Skattepolitisk konference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattepolitisk konference"

Transkript

1 Skattepolitisk konference 19. marts 2014

2 Ideel beskatning på lang sigt Thomas Færgeman, CONCITO Otto Brøns-Petersen, CEPOS Christian Ege, Det Økologiske Råd Skattepolitisk konference

3 Ideel beskatning på lang sigt Mål: 2 tons CO2e per borger i 2050 Skal nås omkostningseffektivt Skatter og afgifter er omkostningseffektive hvis ensartet pris CONCITOs projekt: Hvad kan skatter og afgifter egentlig? Realitet: skatter og afgifter er en blandet landhandel Typisk beskattes ting der ikke kan flyttes eller hvor efterspørgslen er uelastisk

4 Ideel beskatning på lang sigt

5 Ideel beskatning på lang sigt Principielle spørgsmål: Hvorfor skal DK gå foran? forsyningssikkerhed? (ny situation) etik? (historisk stor udledning per capita) sikkerhedspolitik? (meget aktuelt ) konkurrencefordel? (ja, hvis omverden ambitiøs) dobbelt dividende? ( tax what you burn, not what you earn ) næppe tilfældet, da CO2-beskatningen ikke er ret stor i forhold til andre skatter

6 Ideel beskatning på lang sigt

7 Ideel beskatning på lang sigt Internationale erfaringer: EU ETS: Carbon Floor Price i UK: svær pga. elmarked Californisk ETS: Inkluderer transportsektoren men giver kun 1 cent Border Carbon Adjustment: EU flytrafik: massiv modstand, dog ikke WTO afgjort Svensk-norsk certifikatmodel: en mulighed meget biomassebaseret Klimakommissionen: To scenarier: ambitiøs og uambitiøs omverden: men ens teknologiudvikling Brændselspriser afgørende: Uambitiøs omverden billigst for DK pga. lave biomassepriser og stor værdi af besparelser på brug af fossile brændsler! Derudover forudsattes stigende knaphed på fossile brændsler. Næppe tilfældet nu pga. skifergas: derfor klimahensynet det vigtigste

8 Ideel beskatning på lang sigt Beregninger: Præmis: eksternalitetsbetragtning Copenhagen Economics: 880 kr./ton CO2e kan løse problemet Svarer til en CO2-kvotepris på 120 euro (i dag ca. 6 euro) for alle sektorer CE resultater forudsætter global eller i hvert fald regional handling Hviler stærkt på teknologiudviklingsantagelser Hvis verden er uambitiøs, kan DK stadig nå langt med ensartet skat. Men så skal der tages hensyn til lækage i industri, landbrug og el-marked. Derfor fordobles teknologiomkostningen fra 880 kr./ton til 1760 kr./ton, fordi det hele nu skal tages i energi og transport Der satses rigtig meget på biobrændsler Og så bliver det lidt tvivlsomt.

9 Ideel beskatning på lang sigt

10 Ideel beskatning på lang sigt 1. Grundscenarie: Business-as-usual. Energiaftalen frem til 2030 og derefter uændret politik. Verden og Danmark uambitiøse. 2. Idealscenarie: Ambitiøs omverden. Danmark indfører ensartet afgift på 880 kr./tco2e. 3. Hensyn til lækage i en uambitiøs omverden. Danmark anvender afgift på 1760 kr./tco2e undtaget landbrug og industri (Der anvendes i stedet reduktionsstøtte). 4. Hensyn til lækage og el-markedet i en uambitiøs omverden. Danmark anvender afgift på 1760 kr./tco2e undtaget elektricitetsproduktion, landbrug og industri (Der anvendes i stedet reduktionsstøtte). Velstandsvirkning i forhold til uændret politik (pct. af BNP) CO2e-udledning per indbygger (ton CO2e) Nås ca.2 ton per dansker i 2050? ,1 7,0 NEJ +0,52 +0,16 3,8 2,2 JA -0,35-1,05 3,7 2,1 JA -0,86-1,24 3,8 2,1 JA

11 Ideel beskatning på lang sigt

12 Ideel beskatning på lang sigt Konklusion: Del I viser, at en ensartet pris på udledning af drivhusgas på tværs af sektorer på 88o kr./ton CO2e på langt sigt vil være en omkostningseffektiv mekanisme til at reducere emissionerne globalt eller i en større region som EU, hvis der er enighed om ambitiøse reduktionsmålsætninger og om anvendelse af prisinstrumentet som middel. Det skyldes, at en relativt høj og ensartet pris på CO2 vil medføre en teknologiudvikling indenfor både transport- og energisektoren, som vil bidrage markant til nedsættelse af udledningen af CO2 vel at mærke uden at det går nævneværdigt udover velfærden. Dette bekræfter relevansen af, at Danmark i både EU og på globalt niveau fortsat arbejder for at fremme ambitiøse og gensidigt forpligtende klimamål og på sigt også fælles virkemidler.

13 Ideel beskatning på lang sigt Konklusion: Det konkluderes samtidig, at en ensidig dansk implementering af en høj, ensartet CO2-skat vil være mindre omkostningseffektivt end en international CO2-skat, primært fordi Danmark er så lille et marked, at det ikke kan drive teknologiudvikling indenfor eksempelvis transportområdet. Derudover vil en ensartet dansk CO2-pris true store dele af dansk landbrug, som er stærkt eksportorienteret. Endelig konstateres det, at personbiltransporten i Danmark er væsentlig hårdere CO2-beskattet end andre sektorer, og at en ensartet dansk CO2-pris derfor vil medføre, at både biler og brændstof hertil skal være betydeligt billigere, hvilket vil medføre flere biler og mere transport end i dag. Dette virker umiddelbart klimapolitisk kontraproduktivt ligesom nedlukning af dansk landbrug næppe er en politisk acceptabel konsekvens af en afgiftsharmonisering.

14 Hvordan opnås den grønne omstilling billigst muligt? Bemærkninger til Concitos grønne skatteprojekt v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS

15 En vigtig grundregel Enten: Grøn omstilling har en omkostning Eller: Grøn omstilling kommer af sig selv.

16 Regeringens bud på reduktionsomkostninger

17 Omkostningerne er en stor udfordring Stigende marginalomkostninger ved CO 2 -reduktion Måske grønne produktivitetsfremskridt, men også fossile Er biomasse CO 2 -neutralt? 5½ pct. af BNP (= 100 mia.kr.) er ikke et højt skøn, selv ved omkostningseffektivitet

18 Ensartede afgifter og tilskud kan gøre det mere omkostningseffektivt. Potentialet er stort Meget store forskelle i skyggeprisen på klimagasreduktion (1:100 for CO 2 ) Meget store forskelle på tilskud til VE Der gælder ingen særlig økonomisk teori for grøn virksomhed

19 Lækageproblemet Afhænger af om omverdenen er bundet af reduktionsmål Lækageforebyggelse er ikke omkostningseffektivt billigere måder at nedbringe klimagasser i udlandet på Der er også lækage fra mindre mobile kilder via energipriser, bytteforhold og kvoter Dilemmaet er ægte: Gå foran (uden stor effekt) eller konkurrenceevne (bred forstand)

20 Hvad nu? Concitos idealmodel et godt sted at begynde Spændet i afgifter/tilskud er allerede stort og bør ikke udvides Energiøkonomien bør tværtimod afpolitiseres Omstilling er meget dyrere, hvis omverdenen ikke følger med Det centrale problem: Hvordan påvirker vi bedst omverdenen? Næppe ved at gå ubetinget foran.

21 Concitos skatterapport, del I Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd 19. marts 2014

22 Gode generelle konstateringer Godt at holde fast i Stern-rapporten og Costs of inaction Pick-the winner-strategi et misbrugt begreb. Rapporten bruger det (s. 24), men modificerer (note 4) at VE-mål i EU og støtte til udvikling af vindmøller i DK kan være virkningsfuldt Erkender at EU s kvotesystem er utilstrækkeligt helt frem til 2030 CO 2 -afgift skal gælde i kvote og ikke-kvote sektorerne Klimaproblemet løses ikke af markeds-prisstigninger på fossile brændsler DK kan få first-mover fordele Udflytning gavner ikke klimaet konkurrenceudsatte virksomheder må behandles mere lempeligt enig

23 Carbon-leakage og provenufald Overvej afgift på produkter frem for udledninger sml. SR-forslag om cementafgift i 2001 Er processen vigtig - vil vi påvirke producenter til renere teknologi (gartneri), eller er udslip især knyttet til selve produktet (kød, køretøjer)? Cement: begge dele! Hvad er vigtigst? Produktafgift egner sig til produkter, hvor produktionsmetoden kun betyder lidt, f.eks. kød DK: Faldende provenu fra grønne afgifter skyldes politik registreringsafgiften fra 2007 ikke dynamisk, ingen index-regulering i

24 Dobbelt dividende Forskellig konklusion om dobbelt dividende s. 36 tvivlsom med mindre der sker omfordeling til fordel for de beskæftigede men flere undersøgelser peger på dobbelt dividende erkendes s. 46 under særlige omstændigheder S. 57 (Skattekommissionen): hvis der var en økonomisk gevinst ville det have været realiseret allerede aktørerne handler altid rationelt på markedet! Cometr: lille positiv BNP-effekt i EU-landene, hvis tilbageførsel og undtagelser for konkurrenceudsatte højest i Sverige og Finland CE: i DK vil provenuet udhules over tid tilbageførsel ikke mulig

25 Subsidier og certifikater Anbefaler omkostningseffektive subsidiesystemer som supplement enig Grønne certifikater og subsidier kræver at kun reelle klimagas-reduktioner kan få certifikat ikke gammel vind eller vandkraft

26 Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhedsproblem ikke presserende ingen knaphed før Skelne mellem fysisk og politisk knaphed - er det skrevet før Krim-krisen?!

27 Tax what you burn, not what you earn! Brug af grønne afgifter bør ikke forudsætte at eksternaliteter kan beregnes De kan fastlægges ud fra, hvad der giver adfærdsændring Afgiften fastsættes på et niveau, så DK kan nå målet om max. 2,2 t CO 2 e/person i 2050 (s. 52) Adfærdsændring og provenuskabelse kan forenes, f.eks. i elafgift og registreringsafgift på biler Afgifter kan begrænse eller fjerne et forbrug jfr. hhv. benzin og CFC De begrænsende afgifter kan levere et ret stabilt provenu på lang sigt kan det være nødvendigt at finde et andet beskatningsgrundlag, f.eks. biomasse

28 Scenarierne Grundscenariet: 61% af energirelaterede CO 2 e fra transport i 2050 Viser tydeligt, at vi ikke bare kan lade transportsektoren gå fri som klimaplanen lægger op til Omverdenen vil være uambitiøs de kommende år Danmark må gå i spidsen Derfor dur scenarier med ens CO 2 -beskatning ikke - ville føre til udflytning af virksomheder eller laveste fællesnævner

29 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N

30 Klimavenlig transportbeskatning Susanne Krawack, CONCITO Michael Svane, Dansk Industri Niels Buus Kristensen, DTU Transport Skattepolitisk konference

31 Klimavenlig transportbeskatning Indlægget: Hvordan ser beskatningen ud i dag? Den seneste udvikling i energieffektivitet i personbilparken Hvordan kunne beskatningen udformes, så reduktion af CO2 udledning kommer i fokus? Hvad er effekten af disse beskatningsprincipper? Anbefalinger

32 Klimavenlig transportbeskatning Indsats på flere niveauer: At skabe et marked for CO2 venlige teknologier: Skal ske mindst på EU niveau Incitamenter til at virksomheder og forbrugere køber og bruger køretøjer på CO2 venlig måde: Dansk skattepolitik

33 Klimavenlig transportbeskatning Beskatning i dag: Beskatning ved køb (registreringsafgift, (firmabiler)) Beskatning af ejerskab (grøn ejerafgift, vægtafgift) Beskatning af brug: Kørsel (benzin- og dieselafgift, infrastrukturafgift) (kørselsafgifter, trængselsafgift) Plads (p-afgifter) Befordringsfradrag et incitament til brug

34 Klimavenlig transportbeskatning Udvikling af provenuet fra skatter og afgifter fra 2005 til Mia. kr. Grøn ejer-/ Vægtafgift Vejbenyttelses- Afgift 8,7 9,2 9,6 9,8 9,8 10,0 9,9 10,0 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Miljøbidrag 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 Afgift benzin 9,4 9,3 9,2 8,9 8,7 8,0 7,7 7,4 Afgift diesel 8,1 8,2 8,5 8,9 9,0 8,6 9,5 9,2 Registreringsafgift 21,3 23,8 24,3 19,1 11,9 13,5 13,6 13,0 Afgift af ansvarsforsikringer 2,0 2,1 2,1 2,0 1,9 1,9 1,7 1,6 I alt 50,1 53,1 54,3 49,2 41,9 42,5 42,9 41,7

35 Klimavenlig transportbeskatning Statens indtægt i kr. fra registeringsafgiften pr. nyregistret bil Registeringsafgift pr. bil

36 Klimavenlig transportbeskatning Personbil Lastbil 2009-priser By Land Afgifter By Land Afgifter Nuværende afgifter Vejafgift (kr./km) 0,00 0,17 Registreringsafgift (kr./km) 0,33 0,00 Ejerafgift (kr./km) 0,27 0,00 Brændstofafgift (kr./km) 0,31 0,88 Eksterne omkostninger Infrastrukturslid (kr./køretøjskilometer) 0,01 0,01 0,99 0,99 Trængsel (kr./km) 0,37 0,30 0,92 0,52 Uheld (kr./km) 0,30 0,14 2,07 1,12 Støj (kr./køretøjskilometer) 0,11 0,01 0,62 0,03 Klima (kr./køretøjskilometer) 0,01 0,01 0,10 0,10 Luftforurening (kr./km) 0,01 0,01 0,94 0,39 Total (kr./km) 0,81 0,48 0,91 5,64 3,15 1,05 Sammenligning af eksterne omkostninger og afgifter

37 Klimavenlig transportbeskatning Den eksisterende beskatning: Har betydet mange energiøkonomiske personbiler og begrænset bilejerskab Savner klare principper Giver ikke incitamenter til klimavenlige valg i alle dele af sektoren Beskatter personbiltransport meget og erhvervstransporten meget lidt

38 km pr. liter Klimavenlig transportbeskatning De seneste års udvikling i personbilernes energieffektivitet: 25,0 20,0 15,0 10,0 Km pr. liter I alt Km pr. liter Diesel Km pr. liter Benzin 5,0 0,

39 Klimavenlig transportbeskatning Bestand i personbiler Energiforbrug pr km i nyregistrerede biler [L/km] Transportarbejde Samlet CO2 udledning fra personbiler 0

40 Klimavenlig transportbeskatning 120 CO2 udledning indeks 1998= statbank ENS

41 Klimavenlig transportbeskatning

42 Klimavenlig transportbeskatning Energieffektivisering i personbilparken Regnet på gennemsnitlige data om køb, skrotning, trafikarbejde, CO2 udledning Viser at den øgede energieffektivitet modsvares af flere biler og flere km Den teknologiske udvikling har således ikke hidtil reduceret CO2 udledningen

43 Klimavenlig transportbeskatning Beskatning efter eksternaliteter: Købsafgiften modsvarer CO2 udledning ved produktion af køretøjet (personbil: kr., lastbil kr.) Brændstofafgiften modsvarer klimabelastningen ved driften (well to tank) (benzin: 0,38 kr. diesel: 0,41 kr.) Kørselsafgift modsvarer de øvrige eksternaliteter (personbil: 0,70 kr/km, varebil: 0,82 kr/km, lastbil: 3,73 kr/km)

44 Klimavenlig transportbeskatning Effekter (beregnet og vurderet af DTU Transport): Hvis CO2 prisen er 130 kr/ton: 24% flere køretøjer 7% færre kørte km 8% fald i CO2 udledning 15% højere provenu Hvis CO2 prisen er 880 kr/ton: 15% flere køretøjer 15% færre kørte km 14% lavere CO2 udledning 36% højere provenu

45 Klimavenlig transportbeskatning Beregninger og vurderinger viser: Godstransporten kommer til at betale langt større afgifter og begrænse transportomfanget Der kommer langt flere personbiler, som kører lidt færre km og provenuet er stort set det samme Elbiler og lign. vil efter disse principper blive dyre Der sker ikke en omstilling til nye teknologier Introduktion af nye teknologier vil kræve en købsafgift på konventionelle biler ca. af samme størrelse som registreringsafgiften

46 Klimavenlig transportbeskatning Anbefalinger Principper: Købsafgiften skal skabe et prissignal, der sikrer at CO2 venlige teknologier indfases Brændstofafgiften skal modsvarerklimabelastningen ved driften Kørselsafgifter skal modsvare de øvrige eksternaliteter og differentieres efter tid og sted Årsafgift kan skabe øget provenu, hvis det ønskes Det er rimeligt at give også erhvervstransporten de rette Incitamenter

47 Klimavenlig transportbeskatning Anbefalinger her og nu: Registreringsafgiften bør justeres således: At den billigste bil ikke bliver billigere CO2 differentieringen justeres, så kun de mest energiøkonomiske biler får Ikke på forhånd binde sig til provenuneutral omlægning af registreringsafgiften

48 Klimavenlig landbrugsbeskatning Thomas Færgeman, CONCITO Alex Dubgaard, Københavns Universitet Skattepolitisk konference

49 Klimavenlig landbrugsbeskatning Landbrugets CO2e-udledninger kan deles op i tre hovedgrupper: CO2 fra fossile brændsler, fra dyrkning af jorden og ændringer i arealanvendelse Metan fra husdyrhold og gødningslagre Lattergas fra jorden, når kvælstof omdannes. Inkl. energiforbrug og LULUCF udleder landbrugssektoren over 20 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning. CO2 fra fossile brændsler er en ret lille andel, der i øvrigt tælles med i transportsektoren

50 Klimavenlig landbrugsbeskatning Drivhusgasemissioner (mill. ton CO 2 -ækv) Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) CH 4 +N 2 O

51 Klimavenlig landbrugsbeskatning To store udfordringer: Hvordan opgøres den præcise udledning af drivhusgasser fra den enkelte landmand? - umiddelbare proxyer giver ikke incitament - bedriftsregnskab? Lækage - stærkt konkurrenceudsat erhverv

52 Klimavenlig landbrugsbeskatning

53 Klimavenlig landbrugsbeskatning

54 Klimavenlig landbrugsbeskatning

55 Klimavenlig landbrugsbeskatning 1. Lagring af C skal regnes med ellers er der reelt kun reduktion af husdyrproduktionens størrelse tilbage, hvis CO2e udledningen skal ned. 2. Der kan opnås meget store reduktioner og synergi gennem udtagning. Lavbundsjorder kræver ophør af dræning og skal derfor have en vis udstrækning. 3. Teknik har mindre potentiale især gylleforsuring og mellemafgrøder/efterafgrøder er interessant. Biogas mindre interessant af hensyn til klimaet. 4. Udtagning fordrer fysisk planlægning og anvendelse af en række virkemidler: Tilskud Jordfordeling Opkøb Fredning/engangskompensation via CAP Og måske ekspropriation? 5. Men skatter og afgifter???

56 Klimavenlig landbrugsbeskatning Afgift på kød i forbrugsleddet? 1. Rammer indenlandsk og udenlandsk produceret kød lige hårdt 2. Der sker de facto en beskatning af den del af landbrugets drivhusgasudledning, der er knyttet til f.eks. produktion af sojaskrå til foder. 3. Efterspørgslen er ret uelastisk. Det kræver derfor en temmelig høj afgift for at reducere forbruget af en vare, og samtidig kan det ramme hårdt for lavindkomsthusholdninger. 4. Hvis Danmark indfører afgiften unilateralt, vil det give grænsehandelsudfordringer. Derfor er et sådant instrument bedst egnet i eksempelvis en større region som EU28.

57 Klimavenlig landbrugsbeskatning Der er masser af muligheder for at mindske CO2e-udledningen fra landbruget, dels gennem arealrelaterede tiltag, dels gennem tekniske tiltag i produktionen. Indførelse af en ensartet afgift på drivhusgasudledning på 880 kr. ville for dansk landbrug betyde et afgiftstryk på ca. 11 mia. kr. årligt. Et beløb i den størrelsesorden vil lukke dansk landbrug og føre til omfattende lækage. Det er svært at opgøre den konkrete udledning af CO2e fra den enkelte gård. Dette er et grundlæggende problem for at kunne pålægge skatter og afgifter. Proxyer for udledningen kan godt identificeres, men de helt oplagte proxyer vil ikke umiddelbart give den enkelte landmand et incitament til at mindske udledningen. Det vil blot føre til øgede priser på erhvervets produkter. Det er helt relevant at udvikle en bedriftsmodel, hvor man beregner den samlede CO2e-udledning fra bedriften, baseret på norm-tal. Dette kan så benyttes som afgiftsgrundlag, og betyder, at den enkelte landmand frit kan vælge den kombination af reduktionstiltag, som er mest omkostningseffektiv på den pågældende bedrift.

58 Klimavenlig landbrugsbeskatning En sådan bedriftsmodel vil også være velegnet som grundlag for at yde tilskud, eventuelt i form af en omlægning af landbrugsstøtten, således at bedrifter, der lagrer CO2 i jorden, kan belønnes herfor. I en række sammenhænge vil command-and-control mekanismer dog være mere relevante end økonomiske instrumenter (låg på gyllebeholdere). Udenlandske erfaringer med omsættelige CO2e-kvoter i landbrugssektoren har ikke været vellykkede og er forladt igen i de lande, der har overvejet og afprøvet det. Ud fra et rent klimaperspektiv og når der ses bort fra nationale målsætninger er der god mening i at indføre afgifter på animalske produkter for at styre forbruget i en vegetabilsk retning. Af grænsehandelsmæssige grunde er det mest hensigtsmæssigt at indføre dette på eksempelvis EU niveau.

59 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kommentarer til: Klimavenlig landbrugsbeskatning Alex Dubgaard Skattepolitisk konference arrangeret af CONCITO Den 19. marts 2014

60 Enig i overordnede konklusioner Fremadrettet synes det relevant at udvikle en bedriftsmodel, hvor man beregner den samlede drivhusgasudledning (opgjort i CO2-ækvivalenter) fra bedriften, baseret på normtal. Dette kan så benyttes som afgiftsgrundlag Indførelse af en ensartet afgift på drivhusgasudledning på 880 kr. per ton CO 2 e ville imidlertid for dansk landbrug betyde et afgiftstryk på ca. 11 mia. kr. årligt. Et beløb i den størrelsesorden vil true eksistensen af dansk landbrug i dets nuværende form og føre til omfattende lækage. Kommentar: Der er behov for at skelne mellem tiltag inden for den animalske og den vegetabilske produktion. I den vegetabilske produktion er jordrenten indkomstbuffer.

61

62 Uklarheder Overvæltning af CO2-afgift I princippet kan man dog eksempelvis sætte en pris på udledningen fra oksekød men ville samtidig medføre, at dansk kød blev meget dyrt, da landbruget blot ville overføre merprisen til forbrugeren (s ). Kommentar: På grund af stor eksportandel og et konkurrenceudsat hjemmemarked for landbrugsprodukter vil der generelt ikke være mulighed for at overvælte omkostningsforøgelsen i produktpriserne. Dubgaard (2013) Rapporten udbygger de tidligere fra 2009 og 2010, hvor der blev anvendt en skyggepris på 400 kr. pr. ton CO2e, jf. DØR 2009, som bruges som sammenligningsgrundlag for det samfundsøkonomisk optimale for tiltaget. Denne pris er dog ikke nævnt i indeværende rapport. Kommentar: Der er tale om cost-effectiveness analyser. De tidligere undersøgelser omfattede alene landbruget derfor blev der gjort brug af CO 2 - skyggeprisen for hele den ikkekvoteomfattede sektor fra DØR. Seneste undersøgelse indgår i en større cost-effectiveness analyse for samtlige relevante reduktionsområder i DK.

63 Uklarheder Vedr.: Forbrugsafgift fordele og ulemper Kommentar: Uklart om der er tale om en afgift på forbruget i DK af fx oksekød, eller om der er tale om en afgift, der lægges produktionen såvel som forbruget af oksekød i DK. Udenlandske erfaringer Udenlandske erfaringer med omsættelige CO2e-kvoter i landbrugssektoren har ikke været vellykkede og er forladt igen i de lande, der har overvejet og afprøvet det. Kommentar: Er årsagen ikke, at ordningen har været frivillig (i USA) og manglende politisk vilje til implementering andre steder?

64 Klimavenlig energibeskatning Jørgen Henningsen, konsulent Vibeke Andersen, Det Økologiske Råd Marie Louise Hede, Dansk Energi Skattepolitisk konference

65 Concitos skatterapport, del II Energibeskatningen i Danmark

66 Teknologi og adfærdsændringer Enig i fokus på teknologi det rykker mest Teknologiomkostningerne centrale Adfærdspåvirkning nedtonet meget for meget Mangler en dimension, når vi taler afgiftsniveauer Incitament til energirenovering af boliger og bygninger Bygningsrenoveringsstrategien Mindre afkobling mellem el- og varmeproduktion

67 Biomasse Svær diskussion om CO2-neutralitet Massive investeringer i omstilling Bliver biomasse en knap og dyr ressource Klare kriterier for CO2-neutral biomasse

68 Varmepumper og dynamiske afgifter Varmepumper vigtig del af fremtidens løsninger Måske er der behov for afgiftsnedsættelser Men ikke til EU s minimum Ikke nedsættelse til elvarme Dynamiske afgifter en løsning Og delvist også for varmepumper Øger incitamentet til at flytte forbrug Behov for nærmere analyse

69 Fordel med både energi- og CO2-afgift Klimaudfordring Ressourceudfordring Med en kombination kan man noget mere Giver flere muligheder i forhold til biomasse PS. Forkert, at handel og service kun skal betale minimusafgift på el

70 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N

71 Debat med klima-, energi- og bygningsministeren Skattepolitisk konference

72 Skattepolitisk konference

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken

Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken 11. marts 2014 HOVEDRAPPORT Denne hovedrapport er det endelige resultat af et flerårigt projekt om brug af skatter og afgifter i klimapolitikken gennemført

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen EN MERE OMKOSTNINGSEFFEKTIV ENERGIPOLITIK Klima- og energipolitikken indebærer væsentlige omkostninger for husholdninger,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Økonomi og Miljø 2013

Økonomi og Miljø 2013 Økonomi og Miljø 2013 Economy and Environment 2013 English Summary Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald Økonomi og Miljø, 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

RESUME. Energi- og klimapolitik

RESUME. Energi- og klimapolitik RESUME Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd begynder med en kritisk gennemgang af EU s og Danmarks energi- og klimapolitik. Derefter følger en analyse af biltrafikkens beskatning, herunder om bilafgifternes

Læs mere

Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Hvad vil det koste at blive fossilfri? Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 40 Februar 2015 Hvad vil det koste at blive fossilfri? Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020

Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 6. september 2011 Fra 30 pct. til 40 pct. CO2e reduktion i 2020 Potentialet for en ambitiøs klimapolitik Af cheføkonom Frans Clemmesen, CONCITO, september 2011 Indledning og sammenfatning Som opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Optimale strategier for vedvarende energi og energieffektiviseringer

Optimale strategier for vedvarende energi og energieffektiviseringer Optimale strategier for vedvarende energi og Dansk Energi 25 august 2015 Forfattere: Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jossi Steen-Knudsen, Economist David von Below, Economist Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN IV.1 Indledning Fokus på klima og reduktion af drivhusgasser Reduktionskrav i henhold til Kyoto for 2008-12 Dansk klima- og energipolitik har gennem de seneste

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

grøn omstilling Transport kan og skal bidrage

grøn omstilling Transport kan og skal bidrage grøn omstilling Transport kan og skal bidrage VEJE TIL GRØN TRANSPORT Klimaet er en af de store samfundsmæssige udfordringer. I den forbindelse er transportsektoren helt central. Derfor er det også naturligt,

Læs mere

Analyse 8. oktober 2013

Analyse 8. oktober 2013 8. oktober 2013. En effektiv dansk klimaplan Af Jens Hauch Hovedkonklusioner Danmark kan kun påvirke det globale klima meget lidt, men man kan argumentere for, at Danmark som velstående land har en moralsk

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere