Spot på Danmarks skjulte teaterskat. Overbliksskrift og miniudgave af redegørelsen om professionel dansk scenekunst for børn og unge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spot på Danmarks skjulte teaterskat. Overbliksskrift og miniudgave af redegørelsen om professionel dansk scenekunst for børn og unge."

Transkript

1 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / Kirsten Dahl Spot på Danmarks skjulte teaterskat Overbliksskrift og miniudgave af redegørelsen om professionel dansk scenekunst for børn og unge Initieret af Odsherred Teaterskole/Scenekunstens Udviklingscenter, BørneTeaterSammenslutningen og Aarhus Universitet. 2008

2 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat

3 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / indhold Initieret af Odsherred Teaterskole/Scenekunstens Udviklingscenter, BørneTeaterSammenslutningen og Aarhus Universitet Grafik: Morten Bak / Oplag: 2500 / Tryk: Svendborg Tryk Fotos/ forside. Carte Blanche, Kalejdoskop. Fotograf: Bo Amstrup Side 2-3: BaggårdTeatret, Gudme. Fotograf: Morten Fauerby VERDENS BEDST BEVAREDE HEMMELIGHED 4 overblik og introduktion 5 hvorfor er scenekunst for børn og unge så vigtigt? 5 Hjertet i det hele 9 Ind i scenekunstens cyklus 9 En fremtid med meningsfylde og fremdrift 16 Verdens bedst bevarede hemmelighed men hvor længe endnu? 22 Litteratur, tidsskrifter og links 23

4 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat [1] Udtalelsen "Verdens bedst bevarede hemmelighed" er taget fra indledningen "Danish Children s Theatre the world s best kept secret" i den lille film, som Joakim Eggert lavede til visning på Danish Festival i maj 2007, se filmen på hans hjemmeside Verdens bedst bevarede hemmelighed 1 "How c-o-o-o-l," udbryder en lille 5-6-års dreng, som sidder inde i et lille stjernebesat telt på tredje sal i en prøvesal på New Victory Theater på Broadway i New York og ser professionel dansk scenekunst for børn og unge. Få meter fra ham sidder skuespilleren Mette Rosleff og fortæller med ord, men lige så meget med små dukker og objekter, med lys, lyde, melodier og farver, om det at være et lille menneske i en helt forunderlig verden. Forestillingen Songs from Above (Himmelsange), som i maj 2007 sammen med fem andre danske børneteatre spillede på Danish Festival på Broadway, er skabt i samarbejde med Teater My og Teater Refleksion. På etagen ovenover pisker en flok teenagere fra Queens videbegærligt rundt om det usædvanligt dækkede fødselsdagsbord, som er centrum i Gruppe 38 s Hans Christian, You Must Be An Angel (Du må være en engel, Hans Christian). Forestillingen er en dristig og tryllerifyldt levende teaterinstallation: i stedet for at publikum sidder ned, guider to tjenere dem rundt om et mange meter langt bord, som er dækket med en buket af digterens eventyr. De unge er ivrige, for når nu de lige har set og hørt, at Disney har sukkerglaseret eventyret om Den lille Havfrue, vil de vide, hvordan alle H.C. Andersens andre eventyr i virkeligheden er. De vil smage på livet gennem kunsten. Og som en ikke officiel del af Danish Festival s program blev Holbæk Teaters I ll Tell (Det bliver sagt), som bygger på Kristian Ditlev Jensens bog om pædofili, opført på et lukket seminar som et eksempel på, at professionel dansk scenekunst for børn og unge kan tage så vanskelige og tabuerede emner som fx pædofili op uden at give køb på de kunstneriske kvaliteter. I januar 2003 på en gade i Teheran bliver en række mødre stærkt følelsesmæssigt berørte, da de ser Dansk Rakkerpaks Two is Company, Three is a Crowd (Lus i Skindpelsen) en forestilling, som bl.a. er inspireret af krigen på Balkan. Hvor forestillingen i Danmark mest bliver oplevet som underholdende grovkornet tegneseriekomik, kom publikum i Iran op til spillerne efter forestillingen og tilkendegav, hvor stærkt forestillingen havde påvirket dem. Og da teatret kom hjem til Danmark, modtog de breve fra mødre, som havde fået deres døtre til at takke teatret, fordi de med Lus i Skindpelsen havde været med til at mindes deres sønner, som døde under krigen mod Irak. I januar 2007 sandede Corona La Balance, hvordan teater kan være med til at lindre og hele de sår, som har sat sig på sjælen hos mennesker, som har oplevet dødbringende terrorangreb, da teatret som del af projektet Theatre for the Children of Beslan spillede Historien om den lille farbror for børn og voksne i Kaukasus i Rusland. Publikum bestod, efter psykologers anvisning, af både nogle, som havde oplevet gidseldramaet på skolen i Beslan og følgelig led af posttraumatisk stress syndrom, og nogle, som ikke direkte havde oplevet angrebet. Opførelserne viste, at teater kan give hver enkelt publikum en oplevelse af, at følelser kan gradueres. Og de viste den kollektive oplevelses sammenhængskraft, som teater har. En kraft, som i Beslan gjorde, at noget af den manglende gensidige tillid blev vakt til live igen. I Tecate, i Sonora i Mexico i 2007 på en vindblæst markedsplads, som nu har skiftet vejrlig fra bidende morgenkulde til stegende middagshede, holder en alt for varmt klædt, spansktalende Peter Seligmann på skift øje med de interimistisk opsatte kulisser og markedspladsens mylder af børn og voksne, som helt uforstyrret vader frem og tilbage eller har åbnet for deres varmedampende medbragte mad. Da den intimtænkte og indendørsdesignede forestilling Tage Tyknakke er spillet til ende, kommer en begejstret arrangør op og fortæller, at det var lige sådan, de kunne lide det. I Shanghai i Kina finder kinesiske teaterinteressenter på en workshop under det danske børneteaterfremstød New Tales from Denmark i maj-juni 2008 efter mødet med Teatergruppen Batidas universer ud af, at teater kan bruges til at udvikle fantasi og lyst. Og på samme festival udtrykker skoleelever efter at have set teater Graense-Loes Fucking Alene i enrum med teatret (dvs. uden deres lærere) stor forundring over, at teenagere i Vesten også kan være ensomme, når de bor i lande, hvor man modsat dem godt må have søskende. På verdens dyreste teaterkvadratmeter på Broadway, på forblæste pladser i Mexico, hos Beslans gidselramte befolkning i Kaukasus, i store sale i Kina, i kultur- og forsamlingshuse i Nuuk i Grønland, i Sydney Opera House i Australien, i Mellemøstens uro- og krigsbetændte lande, i Sydamerikas argentinske varme, rundt om i et væld af europæiske nationer inklusiv vore skandinaviske nabolande,

5 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / Statsensemble Corona La Balance, IRL In Real Life. Fotograf Jens Hemmel og mange andre steder rige som fattige, nord, syd, øst og vest, henrykker, overrasker, begejstrer og rører professionelle danske scenekunstgrupper for børn og unge, som i dag tæller mere end 130 teatre, børn, unge og voksne med deres forestillinger. Hvem er de, og hvad er det, de åbenlyst kan? Hvad er deres forestillinger for nogle, og hvordan bliver de til? Hvem spiller de for og hvor? Hvad er teatrenes vilkår? Hvad gemmer der sig bag udsagnet "Verdens bedst bevarede hemmelighed"? Hvilke drømme og visioner har teatrene? Hvilken betydning har forestillingerne? Og hvordan sikres den unikke scenekunstverden fortsat eksistens og udvikling? Overblik og introduktion Nærværende publikation er tiltænkt den travle læser, som gerne hurtigt vil danne sig et koncentreret overblik over området professionel dansk scenekunst for børn og unge 2. Herudover er skriftet velegnet som indgang til Spot på Danmarks skjulte teaterskat, en redegørelse om professionel dansk scenekunst for børn og unge, som mere dybdegående giver et kvalitativt fokuseret billede af det unikke og særegne ved feltet. Publikationen opsummerer de nybrud, paradokser, problematikker og styrker, som redegørelsen udfolder for feltet professionel dansk scenekunst for børn og unge. Lige som den afslutningsvis gengiver redegørelsens anbefalinger og perspektiveringer. Hvorfor er scenekunst for børn og unge så vigtig? En uerstattelig erkendelsesvej Grunden til, at det overhovedet er vigtigt, at børn og unge (og for den sags skyld voksne) oplever professionel scenekunst for børn og unge, er præcis den samme, som gælder for voksenteater. Det er vigtigt, fordi man i mødet med kunstens ikke-virkelighedsgreb får tilbuddet om at se og mærke sig selv og den verden, man lever i, på en ny og anden måde. Vellykkede kunstudtryk gør én opmærksom [2] Redegørelsen Spot på Danmarks skjulte teaterskat, som også er skrevet af undertegnede, Kirsten Dahl, fokuserer især på områdets forestillinger og de særegne processer, hvorigennem de bliver til. Begge dele er tillige tænkt ind i et sammenhængende cyklisk hele af en række andre forhold, som er med til at bestemme området. Arbejdet blev initieret af Scenekunstens Udviklingscenter (SUC), BørneTeaterSammenslutningen (BTS) og Afdeling for Dramaturgi på Aarhus Universitet v/ professor Jørn Langsted. Og for finansieringen stod Kunstrådet, Dansk Skuespillerforbund, BTS og SUC.

6 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat "Børn og unge har understøttet teatrene i at dyrke detaljens betydning. De har med og uden ord tilkendegivet, at spillerne ikke må tale ned til eller forbi dem." Cantabile 2, Bombshells. Fotograf: Nullo Facchini. på, at virkeligheden har andre dimensioner end dem, man lige umiddelbart kender. God kunst åbner ens sanser og udvider ens horisont. Ikke nødvendigvis på det rent faktuelt færdighedsmæssige plan. Men snarere ved at være en uerstattelig erkendelsesvej, fordi man ved at være en del af den æstetiske og kommunikative teateroplevelse tilegner sig en særlig følelsesmæssigt og kropsligt forankret viden. Scenekunstoplevelsen skal forandre og flytte noget. Det er ikke sikkert, man ved, hvad det er, men man kan mærke det. Vellykket scenekunst skaber emotioner, åbner, giver energi og sætter ting i perspektiv. Det er egentlig ret banalt, men samtidig ganske vanskeligt at få i stand. Ikke nær alle forestillinger evner det. De gode gør. De sublime gør i særdeleshed. Og professionel dansk scenekunst for børn og unge har netop i høj grad prioriteret og forfinet de fortrin, som er den optrædende scenekunsts allermest yppige de greb og tyngdepunkter, som er afgørende betingelser for, at en forestilling overhovedet har en chance for at blive til en kunstnerisk oplevelse for publikum: evnen til nærhed, intensitet, kommunikation med publikum, og viljen og modet til at ville formidle noget essentielt, vedkommende og relevant. Etiske universer og talende detaljer Det at tage publikum alvorligt og gøre det gennem unikke kunstneriske udtryk, som manifesterer sig gennem talende detaljer og kreative sceniske løsninger i øvrigt, er et afgørende kvalitetskendemærke ved professionel dansk scenekunst for børn og unge. Områdets teatre har, lige fra miljøet opstod, været tvunget til at finde sceniske løsninger, som børn og unge "tænder" på. Teatrene har inden for en skoletimes 45 minutter med få optrædende og sparsomt udstyr skullet finde måder at få det store fortalt med små midler og det har børn og unge i høj grad været med til at lære dem. Med deres respons og reaktioner efter en premiere. Og i særdeleshed når de, som noget særligt for området, bliver inddraget i forestillingernes skabelsesfaser som prøvepublikummer. Børn og unge har understøttet teatrene i at dyrke detaljens betydning. De har med og uden ord tilkendegivet, at spillerne ikke må tale ned til eller forbi dem. De har tvunget teatrene til ikke at havne i kryptiske krumspring og mystificerende fiksfakserier. De har lært teatrene, at teater primært er en kommunikativ, sanselig her og nu-foreteelse, og først sekundært forstandsmæssig hjernegymnastik. De har fået

7 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / Meridiano Teatret, Genesis. Fotograf: Thomas Petri. Teatret Fair Play, Under samme himmel. Fotograf David Trood. teatrene til at mærke og forstå, at modsætninger mellem hjerne og hjerte, arbejde og leg, følelser og fornuft kan ophæves i de kunstneriske møder og oplevelsesøjeblikke. Oftest vælger børn og unge ikke selv, at de skal se teater, hvilken forestilling eller hvornår. Valget træffes af et mellemled af voksne formidlere. Af de lærere, bibliotekarer, børnekulturkonsulenter og teaterforeningsfolk, som køber og arrangerer mødet på børnenes og de unges vegne. Dette har givetvis, sammen med det, at børn og unge netop er børn og unge, og ikke voksne, været medvirkende til, at der ikke i nær samme omfang som inden for voksenteatret har sneget sig ukonstruktiv forråelse ind i forestillingernes universer, som så godt som altid rummer et håb et sted. Kunstnerisk mangfoldighed Det er en stor styrke for både kunsten og for publikum, at der i dag er så mange forskellige børne- og ungdomsteatre med hver deres særegne fokus og stiludtryk. Mangfoldigheden er fostret af miljøets åbne og solidaritetshandlende historik. Og den er muliggjort af, at så mange teatre som ensembler gennem flere tiår af kunstnerisk trang og økonomisk overlevelsesnødvendighed vedholdende har arbejdet med at udvikle og forfine deres respektive teatres kunstneriske udtryk. Spændvidde og præcision Nok en force er, at vellykket professionel dansk scenekunst for børn og unge kan ses med udbytte af både børn/unge og voksne, og samtidig så præcist kan ramme en snævert defineret aldersgruppe. Samtidigheden af spændvidde og præcision er unik. Det er noget, teatrene har lært sig i mødet med børnepublikummet. Og det er et fokus på og en respekt for barnet som et selvstændigt individ, som gør professionel dansk scenekunst for børn og unge verdensberømt og meget efterspurgt i udlandet. Gratis og lige tilgængelig for alle Nutidens scenekunst for børn og unge bygger på et fundament af solidaritet og fællesskab. Teatrene spiller som flest opsøgende og turnerende, dvs. teatrene tager ud og spiller der, hvor børnene og de unge har deres dagligdag, på skoler, daginstitutioner og biblioteker, eller de gæster byens kulturhus eller lokale stationære børneteater. Forestillingerne er tiltænkt alle, uanset hvilken økonomisk, social, kulturel, etnisk eller religiøs baggrund børn og unge kommer med. Og de er gratis for alle børnene og de unge, da teatret har solgt en hel forestilling til skolen, børnehaven eller kulturinstitutionen. I nogle tilfælde sælges forestillingerne dog via billetsalg, hvor publikum hver især selv betaler. Udforskende og kvalitetsforbedrende procesforløb Produktionsstrukturerne på området er indrettet, så det er muligt for teatrene at arbejde videre med forestillingerne efter, at de har haft premiere. Dette er en stor gevinst for forestillingerne og dermed for publikum. Såfremt der er kunstnerisk talent, flair for at formidle og et begavet indhold til stede, er det også en gave for både teatrene, kunsten som felt, og publikum, at forestillingerne bliver til i forløb, som resulterer i forestillinger, som reelt er nyskabelser, fordi alt skabes fra bunden i kollektive processer, hvor alle involverede har kunstnerisk indflydelse på det, de skaber sammen. Et sjældent godt organiseret scenekunstmiljø Repræsentanter fra det store udland valfarter til Danmark, og danske børneteatre og branchens organisationer inviteres rundt på kloden. For her, ud over at spille forestillinger, at fortælle om den måde, hvorpå det danske scenekunstmiljø for børn og unge er organiseret som felt med verdens bedst organiserede Teater for børn og unge festival og med kollegiale samarbejder omkring højnelse af den kunstneriske kvalitet.

8 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat "Og på verdensplan er professionel dansk scenekunst for børn og unge en kæmpesucces. Udlandet vil se områdets forestillinger og høre om teatrenes særlige produktionsbetingelser og arbejdsmåder." Teatergruppen Batida, Grande Finale, Fotograf: Kristian Glahn. Grande Finale spiller på havnekaj i Hefei, Kina som en del af festivalen Real Tales from Denmark International orientering og storstilet kunst- og kulturudveksling Professionel dansk scenekunst for børn og unge er i udtalt grad internationalt orienteret. Og den storstilede udveksling, som sker på tværs af nationer og kulturer, er et stort plus. Indadtil er en del nationaliteter samlet om at skabe forestillingerne. Og ikke mindst sker der en usædvanlig og eksemplarisk udveksling af kunst og kultur mellem de danske børneog ungdomsteatre og udlandet. Professionel dansk scenekunst for børn og unge er om ikke den største, så i al fald en af Danmarks største "kultureksportartikler". Områdets teatre er i verdensklasse gode til at mødes med udlandet i et giv og tag-forhold, som er kunstnerisk og kulturelt frugtbart for både de danske børneteatre, de udenlandske aktører, nationerne kulturelt set og i sidste og vigtigste ende for publikum. Udbredelsen, problematikkerne og mulighederne i denne enestående kulturudveksling udfoldes i redegørelsen Spot på Danmarks skjulte teaterskat. Punktopstillet kan her nævne at det, som de danske børneteatre bidrager internationalt med, er: Forestillinger, som overrasker og overvælder udlandet ved at være kunstnerisk raffinerede og etisk gennemarbejdede i deres respekt for børn og unge som selvstændigt tænkende og sansende individer. En unik og meget efterspurgt knowhow omkring det at skabe forestillinger med nærvær, kontakt til publikum og et substantielt indhold, som enten kan være meget specifikt målgruppeorienteret eller menneskeligt almengyldigt. En række dedikerede instruktører, som udlandet gerne vil arbejde sammen med. En række enestående manuskripter, som udenlandske teatre gerne vil sætte i scene. En del manuskripter er allerede blevet oversat til flere forskellige sprog, fx gennem Volker Quandts forlag i Tyskland gennem 15 år, Harlekin Theaterverlag. En stor og yderst velorganiseret børneteaterfestivaltradition, som udenlandske børneteaterinteressenter gerne vil tage ved lære af. Et interkulturelt tænkende og netværksorienteret dansk børneteatermiljø, som er interesseret i udveksling og byttehandler. En lang række kyndige og erfarne folk, som gerne vil lære fra sig, blive inspireret og tage ved lære af de andre kulturer, de møder, i forhold til såvel specifikt scenekunstneriske discipliner og arbejdsmåder som på det bredere kulturudvekslingsmæssige plan. I frugtbar dialog med det omgivende samfund Miljøets forestillinger bliver til i dialog med omverdenen. Med børne(test)-publikummet. Gennem research. I kritisk dialog med andre teatre. Og i udveksling med det, som rører sig i andre samfundsinstitutioner. Teatrene har været på forkant og erhvervet en unik indsigt i samarbejds- og kommunikationsmåder, som andre, både kulturinstitutioner og andre virksomheder, i dag har fået øjnene op for værdien af. Hjerteblod De professionelle danske børne- og ungdomsteatre bliver ved og ved på trods af slidsomme arbejdsvilkår, usikre, grænsende til kummerlige, økonomiske forhold og en lavstatusplacering, der står i diametral modsætning til det arbejde, de yder, og den betydning, de har. Det er hverken penge, magelighed eller pre-

9 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / stige, som gør, at de ikke for længst har forladt branchen. De er drevet af nysgerrighed og skabertrang. Af lyst til at bringe omverdenen og teatret sammen med kunsten som medium. Af interesse for at møde andre verdener gennem fiktionen og andre kulturer gennem turneer rundt i verden. Og de bliver frem for alt ved, fordi de er fascinerede af og bliver begejstrede over at mærke den magi, som opstår i mødet med publikum, når deres forestillinger lykkes. Hjertet i det hele En cyklus styret af mødet med børnene og kunstnerisk drivkraft Professionel dansk scenekunst for børn og unge er del af et kredsløb. En cyklus styret af mødet mellem børnene og andre kunstnere og kulturer og af scenekunstnernes indre kunstneriske drivkræfter. Før en forestilling finder sin endelige form, gør mange betydende faser og flere forskellige influerende forhold sig gældende. Hvem går sammen om hvilke ideer til en forestilling? Har teatret penge til produktionen, eller skal de først til at ansøge om det? Har teatret et sted at opsætte og siden spille forestillingen? Hvilken type teater taler vi om? En gruppe, som har eksisteret et stykke tid, måske flere tiår, eller en helt nystartet? Hvordan er teatret organiseret indadtil? Er strukturen helt flad og ikke-hierarkisk, eller relativt set mere institutionaliseret? Hvordan arbejder holdet med at skabe forestillingen? Går de sammen om at skabe alt fra bunden, eller har man en færdigskrevet tekst, som en instruktør iscenesætter spillerholdet i at opføre? Osv., osv. Mens forestillingen bliver til, og efter at den har haft premiere, sker der tilsvarende mange ting. Teatret inddrager givetvis prøvepublikum, og det influerer på det videre forløb. Forestillingen skal formidles og markedsføres. Der skal føres regnskab. Laves pr-materiale. Tages kontakt til presse og opkøbere. Teatrene spiller på festivaler, på skoler, i børnehaver, kulturhuse og måske på eget eller andres teatre. Og frem for alt møder teatrene det publikum, hvis reaktioner, sammen med den indre drivkraft i forhold til at udtrykke noget kunstnerisk, er den krumtap, som får scenekunsthjulet til at dreje. Ind i scenekunstens cyklus Hvordan er forestillingerne, produktionsstrukturerne og produktionsmåderne? Hvem er kunstnerne, som arbejder på feltet? Hvordan er teatrenes økonomiske forhold? Hvor holder teatrene til, og hvor spiller de? Hvordan er feltet organiseret? Og hvordan ser formidlingen, markedsføringen og udbredelsen ud? Alle disse spørgsmål uddybes hernedenfor i koncentreret form. Trin for trin. Nærværsteater i kunstnerisk og kommunikativ topklasse De forestillinger, som bliver skabt og spillet af de professionelle danske børne- og ungdomsteatre, adskiller sig på flere punkter fra de børne- og familieteaterforestillinger, som bliver produceret og vist på Danmarks store institutionsteatre: Det Kongelige Teater, landsdelsscenerne, folketeatret.dk, m.fl. De markerer sig med nogle forskelle i forhold til den scenekunst, der bliver skabt til voksne i det hele taget. Og de skiller sig på verdensplan ud fra andre landes børne- og ungdomsteater. Områdets forestillingers egenart skildres i det følgende på to måder. Først opregnes det, som er typisk eller fælles (Generelle kendetegn). Og herefter skitseres mangfoldigheden, dvs. alle de forskellige afarter af universer, som er (Specifikke kendetegn). Generelle kendetegn Børn og unge skal behandles med ærlighed, omtanke og respekt. Forestillingerne må hverken tale ned til eller skøjte hen over hovederne på dem. Børn og unge har akkurat det samme krav, som voksne har, på, at livet ikke simplificeres i de forestillinger, de oplever. De har præcis de samme behov for og lyster til at blive underholdt og udfordret på følelser og tanke, som voksne, der går i teatret. Det er de tanker, som ligger til grund for begrebet Teater i øjenhøjde, som meget ofte bruges om forestillingerne. Scenekunst for børn og unge er ikke en kunstart for sig. At skabe teater for børn og unge fordrer de samme grundlæggende færdigheder som at skabe teater for voksne. Teatrene arbejder med en udpræget seriøsitet i forhold til indholdet og indlejrer altid et håb et sted i forestillingerne. Forestillingerne er nøje aldersgruppetænkt, samtidig med at de med udbytte kan ses af alle. De kan fx være målrettet de 2-4-årige og samtidig være en begavet fornøjelse for voksne at opleve. Forestillingerne er præget af meget små formater. De fylder på mange måder ikke særligt meget: De varer som regel mellem en halv time og 50 minutter. Fordi de er designet til en skoletime. Men også fordi teatrene har oplevet, at man med korte, intense oplevelser kvalitativt set kan nå mindst lige så langt i forhold til sit publikum som i flertimersforestillinger. Forestillingerne er ofte meget minimalistiske i

10 10 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat "Procentvis kæmper mere end 130 børneteatre om et beløb, som kun udgør cirka en ottendedel af den samlede offentlige teaterstøtte." deres fysiske udtryk. Scenografi, kostumer, lys og lyd fylder "mindst muligt". Alt skal kunne være i en kassebil, så turné er mulig. En sideeffekt og tillige en begrundelse er også, at teatret anser enkelhed og opfindsomhed for en god vej til at skabe kunstnerisk magi. Der er oftest få medvirkende på scenen. To-tre personer er det mest almindelige, og fem eller derover er sjældent. Miljøets scenekunstnere har lige fra starten været økonomisk tvunget til og selv været kunstnerisk drevet af at skulle finde på nye og spændende sceniske løsninger. De har udviklet og udviser mod og lyst til at sprænge teatrets grænser. Teatrene spiller for meget få publikummer ad gangen. De sætter en meget lav maksimumsgrænse og spiller typisk for mellem 40 og 80, og kun i sjældne tilfælde for ad gangen. At kunne få (øjen)kontakt med alle publikummer er et afgørende kriterium for en god teateroplevelse. Forestillingerne er kommunikation, gensidige møder bundet op på nærhed og intimitet. Professionelt dansk børne- og ungdomsteater formidler ofte almenmenneskelige emner i ordknappe, kropslige, humoristiske og musiske udtryk. Det universelle træk er noget af det, som er med til, at forestillingerne så let krydser sproglige, kulturelle og nationale grænser. Og det er en vægtig grund til, at de samme forestillinger tit spiller i flere år. At de er langtidsholdbare, har også at gøre med, at de hele tiden spiller for nye børnehavebørn, nye 3. klasser, nye teenagere osv. Alle ovenstående kendetegn og kvaliteter er årsager til, at professionel dansk scenekunst for børn og unge i dag er internationalt højt estimeret og eftertragtet. Grunden til, at områdets kunstnere bliver hædret og modtager priser. En international og kunstnerisk succes, som kontrasteres af en lille mediedækning og en lav offentlig økonomisk honorering og status herhjemme. I et historisk udviklingsperspektiv er der sket det, at de, som arbejder på området, i tråd med den udvikling, der i øvrigt er sket i samfundet, i stigende grad har specialiseret og professionaliseret sig. Hvor man i børneteatrets vår først og fremmest skabte pædagogiske projekter med det formål at udbrede bestemte belærende budskaber til børn og unge, skiftede fokus op gennem 1980 erne og 90 erne, så ønsket nu er at give børn og unge en kunstnerisk oplevelse via æstetiske og kommunikative udtryk formidlet i mere åbne og komplekse universer. De spænder fra meget lettilgængelige forestillinger i den ene ende af spektret til forestillinger af stor kompleksitet i den anden ende. Mellem yderpunkterne er der et væld af forestillinger, og det er ikke sikkert, at det samme teater altid producerer forestillinger af samme tilgængelighedskarakter. Professionel dansk scenekunst for børn og unge er ikke én genre, men mange genrer. Der findes alt fra opera, musikdramatiske udtryk, mime, klassisk tekstteater, fortælleteater, masketeater, performance, dans, gøgl- og cirkusorienterede udtryk, poetiske og minimalistiske universer, grovkornet komik og farcer, gadeteater, animations- og dukketeaterspil til teknologisk fremmeligt multimedieteater, nycirkus m.m. Og der er ikke mindst formmæssige blandformer. Genrer, som krydser ind over hinanden, muterer og udvider egne og hinandens grænser. Teaterforestillinger kan arbejde med en opretholdt fiktion. Andre gør bevidst publikum opmærksom på, at det, de møder, er fiktion. I begge tilfælde har teatret besluttet, hvad og hvordan stykket skal udfolde sig i den kommunikation med publikum, som en levende optrædende forestilling altid er. I de senere år er en række såkaldte interaktive forestillinger blevet til på området. Disse bygger på, at publikum skal have direkte og reel indflydelse på forestillingens forløb og på den fiktion, som formidles. Børnene og de unge skal m.a.o. være styrende på en anderledes indgribende og bestemmende vis. At interaktivt teater dukker op lige nu, kan ses som udtryk for, at børn og unge i dag nærer et ønske om reel indflydelse i tråd med den måde, de i mange andre mediesammenhænge agerer interaktivt. Og det kan ses som et eksempel på, at børneteatrene udforsker teatermediets grænser. En fleksibel produktionsstruktur som vægter kunsten højest Miljøets forestillinger bliver skabt over lang tid, i periodeopdelte forløb præget af fleksibilitet, kollektivitet og demokratiske beslutningsstrukturer. Sammenlignet med processerne på de hierarkisk organiserede, store og administrativt tunge institutionsteatre, der er bundet op på faste tidsplaner og repertoirespilletider, er der i børne- og ungdomsteatermiljøet en større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge og afvikle de produktionsmæssige og kunstnerisk skabende forløb, for at justere og ændre planer undervejs og for, at alle kan komme til orde. Specifikke kendetegn De mere end 130 professionelle scenekunstgruppers børne- og ungdomsteaterforestillinger spænder bredt. Særegne produktionsmåder, som kræver talent og skaber ejerskab Kollektive skabelsesprocesser med nedbrudte faggrænser

11 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / 11 Teater Rio Rose, Slagmark. Fotograf: Thomas Andersen. At skabe kvalitetsteater tager tid. På området professionel dansk scenekunst for børn og unge strækker hele processen fra de første spæde ideer til forestillingens premiere sig ofte over flere år. Og forestillingerne bliver groft skitseret til i to typer af processer: I instruktørstyrede processer, hvor den skabende proces er knyttet til én person, instruktøren, hvor man arbejder med fastholdte faggrænser, og hvor man tager afsæt i en på forhånd skrevet tekst. Eller i kollektive forløb, hvor alle de involverede fagligheder har kunstnerisk indflydelse i en fælles kreativ skabelsesproces, hvor faggrænserne ophæves i arbejdet med sammen at forme alt forestillingens materiale (inklusiv teksten) helt fra bunden. Den mest kendte og mest traditionelle procestype er den instruktørstyrede fremgangsmåde. Men det er vel at mærke den kollektive skabelsesmåde, som er den mest udbredte på området professionel dansk scenekunst for børn og unge. Området har, siden børneteaterbevægelsen opstod sidst i 1960 erne, og den første lille håndfuld teatre hastigt er vokset til i dag at omfatte mere end 130 scenekunstgrupper, udviklet og forfinet arbejdsmåden. Miljøet har oparbejdet og erhvervet erfaringer, som er større og rummer mere end det begreb devising, som siden er blevet lanceret fra teoretisk hold, og som for tiden har vundet indpas i en rosende retorik om en del danske voksenteaterforestillinger. Rettelig og for nuanceringens skyld er det vigtigt at pege på, at et teater sagtens kan veksle mellem de to procestyper. Og inden for det samme procesforløb muterer eller afløser de to procestyper ofte hinanden. I slutningen af de kollektive forløb sker der tit det, at de medvirkende træder mere i karakter som specifikke fagligheder. Instruktøren bliver ham/hende, som fokuserer mest på instruktionen, spillerne på spillet, scenografen på scenografien, osv. Ligesom en iscenesætter i en tekstbaseret instruktørteaterforestilling ikke enerådigt bestemmer. Men lytter til de bud, som kommer fra de andre på holdet. Den helt centrale kvalitet i de kollektive skabende processer er, at de, som senere skal spille forestillingen, har kunstnerisk indflydelse på helheden. At de, som medvirker i forestillingen, er medskabende i modsætning til at være et medie for instruktøren. At ideerne ikke kommer "udefra" eller "oppefra". De nedbrudte faggrænser og arbejdsmåden skaber kunstnerisk engagement, sammenhold, ejerskab og dynamik. Det virker befordrende for en skuespiller ikke "bare" at skulle fortolke en rolle i overensstemmelse med en instruktørs ambitioner og ideer, men selv at være med til at præge og bestemme forestillingen, som bliver til af lyst og indre nødvendighed. Den kollektive skabende form er en mere

12 12 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat [3] 23 dramatikere fordelt på fire hold har indtil videre afsluttet et Dramatiker Væksthus-forløb, og et nyt hold er (her i 2008) på vej. Flere teatre på området har sat stykker op som væksthusdramatikerne har skrevet. Og to forestillinger med tekster skrevet af Jesper B. Karlsen (som gik på det første Væksthus) har vundet en Reumert i kategorien Årets Børneteaterforestilling, nyligst i 2008 Gidsel en historie i virkeligheden af Holbæk Teater. [4] Ifølge tal, som dækker perioden personlig, kaosfyldt, følsom og omstændelig fremgangsmåde, som udfordrer, overrasker og kræver stærke, kompromisløse og ambitiøse folk, som selv har ideer, og som forstår at lytte til og give de andre i processen plads. At devise en forestilling frem har forskningens og laboratoriearbejdets vanskeligere og fascinerende karakter. Børn og unge inddrages undervejs som eksperter Teatrene inddrager som noget helt essentielt og unikt børn og unge som eksperter, når de skaber forestillinger. Teatrene bruger prøvepublikummet til at afstemme forestillingens aldersgrænse. Til at mærke, hvad der virker og ikke virker. Til på alle måder at afstemme forestillingens form- og indholdsmæssige valg og betoninger. Research, kollegial kritik samt inspiration og udveksling med udlandet Rigtig mange scenekunst for børn og ungegrupper researcher som en selvfølgelighed i arbejdet med at skabe nærværende, aktuelt og relevant teater. De opsøger, taler med og læser om de personer og tematikker, som deres stykke handler om eller skal handle om. Lige fra starten har der været tradition for kollegial sparring og kritik. Teatrene inviterer hinanden ind til kritik inden en premiere. Og efter premieren diskuterer man udvalgte forestillinger i festival- og seminarsammenhænge. Midt i 1980 erne blev kvalitetsarbejdet sat i system via et kvalitetsudvalg nedsat af branchens organisation, BørneTeaterSammenslutningen (BTS). Et kvalitetsudvalg, som medlemsteatrene i en lang årrække søgte råd og vejledning hos. I foråret 2008 besluttede BTS s bestyrelse at nedlægge udvalget, fordi det ikke rigtig bliver brugt længere, og for at markere, at man ønsker at gå nye veje i kvalitetsudviklingsarbejdet. Møder med udenlandske kunstnere, forestillinger og kulturer er en frugtbar og for mange en nødvendig basis for de forestillinger, de skaber, og en central faktor for fortsat udvikling og fornyelse. Teatrene kan gå i direkte produktionsmæssige samarbejder med udlandet eller samtale og erfaringsudveksle på de festivaler, hvor de mødes, omkring forestillinger og faglige seminarer. Ambitiøse og alsidige kunstnere af alle slags Et miljø med både selvlærte og ofte alternativt uddannede scenekunstnere I dag arbejder folk med forskellige faglige baggrunde og uddannelser oftere sammen, end tidligere. Hvor det at spille børneteater i mange år blev betragtet som en falliterklæring for en uddannet skuespiller eller noget, man til nød brugte som springbræt til at få arbejde på et voksenteater, dukker der i dag unge skuespillere, instruktører og scenografer op fra de tre statsanerkendte teater- og skuespillerskoler. Miljøet rekrutterer også i høj grad folk, som har gået på alternative scenekunstuddannelser i Danmark, og især i udlandet. Uddannelser, som har et større fokus på det at udtrykke sig ordløst gennem dans, mime, komik og musik. Og på det at arbejde med dukker og objekter. Faglig specialisering og professionalisering Tilgangen er i dag professionel og kunstnerisk. Fokus ligger på at dygtiggøre og udvikle specifikke scenekunstneriske fagligheder. Forestillingernes forfinelse fordrer stadigt nyt kendskab til ny teknik og teknologi. At udvikle teaterkunst handler i høj grad om at blive inspireret af og indgå i samarbejder med andre fagligheder og kunstretninger, og behovet er stigende i takt med, at grænserne for, hvad der er teater, udvides og opløses. Den hastigt forandrende virkelighed gør det stadigt vigtigere for teatrene at være på omdrejningshøjde med samfundet udenfor. At de er i stand til på scenekunstnerisk vis at byde ind med udtryk, som inspirerer og udfordrer tidens børn og unge. Scenekunstnere og tillige altmuligmænd Uanset størrelsen af teatret er det stadig ofte sådan, at man ud over at medvirke i den kunstneriske del af forestillingerne også står for alt det praktiske. Uanset om man er teaterleder, skuespiller, lysmand, musiker eller andet, er man med til at læsse teknik, scenografi og publikumspodier ind i turnébilen, med til at stille det hele op ude på spillestederne, pille det ned igen og med til at have tjansen som chauffør. Scenekunst for børn og unge som én af flere beskæftigelser At skabe og spille scenekunst for børn og unge er for nogle blevet, eller vedblevet at være, det sted, hvor de udfolder deres kunstneriske trang og lyster. Men mange bruger i stigende grad også deres scenekunstfaglige indsigt og kompetencer i andre kunst- og kultursammenhænge, og i andre samfundssammenhænge i øvrigt. SCENEKUNSTENS UDVIKLINGSCENTER (SUC), Odsherred Teaterskole Efteruddannelse, udvikling og vidensopsamling Med etableringen i 1996 af Scenekunstens Udviklingscenter (SUC), Odsherred Teaterskole, fik de, som arbejder på området, et sted til fælles

13 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / 13 udvikling, efteruddannelse og et sted at tage på koncentrerede arbejdsinternater, seminarer m.m. Scenekunstens Udviklingscenter, SUC, Odsherred Teaterskole afvikler i øjeblikket årligt ca. 60 efteruddannelseskurser og ca. 35 residencies. At udviklingscentret har et særligt fokus på scenekunst for børn og unge vidner også de mange nye knopper på scenekunstudviklingstræet på. Fx arbejdet med dette skrift og selve redegørelsen, et ph.d.-stipendium om professionelt dansk børneteater og æstetiske læreprocesser, en toårig tværfaglig diplomuddannelse i formidling af kultur og kunst til børn og unge, som startede i 2007, samt Kunstens og Kulturens Lederuddannelse en diplomuddannelse, som starter i efteråret 2008, og som udbydes i samarbejde med University College Sjælland. Herudover har SUC fået midler til at arbejde på at udbyde nok en række kompetencegivende kunstneriske diplomuddannelser med fokus på børn og unge, og Kulturministeriet har tilkendegivet en positiv interesse i at igangsætte et nationalt Videnscenter for Scenekunst og Børnekultur. Ny dramatik målrettet et børne- og ungdomspublikum En landvinding for området var det også, at det i 1997 på initiativ af BTS blev muligt at søsætte et talentudviklingsprojekt, Dramatiker Væksthuset, hvor en lille kreds af interesserede kunne dygtiggøre sig i at skabe dramatik beregnet til opførelse på feltet 3. Scenekunst for en slik Et attraktivt og aktivt scenekunstmiljø for forholdsvis få offentlige kroner Set i forhold til både det øvrige teaterliv, det samlede kulturbudget og de offentlige udgifter i særdeleshed, kommer der ganske meget ud af de penge, som det offentlige støtter miljøets teatre med. For cirka en ottendedel af den offentlige teaterstøtte skaber det professionelle scenekunst for børn og unge-miljø i Danmark scenekunst, som iblandt er i verdensklasse, og som overstiger meget voksenteater i kunstnerisk originalitet og kommunikativ formåen. For små midler og på meget usikre økonomiske kår står miljøets teatre for cirka en tredjedel af alle landets teaterproduktioner, og knap halvdelen af alle landets teateropførelser er børneteateropførelser 4. Et differentieret scenekunstmiljø med hensyn til støtte og støttens størrelse Ikke nær alle (under halvdelen) får andel i støttekronerne til produktion og drift. Og blandt de støttede teatre får nogle dobbelt, tredobbelt eller firedobbelt så meget som andre. Statsensemblet for børneteater, Corona La Odsherred Teater, Mirad. Fotograf: Jens Honoré Teater Dyrelab, Sikke den brølede! Fotograf: Anne Cecilie Iversen.

14 14 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat "Professionel dansk scenekunst for børn og unge er alt fra musikdramatiske udtryk, mime, klassisk tekstteater, fortælleteater, masketeater, performance, dans, grovkornet komik og gadeteater, animations- og dukketeaterspil til teknologisk fremmeligt multimedieteater, nycirkus m.m." Teater Hund, Far, Mor og Børn hver dag! Fotograf: Bix. [5] Forestillingerne på området bliver skabt af stadigt flere forskellige fagligheder. Derfor er de enkelte scenekunstnere tilsvarende forskelligt organiseret. De kan være organiseret i Dansk Skuespillerforbund (DSF), Teaterteknikerforbundet (TEF), Danske Dramatikeres Forbund (DDF), Sammenslutningen af Danske Scenografer (SDS), Foreningen af Danske Sceneinstruktører (FDS) eller i Uafhængige Scenekunstnere (US), som er en forening af enkeltmedlemmer, som arbejder for at synliggøre, sikre, udvikle og forny den scenekunst, som ligger uden for de store, traditionelt producerende kulturinstitutioners område. balance, som blev dannet som en forsøgsordning i perioden 1. juli juni 2008 med det formål "at styrke og udvikle det moderne børneteater samt skabe større synlighed", fik i den første treårsperiode en merbevilling på 6 mio. kr. om året og har efterfølgende fået en merbevilling på 3. mio. kr. til yderligere et år. Egnsteatre og små storbyteatre modtager i tre- eller fireårige budgetaftaler beløb inden for en ramme af ca. 2,5-7,9 mio. kr. pr. år, men her skal man være opmærksom på, at beløbet i den høje ende går til teatre, som også producerer voksenteater. Næst i rækken kommer de turnerende teatre, som får lige fra godt 3. mio. kr. ned til knap kr. i et eller toårig projekt- eller basisdriftsstøtte via Scenekunstudvalget, det statslige udvalg, som også efter ansøgning støtter en række teatre med mindre beløb. Og nederst i tilskudshierarkiet ligger de teatre, som kun får støtte via refusionsordningen, som er en ordning, hvor staten refunderer halvdelen af kommunale institutioners udgifter til køb af scenekunst for børn og unge. Teatre overalt i landet, men få har øvelokaler, endsige egen scene Områdets teatre holder til i mange egne af Danmark. Dog har langt de fleste adresse i København eller i omegnen af hovedstaden. Århus og byerne heromkring er også godt dækket ind. Tendensen er, at teatertætheden følger befolkningstætheden. At have adresse et sted er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er her, teatrene mest spiller deres forestillinger. Ofte er det sådan, at de spiller lige så meget, eller mere, i andre områder. I Danmark og overalt i verden. At høre til i et bestemt postdistrikt er også langt fra ensbetydende med, at man har et teater med en scene at spille på. Det har langt de færreste. Rigtig mange har også kun en kontoradresse og må derfor ud at låne og leje øverum, når de skal skabe de forestillinger, de siden sender på turné. Små teatre i et verdensberømt godt organiseret hele Ikke-hierarkiske enheder med kunstneriske ledere og freelancearbejde som vilkår Hvor teatrene tidligere var kollektive ensembler, er de i dag organiseret i små ikke-hierarkiske enheder, som styres af en teaterleder eller et lille lederteam. Mange af teatrene er en- eller tomandsteatre. Samtidig med at være teatrenes kunstneriske ledere står disse tit for alle teatrets øvrige opgaver. De sørger for administration, pr, m.m., og de finder de i alt overvejende grad freelancearbejdende scenekunstfolk, som skal med på de produktioner, som de ofte selv er med i, som fx instruktør, koreograf, spillere og/eller dramatiker. Der er m.a.o. kort afstand fra ledelse til kunstnerisk produktion. Mange af lederne har heller ikke budget til selv at være fuldtidsansatte året rundt på deres eget teater, hvorfor de søger freelancearbejde, fx på et eller flere af de andre børne- og ungdomsteatre. BTS tegner branchen BørneTeaterSammenslutningen (BTS) er områdets organisation. BTS, som blev dannet helt tilbage i 1968 med fem teatres underskrift, og som i dag har 57 medlemmer, er både en arbejdsgiverorganisation og en interesseorganisation. Som arbejdsgiverorganisation tegner BTS i samarbejde med Foreningen Af Små Teatre (FAST) overenskomst med de faglige forbund, som er områdets folks forbund 5. Som interesseorganisation er BTS udadtil den centrale medspiller i det kulturpolitiske landskab, når det handler om at varetage scenekunst for børn og unge-områdets interesser, behov og visioner. Og indadtil giver BTS medlemmerne mulighed for at deltage i den interne debat og erfaringsudveksling, via generalforsamlingen, via ugeprogrammer på Teater for børn og unge-festivalen og via andre seminarer og aktiviteter.

15 Spot på Danmarks skjulte teaterskat / 15 ASSITEJ Danmark, UNIMA og FAST Teatrene kan også være med i andre foreninger, forbund og organisationer. Fx: ASSITEJ Danmark, som er en del af Association Internationale du Thêatre pour L Enfance et la Jeunesse, som med mere end 80 lande arbejder for at fremme samarbejdet og udbrede kendskabet mellem børne- og ungdomsteatre verdens lande imellem. UNIMA Danmark, den danske afdeling af Union Internationale de la Marionnette, en forening af teatre, kunstnere og undervisere, der arbejder med figurer, objekter, dukker og/eller masker. Og FAST (Foreningen Af Små Teatre) for de teatre, som både har scenekunst for børn og unge og voksenteater på deres repertoire. TC et centralt bindeled mellem teatrene og formidlerne Teatercentrum (TC), som er et sekretariat for det kulturministerielt nedsatte udvalg, Udvalg for Børneteater og Opsøgende Teater (UBOT), og som har det overordnede formål "at udbrede kendskabet til børneteater og opsøgende teater", er et vigtigt sekretariat af flere årsager, som alle har at gøre med at være bindeled mellem teatrene og formidlerne: TC er arrangør af den store Teater for børn og unge-festival, som har fundet sted i skiftende danske værtsbyer i april hvert år siden TC udgiver Børneteateravisen (som fra efteråret 2008 overgår fra papir- til netportal), en avis, hvor man kan holde sig orienteret om miljøet via artikler, anmeldelser m.v. TC udgiver Den Røde Brochure, en repertoireoversigtsbrochure, hvor næsten alle miljøets teatre informativt (med titel, medvirkende, pris, aldersgrænser, varighed, rumkrav m.v.) annoncerer. Og TC tilbyder de nye formidlere råd og vejledning. "Nye tider" Aktuelt kan såvel BTS som TC mærke, at det er "nye tider". BTS kan mærke, at branchen groft skitseret består af to grupper af teatre: teatre, som kender hinanden og miljøet indgående, og nye teatre, som ikke har den kollektive og solidaritetsorienterede historik med som bagage, og som enten sætter spørgsmålstegn ved "plejer"/det vedtagne eller mere går deres egne veje. TC er i gang med at kortlægge de nye formidlerstrukturer, som er ved at danne sig i kølvandet på kommunalreformen, hvor nye formidlere, som ikke nødvendigvis ved så meget om scenekunst for børn og unge, kommer til, og som følge af, at mange formidlerildsjæle efterhånden er brændt ud eller har nået pensionsalderen. Og sekretariatet står over for den udfordring at finde ud af, hvordan aprilfestivalen kan revitaliseres i en tid, hvor konkurrencen om at vinde børnenes tid er øget, og hvor der er kommet flere indenlandske festivaler til, blandt andet flere censurerede (Horsens Børneteaterfestival) og en særligt henvendt til udenlandske teateropkøbere (Danish+, som også er censureret). Et hidtil lukket kredsløb af formidling og salg under forvandling Tidligere solgte dansk børneteater nærmest sig selv i et for offentligheden ret usynligt system. I korte træk var det sådan at teatrene annoncerede i Den Røde Brochure og opførte deres forestillinger på Teater for børn og unge-festivalen i april. Her kom formidlerne og valgte forestillinger, og følgelig planlagde teatrene deres turneer. Det system er i dag under pres og forvandling. Formidlingsstrukturerne er som ovenfor nævnt brudt op. Teatrene har med opblomstringen af en lang række andre kunstarters kulturtilbud til børn og unge mistet deres monopollignende status. Og som følge af den udvikling i børnekulturbegrebet 7 er der dukket en lang række projekter op, som baserer sig på, at børn og unge er med i eller selv udvikler kultur. Teatrene må udvide og finde nye måder at gøre opmærksom på deres forestillinger. Og de må tænke i nye produktionstyper og samarbejdspartnere. Turnerer overalt i verden med ildhu, succes og netværkslyst Indenlands kommer professionel dansk scenekunst for børn og unge godt omkring i landet, selvom det uskrevne mål, som både BTS og TC har om, at hvert barn i Danmark ser mindst to forestillinger om året, ikke er nået. Og på verdensplan er professionel dansk scenekunst for børn og unge en kæmpesucces. Udlandet rykker i de danske grupper, som producerer scenekunst for børn og unge. De vil se områdets forestillinger. Høre om teatrenes særlige produktionsbetingelser og arbejdsmåder. Introduceres for den måde, hvorpå de danske grupper yder hinanden sparring og gensidig kvalitetskritik. Forstå og tage ved lære af, hvordan miljøet år for år kan få verdens bedst organiserede scenekunstfestival for børn og unge op at stå. Lytte til og diskutere den ganske særlige indsigt i og respekt for børne- og ungdomspublikummet, som de danske børneteatre gennem deres forestillinger viser, at de har. Udlandet er hungrige og nysgerrige efter at opleve forestillingerne og få del i den unikke knowhow, professionel dansk scenekunst for børn og unge har. De bestiller forestillinger og foredrag, de får manuskripter oversat, og de inviterer til co-produktio-ner og netværkssamarbejder. Og professionel dansk scenekunst for børn og unge kommer ud i verden. Hver eneste dag bliver der et eller andet sted [6] I 2008 spillede 101 teatre 164 forskellige forestillinger fordelt på 559 opførelser for publikummer, heriblandt 114 udenlandske teaterfolk fra 31 forskellige lande. [7] I 1996 introducerede lektor, mag.art. Flemming Mouritsen det tredelte børnekulturbegreb, kultur for, med og af børn, for med klassifikationen at pege på behovet for forskningsmæssigt at anlægge en kulturanalytisk synsvinkel på kunstneriske og andre æstetiske produkter og deres kontekst, heriblandt det børnekulturelle. I klassifikationen henviser kultur for børn til den kultur, som er produceret for børn af voksne (dvs. en teaterforestilling for børn vil typisk skulle placeres her). Kultur med børn henviser til kultur, hvor børn og voksne sammen udfolder sig gennem forskellige kulturteknikker og medier (dvs. her vil de interaktive teaterforestillinger kunne placeres). Mens kultur af børn henviser til de kulturelle udtryk, som børn skaber i deres egne netværk, hvorfor det også kaldes børns legekultur.

16 16 / Spot på Danmarks skjulte teaterskat "Når professionel dansk scenekunst for børn og unge tager på udenlandsturné, handler det om at give, om at mødes, blive inspireret og tage ved lære." i udlandet opført en af miljøets forestillinger. Og alene i 2007 gennemførtes 68 udenlandsturneer. Generationsskifte Et spørgsmål om at videregive erfaringer og kvalificere nye folk til feltet Skuespillere bliver på et tidspunkt for gamle til at blive ved med at spille teater. Teatre kan ikke vedblive at være de samme, fordi der naturligt sker udskiftninger på grund af alder. Og området forandrer karakter, fordi teatre forgår, og nye kommer til. Generationsskiftet kan anskues både fra den enkelte kunstners, det enkelte teaters og fra branchens side. Med hensyn til kunstnerne handler det om at finde måder, hvorpå de erfarne kræfter kan blive ved at øse af deres erfaringer. Ældre spillere skal måske, hvis de har lyst og evner, begynde at skrive, instruere eller være konsulenter for yngre, talentfulde kræfter, hvilket allerede tegner sig som et skifte, flere vælger. På de enkelte teatre drejer det sig om at finde måder, hvorpå nye og yngre interesserede kræfter kan snuse til og få indsigt i det respektive teaters egenart for derudfra at blive inspireret til at skabe egne selvstændige processer. Og for branchen er opgaven at kvalificere dem, som søger ind på området, og at værne om, at de unikke erfaringer, som folk har gjort på feltet i forhold til at skabe særegne universer og spille teater med nærvær, ikke går tabt. En fremtid med meningsfylde og fremdrift Vigtigst, når vi ser kvalitetsudviklingsorienteret på feltet professionel dansk scenekunst for børn og unge, er: At forestillingerne fortsat sikres og udvikles kvalitativt, at de følger med tiden og gerne går i front. At forestillingerne når langt og bredt ud og bliver spillet for børn og unge i Danmark såvel som i udlandet. At teatrene og kunstnerne statusmæssigt og økonomisk krediteres i overensstemmelse med det arbejde, de yder, og de betydninger, de skaber. Anbefalinger Nedenstående er følgelig forslag til, hvad politikere og embedsfolk, kvalificerede fagfolk og det professionelle scenekunstmiljø for børn og unge selv kan gøre for at bane vej for at skabe "sikring", udvikling, udbredelse og anerkendelse af områdets aktiviteter og forestillinger. Anbefalingerne er: At miljøets kunstnere sikres arbejdsro, og at området opgraderes økonomisk ud fra en kvalitativ helhedsvurdering. At der bliver skabt vilkår, som sikrer, at en bred vifte af teatre fortsat og i udbredt omfang spiller deres forestillinger som opsøgende og turnerende teater. At scenekunst for børn og unge sikres synlighed og forankring via "mursten". At der etableres en statsanerkendt scenekunstnerisk grunduddannelse. At kortere kurser og efteruddannelseskurser fortsat sikres og udvikles. At der fremover stadig er et sted, som tilbyder uddannelse og vejledning til talenter, som ønsker at skrive dramatik særlig henvendt til børn og unge. At den internationale scenekunstneriske udveksling sikres og øges. At der udarbejdes en rapport om områdets organisations- og formidlerstrukturer. At der etableres en database og skabes mulighed for erfaringsopsamling. At der skabes faglige fora med fokus på kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed. At miljøet og teatrene udforsker og investerer i nye samarbejdsmuligheder. Ræsonnementer og fremtidsperspektiver Arbejdsro til kunstnerne og et kvalitetsvurderet økonomisk løft til området Professionel dansk scenekunst for børn og unge er ikke en post, som belaster det danske kulturbudget. Procentvis kæmper mere end 130 børneteatre om et beløb, som kun udgør cirka en ottendedel af den samlede offentlige teaterstøtte. Under halvdelen af teatrene modtager tilskud til at producere for, og der er meget stor forskel på, hvor meget de forskellige teatre får. En del teatre har gennem tiår bevist, at de skaber kvalitetskunst, mange endda i verdensklasse, uden at de af den grund er overgået fra at skulle søge bevillinger fra år til år, eller i heldigste fald med trefireårige mellemrum. Økonomisk uvished har altid været dagligkost for teatrene. Herudover er teatrene de seneste år blevet udsat for nedskæringer og forringelser. Bevillingerne er ikke fulgt med prisudviklingen, hvilket udhuler støtten. Der er tale om økonomisk trange kår, som konkurrenceforvrider. Som gør det vanskeligt for teatrene at fastholde deres kvalitetsniveau. Teatrenes muligheder for at skabe forestillinger af kunstnerisk høj kvalitet forringes yderligere af, at området risikerer talentflugt, fordi arbejdsmarkedspolitikkens strammede rådighedsregler gør det svært eller umuligt for de mange freelancearbejdende kunstnere at bevare en tilknytning til

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over: KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT Principper for valg af små storbyteatre 2021-2024 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE BRUG DIT TALENT DEL din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig. UDVIKL dit talent sammen med professionelle

Læs mere

Vi sætter livet på spil

Vi sætter livet på spil Vi sætter livet på spil Introduktion til professionel scenekunst for børn og unge Teatercentrum Udgiver: Teatercentrum 2011 Forsideillustration: Teatret Fair Play: Henrik Steen Larsen i "Det fortryllede

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Projektrapport: Scenekunst for børn og unge udveksling mellem Danmark og Cuba

Projektrapport: Scenekunst for børn og unge udveksling mellem Danmark og Cuba Projektrapport: Scenekunst for børn og unge udveksling mellem Danmark og Cuba Med støtte fra Interkulturelt Center og Statens Kunstfond var ASSITEJ Danmark i april 2015 vært for fem cubanske scenekunstneres

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Bevillingssystemer i Danmark

Bevillingssystemer i Danmark Bevillingssystemer i Danmark Mandag den 18. januar 2016 kl. 9-12 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon 33 88 80 31 www.dansehallerne.dk

Læs mere

Ansøger: Musikteater Næstved CVR-nr:

Ansøger: Musikteater Næstved CVR-nr: Projektet kort fortalt: I maj 2019 vil Musikteater Næstved opsætte en ny og opdateret iscenesættelse af musicalen NINE-TO-FIVE med lokal talentmasse på Ny Ridehus, Grønnegade Kaserne Kulturcenter, Næstved.

Læs mere

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Onsdag den 27. januar 2016 kl. 9-11 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon

Læs mere

Med et livsnødvendigt tilskud fra Statens Kunstfonds scenekunstudvalg og fra Kultur-og Fritidsudvalget i Københavns Kommune til opstartsåret

Med et livsnødvendigt tilskud fra Statens Kunstfonds scenekunstudvalg og fra Kultur-og Fritidsudvalget i Københavns Kommune til opstartsåret TEaterøen ansøgning Teaterøen er Åben Med et stadigt stigende antal af kompagnier og brugere, arrangementer og gæster - med festivaler (17 gæstespil under den kommende CPH stage fx. og co-produktion med

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA HOLBÆK COLLEGE FOTO: MIE NEEL

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA HOLBÆK COLLEGE FOTO: MIE NEEL HOLBÆK DRAMA COLLEGE SCENISK GRUNDKURSUS FOTO: MIE NEEL BRUGDITTALENT LEV DRØMMEN UD DRØMMER DU OM AT BLIVE SKUESPILLER? Vil du dele din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig? Vil du

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T:

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T: Hermed fremsendes fondsøgning til Puppet Junior 2016 Forestillinger og publikum på den Røde Plads i 2014 Børnekulturformidler og leder af Børnekulturhuset Sokkelundlille Utterslev Torv 9 2400 Kbh. NV Puppet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Parkteatret Jernbanegade Frederikssund Mail: Tlf: /

Parkteatret Jernbanegade Frederikssund Mail: Tlf: / Vision for Parkteatret som egnsteater i Frederikssund kommune. Parkteatrets vision er at være et egnsteater, der producerer forestillinger og projekter, der inddrager borgerne i Frederikssund Kommune,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Teatret Svalegangens vision og strategi for

Teatret Svalegangens vision og strategi for Teatret Svalegangens vision og strategi for 2019-2029 MISSION Teatret Svalegangen sætter tidens tanker og følelser i bevægelse HVORFOR? Vi tror på at kunst, der reflekterer og debatterer vores samtid nedbryder

Læs mere

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger Foreningens navn: Teatergruppen Syvstjernen Foreningstype: Kultur Hvor mange: 50-250 Kontaktperson: Tue Bertelsen Mail: tue.bertelsen@gmail.com

Læs mere

AARHUS TEATER I AARHUS

AARHUS TEATER I AARHUS FAKTA ARK AARHUS TEATER I AARHUS 2017 "Tanken med vores bidrag til Kulturhovedstadåret har været at skabe en vifte af forskellige forestillinger, der tager temaet Rethink for pålydende. Med Erasmus Montanus

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Danmarks skjulte teaterskat. en redegørelse om professionel dansk scenekunst for børn og unge. Kirsten Dahl. Spot på Danmarks skjulte teaterskat /

Danmarks skjulte teaterskat. en redegørelse om professionel dansk scenekunst for børn og unge. Kirsten Dahl. Spot på Danmarks skjulte teaterskat / Spot på Danmarks skjulte teaterskat / Kirsten Dahl Spot på Danmarks skjulte teaterskat en redegørelse om professionel dansk scenekunst for børn og unge Initieret af Odsherred Teaterskole / Scenekunstens

Læs mere

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/11 2012. Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred 9/11 2012 Formål At unge i alderen 12-19 år fra Odsherred opsætter en årligt tilbagevendende

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk August 2018 Den Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune Med Vardes Kulturelle Rygsæk bliver der taget vare om børn- og unges

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK

HERNING ER VORES KULTURPOLITIK HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med

Læs mere

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling Handlingsplan 2009-2011 Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3374 4500 Telefax 3374 4545 ks@kunst.dk

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark w w w. o p g a n g 2. d k / t u r n e t e at e r teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark Slagkraft Humor Dialog BRINGER DEBATSKABENDE FORESTILLINGER OG FILMPRODUKTIONER OM KULTURMØDER

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA CO LLEG E HOLBÆK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK

SCENISK GRUNDKURSUS DRAMA CO LLEG E HOLBÆK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK FOTO:HJERMING FOTO/GRAFIK SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA CO LLEG E HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED ER TEATER NOGET FOR DIG? Holbæk Drama College (HDC) tilbyder et 3-årig Scenisk Grund-

Læs mere

Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om driftstilskud til små storbyteatre for perioden

Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om driftstilskud til små storbyteatre for perioden Udkast (15.5.2012) Budgetaftale mellem staten og Københavns Kommune om driftstilskud til små storbyteatre for perioden 2013-2016 1. Indledning Efter teaterlovens kapitel 7a yder staten inden for en beløbsramme

Læs mere

HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED

HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED HOLBÆK DRAMA COLLEGE FRA DRØM TIL VIRKELIGHED ER SGK NOGET FOR DIG? Scenisk GrundKursus (SGK) er et 3-årig scenisk uddannelsesforløb, hvor du udvikler dit talent for drama, skuespil og formidling i samspil

Læs mere

FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE

FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE FOTO: CHRISTIAN BERTRAND SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE DRØMMER DU OM AT BLIVE SKUESPILLER? Vil du dele din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig? Vil du udvikle dine talenter

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Egnsteateraftale

Egnsteateraftale UDKAST Egnsteateraftale 2015-16 Mellem Randers Kommune og Randers EgnsTeater indgås egnsteateraftale for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016. Aftalen er indgået i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET

Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET Idé: Planeten teatermiljøets vækstscene i HUSET Der er et stort behov og ønske om højere vægtning af vækstlaget i det københavnske teatermiljø: Der er brug for en scene og et miljø, der sikrer og skaber

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Om ZeBU: Repertoire. At udbygge den direkte kontakt til skoler. At skabe særlige tilbud til familier med større børn. Fra 2013 til i dag.

Om ZeBU: Repertoire. At udbygge den direkte kontakt til skoler. At skabe særlige tilbud til familier med større børn. Fra 2013 til i dag. 1 Om ZeBU: Vi er et lille storby teater på Amager ved Amager Kulturpunkt. Vi har i perioden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2016 produceret eller er i gang med at producere: - 9 nye egne produktioner -

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.: 25. juni 2013 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 34 Mødedato: 24. april 2013 Tidspunkt: Kl. 10.00 19.00 Sted: Lokale 8 i stueetagen i Kulturstyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke Juellund

Læs mere

Kulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø

Kulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Kulturregion Fyn Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Om kulturaftalerne Vision Fynsk kultur skal ses, høres og mærkes. Alle skal have mulighed

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber?

Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber? TGK+ Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber? TGK i Aalborg tilbyder nu et overbygningsår for dig, der har gennemført et teater talent forløb. Du kan søge ind, hvis du f.eks. har

Læs mere

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN. IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

Til Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Ansøgning om underskudsgaranti til EDUCATING RITA

Til Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Ansøgning om underskudsgaranti til EDUCATING RITA Til Københavns Kommunes Scenekunstudvalg Ansøgning om underskudsgaranti til EDUCATING RITA Ansøgningens formål Der ansøges om støtte til vores kommende forestilling 'Educating Rita af Willy Russell med

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Workshop - optakt til Aprilfestival

Workshop - optakt til Aprilfestival TILBUD Workshop - optakt til Aprilfestival I dette hæfte finder du tilbud om workshops for børnehavebørn, børn i indskolingen, børn på skolernes mellemtrin samt kurser for lærere og pædagoger Formålet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere