DETTE NUMMERS TEMA: Sorg. Konference om sorg og krise. Stjernen 3/2010 side 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETTE NUMMERS TEMA: Sorg. Konference om sorg og krise. Stjernen 3/2010 side 10"

Transkript

1 DETTE NUMMERS TEMA: Sorg Konference om sorg og krise Stjernen 3/2010 side 10

2 TEMA: Sorg Landsforeningen Spædbarnsdød afholdt den 14. og 15. juni en konference om sorg og krise for fagpersoner og andre interesserede på henholdsvis Rigshospitalet og Skejby Sygehus. Grevinde Alexandra deltog i konferencen på Rigshospitalet Tekst: Ester Holte Kofod Foto: Kristian Holte Kofod Konferencen bidrog til at udvide vores og efter alt at dømme også de ca. 600 deltageres - forståelse og viden omkring sorg og krise. Oplægsholderne var den norske krisepsykolog Atle Dyregrov og sygehuspræst på Rigshospitalet Christian Busch. Dyregrov har gennem flere årtier arbejdet både praktisk og forskningsmæssigt med sorg og krise. Busch har i sin praksis som præst årelang erfaring med at møde mennesker i sorg og krise samt med at rådgive og undervise fagpersoner. Hovedformålet var at brede denne viden ud til flest muligt af dem, der enten fagligt eller personligt berøres af sorg og krise. Herved håber vi, at konferencen fremadrettet kan bidrage til, at de mennesker, der oplever tab og andre kritiske livsomstændigheder, bliver mødt med forståelse, anerkendelse og den bedst mulige støtte. På de følgende sider kan du læse om nogle af de vigtigste pointer fra konferencen. Hvis du er interesseret i at læse mere, kan du downloade flere artikler på vores hjemmeside (klik på portalen For fagpersonale - Konference om sorg og krise). Sorg er kærlighedens pris! Dyregrov og Busch beskrev på hver deres måde, hvordan sorg i sig selv ikke er en sygdom, men et eksistentielt vilkår for dem, der mister. I tråd med denne forståelse, har man inden for det sorgteoretiske område bevæget sig fra at tale om at enkelte sorgforløb kan være patologiske ( sygelige ) til at tale om, at sorgforløb kan være mere eller mindre komplicerede. Det at miste et barn er tit forbundet med mere komplicerede reaktioner, hvor mange oplever, at de skal arbejde hårdt med eller uden professionel hjælp på at lære at leve med og acceptere tabet. Busch talte om forskellen på et problem og en byrde, hvor sorg frem for at betragtes som et problem, der kan løses, bør betragtes som en byrde, der må bæres. Når vi møder et menneske i sorg, som om de havde et problem, vil magtesløsheden over ikke at kunne løse problemet at tage sorgen væk kunne føre til, at vi trækker os eller forsøger at reducere smerten ved at fokusere på det positive: Godt, I ikke nåede at lære hende bedre at kende, Godt, I har flere børn, I er stadig unge I kan få flere børn. Når vi i stedet forstår sorg som en byrde, der kan deles, er det vigtigste, at vi tør være der, hvor den sørgende er uden at have et projekt om, at vi kan tage sorgen fra dem: Jeg er så ked af, at er død, Fortsættes næste side Stjernen 3/2010 side 11

3 Konference om sorg og krise Sygehuspræst Christian Busch Foto: Sif Meincke Krisepsykolog Atle Dyregrov Jeg ved ikke hvad, jeg skal sige, Er det i orden, at jeg spørger til det, der er sket? Myter og virkelighed Dyregrov gennemgik mange af de antagelser om sorg og krise, der har været udbredte både blandt fagfolk og i den øvrige befolkning. En for en beskrev han, hvordan mange af disse antagelser ikke har ladet sig bekræfte videnskabeligt. Blandt andet er det svært at dokumentere, at sorg og krise forløber i bestemte faser, som stort set alle sørgende gennemgår. Eller som Busch, med en henvisning til sociologen Tony Walter, formulerede det: Den følelsesforløsende sorgteori (bl.a. den faseteoretiske sorgforståelse) passer bedre på dem, der anvender den end på dem, den bliver anvendt på. Ifølge Dyregrov er det afgørende, at vi tager udgangspunkt i den individuelle situation, og undgår at lade teorierne stå i vejen for at møde den enkelte med åbenhed, nysgerrighed og respekt. To spor i sorgen Dyregrov og især Busch berørte begge den såkaldte tospors-model for forståelse af sorg (Stroebe & Schut 2001). Tospors-modellen beskriver sorg som en pendulering mellem at gå nær og at gå væk fra tabet og de følelser, det vækker. De fleste mennesker oplever, at der sker en naturlig pendulering mellem på den ene side at forholde sig til sorgens smerte, og på den anden side at forholde sig til de udfordringer, som livet uden den afdøde bringer med sig. DAGLIGE LIVSOPLEVELSER Tabsorienterede processer: Sorgarbejde Påtrængende genoplevelse af sorgen At give slip på/fortsætte/ omforme bånd til den afdøde Benægtelse/undgåelse af restaurerende forandringer (her og nu, fremtid) Restaurerende (genindførende) processer: Tage sig af det ændrede liv Gøre nye ting Adspredelse fra sorgen Benægtelse/undgåelse af sorgens følelser Nye roller/identiteter/ forhold Stroebe og Schut 2001 A Dual Process of Coping With Bereavement Bevægelsen frem og tilbage mellem disse to spor i sorgprocessen er individuel, og det afgørende er, at der på sigt er en bevægelse mellem at gå tæt på sorgen og at kunne tage pauser fra den ved at flytte fokus over på livet her og nu og i fremtiden. Når de svære tanker tager overhånd Det at give udtryk for de svære følelser, der er forbundet med sorgen, kan være hjælpsomt, hvis det på sigt fører til ændringer i den måde, hvorpå man forstår sig selv og sin situation. I modsætning til Stjernen 3/2010 side 12

4 TEMA: Sorg Kommunikation hjælper Åben kommunikation gør det lettere at støtte hinanden i sorgen både i parforholdet og i forhold til ens øvrige netværk. Dyregrov påpegede, at nyere forskning faktisk har påvist en øget risiko for skilsmisse for forældre, der har mistet et barn (22% ved spontan abort og 40% ved dødfødsler). Kommunikation er afgørende for at forebygge, at man glider fra hinanden i sorgen. Atle Dyregrov foran alle deltagerne på Rigshospitalet dette kan det at gruble være med til at fastholde et negativt og passivt fokus på det, man oplever, med negative konsekvenser både for selvværdet og for ens relationer til omgivelserne. For dem, der oplever at de svære tanker tager overhånd, kan det være en hjælp at: opsøge social kontakt til nogen der har forståelse for ens situation deltage i hyggelige aktiviteter genoptage daglige rutiner og roller udvikle nye rutiner og færdigheder arbejde på at skabe ny mening med livet efter at man har mistet sætte tid af (f.eks minutter pr. dag) til at forholde sig til alle de tanker og følelser der fylder. Når der dukker tanker op på andre tidspunkter, kan man så øve sig på blot at lade dem passere uden selvbebrejdelser eller irritation ( Det kan jeg tænke mere over i den afsatte tid. ) Samtidig er det vigtigt at give hinanden plads til at være i sorgen på sin egen måde blandt andet ved at respektere, at behovet for at sætte ord på følelser kan være forskelligt. (80-90% af alle, der har mistet et barn, søger desuden spontant efter mening med tabet selvom de fleste oplever selve tabet som meningsløst, kan erfaringerne i tiden efter give meget mening: Man kan opleve at komme tættere på hinanden og på nogle af sine nærmeste, at man får øget fokus på, hvad der er vigtigt i ens liv, man kan blive mere opmærksom på at passe på sig selv osv.) Professionel hjælp: Fra individuelt til relationelt fokus Sådan som sygesikringssystemet fungerer i Danmark, er psykologbistand og anden professionel hjælp som oftest rettet mod det enkelte individ. På baggrund af kommunikationens centrale betydning, anbefalede Dyregrov imidlertid, at fokus med fordel kan flyttes mere over til par-, familie- og netværkssamtaler, når sørgende søger professionel hjælp. Ligeledes kan mange have glæde af at møde andre, der har mistet, for at udveksle tanker og erfaringer. Dyregrov fremhævede, at sorggrupper kan være mere eller mindre gavnlige for den enkelte afhængigt af vedkommendes personlighed, mestringsstil og livssituation. Dette stiller store krav til visitation og ledelse af sorggrupper og andre tilbud til mennesker i sorg. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med sørgende, spørger ind til den enkeltes behov og oplevelser, sådan at vi i samarbejde med den enkelte kan afdække, hvilke tilbud der er brugbare for ham/ hende, og hvilke der er mindre brugbare. Stjernen 3/2010 side 13

5 Artiklen har tidligere været udgivet i Psykolognyt nr. 22/2004 Forståelse og behandling af sorgforløb Sidst i maj 2004 blev der i anledning af Aarhus Universitets 75-års jubilæum afholdt et symposium om sorgprocesser. Tekst: Maja O Connor, cand.psych., underviser ved Den Sociale Højskole i Århus & Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Forelæserne var det hollandsk bosiddende professorægtepar Margaret og Wolfgang Stroebe, der er blandt verdens førende sorgforskere og siden 1980 erne har foretaget noget af den internationalt set mest anerkendte forskning inden for området. Formålet med symposiet var at formidle et overblik over den nyeste teori og forskning inden for feltet samt at diskutere de implikationer, dette måtte have for arbejdet med efterladte i praksis. Indgangsvinklen var bred, og vi vil i efterfølgende gengive de vigtigste erfaringer fra symposiet, herunder ny viden om risikofaktorer, social støtte og henholdsvis social og emotionel ensomhed, Stroebes Dual Process Model (herefter kaldet To-sporsmodel) for sorgmestring, tilknytningsstilens betydning for tabsreaktioner, og hvilken interventionsmetode der generelt er mest hensigtsmæssig. Efter en uddybende gennemgang af de mest almindelige vestlige tabsreaktioner (Stroebe & Stroebe, 1987) blev der taget fat i nogle af de mere markante undersøgelsesresultater. Det blev understreget, at det at miste en nærtstående i mange tilfælde er en meget belastende oplevelse, men at sorgreaktionen også er meget individuelt varierende. For eksempel ser man en markant øget dødelighed specielt hos enkemænd de første 6 måneder efter tabet og hos mødre til afdøde børn. Hos disse mødre kan overdødeligheden registreres op til 18 år efter tabet (Parkes, Benjamin and Fitzgerald, 1969; Gallagher-Thomsen et al., 1993; Li, Precht, Mortensen og Olsen, 2003). Der er efterhånden identificeret visse risikofaktorer i forhold til voldsomme sorgreaktioner. Risikofaktorer består blandt andet i lavt internt kontrolfokus over eget liv, begrænset social aktivitet, det forhold, at den afdøde har været den nærmeste følelsesmæssige partner, lille socialt netværk og et ønske om større social aktivitet (Gallagher-Thomsen et al., 1993). Alle disse risikofaktorer (på nær muligvis den første) er forbundet med forholdet mellem den efterladte og andre mennesker. Man har på denne baggrund undersøgt social støttes betydning for tabsreaktioner og fundet, at det at opleve stort omfang af social støtte ikke virker som en buffer i forhold til at udvikle voldsomme tabsreaktioner. Derimod ser oplevelse af begrænset social støtte ud til at have en negativ effekt. Specielt ser lavt omfang af social støtte ud til at have en negativ effekt på enkemænd (Berkman & Syme, 1979). Stjernen 3/2010 side 14

6 TEMA: Sorg Man kan deraf konkludere, at manglende social støtte er mere skadelig, end eksisterende social støtte er gavnlig, hvilket vil have betydning for en eventuelt forebyggende indsats. I forhold til begrebet social støtte fremhævede de endnu et interessant undersøgelsesresultat. Høj grad af social støtte resulterer ikke i et bedre helbred på sigt end lav social støtte, men man ser et højere niveau af depressive symptomer hos dem, der oplever en lav grad af social støtte. I forbindelse med social støtte inddrog Stroebe rne nogle relativt nye begreber, emotionel ensomhed og social ensomhed. Emotionel ensomhed beskrives som en fornemmelse af total ensomhed og isolation, lige meget om andre mennesker er tilgængelige eller sagt med andre ord: Jeg føler mig alene, selv om jeg er sammen med andre. Social ensomhed beskrives som at føle, at der ikke er nogen at regne med til at støtte én, fravær af et engageret socialt netværk, manglende fornemmelse af socialt tilhørsforhold eller Jeg har ingen virkelig nære venner. At definere ensomhed på disse måder tydeliggør, at den ensomhed, tabet af en nærtstående efterlader, i nogle tilfælde opleves som et slags vakuum en emotionel ensomhed, der ikke kan udfyldes af andre. Hvis denne tilstand er fremherskende i sorgen, vil social støtte i form af øget samvær med andre ikke kunne afhjælpe ensomheden, sådan som det er tilfældet ved social ensomhed. Margaret og Wolfgang Stroebe argumenterede for, at disse resultater støtter tilknytningsteoretiske sorgforståelser. I forbindelse med social støtte skal nævnes, at nyere undersøgelser tyder på at disclosure det at tale om tabet ofte ikke havde nogen stressreducerende effekt og i nogle tilfælde korrelerede med en dårligere psykisk tilstand (Schut, 1992; Stroebe et al., 2002). Inden for sorgforskning arbejder man p.t. på at finde frem til faktorer, der kan forudsige, hvem der har psykologisk udbytte af disclosure, og hvem der bliver mere psykisk belastet af denne form for åbenhed. To-sporsmodellen To-sporsmodellen bygger på undersøgelsesresultater tilvejebragt gennem ægteparrets forskning, der har strakt sig over 25 år. Overordnet beskriver modellen sorgprocessen som en dobbelt proces eller en tosporet vej gennem sorgen. De to spor består af en tabsorienteret del, hvor tabet søges integreret i personens selvopfattelse, og en genindførende proces, som er rettet mod udvikling i den nye verden uden Fortsættes næste side DEFINITIONER Centrale definitioner ifølge M. & W. Stroebe (jf. Stroebe et al., 2001): Tab af nærtstående (bereavement) defineres som den situation, en person er i efter nyligt at have oplevet tabet af en signifikant person gennem dennes død. Sorg (grief), den primære emotionelle reaktion på tabet af en elsket person gennem dødsfald, omfatter forskellige psykologiske og fysiske symptomer og forbindes under tiden med uhensigtsmæssige helbredsmæssige konsekvenser. Sorg er den intrapsykiske følelsesmæssige reaktion, der kommer til udtryk fysisk såvel som psykisk. At sørge (mourning) derimod er de sociale udtryk eller handlinger, der udtrykker sorg, og er formet af sædvaner i et givent samfund eller en given kulturel gruppe (fx sørgeritualer). Altså mere interpsykiske, social sørgetraditioner og processer. Margaret Stroebe argumenterede for, at vi i den nutidige vestlige verden mangler socialt anerkendte sørgeritualer til at komme igennem sorgen og forstå tabets endelighed med. Patologisk sorg defineres som kronisk, traumatisk (PTSD) og forsinket /fraværende /hæmmet sorgreaktion. Her understreges det, at eksempelvis PTSD må behandles, før man kan beskæftige sig med selve sorgprocessen. Stjernen 3/2010 side 15

7 Forståelse og behandling af sorgforløb den afdøde. I det tabsorienterede spor arbejder den efterladte med at acceptere tabets endelighed, at være i tabets smerte, at tilpasse sig livet uden den afdøde og at ændre opfattelsen af forholdet til afdøde. Fremtrædende symptomer på en forstyrrelse af tabssporet er undgåelse blandt andet af de forandringer, genindførelsesprocesserne medfører, og intensiv genoplevelse eller vedvarende overvældelse af sorg. Det er i denne proces, at sorgarbejdet finder sted (Stroebe & Schut, 1999). Den tabsorienterede del af processen bygger på sorgteori, som den ses i Bowlbys (1980) fasemodel og videreudvikles i Wordens (1991) opgavemodel (Stroebe & Schut, 1999). Det fremgår af To-sporsmodellen, at det tabsorienterede spor ikke er tilstrækkeligt til at forklare de komplicerede processer, som er i et sorgforløb. Genindførelsessporet omhandler, at personen genindføres og genetableres i den forandrede verden, som tabet har resulteret i. Arbejdet her består i at forholde sig til og gøre nye ting, at finde nye roller, ny identitet, at indgå i nye mellemmenneskelige forhold og at lade sig aflede fra sorgen. Funktionen af denne del af sorgprocessen er blandt andet at kunne holde fri fra sorgarbejdet. Fremtrædende symptomer på en forstyrrelse af genindførelsessporet er benægtelse og undgåelse af sorgen. Det centrale i To-sporsmodellen er den vekselvirkning eller oscillation, der foregår mellem de to sideløbende spor. I sorgforløbet vil man se svingninger mellem de to spor, således at den efterladte enten er i gang med sorgarbejdet i det tabsorienterede spor eller forholder sig til sin nye verden uden den afdøde i den genindførelsesorienterede spor. I det tabsorienterede spor undgår man at forholde sig til det arbejde, der foregår i det genindførende spor, og i det genindførende undgår man at forholde sig til tabsrelateret materiale (Stroebe & Schut, 1999). Det, som To-sporsmodellen ifølge Stroebe & Schut (1999) bidrager med i forhold til tidligere teorier om sorgprocesser, er, at man ikke blot arbejder med at acceptere tabets endelighed, men også med at acceptere den ændrede virkelighed, at man ikke blot oplever tabets smerte, men også holder fri fra smerten, at man ikke blot tilpasser sig et liv uden den afdøde, men også mestrer det ændrede subjektive miljø, og at man ikke blot forandrer det følelsesmæssige forhold til afdøde, men også udvikler nye roller, identiteter og forhold. Den beskrevne vekselvirkning minder om Horowitz (1991) undersøgelse, hvor en lignende vekselvirkning beskrives i forbindelse med hans teori om rolleskemaer og interpersonelle tab. Hvis rollerelationsskemaet Min ægtefælle og jeg er grundlaget for den efterladtes hele eksistens, vil tabet af ægtefællen sandsynligvis resultere i en så stor inkongruens mellem personlige skemaer og arbejdsmodel (de livsvilkår, man står over for i en verden uden den afdødes tilstedeværelse), at en gennemarbejdning af sorgforløbet ikke umiddelbart kan gennemføres. Inkongruensen mellem skemaer og arbejdsmodel fortsætter og resulterer i, at de psykiske symptomer, invaderende genoplevelser og undgåelse bliver kroniske, sådan som man også ser det hos mennesker med posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Dette mønster ses især hos personer, der forud for tabet havde enten problematiske selvbilleder eller problematiske rolleforholdsskemaer (Horowitz, Wilner, Marmar & Krupnick, 1980). I PTSD-diagnosen findes en tredje symptomgruppe, forøget arousal, der giver sig udslag i fysiske reaktioner så som søvnløshed, øget vagtsomhed, irritation etc. Det ville give mest mening at se disse symptomer som elementer i tabssporet. Stjernen 3/2010 side 16

8 TEMA: Sorg Tabsreaktionen Gennem de senere år er der bl.a. gennem Stroebe rnes forskning kommet mere fokus på tilknytningsstilens betydning for tabsreaktionen. Den teori, der anvendes, bygger oprindelig på Bowlbys forståelse af tilknytningsbegrebet. I den sammenhæng bør det nævnes, at man generelt finder, at tilknytningsstilen er forholdsvis stabil livet igennem, således at op mod tre fjerdedele bibeholder den tilknytningsstil, de tilegnede sig i løbet af deres første leveår. I forhold til tab af nærtstående har man ikke overraskende fundet, at sikkert tilknyttede generelt har færre psykiske og fysiske symptomer end usikkert tilknyttede. Ved de forskellige former for usikker tilknytning har man fundet forskellige reaktionsmønstre på tab af nærtstående. Dette har sandsynligvis konsekvenser for, hvilke psykologiske behandlingsmetoder der generelt er mest hensigtsmæssige til personer med forskellige slags tilknytningsstiltyper. Ofte ser man usikker-dependent (klyngende) tilknyttede være meget optaget af tabet med alle dets aspekter. Efterladte med en usikker-dependent tilknytningsstil bruger meget af deres psykiske energi på at kredse om tabet, samtidig med at de undgår at forholde sig til deres nye virkelighed uden den afdøde. Tabet er så at sige blevet den efterladtes livsindhold. Den sorgreaktion, man ser her, sammenlignes med det fænomen, der i litteraturen er benævnt som kronisk sorg. Efterladte med en usikkerafvisende tilknytningsstil er derimod efter tabet ofte meget orienteret mod fremtiden. De indgår ofte kort tid efter dødsfaldet i nye forhold og bruger deres energi på at se fremad, samtidig med at de undgår at forholde sig til tabet og den betydning, afdøde havde for dem. Denne sorgreaktion kan sammenlignes med det fænomen, der i litteraturen beskrives som undgået sorg. Efterladte med en usikker-ængstelig (ambi- valent) tilknytningsstil reagerer ofte på tab af nærtstående med skiftevis at være voldsomt optaget af tabet og alle tabets betydninger og at undgå alt, der relaterer sig til tabet, uden at der tilsyneladende er nogen bedring eller positiv progression i den psykiske tilstand. Denne reaktion kan sammenlignes med det beskrevne reaktionsmønster ved PTSD. M. og W. Stroebe sammenholdt disse observationer med To-sporsmodellen og foreslog, at de usikkertdependent tilknyttede overvejende befinder sig i det tabsorienterede spor. De er meget bundne af forholdet til den afdøde og har ofte brug for at arbejde med frigørelse fra disse bånd samt at forholde sig til den ændrede verden, tabet resulterer i. Usikkert-distancerende tilknyttede befinder sig derimod mest i genindførelsessporet og har brug for støtte til at forholde sig til tabsrelaterede følelser. Vigtigt at følge med I forhold til psykologisk behandling tager M. og W. Stroebe udgangspunkt i mestringsteori. Deres resultater pegede på, at de usikkert-dependente generelt har veludviklede emotionelle mestringsstrategier, hvilket giver sig til udtryk i en overvejende emotionel forholden sig til tabet. De har derfor behov for støtte til udvikling af mere problemløsningsorienterede mestringsstrategier, sådan at de får redskaber til at forholde sig til deres ændrede virkelighed. Det omvendte gør sig gældende for de usikkertdistancerede, som har gode problemløsningsorienterede copingstrategier, men behov for støtte til udviklingen af mere emotionelle strategier, således Fortsættes næste side Stjernen 3/2010 side 17

9 Forståelse og behandling af sorgforløb at de får redskaber, der gør dem i stand til at gå ind i sorgens følelser. I forhold til de usikkert-ængsteligt tilknyttede, der oftere har problemer i form af PTSD, foreslår M. og W. Stroebe en bearbejdning af traumet med behandlingsmetoder som dem, der anvendes ved PTSD. De mener, at den traumatiske reaktion vil stå i vejen for normale sorgprocesser, og at man derfor må behandle denne, før man giver sig i kast med at arbejde med sorgen. På symposiet blev der desuden vist en video, som beskrev sorgforløbet hos tre personer, og som virkede som en overbevisende demonstration af To-sporsmodellen. Der var tale om et meget inspirerende symposium, hvor mange spændende forskningsresultater blev fremlagt med direkte konsekvenser for intervention over for efterladte. Da vi som psykologer er forpligtede til at bygge vores behandling på vidensbaseret forskning, hvor en sådan findes, vil vi opfordre kolleger, der arbejder med efterladte, til at sætte sig ind i den forskning, som M. og W. Stroebe har udført. En grundig indledende assessment, der omfatter klientens tilknytningsstil, typer af oplevet ensomhed, mulige erfaringer med at tale om tabet, oplevelsen af forskellige former for social støtte og erfaringer med forskellige mestringsstrategier er meget vigtig for at gennemføre en optimal krisebehandling af efterladte, som er så belastet af deres tab, at de søger professionel hjælp. Referencer Bowlby, J. (1980): Attachment and loss. Vol. 3. Sadness and depression. London: Hogarth. Berkman, L.F. & Syme, S.L. (1979): Social networks, host resistance, and mortality: a nine-year follow-up of Almeda county residents. American Journal of Epidemiology, 109, Gallagher-Thompson, D., Futterman, A., Farberow, N., Thompson, L.W. & Peterson, J. (1993): The impact of spousal bereavement on older widows and widowers. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (1993): Handbook of bereavement. Theory, research and intervention. New York: Society of the Psychological Study of Social Issues. Horowitz, M.D. (1991): Person Schemas and Maladaptive Interpersonal Patterns. Chicago: The University of Chicago Press. Horowitz, M.D., Wilner, N., Marmar, C. & Krupnick, N. (1980): Pathological Grief and the Activation of Latent Self-Images. American Journal of Psychiatry, 137, Li, J., Precht, D., Mortensen, P. & Olsen, J. (2003): Mortality in parents after the death of a child in Denmark: a nationwide follow up study. The Lancet, 361, 1 February, Parkes, M., Benjamin, B. & Fitzgerald, R.G. (1969): Broken hart: A statistical study of increased mortality among widowers. British Medical Journal, 1, Schut, H. (1992). Omgaan met de dood van de partner: Effecten op gezondheid en effecten van rouwbegeleiding [Coping with the death of the partner: Effects on health and effects of grief counseling]. Doctoral dissertation, Utrecht University. Amsterdam, The Netherlands: Thesis Publishers. Stroebe, M.S. & Stroebe, W. (1987): Bereavement and Health. Cambridge, England: Cambridge University Press. Stroebe, M. & Schut, H. (1999): The dual process model of coping with bereavement: rationale and description. Death Studies, 23, Stroebe, M.S., Hansson, R.O., Stroebe, W. & Schut, H. (Eds.) (2001): Handbook of Bereavement Research. Consequences, Coping, and Care, Washington D.C.: American Psychological Association. Stroebe, M.S., Stroebe, W., Schut, H., Zech, E. & van den Bout, J. (2002): Does Disclosure of Emotion Facilitate Recovery From Bereavement? Evidence From Two Prospective Studies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 70, Worden, J.W. (1991): Grief counseling and grief therapy: A handbook for the mental health practitioner. New York: Guilford Press. Stjernen 3/2010 side 18

10 TEMA: Sorg Sorgforståelse Sorg og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en gunstig indvirkning på mennesker i sorg og mennesker med forskellige psykiske lidelser herunder eksempelvis let til moderat depression. Tekst: Helle Thorup Schmidt I Tidsskrift for Den norske legeforening har E. W Martinsen offentliggjort en kritisk gennemgang af den tilgængelige litteratur indenfor anbefalinger af fysisk aktivitet som behandling af psykiske lidelser. At miste et barn og sørge over dette medfører ikke nødvendigvis en psykisk lidelse, men det er på baggrund af den gennemgåede litteratur muligt at drage visse paralleller. Det er påvist, at regelmæssig fysisk aktivitet generelt giver øget velvære, mere energi, et bedre forhold til egen krop og dermed også et større selvværd. Endelig giver det også en bedre søvn. Lige netop søvnproblemer er ofte forekommende, når vi sørger, og ved at være aktiv i løbet af dagen opnås en fysisk træthed, som gør det lettere at sove. Den vestlige livsstil medfører fysisk inaktivitet, og for mange vil regelmæssig motion derfor ikke være en del af hverdagen. I dette tilfælde vil det være en langsom tilvænning til at implementere motionen, mens andre, der er vant til at motionere, skal finde tilbage i de mere velkendte rammer. Heller ikke her vil det være realistisk at forvente, at man i sorgen helt af sig selv ser motionen som en del af de daglige rutiner. Det kan derfor give god mening at sætte sig (nye) realistiske mål for den fysiske aktivitet, således at den enkelte rent faktisk kommer i gang og dermed oplever følelsen af mestring. Det er ikke væsentligt, hvilken motionsform den enkelte benytter. Det vigtigste er blot at gøre det. Den fysiske aktivitet kan i al sin enkelhed bestå i den foretrukne motionsform, og der fordres altså ikke medlemskab af fitnesscentre eller specialudstyr for at komme i gang med at bevæge sig. Det at komme ud at gå en tur hver dag er tilstrækkeligt. En anden påvist fordel ved at motionere er, at fokus flyttes fra det tunge og svære at vi for en stund beskæftiger os med noget andet. Dette er også fint i tråd med den sorgforståelse, der beskrives her i bladet. Motionen kan betragtes som en selvhjælpsstrategi, og metoden er set i et større perspektiv enkel, billig og let tilgængelig. Frem for alt: det ser ud til at virke - fysisk såvel som psykisk. Stjernen 3/2010 side 19

11 Efterfødselskurser for kvinder, der har mistet Hun finder kvinders ressourcer frem igen Afspændingspædagog Susanne Palm har i over 20 år genoptrænet kvinder kropsligt og mentalt, efter de har mistet et spædbarn. Tekst: Helene Krarup Olesen, journalist Illustration: Creas Da Susanne Palm for nyligt afsluttede et hold, sagde en af de deltagende kvinder til hende: Du ser os især som nogen, der indeholder en masse ressourcer, og ikke kun som nogen, det er synd for. - Det blev jeg rigtig glad for at høre, siger Susanne Palm. For det er nok hele missionen med hendes arbejde: At finde kvindens ressourcer frem igen, efter hun har oplevet, at den verden, hun kendte, styrtede i grus. Afspændingspædagog Susanne Palm har i over 20 år kørt efterfødselskurser for kvinder, der har mistet et spædbarn. På et ugentligt kursus over to måneder arbejder hun med kvindernes kroppe, den fysiske genoptræning og den vigtige samtale. Det sker i Afspændingpædagogernes Aftenskoles (APA) lokaler på Østerbro i København. Kurserne dækker over halvt samtale - halvt fysisk træning. - De fleste af kvinderne er kede af deres kroppe. Man kan simpelthen se det på deres holdning - på den måde de bærer skuldrene og hovedet første gang, de dukker op. Alle har været gravide - nogle er brugte og slidte, har været igennem hormonelle påvirkninger. Nogle har fået kejsersnit, og andre taget mange kilo på. Alt det er meget sværere at acceptere, når der ikke er noget barn. De føler sig forkerte. De føler sig mislykkede, og de må bære på noget rent fysisk, de ikke kan dele med manden. Og det er meget mere i fokus nu, når der ikke er noget barn. Nogle får sågar spørgsmålet; Hvornår skal du føde?, fordi kroppen stadig er stor og rund, og det er altså smadder hårdt, fortæller Susanne Palm. I en fase, hvor alt kan ske - Tabet kan også skabe psykosomatiske bekymringer: Har jeg kræft? Duer mit underliv? Og hvis der er større børn er de nu raske? For pludselig er de her kvinder i en fase af deres liv, hvor de føler at alt kan ske, og det skaber stor utryghed. Derfor går meget af Susanne Palms arbejde ud på at vække kvindernes ressourcer til live igen. - De skal mærke, at de kan bevæge sig, cykle, danse at kroppen kan noget stadigvæk. Det handler også om at tage ansvar for sig selv, kunne lide sig selv igen, og turde give sig selv lidt omsorg. Smøre sig ind i god creme, spise ordentligt, købe nyt tøj. Det er et meget vigtigt mål, og det vokser helt klart frem blandt kvinderne fra gang til gang. Stjernen 3/2010 side 20

12 TEMA: Sorg Susanne Palm arbejder med flere ting kropsligt. Blandt andet åndedrættet: - Gennem åndedrætsøvelser får kvinderne løsnet op for spændinger i mellemgulvet og brystkassen. Dårligt åndedræt kan også forveksles med sygdom. Så på et konkret plan handler det om at få kroppen i fysisk balance igen. Og i overført betydning: at kroppen dermed støtter sjælen til at finde balance igen, forklarer Susanne Palm. Kroppens styrke er et andet fokusområde i hendes arbejde: - Det er især vigtigt at få opbygget styrken i kroppens center. Mange af kvinderne ønsker jo at blive gravide igen og dét meget hurtigere, end man ellers ønsker efter en fødsel. Det kræver ekstra styrke. Desuden, hvis man ikke har muskulær styrke, så er det også svært at mærke sit eget fundament i overført betydning, forklarer hun. - På den led er jeg jo blot formidleren, der sætter rammen for, hvor meget der er at hente, når man møder kvinder i samme situation. Tit ser jeg, hvor utrolig gode kvinderne - på trods af uens baggrund er til at rumme hinanden og spørge ind til hinanden. De har et stærkt ønske om, at det skal gå hinanden godt. Nogle af kvinderne bliver ved med at mødes mange år efter, de har gået på et hold. Dermed er det kvinder, der som udgangspunkt bærer på nogle ressourcer, der melder sig til kurset. De har sagt, at de vil videre i deres liv. Det er et stort valg, for der er jo kvinder, jeg aldrig ser og aldrig når. Dem med de færreste ressourcer. Dem, der ikke er nogen steder. Det er lidt hårdt at tænke på, siger Susanne Palm. De spejler sig i hinanden I fællesskabet omkring kroppen er det vigtigste næsten, at kvinderne kan spejle sig i hinanden, fortæller Susanne Palm. At de i denne gruppe er normale i forhold til omverdenen. At de møder hinanden i temmelig ens joggingtøj, uden makeup, uden en facade, der signalerer karriere, Sydhavn eller Charlottenlund. Stjernen 3/2010 side 21

13 Forældreberetning om sorg Hvis bare Laura blev kun 2 måneder. Hun blev lagt ud i sin barnevogn i haven, og nogle timer senere fandt vi hende død. Tekst: Ulla Liberg, medstifter af Landsforeningen Spædbarnsdød Mennesker, der er i sorg og krise, siger ofte Hvis bare. Det kan både gå på noget, som man ikke selv er herre over som: Hvis bare han ikke havde været så syg til sidst, Hvis bare det ikke var sket så pludseligt eller Hvis bare han ikke havde været mig utro. Det kan også være noget, man gerne ville have gjort anderledes, noget man fortryder: Hvis bare jeg var blevet lidt længere og var hos ham, da han døde - Hvis bare jeg ikke var ude at rejse, da det skete - Hvis bare jeg havde opfattet de signaler, der var inden. I mit tilfælde var det: Hvis bare jeg ikke havde lagt hende på maven. Laura blev kun 2 måneder. Hun blev lagt ud i sin barnevogn i haven, og nogle timer senere fandt vi hende død. Det var inden sundhedsstyrelsen kom ud med sine advarsler om ikke at lægge spædbørn til at sove på maven, da der så er større risiko for vuggedød. Det er et af de råd, der er kommet oppefra, som virkelig er slået igennem. Nu er antallet af børn, der er døde ved vuggedød, kun en fjerdel af, hvad det var, før denne viden var blevet formidlet. Jeg havde dengang hørt, at små børn kunne blive kvalt i eget gylp, derfor var det bedst at lægge dem på maven, så det kunne løbe væk. Derfor var det mig, der altid mindede om: Husk at lægge hende på maven. Det havde vores første barn i øvrigt også altid gjort. Nu døde Laura måske netop, fordi hun lå på maven. I tiden efter dukkede også et andet hvis bare op hos mig: Hvis bare jeg ikke havde været så tryg ved, at der ikke ville ske vores børn noget, havde jeg måske kigget til hende ind imellem og opdaget, at hun kæmpede efter vejret. I teorien ved jeg godt, at dette ikke skete, fordi vi var trygge omkring børnenes liv, men efterfølgende kunne det så dukke op i andre situationer. Min mand og mit ældste barn var fx på vej hjem i bil og blev forsinkede. Min første tanke var: Det er der nok en god grund til, men den næste var så: Hvis jeg ikke tænker det værste, sker det måske, du skal ikke tro, at alting går godt. Heldigvis er det ikke fortsat sådan, den grundlæggende tryghed er kommet tilbage. Men helt så sikker på, at alt går godt, det bliver jeg aldrig. Når man har mistet et barn, bliver man samtidig også mindre sårbar overfor andre ting, der sker i ens tilværelse. Det værste har man oplevet, og det sætter alt andet i perspektiv. Min mand havde andre hvis bare. Han havde kigget til hende i barnevognen, inden han gik, men bare konstateret at hun var stille og råbt det op til mig. Han bebrejdede sig selv efterfølgende: Hvis bare jeg havde set efter, om hun trak vejret. Et andet hvis bare hos ham var byens forurening med de store skorstene fra fjernvarmeværket i nærheden. Hvis bare vi havde boet et andet sted, ude på landet. For kunne forureningen være en grund? Heldigvis var vores bekymringer forskellige, og vi kunne støtte hinanden, når disse Hvis bare dukkede op. Når vores skyldfølelse blev nævnt overfor andre, blev de ofte helt oprørte og forsøgte at overbevise os Stjernen 3/2010 side 22

14 TEMA: Sorg om vores uskyld. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det har de ikke forstand på. Skyldfølelsen var der altså. Men man kan ikke fjerne andres følelser som her: skyld. Til gengæld kan man fortælle, hvad man selv tænker og føler. Hos børn kan dette hvis bare også dukke op. Barnet kan godt have været jaloux og ønsket, at søsteren ikke var der. Når hun så pludselig forsvinder, kommer skylden. Er det min skyld, hun nu er død? Jeg kan huske de mange svære spørgsmål på sengekanten fra storebroderen Rasmus på 3 år. Hvad nu hvis det var mig, der var død? Hvad nu hvis vi begge to var døde? Hvad nu hvis du dør eller far dør? Spørgsmålene var meget forståelige og nogle, vi voksne næsten ikke turde stille os selv. Men det hjalp Rasmus at sige dem højt, og det hjalp os at svare, selv om det var svært. Han spurgte også, om vi så ikke skulle have et andet barn i stedet. Det var ikke noget, vi ellers talte om lige på det tidspunkt, men det skulle vi selvfølgelig. Og heldigvis har vi fået en skøn Mikkel. Vi ventede dog to år med at blive gravide, og disse år blev brugt til at hjælpe andre forældre, som mistede spædbørn: både ved at tage initiativ til at oprette støttegrupper, lave konferencer for fagfolk, men også til at skrive til politibladet og retsmedicinskinstitut, så procedurer blev lavet om. Der var en fantastisk stor lydhørhed alle vegne for at imødekomme forældrevinklen ved dødsfald hos spædbørn, både som fostre og i de første år. Hver gang jeg møder et menneske i sorg og krise, oplever jeg, at de tumler med disse hvis bare. Det er som om denne søgen efter årsag og skyld, tvinger den enkelte ned i alle detaljer i forløbet. Der er en forestilling om, at der må være noget, der kunne have gjort denne smerte bare lidt mindre. Hvis bare det var sket på en anden måde, var det måske til at holde ud. Men i sidste ende handler det om, hvis bare det menneske stadig elskede mig eller var levende. Det ville have været dejligt, hvis Laura havde fået lov til at vokse op til en dejlig kvinde. Det blev et kort liv. Men vi er glade for, at vi at lærte hende at kende, også selv om det kun blev i to måneder. Hun nåede at sprede en masse glæde og har lært os så meget, men hun har også medvirket til at andre forældre kan få bedre hjælp, når de mister et spædbarn. Landsforeningen tilbyder Åbent Hus arrangementer Tekst: Helle Thorup Schmidt Programmet for efterårets Åbent Hus arrangementer kan ses på Landsforeningens hjemmeside: Klik på portalen For forældre - vælg: Landsforeningens tilbud - vælg: Åbent Hus og vælg dit område Der afholdes Åbent Hus i følgende byer: København, Sorø, Odense, Aabenraa, Esbjerg, Århus, Herning og Aalborg. Næste nummers tema Børn og sorg I næste nummer af Stjernen kommer temaet til at omhandle børn og sorg. Vi søger beretninger fra forældre, der har erfaringer med børn, der har mistet en større eller mindre søskende. Hvis du ønsker at bidrage til bladet så kontakt venligst Helle Thorup Schmidt på telefon eller via mail På grund af forsinkelser på de sidste to numre af Stjernen, skal vi allerede bruge dit indlæg senest den 20. september Vi kan ikke garantere, at alle indlæg bliver bragt i bladet, men alle bliver gemt i vores artikelsamling for eventuel senere brug. Stjernen 3/2010 side 23

Forståelse og behandling af SORGFORLØB

Forståelse og behandling af SORGFORLØB EFTERLADT AF MAJA O CONNOR & ASK ELKLIT Forståelse og behandling af SORGFORLØB De seneste landvindinger i, hvordan vi forstår og behandler sorg forløb, var genstand for Margaret og Wolfgang Stroebes bidrag

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Når to bliver til én Fagligt selskab for Geriatriske sygeplejersker 8. marts 2016, Jorit Tellervo

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

efterladte Grupper for

efterladte Grupper for Tilbud Af Inge Merete Manuel Grupper for efterladte På Fyn har et tværfagligt team etableret grupper for efterladte til personer døde af kræft. Grupperne skaber et frirum, hvor deltagerne kan tale om og

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS

SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS MODELFOTOS: BAM/SCANPIX SORGTEORIER OMSAT TIL PRAKSIS Der går to spor i den sorgproces, børn og unge gennemløber, når de mister en forælder tabet og genopbygningen. Det var et blandt flere sorgemner på

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4

Indledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland

Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland Telefonisk henvendelse til pårørende efter dødsfald på Hospice Djursland Næsten fra start blev det besluttet på Hospice Djursland at sende efterladte til afdøde en brevhilsen efter 1 uge og at kontakte

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Personlighed, SORG og traumatisering

Personlighed, SORG og traumatisering PH.D.-PROJEKT AF MAJA O CONNOR Personlighed, SORG og traumatisering Den fremherskende krisepsykologi beskriver tab af ægtefælle i alderdommen som en belastende livsoplevelse uden traumatisk karakter. Et

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere