For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs"

Transkript

1 For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013

2 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese Laktogenese Galaktopoiesen... 5 Analyse... 6 Diskussion... 7 Konklusion... 8 Bilag Kilder...10 For lidt mælk 2

3 Indledning Vi er 1 jordemoder, 1 barselssygeplejerske og 2 neonatalsygeplejersker fra samme hospital. Vi oplever ofte amninger som ikke er velfungerende og børn, der genindlægges med et større vægttab. Vi har tit en faglig diskussion, der går på hvor i ammeforløbet, vi måske med en ekstra indsats kunne have undgået dette. Vi har derfor valgt at arbejde med dette emne, som vi finder yderst fagligt relevant, og vores case repræsenterer denne faglige udfordring vi ofte stilles overfor. Case En fem dage gammel dreng indlægges på neonatalafdelingen pga. dårlig trivsel. Han har på det tidspunkt tabt sig 13 %. Drengen er grædende og urolig og har urater i bleen. Mor er 23 år og førstegangsfødende (normal BMI) og far er 24 år. Hun har født vaginalt i uge Fødslen har været varet ca. 12 timer og været ukompliceret. Hun har ikke fået nogen bristning af betydning og har blødt 500 ml. Mors bryster er ikke tubeformede og der er ikke tydelig størrelsesforskel. Drengen fik fuld apgar og vejede ved fødslen 3450 gr. Han har ligget hos mor, hud-mod-hud, lige efter fødslen og har suttet på brystet på fødestuen. Da drengen er to timer gammel flyttes familien på barselsgangen. Drengen er forkvalmet og sutter kun en gang mere i det første døgn. Mor fortæller, at hun er træt, så drengen ligger meget hud mod hud hos far. På andendagen vågner han op og sutter 8 gange over døgnet. Han har flere våde bleer og mekoniumafgang. Familien udskrives på 3. døgnet til hjemmet. På 5. dagen ringer familien til barselsgangen. Drengen er grædende og urolig, og han har suttet meget kort uden at falde til ro. Iflg. mor har han haft et par våde bleer med blod i (urater) og en enkelt afføring, som var grønlig. Mor er ikke brystspændt og har aldrig været det. Familien inviteres ind til ambulatoriet på barselsgangen. Ved besøget har drengen tabt 13 % i forhold til fødselsvægten. Sygeplejersken oplever en dårlig stemning mellem forældrene. Familien overflyttes og indlægges på neonatalafdelingen efter han er set af en pædiater. På neonatalafdelingen opstartes lact-aid og udmalkning. Drengen ligger ofte hud-mod-hud hos mor og dier med rette sutteteknik ca. hver 3 time. Det lykkes aldrig at udmalke en mængde, der er stor nok til at dække drengens behov. På 12 dagen er der stadig ikke kommet tilstrækkelig med mælk, og drengen suppleres på flaske. Problemafgrænsning Vi har haft svært ved at afgrænse os, da amning er kompleks og påvirkes af rigtig mange faktorer. Vi har valgt at begrænse os til laktogenese 1 +2 og galaktopoiesen, da vi finder det relevant i forhold til vores case. Vi er opmærksomme på, at vi, ud fra denne case, kunne have valgt mange andre vinkler og dermed anden teori, men vores valg af teori begrundes i at netop disse områder er For lidt mælk 3

4 grundlæggende for mælkedannelsen. Vi vil selvfølgelig anvende vores viden om andre faktorer, der kan påvirke amningen, i opgaven. Opgaveformulering Vi vil ud fra vores teoretiske viden om mælkedannelsens start se på mulige årsager til, at nogle nyfødte ammede børn har et vægttab på over 10 % og genindlægges? Endvidere vil vi, ud fra den valgte teori, kigge på, hvordan vi som fagpersoner, kan være medvirkende til at kvinden får en optimal mælkeproduktion. Teori Vi har i teoriafsnittet valgt, at beskrive de tre perioder omkring mælkedannelsen og opretholdelsen, altså laktogenese 1+2 og galaktopoiesen, da vi finder det interessant og relevant for både casen og vores daglige arbejde. Laktogenese 1 Perioden fra midt i graviditeten til 2-3 dage post partum kaldes laktogenese 1 og er starten på mælkeproduktionen. Laktogenese 1 er endokrin reguleret og vil derfor forekomme uanset om barnet stimulere brystet eller ej. Under sidste del af graviditeten gennemgår brystvævet en stor forandring. Forholdet mellem fedt og kirtelvæv ændres (fra forholdet 1 fedt, 1 væv til nu at være 1:2). Brystvorten bliver større og mere elastisk. Under stimulering af østrogen, progesteron, prolaktin og HPL (humant placenta laktogen) vokser brysterne pga. at epitel cellerne i brystet omdannes til mælkeproducerende celler. Ligeledes vil mælkegangene udvikles. Under graviditeten vil hormonerne progesteron, østrogen og HPL virke hæmmende på mælkedannelsen. De første døgn efter fødslen vil koncentrationen af disse hormoner falde og give plads for hormonet prolaktin. Det er dog vigtigt at barnet stimulerer brystet, da undersøgelser tyder på, at der herved dannes prolaktin-receptorer (prolactinreceptor-teorien). Mængden af receptorer vil, ifølge denne teori, være konstant i resten af ammeperioden. Senere i ammeperioden (og ved senere amninger) er det mængden af receptorer mere end koncentrationen af prolactin som styrer mængden af mælk og længden af ammeperioden. Under laktogenese 1 vil der være mellemrum mellem de mælkeproducerende celler (lactocytter) i brystets mælkekirtler. Konsekvensen heraf er, at der vil ske en større overførsel mellem mors blod og mælken. Dette har betydning for colostrums sammensætning og overførsel af bla. Antistoffer, For lidt mælk 4

5 vækstfaktorer og medicin. Disse mellemrum (tight junctions) lukker sig under laktogenese 2, fordi lactocytterne vokser. Laktogenese 2 Denne periode er fra omkring 3-8 dagen efter fødslen. Hormonerne progesteron, østrogen samt humant placenta laktogen er nu faldet til et niveau, så prolaktinet kan få mulighed til at virke på receptorerne i mælkekirtlerne. Det er nu, der kommer en øgning i mælkeproduktionen og reguleringen skifter fra at være endokrin reguleret til at blive reguleret af stimulering og udtømning af mælk dvs. autokrint reguleret. Den passage, der har været mellem de mælkeproducerende celler (lactocytter), lukker. De hormoner som er styrende i denne periode er bl.a. prolaktin og oxytocin. Prolaktin er et hormon som kontrolleres af hypothalamus og udskilles i hypofyseforlappen. Niveauet stiger 20 gange i løbet af graviditeten og topper omkring fødslen. Niveauet falder 50 % den første uge efter fødslen og fortsætter med at falde over ammeperioden, men forbliver forhøjet. Prolaktinniveauet er højere om natten end om dagen, og stiger under amning/udmalkning til det dobbelte og når maks. efter 45 min. Uden stimulation falder niveauet til det normale i løbet af 1-2 uger. Oxytocin produceres i hypothalamus og udskilles af hypofysebaglappen. Oxytocin er en forudsætning for nedløbsrefleksen, da det påvirker den glatte muskulatur omkring mælkekirtlerne. Oxytocinniveauet stiger kraftigt i forbindelse med fødslen og falder hurtigt igen til normalniveau. Niveauet stiger i løbet af et minut når brystet stimuleres ved amning eller udmalkning, og forbliver forhøjet indtil stimuleringen ophører. Galaktopoiesen Galaktopoiesen (eller laktogenese 3) er vedligeholdelsen af den etablerede mælkeproduktion. Galaktopoiesen starter 9 dag postpartum og varer indtil barnet vænnes fra amning (involution). Under galaktopoisen styres mælkeproduktionen udelukkende autokrint, dvs. at når mælken fjernes fra brystet (ved amning eller udmalkning), stimuleres mælkedannelsen. Her er det kvaliteten og kvantiteten af barnets sutten, der styrer mælkedannelsen. Dette betyder, at hvis barnet dier sufficient, vil mængden af mælk matche barnets behov. Produktionen af mælk reflekterer barnets appetit og ikke kvindens evne til at producere mælk, som kan være meget højere. Under galaktopoisen styres mælkeproduktionen af PIF og FIL. Hypothalamus styrer mælkeproduktionen via PIF (Prolaktin-Inhibiting faktor), der stimulerer dopamin og hæmmer prolaktin. Når barnet sutter på brystvorten og fjerner mælk fra brystet, hæmmes PIF og prolaktinniveauet kan dermed stige og mælkeproduktionen kan opretholdes. FIL er en autokrin feedback mekanisme, der kontrollerer mælkedannelsen lokalt, dvs. mælkeproduktionen hæmmes, når brystet fyldes, mælkeproduktionen er derfor størst lige efter For lidt mælk 5

6 en amning, og kan være meget forskellig fra bryst til bryst alt efter om barnet har diet meget fra brystet eller ej (Bilag 1). Analyse Drengen har ligget hud-mod-hud hos sin mor lige efter fødslen, hvilket er første skridt i den tidlige ammeetablering. Herved øges oxytocinniveauet hos mor og barnets parathed til at die og få godt fat øges. Uforstyret hud-mod-hud lige efter fødslen øger sandsynligheden for en velfungerende amning. Forældrene skal være opmærksomme på de første tegn på, at barnet ønsker at die, gerne med hjælp og støtte af personalet. De skal se efter, om han laver mund og suttebevægelser, savler og søger efter brystet. Ud fra casen fremgår det ikke, om der har været ro på stuen, og om personalet har været der til at vejlejde. Under fødslen er der ingen faktorer, der burde påvirke mælkedannelsen negativt såsom analgetika, blødning, sectio eller retineret placentavæv, så vi må forvente, at vi har at gøre med en kvinde, der er naturligt træt efter en vaginal fødsel, men hun giver i det følgende døgn udtryk for ikke at have overskud til at have barnet hud-mod-hud. Drengen har kun spist en enkelt gang mere i det første døgn. Selvom laktogenese 1 er endokrint styret, ville det have været mere optimalt, hvis det havde været flere gange af hensyn til mælkedannelsen (jf. prolaktinreceptorteorien). Under laktogenese 1 ligger drengen meget hud-mod-hud hos sin far, da mor er træt. Her bør man som fagpersonale være meget opmærksom på at informere om vigtigheden af at ligge hud-modhud hos mor. Vi oplever, at mødrene med god information kan tilsidesætte egne behov, fx træthed, hvis det sker af hensyn til barnet. Drengen har suttet 8 gange i løbet af 2 levedøgn, hvilket jo antalmæssigt er acceptabelt. Casen giver ingen information om drengens sutteteknik og længden af amningerne. Vi ved heller ikke, hvordan mor har oplevet det at amme, har det gjort ondt, har hun mærket vakuum, har der været synkelyde, hvordan har brystvorten set ud efter amning. Personalets opgave må her være at vejlede og støtte. Der skal spørges grundigt ind til, hvordan amningen er gået, og allerhelst skal der være set en eller flere amninger. Da vi ved, at prolaktinniveauet er højere om natten end om dagen, er det vigtigt, at vi opfordrer mor til natamning, også selvom hun er træt. Det samme gælder for hud-mod-hud kontakt. Det er fint, at barnet er hos far, men vi ved at det i denne periode er rigtig vigtigt, at barnet ligger meget hud-mod-hud hos mor. Vi kan ikke ud fra casen se, hvor meget der er blevet ammet om natten i de første 5 dage, og vi ved heller ikke hvor meget hud-mod-hud mor har ligget med drengen. Familien udskrives omkring overgangen fra laktogenese 1 til laktogenese 2, som jo er her hvor mælken begynder at løbe til. Det er en følsom periode, hvor mor er meget påvirkelig pga. hormonelle påvirkninger i hendes krop. For lidt mælk 6

7 I løbet af laktogenese 2 går mælkedannelsen fra at være endokrint reguleret til at blive autokrint styret. En konsekvens af dette er, at mælkemængden styres af udbud og efterspørgsel, hvilket fortsætter over i galaktopoiesen. Forældrene beskriver, at drengen kun har kortvarigt fat ved brystet, hvilket kan være årsag til, at han ikke får stimuleret mælkeproduktionen svarende til hans behov. Dvs. da drengen ikke fjerner den mængde mælk fra brystet, som svarer til hans behov, vil der ikke dannes tilsvarende mængde, og produktionen øges ikke i takt med drengens øgede behov. Vi overvejer også, om drengen overhovedet sutter længe nok til at aktivere oxytocinen og derved sætte gang i nedløbsrefleksen. Da drengen kun sutter kortvarigt, får han formentlig ikke tømt brysterne og får derfor ikke mælkemængden op, fordi PIF-mekanismen ikke bliver hæmmet og dermed stiger prolaktinniveauet ikke tilstrækkeligt. Hvis han ikke får sat gang i PIF/FIL processen, vil der ikke kunne igangsættes en tilstrækkelig mælkeproduktion. Vi vil derfor få en dreng, der ikke vil kunne blive tilfreds ved brystet, og han vil derfor tabe i vægt. Det er igen her problematisk, at drengen kun får kortvarigt fat i brystet. Mor kunne med fordel være blevet vejledt i fx brystmassage og stimulering af brystvorten, så hun herved kunne sætte gang i nedløbsrefleksen, inden barnet lægges til. Dette ville formentligt få barnet til at opleve, at der hurtigere kom mælk, og at han derfor ville die i længere tid og ikke give op inden mælken kommer. På 9. dagen hvor galaktopoiesen skulle begynde og effekten af PIF og FIL fungere, er drengen indlagt og mors mælkeproduktion bliver stimuleret optimalt (drengen sutter ved brystet med lactaid og efterfølgende stimuleres med brystpumpe). Dette står på i flere dage og på trods af det, øges mælkeproduktionen ikke. Drengen dier minimum hver 3. time (med korrekt sutteteknik) og dette sker under vejledning og observation af sygeplejerskerne. Han dier nu ved begge bryster i længere tid, og der gives lact-aid så han bliver han ikke urolig og slipper derfor ikke brystet. Nu burde PIF blive hæmmet og prolaktinniveauet stige og en sufficient mængde mælk produceres. Dette er bare ikke tilfældet. Diskussion I ovennævnte case er der ikke kun en faktor, som kan siges at være årsag til at kvinden ikke opnår en tilstrækkelig mælkeproduktion men flere delårsager. Det er vigtigt i enhver graviditet, at finde ud af om parret ønsker at deres barn skal ammes. Det er ikke nok, at kun den ene part ønsker at barnet skal ammes, det skal være en fælles beslutning da man ved at støtte og opbakning har stor betydning for om amningen lykkes. Man kan med fordel tale med parret om deres forestillinger og ønsker for ernæring af deres barn allerede under graviditeten, som man gør på mange fødesteder. Vi ved, at omkring 29 graviditetsuge er parret mest motiveret for denne samtale. Vi skal dog samtidig være åbne for, at ønsket om at amme kan ændre sig. Et forældrepar kan godt have besluttet i graviditeten, at deres barn skal ammes, men ændre mening de første dage efter fødslen. Beslutningen om at stoppe amning, bør tages efter en For lidt mælk 7

8 grundig snak personale og forældre imellem, så beslutningen tages på baggrund af et informeret valg. I barnet første levedøgn kunne mors bryst have været stimuleret oftere, og barnet ligget mere hud-mod-hud hos mor. Vi må ikke, som personale, være bange for at opfordre en træt mor til, at ligge hud-mod-hud og forsøge at lægge barnet til, hvis barnet viser interesse. Vi skal bruge vores faglighed til at understøtte vores vejledning. Vi skal anerkende hendes træthed, men ikke undlade at vejlede hende, så hun kan træffe et informeret valg. Under indlæggelsen er det vigtigt, at personalet er med ved flere amninger for at kunne guide og vejlede i korrekt sutteteknik, ammestillinger osv. Vi overvejer, om denne familie har fået tilstrækkelig vejledning. De skal både have forstået vejledningen og kunne handle på den. F.eks. er antallet af amninger godt af vide, men hvad er en amning? Der skal tages højde for amningens længde, interval mellem amningerne, er der synkelyde og meget andet. Situationen derhjemme, inden familien indlægges, har været tilspidset, da barnet har været grædende og forældrene har været trætte. Forsøget på at give drengen mad og få ham til at falde til ro, er ikke lykkes. Den dårlige stemning mellem forældrene, som sygeplejersken oplever, kan meget vel udspringe af den dårlige cirkel, de er havnet i. Vi overvejer også, om parret måske ikke har været enige om at barnet skulle ammes, eller mor måske har givet op på et tidligere tidspunkt end far. Måske er dette også en af årsagerne til, at det aldrig lykkedes at få denne amning rigtig etableret? Hvis mor inderst inde ikke ønsker at amme, kan vi gøre hvad som helst, og hun vil ikke få mælk pga. hendes blokering. Det vigtigste er, at hun træffer et informeret valg, dvs. at hun har modtaget og forstået fordelene ved at amme. Ud fra vores teoretiske viden, kan det undre os, at på trods af rigtig mange gode tiltag (lact-aid og stimulering), kommer mælkemængden aldrig ordentlig op. Man kunne have overvejet, om man skulle forsøge at klæde barnet af og starte forfra. Dette kræver selvfølgelig en grundig samtale med forældrene, hvor ønsket om amning afdækkes. Konklusion Vi kan ud fra ovenstående konkludere, at amning er meget kompleks og påvirkes af mange faktorer. Vi skal som fagpersoner bruge vores faglige viden til at vejlede, så forældrene forstår vigtigheden af hud-mod-hud, tidlig og hyppig amning, korrekt sutteteknik og vigtigheden af at få tømt brystet (udbud-efterspørgsel). Hvis forældrene ikke er ordentligt vejledt og kan handle på denne vejledning, kan det føre til at barnet taber sig over 10 % og derfor skal genindlægges. Det er også vigtigt, at vi som personale er med til at skabe de mest optimale fysiske og psykiske rammer omkring familien, og tager udgangspunkt i den enkelte families situation. For lidt mælk 8

9 Bilag 1 Mælkeproduktionens stimulation (Sundhedsstyrelsen, 2009) For lidt mælk 9

10 Kilder Riordan, J., & Wambach, K. (2010). Breastfeeding and Human Lactation (4. udg.). Jones and Bartlett Publishers. Sundhedsstyrelsen. (2009). Amning en håndbog for sundhedspersonale (1. oplag 2. udg.). For lidt mælk 10

Amning af det sent præmature barn

Amning af det sent præmature barn Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

UDMALKNING. Udmalkning

UDMALKNING. Udmalkning UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at

Læs mere

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

TRIVSEL HOS DET RASKE BARN

TRIVSEL HOS DET RASKE BARN Obligatorisk opgave i Tværfagligt Kursus i Amning 2012 2013 Udarbejdet af: Anette H. Carstens. Kirsten Hebsgaard. Lene Marie Grønbæk Sally Anne Green. Sabine Heiberg. TRIVSEL HOS DET RASKE BARN Indledning:

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser

Læs mere

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.

Læs mere

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

IBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard

IBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard IBCLC Ammekursus 2012/ 2013 Det suttesvage barn Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok Vejleder: Stine Roldgaard 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case... 3 3.

Læs mere

Neonatal dehydrering

Neonatal dehydrering Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>> Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste

Læs mere

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

Amning og farmakologi

Amning og farmakologi Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark

Ammepolitik i Region Syddanmark Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56 Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer

Læs mere

Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering

Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering Epiduralanalgesi under fødslen og ammeetablering Case Susanne har netop født parrets andet barn til termin på hospitalet. Fødslen forløb ukompliceret, men Susanne havde undervejs brug for en epiduralblokade.

Læs mere

Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Etablering af amning ved tungebåndsproblemer

Etablering af amning ved tungebåndsproblemer Tværfagligt kursus i amning Komiteen for Sundhedsoplysning Etablering af amning ved tungebåndsproblemer Udarbejdet af: Vejleder: Dato: Maria Teresa Mateos Olesen, Sundhedsplejerske område Amager, Stine

Læs mere

Barnets og familiens trivsel i centrum

Barnets og familiens trivsel i centrum Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2012 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012 15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Undgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg

Undgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg Undgå adskillelse af mor og barn Vores erfaringer fra udviklingsprojektet Undgå adskillelse af mor og barn Ved neonatalsygeplejersker Janika Vijayam, Stine Rahr og Natasha Olsen Medicinsk videnskab Lokal

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i vellykket amning en vejledning til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Amning efter brystoperation

Amning efter brystoperation Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik

EN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik EN FÆLLES INDSATS Amme og trivselspolitik Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Herning Kommuner

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden

Læs mere

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen

15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Forældrenes oplevelser af fødegangene Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger LUP fødende 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Reeksamen August 2016

Reeksamen August 2016 Reeksamen August 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 12. 08. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Den tidlige barselsperiode

Den tidlige barselsperiode N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten

Læs mere

LUP Fødende Kvinder

LUP Fødende Kvinder Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

SIMON KARAS-JENSEN Født 24.02.2003 med dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte

SIMON KARAS-JENSEN Født 24.02.2003 med dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte SIMON KARAS-JENSEN Født 24.02.2003 med dobbeltsidig læbe-gumme-ganespalte Simon 3 måneder gammel Simon i dag 2007 næsten 4 år Her er Simon 2 dage gammel Og her er så billedet taget af Rigshospitalets fotograf

Læs mere

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

Barsels- og efterfødselsambulatoriet Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forældre og Fødsel. Kejsersnit

Forældre og Fødsel. Kejsersnit Forældre og Fødsel Kejsersnit forældre & Forældre fødsel og Fødsel Kejsersnit Kejsersnit og hvad så? Kejsersnit Denne pjece indeholder en række praktiske råd og vink til dig, der lige har født ved kejsersnit,

Læs mere