. Derudover registrerede han også sin morgenmad og frokost i app en. Den tredje og sidste deltager havde som mål at tabe sig. Dette skulle han gøre ved at omlægge sine kostvaner. Denne deltager havde ingen smartphone da forløbet startede og lånte derfor en. Igennem forløbet blev smartphonen ikke en integreret del af hans hverdag. Han havde den ikke med sig når han var ude, men den lå derhjemme og når han kom hjem om eftermiddagen/aftenen tændte han for den, så han kunne bruge den. Grunden til at han ikke havde den med sig var, at han ikke ønskede at være online hele tiden, og brugte derfor kun smartphonen og app en når han var hjemme om aftenen. Under interviewet fortalte han, at han 27

28 ikke havde brugt app en optimalt, da hans hovedfokus var på andre ting i hverdagen. Men da han brugte den, registrerede han i kviktasten, han registrerede lidt i min kost, min motion og mit velvære. Han havde ikke fået nogle sms-påmindelser Etiske overvejelser Ved bachelorprojektets start, gjorde vi os tanker om, hvordan vi skulle give deltagerne de vigtigste informationer vedrørende vores projekt. Vi tænkte, at det skulle gøres mundtligt og skriftligt, hvor vi først i en indbydelse (bilag 2) beskrev hvem vi var, hvad der skulle foregå, varighed, dato og vores kontaktoplysninger. Efterfølgende udarbejdede vi en samtykkeerklæring (bilag 3), hvor der stod formålet med interviewet, hvem vi var, og informationer om deltagernes rettigheder. Da vi udarbejdede samtykkeerklæringen til deltagerne, tog vi udgangspunkt i Det Videnskabsetiske Komitésystems retningslinjer for forsøgspersoners rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Disse retningslinjer bygger på Bekendtgørelse om information og samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojektet, samt om anmeldelse af og tilsyn med sundhedsvidenskabelige forskningsprojektet, lov nr. 593 af 14. juni Dette gjorde vi for, så vidt muligt, at sikre deltagernes rettigheder i forbindelse med bachelorprojektet. Deltagerne godkendte samtykkeerklæringen, og dermed vores projekt, ved at underskrive den og vi da kunne begynde vores interviews. Vi spurgte også deltagerne efter interviewet om, hvordan det havde været at medvirke, for at høre om der var noget vi evt. kunne have gjort anderledes, og sikret os, at de syntes det var fint at medvirke til interviewet. Da vi kom til transskriptionsarbejdet, var vi opmærksomme på, at være så datastyret som muligt, og derved lægge vores forforståelse bag os. Dette gjorde vi for at være tro mod deltagernes udtalelser. Vi gjorde os overvejelser om, at resultaterne på sin vis altid vil være påvirkede af vores forforståelse i en vis grad. 28