Skattepolitisk konference

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattepolitisk konference"

Transkript

1 Skattepolitisk konference 19. marts 2014

2 Ideel beskatning på lang sigt Thomas Færgeman, CONCITO Otto Brøns-Petersen, CEPOS Christian Ege, Det Økologiske Råd Skattepolitisk konference

3 Ideel beskatning på lang sigt Mål: 2 tons CO2e per borger i 2050 Skal nås omkostningseffektivt Skatter og afgifter er omkostningseffektive hvis ensartet pris CONCITOs projekt: Hvad kan skatter og afgifter egentlig? Realitet: skatter og afgifter er en blandet landhandel Typisk beskattes ting der ikke kan flyttes eller hvor efterspørgslen er uelastisk

4 Ideel beskatning på lang sigt

5 Ideel beskatning på lang sigt Principielle spørgsmål: Hvorfor skal DK gå foran? forsyningssikkerhed? (ny situation) etik? (historisk stor udledning per capita) sikkerhedspolitik? (meget aktuelt ) konkurrencefordel? (ja, hvis omverden ambitiøs) dobbelt dividende? ( tax what you burn, not what you earn ) næppe tilfældet, da CO2-beskatningen ikke er ret stor i forhold til andre skatter

6 Ideel beskatning på lang sigt

7 Ideel beskatning på lang sigt Internationale erfaringer: EU ETS: Carbon Floor Price i UK: svær pga. elmarked Californisk ETS: Inkluderer transportsektoren men giver kun 1 cent Border Carbon Adjustment: EU flytrafik: massiv modstand, dog ikke WTO afgjort Svensk-norsk certifikatmodel: en mulighed meget biomassebaseret Klimakommissionen: To scenarier: ambitiøs og uambitiøs omverden: men ens teknologiudvikling Brændselspriser afgørende: Uambitiøs omverden billigst for DK pga. lave biomassepriser og stor værdi af besparelser på brug af fossile brændsler! Derudover forudsattes stigende knaphed på fossile brændsler. Næppe tilfældet nu pga. skifergas: derfor klimahensynet det vigtigste

8 Ideel beskatning på lang sigt Beregninger: Præmis: eksternalitetsbetragtning Copenhagen Economics: 880 kr./ton CO2e kan løse problemet Svarer til en CO2-kvotepris på 120 euro (i dag ca. 6 euro) for alle sektorer CE resultater forudsætter global eller i hvert fald regional handling Hviler stærkt på teknologiudviklingsantagelser Hvis verden er uambitiøs, kan DK stadig nå langt med ensartet skat. Men så skal der tages hensyn til lækage i industri, landbrug og el-marked. Derfor fordobles teknologiomkostningen fra 880 kr./ton til 1760 kr./ton, fordi det hele nu skal tages i energi og transport Der satses rigtig meget på biobrændsler Og så bliver det lidt tvivlsomt.

9 Ideel beskatning på lang sigt

10 Ideel beskatning på lang sigt 1. Grundscenarie: Business-as-usual. Energiaftalen frem til 2030 og derefter uændret politik. Verden og Danmark uambitiøse. 2. Idealscenarie: Ambitiøs omverden. Danmark indfører ensartet afgift på 880 kr./tco2e. 3. Hensyn til lækage i en uambitiøs omverden. Danmark anvender afgift på 1760 kr./tco2e undtaget landbrug og industri (Der anvendes i stedet reduktionsstøtte). 4. Hensyn til lækage og el-markedet i en uambitiøs omverden. Danmark anvender afgift på 1760 kr./tco2e undtaget elektricitetsproduktion, landbrug og industri (Der anvendes i stedet reduktionsstøtte). Velstandsvirkning i forhold til uændret politik (pct. af BNP) CO2e-udledning per indbygger (ton CO2e) Nås ca.2 ton per dansker i 2050? ,1 7,0 NEJ +0,52 +0,16 3,8 2,2 JA -0,35-1,05 3,7 2,1 JA -0,86-1,24 3,8 2,1 JA

11 Ideel beskatning på lang sigt

12 Ideel beskatning på lang sigt Konklusion: Del I viser, at en ensartet pris på udledning af drivhusgas på tværs af sektorer på 88o kr./ton CO2e på langt sigt vil være en omkostningseffektiv mekanisme til at reducere emissionerne globalt eller i en større region som EU, hvis der er enighed om ambitiøse reduktionsmålsætninger og om anvendelse af prisinstrumentet som middel. Det skyldes, at en relativt høj og ensartet pris på CO2 vil medføre en teknologiudvikling indenfor både transport- og energisektoren, som vil bidrage markant til nedsættelse af udledningen af CO2 vel at mærke uden at det går nævneværdigt udover velfærden. Dette bekræfter relevansen af, at Danmark i både EU og på globalt niveau fortsat arbejder for at fremme ambitiøse og gensidigt forpligtende klimamål og på sigt også fælles virkemidler.

13 Ideel beskatning på lang sigt Konklusion: Det konkluderes samtidig, at en ensidig dansk implementering af en høj, ensartet CO2-skat vil være mindre omkostningseffektivt end en international CO2-skat, primært fordi Danmark er så lille et marked, at det ikke kan drive teknologiudvikling indenfor eksempelvis transportområdet. Derudover vil en ensartet dansk CO2-pris true store dele af dansk landbrug, som er stærkt eksportorienteret. Endelig konstateres det, at personbiltransporten i Danmark er væsentlig hårdere CO2-beskattet end andre sektorer, og at en ensartet dansk CO2-pris derfor vil medføre, at både biler og brændstof hertil skal være betydeligt billigere, hvilket vil medføre flere biler og mere transport end i dag. Dette virker umiddelbart klimapolitisk kontraproduktivt ligesom nedlukning af dansk landbrug næppe er en politisk acceptabel konsekvens af en afgiftsharmonisering.

14 Hvordan opnås den grønne omstilling billigst muligt? Bemærkninger til Concitos grønne skatteprojekt v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS

15 En vigtig grundregel Enten: Grøn omstilling har en omkostning Eller: Grøn omstilling kommer af sig selv.

16 Regeringens bud på reduktionsomkostninger

17 Omkostningerne er en stor udfordring Stigende marginalomkostninger ved CO 2 -reduktion Måske grønne produktivitetsfremskridt, men også fossile Er biomasse CO 2 -neutralt? 5½ pct. af BNP (= 100 mia.kr.) er ikke et højt skøn, selv ved omkostningseffektivitet

18 Ensartede afgifter og tilskud kan gøre det mere omkostningseffektivt. Potentialet er stort Meget store forskelle i skyggeprisen på klimagasreduktion (1:100 for CO 2 ) Meget store forskelle på tilskud til VE Der gælder ingen særlig økonomisk teori for grøn virksomhed

19 Lækageproblemet Afhænger af om omverdenen er bundet af reduktionsmål Lækageforebyggelse er ikke omkostningseffektivt billigere måder at nedbringe klimagasser i udlandet på Der er også lækage fra mindre mobile kilder via energipriser, bytteforhold og kvoter Dilemmaet er ægte: Gå foran (uden stor effekt) eller konkurrenceevne (bred forstand)

20 Hvad nu? Concitos idealmodel et godt sted at begynde Spændet i afgifter/tilskud er allerede stort og bør ikke udvides Energiøkonomien bør tværtimod afpolitiseres Omstilling er meget dyrere, hvis omverdenen ikke følger med Det centrale problem: Hvordan påvirker vi bedst omverdenen? Næppe ved at gå ubetinget foran.

21 Concitos skatterapport, del I Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd 19. marts 2014

22 Gode generelle konstateringer Godt at holde fast i Stern-rapporten og Costs of inaction Pick-the winner-strategi et misbrugt begreb. Rapporten bruger det (s. 24), men modificerer (note 4) at VE-mål i EU og støtte til udvikling af vindmøller i DK kan være virkningsfuldt Erkender at EU s kvotesystem er utilstrækkeligt helt frem til 2030 CO 2 -afgift skal gælde i kvote og ikke-kvote sektorerne Klimaproblemet løses ikke af markeds-prisstigninger på fossile brændsler DK kan få first-mover fordele Udflytning gavner ikke klimaet konkurrenceudsatte virksomheder må behandles mere lempeligt enig

23 Carbon-leakage og provenufald Overvej afgift på produkter frem for udledninger sml. SR-forslag om cementafgift i 2001 Er processen vigtig - vil vi påvirke producenter til renere teknologi (gartneri), eller er udslip især knyttet til selve produktet (kød, køretøjer)? Cement: begge dele! Hvad er vigtigst? Produktafgift egner sig til produkter, hvor produktionsmetoden kun betyder lidt, f.eks. kød DK: Faldende provenu fra grønne afgifter skyldes politik registreringsafgiften fra 2007 ikke dynamisk, ingen index-regulering i

24 Dobbelt dividende Forskellig konklusion om dobbelt dividende s. 36 tvivlsom med mindre der sker omfordeling til fordel for de beskæftigede men flere undersøgelser peger på dobbelt dividende erkendes s. 46 under særlige omstændigheder S. 57 (Skattekommissionen): hvis der var en økonomisk gevinst ville det have været realiseret allerede aktørerne handler altid rationelt på markedet! Cometr: lille positiv BNP-effekt i EU-landene, hvis tilbageførsel og undtagelser for konkurrenceudsatte højest i Sverige og Finland CE: i DK vil provenuet udhules over tid tilbageførsel ikke mulig

25 Subsidier og certifikater Anbefaler omkostningseffektive subsidiesystemer som supplement enig Grønne certifikater og subsidier kræver at kun reelle klimagas-reduktioner kan få certifikat ikke gammel vind eller vandkraft

26 Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhedsproblem ikke presserende ingen knaphed før Skelne mellem fysisk og politisk knaphed - er det skrevet før Krim-krisen?!

27 Tax what you burn, not what you earn! Brug af grønne afgifter bør ikke forudsætte at eksternaliteter kan beregnes De kan fastlægges ud fra, hvad der giver adfærdsændring Afgiften fastsættes på et niveau, så DK kan nå målet om max. 2,2 t CO 2 e/person i 2050 (s. 52) Adfærdsændring og provenuskabelse kan forenes, f.eks. i elafgift og registreringsafgift på biler Afgifter kan begrænse eller fjerne et forbrug jfr. hhv. benzin og CFC De begrænsende afgifter kan levere et ret stabilt provenu på lang sigt kan det være nødvendigt at finde et andet beskatningsgrundlag, f.eks. biomasse

28 Scenarierne Grundscenariet: 61% af energirelaterede CO 2 e fra transport i 2050 Viser tydeligt, at vi ikke bare kan lade transportsektoren gå fri som klimaplanen lægger op til Omverdenen vil være uambitiøs de kommende år Danmark må gå i spidsen Derfor dur scenarier med ens CO 2 -beskatning ikke - ville føre til udflytning af virksomheder eller laveste fællesnævner

29 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N

30 Klimavenlig transportbeskatning Susanne Krawack, CONCITO Michael Svane, Dansk Industri Niels Buus Kristensen, DTU Transport Skattepolitisk konference

31 Klimavenlig transportbeskatning Indlægget: Hvordan ser beskatningen ud i dag? Den seneste udvikling i energieffektivitet i personbilparken Hvordan kunne beskatningen udformes, så reduktion af CO2 udledning kommer i fokus? Hvad er effekten af disse beskatningsprincipper? Anbefalinger

32 Klimavenlig transportbeskatning Indsats på flere niveauer: At skabe et marked for CO2 venlige teknologier: Skal ske mindst på EU niveau Incitamenter til at virksomheder og forbrugere køber og bruger køretøjer på CO2 venlig måde: Dansk skattepolitik

33 Klimavenlig transportbeskatning Beskatning i dag: Beskatning ved køb (registreringsafgift, (firmabiler)) Beskatning af ejerskab (grøn ejerafgift, vægtafgift) Beskatning af brug: Kørsel (benzin- og dieselafgift, infrastrukturafgift) (kørselsafgifter, trængselsafgift) Plads (p-afgifter) Befordringsfradrag et incitament til brug

34 Klimavenlig transportbeskatning Udvikling af provenuet fra skatter og afgifter fra 2005 til Mia. kr. Grøn ejer-/ Vægtafgift Vejbenyttelses- Afgift 8,7 9,2 9,6 9,8 9,8 10,0 9,9 10,0 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Miljøbidrag 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 Afgift benzin 9,4 9,3 9,2 8,9 8,7 8,0 7,7 7,4 Afgift diesel 8,1 8,2 8,5 8,9 9,0 8,6 9,5 9,2 Registreringsafgift 21,3 23,8 24,3 19,1 11,9 13,5 13,6 13,0 Afgift af ansvarsforsikringer 2,0 2,1 2,1 2,0 1,9 1,9 1,7 1,6 I alt 50,1 53,1 54,3 49,2 41,9 42,5 42,9 41,7

35 Klimavenlig transportbeskatning Statens indtægt i kr. fra registeringsafgiften pr. nyregistret bil Registeringsafgift pr. bil

36 Klimavenlig transportbeskatning Personbil Lastbil 2009-priser By Land Afgifter By Land Afgifter Nuværende afgifter Vejafgift (kr./km) 0,00 0,17 Registreringsafgift (kr./km) 0,33 0,00 Ejerafgift (kr./km) 0,27 0,00 Brændstofafgift (kr./km) 0,31 0,88 Eksterne omkostninger Infrastrukturslid (kr./køretøjskilometer) 0,01 0,01 0,99 0,99 Trængsel (kr./km) 0,37 0,30 0,92 0,52 Uheld (kr./km) 0,30 0,14 2,07 1,12 Støj (kr./køretøjskilometer) 0,11 0,01 0,62 0,03 Klima (kr./køretøjskilometer) 0,01 0,01 0,10 0,10 Luftforurening (kr./km) 0,01 0,01 0,94 0,39 Total (kr./km) 0,81 0,48 0,91 5,64 3,15 1,05 Sammenligning af eksterne omkostninger og afgifter

37 Klimavenlig transportbeskatning Den eksisterende beskatning: Har betydet mange energiøkonomiske personbiler og begrænset bilejerskab Savner klare principper Giver ikke incitamenter til klimavenlige valg i alle dele af sektoren Beskatter personbiltransport meget og erhvervstransporten meget lidt

38 km pr. liter Klimavenlig transportbeskatning De seneste års udvikling i personbilernes energieffektivitet: 25,0 20,0 15,0 10,0 Km pr. liter I alt Km pr. liter Diesel Km pr. liter Benzin 5,0 0,

39 Klimavenlig transportbeskatning Bestand i personbiler Energiforbrug pr km i nyregistrerede biler [L/km] Transportarbejde Samlet CO2 udledning fra personbiler 0

40 Klimavenlig transportbeskatning 120 CO2 udledning indeks 1998= statbank ENS

41 Klimavenlig transportbeskatning

42 Klimavenlig transportbeskatning Energieffektivisering i personbilparken Regnet på gennemsnitlige data om køb, skrotning, trafikarbejde, CO2 udledning Viser at den øgede energieffektivitet modsvares af flere biler og flere km Den teknologiske udvikling har således ikke hidtil reduceret CO2 udledningen

43 Klimavenlig transportbeskatning Beskatning efter eksternaliteter: Købsafgiften modsvarer CO2 udledning ved produktion af køretøjet (personbil: kr., lastbil kr.) Brændstofafgiften modsvarer klimabelastningen ved driften (well to tank) (benzin: 0,38 kr. diesel: 0,41 kr.) Kørselsafgift modsvarer de øvrige eksternaliteter (personbil: 0,70 kr/km, varebil: 0,82 kr/km, lastbil: 3,73 kr/km)

44 Klimavenlig transportbeskatning Effekter (beregnet og vurderet af DTU Transport): Hvis CO2 prisen er 130 kr/ton: 24% flere køretøjer 7% færre kørte km 8% fald i CO2 udledning 15% højere provenu Hvis CO2 prisen er 880 kr/ton: 15% flere køretøjer 15% færre kørte km 14% lavere CO2 udledning 36% højere provenu

45 Klimavenlig transportbeskatning Beregninger og vurderinger viser: Godstransporten kommer til at betale langt større afgifter og begrænse transportomfanget Der kommer langt flere personbiler, som kører lidt færre km og provenuet er stort set det samme Elbiler og lign. vil efter disse principper blive dyre Der sker ikke en omstilling til nye teknologier Introduktion af nye teknologier vil kræve en købsafgift på konventionelle biler ca. af samme størrelse som registreringsafgiften

46 Klimavenlig transportbeskatning Anbefalinger Principper: Købsafgiften skal skabe et prissignal, der sikrer at CO2 venlige teknologier indfases Brændstofafgiften skal modsvarerklimabelastningen ved driften Kørselsafgifter skal modsvare de øvrige eksternaliteter og differentieres efter tid og sted Årsafgift kan skabe øget provenu, hvis det ønskes Det er rimeligt at give også erhvervstransporten de rette Incitamenter

47 Klimavenlig transportbeskatning Anbefalinger her og nu: Registreringsafgiften bør justeres således: At den billigste bil ikke bliver billigere CO2 differentieringen justeres, så kun de mest energiøkonomiske biler får Ikke på forhånd binde sig til provenuneutral omlægning af registreringsafgiften

48 Klimavenlig landbrugsbeskatning Thomas Færgeman, CONCITO Alex Dubgaard, Københavns Universitet Skattepolitisk konference

49 Klimavenlig landbrugsbeskatning Landbrugets CO2e-udledninger kan deles op i tre hovedgrupper: CO2 fra fossile brændsler, fra dyrkning af jorden og ændringer i arealanvendelse Metan fra husdyrhold og gødningslagre Lattergas fra jorden, når kvælstof omdannes. Inkl. energiforbrug og LULUCF udleder landbrugssektoren over 20 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning. CO2 fra fossile brændsler er en ret lille andel, der i øvrigt tælles med i transportsektoren

50 Klimavenlig landbrugsbeskatning Drivhusgasemissioner (mill. ton CO 2 -ækv) Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) CH 4 +N 2 O

51 Klimavenlig landbrugsbeskatning To store udfordringer: Hvordan opgøres den præcise udledning af drivhusgasser fra den enkelte landmand? - umiddelbare proxyer giver ikke incitament - bedriftsregnskab? Lækage - stærkt konkurrenceudsat erhverv

52 Klimavenlig landbrugsbeskatning

53 Klimavenlig landbrugsbeskatning

54 Klimavenlig landbrugsbeskatning

55 Klimavenlig landbrugsbeskatning 1. Lagring af C skal regnes med ellers er der reelt kun reduktion af husdyrproduktionens størrelse tilbage, hvis CO2e udledningen skal ned. 2. Der kan opnås meget store reduktioner og synergi gennem udtagning. Lavbundsjorder kræver ophør af dræning og skal derfor have en vis udstrækning. 3. Teknik har mindre potentiale især gylleforsuring og mellemafgrøder/efterafgrøder er interessant. Biogas mindre interessant af hensyn til klimaet. 4. Udtagning fordrer fysisk planlægning og anvendelse af en række virkemidler: Tilskud Jordfordeling Opkøb Fredning/engangskompensation via CAP Og måske ekspropriation? 5. Men skatter og afgifter???

56 Klimavenlig landbrugsbeskatning Afgift på kød i forbrugsleddet? 1. Rammer indenlandsk og udenlandsk produceret kød lige hårdt 2. Der sker de facto en beskatning af den del af landbrugets drivhusgasudledning, der er knyttet til f.eks. produktion af sojaskrå til foder. 3. Efterspørgslen er ret uelastisk. Det kræver derfor en temmelig høj afgift for at reducere forbruget af en vare, og samtidig kan det ramme hårdt for lavindkomsthusholdninger. 4. Hvis Danmark indfører afgiften unilateralt, vil det give grænsehandelsudfordringer. Derfor er et sådant instrument bedst egnet i eksempelvis en større region som EU28.

57 Klimavenlig landbrugsbeskatning Der er masser af muligheder for at mindske CO2e-udledningen fra landbruget, dels gennem arealrelaterede tiltag, dels gennem tekniske tiltag i produktionen. Indførelse af en ensartet afgift på drivhusgasudledning på 880 kr. ville for dansk landbrug betyde et afgiftstryk på ca. 11 mia. kr. årligt. Et beløb i den størrelsesorden vil lukke dansk landbrug og føre til omfattende lækage. Det er svært at opgøre den konkrete udledning af CO2e fra den enkelte gård. Dette er et grundlæggende problem for at kunne pålægge skatter og afgifter. Proxyer for udledningen kan godt identificeres, men de helt oplagte proxyer vil ikke umiddelbart give den enkelte landmand et incitament til at mindske udledningen. Det vil blot føre til øgede priser på erhvervets produkter. Det er helt relevant at udvikle en bedriftsmodel, hvor man beregner den samlede CO2e-udledning fra bedriften, baseret på norm-tal. Dette kan så benyttes som afgiftsgrundlag, og betyder, at den enkelte landmand frit kan vælge den kombination af reduktionstiltag, som er mest omkostningseffektiv på den pågældende bedrift.

58 Klimavenlig landbrugsbeskatning En sådan bedriftsmodel vil også være velegnet som grundlag for at yde tilskud, eventuelt i form af en omlægning af landbrugsstøtten, således at bedrifter, der lagrer CO2 i jorden, kan belønnes herfor. I en række sammenhænge vil command-and-control mekanismer dog være mere relevante end økonomiske instrumenter (låg på gyllebeholdere). Udenlandske erfaringer med omsættelige CO2e-kvoter i landbrugssektoren har ikke været vellykkede og er forladt igen i de lande, der har overvejet og afprøvet det. Ud fra et rent klimaperspektiv og når der ses bort fra nationale målsætninger er der god mening i at indføre afgifter på animalske produkter for at styre forbruget i en vegetabilsk retning. Af grænsehandelsmæssige grunde er det mest hensigtsmæssigt at indføre dette på eksempelvis EU niveau.

59 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kommentarer til: Klimavenlig landbrugsbeskatning Alex Dubgaard Skattepolitisk konference arrangeret af CONCITO Den 19. marts 2014

60 Enig i overordnede konklusioner Fremadrettet synes det relevant at udvikle en bedriftsmodel, hvor man beregner den samlede drivhusgasudledning (opgjort i CO2-ækvivalenter) fra bedriften, baseret på normtal. Dette kan så benyttes som afgiftsgrundlag Indførelse af en ensartet afgift på drivhusgasudledning på 880 kr. per ton CO 2 e ville imidlertid for dansk landbrug betyde et afgiftstryk på ca. 11 mia. kr. årligt. Et beløb i den størrelsesorden vil true eksistensen af dansk landbrug i dets nuværende form og føre til omfattende lækage. Kommentar: Der er behov for at skelne mellem tiltag inden for den animalske og den vegetabilske produktion. I den vegetabilske produktion er jordrenten indkomstbuffer.

61

62 Uklarheder Overvæltning af CO2-afgift I princippet kan man dog eksempelvis sætte en pris på udledningen fra oksekød men ville samtidig medføre, at dansk kød blev meget dyrt, da landbruget blot ville overføre merprisen til forbrugeren (s ). Kommentar: På grund af stor eksportandel og et konkurrenceudsat hjemmemarked for landbrugsprodukter vil der generelt ikke være mulighed for at overvælte omkostningsforøgelsen i produktpriserne. Dubgaard (2013) Rapporten udbygger de tidligere fra 2009 og 2010, hvor der blev anvendt en skyggepris på 400 kr. pr. ton CO2e, jf. DØR 2009, som bruges som sammenligningsgrundlag for det samfundsøkonomisk optimale for tiltaget. Denne pris er dog ikke nævnt i indeværende rapport. Kommentar: Der er tale om cost-effectiveness analyser. De tidligere undersøgelser omfattede alene landbruget derfor blev der gjort brug af CO 2 - skyggeprisen for hele den ikkekvoteomfattede sektor fra DØR. Seneste undersøgelse indgår i en større cost-effectiveness analyse for samtlige relevante reduktionsområder i DK.

63 Uklarheder Vedr.: Forbrugsafgift fordele og ulemper Kommentar: Uklart om der er tale om en afgift på forbruget i DK af fx oksekød, eller om der er tale om en afgift, der lægges produktionen såvel som forbruget af oksekød i DK. Udenlandske erfaringer Udenlandske erfaringer med omsættelige CO2e-kvoter i landbrugssektoren har ikke været vellykkede og er forladt igen i de lande, der har overvejet og afprøvet det. Kommentar: Er årsagen ikke, at ordningen har været frivillig (i USA) og manglende politisk vilje til implementering andre steder?

64 Klimavenlig energibeskatning Jørgen Henningsen, konsulent Vibeke Andersen, Det Økologiske Råd Marie Louise Hede, Dansk Energi Skattepolitisk konference

65 Concitos skatterapport, del II Energibeskatningen i Danmark

66 Teknologi og adfærdsændringer Enig i fokus på teknologi det rykker mest Teknologiomkostningerne centrale Adfærdspåvirkning nedtonet meget for meget Mangler en dimension, når vi taler afgiftsniveauer Incitament til energirenovering af boliger og bygninger Bygningsrenoveringsstrategien Mindre afkobling mellem el- og varmeproduktion

67 Biomasse Svær diskussion om CO2-neutralitet Massive investeringer i omstilling Bliver biomasse en knap og dyr ressource Klare kriterier for CO2-neutral biomasse

68 Varmepumper og dynamiske afgifter Varmepumper vigtig del af fremtidens løsninger Måske er der behov for afgiftsnedsættelser Men ikke til EU s minimum Ikke nedsættelse til elvarme Dynamiske afgifter en løsning Og delvist også for varmepumper Øger incitamentet til at flytte forbrug Behov for nærmere analyse

69 Fordel med både energi- og CO2-afgift Klimaudfordring Ressourceudfordring Med en kombination kan man noget mere Giver flere muligheder i forhold til biomasse PS. Forkert, at handel og service kun skal betale minimusafgift på el

70 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N

71 Debat med klima-, energi- og bygningsministeren Skattepolitisk konference

72 Skattepolitisk konference

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Klimavenlig transport vejen derhen

Klimavenlig transport vejen derhen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken

Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken Skatter og afgifter som instrument i klimapolitikken 11. marts 2014 HOVEDRAPPORT Denne hovedrapport er det endelige resultat af et flerårigt projekt om brug af skatter og afgifter i klimapolitikken gennemført

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Dekomponering af velfærdsberegninger

Dekomponering af velfærdsberegninger Dekomponering af velfærdsberegninger Følgebilag til rapporten Ensartet skat på CONCITO 22. oktober 2013 Forfatter(e): Jens Sand Kirk 2 Notatet er et følgebilag til rapporten Ensartet skat på En klimapolitik

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klimavenlig transportbeskatning

Klimavenlig transportbeskatning 24. februar 2014 RAPPORT Personbiler er blevet billigere og mere energiøkonomiske i Danmark i de seneste år. Den samlede CO2-udledning fra personbiltrafikken er imidlertid ikke faldet, da de billigere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN? EN ANALYSE AF OG ET OPLÆG TIL DEBAT OM HVORDAN DANSK TRANSPORT BLIVER UAFHÆNGIG AF FOSSILE BRÆNDSLER INDEN 2050 Per Homann Jespersen ENSPAC, Roskilde Universitet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere