Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Transkript

1 Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler, UCC, E: illu@ucc.dk Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag er en samling af artikler, der analyserer og vurderer læremidler til brug for undervisning i grundskolen. Den henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre, der i professionelle sammenhænge skal overveje og drøfte vurdering af læremidler. Artiklen: Lærere og anmeldere bør stille krav til både form og indhold i lærervejledninger, for en god lærervejledning er med til at kvalificere lærerens valg af læremidler, formidler ny forskningsbaseret viden om undervisning og sparer forberedelsestid. Lærervejledningen skal være overskuelig. Den skal rumme en præcis formidling af mål og evalue-ringsplaner og en klar argumentation for valget af tekster, opgaver og metoder. Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag Red. Bodil Nielsen Faglig konsulent: Kirsten Friisnæs Grafisk tilrettelægning: Lone Grinder Center for Undervisningsmidler UCC Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 1

2 Den gode lærervejledning Inger-Lise Lund Lærere og anmeldere bør stille krav til både form og indhold i lærervejledninger, for en god lærervejledning er med til at kvalificere lærerens valg af læremidler, formidler ny forskningsbaseret viden om undervisning og sparer forberedelsestid. Lærervejledningen skal være overskuelig. Den skal rumme en præcis formidling af mål og evalueringsplaner og en klar argumentation for valget af tekster, opgaver og metoder. Lærervejledninger får almindeligvis ikke stor opmærksomhed. Når læremidler anmeldes, er der ofte kun fokus på den elevhenvendte del. Nogle skoler sparer lærervejledningen, eller der indkøbes så få, at ikke alle lærere får deres eget eksemplar. Ud fra en betragtning om, at det netop er i lærervejledningen, forfatterne kan formidle deres syn på fag og læring og give deres begrundelser for sammensætningen af stof og valg af opgaver, burde lærervejledningen veje tungt i vurderingen af det samlede læremiddel. Der er derfor en god grund til at undersøge, hvad der skaber kvalitet i en lærervejledning. Denne artikel har som mål at opstille kriterier for en karakteristik og vurdering. Kriterierne vil kunne bruges af både læremiddelforfattere og anmeldere og især kunne danne udgangspunkt for lærernes kvalificerede vurdering i forhold til egne behov. Det skal kunne betale sig for lærere at investere forberedelsestid i lærervejledninger. De skal kunne læse kvalificerede begrundelser for undervisningen og slippe for en masse ord, der dækker over skjult markedsføring af læremidlet. Det forekommer sandsynligt, at lærervejledninger, der indeholder formidling af nyere didaktiske vinkler, præciserer mål relateret til Fælles Mål 2009 og i et klart sprogbrug argumenterer for valg af tekster, opgaver og metoder, vil få flere lærere til at bruge tid på lærervejledninger. Lærere har forskellige danskfaglige kompetencer, de har forskellige 2 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

3 holdninger til læring og formidling i undervisningen, og der er forskel på læreres ønske om fornyelse i deres profession. Det siger sig selv, at en lærervejledning ikke kan opfylde alle læreres behov for hjælp til planlægningen. Læremiddelforfattere har også deres individuelle prioriteringer, og lærervejledninger er som følge af det forskellige i omfang, indhold og fokus, men visse krav må være opfyldt, for at en lærervejledning kan vurderes som god. Vurderingskriterier for lærervejledninger til danskfaglige læremidler Det følgende opstiller og begrunder en række vurderingskriterier, som kan danne baggrund for analyse og karakteristik og føre til en vurdering af forskellige lærervejledningers potentiale. Kriterierne er udarbejdet på baggrund af nærlæsning af en række lærervejledninger sammenholdt med den indsigt, konsulentarbejdet har givet i forskellige læreres behov. Efterfølgende vurderes et eksempel på en lærervejledning til et af de nyere læremidler, der dækker en stor del af fagets områder: d dansk af forfattergruppen Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms og Vibeke Skaarup (Bülow-Olsen m.fl. 2009). Enhed Der skal være fuld overensstemmelse mellem de holdninger og handlinger, som kommer til udtryk i lærervejledningen og i de elevhenvendte dele af læremidlet. Overskuelighed i forhold til indhold og komposition Hvis en lærervejledning skal være en hjælp til at forkorte lærerens forberedelsestid, skal den være tydelig og præcis. Den skal have en overskuelig indholdsfortegnelse, være logisk intuitiv i kompositionen, have overskuelige afsnit med overskrifter, der angiver indholdet, og være formuleret i et klart og ligefremt sprog. Faglige termer skal i et vist omfang forklares i teksten. Teksten skal være læsbar. En lærervejledning skal desuden have et i forhold til indholdet velbegrundet layout. Den bør indeholde oversigter eller skemaer, der giver et hurtigt overblik over centrale dele af indholdet. Teksten skal være læselig. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 3

4 Tydelighed i læremidlets forhold til Fælles Mål 2009 og læremidlets egne mål Lærere skal sammensætte en årsplan, som opfylder krav fra Undervisningsministeriet. Hvis en lærervejledning skal være en hjælp til at begrunde lærerens undervisning i relation til kravene i Fælles Mål 2009, skal det tydeligt fremgå, om og hvordan mål for undervisningen er relateret hertil. Det skal tydeligt fremgå, hvilke mål der er sat for forløb og kapitler. Tydelighed i læremidlets forhold til progression og undervisningsdifferentiering Forskning i læring viser, at det har betydning, at elever kan befæste det, de lærer, i nye sammenhænge, og det har betydning, at læring rammer elevernes nærmeste udviklingszone. Hvis et læremiddel skal støtte en lærer i at tilrettelægge undervisningen, så der foregår progression i arbejdet med det danskfaglige stof, skal det eksplicit fremgå af lærervejledningen, hvilke kompetencer eleverne forudsættes at have, på hvilken måde nyt stof bygger oven på allerede præsenteret, og på hvilken måde eleverne kan anvende det lærte i nye sammenhænge. Med samme begrundelse skal det fremgå af lærervejledningen, på hvilken måde undervisningsdifferentiering er tænkt ind i læremidlet. Tydelighed i forhold til læremidlets evaluering af elevernes læring Det skal fremgå eksplicit af lærervejledningen, hvordan elevernes selvevaluering og lærerens løbende evaluering af elevernes danskfaglige udvikling vægtes. Kompetenceudvikling af læreren på områderne fagdidaktisk kompetence og almendidaktisk kompetence Læreren skal have udbytte af den tid, der investeres i at læse en lærervejledning, og den skal derfor også bidrage til at udvikle lærerens viden og kompetencer. Læremiddelforfattere bør i lærervejledningen vise et innovativt blik for pædagogisk og fagdidaktisk tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket betyder at anvise ny fagområder, nye metoder og arbejdsformer og inddrage nye medier. Argumentation for valg af tekster/litteratur, valg af og formulering af opgaver og valg af metoder i undervisningen Læreren skal kunne vælge dele af læremidlet til eller fra. Det skal for det første kunne foregå på baggrund af en grundig argumentation for forfatternes valg af primærtekster forstået som ikke-didaktiseret litteratur. Forfatterne skal for det andet argumentere for måden, de adresserer eleverne på, for måden at stille opgaver på og for indholdet 4 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

5 af dem. For det tredje skal læreren kunne læse argumenter for den måde, læremidlet organiserer elevernes arbejde på og anviser forslag til andre måder, der udvikler elevernes relationskompetencer. Ud fra argumenter på de tre områder kan læreren aflæse læremidlets fagsyn og læringssyn. Tydelig vejledning i forhold til at udvikle elevernes læsekompetence Alle lærere skal ifølge Fælles Mål 2009 undervise eleverne i at læse fagets tekster. Hvis en lærer skal kunne vurdere, om læremidlet er velegnet til det, må lærervejledningen bringe forslag til undervisning i forståelsesstrategier til læsning af læremiddeltekster og litteratur. Der bør være forslag til forståelsesstrategier til både før, under og efter elevernes læsning. Integrering af it og brugen af nyere medier i undervisningen Et nyt fokus i danskfaget er måder at integrere it i undervisningen på. Hvis en lærer skal vurdere læremidlet på dette felt, skal det af lærervejledningen eksplicit fremgå, på hvilken måde it er brugt i arbejdet med læremidlet. Det bør også være tydeligt, om nyere medier indgår i læremidlet. Analyse og vurdering af d dansk 4. klasse. d dansk er et dansksystem for klasse. Det består af elevbog, to træningshæfter og lærervejledning. Der er tilknyttet to læseforståelsestræningshæfter og et tilbud om adgang til forlagets hjemmeside med faciliteter til filmproduktion. Enhed. Almindeligvis udformer forfattere til et læremiddel selv læremidlets lærervejledning, men i eksemplet d dansk er der desuden små artikler i lærervejledningen om henholdsvis film, billeder og forfatterbiografi skrevet af forskellige fagpersoner. Det kunne være en fordel, at personer med særlig indsigt formidler, men de små artikler bryder enheden. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i lærervejledningen lægges op til et fokus på fx film, som ikke er implementeret i elevernes arbejde i elevbogen. Bortset herfra er der generelt en god overensstemmelse mellem forfatternes egne tekster i lærervejledningen og elevbogen. I lærervejledningen argumenterer forfatterne for at vælge Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 5

6 at nedprioritere film og elektroniske medier. Det kan der så rettes kritik mod ud fra et andet kriterium. På samme måde overholdes enheden, når forfatterne argumenterer for ikke at opstille specifikke mål for undervisningen kritikken heraf hører også under et andet kriterium. Overskuelighed. Indholdsfortegnelsen viser en konventionel kompositionsform bestående af to dele: læremidlets grundpræmisser og en side til side-vejledning. Første del er en relativt kortfattet del med beskrivelse af læremidlets elementer, dets grundtanker og en danskfaglig vejledning. Omfanget af afsnittene og rækkefølgen i delen med den danskfaglige vejledning viser, at forfatterne prioriterer den skrevne fiktion og læsning frem for fagets kulturteknikker som det skrevne og det mundtlige sprog samt nyere medier. Anden del, som er en side til side-vejledning, er mere omfattende. Vejledningen går ned i detaljen for at udnytte elevdelens potentiale. Sprogbrugen er enkel og ligefrem med brug af almindelige danskfaglige begreber. Henvendelsesformen er indirekte læreren omtales i 3. person. Forfatterne omtaler sig selv som i 1. person og skriver: Når vi,, Vi hjælper. Teksten skrives i korte, overskuelige afsnit. I den brede marginkant er relevante dele af den elevhenvendte del sat ind, så læreren hurtigt kan orientere sig uden at skulle parallellæse i elevbogen. Læserytmen forstyrres dog af de omtalte artikler, der er sat ind i den løbende tekst. Mål. Fælles Mål 2009 har været afgørende for mål og aktiviteter i d dansk, skriver forfatterne. Målene er dog ikke eksplicitte, og dermed er evalueringsformen problematisk. I stedet indledes hvert kapitel med en liste over aktiviteter, som forekommer i kapitlerne. Forfatterne afstår fra at skrive mål ind i læremidlet, da de mener, de i stedet skal formuleres som individuelle mål for eleverne. I lærervejledningen skriver forfatterne intet sted specifikt, hvilke mål de selv har haft som grundlag, kun at de bygger på Fælles Mål Det står derfor uklart, hvad der er evalueringens udgangspunkt. Eleverne får indsigt i det arbejde, de skal igennem ikke indsigt i, hvilke danskfaglige mål de skal nå, eller hvad de skal kunne og vide. 6 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

7 Progression og differentiering. Forfatterne skriver ikke direkte om progression i læremidlet. Til gengæld lægger de vægt på læremidlets fleksibilitet. Det fremgår dermed indirekte, at læreren kan tage kapitlerne i en selvvalgt rækkefølge, og lærervejledningen giver ikke forslag til, hvordan der kan skabes progression i den fælles undervisning. Undervisningsdifferentiering er tænkt ind i opgaverne på den måde, at de kan løses på et mere eller mindre komplekst niveau. Forfatterne skriver selv, at det skal være muligt at løse opgaverne på en succesfuld måde for alle elever. Man kan sige, at hvis eleverne ikke magter at løse opgaverne på egen hånd, vil de i hvert fald kunne bidrage til at løse dem. Evaluering. Lærervejledningen forholder sig til den løbende evaluering. Forfatterne lægger vægt på evaluering som grundlag for den videre planlægning og på elevernes selvevaluering, som skal give eleverne indsigt i, hvad de skal arbejde særligt med. Det er tvivlsomt, om eleverne kan få indsigt i, hvad de har lært og kan, hvis de alene bygger på selvevaluering ud fra læremidlets metode med en portfolio. Når eleverne ikke har eksplicit kendskab til målene for deres læring, men kun får indsigt i resultater af deres aktiviteter, vil elevernes selvevaluering ikke være optimal. Kompetenceudvikling. d dansk tager læreren ved hånden og tilbyder vejledning både i forhold til den fagdidaktiske og den almendidaktiske side i danskundervisningen. Vejledning i forhold til litteratur og læsning er accentueret og bygger på seneste forskningslitteratur. Skriveudvikling, den mundtlige dimension, film og elektroniske medier får mindre plads, svarende til at det ikke prioriteres i samme grad i læremidlet. Især områderne film og elektroniske medier lever ikke op til krav om formidling af nyere viden. På det almendidaktiske felt gør forfatterne meget ud af at forklare den type organisering af undervisningen, som får eleverne til at gå i dialog med hinanden, med stoffet og med læreren. Cooperative Learning-metoder er indlejret i lærervejledningens anvisninger om to-og-to-, gruppe- og klasseopgaver. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 7

8 Argumentation. Det fremgår eksplicit, at litteraturen er særligt vægtet, og at den er valgt med henblik på at udvikle eleverne kognitivt og følelsesmæssigt. Forfatterne begrunder således deres valg af litteratur. Det sammenholdt med prioriteringen af litteraturen frem for kulturteknikkerne tyder på et fagsyn med fokus på identitetsdannelse. Bortset fra området læsning overskygges dansk som redskabsfag af dansk som dannelsesfag til udvikling af elevernes personlige identitet. Opgaverne til eleverne er bevidst valgt som fællesopgaver med vægt på dialog. Det peger i retning af et socialkonstruktivistisk læringssyn karakteriseret ved, at læring bedst konstrueres i social kontekst. Eleverne skal i fællesskab formulere besvarelser på opgaver og konkluderende forklare, hvad de ud fra deres arbejde nu har lært. Læsning. Forfatterne lægger stor vægt på at anvise læreren måder at arbejde med elevernes forkundskaber på og udvikle deres ordforråd. Gennem hele lærervejledningen er der fokus på at formidle viden om den fortsatte læseudvikling specifikt i forhold til strategier relateret til førlæsningsfasen, fasen mens eleverne læser og fasen efter læsningen. Lærer-en bliver grundigt instrueret i brugen af de forskellige læseforståelsesstrategier, som eleverne skal arbejde med. It og nyere medier. d dansk giver læreren inspiration til arbejdet med film i undervisningen. Nyere elektroniske medier og brugen af computer i undervisningen er dog underprioriteret og er ikke integreret i daglig brug af læremidlet. Læreren er på dette punkt henvist til andre inspirationskilder. Grundige og gode lærervejledninger I en samlet betragtning ud fra de opstillede kriterier kan man konkludere, at lærervejledningen til d dansk er både overskuelig og grundig i forhold til at argumentere for sine valg af tekster, opgaver og metoder. Det er en lærervejledning, som på væsentlige områder af danskfaget er med til at udvikle lærerens didaktiske kompetence. Det gælder 8 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

9 i særlig grad inden for den fortsatte læseudvikling. Også på det almendidaktiske område giver lærervejledningen grundige redegørelser som fx for læring gennem dialog. Vejledning i områder som brugen af it og målsætning kan udvikles. Lærervejledninger er en væsentlig genre at udvikle, for gode lærervejledninger sparer lærere tid og kvalificerer deres valg af læremidler. Læreres forpligtelse er at sammensætte en årsplan, som opfylder de ministerielle krav, og de har brug for hurtigt og præcist at kunne få overblik over, hvad læremidlet kan tilbyde, få kendskab til læremidlets fagsyn og læringssyn og få indblik i, hvilke dele af fagets mål, læremidlet opfylder. Helst skal en lærervejledning også samtidig kvalificere lærernes viden om nyere didaktiske vinkler på danskfaglig undervisning. Litteratur Carlsen, Dorthe og Jens Jørgen Hansen (2009): At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningens Forlag Hansen, Jens Jørgen, Læremiddelvurdering i skolen, i Unge Pædagoger Tema: Læremidler Juul, Henrik, Læremiddelanalyse, i Unge Pædagoger Tema: Læremidler Kristensen, Hans Jørgen (2007): Didaktik & pædagogik. At navigere i skolen teori i praksis, Gyldendal Bülow-Olsen, Lene, Susanne Kjær Harms, Vibeke Skaarup (2009): d dansk 4. klasse, Alinea Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 9