1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser"

Transkript

1 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager både til en hurtigere genopretning efter krisen og til at løse de langsigtede udfordringer for dansk økonomi. På kort sigt vil reformen øge den økonomiske aktivitet og jobskabelsen. Der vil komme svarende til ca personer ekstra i job i 2012, ca i 2013 og ca personer i Varigt vil beskæftigelsen øges svarende til flere i job i Det vil skabe vækst og udvikling i Danmark til gavn for danske familier. Skattereformen betyder, at langt færre personer kun opnår en begrænset gevinst ved at være i arbejde. Med gældende skatteregler er der godt personer, som har en gevinst på under kr. pr. måned ved at være i job. Med regler svarende til den fuldt indfasede skattereform (dvs regler) reduceres antallet til personer. Det svarer til en reduktion på mere end en tredjedel af dem, som har en gevinst på under kr. pr. måned. Antallet af personer, der i dag har en gevinst på mindre end kr. pr. måned ved at være i job, er knap personer. Dette tal falder til personer med den fuldt indfasede skattereform. Skattereformen giver således en markant reduktion i antallet af personer, som kun har en lille gevinst ved at være i beskæftigelse. Samlet vil omkring personer slippe for at betale topskat. Heraf er ca medlemmer af kasser på LO-området og ca er medlemmer af a-kasser under FTF. Den højere indkomstgrænse for topskatten vil betyde at langt færre skolelærere, elektrikere, sygeplejersker og metalarbejdere fremover skal betale topskat, når de påtager sig ekstra vagter eller større ansvar på arbejdspladsen. Mens det i dag er hver tredje lærer, der betaler topskat, så vil det, når reformen er gennemført, kun være ca. hver syvende. Tilsvarende vil andelen af metalarbejdere, der betaler topskat falde fra hver tredje til hver tiende. Skatten på den sidst tjente krone vil for disse personer falde med 14 pct.-point. Samtidig vil reformen styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr., som kan anvendes til at udvikle velfærden og investere i fremtiden. Det vil ske samtidig med, at EU-henstillingen om styrkelsen af de offentlige finanser i perioden fra 2010 til 2013 bliver overholdt. Reformen er samlet set omtrent neutral for finanserne i 2020 uden medregning af struktureffekt (øget arbejdsudbud).

2 2. Social balance For regeringen er det afgørende, at skattereformen bidrager effektivt til at løse de udfordringer, vi står overfor ved at forøge gevinsten ved at være i job og ved at yde en ekstra indsats. Og samtidig har social balance. Det sikres ved målrettede skattenedsættelser sammen med finansieringen og anvendelsen af provenuet fra reformen. Boks 1 Sammensætningen af de enkelte initiativer i skattereformen bidrager samlet set til en rimelig social balance: Nedsættelsen af skatten på arbejde har en rimelig balance: 2/3 af nedsættelsen sker ved at beskæftigelsesfradraget forhøjes og kommer 3,1 mio. i beskæftigelse til gode. Der indføres samtidig et særligt højt fradrag til enlige forsørgere i arbejde. 1/3 af nedsættelsen gennemføres som en forhøjelse af topskattegrænsen. Herved slipper mange lærere, elektrikere, sygeplejersker og metalarbejdere for topskat. Den lavere skat på arbejde er således i høj grad målrettet lavog mellemindkomster, samtidigt med at det forøger beskæftigelsen og væksten i det danske samfund. Alle skal bidrage til finansieringen, også de mest velstillede: Alle bidrager via den justerede regulering af en række afgifter, så de følger prisudviklingen. Personer på overførsler bidrager i form af en afdæmpet regulering af overførslerne. For de mest velstillede familier aftrappes børne- og ungeydelsen. Folkepensionen målrettes yderligere, så de mest velstående pensionister får en lavere folkepension. Og fradraget for store renteudgifter, som især vedrører personer med høje indkomster, bliver reduceret. Banker og andre finansielle institutioner finansierer afskaffelsen af iværksætterskatten via højere lønsumsafgift. Forbedringer for førtids- og folkepensionister med de laveste indkomster: Regeringen prioriterer målrettede og markante forbedringer for de førtids- og folkepensionister, der har de laveste indkomster. Førtidspensionister på den gamle ordning får mulighed for at overgå til den nye ordning. Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne kompenseres fuldt ud for de ca folkepensionister, som ikke har betydelige supplerende indkomster og derfor er berettigede til et pensionstillæg. De mest velstående af pensionisterne må derimod i højere grad selv finansiere deres pensionisttilværelse. Skattereformen giver flere job både på kort og på længere sigt: På kort sigt skaber skattereformen øget aktivitet og giver de ledige bedre muligheder for at få et job. Den samlede reform øger beskæftigelsen svarende til ekstra job i 2012, i 2013 og i På sigt øger den samlede skattereform varigt beskæftigelsen svarende til flere job. Anvendelsen af de styrkede offentlige finanser til et stærkere velfærdssamfund øger den sociale balance: Reformen vil via den øgede beskæftigelse styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. varigt. Det skaber råderum for velfærd, og rum til yderligere investeringer i fx uddannelse. Et stærkt velfærdssamfund er især til gavn for mennesker med lave indkomster og dem, der er syge eller har behov for hjælp.

3 3. Reformens hovedelementer Hovedelementerne i reformens skattelettelser: Højere beskæftigelsesfradrag og nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere i beskæftigelse. Højere indkomstgrænse for topskat. Topskattegrænsen øges kun for personer i den erhvervsaktive alder. Investeringsvindue: Virksomhederne får mulighed for at foretage afskrivninger på 15 pct. ekstra af investeringer foretaget frem til udgangen af 2013 (dvs. med i alt 115 pct.). Iværksætterskatten afskaffes, så avancer (dvs. kursgevinster) på selskabers unoterede porteføljeaktier bliver skattefri. Afskaffelsen er fuldt finansieret ved øget beskatning af banker og andre finansielle institutioner. Reformens lempelser på udgiftssiden: Frivillig overgang fra gammel til ny ordning for førtidspensionister Højere supplerende pensionsydelse til folkepensionister med lave indkomster Forhøjelse af pensionstillæg til folkepensionister De centrale elementer, der finansierer reformen: Regulering af en række afgifter, så de fremover følger prisudviklingen. I forlængelse af Forårspakke 2.0 begrænses rentefradraget for store renteudgifter. Indfases gradvist fra 2017 til Børnechecken aftrappes for personer med indkomster over kr. årligt (svarende til en lønindkomst på kr.). For ægtepar aftrappes ydelsen, hvis den ene eller begge har en indkomst, der overstiger kr. årligt. Ændret sammensætning af folkepensionen Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler Tiltag mod social dumping. Øget beskatning af dieselbiler. Øget beskatning af fri bil. Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst Afskaffelse af fradragsret for grundforbedringer. Strammere regler for kontrol, som især skal sikre virksomhedernes overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne.

4 4. Skattenedsættelser Skatten på arbejde nedsættes med i alt 14,1 mia. kr. i 2022, når lempelserne er fuldt indfasede. Skattelettelserne omfatter: Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat Ca. to tredjedele af skattelettelserne går til beskæftigelsesfradrag, mens ca. en tredjedel går til forhøjelse af topskattegrænsen. Forhøjelsen af topskattegrænsen omfatter alene personer i den erhvervsaktive alder. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget der øges fra 5,6 pct. til 10,65 pct. af arbejdsindkomst op til kr. giver en skattereduktion på op til kr. om året. Til enlige forsørgere der ofte har en mindre økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse end andre grupper med samme job, som følge af aftrapning af sociale ydelser som fx friplads i daginstitutioner og boligsikring gives et ekstra målrettet beskæftigelsesfradrag på 6,25 pct. af arbejdsindkomst op til kr., svarende til en ekstra skattereduktion på op til kr. Forhøjelsen af topskattegrænsen der øges fra kr. til kr. betyder, at man skal have en lønindkomst (før arbejdsmarkedsbidrag) på godt ½ mio. kr., før man kommer til at betale topskat. Figur 1 Marginalskat før og efter en fuldt indfaset skattereform (2022 regler) Figur 2 Antal personer der slipper for at betale topskat fordelt på a-kasser efter hovedorganisation Pct. Skatte pct. 4,5 Aftrapning af børne- og ungeydelsen 70 4,0 Aftrapning af grøn check 3, ,0 2,5 2,0 Gældende regler Reformudspil ,5 20 1,0 0,5 10 0, Lønindkomst før AM-bidrag, kr. Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (v. akse) personer personer LO FTF AC Øvrige a- kasser A-kasse medlemsskab Ikke forsikrede

5 5. Finansiering af reformen Lettelserne i skatten på arbejde er målrettet lav- og mellemindkomsterne, mens finansieringen er sammensat, så alle grupper i det danske samfund bidrager, og reformen samlet set er socialt balanceret. De centrale finansieringselementer er beskrevet i boks 1. Boks 1 Finansieringselementer i skattereformen Banker og andre finansielle institutioner vil blive pålagt en højere beskatning i form af en forhøjelse af den eksisterende lønsumsafgift. Provenuet går til afskaffelse af iværksætterskatten. Regulering af en række afgifter, så de fremover følger prisudviklingen: Den nye regulering vil blandt andet omfatte vægtafgiften, den grønne ejerafgift og afgifterne på øl, vin, sodavand og chokolade. I forlængelse af VK-regeringens Forårspakke 2.0 begrænses rentefradraget for store renteudgifter. Skatteværdien af rentefradraget vil for store renteudgifter fra 2017 gradvist blive nedsat med yderligere ca. 5 pct.-point til ca. 20,6 pct. i Målretning af offentlige ydelser: o o Aftrapning af børnechecken for personer med indkomster over kr. årligt (svarende til en lønindkomst på kr.). For ægtepar aftrappes ydelsen, hvis den ene eller begge har en indkomst, der overstiger kr. årligt. Sammensætningen af folkepensionen ændres ved at nedsætte grundbeløbet med kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Det betyder, at en større del af folkepensionen kommer til at afhænge af størrelsen af den samlede supplerende indkomst herunder pensionsindkomst. Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler : Regeringen ønsker, at alle bidrager til den fælles velfærd. Lønmodtagerne har med løntilbageholdenhed i disse år udvist stor ansvarlighed for at bidrage til at skabe og fastholde job i Danmark. Samtidig kommer lønmodtagerne til at bidrage med lidt længere arbejdstid. Når vi beder danskerne om at arbejde mere, så er det også rimeligt, at skatten på arbejde sættes ned. På denne baggrund foreslås det, at væksten i de ydelsesbeløb, som personer på overførselsindkomster modtager, også bliver på et moderat niveau i de kommende år. Den afdæmpede regulering betyder, at overførslerne i gennemsnit over perioden bevarer købekraften. Tiltag mod social dumping: Med skattereformen indfører regeringen yderligere tiltag med henblik på at ensarte vilkårene for beskatning af dansk og udenlandsk arbejdskraft. Herunder nedsættes loftet over fradraget for rejseudgifter fra kr. til kr. årligt. Det vil gøre det mindre økonomisk attraktivt for personer med fast bopæl i udlandet at tage lavtlønnet arbejde i Danmark i kortere perioder. Og beskatningen af arbejdsudleje skærpes, hvilket vil medvirke til at forhindre, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark kun betaler lav skat i hjemlandet eller slet ikke betaler skat. Grøn omstilling: Øget beskatning af dieselbiler og fri bil. Regeringen ønsker herunder at øge udbredelsen af elbiler. Derfor forlænges afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med Det betyder, at el- og brintbiler også i de kommende tre år vil være fritaget for registrerings- og ejerafgift. Skærpelse af reglerne for beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske indkomst. Afskaffelse af fradragsret for grundforbedringer. Topskattegrænsen øges kun for personer i den erhvervsaktive alder. Strammere regler for kontrol, som især skal sikre virksomhedernes overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne.

6 6. Afdæmpet regulering af overførselsindkomster I den aktuelle økonomiske situation har vi som samfund brug for at holde igen på udgifterne og få gang i vækst og beskæftigelse. Der er i den nuværende situation udsigt til, at overførslerne stiger mere end lønningerne. Lønmodtagernes tilbageholdenhed taler for, at også overførslerne udvikler sig mere afdæmpet i de nærmeste år. Skattereformen indeholder derfor en mere afdæmpet regulering af ydelserne til overførselsmodtagere. Den afdæmpede regulering betyder, at købekraften af overførselsindkomsten fastholdes frem til Det indebærer, at overførselsmodtagerne i den erhvervsaktive alder får en indkomstfremgang i de kommende år, som er mindre end ellers. Folkepensionister får fuld kompensation for den afdæmpede regulering, med mindre de har betydelige indkomster udover folkepensionen. Ved gældende regler udgør den maksimale dagpengesats kr. i 2012 og forventes med de nuværende regler at vokse til kr. i 2022, svarende til 27,7 pct. Det er mere end den forventede prisstigning. Med skattereformen afdæmpes stigningstaksten med 0,5 pct.-point i gennemsnit pr. år. Herved vokser de maksimale dagpenge med kr. fra 2012 til Det er kr. lavere end efter gældende regler, svarende til kr. efter skat. Figur 1 Den maksimale dagpengesats, Figur 2 Kontanthjælp, ikke-forsørger over 25 år, kr kr kr kr Gældende regler Skattereformudspil Gældende regler Skattereformudspil Anm.: Egne beregninger baseret på skøn for satsreguleringsprocenten i seneste 2020-fremskrivning, Danmark i arbejde. Den årlige kontanthjælp til en ikke-forsørger over 25 år udgør kr. i I 2022 vil kontanthjælpen udgøre kr. med gældende regler og kr. med skattereformen. Det svarer til, at den samlede stigning over perioden bliver kr. mindre efter skat.

7 7. Ændringer for førtids- og folkepensionister Den lavere skat for personer i arbejde finansieres blandt andet ved at målrette offentlige ydelser, så de i højere grad går til dem, som har mest behov. Reformen indeholder: Højere supplerende pensionsydelse (ældrecheck) Satsen for den supplerende pensionsydelse forhøjes fra 2013 med kr. årligt før skat. Det svarer til ca kr. efter skat. Den supplerende pensionsydelse er målrettet de folkepensionister med de laveste indkomster og formuer. Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse forbedrer vilkårene for ca folkepensionister. Ved gældende regler udgør den supplerende pensionsydelse kr. for Med forhøjelsen på kr. vil maksimumsydelsen udgøre kr. Højere pensionstillæg til folkepensionister Satsen for pensionstillægget til folkepensionen forhøjes gradvist med 750 kr. årligt for både enlige og pensionister i par. Det svarer til en forhøjelse på ca. 470 kr. efter skat. Forhøjelsen gennemføres over to år. Således forhøjes pensionstillægget første gang i 2015 og har fuld virkning fra Øget målretning af folkepensionen Sammensætningen af folkepensionen ændres ved gradvist at nedsætte grundbeløbet med kr. og forhøje pensionstillægget tilsvarende. Omlægningen indebærer uændret rådighedsbeløb for folkepensionister uden betydelige supplerende indkomster, mens folkepensionister med betydelige supplerende indkomster får en lavere folkepension. Af hensyn til pensionisternes mulighed for at indrette sig efter de nye regler indføres omlægningen gradvist fra 2015 til Mulighed for førtidspensionister på gammel ordning til at overgå til ny ordning Regeringen vil give førtidspensionister på den gamle ordning mulighed for at gå over på reglerne for den nye ordning. En overgang til den nye førtidspensionsordning kan for en del af førtidspensionisterne på gammel ordning medføre en betydelig stigning i den sociale pension.

8 8. Nedsættelse af rentefradraget Som en del af finansieringen af skattereformen vil Regeringen fortsætte linjen med en reduktion af skatteværdien af store renteudgifter. Det ligger i forlængelse af VK-regeringens Forårspakke 2.0, der indebærer, at skatteværdien af store renteudgifter gradvist nedsættes fra 33,7 pct. til 25,7 pct. frem til Tabel 1 Rentefradrag for store renteudgifter, Forårspakke ,7 28,7 27,7 26,7 25,7 25,7 Skattereform - 28,7 26,6 24,6 22,6 20,6 Virkning af reform - 0,0-1,1-2,1-3,1-5,1 Med skattereformen sænkes rentefradraget yderligere fra Nedsættelsen udgør ca. 1,1 pct.-point i 2017 stigende til 5,1 pct.-point i 2020 i en gennemsnitskommune. Grænserne for store renteudgifter på kr. for enlige og kr. for par opretholdes nominelt som besluttet med Forårspakke 2.0. Fradragsværdien af renteudgifter under grænsen er fortsat 33,7 pct. Skatteværdien af rentefradraget reduceres alene for de husstande, der har store renteudgifter. I dag har mere end 9 ud af 10 husstande nettorenteudgifter under grænserne på / kr. for par/enlige. Fx vil en familie, der skylder 60 pct. i deres hus til 4 mio. kr. med en rente på 4 pct., ikke blive berørt. Den sene indfasning betyder, at boligejerne har god tid til at indrette sig på de nye regler. Samtidig tilskyndes husholdningerne til over tid at reducere deres gæld. Det vil betyde, at de dermed kan undgå at blive berørt samtidig med, at dansk økonomi bliver mindre sårbar overfor uro på de finansielle markeder. Hertil kommer, at Regeringen vil fastfryse ejendomsværdiskatten uændret, hvilket isoleret set vil medføre en nedsættelse af boligbeskatningen i perioden. Med skattereformen skabes der klarhed om de fremtidige rammevilkår på boligmarkedet og dermed tryghed for boligejerne.

9 9. Betydning for økonomisk aktivitet Regeringen lægger vægt på at sikre større vækst i den private sektor. Derfor indføres et investeringsvindue for at øge og fremrykke virksomhedernes investeringer. Højere private investeringer vil understøtte vækst og beskæftigelse i den private sektor og virksomhedernes produktivitet. Investeringsvinduet indebærer, at virksomhederne kan få et ekstra skattefradrag på 15 pct. for investeringer i driftsmidler, fx maskiner og inventar, som foretages i resten af 2012 og frem til udgangen af Skattereformens øvrige elementer indfases fra 2013 til Lempelserne træder i kraft hurtigere end finansieringen indfases. Det bidrager sammen med investeringsvinduet til at øge aktiviteten og sikre, at flere kommer i arbejde. Investeringsvinduet alene forventes at fremrykke og øge de private investeringer med i alt mia. kr. i Isoleret set vil det svække den offentlige saldo de første år, at lempelserne gennemføres før stramningerne i skattereformen. For at modvirke denne negative virkning på den offentlige saldo fremrykkes beskatningen af kapitalpensioner. Skattereformen bidrager til regeringens samlede finanspolitik for de kommende år. Skattereformen løfter isoleret set aktiviteten målt ved BNP med 0,1 pct. i 2012 og med 0,4 pct. i 2013, jf. figur 1. Beskæftigelsen styrkes svarende til henholdsvis personer i 2012 og til personer i Den samlede beskæftigelseseffekt af regeringens initiativer, som understøtter vækst og beskæftigelse på kort sigt, skønnes til omkring personer i 2012 og personer i 2013, jf. figur 2. Figur 1 Bidrag til BNP-vækst inkl. udspil til skattereform og boligaftale Figur 2 Samlede beskæftigelseseffekter af initiativer, som understøtter økonomien på kort sigt Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Samlet virkning: -0,1 pct. af BNP Skattereform Øvrige investeringer (kickstart mv.) Efterlønsudbetaling Kickstart - off. investeringer. Finanseffekt ekskl. kickstart og efterlønsudb. Pct. af BNP 1,0 0,5 0,0-0,5-1, fuldtidspersoner fuldtidspersoner Virkning af boligaftale Virkning af kickstart Skattereform Efterlønsudbetaling Øvrige investeringer (kickstart mv.) Kickstart - off. investeringer

10 10. Fremme af private investeringer 1. Investeringsvindue Danmark blev hårdt ramt af den internationale økonomiske krise. Faldet i produktion og beskæftigelse fra konjunkturtoppunktet i 2008 har været større end i mange andre lande. De private investeringer faldt særlig markant efter krisen og ligger fortsat lavt i et historisk perspektiv. Regeringen vil derfor indføre et investeringsvindue for at øge og fremrykke virksomhedernes investeringer. Boks 1 Investeringsvindue Virksomhederne får et ekstra skattefradrag på 15 pct. for investeringer i driftsmidler, fx maskiner og inventar, som foretages i resten af 2012 og frem til udgangen af Virksomhederne kan dermed foretage afskrivninger på op til 115 pct. af investeringer foretaget i denne periode. En virksomhed der indenfor investeringsvinduet investerer 1 mio. kr. i en maskine, vil således over tid betale kr. mindre i selskabsskat end ellers. De bedre afskrivningsmuligheder forventes at øge de private investeringer med i alt mia. kr. i perioden, hvor investeringsvinduet gælder. En betydelig del vil være fremrykning af investeringer, som ellers skulle foretages senere. Men der vil også være tale om helt nye investeringer. Investeringsvinduet vil medvirke til at forny og effektivisere virksomhedernes produktionsapparat. Det giver bedre konkurrenceevne og højere produktivitet, og virksomhederne vil stå bedre rustet til fornyet fremgang i dansk økonomi. Investeringerne vil i sig selv give anledning til øget aktivitet og flere job på kort sigt. Investeringsvinduet skønnes at give ca ekstra job allerede i år og omtrent ekstra i Afskaffelse af iværksætterskatten For at forbedre vilkårene for iværksættere vil regeringen afskaffe iværksætterskatten på selskabers avancer (dvs. kursgevinster) af unoterede aktier. Det betyder, at der indføres skattefritagelse for de avancer, selskaber opnår fra porteføljeinvesteringer i unoterede aktier. Unoterede virksomheder kan herved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancer fremover beskattes lempeligere. Særligt i den nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne vil det give bedre muligheder for iværksætter- og vækstvirksomheder. Afskaffelsen af iværksætterskatten supplerer aftalen om Udviklingspakken fra marts 2012, som, indeholder en række initiativer til forbedring af finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder.

11 11. Nye regler for indbetaling til kapitalpension Skattereformens lempelser indfases hurtigere end finansieringen. Det indebærer umiddelbart en forværring af den offentlige saldo på kort sigt. For at modsvare virkningerne heraf fremrykkes kapitalpensionsbeskatningen. Omlægningen fører ikke til højere beskatning af opsparing på kapitalpension. Regeringens forslag indeholder, at: Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser i pensionskasser, ophæves med virkning fra Der indføres samtidig en ny pensionsopsparingsordning, hvorpå der årligt kan indskydes op til kr. uden fradragsret, men hvor udbetalingerne til gengæld er skatte- og afgiftsfri. Afkastet af indeståendet foreslås beskattet med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det i 2013 bliver muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger, således at disse ved udbetalingen er skattefri, mod betaling af afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. under gældende regler. Forslagene om afskaffelse af fradrag mv. samt indførelsen af en ny pensionsopsparingsordning skønnes at medføre et umiddelbart fremrykket provenu på ca mio. kr. i Merprovenuet vil falde i takt med de faldende indtægter fra 40 pct. afgiften på udbetalinger og skønnes at udgøre ca mio. kr. i Adgangen til at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013 skønnes at indebære et engangsprovenu på ca mio. kr. i Målt i varig virkning skønnes forslagene vedrørende kapitalpensioner omtrent at være provenuneutrale.

12 12. Satser og beløbsgrænser Skattereformen nedsætter skatten på arbejde med godt 14 mia. kr., når lempelserne er fuldt indfasede. Skattesatser ved gældende regler og med skattereformen Skatteudspil 2013 niveau Gældende regler 1) fuldt indfaset i 2022 Ændring Beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradrag, pct. 5,60 10,65 5,05 Bidrag til marginalskat, pct. -1,44-2,73-1,29 Maksimalt beskæftigelsesfradrag, kr Maksimal skattereduktion, kr Særligt ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Beskæftigelsesfradrag, pct. - 6,25 6,25 Bidrag til marginalskat, pct. - -1,60-1,60 Maksimalt beskæftigelsesfradrag, kr Maksimal skattereduktion kr Topskat 2) Indkomstgrænse for topskat Indkomstgrænse for topskat, personer ældre end aldersgrænse for folkepension ) Ved fuld indfasning af Forårspakke 2.0. Topskattegrænsen forhøjes som følge heraf fra kr. til kr. i ) Topskattegrænsen er opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En topskattegrænse på kr. svarer til en indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på kr., og kr. svarer til kr.

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Aftale om skattereform Nyt kapitel

Aftale om skattereform Nyt kapitel Aftale om skattereform Nyt kapitel Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en skattereform, der

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning Hovedindhold og baggrund for aftalen Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en omfattende skatteomlægning,

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere