Fejlagtige udbetalinger og socialt bedrageri- de danske erfaringer ved kontorchef Susanne Bærentzen, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Transkript

1 Fejlagtige udbetalinger og socialt bedrageri- de danske erfaringer ved kontorchef Susanne Bærentzen, Arbejdsmarkedsstyrelsen

2 Kontrolansvar Arbejdsmarkedsstyrelsen fører kontrol med a- kasser (totalkontrol) og med kommunerne for så vidt angår administration og udbetaling af de beskæftigelsesrettede forsørgelsesydelser på overordnet plan Kommunerne har kontrolansvar i forhold til den enkelte borger for alle udbetalinger Fra 1. oktober 2012 overtager Udbetaling Danmark ansvar for udbetaling og kontrol af en række forsørgelsesydelser på det kommunale område, fx folkepension, førtidspension, familieydelser

3 Tal udbetalinger og fejl På årsbasis udbetales der sociale ydelser for ca. 245 mia kr. i Danmark Undersøgelser viser, at der årligt fejludbetales mellem 5 og 10 mia kr. Tilbagebetalingskrav som følge af svig på a- kasseområdet ca 25 mio. kr. (2011) Tilbagebetalingskrav som følge af administrative fejl og fejl fra borger på a-kasseområdet ca 139 mio. kr. (2011) Tilbagebetalingskrav som følge af svig på det kommunale område ca. 50 mio. kr. (2009) Tilbagebetalingskrav som følge af administrative fejl og fejl fra borger kendes ikke på det kommunale område

4 Hvor sker fejlene? Undersøgelser i a-kasser og kommuner viser, at fejl 1. for lang hovedpartens vedkommende forekommer under den løbende udbetaling både som myndighedsfejl som borgerfejl 2. i ca 25 % af de sociale sager vedrører forkert adresse og civilstand (spørgsmål om enlig forsørger status) 3. opstår i tilkendelsesfasen på grund af manglende udnyttelse af tilgængelige oplysninger (typisk indkomstoplysninger)

5 Borgere udviser vilje og evne til at overholde regler (Gruppe 1 langt hovedparten) Borgere udviser vilje til at overholde regler, men evner det ikke altid (Gruppe 2 den næststørste gruppe) Borgere udviser uvilje til at overholde regler, men kan påvirkes (Gruppe 3 en mindre gruppe) Borgere har besluttet ikke at overholde regler (Gruppe 4 den mindste gruppe)

6 Prioritering af kontrolindsats den borgerrettede Gruppe 1 borgere, der udviser vilje og evne kontrolindsatsen er minimal, men regler, blanketter, vejledning, elektronisk understøttet sagsbehandling skal gøre det så nemt og enkelt som muligt for borgeren, at få betjening. Vision om, at al betjening skal kunne ske elektronisk, der skal afgives så få oplysninger som mulig, alle relevante data skal kunne trækkes automatisk.

7 Prioritering af kontrolindsats den borgerrettede Gruppe 2 borgere der udviser vilje, men ikke altid evne. Kontrolindsatsen er beskeden, men til gengæld større opmærksomhed på vejledning og hjælp til at forstå regler og til udfyldelse af blanketmateriale m.m. Kan være særlig relevant i forhold til borgere med sprogproblemer, ringe læsefærdighed, uvant med regler, blanketter, it m.m. Vision om, at al betjening skal kunne ske elektronisk, der skal afgives så få oplysninger som mulig, alle relevante data skal kunne trækkes automatisk.

8 Prioritering af kontrolindsats den borgerrettede Gruppe 3 borgere udviser uvilje til at overholde regler kræver en mere intensiv kontrolindsats. Der sker systematisk udsøgning, hvor der udtages stikprøver til kontrol bl.a. via det statslige Indkomstregister. Der udsøges personer, som har modtaget fx dagpenge og samtidig er registreret med arbejdstimer/indkomst af arbejdsgiver. Vision om, at der udsendes et servicebrev (vi har set dig!) i alle de tilfælde, hvor der er tvivl om, at der er noget galt (Vi kan se, at en arbejdsgiver har indberettet timer/indtægt for dig. Har du husket at oplyse din a-kasse herom?)

9 Prioritering af kontrolindsats den borgerrettede Gruppe 4- borgere, der bevist ikke overholder reglerne udgør et mindretal, men kræver til gengæld en intensiv kontrolindsats. Der er viden om, hvordan det største misbrug sker, fx manglende oplysninger om arbejde/indtægt under den løbende udbetaling. Der arbejdes systematisk med at udvikle kontrolmetoder, hvor disse sager opfanges. Det største fremskridt er sket med det statslige Indkomstregister. Vision om, at også oplysninger om selvstændig virksomhed skal benyttes som løbende kontrol, samt indarbejde stop funktioner i udbetalingssystemerne.

10 Prioritering af kontrolindsats rettet mod administrative fejl Der arbejdes med bl.a., 1. at al kontrol skal ske i det udbetalende led - der hvor udbetalingen finder sted. 2. fejludbetalinger skal forebygges i størst mulig omfang, bl.a. ved analyser (hvor sker fejl og hvorfor. Hvordan stopper vi det) 3. det udbetalende led, fx a-kassen eller kommunen, skal have en kontrolstrategi, prioritering af indsats, interne kontrolprocedurer mv. 4. Så meget elektronisk sagsbehandling som mulig med genanvendelse af data (fx ingen tastefejl)

11 Indkomstregisteret - anvendelse Det statslige Indkomstregister indeholder oplysninger om alle udbetalinger af indkomst og arbejdstimer. Det er kodet, så en indkomst kan identificeres, fx feriepenge, pension arbejdsindkomst, førtidspension, uddannelsesstøtte. Der kan foretages opslag inden en udbetaling finder sted eller der kan foretages søgninger fx er der udbetalt dagpenge og arbejdsindkomst samtidig. Der kan indsættes stop eller varsling, fx en fast løbende pension forhøjes, der udbetales nu uddannelsesstøtte

12 Indkomstregisteret - resultater Efter lovgivningen skal indkomstregisteret bruges af bl.a. a-kasser og kommuner i forbindelse med administration og kontrol A-kasserne er pålagt at bruge registeret systematisk fra 1. januar 2011 med løbende afrapportering til Arbejdsmarkedsstyrelsen I 2011 er samtlige ledige dagpengemodtagere omfattet af kontrollen. 3 % af de ledige udtages til nærmere kontrol (ca sager) Den økonomiske effekt af kontrollen er i 2011 ca. 60 mill. kr. alene på a-kasseområdet