DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer"

Transkript

1 DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer

2 2

3 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand eller nævning. Folketinget har bestemt, at det ikke alene er juristers synspunkter og opfattelser, der skal være afgørende i retssager. Derfor er der lavet regler om, at der skal medvirke lægdommere i bestemte straffesager. Det er en meget ansvarsfuld og ind imellem vanskelig opgave at være med til at dømme andre mennesker. En borgerpligt Hvis du bliver udtaget som lægdommer, kan du som udgangspunkt ikke frasige dig hvervet. Det er en borgerpligt. Hvis du har interesse i at blive lægdommer, skal du kontakte din kommune, som hvert fjerde år udarbejder en liste med navne på borgere, som indstilles til hvervet. Opgavens indhold og omfang Man bliver udpeget som lægdommer for en periode på fire år. Som lægdommer har man samme indflydelse som de juridiske dommere på, om den anklagede skal dømmes, og hvilken straf han eller hun skal have. I langt de fleste tilfælde bliver man indkaldt som domsmand. I enkelte sager er lægdommerne indkaldt som nævninge. Læs mere om forløbet af domsmandssager og nævningesager på de næste sider. En lægdommer medvirker i gennemsnit fire gange i løbet af et år. Med venlig hilsen Danmarks Domstole 3

4 4

5 HVAD ER EN LÆGDOMMER? danskere er med til at dømme andre, så domme ikke afsiges i en lukket kreds af fagfolk. Sådan vælges lægdommerne Hver kommune har et udvalg, der hedder grundlisteudvalget. Dette udvalg udpeger hvert fjerde år et antal borgere, som de mener, udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen og skønnes egnede til at være lægdommere. Disse borgere optages på en liste, der kaldes grundlisten. Fra listen bliver de kommende lægdommere fundet ved lodtrækning i Østre og Vestre Landsret. Betingelser for at blive lægdommer For at blive lægdommer skal du være uberygtet og have valgret til Folketinget. Det betyder, at du skal være over 18 år, og at du ikke må være straffet for alvorlige lovovertrædelser. Retten undersøger alle, der udpeges som lægdommere, for at sikre sig, at de ikke står i Kriminalregistret. Alle lægdommere bliver registreret i Det Centrale Rettighedsregister, og retten vil få besked, hvis du i løbet af perioden på de fire år bliver sigtet for en alvorlig forbrydelse. 5

6 Hvis du fylder 70 år inden for de kommende fire år, kan du ikke blive lægdommer. Det samme gælder, hvis du på grund af åndelig eller legemlig svagelighed, herunder tunghørhed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at følge med i, hvad der bliver sagt i retten. For at sikre, at Danmarks Domstole er uafhængige, kan ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte i ministerier, centraladministration, politiet, fængselsvæsnet, Folkekirken og øvrige anerkendte trossamfund, ikke være lægdommere. En borgerpligt Som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Det er et borgerligt hverv, som du skal udføre, hvis du er udpeget. Man kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i visse stillinger, som generelt er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan opfylde opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, kan du også søge om fritagelse. Det er retspræsidenterne i Østre eller Vestre Landsret, der tager stilling til, om du kan blive fritaget. Du skal sende din ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig. Sådan indkaldes domsmænd og nævninge Retten indkalder det nødvendige antal domsmænd eller nævninge til hver sag. I nogle tilfælde indkalder retten også suppleanter, der kan træde til, hvis en lægdommer bliver syg. Det sker typisk i sager, der varer flere dage. Alle lægdommerne er registreret i rettens sagsbehandlingssystem, og det er systemet, der styrer, hvem der bliver indkaldt til en straffesag. Den, der står øverst på domsmandslisten og ikke har været indkaldt inden for de seneste fire år, bliver udtrukket til sagen. Når alle på listen har været indkaldt, begynder systemet forfra på listen. 6

7 DOMSMANDS ERKLÆRINGER Som domsmand får du en erklæring, som du skal underskrive. Her lover du på ære og samvittighed, at du opmærksomt vil følge med under sagen og dømme, som du finder ret og sandt efter loven og beviserne. Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Hvis du ikke kan møde fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt. Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig. Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger. 7

8 OFFENTLIGHED Som hovedregel er alle retsmøder offentlige, og alle retssager fremlægges og forhandles mundtligt. Udeblivelse og inhabilitet Hvis du udebliver uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand til at tage din plads. Da der er mange involverede i sagerne tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere er forsinkelser meget generende og ressource krævende. En domsmand eller nævning, der udebliver fra et retsmøde uden lovligt forfald fx pga. pludseligt opstået sygdom, risikerer at få en bøde af retten. Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i eller påvirket af sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, så er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold. 8

9 Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk. Det kan fx skyldes, at tiltalte og lægdommeren tidligere har haft en konflikt om et pengespørgsmål. Det er de juridiske dommere, der afgør, om du kan fortsætte, eller om en anden lægdommer skal tilkaldes. Betaling af lægdommere Som lægdommer får du for tiden kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet. Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport. Hvis du benytter offentlig transport, får du dækket udgiften til en standardbillet. Hvis du selv kører, får du statens laveste takst for kørsel i bil eller på cykel. Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-boks. At være domsmand og nævning er en mulighed for at beskæftige sig med noget andet, end man gør i hverdagen. Som at bytte job fire dage om året. 9

10 10

11 DOMSMANDS- SAGER I de straffesager i byretten, hvor lægdommere deltager, er der altid to domsmænd og en juridisk dommer. Lægdommere har altså flertal og deltager på lige fod med juridiske dommere. Hvilke straffesager er domsmandssager? Alle straffesager begynder i byretten. Domsmænd skal medvirke i de straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren vil kræve frihedsstraf. Hvis anklagemyndigheden kun vil kræve bøde, medvirker domsmænd som hovedregel ikke med mindre sagen har indgribende betydning for den tiltalte, eller hvis sagen har særlig offentlig interesse. Hvis den anklagede har erkendt sig skyldig og ønsker sagen afgjort som tilståelsessag, medvirker der heller ikke domsmænd. Så er det den juridiske dommer, der afgør sagen alene. Hvis den dømte eller anklagemyndigheden ønsker at anke til landsretten, vil der oftest også medvirke domsmænd i landsretten. Når både byretten og landsretten har behandlet en sag, kan sagen normalt ikke behandles igen. Derfor er landsrettens dom den endelige. Højesteret behandler kun straffesager, hvis Procesbevillingsnævnet på den dømtes eller anklagerens anmodning har givet tilladelse til, at landsrettens dom kan 11

12 indbringes for Højesteret. Højesteret kan ikke tage stilling til om den anklagede er skyldig eller ej, men kun til straffens art og længde. Der medvirker ikke lægdommere i Højesteret. Sådan forløber en domsmandssag I byretten medvirker der to domsmænd og en juridisk dommer. Den juridiske dommer er retsformand. I landsretten medvirker der tre juridiske dommere og tre domsmænd. Den ene af de juridiske dommere er retsformand. Retsformanden sidder altid i midten, og det er retsformanden, der styrer retsmødet. Inden dommere og lægdommere går ind i retslokalet, holder de et kort møde Rets formanden orienterer om navnene på de tiltalte, anklageren, forsvareren, vidnerne og de personer, forbrydelsen er gået ud over. Her har lægdommeren lejlighed til at oplyse, om der er noget, der eventuelt forhindrer ham/hende i at medvirke. Anklagemyndigheden har beskrevet tiltalen i et anklageskrift, der bliver udleveret til hvert medlem af retten. Som lægdommer får du først anklageskriftet i hånden, når du møder. I landsretten får du udleveret en kopi af byrettens dom, som også indeholder tiltalen. Som domsmand skal du underskrive en erklæring, hvor du lover opmærksomt at følge med i det, der foregår i retten og dømme ud fra det, du finder bevist og i øvrigt følge loven. Retsmødet begynder med, at anklageskriftet eller den dom, der er blevet anket, bliver læst op. Herefter kan anklageren blive bedt om eller selv ønske at give mere information om sagen, men som regel går man straks over til at se på beviserne i sagen. Beviserne er det centrale i enhver straffesag. Først bliver den tiltalte afhørt, og derefter bliver vidnerne afhørt. Dokumenter, som har betydning for sagen, bliver gennemgået og vist for både domsmænd og juridiske dommere. Hvis du gerne vil have flere oplysninger, kan du stille spørgsmål, men du skal først bede om ordet hos retsformanden. Når retten har hørt og set alle beviser, gør først anklageren og derefter forsvareren rede for, hvordan de ser på sagen. Det kaldes proceduren. Inden dommerne trækker sig tilbage for at afgøre sagen, får den tiltalte mulighed for at komme med en afsluttende udtalelse. 12

13 PÅKLÆDNING I RETTEN Alle juridiske dommere bærer kapper under retsmøderne. Dommere må ikke give udtryk for religiøse eller politiske tilhørsforhold. Når du er domsmand, deltager du i sagens vurdering og afgørelse på lige fod med de juridiske dommere. Domsmændene medvirker ikke kun ved selve sagens afgørelse, men også ved nogle af de beslutninger kendelser der eventuelt skal træffes under retsmødet. Som domsmand skal du tage stilling til, om den anklagede er skyldig i det, han eller hun er tiltalt for. Du kan også komme til at tage stilling til, om en handling er begået med forsæt med vilje eller om der er tale om strafbar uagtsomhed uforsigtighed. Du er også med til at afgøre, hvilken straf den tiltalte skal have, og om straffen skal være betinget eller ubetinget. Derimod er det alene de juridiske dommere, der afgør, om tiltalte skal betale erstatning, og om tiltalte skal varetægtsfængsles efter dommen. Anklagemyndighedens opgave er at bevise, at tiltalte er skyldig. Hvis der er rimelig begrundet tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal han eller hun frifindes. Når du skal bedømme sagen, må du kun lægge vægt på det, der bliver sagt i retten. Der er ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten. 13

14 Sådan afgøres domsmandssager Domsmændene og de juridiske dommere gennemgår i fællesskab sagen, når bevisførelsen og proceduren er overstået. De diskuterer, hvad de har set og hørt inde i retssalen og holder eventuelt afstemninger, inden dommen kan afsiges. Det kaldes votering. Tilhørerne må ikke overvære voteringen. Både domsmænd og juridiske dommere har tavshedspligt om, hvad der bliver talt om under voteringen. Du må altså ikke fortælle andre, hvad der er blevet sagt. Det er strafbart at videregive eller bruge oplysninger fra voteringen. Du må heller ikke tage sagens dokumenter eller kopier af dokumenterne med, når du forlader retten. Under voteringen tages der først stilling til, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig. Hvis I når frem til, at den tiltalte er skyldig, beslutter I hvilken straf, den tiltalte skal have. I beslutter også, om straffen skal være betinget eller ubetinget, og om der skal gælde andre særlige vilkår. Det er retsformanden, der leder både diskussionerne og en eventuel afstemning. I de fleste sager er der i praksis ikke nogen skarp sondring mellem gennemgangen og diskussionen af sagen og afstemningen. Først gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen. Her har hver enkelt mulighed for at komme med sine synspunkter. Det er vigtigt, at du ikke holder dig tilbage, men klart giver udtryk for din mening, når det gælder beviserne og de spørgsmål, der kan være tvivl om. Alle indlæg i samtalen kan give anledning til kommentarer fra de øvrige. Sådan en uformel samtale giver ofte et klart billede af, hvordan hver enkelt dommer ser på sagen. Derfor vil en egentlig afstemning være overflødig, og retsformanden kan nøjes med at konstatere, at der er enighed om resultatet. Hvis dommerne ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, som det kan være tilfældet i landsretten, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte både hvad angår skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Retsformanden stemmer sidst, og yngste domsmand stemmer først. Afstemningen er mundtlig, og resultatet bliver skrevet ned og underskrevet af både de juridiske dommere og domsmændene. Selve dommen bliver formuleret af den/de juridiske dommere. Domsmændenes navne bliver aldrig nævnt i dommen. Hvis der ikke har været enighed om afgørelsen, har mindretallet ret til at få gjort opmærksom på dette i dommen. Det sker ved en 14

15 SÅDAN SER EN DOMSMANDSRET UD Domsmand Dommer Domsmand I byretten Dommer Domsmand Dommer Domsmand Dommer Domsmand I landsretten Der skal være stemmeflertal for enhver afgørelse. Hvis stemmerne står lige, gælder det resultat, som er bedst for den tiltalte. bemærkning om, hvordan den eller de pågældende har stemt. Det kaldes dissens. Navnene på den eller de, der har været uenige i afgørelsen, nævnes ikke. Når dommen skal afsiges, bliver konklusionen læst op i retten. Alle i lokalet skal stå op imens. Hvis der er afgivet dissens til dommen, gør retsformanden opmærksom på det efter domsafsigelsen. En dissens kan nemlig have betydning, når den tiltalte eller anklagemyndigheden skal overveje, om de vil anke dommen. I enkelte tilfælde bliver dommen ikke afsagt med det samme. I så fald behøver lægdommeren ikke nødvendigvis komme til domsafsigelsen. Som domsmand er der ikke noget, du skal læse på, inden du møder i retten. 15

16 16

17 NÆVNINGESAGER Der er nævningesager ved både by- og landsret. Hver nævning skal stående udtale: Det lover jeg på ære og samvittighed. Nævningesager Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller sager, hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. I praksis er det oftest alvorlige straffesager, hvor der er rejst tiltale for fx drab, særlige grove tilfælde af brandstiftelse, voldtægt eller røveri. Nævningesagerne begynder ved byretten og kan ankes til landsretten. Den tiltalte kan vælge, at sagen skal føres som en domsmandssag og ikke som en nævningesag. I byretten består et nævningeting af tre juridiske dommere og seks nævninge og i landsretten af tre juridiske dommere og ni nævninge. En af de juridiske dommere er retsformand og har til opgave at lede retssagen. Nævninge og dommere sidder adskilt fra hinanden i retslokalet, indtil voteringen finder sted. Nævningene sidder i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Når nævningene kommer ind i retslokalet, får de udleveret anklageskriftet og sagens andre dokumenter. Disse dokumenter må ikke tages med uden for retslokalet før voteringen. Som nævning må du heller ikke udlevere dokumenter til andre eller tage dokumenterne med hjem. Nævningene må ikke tale med andre om sagen uden for 17

18 BORGERLIGT OMBUD At være lægdommer er et ombud, som man bliver pålagt af det offentlige. Det vil sige, at man har pligt til at modtage hvervet. retslokalet, før dommen er afsagt. I retslokalet må du kun have samtale eller forbindelse med dommerne. Retsmødet i en nævningesag i byretten indledes med, at anklageskriftet bliver læst op. I landsretten bliver byrettens dom læst op. Derefter skal du som nævning love, at du vil følge sagen opmærksomt, og dømme som du finder det rigtigt efter loven og på grundlag af de beviser, der bliver lagt frem i sagen. Hver nævning svarer hver for sig stående: Det lover jeg på ære og samvittighed. 18

19 Anklageren skal kort redegøre for tiltalen, og derefter begynder bevisførelsen. Den tiltalte afhøres, og herefter afhøres eventuelle vidner. Dokumenter, der har betydning for sagen, bliver gennemgået og lagt frem. Lige som i domsmandssager har du mulighed for at stille spørgsmål til dem, der afhøres, efter du har fået ordet af retsformanden. Nævningene deltager ikke i afgørelse af spørgsmål, der har med forløbet af retssagen eller bevisførelsen at gøre. Skyldsspørgsmålet Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. Til slut får den tiltalte mulighed for at få ordet. I nævningesager bliver spørgsmålet om skyldig eller ikke skyldig afgjort af nævningene og dommerne i fællesskab. Det sker under ledelse af retsformanden i et lokale uden for retssalen. Hver dommer og hver nævning har en stemme. Nævningene afgiver deres stemme først. Retsformanden beder hver enkelt nævning om hans ellers hendes stemme i den rækkefølge, nævningene er blevet udtaget. Derefter stemmer dommerne sådan, at retsformanden stemmer til sidst. Afgørelsen om skyldsspørgsmålet kaldes skyldkendelsen. Kendelsen skal angive, hvor mange af henholdsvis dommere og nævninge, der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse. For at en tiltalt kan blive dømt i byretten skal mindst fire nævninge og to juridiske dommere stemme for. I landsretten skal mindst seks nævninge og to juridiske dommere stemme for. Kendelsen skal indeholde grunden til, at man er nået til resultatet, og hvis der ikke er enighed, skal også mindretallets synspunkter anføres. Hvis nævninge og dommere kommer frem til, at tiltalte ikke er skyldig, bliver den tiltalte straks frikendt af retten. 19

20 Fastsættelse af straffen Hvis den tiltalte bliver fundet skyldig, fortsætter retssagen inde i retssalen ved, at anklageren og forsvareren udtaler sig om, hvilken straf eller anden sanktion tiltalte skal have. De kan også inddrage andre forhold, der ikke tidligere har været grund til at inddrage i retssagen. Begge parter har mulighed for at føre beviser i den forbindelse, men de må ikke rejse tvivl om, at den tiltalte er skyldig eller ej. Derefter får den tiltalte ordet. Nu træder nævningene og dommerne igen sammen i et lokale uden for retssalen. Her skal de afgøre, hvilken straf og eventuelt andre sanktioner, den tiltalte skal idømmes. Det afgøres af nævningene og dommerne i forening. Det er retsformanden, der leder mødet. Når der skal stemmes om straf og sanktioner, har de juridiske dommere tilsammen lige så mange stemmer som nævningene. Afstemningen i byretten foregår på den måde, at to nævninge og en dommer skiftevis stemmer nævningene stemmer først. 20

21 SÅDAN SER EN NÆVNINGESAG UD Dommer Dommer Dommer Nævninge + I byretten I landsretten Først afgøres skyldsspørgsmålet. Hvis den tiltalte findes skyldig, afgøres straffen og eventuelt andre sanktioner derefter. I landsretten stemmer tre nævninge og en dommer på skift. Når det gælder strafudmålingen, og der er lige stemmetal, gælder det resultat, som er det bedste for den tiltalte. Byrettens dom kan ankes til landsretten, og hvis anken også omfatter spørgsmålet om den tiltaltes skyld eller uskyld, medvirker der nævninge i landsrettens behandling af sagen. Hvis anken alene gælder straffens længde eller fejl under selve retssagen, behandles ankesagen med tre domsmænd. Reglerne om domsmænd og nævninge er med til at sikre, at et bredt udsnit af befolkningen tager del i det store ansvar, det er at vurdere skyld og bestemme straf. 21

22 HELSINGØR HILLERØD DANMARK ER INDDELT I DANMARK ER INDDELT 24 I 24 RETSKREDSE RETSKREDSE UNDER Vestre Landsret HOLBÆK Østre Landsret R HOVEDTINGSTED AFDELINGSKONTOR BORNHOLM ROSKILDE ODENSE NÆSTVED HJØRRING DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE UNDER HJØRRING SVENDBORG LYNGBY L Vestre Landsret Østre Landsret AALBORG Højesteret NYKØBING FALSTER Østre Landsret FREDERIKSBERG HOVEDTINGSTED AALBORG THISTED Sø- og GLOSTRUP Handelsretten AFDELINGSKONTOR FREDERIK GLOSTRUP KØBENHAVN KØ HOBRO Tinglysningsretten HOBRO Tinglysningsretten RANDERS VIBORG RANDERS GRENAA VIBORG Vestre Landsret HOLSTEBRO AARHUS GRENAA Vestre Landsret HERNING AARHUS HELSINGØR HELSINGØR HILLERØD HORSENS HILLERØD HORSENS BORNHOLM HOLBÆK KOLDING ESBJERG ODENSE ROSKILDE HOLBÆK ROSKILDE KOLDING ODENSE NÆSTVED EV NÆSTVED DANMARK ER INDDELT I 24 RETSKREDSE UNDER HADERSLEV SVENDBORG SVENDBORG SØNDERBORG TØNDER SØNDERBORG NYKØBING FALSTER DA I2 Vestre Landsret Østre Landsret HOVEDTINGSTED AFDELINGSKONTOR NYKØBING FALSTER 22

23 DANMARKS DOMSTOLE ORGANISATIONSDIAGRAM Højesteret Vestre Landsret Østre Landsret Sø- og Handelsretten Tinglysningsretten Grønlands Domstole Byretterne Retten på Færøerne Den Særlige Klageret Procesbevillingsnævnet Dommerudnævnelsesrådet Bibeskæftigelsesnævnet Domstolsstyrelsen Brugen af nævninge i dansk ret stammer fra I 1937 supplerede man med domsmænd. 23

24 DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Version 2, 1. oplag 2015 Grafisk design og produktion: BystedFFW Tryk: PrinfoHolbæk Fotograf: Kristian Brasen Oplag: ISBN:

VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING. Vejledning for lægdommere

VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING. Vejledning for lægdommere VELKOMMEN SOM DOMSMAND OG NÆVNING Vejledning for lægdommere VELKOMMEN SOM LÆGDOMMER Du er blevet udtaget som lægdommer. Det betyder, at du fra 1. januar 2016 kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager

Læs mere

Vejledning til domsmænd og nævninger

Vejledning til domsmænd og nævninger Vejledning til domsmænd og nævninger Juli 2007 Domstolsstyrelsen Trykt i 11.000 eksemplarer Design: Communikanten Tryk: VesterKopi Indhold Indledning... 5 Udtagelse til hvervet som lægdommer.... 6 Udtagelse

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side

Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

STATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene

STATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene STATUSNOTAT om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldssagerne... 3 2.1

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne personer har derfor som udgangspunkt pligt til at virke som lægdommere.

Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og de udtagne personer har derfor som udgangspunkt pligt til at virke som lægdommere. Civil- og Politiafdelingen Dato: 23. november 2010 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2009-4030-0096 Dok.: TKP40718 Vejledning til grundlisteudvalg om udarbejdelse af grundlister 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret

Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret Januar 2012 2 De bydes hermed hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/ nævning) i Københavns Byret. De

Læs mere

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet: Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-173 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument

Læs mere

Statistik for 1. halvår 2010

Statistik for 1. halvår 2010 Statistik for 1. halvår 2010 1 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 1. halvår 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Statistik for Danmarks Domstole 2013

Statistik for Danmarks Domstole 2013 Statistik for Danmarks Domstole 2013 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2013 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSV 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0587 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008 Forslag til

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

RET GODT AT VIDE. for journalister om domstolene DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN

RET GODT AT VIDE. for journalister om domstolene DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN XX RET GODT AT VIDE DANMARKS DOMSTOLE FOR RET OG RETFÆRDIGHED DOMSSTOLSSTYRELSEN Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon: 70 10 33 22 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk ISBN: 978-87-92551-47-4

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE

TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE TÆT PÅ DANMARKS DOMSTOLE FAKTA OM DANMARKS DOMSTOLE Danmarks Domstole Højesteret To landsretter 24 byretter To specialiserede domstole: Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten Retten på Færøerne, Grønlands

Læs mere

Retternes virksomhed

Retternes virksomhed Retternes virksomhed 8 Retternes virksomhed Tabel 7. Antallet af pådømte straffesager i. instans i de enkelte byretskredse og ved terne 2000 Criminal cases tried at the lower courts and the High Courts

Læs mere

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1. København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager.

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse i civile sager og straffesager. Civile sager 2. instans Anke 253, stk. 4 og 5, jf. stk. 3 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Straffesager

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 Sag 199/2015 Advokat A kærer Vestre Landsrets kendelse om afbeskikkelse af ham som forsvarer i sagen: Anklagemyndigheden mod T og Sag 200/2015 Advokat

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005

REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 JUSTITSMINISTERIET FORSKNINGSENHEDEN August 2006 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR 2005 TIL 31. DECEMBER 2005 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1008 af 24/10/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-4000-0021 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 Sag 360/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Merethe Stagetorn, beskikket) og T3 (advokat Michael

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, med de ændringer, der følger af 5 I lov nr. 1313 af 27. november 2013,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb m.v.) VI MARGRETHE

Læs mere

KEND DIN RET. RetsLex

KEND DIN RET. RetsLex KEND DIN RET RetsLex Domstolsstyrelsen 2012 INDHOLD Forord 3 Rettens arbejde 4 Sagstyper 4 Civile sager 4 Straffesager 5 Fogedsager 6 Skiftesager 7 Tinglysning 7 Notar 8 Straffesagen: 8 Aktører og forløb

Læs mere

D O M. afsagt den 23. april 2014

D O M. afsagt den 23. april 2014 D O M afsagt den 23. april 2014 Rettens nr. 3A-5974/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retternes virksomhed

Retternes virksomhed Retternes virksomhed 114 - Retspleje Tabel 7.1 Antallet af pådømte straffesager i 1. instans i de enkelte byretskredse og ved terne 1999 Criminal cases tried at the lower courts and the High Courts 1999

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 151/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Georg Lett, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17. oktober

Læs mere

Jorgen Jochimsen. Hovedforhandling. isi. 2. udgave. (É3 k THOMSON REUTERS

Jorgen Jochimsen. Hovedforhandling. isi. 2. udgave. (É3 k THOMSON REUTERS Jorgen Jochimsen Hovedforhandling isi 2. udgave (É3 k THOMSON REUTERS Forord Kapitel 1 Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans 17 1.1. Tütalesporgsmalet 18 1.1.1. Tiltalerejsning 18 1.1.2.

Læs mere

Aftale med Ankestyrelsen

Aftale med Ankestyrelsen J.nr.: 850189 KMO/IHO Aftale med Ankestyrelsen om refusion af rejseudgifter Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Politi- og domstolsreform 16. december 2005 Regeringen

Politi- og domstolsreform 16. december 2005 Regeringen Politi- og domstolsreform 16. december 2005 Regeringen Et styrket politi mere og bedre politi Hvorfor en politireform? Et moderne politi, der kan løfte fremtidens nye og øgede krav og udfordringer Ensartet

Læs mere

Orientering for domsmænd

Orientering for domsmænd Orientering for domsmænd om kriminalsagers behandling Marts 2010 1 Jeg byder dig hjertelig velkommen som domsmand ved kredsretterne i Grønland. fremgangsmåde, I skal følge, når I afviklinger af kriminalsager.

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 220/2015 Advokat Casper Andreasen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni

Læs mere

Retternes virksomhed

Retternes virksomhed Retternes virksomhed 06 Retspleje Tabel 6. Antallet af pådømte straffesager i. instans i de enkelte byretskredse og ved terne 998 Criminal cases tried at the lower courts and the High Courts 998 Retskredse

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 Sag 280/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 16. marts

Læs mere

Vejledning om den praktiske behandling af straffesager ved landsretterne

Vejledning om den praktiske behandling af straffesager ved landsretterne Den 20/12-2010 J.nr. 21B-ØL-15-07 J.nr. 21A-VL-27-10 Vejledning om den praktiske behandling af straffesager ved landsretterne Vejledningen finder anvendelse ved behandling af straffesager efter den 1.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 256/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Casper Andreasen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

AM Ø Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

AM Ø Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: AM2016.09.28Ø Kilde: Retspraksis, Landsretterne Emner: vold mod ældre, børn og unge;anke kære og genoptagelse; Stikord: Vold mod børn, slag i bagdelen, anke af indenretlig advarsel, 10 dg bet, pt 1 år,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven

Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven (*) som ændret ved L 2015-02-24 nr. 176 Fremtidige lovændringer: L 2004-06-09 nr. 447, L 2006-06-08 nr. 538, L 2008-06-17 nr. 479, L 2009-06-12 nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. BEK nr 20 af 17/01/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-440-0160 Senere ændringer til forskriften BEK nr 748 af 11/06/2010

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1069 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Senere ændringer til forskriften LOV nr 539 af 08/06/2006

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast

Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Kapitel 6 Lovudkast med bemærkninger 1. Lovudkast Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven m.v. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud) Justitsministeriet 1 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere