1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser"

Transkript

1 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager både til en hurtigere genopretning efter krisen og til at løse de langsigtede udfordringer for dansk økonomi. På kort sigt vil reformen øge den økonomiske aktivitet og jobskabelsen. Der vil komme svarende til ca personer ekstra i job i 2012, ca i 2013 og ca personer i Varigt vil beskæftigelsen øges svarende til flere i job i Det vil skabe vækst og udvikling i Danmark til gavn for danske familier. Skattereformen betyder, at langt færre personer kun opnår en begrænset gevinst ved at være i arbejde. Med gældende skatteregler er der godt personer, som har en gevinst på under kr. pr. måned ved at være i job. Med regler svarende til den fuldt indfasede skattereform (dvs regler) reduceres antallet til personer. Det svarer til en reduktion på mere end en tredjedel af dem, som har en gevinst på under kr. pr. måned. Antallet af personer, der i dag har en gevinst på mindre end kr. pr. måned ved at være i job, er knap personer. Dette tal falder til personer med den fuldt indfasede skattereform. Skattereformen giver således en markant reduktion i antallet af personer, som kun har en lille gevinst ved at være i beskæftigelse. Samlet vil omkring personer slippe for at betale topskat. Heraf er ca medlemmer af kasser på LO-området og ca er medlemmer af a-kasser under FTF. Den højere indkomstgrænse for topskatten vil betyde at langt færre skolelærere, elektrikere, sygeplejersker og metalarbejdere fremover skal betale topskat, når de påtager sig ekstra vagter eller større ansvar på arbejdspladsen. Mens det i dag er hver tredje lærer, der betaler topskat, så vil det, når reformen er gennemført, kun være ca. hver syvende. Tilsvarende vil andelen af metalarbejdere, der betaler topskat falde fra hver tredje til hver tiende. Skatten på den sidst tjente krone vil for disse personer falde med 14 pct.-point. Samtidig vil reformen styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr., som kan anvendes til at udvikle velfærden og investere i fremtiden. Det vil ske samtidig med, at EU-henstillingen om styrkelsen af de offentlige finanser i perioden fra 2010 til 2013 bliver overholdt. Reformen er samlet set omtrent neutral for finanserne i 2020 uden medregning af struktureffekt (øget arbejdsudbud).

2 2. Social balance For regeringen er det afgørende, at skattereformen bidrager effektivt til at løse de udfordringer, vi står overfor ved at forøge gevinsten ved at være i job og ved at yde en ekstra indsats. Og samtidig har social balance. Det sikres ved målrettede skattenedsættelser sammen med finansieringen og anvendelsen af provenuet fra reformen. Boks 1 Sammensætningen af de enkelte initiativer i skattereformen bidrager samlet set til en rimelig social balance: Nedsættelsen af skatten på arbejde har en rimelig balance: 2/3 af nedsættelsen sker ved at beskæftigelsesfradraget forhøjes og kommer 3,1 mio. i beskæftigelse til gode. Der indføres samtidig et særligt højt fradrag til enlige forsørgere i arbejde. 1/3 af nedsættelsen gennemføres som en forhøjelse af topskattegrænsen. Herved slipper mange lærere, elektrikere, sygeplejersker og metalarbejdere for topskat. Den lavere skat på arbejde er således i høj grad målrettet lavog mellemindkomster, samtidigt med at det forøger beskæftigelsen og væksten i det danske samfund. Alle skal bidrage til finansieringen, også de mest velstillede: Alle bidrager via den justerede regulering af en række afgifter, så de følger prisudviklingen. Personer på overførsler bidrager i form af en afdæmpet regulering af overførslerne. For de mest velstillede familier aftrappes børne- og ungeydelsen. Folkepensionen målrettes yderligere, så de mest velstående pensionister får en lavere folkepension. Og fradraget for store renteudgifter, som især vedrører personer med høje indkomster, bliver reduceret. Banker og andre finansielle institutioner finansierer afskaffelsen af iværksætterskatten via højere lønsumsafgift. Forbedringer for førtids- og folkepensionister med de laveste indkomster: Regeringen prioriterer målrettede og markante forbedringer for de førtids- og folkepensionister, der har de laveste indkomster. Førtidspensionister på den gamle ordning får mulighed for at overgå til den nye ordning. Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne kompenseres fuldt ud for de ca folkepensionister, som ikke har betydelige supplerende indkomster og derfor er berettigede til et pensionstillæg. De mest velstående af pensionisterne må derimod i højere grad selv finansiere deres pensionisttilværelse. Skattereformen giver flere job både på kort og på længere sigt: På kort sigt skaber skattereformen øget aktivitet og giver de ledige bedre muligheder for at få et job. Den samlede reform øger beskæftigelsen svarende til ekstra job i 2012, i 2013 og i På sigt øger den samlede skattereform varigt beskæftigelsen svarende til flere job. Anvendelsen af de styrkede offentlige finanser til et stærkere velfærdssamfund øger den sociale balance: Reformen vil via den øgede beskæftigelse styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. varigt. Det skaber råderum for velfærd, og rum til yderligere investeringer i fx uddannelse. Et stærkt velfærdssamfund er især til gavn for mennesker med lave indkomster og dem, der er syge eller har behov for hjælp.

3 3. Reformens hovedelementer Hovedelementerne i reformens skattelettelser: Højere beskæftigelsesfradrag og nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere i beskæftigelse. Højere indkomstgrænse for topskat. Topskattegrænsen øges kun for personer i den erhvervsaktive alder. Investeringsvindue: Virksomhederne får mulighed for at foretage afskrivninger på 15 pct. ekstra af investeringer foretaget frem til udgangen af 2013 (dvs. med i alt 115 pct.). Iværksætterskatten afskaffes, så avancer (dvs. kursgevinster) på selskabers unoterede porteføljeaktier bliver skattefri. Afskaffelsen er fuldt finansieret ved øget beskatning af banker og andre finansielle institutioner. Reformens lempelser på udgiftssiden: Frivillig overgang fra gammel til ny ordning for førtidspensionister Højere supplerende pensionsydelse til folkepensionister med lave indkomster Forhøjelse af pensionstillæg til folkepensionister De centrale elementer, der finansierer reformen: Regulering af en række afgifter, så de fremover følger prisudviklingen. I forlængelse af Forårspakke 2.0 begrænses rentefradraget for store renteudgifter. Indfases gradvist fra 2017 til Børnechecken aftrappes for personer med indkomster over kr. årligt (svarende til en lønindkomst på kr.). For ægtepar aftrappes ydelsen, hvis den ene eller begge har en indkomst, der overstiger kr. årligt. Ændret sammensætning af folkepensionen Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler Tiltag mod social dumping. Øget beskatning af dieselbiler. Øget beskatning af fri bil. Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst Afskaffelse af fradragsret for grundforbedringer. Strammere regler for kontrol, som især skal sikre virksomhedernes overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne.

4 4. Skattenedsættelser Skatten på arbejde nedsættes med i alt 14,1 mia. kr. i 2022, når lempelserne er fuldt indfasede. Skattelettelserne omfatter: Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat Ca. to tredjedele af skattelettelserne går til beskæftigelsesfradrag, mens ca. en tredjedel går til forhøjelse af topskattegrænsen. Forhøjelsen af topskattegrænsen omfatter alene personer i den erhvervsaktive alder. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget der øges fra 5,6 pct. til 10,65 pct. af arbejdsindkomst op til kr. giver en skattereduktion på op til kr. om året. Til enlige forsørgere der ofte har en mindre økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse end andre grupper med samme job, som følge af aftrapning af sociale ydelser som fx friplads i daginstitutioner og boligsikring gives et ekstra målrettet beskæftigelsesfradrag på 6,25 pct. af arbejdsindkomst op til kr., svarende til en ekstra skattereduktion på op til kr. Forhøjelsen af topskattegrænsen der øges fra kr. til kr. betyder, at man skal have en lønindkomst (før arbejdsmarkedsbidrag) på godt ½ mio. kr., før man kommer til at betale topskat. Figur 1 Marginalskat før og efter en fuldt indfaset skattereform (2022 regler) Figur 2 Antal personer der slipper for at betale topskat fordelt på a-kasser efter hovedorganisation Pct. Skatte pct. 4,5 Aftrapning af børne- og ungeydelsen 70 4,0 Aftrapning af grøn check 3, ,0 2,5 2,0 Gældende regler Reformudspil ,5 20 1,0 0,5 10 0, Lønindkomst før AM-bidrag, kr. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (v. akse) personer personer LO FTF AC Øvrige a- kasser A-kasse medlemsskab Ikke forsikrede

5 5. Finansiering af reformen Lettelserne i skatten på arbejde er målrettet lav- og mellemindkomsterne, mens finansieringen er sammensat, så alle grupper i det danske samfund bidrager, og reformen samlet set er socialt balanceret. De centrale finansieringselementer er beskrevet i boks 1. Boks 1 Finansieringselementer i skattereformen Banker og andre finansielle institutioner vil blive pålagt en højere beskatning i form af en forhøjelse af den eksisterende lønsumsafgift. Provenuet går til afskaffelse af iværksætterskatten. Regulering af en række afgifter, så de fremover følger prisudviklingen: Den nye regulering vil blandt andet omfatte vægtafgiften, den grønne ejerafgift og afgifterne på øl, vin, sodavand og chokolade. I forlængelse af VK-regeringens Forårspakke 2.0 begrænses rentefradraget for store renteudgifter. Skatteværdien af rentefradraget vil for store renteudgifter fra 2017 gradvist blive nedsat med yderligere ca. 5 pct.-point til ca. 20,6 pct. i Målretning af offentlige ydelser: o o Aftrapning af børnechecken for personer med indkomster over kr. årligt (svarende til en lønindkomst på kr.). For ægtepar aftrappes ydelsen, hvis den ene eller begge har en indkomst, der overstiger kr. årligt. Sammensætningen af folkepensionen ændres ved at nedsætte grundbeløbet med kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Det betyder, at en større del af folkepensionen kommer til at afhænge af størrelsen af den samlede supplerende indkomst herunder pensionsindkomst. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler : Regeringen ønsker, at alle bidrager til den fælles velfærd. Lønmodtagerne har med løntilbageholdenhed i disse år udvist stor ansvarlighed for at bidrage til at skabe og fastholde job i Danmark. Samtidig kommer lønmodtagerne til at bidrage med lidt længere arbejdstid. Når vi beder danskerne om at arbejde mere, så er det også rimeligt, at skatten på arbejde sættes ned. På denne baggrund foreslås det, at væksten i de ydelsesbeløb, som personer på overførselsindkomster modtager, også bliver på et moderat niveau i de kommende år. Den afdæmpede regulering betyder, at overførslerne i gennemsnit over perioden bevarer købekraften. Tiltag mod social dumping: Med skattereformen indfører regeringen yderligere tiltag med henblik på at ensarte vilkårene for beskatning af dansk og udenlandsk arbejdskraft. Herunder nedsættes loftet over fradraget for rejseudgifter fra kr. til kr. årligt. Det vil gøre det mindre økonomisk attraktivt for personer med fast bopæl i udlandet at tage lavtlønnet arbejde i Danmark i kortere perioder. Og beskatningen af arbejdsudleje skærpes, hvilket vil medvirke til at forhindre, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark kun betaler lav skat i hjemlandet eller slet ikke betaler skat. Grøn omstilling: Øget beskatning af dieselbiler og fri bil. Regeringen ønsker herunder at øge udbredelsen af elbiler. Derfor forlænges afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med Det betyder, at el- og brintbiler også i de kommende tre år vil være fritaget for registrerings- og ejerafgift. Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst. Afskaffelse af fradragsret for grundforbedringer. Topskattegrænsen øges kun for personer i den erhvervsaktive alder. Strammere regler for kontrol, som især skal sikre virksomhedernes overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne.

6 6. Afdæmpet regulering af overførselsindkomster I den aktuelle økonomiske situation har vi som samfund brug for at holde igen på udgifterne og få gang i vækst og beskæftigelse. Der er i den nuværende situation udsigt til, at overførslerne stiger mere end lønningerne. Lønmodtagernes tilbageholdenhed taler for, at også overførslerne udvikler sig mere afdæmpet i de nærmeste år. Skattereformen indeholder derfor en mere afdæmpet regulering af ydelserne til overførselsmodtagere. Den afdæmpede regulering betyder, at købekraften af overførselsindkomsten fastholdes frem til Det indebærer, at overførselsmodtagerne i den erhvervsaktive alder får en indkomstfremgang i de kommende år, som er mindre end ellers. Folkepensionister får fuld kompensation for den afdæmpede regulering, med mindre de har betydelige indkomster udover folkepensionen. Ved gældende regler udgør den maksimale dagpengesats kr. i 2012 og forventes med de nuværende regler at vokse til kr. i 2022, svarende til 27,7 pct. Det er mere end den forventede prisstigning. Med skattereformen afdæmpes stigningstaksten med 0,5 pct.-point i gennemsnit pr. år. Herved vokser de maksimale dagpenge med kr. fra 2012 til Det er kr. lavere end efter gældende regler, svarende til kr. efter skat. Figur 1 Den maksimale dagpengesats, Figur 2 Kontanthjælp, ikke-forsørger over 25 år, kr kr kr kr Gældende regler Skattereformudspil Gældende regler Skattereformudspil Anm.: Egne beregninger baseret på skøn for satsreguleringsprocenten i seneste 2020-fremskrivning, Danmark i arbejde. Den årlige kontanthjælp til en ikke-forsørger over 25 år udgør kr. i I 2022 vil kontanthjælpen udgøre kr. med gældende regler og kr. med skattereformen. Det svarer til, at den samlede stigning over perioden bliver kr. mindre efter skat.

7 7. Ændringer for førtids- og folkepensionister Den lavere skat for personer i arbejde finansieres blandt andet ved at målrette offentlige ydelser, så de i højere grad går til dem, som har mest behov. Reformen indeholder: Højere supplerende pensionsydelse (ældrecheck) Satsen for den supplerende pensionsydelse forhøjes fra 2013 med kr. årligt før skat. Det svarer til ca kr. efter skat. Den supplerende pensionsydelse er målrettet de folkepensionister med de laveste indkomster og formuer. Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse forbedrer vilkårene for ca folkepensionister. Ved gældende regler udgør den supplerende pensionsydelse kr. for Med forhøjelsen på kr. vil maksimumsydelsen udgøre kr. Højere pensionstillæg til folkepensionister Satsen for pensionstillægget til folkepensionen forhøjes gradvist med 750 kr. årligt for både enlige og pensionister i par. Det svarer til en forhøjelse på ca. 470 kr. efter skat. Forhøjelsen gennemføres over to år. Således forhøjes pensionstillægget første gang i 2015 og har fuld virkning fra Øget målretning af folkepensionen Sammensætningen af folkepensionen ændres ved gradvist at nedsætte grundbeløbet med kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Omlægningen indebærer uændret rådighedsbeløb for folkepensionister uden betydelige supplerende indkomster, mens folkepensionister med betydelige supplerende indkomster får en lavere folkepension. Af hensyn til pensionisternes mulighed for at indrette sig efter de nye regler indføres omlægningen gradvist fra 2015 til Mulighed for førtidspensionister på gammel ordning til at overgå til ny ordning Regeringen vil give førtidspensionister på den gamle ordning mulighed for at gå over på reglerne for den nye ordning. En overgang til den nye førtidspensionsordning kan for en del af førtidspensionisterne på gammel ordning medføre en betydelig stigning i den sociale pension.

8 8. Nedsættelse af rentefradraget Som en del af finansieringen af skattereformen vil Regeringen fortsætte linjen med en reduktion af skatteværdien af store renteudgifter. Det ligger i forlængelse af VK-regeringens Forårspakke 2.0, der indebærer, at skatteværdien af store renteudgifter gradvist nedsættes fra 33,7 pct. til 25,7 pct. frem til Tabel 1 Rentefradrag for store renteudgifter, Forårspakke ,7 28,7 27,7 26,7 25,7 25,7 Skattereform - 28,7 26,6 24,6 22,6 20,6 Virkning af reform - 0,0-1,1-2,1-3,1-5,1 Med skattereformen sænkes rentefradraget yderligere fra Nedsættelsen udgør ca. 1,1 pct.-point i 2017 stigende til 5,1 pct.-point i 2020 i en gennemsnitskommune. Grænserne for store renteudgifter på kr. for enlige og kr. for par opretholdes nominelt som besluttet med Forårspakke 2.0. Fradragsværdien af renteudgifter under grænsen er fortsat 33,7 pct. Skatteværdien af rentefradraget reduceres alene for de husstande, der har store renteudgifter. I dag har mere end 9 ud af 10 husstande nettorenteudgifter under grænserne på / kr. for par/enlige. Fx vil en familie, der skylder 60 pct. i deres hus til 4 mio. kr. med en rente på 4 pct., ikke blive berørt. Den sene indfasning betyder, at boligejerne har god tid til at indrette sig på de nye regler. Samtidig tilskyndes husholdningerne til over tid at reducere deres gæld. Det vil betyde, at de dermed kan undgå at blive berørt samtidig med, at dansk økonomi bliver mindre sårbar overfor uro på de finansielle markeder. Hertil kommer, at Regeringen vil fastfryse ejendomsværdiskatten uændret, hvilket isoleret set vil medføre en nedsættelse af boligbeskatningen i perioden. Med skattereformen skabes der klarhed om de fremtidige rammevilkår på boligmarkedet og dermed tryghed for boligejerne.

9 9. Betydning for økonomisk aktivitet Regeringen lægger vægt på at sikre større vækst i den private sektor. Derfor indføres et investeringsvindue for at øge og fremrykke virksomhedernes investeringer. Højere private investeringer vil understøtte vækst og beskæftigelse i den private sektor og virksomhedernes produktivitet. Investeringsvinduet indebærer, at virksomhederne kan få et ekstra skattefradrag på 15 pct. for investeringer i driftsmidler, fx maskiner og inventar, som foretages i resten af 2012 og frem til udgangen af Skattereformens øvrige elementer indfases fra 2013 til Lempelserne træder i kraft hurtigere end finansieringen indfases. Det bidrager sammen med investeringsvinduet til at øge aktiviteten og sikre, at flere kommer i arbejde. Investeringsvinduet alene forventes at fremrykke og øge de private investeringer med i alt mia. kr. i Isoleret set vil det svække den offentlige saldo de første år, at lempelserne gennemføres før stramningerne i skattereformen. For at modvirke denne negative virkning på den offentlige saldo fremrykkes beskatningen af kapitalpensioner. Skattereformen bidrager til regeringens samlede finanspolitik for de kommende år. Skattereformen løfter isoleret set aktiviteten målt ved BNP med 0,1 pct. i 2012 og med 0,4 pct. i 2013, jf. figur 1. Beskæftigelsen styrkes svarende til henholdsvis personer i 2012 og til personer i Den samlede beskæftigelseseffekt af regeringens initiativer, som understøtter vækst og beskæftigelse på kort sigt, skønnes til omkring personer i 2012 og personer i 2013, jf. figur 2. Figur 1 Bidrag til BNP-vækst inkl. udspil til skattereform og boligaftale Figur 2 Samlede beskæftigelseseffekter af initiativer, som understøtter økonomien på kort sigt Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Samlet virkning: -0,1 pct. af BNP Skattereform Øvrige investeringer (kickstart mv.) Efterlønsudbetaling Kickstart - off. investeringer. Finanseffekt ekskl. kickstart og efterlønsudb. Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-1, fuldtidspersoner fuldtidspersoner Virkning af boligaftale Virkning af kickstart Skattereform Efterlønsudbetaling Øvrige investeringer (kickstart mv.) Kickstart - off. investeringer

10 10. Fremme af private investeringer 1. Investeringsvindue Danmark blev hårdt ramt af den internationale økonomiske krise. Faldet i produktion og beskæftigelse fra konjunkturtoppunktet i 2008 har været større end i mange andre lande. De private investeringer faldt særlig markant efter krisen og ligger fortsat lavt i et historisk perspektiv. Regeringen vil derfor indføre et investeringsvindue for at øge og fremrykke virksomhedernes investeringer. Boks 1 Investeringsvindue Virksomhederne får et ekstra skattefradrag på 15 pct. for investeringer i driftsmidler, fx maskiner og inventar, som foretages i resten af 2012 og frem til udgangen af Virksomhederne kan dermed foretage afskrivninger på op til 115 pct. af investeringer foretaget i denne periode. En virksomhed der indenfor investeringsvinduet investerer 1 mio. kr. i en maskine, vil således over tid betale kr. mindre i selskabsskat end ellers. De bedre afskrivningsmuligheder forventes at øge de private investeringer med i alt mia. kr. i perioden, hvor investeringsvinduet gælder. En betydelig del vil være fremrykning af investeringer, som ellers skulle foretages senere. Men der vil også være tale om helt nye investeringer. Investeringsvinduet vil medvirke til at forny og effektivisere virksomhedernes produktionsapparat. Det giver bedre konkurrenceevne og højere produktivitet, og virksomhederne vil stå bedre rustet til fornyet fremgang i dansk økonomi. Investeringerne vil i sig selv give anledning til øget aktivitet og flere job på kort sigt. Investeringsvinduet skønnes at give ca ekstra job allerede i år og omtrent ekstra i Afskaffelse af iværksætterskatten For at forbedre vilkårene for iværksættere vil regeringen afskaffe iværksætterskatten på selskabers avancer (dvs. kursgevinster) af unoterede aktier. Det betyder, at der indføres skattefritagelse for de avancer, selskaber opnår fra porteføljeinvesteringer i unoterede aktier. Unoterede virksomheder kan herved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancer fremover beskattes lempeligere. Særligt i den nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne vil det give bedre muligheder for iværksætter- og vækstvirksomheder. Afskaffelsen af iværksætterskatten supplerer aftalen om Udviklingspakken fra marts 2012, som, indeholder en række initiativer til forbedring af finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder.

11 11. Nye regler for indbetaling til kapitalpension Skattereformens lempelser indfases hurtigere end finansieringen. Det indebærer umiddelbart en forværring af den offentlige saldo på kort sigt. For at modsvare virkningerne heraf fremrykkes kapitalpensionsbeskatningen. Omlægningen fører ikke til højere beskatning af opsparing på kapitalpension. Regeringens forslag indeholder, at: Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser i pensionskasser, ophæves med virkning fra Der indføres samtidig en ny pensionsopsparingsordning, hvorpå der årligt kan indskydes op til kr. uden fradragsret, men hvor udbetalingerne til gengæld er skatte- og afgiftsfri. Afkastet af indeståendet foreslås beskattet med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det i 2013 bliver muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger, således at disse ved udbetalingen er skattefri, mod betaling af afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. under gældende regler. Forslagene om afskaffelse af fradrag mv. samt indførelsen af en ny pensionsopsparingsordning skønnes at medføre et umiddelbart fremrykket provenu på ca mio. kr. i Merprovenuet vil falde i takt med de faldende indtægter fra 40 pct. afgiften på udbetalinger og skønnes at udgøre ca mio. kr. i Adgangen til at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013 skønnes at indebære et engangsprovenu på ca mio. kr. i Målt i varig virkning skønnes forslagene vedrørende kapitalpensioner omtrent at være provenuneutrale.

12 12. Satser og beløbsgrænser Skattereformen nedsætter skatten på arbejde med godt 14 mia. kr., når lempelserne er fuldt indfasede. Skattesatser ved gældende regler og med skattereformen Skatteudspil 2013 niveau Gældende regler 1) fuldt indfaset i 2022 Ændring Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradrag, pct. 5,60 10,65 5,05 Bidrag til marginalskat, pct. -1,44-2,73-1,29 Maksimalt beskæftigelsesfradrag, kr Maksimal skattereduktion, kr Særligt ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Beskæftigelsesfradrag, pct. - 6,25 6,25 Bidrag til marginalskat, pct. - -1,60-1,60 Maksimalt beskæftigelsesfradrag, kr Maksimal skattereduktion kr Topskat 2) Indkomstgrænse for topskat Indkomstgrænse for topskat, personer ældre end aldersgrænse for folkepension ) Ved fuld indfasning af Forårspakke 2.0. Topskattegrænsen forhøjes som følge heraf fra kr. til kr. i ) Topskattegrænsen er opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En topskattegrænse på kr. svarer til en indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på kr., og kr. svarer til kr.

Danmark i arbejde Skattereform

Danmark i arbejde Skattereform Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Nyt kapitel 1. Vækst, job og social balance Regeringen ønsker at gennemføre en skattereform,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Aftale om skattereform

Aftale om skattereform Aftale om skattereform Nyt kapitel Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en skattereform, der

Læs mere

Aftale om skattereform Nyt kapitel

Aftale om skattereform Nyt kapitel Aftale om skattereform Nyt kapitel Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en skattereform, der

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v.

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. 2011/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2012-311-0084 Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v.

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. Lovforslag nr. L 194 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

2025 plan- Skat og arbejdsmarked

2025 plan- Skat og arbejdsmarked 2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet J.nr. 2012-4644 8. august 2012

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere