Skoleplan. Skoleplan

Transkript

1 Skoleplan Skansevejens Skole Skoleplan Skansevej Nørresundby - tlf.: Fax: kontor@skansevejens-skole.dk

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Skolebeskrivelse...3 Målsætning og værdigrundlag...4 Status på og handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse Faglighed 2. Personlig og social udvikling 3. Undervisningens organisering 4. Evaluering 5. Trivsel 6. Sundhed 7. Informationsteknologi 8. Børn med særlige behov 9. Tosprogede 10. DUS - Skolens fritidsdel 11. Forældre 12. Medarbejdere 13. Ledelse 14. Fysiske rammer 15. Administration Skolens lokale indsatsområder...31 Ideoplæg til tværskoleprojekt...31 Ideoplæg til elevteam i overbygningen...32 Ideoplæg til trivsel og arbejdsglæde...33 Ideoplæg it- og mediehandleplan...34 Ideoplæg til samarbejde med eksterne partnere...35 Sundhedspolitik (edlagt som bilag) Synspunkter til forvaltningen og det politiske system

3 Skolebeskrivelse Beliggenhed Skansevejens Skole er en gammel midtbyskole beliggende midt i Nørresundbys hjerte, og med de fordele og ulemper, en så central beliggenhed nu engang giver. Tæt på by og havn og med fine busforbindelser til både oplandet nord for fjorden og til områderne syd for fjorden. Den centrale beliggenhed betyder dog også sparsomme udearealer, manglende udvidelsesmuligheder og ringere udendørs idrætsfaciliteter i skolens umiddelbare nærhed. i må derfor hele tiden være kreative i forhold til at udnytte de sparsomme udearealer og de muligheder, der er omkring skolen. Organisation Skansevejens Skole er en 2-sporet skole. Skolen er opdelt i 3 afdelinger: Indskolingsafd. (bh. kl.-2. kl.) Mellemtrinsafd. (3. kl.-6. kl.) Overbygningsafd. (7. kl.-9. kl.). Alle skolens lærere og skolepædagoger er primærperson i et team. Der er ressourcepersoner på tværs af årgange og afdelinger. I indskolingen og på mellemtrinnet er der etableret årgangsteam. Og i overbygningen er der etableret sporteam. Alle team er selvstyrende i forhold til ansvar, økonomi, skema og vikar. I indskolingen og på mellemtrinnet er der en afdelingskoordinator og i overbygningen er der en teamkoordinator i hvert af de to spor. Hver afdeling har tilknyttet en person fra skolens ledelsesteam. Teamstrukturen og en veludbygget samarbejdskultur er en naturlig del af skolens hverdag. Skolen har engagerede og velkvalificerede medarbejdere, som har et professionelt råderum. Selvforvaltning og medindflydelse er vigtige grundpiller i skolekulturen. Bygningsmæssige forhold Den ældste af de eksisterende skolebygninger er fra Skolen er senere udbygget af tre omgange: i 1906, 1932 og i Skolen er renoveret i og igen i Indskolingsafdelingen er placeret i Indskolingshuset i den gamle fløj, hvor børnene også går i DUS (DUS Skansen). Lokalerne i indskolingshuset bruges i såvel skole- som dustid. Mellemtrinsafdelingen har hjemme i den nye fløj fra Elever fra kl. med behov for et fritidstilbud går i DUS ll (Børnenes Hus), som ligger i Sankt Pedersgade, 100 meter fra skolen. Overbygningsafdelingen hører til i midterfløjen. De to spor er placeret på hver sin etage og de tilknyttede alrum bruges efter etablering af elektrisk brandalarm til undervisning. Der arbejdes hele tiden på at sikre Skansevejens Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. Undervisningen i ønsker, at undervisningen skal tilgodese såvel den intellektuelle, musiske, fysiske som den sociale side af elevernes udvikling. Fokus er på det enkelte barn med deres forskellige intelligenser, læringsstile og niveauer. Der arbejdes udfra en forståelse af nødvendigheden af at møde det enkelte barn med passende udfordringer og af at etablere hensigtsmæssige læringsprocesser med henblik på at sikre barnet det størst mulige faglige udbytte. Elevgrupper, den enkelte elev og forældre inddrages i opstillingen af mål og evaluering heraf. Forældrene Skolen har et veludbygget samarbejde med forældrene. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skolehjemsamarbejdet og lærerne har udarbejdet tilsvarende handlingsbeskrivelser (se Forældregruppen bakker op om skolen og skolens arrangementer, som f.eks. skolens forældremøder, forældresamtaler, skolefest, forårskoncerterog aftenskole for forældre. 3

4 Målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag blev lavet i 98/99. Det bliver jævnligt taget op i de enkelte team med henblik på at sætte fokus på værdierne og implementere dem i praksis. Således mener vi at have vort værdigrundlag i baghovedet hele tiden, både i vort teamsamarbejde, i vor undervisning samt i skole-hjem samarbejdet. Skansevejens Skole vil gerne være en glad skole. i ønsker at være stedet, hvor læring sker i et kreativt, positivt og varmt miljø - et godt sted at være for at lære. ores skole er en skole for alle børn. I det daglige arbejde lægger vi vægt på ligeværd, ansvarlighed og demokrati. i vil gerne være en skole, hvor samværet bygger på troværdighed, og hvor der er grobund for nære og varme kontakter mellem børn indbyrdes og mellem børn og voksne - et sted med social forståelse og omsorg. ores hensigt er at være en skole, hvor elevernes selvværd og handlekompetencer udvikles, hvor der er arbejdsglæde og engagement, og hvor den enkelte tager medansvar for egen læring og udvikling. i lægger op til et forpligtende samarbejde, der er præget af dialog, åbenhed og gensidig tillid. i vil sammen med børn og forældre arbejde for, at skolen er et rart sted at være for både små og store, svage og stærke. i vil styrke kvaliteten i vores arbejde og mener, at kvalitet i skolearbejdet bygger på faglighed, pædagogik og menneskelighed. Ligeværd På Skansevejens Skole lægger vi vægt på ligeværd. ed ligeværd forstår vi, at alle er lige værdifulde uanset kulturel eller social baggrund. Det betyder bl.a., at vi: viser respekt for den enkelte og for fællesskabet accepterer hinandens stærke og svage sider gør noget i fællesskab, så vi har mulighed for at se hinandens værdifulde egenskaber 4

5 Ansvarlighed På Skansevejens Skole lægger vi vægt på ansvarlighed. ed ansvarlighed forstår vi at forpligte sig over for sig selv og andre, at tage konsekvensen af sine handlinger og at erkende sit ansvar. Det betyder bl.a., at vi: lever op til indgåede aftaler passer på miljøet tager hånd om både stærke og svage arbejder målrettet med de sociale kompetencer Demokrati På Skansevejens Skole lægger vi vægt på demokrati. ed demokrati forstår vi, at alle kan komme til orde og bliver taget alvorligt og således får mulighed for at få medindflydelse på skolens hverdag og fællesskab. Det betyder bl.a., at vi: uddelegerer ansvarsområder inddrager børn og unge i planlægningen af undervisning og aktiviteter prioriterer elevråds- og klasseforældrerådsarbejdet og giver børn og unge medindflydelse Troværdighed På Skansevejens Skole lægger vi vægt på troværdighed. ed troværdighed forstår vi, at man kan regne med det, vi siger til hinanden, og at vi handler ud fra det. Det betyder bl.a., at: fælles beslutninger formuleres og formidles klart vi lever op til indgåede aftaler vi handler på et ansvarligt grundlag vi er konsekvente i vores handlinger Social forståelse og samarbejdsevne På Skansevejens Skole lægger vi vægt på social forståelse og samarbejdsevne. ed social forståelse forstår vi respekt for menneskers forskellighed, som f.eks. køn, alder, social baggrund, hudfarve, religion og kultur. Det betyder bl.a., at vi: viser vores holdninger tager udgangspunkt i børnekonventionen bruger samtale og aktiv lytning som konfliktløsning På Skansevejens Skole vil vi styrke samarbejdsevnen. Det betyder bl.a., at vi: giver børn og unge medansvar har tæt og smidig kontakt mellem DUS, skole og forældre giver forældrene mulighed for at få indflydelse på skole-hjem-samarbejdets indhold Selvværd På Skansevejens Skole lægger vi vægt på selvværdsfølelse. ed selvværd forstår vi følelsen af at være god nok, som den person man er, og at man oplever at være værdifuld. 5

6 Det betyder bl.a., at vi: lægger vægt på undervisningsdifferentieringen giver muligheder for positive oplevelser holder af vores børn og unge for, hvad de er og ikke for, hvad de kan eller ikke kan Handlekompetence På Skansevejens Skole lægger vi vægt på børns og unges handlekompetence. ed handlekompetence forstår vi evnen og viljen til at handle i livets mangfoldige situationer. Det betyder bl.a., at vi: arbejder med færdigheder, kundskaber, grundlæggende viden og almen dannelse vil udvikle børn og unges selvværdsfølelse vil styrke modet til at tage beslutninger og ansvar for egne handlinger Åbenhed og gensidig tillid På Skansevejens Skole lægger vi vægt på åbenhed og gensidig tillid. ed åbenhed forstår vi modtagelighed, fleksibilitet, imødekommenhed, refleksion og ærlighed. Gensidig tillid er en forudsætning for åbenhed. ed gensidig tillid forstår vi loyalitet og troværdighed i ord og handling. Det betyder bl.a., at vi: synliggør mål og midler har et højt informationsniveau har tid til refleksion giver børn og unge medindflydelse Selvstændighed, kritisk stillingtagen og bevidsthed om eget værdigrundlag er centrale begreber i vores arbejde med børn og unge. 6

7 Status på og handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse 2 1. Faglighed 2. Personlig og social udvikling 3. Undervisningens organisering 4. Evaluering 5. Trivsel 6. Sundhed 7. Informationsteknologi 8. Børn med særlige behov 9. Tosprogede 10. DUS - Skolens fritidsdel 11. Forældre 12. Medarbejdere 13. Ledelse 14. Fysiske rammer 15. Administration 7

8 1. Faglighed Målet er: At barnet/den unge med udgangspunkt i fællesskabet med kammerater og det pædagogiske personale tilegner sig kundskaber samt udvikler arbejdsmetoder, der kan anvendes i skolesammenhæng og videre frem i tilværelsen At det enkelte barn/den unge mødes med passende udfordringer og krav med henblik på at sikre barnet/ den unge størst muligt fagligt udbytte At det enkelte barn/den unge udfordres på deres faglighed og oplever arbejdsglæde og medansvar Skolen har fokus på individuel kompetenceudvikling med henblik på at udvikle den enkelte medarbejders faglige, didaktiske og personlige kompetencer Ud fra årsplansguiden udarbejdes årsplaner for teamet og de enkelte fag. Årsplaner afleveres og diskuteres på årets første teamsamtale i efteråret I overbygningen tilstræbes det, at lærerne kun underviser i deres linjefag Standardiserede læsetest anvendes på samtlige årgange. Kompetencecentret har tilknyttet to vejledere indenfor læsning, som kan rådgive og vejlede lærerne i forhold til læseprocessen og elevernes læseindlæring samt i at opstille mål og udarbejde handleplaner På årgangene anvendes standardiserede matematiktest Faggruppestrukturen understøtter muligheden for didaktiske drøftelser i enkelte fag og på tværs af fag ed økonomi-systemet forsøger vi at højne fagligheden. Midlerne er uddelegeret til de enkelte afdelinger, så de har de midler til rådighed til at købe de fornødne materialer (IT, bøger, ekskursioner etc.) Fælles skolebeskrivelse A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. D. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. E. Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevsamtalerne. F. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. G. Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og opdateret viden H. Lærerne underviser i videst muligt omfang i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. 8

9 Nye tiltag Ansvar Tid Den nye faggruppestruktur evalueres. KOU Forår 09 Deltagelse i tværskoleprojekt sammen med Gl. Lindholm Skole, Nørre Uttrup Skole, Løvvangsskolen og Nørresundby Gymnasium (se Ideoplæg til tværskoleprojekt i Nørresundby) Årsplansguiden skal revideres i forhold til sundhed og trivsel Ledelsen 09/11 Ledelsen 08/09 9

10 2. Personlig og social udvikling Målet er: At barnet/den unge udvikler selvværd og handlekompetence, så det også senere som livsduelige hele mennesker i livets mangfoldige situationer kan tage beslutninger og ansvar for egne handlinger At børnene/de unge udvikler deres samarbejdsevne At barnet/den unge oplever sig selv som værdifuldt individ i et fællesskab, hvor grundpillerne er selvindsigt og respekt for hinanden To gange om året afholdes der elevsamtaler i indskolingen og mellemtrinnet. I overbygningen afholdes der løbende samtaler med den enkelte elev i forbindelse med fokustimerne. Lærer og elev om elevens personlige og sociale udvikling. I samarbejde med eleven opstilles mål for næste periode. Disse synliggøres og diskuteres med eleven og forældrene ved skolehjemsamtalen, ligesom eleven og læreren løbende evaluerer de opstillede mål Der udarbejdes en elevplan om året. Elevplanen præsenteres for forældrene. Herudfra fastsættes de endelige fokuspunkter for eleven. For enkeltelevers og elevgruppers personlige og sociale udvikling inddrages forældrene i udarbejdelsen af mål og handleplaner På årgangene/i sporene har elever og lærere i fællesskab opstillet samværsregler, som er gennemarbejdet og forståelige/tydelige for alle. Ligeledes er der udarbejdet relevante regelsæt vedr. sprogbrug og adfærd (toiletbesøg, overtøj, tyggegummi, kasket ) Elevernes personlige og sociale udvikling styrkes gennem den daglige dialog og konfliktløsning i klasserne og i dussen samt i dialog med forældrelærere og forældre-forældre imellem I indskolingen startes den sociale læring og fortsættes i resten af skoleforløbet. Der anvendes forskellige materialer og metoder i arbejdet med elevernes personlige og sociale udvikling I indskolingen afholdes der morgensamling hver dag. På mellemtrinnet en gang om ugen. Her skiftes klasserne til at arrangere Skolen har fast gårdvagtsordning med 6 gennemgående personer. Dette er med til at skabe ro og stabilitet Fælles skolebeskrivelse A. I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. C. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for eleverne, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. D. I elevsamtaler og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret og trivselsforumet. F. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar. 10

11 Eleverne deltager på mange forskellige niveauer i den demokratiske beslutningsproces. I klassen og i arbejdet i elevrådet og skolebestyrelsen oplever eleverne at have indflydelse på dagligdagen. Overbygningens elevråd har ansvarsområder i forbindelse med skolefesten og planlægger derudover et årligt arrangement for alle overbygningseleverne Elevmæglere er uddannet og kan benyttes Nye tiltag Ansvar Tid Elevteam i overbygningen (se Ideoplæg til elevteam i overbygningen) Spor A/B 09/10 Pædagogerne inddrages i udarbejdelsen af elevplanen i forhold til elevens personlige og sociale kompetencer Lærere/ pædagoger kl. 09/10 11

12 3. Undervisningens organisering Målet er: At undervisningen tilgodeser såvel den intellektuelle, musisk/kreative, fysiske og sociale side af barnet/den unges udvikling (dannelse og uddannelse) At styrke indlæringen gennem barnets/den unges aktive deltagelse og gennem brug af varierende arbejdsmetoder analysere, undre sig, eksperimentere, fantasere, skabe, udforske At styrke barnets/den unges alsidige personlige udvikling gennem valg af vekslende undervisningsformer værkstedsarbejde, projektarbejde, storyline, drama, klasseundervisning, gruppeundervisning, individuel undervisning Rammerne for at skabe fleksible læringsmiljøer i alle afdelinger er etableret I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger om elevernes trivsel og relevante undervisningsforløb. Pædagogerne deltager i undervisningen I skole og DUS-tid befinder eleverne sig i de samme lokaler, hvilket betyder, at man i fællesskab skaber læringsmiljøet. Holddeling foregår i det daglige for at tilgodese den enkelte elev I overbygningen er der ugentlige fokustimer, hvor eleverne arbejder selvstændigt udfra individuelle mål og samtidigt holdes der løbende samtaler med eleverne I børnehaveklassen starter samtlige børn i én storgruppe med fire pædagoger tilknyttet. I perioden frem til jul dannes der forskellige grupper/hold og først til juleferien placeres eleverne i to klasser Der undervises i fag, temaer, tværfaglige emner og problemstillinger, projektarbejde Der afholdes fire årlige fordybelsesuger I overbygningen tilrettelægges fagdage. Eleverne blandes på tværs af klasserne ud fra forskellige kriterier Teorien om de mange intelligenser og læringsstile indgår bl.a. i valget af arbejdsformer og undervisningsmetoder Fælles skolebeskrivelse A. Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. B. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. C. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fagfagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. E. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. F. Den enkelte skole udarbejder principper for anvendelsen af holddeling. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand. 12

13 Nye tiltag Ansvar Tid 25 lektioner i børnehaveklasse - 2. klasse. Form og indhold skal afklares inden skolestart 2009 Ledelsen forår 09 Elevteam i overbygningen (se Ideoplæg til elevteam i overbygningen) Spor A/B 09/10 13

14 4. Evaluering Målet er: At opbygge en læringsorienteret evalueringskultur med fokus på det, der virker At udvikle evaluteringsmetoder der samtidig med at kvalificere undervisningen og barnets/den unges læring også fungerer som en læringsstrategi for barnet og dokumentation af dennes udvikling At evalueringen bruges som samtalegrundlag for skole-hjemsamtalen I forbindelse med elevsamtaler og forældresamtaler evalueres elevens udbytte af undervisningen og arbejdet med elevens personlige og sociale udvikling sammen med eleven og forældrene. Med udgangspunkt i elevsamtalen udarbejdes der en årlig elevplan, som er forældrene i hænde min. 14 dage før skolehjemsamtalen På alle klassetrin anvendes standardiserede matematiktests På alle klassetrin benyttes der faglige tests i dansk. Disse danner udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse. Kompetencecentret har tilknyttet to vejledere indenfor læsning, som kan rådgive og vejlede lærerne i forhold til læseprocessen og elevernes læseindlæring samt i at opstille mål og udarbejde handleplaner Der holddeles med det formål at sikre den enkelte elevs optimale udbytte af undervisningen Teamene evaluerer løbende på den enkelte elevs faglige og sociale udvikling, klassens sociale liv samt undervisningen Der afholdes årsprøver og terminsprøver i overbygningen Der gives karakterer to til tre gange årligt i 8. og 9. klasse Hvert år afholdes der statusmøde for personalet, hvor skoleårets fokuspunkter evalueres. Ligesom vore traditioner, aktiviteter og tiltag løbende evalueres på lærermøder, afdelingsmøder, teamkonferencer og teamsamtaler Fælles skolebeskrivelse A. I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og - metoder i den daglige praksis og i relation til trinmålene. D. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. E. Der udarbejdes i løbet af skoleåret mindst en elevplan efter skolens egen bestemmelse. 14

15 5. Trivsel Målet er: At skolen er et rart sted at være for at lære for alle. Et sted, hvor samværet bygger på troværdighed, og hvor der er grobund for nære og varme kontakter At læringen sker i et kreativt, positivt og varmt miljø At skabe en tryg atmosfære og en god omgangsform, så barnet/den unge kan få optimal udbytte af undervisningen At barnet/den unge møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation, hvor spillereglerne er tydeligt afstukne og målene klare Lærere, elever og forældre inddrages aktivt i arbejdet med at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø. Hvert år inviteres klasseforældrerådene samt andre interesserede forældre til et infomøde på skolen, hvor forældrene får muligthed for at tage medansvar for klassernes trivsel På årgangene/i sporene har elever og lærere i fællesskab opstillet samværsregler, som er gennemarbejdet og forståelige/tydelige for alle. Ligeledes er der udarbejdet relevante regelsæt vedr. sprogbrug og adfærd (toiletbesøg, overtøj, tyggegummi, kasket ) I indskolingen startes den sociale læring og fortsættes efter behov på de forskellige klassetrin Der er nedsat et trivselsforum på skolen. Der afholdes møder hver 14. dag. Trivselsforummets formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at understøtte barnets/den unges sociale og faglige mistrivsel Skolen har en trivselsperson, som bl.a. arbejder med at forebygge og foregribe mistrivsel Der afholdes to årlige teamkonferencer, hvor fokus er på trivslen og det faglige niveau i klassen/på årgangen I alle afdelinger er der mulighed for at arrangere ekskursioner med overnatning. Lejrskolen er henlagt til 8. klassetrin Der er udarbejdet samarbejdsaftaler med hovedparten af de børnehaver, der leverer børn til skolens børnehaveklasser ed modtagelse af nye elever kontaktes den afgivende skole for at sikre en god overlevering. Når elever flytter fra Skansevejens Skole medsendes elevplanen. Fælles skolebeskrivelse A. Ift. bekymringsbørn har hver skole et trivselsforum, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum. Her samarbejdes der om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger og en foregribende indsats. B. Skolen har en trivselsperson. C. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen skal revideres mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. D. Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt drop-out-elev. E. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. F. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk livssituation. G. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. H. ed skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. 15

16 ed elevflytninger mellem Nørresundbyskolerne inddrages trivselspersonen og skolernes ledelser Mange traditioner hvor eleverne oplever hinanden på tværs af årgange skolefest, skolekomedie, forårskoncerter i Den Musike Skoles regi, fællesarrangementer, frikvarterslege i indskoling og på mellemtrin, fælles aktivitetsdag, hvor eleverne blandes på tværs af klasserne, og hvor 8. klasserne er tovholdere i grupperne Udarbejdede planer med beredskab i forhold til mobning og omsorg for elever og medarbejdere understøtter trivselsarbejdet på skolen Personalets relationskompetence udvikles gennem kurser, workshops og foredrag Faste venskabsklasser på tværs af klasserne (bh.kl og 5. kl, 1. og 6. kl., 2. og 7. kl., 3. og 8. kl., 4. og 9. kl.). enskabsklasserne er sammen til forskellige fastlagte arrangementer, derudover planlægger klasserne selv yderligere aktiviteter i løbet af året Der er uddannet elever fra mellemtrinnet til legepatruljen med det formål at inspirere til frikvartersaktiviteter for eleverne i indskolingen Arbejdet med Den gode klasse starter i børnehaveklassen og videreføres i resten af skoleforløbet. Målet er at skabe bedre trivsel i klassen gennem et øget samarbejde forældrene imellem Elevrådet inddrages i trivselsarbejdet bla. gennem legepatrulje, venskabsklasse og UM (den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering) Nye tiltag Ansvar Tid Udarbejdelse af guide til brug ved overgang fra en afdeling til en anden (se Sundhedspolitik s. 5) KOU 09/10 Justering og revidering af omsorgsplan (se Sundhedspolitik s. 5 og 12) Pædagogerne inddrages i udarbejdelsen af elevplanen i forhold til elevens personlige og sociale kompetencer Kompetencecenter Lærere/ pædagoger 0.-3 kl. 09/10 09/10 16

17 6. Sundhed Målet er: At skolen har et sundheds- og bevægelsesfremmende miljø, der understøtter trivsel og sunde vaner At etablere/indrette/udvide skolens udearealer, så de stimulerer eleverne til fysisk aktivitet At skolen har et tilbud om sund og nærende kost Faste årlige temaer om frikvarterslege er obligatoriske i indskolingen og på mellemtrinnet Udeordning for indskoling og mellemtrin Skoleboden tilbyder hver dag et sundt alternativ til madpakken til en fornuftig pris Der er opstillet drikkevandsautomater i alle afdelinger i giver vore elever en mulighed for mælkeordning i afholder forskellige sundhedsaktivitetsdage, f.eks. sundhedsuge, idrætsdage, opvisningsdag og skolernes motionsdag Eleverne screenes i forhold til fin- og grovmotorik i børnehaveklassen Motorikhold for børnehaveklasseeleverne Miljørådet er en integreret del af skolens sundhedsforum i deltager i 3A (Aktivitet og Ansvar for Alle) projektet. et sundhedsfremmende tiltage med hovedvægt på fysisk aktivitet i deltager i DUS turneringer Der er udarbejdet en Sundhedspolitik. Teamene redegør i årsplaner for teamets indsats på sundhedsområdet (se i øvrigt Sundhedspolitik) Fælles skolebeskrivelse A. Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. B. Den enkelte skole udarbejder lokale sundhedspolitiske principper inden for rammen af Aalborg Kommumes sundhedspolitik. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. D. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen handler miljøbevidst. Nye tiltag Ansvar Tid Tiltag i forhold til tryghed og trivsel (Sundhedspolitik s. 5) fysisk aktivitet (Sundhedspolitik s. 8), mad og måltider (Sundhedspolitik s. 9), indeklima, støj og hygiejne (Sundhedspolitik s. 11), tobak, alkohol og rusmidler (Sundhedspolitik s. 12) Sundheds 09/10 forum 17

18 7. Informationsteknologi Målet er: At it og medier integreres i undervisningen i alle fag og på alle niveauer At it bruges til kommunikation og videndeling At alle årgange har adgang til computere i deres nærmiljø Skolen har en stor funktionsdygtig it-maskinpark. Der er trådløst netværk på hele skolen Alle nærområder har computere Alle team har en bærbar computer I tilknytning til hjemområderne er der etableret arbejdspladser for teamet Skolens personale har IT-kørekort/SFO-kørekort eller tilsvarende kompetencer Store dele af den interne kommunikation foregår på nettet. Personaleintra bruges af personalet Forældreintra benyttes af alle til den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem Elevintra anvendes på relevante årgange Elever og lærere tilbydes it- og mediekurser Der er etableret videoredigeringsfaciliteter Der er I-boards i 7 lokaler Fælles skolebeskrivelse A. Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af it-udstyr og interaktive undervisningsmidler på skolen. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. C. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PC-kørekort i den normale undervisning. D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. F. Den enkelte skole gør aktivt brug af SkoleIntra. Nye tiltag Ansvar Tid Udarbejdelse af en IT- og mediehandleplan (se Ideoplæg vedr. IT- og mediehandleplan) E. På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse med integrationen af it i undervisningen. Mediegruppe Pædagogerne skal anvende personaleintra DUS 09/10 18

19 8. Børn med særlige behov Målet er: At normalundervisningen gøres så god og rummelig, at behovet for specialundervisning minimeres At dække de behov som det enkelte barn/den enkelte unge har At anerkende børn og unges lige adgang til en skole, hvor den voksne i holdning og handling respekterer barnets/den unges ret som individuelt og socialt menneske: - at blive mødt og være, der hvor det er, og - at udvikles og at lære dertil, hvor det kan Der afholdes to årlige teamkonferencer, hvor elever med faglige og sociale problemer fremlægges Der udarbejdes individuelle handleplaner for børn med særlige behov. På kompetencecentermøder kan lærere få sparring og vejledning i forhold til udarbejdelse af handleplaner Der er nedsat et trivselsforum på skolen. Der afholdes møder hver 14. dag. Trivselsforummets formål er gennem en helhedsorienteret, tværfaglig og tidligt forebyggende indsats at understøtte barnets/den unges sociale og faglige mistrivsel Skolen har en trivselsperson, som bl.a. arbejder med at forebygge og foregribe mistrivsel Skolen har en trivselsperson, som bl.a. arbejder med at forebygge og foregribe mistrivsel Lærere og ledelse sparrer løbende med PPR, først og fremmest med skolens psykolog og AKT-teamet Kompetencecentret er etableret som en fysisk enhed. Der er pt. tilknyttet ressourcepersoner indenfor AKT, tosprogede, læsning og matematik Kompetencecentrets tilknyttede personer uddannes til at kunne vejlede kolleger Fælles skolebeskrivelse A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. B. Såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats tages der altid udgangspunkt i barnets ressourcer. C. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. D. På skolemøderne i kompetencecenterregi sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. E. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecentret og i specialklasser. F. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner. Der afholdes 6 årlige kompetencecentermøder, hvor hvert team er repræsenteret i kompetencecentret. Formålet med mødet er at opkvalificere undervisningen af elever med særlige behov En del kompetencecentertimer er uddelt til de enkelte team, og det er teamenes ansvar, at elevernes behov dækkes. Resursepersonerne i kompetencecenteret yder vejledning og sparring i forbindelse hermed 19

20 Kompetencecentret arbejder med enkeltelever, grupper og klasser, der har behov for det af enten sociale eller faglige årsager Kompenserende it anvendes i såvel den generelle læsetilegnelse som af elever med læsevanskeligheder. Elever med svære læsevanskeligheder tilmeldes Frederiksbergkonferencen Nye tiltag Ansvar Tid Indsatsen i forhold til kompenserende it skal intensiveres i klasse. Tiltagene beskrives i den kommende it- og mediehandleplan. (se Ideoplæg til it- og mediehandleplan) Elevteam i overbygningen (se Ideoplæg til elevteam i overbygningen) Deltagelse i tværskoleprojekt sammen med Gl. Lindholm Skole, Nørre Uttrup Skole, Løvvangsskolen og Nørresundby Gymnasium (se Ideoplæg til tværskoleprojekt i Nørresundby) Mediegruppe, lærerne i kl. Ledelsen Lærerne i OB 09/11 09/11 09/11 20

21 9. Tosprogede Målet er: At integrere den tosprogede elev i skolen og i samfundet i det hele taget At videreudvikle det enkelte barns/den unges sprog og begrebsverden At udvikle det enkelte barns/den enkelte unges personlige og sociale kompetencer inden for folkeskolens rammer På skolen har vi ca % tosprogede elever Skolen har en M2 og M3 klasse Syv medarbejdere har gennemført Grunduddannelsen i undervisning af tosprogede elever På kompetencecentret er tilknyttet to ressourcepersoner med uddannelsen dansk som andetsprog, som kan sprogvurdere elever samt vejlede og inspirere lærerne Der udarbejdes elevplaner og sprogbeskrivelser for tosprogede elever Undervisningen i dansk som andet sprog og det faglige indhold i klassens faglige arbejde kobles sammen dette er gjort lettere ved, at timerne er ude i teamene Fælles skolebeskrivelse A. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. B. Udvidet samarbejde med to-kulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skolehjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. D. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af basisundervisningen i modtageklasser, den supplerende undervisning i dansk som andersprog og undervisningen i tokulturelle klasser E. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsprogslærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. F. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. G. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov. ærktøj til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog anvendes hertil, når det er relevant. H. Skoler med tokulturelle klasser implementerer den fælles vedtagne funktionsbeskrivelse for tosprogede lærere og børnehaveklasseledere.!! 21

22 Nye tiltag Ansvar Tid Skabe større sammenhæng mellem dansk som andetsprog og det faglige indhold i klassen. Der skal arbejdes mere målrettet med videndeling lærerne imellem Sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel Kollegial vejledning i forbindelse med tosprogede elever Kompetencecenter Teamene 09/11 22

23 10. DUS - skolens fritidsdel Målet er: At støtte det enkelte barns alsidige og hele udvikling i samarbejde med forældre og skolens personale At skabe et trygt og udviklende miljø At have stabile voksenkontakter At være et sted, hvor samværet sker i et kreativt, positivt og varmt miljø Teamene i indskolingen (pædagoger/pædagoger, pædagoger/lærere) samarbejder i udviklingen af det enkelte barn Pædagogerne er tydelige og nærværende og har en anerkendende tilgang til børnene Pædgogerne hjælper børnene med konflikthåndtering Pædagogerne har fokus på sund kost og sundhed i almindelighed. Derfor bliver der for børnene arrangeret: - koloni for 2. kl., 3. kl. og DUS 2 - ture i naturen - svømmeture - dans - rollespil - musikaktiviteter - legepladsaktiviteter - skøjtehal - sportsturneringer - cross - aktiviteter på vandet Der afholdes mærkedage Der bliver givet sprogstimulering af tokulturelle børn I det daglige arbejdes der ud fra DUS-indholdsplan (se Fælles skolebeskrivelse A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed, idet pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. B. Der arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUS. C. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes med årsplaner for den målsatte praksis i DUS-ordningen som helhed og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. E. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Nye tiltag Ansvar Tid Samarbejdet mellem lærere og pædagogerne i Børnenes Hus skal udvikles At få pædagogerne opkvalificeret med henblik på at læse 5. lektion i kl. Det vil foregå gennem kurser og teamsamarbejde Ledelse og personale 09/11 23

24 11. Forældrene Målet er: At der er et tæt samarbejde mellem skolens undervisningsdel, fritidsdel og forældrene præget af dialog, åbenhed, gensidig tillid At samarbejdet er kendetegnet ved et højt informationsniveau At forældrene deltager aktivt i skolens liv Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skolehjemsamarbejdet. Lærerne har udarbejdet en tilhørende handlingsdel. (se Skolebestyrelsen inviteres til at deltage i samtlige pædagogiske arrangementer med henblik på at kvalificere deres arbejde i bestyrelsen Der er oprettet klasseforældreråd i samtlige klasser. Klasseforældreråd - sådan kan det gøres udleveres ved skolestart og anvendes som et aktivt redskab for klasseforældrerådene. (se Hvert årgangsteam afholder i samarbejde med klasseforældrerådet to forældremøder og 1-2 arrangementer årligt To årlige skole-hjemsamtaler, hvor såvel faglige som personlige og sociale mål for den enkelte elev indgår Hvert år inviteres klasseforældrerådene samt andre interesserede forældre til et infomøde på skolen, hvor forældrene får mulighed for at tage medansvar for klassernes trivsel I forbindelse med introduktionsmødet for de nye børnehaveklasseforældre påbegyndes afklaringen af de gensidige forventninger skole og forældre imellem. I forbindelse med skolebestyrelsens årsmøde i foråret inviteres forældre til dialog om nye tiltag på skolen Højt skriftligt og mundtligt informationsniveau. Skolens hjemmeside, forældre - og elevintra er et aktivt redskab i forhold til kommunikation Fælles skolebeskrivelse A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed, til hinanden og til samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. C. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skole-hjem-samarbejdet. D. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. E. Gennem hele skoleforløbet - og særligt ved skolestart - er der fokus på forældrenes ansvar og forpligtelser. F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau. Skolen anvender ForældreIntra. G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangementer, der afspejler skole-hverdagen. 24

25 En opdateret udgave af Forældreorienteringen ligger på skolens hjemmeside Der afholdes skolefest hvert år, hvor samtlige elever, lærere, pædagoger i skoledelen og forældre deltager Der afholdes forårs- og julekoncerter i Den Musiske Skoles regi Aftenskole for børn og forældre i forbindelse med Åbent Hus-arrangementet i efteråret Der udsendes et månedligt infobrev fra skolens ledelse Der afholdes et til to årlige fælles arrangemeneter i DUS Skansen og Børnenes Hus Projekt Den gode klasse opstartes i indskolingen DUS forældrerådet fra DUS Skansen og Børnenes Hus er en enhed Skolebestyrelsens fokus i kommende skoleår er skolens udenomsarealer Nye tiltag Ansvar Tid Fortsat udbygning af forældreintra og den netbaserede kommunikation skole og hjem imellem (se Ideoplæg til it- og mediehandleplan) Teamene 09/11 25

26 12. Medarbejderne Målet er: At lærere/pædagoger arbejder i selvstyrende team omkring de enkelte årgange/spor At de selvstyrende enheder har stort professionelt råderum, har eller tilegner sig nødvendige kompetencer At medarbejderne har individuelle uddannelsesplaner der omhandler såvel den faglige som personlige udvikling At samværet er kendetegnet ved åbenhed, tillid, anerkendelse og omsorg på alle niveauer Alle medarbejdere arbejder i selvstyrende årgangs- eller sporteam. Teamstrukturen er en naturlig del af skolens hverdag Alle skolens lærere og pædagoger i skoledelen er primærperson i et team. Der er ressourcepersoner på tværs af årgange og i enkelte tilfælde på tværs af afdelingerne. Se i øvrigt projektbeskrivelserne om teamudvikling og selvstyring ( Skolekulturen er en veludbygget samarbejdskultur, der bygger på dialog, medindflydelse og anerkendelse Der afholdes to årlige TUSamtaler, hvor der bl.a. fokuseres på den enkeltes og teamets udvikling og trivsel Der afholdes en årlig MUSamtale. Et af de faste punkter i samtalen er udarbejdelse medarbejdernes udviklingsplan Skolen er kendetegnet som en dynamisk skole med engagerede og højt kvalificerede medarbejdere, der er under stadig udvikling Der afsættes hvert år ekstra midler på budgettet for at optimere lærernes/pædagogernes videreuddannelse Skolen ønsker at udvikle sig som praktikskole. i deltager i Ekspert i undervisningen og øget professionsrettethed. Derudover deltager 3 lærere i praktiklæreruddannelsen Hvert år afholdes der et pædagogisk arrangement om det psykiske arbejdsmiljø Der er udarbejdet en omsorgsplan for personalet Fælles skolebeskrivelse A. Lærere og pædagoger arbejder i (selvstyrende) team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. C. Lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første år, de er nye på en skole. D. Nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. E. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik og skolevæsenets uddannelsespolitik til lokale forhold. F. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og it-mæssigt ajour. 26

27 Nye tiltag Ansvar Tid Fortsat fokus på medarbejdernes trivsel (se Ideoplæg til trivsel og arbejdsglæde) ægtning på samarbejde med UCN, Kongerslev, Karlskoga m.fl. med henblik på en kvalificering af det pædagogiske arbejde (se Samarbejde med eksterne partnere) Ledelsen, KOU Ledelsen 09/11 09/11 27

28 13. Ledelsen Målet er: At den samlede ledelse på en kvalificeret måde kan håndtere kompleksiteten, som den kommer til udtryk i en moderne instititution At ledelsen tilegner sig de nødvendige kompetencer At ledelsen supplerer hinandens kompetencer At ledelsen er synlig for elever, forældre og personale Ledelsen består af en skoleleder, en viceskoleleder samt en DUS-fællesleder. Hver person er tilknyttet en afdeling Ledelsen møder elever, forældre og personale ligeværdigt Ledelsen går i dialog med skolens parter Ledelsen skaber i samarbejde med personalet rammerne, hvori teamenes selvstyring kan foregå Ledelsens tilgang til personalet bygger først og fremmest på tillid Ledelsen lytter, kommunikerer og viser omsorg Ledelsen sætter krav til teamene om målsætning, handleplaner og evaluering og giver feed-back Ledelsen er ansvarlig for at sortere i og organisere den pædagogiske indsats Ledelsen skaber passende forstyrrelser for personalet Ledelsen uddelegerer relevante opgaver Ugentlige fastlagte ledelsesmøder samt ad hoc møder, hvor der tales om opgaveløsning Fælles skolebeskrivelse A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder og en DUS-fællesleder. C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle skoledelsesmedelemmer som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere. E. Alle ledere gennemfører Grunduddannelsen i ledelse (COK) F. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling. Nye tiltag Ansvar Tid Internt ledelsesprojekt vedr. opkvalificering af mødestruktur og kultur Færdiggøre plan for opgavefordeling Prioritering af et udviklingsforløb for teamledelsen Ledelsen 09/10 28

29 14. Fysiske rammer Målet er: At skolens/dussens rum er fleksibelt indrettet og med øje for det æstetiske og med mange funktionsmuligheder At der er sammenhæng mellem rummet/de fysiske rammer og den læring, der skal finde sted At de fysiske rammer appellerer til børnenes/de unges forskellige måder at lære på At børnene/de unge føler ansvar for skolens rum og har en oplevelse af at høre til At udearealerne danner ramme om elevernes oplevelser, virkelyst og fordybelse Der arbejdes hele tiden på at sikre Skansevejens Skole som en tidssvarende og fremtidssikret skole i forhold til de fysiske rammer - rammer, der samtidigt skal understøtte den pædagogiske praksis. I forbindelse hermed er følgende tiltag blevet taget: - Skolen er indrettet efter princippet om fleksible læringsmiljøer med anvendelse af såvel klasse- og faglokaler som gangarealer - Der er indrettet naturvidenskabelig lokale i indskolingshuset (efterår 2008) - Boden er renoveret for at forbedre tilvirknings- og udsalgsforholdene (efterår 2008) Skansevejens Skoles udearealer er stadig særdeles mangelfulde, og vi har i de sidste 5 år anmodet det politiske system om økonomisk og inspirationsmæssig hjælp til at etablere/indrette/ udvide skolens udenomsfaciliteter I mange år har udflytningen af musik til et musikhus i skolegården været en del af den kommunale investeringsplan. I 2007 blev musikhuset imidlertid taget af investeringsplanen, hvilket betyder, at musikundervisningen forstyrrer undervisningen i omkringliggende lokaler og arbejdet i administrationen Fælles skolebeskrivelse A. Der arbejdes målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. B. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. C. Pædagogisk LæringsCenter er placeret centralt på skolen. D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. F. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre sekundærarealer funktionelt. H. Skolen inddrager udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever.! Nye tiltag Ansvar Tid Fortsat arbejde på at realisere planerne om udflytning af musik Fortsat kontakt til forvaltning og byråd med henblik på at få hjælp inspirationsmæssigt og økonomisk til indretning af skolens sparsomme udearealer Indretning af personalefaciliterer i området over gymnastiksalen Ledelsen/ Skolebestyrelsen 09/11 29

30 15. Administration Målet er: At sikre en effektiv og fleksibel sagsbehandling At have veluddannede medarbejdere i administrationen At administrationen optræder imødekommende, serviceorienterede og fleksible Skolens administration består ledelsesteamet og tre skolesekretærer. hvoraf to er uddannet kommunom Skolens kontor er åbent alle hverdage i tidsrummet Der er en klar opgavefordeling mellem det administrative personale. De nuværende funktionsbeskrivelser er under revision og forventes færdig forår 2009 Bestyrelsen og SU orienteres løbende om skolens budgetter Der afholdes ugentlige møder, hvor opgaver fordeles og fremtidige aktiviteter drøftes Sekretærerne deltager i relevante kurser Fælles skolebeskrivelse A. Der skal på alle skoler være ansat en uddannet skolesekretær, der ud over en administrativ baggrund er eller bliver uddannet kommunom. B. Alle skoledage er skolens kontor beman det minimum i tidsrummet kl C. Alle skolesekretærer følger Aalborg Kommunes udbudte kurser i faglige systemer og administrative forhold. D. Skolelederen er den administrative og økonomiske leder på skolen. ed uddelegering er der en klar ansvars fordeling, og det sikres, at ansvars personen har den nødvendige baggrund for at løse opgaven. E. Der rapporteres løbende om skolens økonomiske og administrative forhold til skolens bestyrelse, således at bestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på. 30