Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pattegrises tilvækst dag 0 til 2"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer efter at soen gik i gang med at fare. Perioden ophører cirka 8 timer senere. Herefter har pattegrisene igen en tydelig tilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP UDGIVET: 14. MAJ 2013 JONAS FROM ANDERSEN Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Reproduktion / Management Sammendrag Pattegrise har en god tilvækst i de første 16 timer efter faringens begyndelse. Herefter har de en periode på cirka otte timer, hvor de næsten ingen tilvækst har, inden de igen opnår samme tilvækst, som de havde, før de gik i stå. Det ser ud til, at alle pattegrise uanset fødselsvægt oplever denne periode med lav tilvækst, og at det samme gælder for pattegrise født henholdsvis tidligt og sent i fødselsrækkefølgen. Der var således ikke noget hos pattegrisene, der kunne forklare perioden med den lave tilvækst. Pattegrisene viste lav tilvækst på samme tidspunkt i forhold til faringens begyndelse, så det kan være en faktor hos soen, der fremkalder perioden med lav tilvækst, og ikke en faktor hos pattegrisene. Perioden med lav tilvækst faldt ikke sammen med, at der blev foretaget kuldudjævning, så håndtering af pattegrisene forklarede heller ikke begyndelsen eller afslutningen på perioden med lav tilvækst. Da pattegrisene hverken vokser eller taber sig i denne periode, er der sandsynligvis tale om, at søerne har en periode med lav (men ikke ophørt) mælkeydelse. 1

2 Hos søer med farefeber i form af høj temperatur efter faring voksede pattegrisene ikke, mens søerne havde feber. Dette omfattede hyppigt en anden periode end netop fra de 16 til 24 timer efter fødsel af første gris. Hos søer uden forhøjet temperatur var perioden med lav tilvækst efter 16 timer tydelig. Farefeber forklarede således heller ikke perioden med lav tilvækst. Tidligere undersøgelser har vist, at pattegrise optager nok råmælksantistoffer (IGG) uanset fødselsvægt. Perioden uden tilvækst kan til gengæld få stor betydning for, hvor meget energi pattegrisene optager efter kuldudjævning. Baseret på disse resultater kan der være stor risiko for, at små pattegrise i store kuld ikke får nok mælk, hvis de som anbefalet flyttes til mindsteammer 12 timer efter fødsel, og mindsteammerne selv begyndte at fare for cirka 16 timer siden. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr samt journalnr.: 3663-U Baggrund Pattegrise har størst risiko for at dø de første tre døgn efter fødsel. De seneste års forskningsresultater har vist, at pattegrisene optager tilstrækkeligt med råmælksantistoffer (1) (2), men at energimangel på grund af for lidt mælk belaster nogle af pattegrisene (3). En ny vinkel på dette forhold er kommet frem, da en undersøgelse med 23 kuld ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet (AU-DCA) viste, at pattegrisene ikke havde nogen tilvækst fra 15 til 33 timer efter faringen begyndte (4). I undersøgelsen blev 69 pattegrise (tre pattegrise pr. kuld) vejet flere gange dagligt. Fra 15 timer efter fødsel af første gris var der en periode på 18 timer, hvor pattegrisene ikke voksede. Det var derfor relevant at undersøge, om dette fald i tilvækst er generelt for danske søer og pattegrise, og om det rammer alle pattegrise i et kuld, eller om bestemte pattegrise i kuldet bør have ekstra opmærksomhed. Hvis faldet i tilvækst forekommer i flere besætninger, kan der gives flere forklaringer på dette: 1. Så længe soen stadig er i gang med at fare, så udskilles der oxytocin, og så er der hele tiden lidt råmælk til rådighed til pattegrisene. Store og små pattegrise kan frit gå til yveret og optage råmælk, og herefter falde i søvn igen, så der bliver plads til næste gris. Hvis søerne begynder at have regelmæssige diegivninger omkring 16 timer efter fødsel af første gris, får de mindste pattegrise herefter problemer med at få en plads ved yveret under diegivningerne og så får de for lidt mælk. Hvis denne hypotese er korrekt, skal perioden med lav tilvækst kun ses hos små pattegrise. 2

3 2. Det er muligt, at søerne giver mindre mængde mælk i en periode fra de er færdige med at udskille råmælk, og indtil de begynder at danne somælk. Hvis denne hypotese er gældende, skal alle pattegrise rammes på samme tidspunkt i forhold til fødslen af første gris i kuldet, uanset om de er store eller små, og uanset om de fødes tidligt eller sent i faringsforløbet. 3. Kuldudjævning foretages ofte cirka 12 timer efter faring (5). Hvis dette forstyrrer den begyndende rangorden, kan perioden uden tilvækst forklares med, at der bliver uro ved yveret, så søerne ikke lægger mælk ned til pattegrisene, fra kuldudjævning og indtil der er dannet en ny rangorden. Hvis denne hypotese er gældende, skal perioden med lav tilvækst sætte ind samtidig med, at der lægges nye pattegrise til soen. 4. Det er muligt, at nogle pattegrise dier søer, der får farefeber, og derfor holder op med at give mælk. Hvis pattegrisene hos søer med farefeber får negativ tilvækst, indtil de syge søer bliver behandlede og kommer til at give mælk igen, kan disse syge søer forklare, at pattegrisene i gennemsnit har lav tilvækst i en periode. Hvis dette er tilfældet, skal søer med farefeber forklare perioden med lav tilvækst, mens pattegrise hos søer uden farefeber ikke skal have lav tilvækst i denne periode. Hvis perioden uden tilvækst skyldes, at søerne giver meget lidt mælk i denne periode, kan det være medvirkende til, at især de mindste pattegrise dør hurtigt efter fødsel. De mindste pattegrise i store kuld forventes at være de pattegrise, der har sværest ved at få nok mælk i perioden inden kuldudjævning. Selv om pattegrisene flyttes til mindsteammer 12 timer efter fødsel, vil kuldudjævning ikke redde en sulten gris, hvis mindsteammen begyndte at fare for 16 timer siden. Generelt om soens mælkeydelse: Når soen farer, har der været mælk i yveret igennem de sidste timer (7). Oxytocin udskilles under faringen og bevirker, at der løbende udskilles råmælk til pattegrisene, efterhånden som de bliver født. Jo tidligere i fødselsrækkefølgen at pattegrisene fødes, jo færre kuldsøskende skal pattegrisene konkurrere med omkring optagelsen af råmælk. Den tidlige råmælk har et tørstofindhold på 40 pct., der især består af protein i form af råmælksantistoffer (8). Tørstofindholdet falder herefter lineært i løbet af 24 timer til cirka 20 pct. tørstof, som er mælkens indhold igennem resten af diegivningen. Mængden af energi, der er til rådighed for pattegrisene, afhænger imidlertid af både tørstofindholdet pr. ml mælk, som er godt beskrevet (8, 9), og af mængden af mælk pr. tidsenhed, som er yderst ufuldstændigt beskrevet. Fra dag 1 stiger mælkeydelsen langsomt indtil omkring to uger efter faring, hvorefter den stabiliserer sig på et niveau, der giver en kuldtilvækst på 2-3 kg/dag, hvilket kan omregnes til liter mælk pr. dag (11). Denne undersøgelse skulle afklare, om perioden med manglende tilvækst hos nyfødte pattegrise kunne påvises i en produktionsbesætning. Hvis perioden med lav tilvækst forekom i besætningen, skulle det undersøges, om alle pattegrise blev påvirket lige meget uanset fødselsvægt. Om muligt skulle det også undersøges, om det er soen der ikke giver mælk, eller om det er pattegrisene, der ikke optager mælken. 3

4 Materiale og metode Undersøgelsen er gennemført i én produktionsbesætning på 950 årssøer med høj sundhedsstatus. Der var kun 1. og 2. kuldssøer i besætningen. Søerne farede i traditionelle kassestier med boks. 13 søer indgik i undersøgelsen, efterhånden som de gik i gang med at fare. Alle 223 levendefødte pattegrise blev registreret ved fødsel med tidspunkt for fødsel og sonummer og blev øremærket og vejet. Herefter blev alle levende pattegrise i stien vejet med cirka to timers interval i de følgende 40 timer. Pattegrisene blev vejet i en spand på en digital køkkenvægt af mærket Soehnle Attraction, der kan veje op til 5 kg. Vægten blev noteret i hele gram. Køkkenvægten blev kontrolleret med et 200 grams lod to gange dagligt, i de tre døgn undersøgelserne blev foretaget. Vægten viste ved alle vejninger, at loddet vejede 201 gram. Splitmalkning for råmælk blev ikke gennemført for de kuld, der deltog undersøgelsen. Kuldudjævning blev holdt på et minimum, og primært gennemført ved fraflytning af pattegrise fra søerne. Efter 48 timer ophørte undersøgelsen og øremærkerne blev klippet af pattegrisene. De fleste dataanalyser er udelukkende gennemført for de 165 pattegrise, som overlevede diegivningen, og som blev hos soen efter kuldudjævning, således at de stadig diede egen mor 40 timer efter fødsel. I dataopgørelserne er pattegrisene inddelt i en række klasser. Vægtklasse for pattegrise, der stadig diede moderen efter 40 timer: Lille Fødselsvægt under g (48 pattegrise) Mellem Fødselsvægt mellem og (57 pattegrise) Stor Fødselsvægt over g (54 pattegrise) Seks pattegrise blev ikke vejet korrekt ved fødsel. Fødselstidspunkt for pattegrise, der stadig diede moderen efter 40 timer: Tidligt: Gris født senest 1 time efter fødsel af første gris (35 pattegrise) Sent: Gris født mindst 4 timer efter fødsel af første gris (70 pattegrise) De 60 pattegrise, der blev født mellem 1 og 4 timer efter fødsel af første gris, indgik ikke i beregningen af effekt af fødselstidspunkt. Resultaterne er præsenteret grafisk uden statistisk behandling 4

5 Resultater og diskussion Der indgik data for 13 søer med 223 levendefødte og 15 dødfødte pattegrise. 11 søer farede med 1. kuld, mens to søer var 2. kuldssøer. En oversigt over søer og pattegrise fremgår af tabel 1. Der er en kolonne med resultater for alle 223 levendefødte pattegrise i kuldene, og en kolonne for de 165 pattegrise, som stadig var hos egen mor 40 timer efter fødsel, og som dermed indgik i dataanalyserne. Tabel 1. Oversigt over alle pattegrise født i undersøgelsen og over de pattegrise, der indgår i dataanalyserne. Alle levendefødte grise født af de 13 søer De pattegrise, der stadig var hos soen 40 timer efter fødsel Antal søer 13 Antal levendefødte pattegrise i alt Fødselsvægt, g/gris Varighed af faring, timer 7 Levendefødte pattegrise pr. kuld. 17,2 Dødfødte pattegrise pr. kuld 1,2 Antal pattegrise hos soen 40 timer efter fødsel af første gris - 12,8 De 13 søer fik i gennemsnit 18,4 pattegrise pr. kuld, hvoraf 17,2 pattegrise var levendefødte. Fødselsvægten på g/gris er 100 gram højere end resultatet fra den senest publicerede afprøvning med angivelse af fødselsvægt (7), hvor gyltenes levendefødte pattegrise i gennemsnit vejede g/gris, mens pattegrise født af søer ældre end 1. kuld vejede g/gris. Fødselsvægten var højere for de 165 pattegrise, der stadig var hos egen mor 40 timer efter faring end for alle de 223 levendefødte pattegrise. Dette skyldes, at de mindste pattegrise blev flyttet til opsamlingssøer ved kuldudjævningen og derfor udgik af opgørelserne. Efter 40 timer var der i gennemsnit 12,8 pattegrise pr. kuld. Dette svarer til, at 74 pct. af alle levendefødte pattegrise stadig diede egen mor efter 40 timer. De resterende pattegrise omfattede fire døde pattegrise og 65 pattegrise, der blev flyttet fra søerne ved kuldudjævning. Én gris døde, efter at den var flyttet, og tæller således med som både flyttet og som død. Varigheden af de enkelte faringer fremgår af figur 1, mens kuldstørrelsen og den gennemsnitlige fødselsvægt for grisene hos de 13 kuld grise fremgår af figur 2. 5

6 Varighed af faring, timer Levendefødte pattegrise i kuldet Figur 1. Varighed af faring for de 13 søer i forhold til kuldstørrelsen. Figur 1 viser, at kuldstørrelsen varierede mellem 13 og 20 pattegrise, mens varigheden af faring målt som tiden mellem fødsel af første og sidste gris i kuldet varierede mellem 2,25 og 12 timer. Da der kun var én faring, der varede under 4 timer, er de sidste fødte pattegrise i de følgende analyser defineret som pattegrise født mindst 4 timer efter fødsel af første gris i kuldet Gns. fødselsvægt. G/gris Levendefødte grise pr. kuld Figur 2. Den gennemsnitlige fødselsvægt for levendefødte pattegrise hos de 13 søer i forhold til kuldstørrelsen. De 11 blå markeringer angiver 1. kuldssøer. De to røde markeringer angiver 2. kuldssøerne. Figur 2 viser den gennemsnitlige fødselsvægt pr. gris i forhold til antal levendefødte pattegrise i kuldet. Pattegrisene født af de to 2. kuldssøer (røde mærker i figuren) var som forventet tungere end pattegrise født af 1. kuldssøerne (7) (10). Den gennemsnitlige fødselsvægt pr. gris i de enkelte kuld varierede mellem og g/gris. Den mindste levendefødte gris vejede 470 g og overlevede ikke de to timer til den næste vejning. Én gris på 584 g vejede 720 g 40 timer efter fødsel. Den tog 6

7 således 23 pct. (136 g) på i tilvækst, hvilket er den dobbelte procentuelle tilvækst i forhold til gennemsnittet på 12 pct., jvf. figur 4. Den største gris vejede g ved fødsel og g 40 timer senere. Den havde således taget 194 g på de første 40 timer (8 pct. af fødselsvægten). vægt/gram Pattegrisenes alder i timer Figur 3. Pattegrisenes gennemsnitlige vægt ved vejning de første to døgn. Der vises et gennemsnit for alle 223 fødte pattegrise. Alle pattegrise blev fortsat vejet, selv om de blev flyttet til andre søer. Figur 3 viser det rå gennemsnit for alle 233 pattegrise i undersøgelsen i forhold til fødslen af den enkelte gris (alder). Kurven er således påvirket af en række faktorer, som korrigeres væk i de følgende analyser. Denne figur kan kun vise, om perioden med lav tilvækst kunne genfindes i produktionsbesætningen. Pattegrisene voksede i en periode efter fødsel. Herefter kom en periode med lav eller endda negativ vækst, hvorefter grisene så fortsatte med at vokse igen. Udviklingen svarer til de resultater, der tidligere blev observeret ved AU-DCA (4), og underbygger, at der er tale om et generelt forhold for nyfødte pattegrise. Det er hermed relevant at gå videre med at undersøge datamaterialet for, om muligt at forklare årsagen til, at pattegrisene har lav tilvækst i en periode efter fødsel. Sikkerhed på vejningerne Den gennemsnitlige tilvækst i undersøgelsen var g pr. 2-timers-interval. Da det antages, at pattegrise optager 10 g mælk pr. diegivning, vil vejning af en gris enten lige før eller lige efter en diegivning påvirke pattegrisens vægt betydeligt i forhold til pattegrisens gennemsnitlige vægtkurve. Hvis en gris er meget urolig ved vejning, kan en enkelt aflæsning også blive usikkert bestemt. Vægtudviklingen over flere vejninger vil dog stadig være troværdig. 7

8 Test af hypoteserne bag perioden med lav tilvækst Hypotese 1. Hypotesen er, at så længe soen stadig føder pattegrise, udskiller den løbende oxytocin, så den hele tiden lægger mælk ned. Herved vil der hele tiden være lidt mælk til rådighed i yveret, så pattegrise af alle størrelser kan gå til yveret og suge lidt mælk fra hver patte, og efterfølgende falde i søvn igen. På den måde er der hele tiden god plads ved yveret, så selv de mindste pattegrise har adgang til yveret. Når søerne begynder at have faste mælkenedlægninger, hvilket forventes at ske omkring 16 timer efter faring, er der sjældent plads til de mindste pattegrise ved yveret under diegivningerne. Hvis hypotese 1 er gældende, skal de største pattegrise fortsætte med at vokse, mens de mindste pattegrise går i stå eller taber i vægt. Dette fremgår ikke af figur 4, der viser vægten ved stigende alder for pattegrise der er opdelt som den mindste, den mellemste og den største tredjedel af de pattegrise, der stadig diede egen mor efter 40 timer. For at kunne sammenligne tilvæksten, er alle vejninger omregnet til procent af fødselsvægten for den pågældende gris Pattegrisenes vægt i % af fødselsvægten Lille Mellem Stor Pattegrisenes alder i timer Figur 4. Pattegrisenes procentvise vægtudvikling i forhold til om pattegrisen var lille, mellem eller stor ved fødsel. Lille = <1.250 g, mellem = g, stor = >1.550 g. Der var henholdsvis 48, 57 og 54 pattegrise i grupperne. Figuren indeholder kun de pattegrise, der stadig var hos egen mor 40 timer efter fødsel. Vægten er angivet i forhold til alderen for den enkelte gris. I figur 4 er pattegrisenes vægt omregnet til procent af fødselsvægten. Herved bliver startpunktet for små, mellem og store pattegrise sammenfaldende, og tilvæksten ses som procent af startvægten. Dette skulle medføre, at kurverne bliver lettere at sammenligne. Trods stor forskel i fødselsvægt imellem små, mellem og store pattegrise (henholdsvis 850, og g/gris), er vækstkurverne 8

9 næsten identiske, når de omregnes til procent af fødselsvægten. Tilvæksten de første 40 timer i alle tre grupper af pattegrise udgør 12 pct. af fødselsvægten. Selv om antallet af pattegrise pr. målepunkt i figur 4 er mindre end antal grise pr. målepunkt i figur 3, og variationen derfor bliver større, er perioden med lav tilvækst fortsat tydelig i forhold til den tilfældige variation, og perioden med nedsat tilvækst kan ses for grisene, uanset om de var små, mellem eller store ved fødsel. Hypotese 1 om manglende plads ved yveret til de mindste pattegrise er således ikke den sandsynlige årsag til, at pattegrisene i gennemsnit har en periode uden tilvækst. Hypotese 2. Det kan tænkes, at søerne ikke giver mælk, i en periode efter at de er færdige med at danne råmælk, men endnu ikke er kommet i gang med at danne somælk. Hvis denne hypotese skal være sandsynlig, skal vækststoppet ses på samme tidspunkt i forhold til fødsel af første gris i kuldet, uanset om pattegrisene er født tidligt eller sent i fødselsrækkefølgen. Figur 5 viser pattegrisenes vægt set i forhold til timer efter fødsel af første gris. Pattegrisene er delt op i de pattegrise, der blev født indenfor én time efter fødsel af første gris i kuldet, og de pattegrise der er født senere end fire timer efter fødsel af første gris. Der indgår kun pattegrise, hvis de fortsat diede egen mor 40 timer efter fødsel. Perioden med væksthæmning sætter ind hhv. 16 og 18 timer efter fødsel af første gris for grise født hhv. tidligt og sent i faringsforløbet og ophører på samme tidspunkt. Trods forskellen i tidspunkt for start på perioden med væksthæmning, så der det ud til, at tidspunktet for fødsel af første pattegris er med til at bestemme tidspunktet for væksthæmningen. Dette kan med stor sandsynlighed relateres til soen, mens de enkelte grises tilvækst kan være afhængige af tidspunktet for egen fødsel, men forventes at være uafhængig af tidspunkt for fødsel af første gris i kuldet. 9

10 Vægt, kg Timer efter fødsel af første gris i kuldet Tidlig 35 grise Sen - 70 grise Figur 5. Vægtudvikling i forhold til om pattegrisen blev født tidligt eller sent i faringsforløbet. Tidlig omfatter 35 pattegrise født indenfor 1 time efter at første gris i kuldet blev født (første gris i kuldet er med i denne gruppe), mens sen omfatter 70 pattegrise, der blev født mindst fire timer efter fødsel af første gris. Der indgår kun pattegrise, der stadig diede egen mor 40 timer efter fødsel. Figur 5 viser, at perioden, hvor der er lav tilvækst i figur 3, også kan ses, efter at pattegrisene er delt op i pattegrise født tidligt og sent i faringsforløbet. De førstefødte pattegrise har en svag tilvækst de første 16 timer efter fødsel af første gris, og går så helt i stå de næste 10 timer. Herefter har de en god tilvækst. Ud fra at de førstefødte pattegrise oplever mindst konkurrence i de første timer efter fødsel, var det forventet, at disse ville klarer sig bedst lige efter fødsel. For de senest fødte pattegrise er der en tydelig tilvækst fra fødsel og indtil cirka 18 timer efter fødsel af første pattegris i kuldet. Herefter ses der ikke nogen vækst før efter 26 timer efter fødsel af første gris. Det sene tidspunkt for indsættelse af den lave tilvækst i figur 5 i forhold til figur 3 og 4 skyldes, at figur 5 viser vægten i forhold til, hvornår første pattegris blev født (tid efter start på faring), mens figur 3 og 4 viser vægten i forhold til den enkelte pattegris alder. Figur 5 understøtter hypotese 2 om, at det er soen, der bestemmer pattegrisenes tilvækst. Forklaringen er sandsynligvis, at søerne giver mindre mælk fra timer efter igangsat faring, fordi udskillelsen af råmælk ophører, men at dannelsen af somælk endnu ikke er kommet rigtigt i gang. De sent fødte pattegrise er alle født mindst fire timer, efter at soen begyndte at fare. Derfor sker første vejning af disse pattegrise, først fire timer efter at soen begyndte at fare. De sent fødte pattegrise vejer 100 g mere i gennemsnit end de tidligt fødte pattegrise. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på dette, som ikke er observeret i tidligere undersøgelser (1) (2). De sent fødte pattegrise har også en højere tilvækst lige efter fødsel end de tidligt fødte pattegrise. Dette er også overraskende, da de sent fødte pattegrise forventes at have mere konkurrence fra flere pattegrise ved yveret end de tidligt fødte pattegrise. To timer efter fødsel af første gris var der ét kuld med store pattegrise, der ikke blev vejet. Dette forklarer hullet ved to timer i kurven for tidligt fødte pattegrise. 10

11 Perioden med lav tilvækst i figur 5 varer i 8-10 timer, mens perioden var 18 timer i undersøgelsen fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Det bør undersøges, om denne forskel i varighed er tilfældig på grund af de få pattegrise i forsøgene, eller om faktorer indenfor management, fodring, opstaldning eller andet kan forklare variationen. Hvis der findes en forklaring på forskellen, kan det måske være en fordel for pattegrisene at gøre perioden med manglende tilvækst kortest mulig. Hypotese 3. Hypotese 3 er, at når kuldudjævningen foretages cirka 16 timer efter faring (5), så forstyrrer tilsætningen af pattegrise den begyndende dannelse af rangorden. Dette vil give ny uro ved yveret inden diegivning, og søerne vil så undlade at give mælk til pattegrisene, indtil der er dannet en ny rangorden. Værdien af hypotese 3 kan analyseres på basis af figur 6, 7 og 8. For hver so vises gennemsnitsvægten pr. gris i forhold til tidspunktet for fødsel af første gris. Der indgår kun pattegrise, der stadig var hos soen 40 timer efter fødsel. Derfor vil gennemsnitsvægten afhænge af, om der er flyttet små eller store pattegrise fra soen. Figurerne er opdelt for søer, der passede pattegrise med lav, middel eller høj fødselsvægt for at blive mere overskuelige. Figurerne har således forskellig skala på y-aksen. Figur 7, 8 og 9 angiver gennemsnitsvægten for pattegrisene i kuldet hos den enkelte so. En so kan føde små pattegrise i starten og herefter større pattegrise, eller soen kan omvendt føde store pattegrise i starten og herefter mindre pattegrise. Det betyder, at mens faringen endnu er i gang kan en ændring i gennemsnitsvægten skyldes fødsel af en stor eller lille gris, i stedet for at skyldes tilvækst (eller vægttab) for de allerede fødte pattegrise. Derfor er gennemsnitsvægtene først vist i figur 6, 7 og 8, når cirka 90 pct. af pattegrisene i kuldet var født. 11

12 B 1040 Vægt, gram A D C Timer efter fødsel af første gris i kuldet Figur 6. Pattegrisenes gennemsnitlige vægt hos de tre søer med de mindste pattegrise ved fødsel. Vægtudviklingen er vist i forhold til, hvornår soen fødte første gris. Der er kun angivet målepunkter fra det tidspunkt, hvor næsten alle pattegrise i kuldet var født. Der indgår kun data for de pattegrise, der stadig var hos egen mor 40 timer efter fødsel. A. 10 pattegrise fraflyttet so nr B. 4 pattegrise fraflyttet so nr C. 6 pattegrise fraflyttet so nr pattegrise tilsat. D. 4 pattegrise fraflyttet so nr pattegrise tilsat. 12

13 E F G Vægt, gram B C D A Timer efter fødsel af første gris i kuldet Figur 7. Gennemsnitsvægte fordelt pr. so for de søer, der passede pattegrise der i gennemsnit vejede til g ved fødsel. Vægten er angivet i forhold til, hvornår soen fødte første gris. Der er kun angivet målepunkter fra det tidspunkt, hvor cirka 90 pct. af pattegrisene i kuldet var født. Der indgår kun data for de pattegrise, der stadig var hos egen mor 40 timer efter fødsel. A. 6 pattegrise fraflyttet so nr B. 2 pattegrise fraflyttet so nr. 965 C. 1 gris død hos so nr. 965 D. 4 pattegrise fraflyttet so nr E. 2 pattegrise døde hos so nr. 966 henholdsvis 6 og 8 timer efter farestart F. 2 pattegrise fraflyttet so nr ,9 6 timer efter farestart. G. 4 pattegrise fraflyttet so nr ,7 6 timer efter farestart. 13

14 Vægt, gram F D G E C B A Timer efter fødsel af første gris i kuldet Figur 8. Gennemsnitsvægte fordelt pr. so for de søer, der passede de pattegrise, der i gennemsnit vejede mest ved fødsel. Vægten er angivet i forhold til, hvornår soen fødte første gris. Der er kun angivet målepunkter fra det tidspunkt, hvor cirka 90 pct. af pattegrisene i kuldet var født. Der indgår kun data for de pattegrise, der stadig var hos egen mor 40 timer efter fødsel. A. 4 små pattegrise fraflyttet so nr. 804 og én pæn gris tilsat. Herefter var der 16 pattegrise i kuldet. B. 3 pattegrise fraflyttet so nr C. 2 pattegrise fraflyttet so nr D. 2 pattegrise fraflyttet so nr E. 4 pattegrise fraflyttet so nr F. 9 pattegrise fraflyttet so nr. 38. Der var herefter kun 9 store pattegrise tilbage. G. En gris fraflyttet (1.250 g ved flytning) og en gris tilsat (1.400 ved tilsætning) so nr

15 Hypotese 3 forudsætter, at perioden for lav vækst sætter ind, når der flyttes pattegrise til soen, uanset hvornår dette sker efter fødsel af første gris. Selv om hver af kurverne nu kun omfatter 12 pattegrise i gennemsnit, kan perioderne med lav tilvækst fortsat observeres. Hos 10 af søerne er der ingen sammenhæng imellem tidspunktet for en eventuel fraflytning eller tilsætning af pattegrise. I figur 8 ses, at hos sonr. 885 ophører tilvæksten, netop efter at soen har afgivet først tre og så to pattegrise. Hos so nr. 831 og so nr. 987 i figur 6 begynder tilvæksten igen, netop hvor der tages pattegrise fra soen. Hypotese 3 må derfor forkastes. Hypotese 4. Hypotese nr. 4 er, at det er farefeber hos soen (MMA), der medfører perioden, hvor pattegrisene ikke vokser. Hermed skal farefeber opstå cirka 16 timer efter fødsel af første gris, og medføre, at de syge søer giver mindre mælk indtil farefeber ophører cirka 8 timer senere. Ophøret af farefeber kan skyldes, at tilfældet diagnosticeres og behandles. Søernes rektaltemperatur blev målt hver 6. time det første døgn efter fødsel af første gris. I tabel 2 og 3 sammenholdes højeste målte temperatur hos hver af de 13 søer med pattegrisenes vækstkurve vurderet ud fra figur 6, 7 og 8. Hos de syv søer i tabel 2 blev der ikke målt rektaltemperaturer over 39,5 o C i løbet af det første døgn. Hos seks af disse syv søer havde pattegrisene perioder med en pæn tilvækst, men alle kuldene havde perioden med lav tilvækst. Tabel 3 omfatter de seks søer, der havde en periode med en temperatur over 39,5 C (MMA). Hos fem af disse seks søer med MMA var der lange perioder med lav tilvækst hos pattegrisene. Søerne med MMA (tabel 3) havde meget korte perioder, hvor pattegrisene voksede, og disse vækstkurver kan ikke forklare den observerede periode med manglende tilvækst mellem 16 og 24 timer efter fødsel af første gris. Det er i stedet pattegrisene hos de raske søer, hvor deres periode med lav vækst forklarer pattegrisenes tilvækst. Således kan MMA ikke forklare, hvorfor pattegrisene i undersøgelsen havde en periode, hvor de ikke voksede. Det er overraskende, at der er så mange søer med en periode med forhøjet temperatur, hvor pattegrisene overhovedet ikke har nogen tilvækst i to døgn, men hvor dødeligheden fortsat er lav. 15

16 Tabel 2. Søer uden MMA. Højeste temperatur målt hos søerne sammenholdt med pattegrisenes vækstkurver jf. figur 6, 7 eller 8. Røde data viser søer, hvor der IKKE var sammenhæng mellem rektaltemperatur og pattegrisetilvækst. Sonr. Højeste rektaltemperatur ( o C) Normal tilvækst = perioder med tydelig tilvækst Ingen tilvækst = lange perioder uden tilvækst Kommentar Rødt angiver manglende forventet sammenhæng imellem temperatur og tilvækst ,3 Tilvækst Fin sammenhæng ,0 Tilvækst Fin sammenhæng ,3 Tilvækst Fin sammenhæng ,4 Tilvækst Fin sammenhæng ,7 Tilvækst Fin sammenhæng ,5 Ingen tilvækst fra 12 timer efter Lav temperatur og lav tilvækst. Fig. 7 fødsel af første gris ,7 Tilvækst Fin sammenhæng Tabel 3. Søer med MMA. Højeste temperatur målt hos søerne sammenholdt med pattegrisenes vækstkurver jf. figur 6, 7 eller 8. Røde data viser søer, hvor der IKKE var sammenhæng mellem rektaltemperatur og pattegrisetilvækst. Sonr. Højeste rektaltemperatur ( o C) Normal tilvækst = perioder med tydelig tilvækst Ingen tilvækst = lange perioder uden tilvækst Kommentar Rødt angiver manglende forventet sammenhæng imellem temperatur og tilvækst. 2 Fig. 8 Normal temperatur i starten. 39,6 målt 21 Ingen tilvækst fra 8 til 32 timer efter fødsel af første gris. Fin sammenhæng Vægttab mellem 22 og 24 timer. timer efter fødsel af første gris. 38 Normal temperatur i Ingen tilvækst efter 10 timer Fin sammenhæng Fig. 8 starten. 39,6 målt 18 timer efter fødsel af første gris) ,8 (38,7 indtil 19 timer Negativ tilvækst til 24 timer efter Fin sammenhæng Fig. 8 efter fødsel af første gris) faring ,7 Lav tilvækst fra 12 til 36 timer Fin sammenhæng. Fig. 6. efter fødsel af første gris ,9 Ingen tilvækst før 34 timer efter Fin sammenhæng Fig. 7. faring ,7 Tilvækst Høj temperatur men pæn tilvækst 16

17 Konklusion De nyfødte pattegrise havde en stabil tilvækst de første cirka 16 timer efter fødsel af første gris. Denne periode med tilvækst blev afløst af en periode på cirka 8 timer, hvor pattegrisene havde lav tilvækst. Herefter udviste pattegrisene en tydelig tilvækst igen. Denne udvikling svarede til, hvad der tidligere er fundet i en undersøgelse ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, og antyder, at denne vækstkurve kan gælde for pattegrise i en del af de danske sobesætninger. Uanset fødselsvægt så voksede pattegrisene igen, når de blev cirka et døgn gamle. Da især små pattegrise kan have svært ved at få plads ved yveret i store kuld, forstærker en periode uden mælkeydelse risikoen for, at de mindste pattegrise dør på grund af energimangel og underafkøling. Når man opdeler pattegrise i tidligt og sent fødte pattegrise, så begyndte og sluttede perioden med lav tilvækst på samme tidspunkt i forhold til at soen indledte faringen. Dette må skyldes, at det er en faktor hos soen, der styrer tilvæksten og tidspunktet for, hvornår tilvæksten ophører. Den mest sandsynlige forklaring er, at soen yder mindre mælk i denne periode. Hvis lav mælkeydelse er årsagen, og man flytter 12 timer gamle små pattegrise til en so, der begyndte at fare for 12 timer siden, må det forventes, at de tilsatte pattegrise ikke får ret meget mælk de næste 12 timer. Det forhold, at pattegrisene sjældent ligefrem taber sig i perioden med lav tilvækst, tyder på, at pattegrisene stadig får mælk nok hos soen til at dække behovet til bevægelse og varme. 17

18 Referencer [1] Risum, D. (2003): Kolostrumoptagelse hos nyfødte pattegrise. Veterinært speciale. Den kongelige veterinær- og landbohøjskole. [2] Müller, R. L. W. (2011): Kolostrums indvirkning på pattegrises overlevelse. Master s Thesis. University of Copenhagen. 92 pp. [3] Thorup, F. og Lybye, M. (2012): sammenligning af en tidlig og en almindelig mindsteammeso. Meddelelse nr. 944, Dansk Svineproduktion. [4] Krogh, U.; Flummer, C.; Jensen, S. K.; Theil, P. K. (2012): Improving piglet survivability by altered maternal nutrient supply for transition sows. European Association for Animal Production, 63rd Annual Meeting. Book of Abstracts. 43. [5] Thorup, F. (2004): Optimal alder for ammesøer til 1-2 dage gamle pattegrise. Meddelelse nr. 667, Dansk Svineproduktion. [6] Thorup, F. (1998): Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten. Erfaring nr. 9804, Dansk Svineproduktion. [7] Sørensen, G.: (2012): Ekstra foder til drægtige søer i fire uger før faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion. [8] Klobasa, F.; Werhahn, E.; Butler, J. E. (1987): Composition of sow milk during lactation. Journal of animal science. 64, [9] Thorup, F.; Purup, S.; Sørensen, M. T.; Sejrsen, K.; (2003): Vækstfaktorer i somælk en pilotundersøgelse. Notat nr Dansk Svineproduktion. [10] Thorup, F. ; Musse, S. L. (2010): Piglet survival depends on relative birth weight. Proceedings 21.th IPVS congress, Vancouver, Canada [11] Hansen, A.V.; Strathe, A. B.; Kebreab, E.; France, J.; Theil, P. K.; (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows- A Bayesian approach. Journal of Animal Science. [12] Vinther, J. (2012): Landsgennemsnit for produktivitet I svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr.: 1231 //NJK// 18

19 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus Sæt turbo på din splitmalkning Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus Hvorfor fokus på råmælk? 1. Energi 2. Antistoffer Immunoglobuliner (Alle søer) Hvide blodlegemer (Egen mor) 3. Forbereder tarmen Stopper mavesyre

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk

Læs mere

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR. 1097 Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere