Sundhedstilstanden - status og udvikling

Transkript

1 Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et sundere liv, 3) et rigere liv og 4) lighed i sundhed. n I 26 var middellevetiden for en mand 75,9 år og 8,4 år for en kvinde. Danskernes middellevetid er i de sidste 6 år steget betydeligt langsommere end i vore nabolande. n Spædbørnsdødeligheden er faldet betragtelig de seneste 5 år og er nu på under ½ %. Også dødeligheden blandt børn og yngre voksne er faldet. n Danskernes overdødelighed i forhold til vores nabolande er mest udtalt for de årige. n Dødeligheden af lungekræft, KOL, diabetes og skrumpelever (blandt mænd) er steget de sidste 5 år, mens dødeligheden af hjertesygdomme, blodprop i hjernen, infektionssygdomme og selvmord er faldet. n Knap 8 % af voksne danskere vurderede i 25, at deres helbred var virkelig godt eller godt, og 4 % oplyste, at de havde en eller flere langvarige sygdomme heraf havde 11 % meget hæmmende langvarig sygdom. Den selvrapporterede sygelighed er steget siden n Ældregruppen har fået bedre funktionsevne og øget helbredsrelateret livskvalitet. 53 n Blandt yngre falder den helbredsrelaterede livskvalitet. n rapporterer gennemgående at have et ringere helbred end mænd. Det samme gælder personer med kort uddannelse sammenlignet med personer med lang uddannelse. n Antallet af kontakter til alment praktiserende læger er steget støt gennem de seneste år. I 25 var der gennemsnitlig 6,7 kontakter pr. indbygger flere blandt kvinder end blandt mænd. n Antallet af heldøgnsindlæggelser er steget svagt fra 1997 til 26, antallet af skadestuebesøg har stort set været konstant, mens antallet af ambulante kontakter er fordoblet. Sundhed for Alle strategiens (1984) overordnede mål vil danne ramme for gennemgangen af sundheds- og sygelighedstilstanden i Danmark. Målene er velkendte og lyder: Et længere liv (lægge år til livet): måles ved f.eks. middellevetid. Et sundere liv (lægge sundhed til livet): måles ved f.eks. sygdomsforekomst, helbredsstatus, funktionsevne, DALY (disability adjusted life years). Et rigere liv (lægge liv til årene): måles ved f.eks. sundhedsrelateret livskvalitet, (tabte) gode leveår. Lighed i sundhed: måles f.eks. ved forskelle i relation til uddannelsesstatus eller socioøkonomisk status. Desuden medtages enkelte indikatorer, der afspejler befolkningens kontakt til sundhedsvæsenet. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

2 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 Et længere liv Middellevetiden er en central indikator for målet om et længere liv. Udviklingen i middellevetiden afspejler udviklingen i dødelighed i forskellige aldersgrupper og for forskellige sygdomme. Derfor er analyser af dødsårsagsmønstret vigtigt for at kunne uddybe og forklare den stigende middellevetid i Danmark, samtidig med at Danmarks placering i forhold til nabolandene bliver relativt dårligere. Middellevetid Middellevetiden for et land i et bestemt år er det antal år, en nyfødt kan forventes at leve, hvis det fremover udsættes for dødsraterne i det pågældende år og fra det pågældende land. Middellevetiden har i mange år været anvendt som en indikator for et lands sundhedstilstand. Den kan måles pålideligt i de fleste lande og kan derfor bruges i internationale sammenligninger. Figur 4.1. Middellevetiden i Danmark for mænd og kvinder, Middellevetid (år) Kilde: Juel og Christensen, Ugeskr Læger I 184 erne var middellevetiden i Danmark for mænd godt 4 år og for kvinder godt 43 år, en forskel på 2,7 år (figur 4.1). I 26 var middellevetiden steget til 75,9 år for mænd og 8,4 år for kvinder, en forskel på 4,5 år. Det må betragtes som imponerende, at mennesket, som den eneste art på jorden, har formået at fordoble sin levetid på blot 15 år. Stigningen er sket med forskellig hastighed (1). Fra 184 erne til 189 erne steg middellevetiden i gennemsnit for både mænd og kvinder knap to måneder hvert kalenderår og forskellen mellem mænd og kvinder var 2-3 år. Fra 189 erne til 195 erne fordobledes den gennemsnitlige årlige tilvækst i middellevetiden til mere end fire måneder hvert år, og forskellen mellem mænd og kvinder var stadig 2-3 år. Siden 195 har udviklingen i middellevetiden for mænd og kvinder været forskellig. I 196 erne, 197 erne og 198 erne steg middellevetiden for danske mænd kun et par uger hvert år. I de seneste 1-15 år har mænd haft en årlig stigning i middellevetiden på omkring et par måneder, den samme stigning som i perioden før 19. s middellevetid steg i 198 erne og 199 erne også kun med et par uger hvert år, men stigningen er i de seneste år øget til omkring 1½ måned årligt. Denne forskellige udvikling for mænd og kvinder har bevirket, at kvinders middellevetid fra at være tre år længere end mænds i 195 erne var seks år længere i 198 erne og nu er ca. 4½ år længere end mænds. Danmark var før 195 blandt de lande i verden med de længste middellevetider (2). Men i anden halvdel af 19- tallet har fremgangen i Danmark været mindre end i andre lande. Sammenlignet med syv nabolande har udviklingen i Danmark siden 197 været bekymrende. Danske mænd lå i den bedste halvdel i 197 sammen med Sverige, Norge og Holland, men er siden da blevet overhalet af de fleste lande og har nu sammen med Finland den laveste middellevetid. For danske kvinder har udviklingen været endnu værre. Fra en placering i midten blandt nabolandene i 197 har de danske kvinder nu den klart laveste middellevetid (figur 4.2). Blandt 2 OECD lande har Danmark en ugunstig placering (figur 4.3). Danske mænd er nummer 18 blandt de 2 lande, og der er næsten tre års forskel op til Schweiz og Sverige med de længste middellevetider. Danske kvinder har den laveste middellevetid blandt de 2 lande, og flere lande har en middellevetid, der er tre år længere. Dødelighed Dødeligheden blandt spædbørn (børn under et år) er reduceret betragteligt gennem de seneste 5 år. For 5 år siden døde 2-5 % af børnene i det første leveår, og nu er døde- Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Figur 4.2. Middellevetiden i Danmark og i syv nabolande. og kvinder Middellevetid (år) Danmark Sverige England Tyskland Norge Finland Holland Frankrig Middellevetid (år) Danmark Sverige England Tyskland Norge Finland Holland Frankrig Kilde: Juel, 24. Figur 4.3. Middellevetiden i Danmark og i 19 OECD lande. og kvinder, 24. Schweiz Frankrig Sverige Spanien Australien Schweiz Canada Australien Norge Sverige New Zealand Canada Spanien Italien Holland Norge Italien Finland Storbritannien Østrig Frankrig New Zealand Grækenland Belgien Østrig Grækenland Irland Tyskland Tyskland Holland Belgien Storbritannien Finland Portugal Danmark Irland USA USA Portugal Danmark Middellevetid (år) Kilde: OECD-databasen. Middellevetid (år) 55 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 56 ligheden under ½ %. Danmark med knap 3 dødsfald om året ligger nu placeret nogenlunde midt i gruppen af nabolande, men spædbarnsdødeligheden er dog noget lavere i Norge, Sverige og Finland. Blandt børn og yngre voksne er dødeligheden også reduceret gennem de seneste 5 år, men knap så markant som for spædbørnene. Danmarks placering i forhold til nabolandene har været specielt god i aldersgruppen år. Udviklingen i Danmark i forhold til nabolandene bliver gradvist værre med stigende alder. Forholdene for mænd i aldersgruppen år fremgår af figur 4.4. For 5 år siden lå Danmark klart placeret i den bedste halvdel sammen med Norge, Sverige og Holland. Parallelt i de fire lande indtraf en svagt stigende dødelighed gennem 25-3 år, men mens de øvrige lande oplevede en tendens til fald fra 198, varede det noget længere inden dødeligheden i Danmark begyndte at falde, og til sidst i perioden er Danmark placeret i den dårligste halvdel. Forholdene for danske kvinder i aldersgruppen år ser endnu værre ud (figur 4.4). I 195 erne lå Danmark placeret i midten, og fra 196 til 199 var dødeligheden næsten uændret, hvorefter den begyndte at falde. Omkring 2 har danske kvinder den klart højeste dødelighed og afviger tydeligt fra nabolandene. Det er især i aldersgruppen år, at Danmark har en overdødelighed i forhold til andre lande. For de yngste og for de ældste er dødelighedsmønsteret ikke afvigende. Dødelighed af specifikke sygdomme Forskellige forløb af forskellige sygdomme og dødsårsager har haft betydning for ændringerne i den danske middellevetid og for forskellene i forhold til andre lande. Først gives en række eksempler på udviklingen i Danmark. De udvalgte sygdomme og dødsårsager svarer til de folkesygdomme, hvor der er et vist antal dødsfald, og dertil er udvalgt sygdomme, som er nært knyttet til enkelte risikofaktorer. En høj dødelighed af en sygdom kan skyldes en høj forekomst af sygdommen i befolkningen og/eller dårlig overlevelse af sygdommen. Ser man f.eks. på udviklingen af diabetesdødelighed op til 21, bemærkes en øget dødelighed (figur 4.5). Selv om man har opnået betydeligt bedre behandlingsresultater for diabetes, så afspejles det ikke i dødelighedsudviklingen, fordi diabeteshyppigheden i befolkningen er steget betydeligt. Se tillige tabel 4.1 og figur Det ligger i øvrigt uden for denne rapports rammer at foretage en gennemgribende analyse af de nævnte forhold. For sygdomme relateret til livsstil er udviklingen i dødelig- Figur 4.4. Dødeligheden i aldersgruppen år i Danmark og syv nabolande siden 195. Opgjort særskilt for mænd og kvinder. Aldersstandardiserede rater pr Danmark Sverige England Tyskland Norge Finland Holland Frankrig 1. Danmark Sverige England Tyskland Norge Finland Holland Frankrig Rate pr Rate pr Kilde: Dødsårsagsregisteret Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling heden bekymrende i Danmark. For lungekræft, KOL, levercirrose (mænd) og diabetes er dødeligheden nu langt højere end for 5 år siden (figur 4.5). Kun for lungekræft for mænd har der været en faldende dødelighed i de senere år. For to kræftformer, tarm- og brystkræft, har dødeligheden ændret sig relativt lidt gennem de seneste 5 år, en svag faldende tendens ses for tarmkræft og en næsten konstant dødelighed for brystkræft. For to sygdomsgrupper med stor kønsforskel har der været en stor variation i de seneste 5 år. Trafikulykkerne steg fra 195 og frem til et toppunkt omkring 197 for derefter at falde markant, mens selvmord havde et lavt niveau i 196 erne for at stige jævnt frem mod 198 og så aftage igen til nu det laveste niveau i de seneste 5 år (figur 4.6). For hjertesygdomme og apopleksi har der generelt været tale om en positiv udvikling. Det samme gælder for infektionssygdomme, hvor dødeligheden har været meget lav i en del år, kun afbrudt af en del AIDS dødsfald i starten af 199 erne. For børns vedkommende ses et betragteligt fald i spædbørnsdødeligheden (figur 4.6). De hyppigste dødsårsager er misdannelser og perinatale sygdomme (for tidlig fødsel, umodne lunger, blodforgiftning i nyfødthedsperioden og fødselsskader). For børn over et år er dødeligheden faldet til en tredjedel af niveauet for Ulykker er den vigtigste dødsårsag i alle aldersgrupper (se figur 3.6). Figurerne 4.5 og 4.6 har vist udviklingen i dødeligheden i forskellige dødsårsagsgrupper siden starten af 195 erne for mænd og kvinder i Danmark. Det har klart fremgået, at udviklingen har været forskellig for forskellige sygdomme og dødsårsager. 57 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

6 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 Figur 4.5. Dødeligheden i seks dødsårsagsgrupper for mænd og kvinder i Danmark siden 195*). Aldersstandardiserede rater pr Lungekræft 6 5 KOL Rate pr Rate pr Levercirrose Diabetes 58 Rate pr Rate pr Tarmkræft Brystkræft Rate pr Rate pr *) Dødsårsagsregisteret er kun opdateret til og med 21. Kilde: Dødsårsagsregisteret. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Figur 4.6. Dødeligheden i seks dødsårsagsgrupper for mænd og kvinder i Danmark siden 195*). Aldersstandardiserede rater pr. 1.. Trafikulykker Selvmord Rate pr Rate pr Hjertesygdomme Apopleksi Rate pr Rate pr Rate pr. 1. Infektionssygdomme Rate pr. 1. Spædbarnsdødelighed Drenge 3. Piger *) Dødsårsagsregisteret er kun opdateret til og med 21. Kilde: Dødsårsagsregisteret. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

8 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 Tabel 4.1 viser, hvordan det er gået med Danmarks placering i forhold til de øvrige syv lande. For hver dødsårsagsgruppe vises Danmarks placering i forhold til de øvrige lande fra perioden til perioden For infektionssygdomme er dødeligheden i Danmark meget lav i forhold til nabolandene, og i flere perioder har Danmark placeringen 1 svarende til den laveste dødelighed. Omvendt for lungekræft, KOL (inkl. astma) og levercirrose. Her har udviklingen været ugunstig i forhold til de fleste nabolande. For tarmkræft og brystkræft (kvinder) har dødeligheden siden 195 været høj i Danmark. For hjertesygdomme (inkl. dårligt definerede tilstande) har der været en meget positiv udvikling i de senere år, men det har der også været i nabolandene, så Danmarks relative placering er ikke bedret. Et tilsvarende mønster ses for apopleksi, mens diabetes dødeligheden har været stigende i Danmark, samtidig med at den relative placering er forværret. For trafikulykker har der i alle lande været en meget positiv udvikling med færre trafikdræbte. I Danmark har der siden 198 været et meget kraftigt fald i selvmordshyppigheden, så Danmark nu ikke længere har de højeste selvmordshyppigheder i forhold til nabolandene. Sunde leveår EU besluttede i 25, at ikke blot middellevetiden men også antallet af sunde leveår (Healthy Life Years, HLY) fremover skal være en vigtig strukturel indikator. Indikatoren er et mål for befolkningens forventede levetid med godt helbred, defineret som indenfor en 6-måneders periode ikke at have været begrænset i at udføre de sædvanlige daglige gøre mål pga. helbredsproblemer. I 25 kunne en 65-årig mand således forvente yderligere 13,1 sunde leveår, svarende til 81 % af hans samlede forventede restlevetid og en dansk kvinde yderligere 14,1 sunde leveår (74 % af hendes samlede forventede restlevetid) ( Tabel 4.1. Dødeligheden i udvalgte dødsårsagsgrupper i perioden til perioden Danmarks placering blandt otte lande (Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig og England), (1 bedst, 8 dårligst). Aldersstandardiserede rater pr Lungekræft KOL og astma Levercirrose Tarmkræft Apopleksi Diabetes Infektionssygdomme Selvmord Hjertesygdomme m.m Trafikulykker Brystkræft Lungekræft KOL og astma Levercirrose Tarmkræft Apopleksi Diabetes Infektionssygdomme Selvmord Hjertesygdomme m.m Trafikulykker Kilde: Juel, 24. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Danske mænd og kvinder ligger på en topplacering i forhold til en række EU-lande. Indikatoren tabte gode leveår (se senere) måler både forventet levetid med og uden et helbredsmæssigt problem (f.eks. godt/dårligt selvvurderet helbred, med/uden langvarig belastende sygdom og med/ uden funktionsbegrænsning). sygdomskapitler anvendes de specifikke sygdomsmål. Selv om sygeligheden set ved befolkningens kontakt til sundhedsvæsenet formelt set ikke længere betragtes som en relevant indikator for sygeligheden, medtages der alligevel i dette afsnit udvalgte mål for aktiviteten i sundhedsvæsenet. Et sundere liv Mål for et sundere liv drejer sig i denne fremstilling om den del af WHO s sundhedsdefinition, der vedrører fravær af sygdom, mens den anden halvdel af definitionen om tilstedeværelsen af fysisk, psykisk og social velbefindende (well-being) behandles i det efterfølgende afsnit om et rigere liv. Indikatorerne for et sundere liv kan være registerbaserede eller selvrapporterede, de kan være generelle eller sygdomsspecifikke, og det kan være enkeltstående eller summariske indikatorer. I afsnittet inddrages både registerbaserede og selvrapporterede generelle sygdomsindikatorer, hyppigst enkeltstående mål men til slut i afsnittet inddrages også et summarisk mål (DALY). I de efterfølgende Selvrapporteret helbredsstatus Selvvurderet helbred er et selvstændigt begreb, der har sin egen betydning, og som bør skelnes fra andre mål (f.eks. lægediagnosticeret helbred og funktionsevne). Det er en uafhængig prædiktor for dødelighed og formentlig også for indlæggelser, forbrug af lægemidler, arbejdsløshed, førtidspensionering m.m. (3,4). Både WHO og EUROSTAT anbefaler, at et globalt mål for selvvurderet helbred indgår i nationale og lokale befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed (5,6). I 25 vurderede 79 % af danskere på 16 år eller derover eget helbred som virkelig godt eller godt, 15 % vurderede eget helbred som værende nogenlunde, og 6 % vurderede eget helbred som dårligt eller meget dårligt. vurderer gennemgående eget helbred mere positivt end kvinder henholdsvis 82 % blandt mænd og 77 % blandt kvinder 61 Figur 4.7. Andel (%) med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent Procent år år år 65 år år år år 65 år Kilde: Ekholm et al, 26. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

10 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 62 vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. Med stigende alder aftager andelen, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt (figur 4.7) (7). Fra 1987 til 25 er der sket en lille stigning i andelen med godt selvvurderet helbred i de ældste aldersgrupper. Selvrapporteret sygelighed Gener og symptomer En stor del af befolkningen er generet af forskellige former for gener og symptomer inden for en 14-dages periode men langt fra al denne sygelighed bliver kendt af praktiserende læge eller i sundhedsvæsenet i øvrigt. I 25 angav 8 % af voksne, at de inden for en 14-dages periode havde haft en eller flere gener og symptomer, og 4 % havde endog været meget generet heraf (figur 4.8). De hyppigst angivne gener og symptomer er smerter eller ubehag i nakke/skulder (33 %), smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led (31 %), smerter eller ubehag i ryg eller lænd (3 %), træthed (29 %) og hovedpine (23 %). I alt 61 % havde taget håndkøbs- eller receptmedicin hyppigst i form af smertestillende medicin. Ligeledes inden for en 14-dages periode har 13 % af voksne oplevet at være begrænset i at udføre de daglige gøremål på arbejdet, i hjemmet eller i fritiden, 8 % har haft kontakt til praktiserende læge som følge af generne og symptomerne, og under 1 % har været indlagt på hospital. Ifølge forældres oplysninger har godt en femtedel (22 %) af deres børn på 15 år eller derunder været syge inden for de seneste 14 dage. Sygdomsforekomsten er højst blandt de -2 årige og lavest blandt de 9-12 årige. Drenge er lidt hyppigere syge end piger. Infektionssygdommene dominerer sygdomsbilledet i alle aldersgrupper, men er særlig høj blandt småbørn (7). Langvarig sygdom I 25 angav 4 % af voksne at have en eller flere langvarige sygdomme (af seks måneders varighed eller mere). Det svarer til 1,7 mio. personer. For 96 % af de angive sygdomme havde en læge ifølge svarpersonernes oplysninger sagt, hvilken sygdom det drejede sig om. Det fremgår af figur 4.11, at større andele blandt kvinder end mænd oplyser at have langvarig sygdom, og at forekomsten af langvarig sygdom stiger med stigende alder. I figuren er der sondret mellem, hvor hæmmende sygdommene opleves i dagligdagen. I alt 11 % af befolkningen angiver at have mindst én meget hæmmende langvarig sygdom, 14 % har mindst én lidt hæmmende langvarig sygdom, og 14 % angiver, at de slet ikke er hæmmet af deres sygdom i dagligdagen. Ikke hæmmende langvarige sygdomme dominerer billedet blandt de unge, mens de ældre vurderer, at godt halvdelen af deres sygdomme er meget hæmmende i dagligdagen. Forekomsten af langvarig sygdom er steget fra 33 % i 1987 til 41 % i 2 og er i 25 4 % (tabel 4.2). Udviklingen dækker over såvel stigninger som fald i forekomsten af de Figur 4.8. Hvorledes manifesterer sygelighed sig i den voksne befolkning i løbet af en 14-dages periode. 25. Hele befolkningen (1 %) Gener og symptomer (8 %) Brug af recept- og/eller håndkøbsmedicin (61 %) Meget generende symptomer (4 %) Brug af smertestillende medicin (36 %) Aktivitetsbegrænsning (13 %) Kontakt til prakt. læge som følge af symptomerne (8 %) Kilde: Ekholm et al, 26. Indlagt på hospital (< 1 %) Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Figur 4.9. Forekomst (%) af langvarig sygdom i den voksne befolkning Meget hæmmende Ikke hæmmende Lidt hæmmende 6 5 Meget hæmmende Ikke hæmmende Lidt hæmmende 4 4 Procent 3 Procent Alder Alder Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25. Tabel 4.2. Langvarig sygdom. Udvikling i forekomsten (%) samt antal i befolkningen i Antal i befolkningen i 25 (i 1.) Muskel- og skeletsygdomme Hjerte-kar-sygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Stofskiftesygdomme Skader Psykiske lidelser Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Svulster Sygdomme i urinveje og kønsorganer Infektionssygdomme Blodsygdomme 14 Andre sygdomme En eller flere langvarige sygdomme heraf meget hæmmende Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

12 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 forskellige sygdomsgrupper. Således er forekomsten af stofskiftesygdomme, psykiske lidelser og hudsygdomme steget fra 1987 til 25. Også forekomsten af åndedrætssygdomme og skader er steget. Her ses stigningen først og fremmest i de yngste aldersgrupper. Stigningen i forekomsten af hjerte-kar-sygdomme er især sket i den ældste aldersgruppe. Fra 1987 til 2 steg forekomsten af muskel- og skeletsygdomme især blandt mænd og kvinder i de yngste aldersgrupper, mens der i 25 ses et mindre fald i alle køns- og aldersgrupper. Den eneste sygdomsgruppe, hvor forekomsten er faldet siden 1987, er sygdomme i fordøjelsesorganerne. I 25 havde 11 % af børn under 16 år ifølge forældrenes oplysninger langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse (7). end mænd. Forskellen er størst blandt de årige, hvor kvinder har dobbelt så mange kontakter som mænd. Antallet af kontakter til alment praktiserende læge er steget støt gennem de seneste år for kvinder fra 7,2 kontakter i 1999 til 8, kontakter i 25 og for mænd fra 4,5 kontakter i 1999 til 5,3 i 25. Henvendelsesårsagerne til almen praksis belyses senere i kapitlet (tabel 4.6). Her skal blot nævnes, at hver anden patient, som konsulterer almen praksis, henvender sig med et problem relateret til en af de otte folkesygdomme, og at mere end halvdelen af voksne patienter rapporterer en eller flere af følgende risikofaktorer: rygning, stort alkoholforbrug, uhensigtsmæssig kost, lav fysisk aktivitet, overvægt, skadeligt arbejdsmiljø eller belastet familiesituation (8). 64 Kontakt til sundhedsvæsenet Kontakt til praktiserende læge I 25 havde 86 % af befolkningen kontakt med alment praktiserende læge, svarende til ca. 36 mio. kontakter eller 6,7 kontakter pr. indbygger. har lidt flere kontakter end mænd, henholdsvis 8, og 5,3. Antallet af kontakter stiger stejlt med alderen (figur 4.1). Med undtagelse af de -4 årige har kvinder i alle aldersgrupper flere kontakter Hospitalskontakter I perioden har der for både mænd og kvinder været en svag stigning i antallet af heldøgnsindlæggelser (målt ved udskrivninger) i Danmark. For mænd var stigningen fra godt 45. udskrivninger i 1997 til 54. udskrivninger 1 år senere; for kvinder fra knap 6. til 64. i 26, således, at der i 26 var i alt 1,18 mio. udskrivninger (figur 4.11). De to største sygdomsgrupper er henholdsvis hjerte-kar-sygdomme og ulykker og selvmord (tabel 4.6). Figur 4.1. Gennemsnitligt antal kontakter til alment praktiserende læge blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 25. Gns. antal kontakter Kilde: Danmarks Statistik Der har været en fordobling i antallet af ambulante kontakter fra 1997 til 26. For mænd fra 6. kontakter til 1,2 mio. kontakter og for kvinder fra 8. kontakter til godt 1,6 mio. kontakter. Den ekstraordinære stigning i antallet af ambulante kontakter fra 21 til 22 skyldes bl.a. ændringer i registreringspraksis, idet deldøgnsbegrebet er udgået fra 22, hvorefter deldøgnspatienter registreres som ambulante patienter. Antallet af skadestuebesøg har været nogenlunde konstant siden For mænd har antallet ligget på godt 5. og for kvinder på godt 4.. Der har dog i de seneste fire år været en tendens til et lidt lavere niveau både hos mænd og kvinder. Der er generelt en stigende andel, der har været i kontakt med hospitalsvæsenet med stigende alder (figur 4.12). For drenge og mænd er der fra aldersgruppen 5-14 år en jævnt stigende indlæggelseshyppighed målt ved udskrivninger med stigende alder, mens kvinder på grund af indlæggelser i forbindelse med graviditeter og fødsler har et toppunkt i aldersgruppen år. De ambulante kontakter viser nogenlunde samme mønster, mens der for skadestuebesøgene er et toppunkt i aldersgruppen Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

13 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Figur Antal hospitalskontakter blandt mænd og kvinder Udskrivninger (udsk.), ambulante kontakter (amb.) og skadestuebesøg (skadest.). Note: Personer med bopæl i Danmark, eksklusive raske ledsagere. Kilde: Landspatientregisteret år, hvorefter andelen falder frem mod 6-7 års alderen for at stige igen blandt de ældste. Figur Andel personer (%) på et år og derover med hospitalskontakter i 26. Efter køn og kontaktmåde. Udskrivninger (udsk.), ambulante kontakter (amb.) og skadestuebesøg (skadest.). Procent Udskr. M Amb. M Skadest. M Aldersgruppe Udskr. K Amb. K Skadest. K Note: Personer med bopæl i Danmark, eksklusive raske ledsagere. Kilde: Landspatientregisteret DALY (disability adjusted life years tabte sygdomsjusterede leveår) DALY er et eksempel på et summarisk sygdomsmål, der kombinerer data om dødelighed og sygelighed med henblik på at præsentere et enkelt tal som mål for sygelighedstilstanden i befolkningen. En DALY kan forstås som et tabt sundt leveår og sygdomsbyrden som et mål for forskellen mellem den aktuelle sundhedstilstand og en ideel situation, hvor alle lever uden sygdom indtil en høj alder (9). DALY for en sygdom eller en helbredstilstand beregnes som summen af befolkningens tabte leveår pga. for tidlig død og år tabt pga. sygdom for nye tilfælde af den pågældende sygdom eller helbredstilstand (incidens). WHO producerede i 25 sygdomsbyrdeestimater for alle 52 medlemslande i WHO s Europæiske region for 22 (1) baseret på resultaterne fra the Global Burden of Disease Study 2 (11), som blev publiceret i World Health Report 23 (12). I tabel 4.3 vises sygdomsbyrdeestimaterne for Danmark for de top ti sygdomme, som udgør cirka 9 % af den totale sygdomsbyrde i Danmark (1,13). For både mænd og kvinder ses neuropsykiatriske lidelser at udgøre den største sygdomsbyrde, i alt ca. 25 % af den totale sygdomsbyrde. Da dødeligheden for neuropsykiatriske lidelser er lille i sammenligning med andre sygdomme, er det funktionsbegrænsninger i dagligdagen, som udgør hovedparten af sygdomsbyrden i folkesundheden for disse lidelser. Kredsløbssygdomme, kræft og åndedrætssygdomme følger efter som de tungeste sygdomsbyrder i den danske befolkning. Et rigere liv Lægge liv til årene eller et rigere liv handler om den helbredsrelaterede livskvalitet og måles først og fremmest ved selvrapporterede data indsamlet gennem repræsentative interview- eller spørgeskemaundersøgelser. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

14 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 Tabel 4.3. Top-1 sygdomsgrupper i procent af totale DALY er i Danmark 22. % af total Kilde: Background estimates for European Health Report, 25 og WHO, 24. % af total Rang DALY er DALY er 1 Neuropsykiatriske lidelser 24,2 Neuropsykiatriske lidelser 25,9 2 Kredsløbssygdomme 17,8 Kræft 17,2 3 Kræft 16,8 Kredsløbssygdomme 12,5 4 Åndedrætssygdomme 7,7 Åndedrætssygdomme 12, 5 Ulykker 6,7 Sygdomme i fordøjelsesorganer 5,7 6 Sygdomme i fordøjelsesorganer 5,8 Ulykker 5,1 7 Sygdomme i øjne og ører 4, Muskel-skelet sygdomme 4,7 8 Muskel-skelet sygdomme 3,1 Sygdomme i øjne og ører 4,3 9 Selvmord og vold 2,8 Endokrine sygdomme 2,1 1 Diabetes 2,4 Diabetes 1,7 66 Figur 4.7 viste, hvorledes befolkningen vurderer eget helbred. Der er tale om en subjektiv vurdering, der kan være en syntese af en række forhold, f.eks. viden om egen helbredssituation gennem hele livsforløbet, kendskab til familiære mønstre for sygelighed og dødeliged, implicit sammenligning med jævnaldrende eller en vurdering af egne indre og ydre ressourcer i tilfælde af sygdom mv. (3). Figur Sammenhæng mellem forekomst af langvarig sygdom og oplevelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. 25. Føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Et andet mål for helbredsrelateret livskvalitet er oplevelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. I alt 81 % af befolkningen både syge og raske angiver, at de føler sig friske til at gøre, hvad de har lyst til, mens 19 % siger, at de kun af og til eller aldrig føler sig friske nok. Større andel blandt mænd end blandt kvinder føler sig frisk nok og med stigende alder stiger andelen, der kun af og til eller aldrig føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. Fra 1987 til 25 er andelen, der føler sig frisk nok, steget fra 76 % til 81 %, men stigningen er alene sket i de ældste aldersgrupper (45-64 år og 65 år eller derover). Uden langvarig sygdom Kilde: Ekholm et al, % 26 % 5 % 14 % Med langvarig sygdom Føler sig af og til eller aldrig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Sammenhængen mellem langvarig sygdom og helbredsrelateret livskvalitet fremgår af figur I alt 55 % af befolkningen angiver, at de føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, og at de ikke har langvarig sygdom, mens 14 % har langvarig sygdom og føler sig kun af og til eller aldrig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. Godt en fjerdedel vurderer trods langvarig sygdom, at de har en høj helbredsrelateret livskvalitet. Det illustrerer, at ikke al langvarig sygdom er begrænsende for udfoldelsesmulighederne, f.eks. kan der være tale om en velbehandlet sygdom eller en sygdom, der ikke opleves så belastende i dagligdagen (jævnfør figur 4.9). Desuden viser det, at mange tilsyneladende tilpasser udfoldelsesmulighederne til det mulige. Endelig viser figuren, at sygdom ikke er det eneste, der har betydning for den helbredsrelaterede livskvalitet, idet 5 % føler sig begrænset i deres udfoldelsesmuligheder uden at have en langvarig sygdom. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

15 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Psykisk funktion og velbefindende Status over befolkningens psykiske funktion og velbefindende fremgår af tabel 4.4. Inden for en 4-ugers periode har 61 % af befolkningen hele tiden eller det meste af tiden følt sig rolig og afslappet, 66 % har været glad og tilfreds, og 84 % har på intet tidspunkt eller kun lidt af tiden følt sig trist til mode. Alt i alt angiver 52 % godt psykisk velbefindende (udelukkende positive vurderinger af deres psykiske helbred), mens 3 % kun giver negative vurderinger af deres psykiske helbred. Tilsvarende angiver 35 % at føle sig meget vital, mens 15 % vurderer deres vitalitet negativt. angiver at have bedre psykisk velbefindende og højere grad af vitalitet end kvinder, og både psykisk velbefindende og oplevelsen af vitalitet er mest udbredt blandt de årige og de årige. Udviklingen fra 1994 til 25 viser stort set ingen ændringer totalt set, men andelen med godt psykisk velbefindende og høj grad af vitalitet er faldet i de yngste aldersgrupper og steget i de ældste. Blandt årige børn vurderer godt en tredjedel (38 %), at deres trivsel på en række forskellige områder er i top, mens 13 % vurderer, at deres trivsel er i bund. Der var ikke forskel på de 11-årige drenges og pigers vurdering af deres trivsel, men andelen med høj trivsel var højere blandt de 13- og 15- årige drenge end piger (14). Tabte gode leveår Tabte gode leveår er ligesom DALY et summarisk mål, der kombinerer dødelighedsdata med helbredsdata og udtrykker den helbredsmæssige kvalitet af en befolknings eller befolkningsgruppes forventede levetid. En persons forventede restlevetid kan opdeles i levetid med godt og dårligt helbred. Indikatoren tabte gode leveår betegner levetid med dårligt helbred. Da helbredstilstanden kan måles på mange måder, er indikatoren en fællesbetegnelse for flere forskellige mål (f.eks. nedsat funktion, selvvurderet dårligt helbred, langvarig belastende sygdom). Tabte gode leveår kan beregnes på basis af data om dødelighed og helbredstilstand. Den hyppigst anvendte metode (15) kræver, at der foreligger en såkaldt dødelighedstavle samt (køns- og aldersspecifikke) prævalenstal for helbredstilstand. I nogle undersøgelser er disse data yderligere opdelt i befolkningsgrupper karakteriseret ved social status eller eksponering for en risikofaktor (16-18). Figur 4.14 viser den forventede levetid med og uden nedsat funktion blandt 6-årige danskere (19). Forventet restlevetid med og uden langvarig belastende sygdom vises i tabel 4.6, hvor en række forskellige mål for danskernes sundheds- og sygelighedstilstand sammenstilles. 67 Tabel 4.4. Psykisk velbefindende og vitalitet inden for en 4-ugers periode. 25. Procent. Psykisk velbefindende: Kilde: Ekholm et al, 25. Hele tiden eller det meste af tiden En del af tiden eller noget af tiden På intet tidspunkt eller lidt af tiden Uoplyst I alt Har følt sig rolig og afslappet Har været glad og tilfreds Har følt sig trist til mode Har været meget nervøs Har været så langt nede, at intet kunne opmuntre Vitalitet: Har følt sig veloplagt og fuld af liv Har været fuld af energi Har følt sig træt Har følt sig udslidt Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

16 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 Spørgsmål om funktionsniveau er blevet stillet personer på 6 år eller derover ved Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 1987, 1994, 2 og 25. Ældre med god funktion er karakteriseret ved ikke at have funktionsbegrænsninger, dvs. uden besvær at kunne 1) gå 4 meter uden at hvile, 2) gå op og ned ad trapper, 3) bære 5 kg, 4) læse en almindelig avistekst, 5) høre en normal samtale mellem tre eller flere personer og 6) tale uden problemer. Den gennemsnitlige forventede levetid er i perioden steget med 2,4 år for 6-årige mænd (19,8 år minus 17,4 år) og med 1,3 år for kvinder (figur 4.14). Samtidig steg forventet levetid uden nedsat funktion med 3,3 år for mænd (fra 12,2 år til 15,5 år) og 2,3 år for kvinder, mens levetid med funktionsbegrænsning faldt med,9 år for mænd og 1, år for kvinder. Figur Udvikling i restlevetid uden og med funktionsbegrænsning blandt 6-årige mænd og kvinder. 25. Forventet antal leveår ,2 Med funktionsbegrænsning Uden funktionsbegrænsning 4,4 12,2 13,2 4,1 4,3 14,7 15,5 Lighed i sundhed Med funktionsbegrænsning 68 Der er klare sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen. Tabel 4.5 viser en række eksempler belyst i forhold til uddannelsesniveau hedstilstanden viser stigende sundhed med stigende uddannelsesniveau, mens indikatorer vedr. sygelighed viser stigende sygelighed med faldende uddannelsesniveau. Der henvises i øvrigt til kapitel 33 om sociale forskelle, hvor mekanismerne bag de sociale forskelle gennemgås, og hvor der vises yderligere eksempler, bl.a. i relation til dødelighed, sygelighed, livsstil og sundhedsvaner samt levevilkår. Forventet antal leveår Uden funktionsbegrænsning 8,4 7,4 7,3 8,3 13,3 13,1 14,7 15, Sygdomsbelastningen ved forskellige sygdomsgrupper Kilde: Brønnum-Hansen, 26. Sygdomsbelastningen ved forskellige sygdomsgrupper kan belyses ved at sammenstille en række enkeltstående indikatorer for sygeligheden i befolkningen (tabel 4.6). De to mest belastende sygdomsgrupper er markeret for hver enkelt indikator. For det første illustrerer tabellen, at mønstret er forskelligt afhængig af hvilken indikator, der bruges. For det andet, at det er nødvendigt at bruge mange forskellige indikatorer og datakilder, hvis man skal have et fuldgyldigt og nuanceret billede af folkesundheden. For det tredje at sygdomsbelastningen ved de forskellige sygdomsgrupper er ens for mænd og kvinder for alle indikatorer på nær tabte gode leveår pga. langvarig belastende sygdom. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

17 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Tabel 4.5. Forskellige mål for sundhed og sygelighed blandt personer med forskelligt uddannelsesniveau. 25. Procent. Kilde: Ekholm et al, 26. < 1 år 1 år år år 15 år Selvvurderet virkelig godt eller godt helbred Føle sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til Psykisk velbefindende Vitalitet Langvarig sygdom Meget hæmmende langvarig sygdom Meget generende gener og symptomer inden for en 14-dages periode Kombineret skole- og erhvervsuddannelse Aktivitetsbegrænsing inden for en 14-dages periode Det overordnede billede er, at hjerte-kar-sygdomme, kræft, ulykker og selvmord samt åndedrætssygdomme præger dødsårsagsmønstret og brug af hospitalsvæsenet, mens psykiske lidelser og muskel- og skeletsygdomme især belaster i forhold til brug af praktiserende læge og tildeling af helbredsbetinget førtidspension. Muskel- og skeletsygdomme er ligeledes fremtrædende, når det gælder mål for livskvalitet. Set i et forebyggelsesmæssigt perspektiv er udfordringen således forskellig, afhængigt af hvilket mål man tilstræber: vil man undgå for tidlig død, vil man undgå tildeling af helbredsbetinget førtidspension eller vil man øge antallet af gode leveår? Vil man med WHO s terminologi lægge år til livet, lægge sundhed til livet eller lægge liv til årene? 69 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

18 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 Tabel 4.6. Forskellige mål for sygdomsbelastningen i befolkningen af forskellige sygdomsgrupper. 7 Dødsfald (%) Antal udskrivninger fra hospital (%) 1) Dødsårsagsregisteret. 2) Landspatientregisteret. 3) Hansen et al, 24. 4) Den sociale ankestyrelse. 5) Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25. 6) Beregnet på basis af sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25. Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Tabte gode leveår pga. langvarig belastende sygdom ved alder 2 (antal år) Årstal Kilde (1) (2) (3) (4) (5) (6) Sygdomsgruppe: Hjerte-kar 36 14,6 24, 11,7 19,7 1,9 Kræft 28 7,4 1,6 7,1 3,8 - Åndedræt 9 9, 2,8 3,1 14,7 1,5 Ulykker og selvmord 7 9,3-5,7 12,4 - Fordøjelsesorganer 5 7,8-2, 5,3 - Ernærings- og stofskifte 3 2,1 6,4 1,9 11,6 - Psykiske lidelser 3 5, 7,6 36,7 4,2 - Nervesystem, øre, øjne 2 3,7-8,5 12,1 1,6 Urinveje og kønsorganer 1 4,1-1,1 2,4 - Infektioner 1 2,7 -,5 1,5 - Muskel- og skelet 4,8 14, 18, 35,6 5,5 Andre sygdomme 6 29,4 43,7 3,8 5,4 - Antal ,8 Sygdomsgruppe: Hjerte-kar 36 14,6 15,8 6,1 17,6 1,9 Kræft 26 6,7 4,8 8,7 4,1 - Åndedræt 9 7, 2,1 3, 13,5 1,9 Ulykker og selvmord 4 8, - 5,3 1,7 - Fordøjelsesorganer 5 6,8-1,4 6,2 - Ernærings- og stofskifte 3 2,3 3,5 1,7 12,6 - Psykiske lidelser 3 3,9 9, 3,4 7,5 - Nervesystem, øre, øjne 2 3,1-8,4 12,5 2,5 Urinveje og kønsorganer 1 5,5 -,7 2,4 - Infektioner 1 2,2 -,4 1,1 - Muskel- og skelet 1 5,1 14,3 29,4 4,7 8,4 Andre sygdomme 7 4,5 5,5 4,4 6,6 - Antal , Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

19 Kapitel 4 Sundhedstilstanden - status og udvikling Litteraturliste 1. Juel K, Christensen K. Kønsforskelle i dødelighed i Danmark Ugeskrift for Læger 27;169: European Health Report 25. Public Health Action for Healthier Children and Populations. København: WHO Regional Office for Europe, Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 1 år: Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder. København: Statens Institut for Folkesundhed, Idler EL, Benyamini Y. Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. J Health Soc Behav 1997;38(1): Kristensen TS, Bjørner J, Smith-Hansen L, Borg V, Skov T. Selvvurderet helbred og arbejdsmiljø. Videncenter for Arbejdsmiljø, de Bruin A, Pichavet HSJ, Nossikov A (red.).health interview Surveys: Towards International Harmonization. WHO Regional Publications, Robine JM, Jagger C. Report to Eurostat on European Health Status Module. Montpellier: Euro-REVES, Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Mathers CD, Bernard C, Iburg K, Inoue M, Ma Fat D, Shibuya K, Stein C, Tomijima N, (23). The Global Burden of Disease in 22: datasources, methods and results. Geneva: World Health Organization (GPE Discussion Paper No. 54). Available at World Health Report 23: Shaping the Future. Geneva: World Health Oganization, World Health Organization. Highlights on Health for Denmark. København: Regional Office for Europe, Due P, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen 22. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Sullivan DF. A single index of mortality and morbidity. HSMHA Health Rep 1971;86(4): Brønnum-Hansen H. Socioeconomic differences in health expectancy in Denmark. Scand J Public Health 2;28(3): Hansen DG, Rasmussen NK, Munck A. Folkesygdomme i almen praksis. Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering. Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet. Statens Institut for folkesundhed, Brønnum-Hansen H, Juel K. Tabte gode levår på grund af rygning. Ugeskrift for Læger 22;164(34): Brønnum-Hansen H, Davidsen M. Social differences in the burden of long-standing illness in Denmark. Soz Praventivmed 26;51(4): Iburg KM, Kamper-Jørgensen F. Nyere mål for en nations sundhedstilstand - en oversigt. Ugeskrift for Læger 23;165: Brønnum-Hansen H. Tabte gode leveår. København: Statens Institut for Folkesundhed, 26. Arbejdsnotat. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

20 Sundhedstilstanden - status og udvikling Kapitel 4 72 Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed