1 Udredning i almen praksis

Transkript

1 Område: Det psykiatriske område/sundhedsområdet Afdeling: Psykiatristaben/sundhedsstaben Journal nr.: 10/381 Dato: 7. december 2010 Udarbejdet af: Birthe Navntoft/Annemarie Heinsen Telefon: / Notat Region Syddanmarks retningslinje for udredning og behandling af demens Retningslinjen er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Region Syddanmark med repræsentation af de neurologiske, geriatriske og psykiatriske specialer samt almen praksis. Retningslinjen er godkendt 21/ af sygehusledelseskredsen, 17/ f psykiatriens sygehusledelse samt 06/ af samarbejdsudvalget for almen praksis. 1 Udredning i almen praksis Afsnit 1 beskriver samarbejdet mellem almen praksis og demensenhederne i udrednings-, behandlings- og opfølgningsfaserne for demente patienter i Region Syddanmark. Almen praksis har en væsentlig rolle i opsporing, indledende udredning, samt opfølgning for patienter med demens. Endvidere er den praktiserende læge tovholder for patientens forløb i forhold til fx pårørende og kommune i faserne før og efter udredning i demensenhed. 1.1 Opsporing i almen praksis Den praktiserende læge kan på egen foranledning ved anden kontakt med patienten foreslå udredning for demens. Endvidere kan den praktiserende læge reagere på pårørendes eller kommunale medarbejderes mistanke. For yderligere vedrørende opsporing henvises til samarbejdsaftalen på demensområdet. 1.2 Henvisning fra almenpraksis til demensenhederne Ved mistanke om kognitiv dysfunktion fra patient, pårørende, det kommunale plejesystem eller observeret i praksis indleder egen læge den primære demensudredning. Før den egentlige udredning skal egen læge gennemgå følgende temaer: Somatisk sygdom. Hvis der inden for de seneste 3 måneder har været somatisk sygdom skal egen læge overveje muligheden for delir, og udredning kan med fordel udsættes til denne periode er gået. Medicinforbrug; psykotrofe stoffer saneres, specielt vurdering af lægemidler med anticholinerg og/eller CNS deprimerende effekt.

2 Depression skal overvejes. Eventuelt foretages psykometriske test (depressionsrading, GDS, MDI). Hvis der bekræftes depression, bør egen læge overveje behandling før udredning for en eventuel demens. Alkoholforbrug kan have væsentlig påvirkning på ældre mennesker. Ved mistanke om for højt alkoholforbrug bør egen læge forsøge at få patienten til at nedsætte forbruget eller henvise til behandling/rådgivning inden eller i forbindelse med udredning for demens. 1.3 Udredning i almen praksis I udredningen i almen praksis indgår: Oplysninger fra patienten Oplysninger fra nærmeste pårørende/netværksperson, herunder navn, adresse, telefonnummer. Hvis der er ønske om det, kan der eventuelt oprettes kontakt Objektiv somatisk undersøgelse: Vægt, BT, syn og hørelse. Laboratorieprøver, u-stix, EKG, BT vægt, højde, synsprøve og høretest (kan laves i en selvstændig sygeplejerske konsultation) 1) Objektiv neurologisk undersøgelse: Gang, pareser, øjenbevægelse og bevægeforstyrrelser 2) Psykometriske tests: MMSE og urskivetest 3) EKG Laboratorieprøverne bør indeholde: Hæmoglobin, erythrocytter, MCV, MCHC, leucocytter, thrombocytter, Natrium, Kalium, Kreatinin, Carbamid, Albumin, Calcium (bedst Ioniseret-calcium, ellers total-calcium), BASP, ALAT, LDH, GGT, CRP, Glukose, TSH, B12-vitamin, Folat, Lipidprofil, Urin undersøgelse, EKG 1.4 Konklusion af udredning i almen praksis Såfremt mistanken om demens bekræftes og/eller demens er overvejende sandsynlig, henvises patienten til en demensenhed for udredning og eventuel igangsættelse af behandling. Der henvises sideløbede til CT-skanning. Egen læge angiver, at det er led i demensudredning, samt om der er mistanke til neurologisk lidelse Ved de svære former for demens med samtidig meget dårligt almen tilstand kan det overvejes at undlade henvisning og alene indgå i et tæt samarbejde med den kommunale indsats over for patienten. Egen læge skal efter samtykke fra patienten, jf. gældende regler, sende en korrespondancemeddelelse til den kommunale demenskoordinatorfunktion med oplysning om konklusionen af undersøgelserne i praksis. 1.5 Henvisning til demensenhed Henvisningen bør indeholde: 1) Væsentlige somatiske sygdomme 2) Sociale forhold herunder pårørendes navn, adresse og telefonnummer 3) Fast medicin 4) Resumé af sygehistorie vedrørende demens 5) Beskrivelse af de intellektuelle dysfunktioner og ADL funktion 6) Anføre om der er andre psykiske symptomer fx. adfærds- eller affektive symptomer 7) Diagnoseforslag 8) Hvad der er sagt til patienten og pårørende 9) Resultater af de laboratorieanalyser, der er udført i egen praksis 10) Kopi af EKG eller beskrivelse indeholdende rytme, frekvens og P-Q interval 11) Resultater eller kopier af MMSE- og urskivetest Side 2 af 14

3 12) Dato for CT-skanning, så dette foreligger ved undersøgelsen på demensenheden Almen praksis henviser til den lokale demensenhed ved hjælp af henvisningsskabelonen, hvoraf krav til dokumentation med mere fremgår (konkret sted indskrives, når organisering er faldet på plads ligesom der linkes til skabelonen, når den er udarbejdet) 1.6 Primærsektorens opfølgning efter endt udredning Almen praksis foretager opfølgning mindst én gang årlig efter afslutningen fra demensenheden. Ved den årlige opfølgning vurderes BT, puls, ligesom der indhentes ADL-funktionsbeskrivelse, samt forløbet siden sidste opfølgning fra den kommunale demenskoordinator/primærsygeplejersken. Herefter vurderes demensgrad og den fortsatte behandling. Ved behandlingsændringer, behandlingsophør eller adfærdsforstyrrelser kan der indhentes rådgivning fra demensenheden. Side 3 af 14

4 2 Organisering af demensenheder Den faktiske udførsel af de organisatoriske ændringer tager udgangspunkt i de nuværende lokale forskelle, der blandt andet kan være fravær af det ene speciale i geografisk nærhed til de to andre eller et allerede velfungerende samarbejde, der i nuværende form opfylder præmisserne for organiseringen af demensindsatsen. 2.1 Præmisser Der tages i forslaget til organisering af demensindsatsen i Region Syddanmark udgangspunkt i følgende præmisser At borgere med demens og mulig demens tilbydes et ensartet serviceniveau at forløbet for den enkelte patient opleves smidigt og mindst indgribende at henvisningerne følger samme skabelon på tværs af regionen, og der er udført ensartede undersøgelser i almen praksis inden henvisning at langt hovedparten af patienterne med behov for en almindelig ukompliceret demensudredning kan udredes af alle tre specialer at særlige problemstillinger ved patienten kan pege på udredning i ét bestemt speciale, fx o demenstegn kombineret med somatisk tilstand geriatrisk afdeling o demenstegn kombineret med bevægeforstyrrelser neurologisk afdeling o demenstegn kombineret med adfærdsforstyrrelser psykiatrisk afdeling at der skal være let adgang til de øvrige to specialer ved behov for vurdering af andet speciale at organiseringen fordrer optimal ressourceudnyttelse 2.2 Hvad definerer en demensenhed? I forslag til organisering af udredning og behandling af demens tages udgangspunkt i den samarbejdsaftale, der er lavet mellem Region Syddanmarks kommuner, almen praksis og Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen forudsætter etablering af demensenheder jf. anbefalingerne i MTV vedr. udredning og behandling af demens, i det regionale regi. En demensenhed defineres ved: Ensartet henvisningspraksis via én indgang for hver sygehusområde/hovedfunktion et tæt samarbejde mellem de tre involverede specialer neurologi, psykiatri og geriatri, samarbejdet tager form som kalenderfaste fælles konferencer (kan eventuelt foregå via videokonferencer) glidende og uproblematisk flytning af henvisninger mellem specialer, både før et udredningsforløb og under udredning let adgang til faglig sparring på tværs af de tre specialer fælles instrukser fx for intern visitation Side 4 af 14

5 Demensenhed; repræsentation af de tre specialer Demensenhed Henvisning Neurologi Geriatri Psykiatri 2.3 Udredning i demensenhed I Region Syddanmarks kommende demensenheder vil der på hovedfunktionsniveau være et fælles udredningsforløb uafhængigt af, om den enkelte demensenhed tager afsæt inden for det geriatriske, neurologiske eller gerontopsykiatriske speciale. I tabel 1 er vist fordelingen pr af hoved- og specialfunktioner inden de tre specialer i Region Syddanmark. Tabel 1. Fordelingen pr af hoved- og specialfunktioner inden de tre specialer i Region Syddanmark Fyn ekskl. Middelfart kommune Trekantsområdet Det tidl. Ribe Amt Sønderjylland Augustenborg Sønderborg Haderslev Esbjerg (psykiatri) Esbjerg (somatik) Middelfart Kolding Vejle Svendborg OUH Gerontopsykiatri - hovedfunktion X X X X X X X - regionsfunktion X - højt specialiseret Neurologi - hovedfunktion X X X X Side 5 af 14

6 Fyn ekskl. Middelfart kommune Trekantsområdet Det tidl. Ribe Amt Sønderjylland Augustenborg Sønderborg Haderslev Esbjerg (psykiatri) Esbjerg (somatik) Middelfart Kolding Vejle Svendborg OUH - regionsfunktion X FS - højt X specialiseret Geriatri - hovedfunktion X X X X FS: Sundhedsstyrelsen har godkendt, at der indgås aftale om formaliseret samarbejde med den pågældende matrikel Kilde: Sundhedsstyrelsens specialevejledninger af for psykiatri, neurologi og intern medicin: geriatri Udredning på hovedfunktionsniveau Godt 90 pct. af demensudredningerne i sekundær sektor kan foretages på hovedfunktionsniveau. Diagnosen vil enten blive stillet ved den primære undersøgelse eller efter, at patientens sygehistorie og objektive fund er drøftet ved en konference i hovedfunktionen. I en del tilfælde vil diagnosen kunne stilles i forbindelse med den primære undersøgelse. Som udgangspunkt kan demensudredning i dag på hovedfunktionsniveau inden for neurologien varetages fra OUH og sygehusene i Vejle, Esbjerg og Sønderborg, og inden for geriatrien på OUH, Svendborg, Kolding og Sønderborg. Inden for psykiatrien kan udredning på hovedfunktionsniveau ske fra afdelingerne i Odense, Middelfart, Vejle, Kolding, Haderslev, Augustenborg og Esbjerg. Udredningen omfatter optagelse af sygehistorie fra patient, pårørende og eventuelt plejepersonale. Anamnesen skal omfatte: 1. Aktuelle symptomer (orientering, hukommelse, indlæring, sprogfunktion, evne til at finde rundt, overblik, logisk tænkning), funktion i dagligdagen (personlig pleje, indkøb, madlavning, rengøring, arbejde, hobby og økonomi) og psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser (depressive symptomer, angst, uro, aggressivitet, uhæmmet adfærd etc.) 2. Tidligere sygdomme 3. Forbrug af alkohol og andre rusmidler 4. Medicingennemgang samt tidligere medicinsk behandling 5. Kognitiv testning f.eks. CAMCOG, ADAS-COG eller lignende. Hos patienter med svær demens vil MMSE ofte være tilstrækkelig. 6. Hos patienter med psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser vil det være relevant at anvende NPI, Cohen-Mansfield eller andre rating scales. 7. Objektiv somatisk undersøgelse inkl. neurologisk undersøgelse 8. Objektiv psykiatrisk undersøgelse 9. Vurdering af laboratorieundersøgelse, EKG og CT scanning af cerebrum. Hvis der ikke foreligger ovennævnte undersøgelser skal patienten henvises til disse. Side 6 af 14

7 For patienter, der ikke er svært demente, vil undersøgelserne sædvanligvis kunne foregå i et ambulatorium. Hos svært demente patienter vil udredningen sædvanligvis foregå i eget hjem ved et udadgående team. Dette kan også være relevant, hvis patienten ikke kan motiveres til at komme i et ambulatorium. Hvis der er tvivl om diagnosen, vil patienten kunne henvises til regionsfunktion, jf. afsnit 2.2 og 2.3. Efter endt udredning vil patienten kunne henvises tilbage til hovedfunktionen. Der vil efterfølgende være mulighed for konsulentrådgivning fra regions- eller højtspecialiseret funktionsniveau Udredning på regionsfunktion Generelt for undersøgelsesprogrammer på specialfunktionsniveau er, at det planlægges individuelt for den enkelte patient. En regionsfunktion modtager et mindre antal henvisninger fra de øvrige hovedfunktioner af patienter, der er diagnostisk eller behandlingsmæssigt uafklarede, der er behov en second opinion eller hvor der er behov for særlige undersøgelser. Godkendte regionsfunktioner i Region Syddanmark Inden for det neurologiske speciale er der regionsfunktion for diagnostik, behandling og opfølgning af særligt svære tilfælde af demens fx diagnostisk uafklaret demens, frontotemporale demensformer og svære adfærdsforstyrrelse. Funktionen er godkendt af Sundhedsstyrelsen på Odense Universitetshospital og på Sønderborg Sygehus i et formaliseret samarbejde med OUH. Funktionen skal varetages i et tæt samarbejde mellem neurologi, intern medicin: geriatri og psykiatri. Inden for psykiatrien er der regionsfunktion for komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre, herunder kompliceret demens de sværest behandlelige psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Regionsfunktionen er for Region Syddanmark godkendt for Psykiatrien i Odense. Der skønnes af Sundhedsstyrelsen, at der vil være godt patienter om året i Region Syddanmark. Demens varetages i tæt samarbejde med neurologi og intern medicin: geriatri Inden for det geriatriske speciale er der ikke regionsfunktioner Udredning på højt specialiseret funktion En højt specialiseret funktion modtager et mindre antal henvisninger fra regionsfunktionerne i regionen og de øvrige regioner, hvor der er diagnostisk eller behandlingsmæssigt uafklarede sygdomsbilleder eller hvor der er behov for særlige undersøgelser. Inden for neurologi har Sundhedsstyrelsen godkendt OUH til at varetage den højtspecialiserede funktion for diagnostisk uafklaret demens, visse sjældne sygdomme med demens (herunder arvelige sygdomme med demens). Der skønnes af Sundhedsstyrelsen, at der vil være godt 20 patienter på OUH om året. Side 7 af 14

8 Herudover har Sundhedsstyrelsen godkendt OUH til at varetage den højtspecialiserede funktion for arvelige neurodegenerative sygdomme. Generelt for undersøgelsesprogrammer på specialfunktionsniveau er, at det planlægges individuelt for den enkelte patient. For højt specialiseret niveau forventes, at der vil være adgang til følgende undersøgelser: DAT scanning Klinisk genetisk rådgivning, som varetages på Vejle Sygehus og OUH PET scanning Inden for psykiatri og geriatri er der ikke højtspecialiserede funktioner inden for demensområdet Orientering af patient og pårørende om undersøgelsens resultater og konsekvenser Patienten skal orienteres mundtligt og skriftligt om resultatet af undersøgelser, diagnose og behandling sammen med en pårørende eller netværksperson. Der skal orienteres mundtligt og skriftligt om mulig effekt og bivirkninger af medicinsk behandling. Der skal være fokus på, om patienten har tilstrækkelig støtte og hjælp i dagligdagen, men der skal samtidig orienteres om, at visitation er et kommunalt område. Der skal orienteres om den kommunale demenskoordinatorfunktion med henblik på, at der kan etableres en kontakt mellem patient/pårørende og demenskoordinatorfunktionen, hvis patienten giver samtykke hertil. Under forudsætning af patientens informerede samtykke sendes en skriftlig (elektronisk) kommunikationsrapport til demenskoordinatorfunktionen. Der skal oplyses om patient- og pårørendeforeninger. Endelig bør der orienteres om muligheder for pårørendeundervisning. 2.4 Udmøntning af demensenhedsmodellen i de fire områder i Region Syddanmark Organisering af demensindsatsen har som mål at sikre et ensartet tilbud og et ensartet serviceniveau på tværs af geografi og lægefagligt speciale. Samtidig er regionen udfordret ved en forskelligartet geografi og specialefordeling henover regionen. Det betyder, at der vil være forskellige måder at etablere demensenhederne på. Der vil som udgangspunkt blive etableret visitationsfællesskaber i form af én fælles postkasse for hvert sygehusområde/hovedfunktion. Dette vil skabe en fælles indgang til demensenheden. Den fælles visitation vurderer ud fra henvisningens indhold, hvilket speciale der skal varetage udredning af patienten. Den fælles visitationspostkasse administreres af psykiatrien alle steder på nær hovedfunktion Fyn/Sygehus OUH/Svendborg, hvor administrationen lægges i demensklinikkerne. Hovedfunktion Fyn/Sygehus OUH/Svendborg På OUH er der en demensklinik i et samarbejde mellem neurologi og psykiatri. Derudover varetager gerontopsykiatrisk team udredning af demente patienter med psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser. Der er et tæt samarbejde mellem Demensklinikken og det gerontopsykiatriske team, der også dækker den sydlige del af Fyn Derudover er der konference en gang månedligt med Side 8 af 14

9 deltagelse af Demensklinikken, gerontopsykiatrisk team og geriatrien på OUH som led i det tværfaglige samarbejde. På OUH/Svendborg er der en demensklinik forankret i Geriatrien. Demensklinikken i Svendborg vil udbygge samarbejdet med gerontopsykiatrien i Odense og Demnesklinikken OUH. Der etableres faste fælles konferencer gange årligt. Hovedfunktion Lillebælt/Sygehus Lillebælt Psykiatrien i Vejle, Kolding og Middelfart, neurologien i Vejle og geriatrien i Kolding vil indgå i et tæt samarbejde omkring visitation og udredning af demenspatienter. Psykiatrien sikrer, at der etableres et samarbejde i form af visitationsfællesskab og fælles konferencer gange årligt. Hovedfunktion Vestjylland/Sydvestjysk Sygehus Psykiatrien og neurologien i Esbjerg vil indgå i et tæt samarbejde omkring visitation og udredning af demenspatienter. Derudover skal der etableres et samarbejde med geriatrien i enten Kolding eller Sønderborg for at opnå deltagelse af alle tre relevante specialer. Psykiatrien sikrer, at der etableres et samarbejde i form af visitationsfællesskab for psykiatriens og neurologiens vedkommende og fælles konferencer gange årligt i fællesskab mellem alle tre specialer. Hovedfunktion Sønderjylland/Sygehus Sønderjylland Psykiatrien i Haderslev/Augustenborg, neurologien og geriatrien i Sønderborg (på sigt i Aabenraa) vil indgå i et tæt samarbejde omkring visitation og udredning af demenspatienter. Psykiatrien sikrer, at der etableres et samarbejde i form af visitationsfællesskab og fælles konferencer gange årligt. Side 9 af 14

10 3 Afslutning af patienter fra demensenhed og overdragelse til primær sektor Følgende præmisser lægges til grund for den gode afslutning af patienter til almen praksis: Det skal være muligt at differentiere med udgangspunkt i patientens (og de pårørendes) objektive behov Ved medicinsk behandling bør sikres bedst mulig udgangspunkt for efterfølgende compliance Let adgang til genhenvisning ved tvivl eller ændringer i patientens tilstand I det omfang det er muligt, inddrages den kommunale demenskoordinatorfunktion i overdragelse af patienten til almen praksis Patientgruppen opdeles i patienter, der som hovedregel kan afsluttes inden for en kortere periode (som udgangspunkt inden for et halvt til helt år fra afsluttet udredning) og patienter, der med fordel kan følges over en længere periode (problempatienter). Patienter, der kan afsluttes inden for en kortere periode efter udredning: 1) Hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom, som har et godt socialt netværk, og som er på optimal dosis antidemensmedicin 2) Plejehjemsbeboere med Alzheimers sygdom i rolig gænge 3) Patienter med vaskulær demens uden adfærdsforstyrrelser og/eller delir Patienter, hvor det anbefales følge over længere tid, for eksempel: 1) Yngre demente patienter 2) Patienter med Alzheimers sygdom eller vaskulær demens, hvor der samtidigt er adfærdsforstyrrelser og/eller delir 3) Patienter med Levy Body demens og ledsagende adfærdsforstyrrelser/delir 4) Patienter med Parkinson demens og ledsagende adfærdsforstyrrelser/delir 5) Patienter med frontotemporal demens og ledsagende adfærdsforstyrrelser 6) Patienter med sjældne former for demens, som kræver særlige kompetencer, man ikke kan forlange at primærsektoren har, for eksempel Huntingtons sygdom osv. 3.1 Information til egen læge ved afslutning I forhold til selve afslutningen, bør der i det afsluttende notat til egen læge stå: Aktuel medicinliste specielt med fokus på antidemensmedicin Dato for og resultat af sidste vurdering af kognitive funktioner (MMSE + ur-test), samt ADLfunktion heraf Hvornår de kognitive funktioner skal vurderes igen Hvornår der skal genansøges om tilskud til antidemensmedicin Den kommunale indsats/kontakt/overlevering Hvad der er oplyst til patient og pårørende Samt at patienten kan genhenvises ved behov, og at der ved kontakt til den lokale demensenhed kan opnås råd og vejledning. Side 10 af 14

11 Der kan korresponderes elektronisk mellem hver demensenhed og almen praksis. Når der sker henvendelse fra almen praksis bør demensenheden give tilbagemelding om, at henvendelsen er modtaget, samt om hvilken navngiven person, der har forespørgslen. 3.2 Samarbejde med den kommunale demenskoordinatorfunktion Der kan ved behov arrangeres supervision eller vejledning af kommunale medarbejdere. Ved de eventuelle opfølgende besøg hos den demente borger fra demensenheden kan den kommunale demenskoordinatorfunktion eller andre kommunale medarbejdere eventuelt deltage subsidiært bidrage med relevante oplysninger. 3.3 Undervisning og supervision For at opkvalificere primærsektoren bør regionen arrangere en løbende efteruddannelse både af praktiserende læger og plejepersonale. Ligeledes skal der for at opkvalificere patienter og pårørende med passende mellemrum arrangeres patient/pårørendegrupper. Patient- og pårørendeundervisning finder sted i demensenhederne og/eller i samarbejde med kommunerne. 3.4 Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter Demensenheden vil sikre, at den dementes egen læge modtager kopi af notater i forbindelse med opfølgning, hvis der er medicinændringer, eller hvis det i øvrigt vurderes relevant, ligesom egen læge orienteres skriftligt, når den demente patient afsluttes af demensenheden. Demenskoordinatorfunktionen orienteres skriftligt, medmindre den dementes behandling afsluttes i forbindelse med et hjemmebesøg, hvor repræsentant for demenskoordinatorfunktionen er til stede. Videregivelse af oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsbehov for patienten, og når videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov; videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge. Patienten skal informeres om videregivelse af oplysninger og kan frabede sig, at det sker. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten. Indhentning af samtykke kan ske mundtligt eller skriftligt og skal journalføres. Side 11 af 14

12 4 Evaluering Som opfølgning på implementering af retningslinjerne og som forberedelse til specialeplanlægningen i 2014, skal der i første kvartal af 2013 pågå en evaluering af retningslinjerne. Evalueringen skal basere sig på audits af henvisninger samt relevante kvantitative sammenligninger. Opgaven med at definere succeskriterier for den samlede demensindsats samt udarbejdelse af måleparametre lægges i implementeringsgruppen. Implementeringsgruppen skal endvidere stille forslag til formidling og efterbearbejdning af evalueringsresultaterne. Side 12 af 14

13 5 Implementering Implementering af aftalen skal forestås af en regional implementeringsgruppe sammensat af parter for de involverede specialer. Implementeringsgruppen skal have overlap med en tværsektoriel følgegruppe for demensindsatsen i Region Syddanmark idet implementeringen visse steder skal være sammenfaldende med implementeringen for samarbejdsaftalen for demens mellem Region Syddanmark, almen praksis og kommunerne. Selve implementeringen tager afsæt i godkendelsesprocessen af retningslinjernes indhold og anbefalinger. Det fælles sygehusledelsesforum for psykiatri og somatik har således en opgave i forhold til implementering af retningslinjerne. 5.1 Godkendelsesproces Retningslinjerne skal godkendes i sygehusledelseskredsen samt psykiatriens sygehusledelse. Endvidere skal retningslinjerne godkendes i samarbejdsudvalget for de praktiserende læger. Herefter sendes den til orientering i Det administrative Kontaktforum i sammenhæng med forslag om etablering af følgegruppe til den samlede demensindsats i Region Syddanmark. 5.2 Lokale tovholdere For at sikre, at der sker en lokal forankring af retningslinjerne samt, at der ved behov udarbejdes instrukser for retningslinjernes udførsel, skal der udpeges en tovholder for hver demensenhed. Tovholderne skal indgå i både implementeringsgruppen samt i den tværsektorielle følgegruppe. Udarbejdet af: Psykiatrien Peder Christensen, ledende overlæge, gerontopsykiatrisk afdeling, Haderslev Rolf Bang Olsen, overlæge, gerontopsykiatrien, Middelfart psykiatrisk afdeling Mads Reiner, overlæge, gerontopsykiatrien, Vejle psykiatrisk afdeling Annette Lolk, specialeansvarlig overlæge, gerontopsykiatrisk team, psykiatrisk afdeling, OUH Margrethe Siig, afdelingssygeplejerske, psykiatrisk afdeling, Esbjerg Somatikken Mary Jette Rasmussen, ledende overlæge, neurologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Karen Andersen-Ranberg, overlæge, geriatrisk afdeling OUH Søren Jakobsen, ledende overlæge, geriater, geriatrisk afdeling, OUH/Svendborg Anette Wildschiødtz, ledende overlæge, neurologisk afdeling, Sygehus Sønderjylland Kamaran Shorsh, Neurologisk afdeling, Sygehus Lillebælt Jørgen Nepper Rasmussen, overlæge, neurolog, OUH Lene Wermuth, specialeansvarlig overlæge, neurologisk afdeling, OUH Side 13 af 14

14 Praksis Simon Glenthøj, praksiskonsulent, Psykiatrisk afdeling Odense Jan Nielsen, praksiskonsulent, Psykiatrisk afdeling Vejle Bent Kristensen, praksiskonsulent, Psykiatrisk afdeling Haderslev og Augustenborg Formand og sekretariat Annemarie Heinsen, fuldmægtig, planlægning af udvikling, sundhedsstaben (sekretariat) Birthe Navntoft, specialkonsulent, psykiatristaben (sekretariat) Anders Meinert Pedersen, lægefaglig direktør, det psykiatriske sygehus Region Syddanmark (formand for arbejdsgruppen) Side 14 af 14