Undervisningsevaluering anno 2007 som karikatur eller vision?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsevaluering anno 2007 som karikatur eller vision?"

Transkript

1 Torben Spanget Christensen. Oplæg til konferencer for undervisningsministeriet om formativ evaluering d. 25. april (Århus) og d. 27. april (Slagelse) Indledning 2005-reformen af de gymnasiale uddannelser skærper kravene til evaluering ganske betydeligt i forhold til tidligere og selvom udtrykket ikke er anvendt en eneste gang i reformteksten, så er det klart, at der er formativ evaluering, der er tænkt på, dvs. evaluering som læring, udvikling og dynamik i organisationen og i undervisningen. I de år jeg har beskæftiget mig med evaluering, er der hele tiden kommet nye ideer til. Nogle er hurtigt blevet kasseret og nogle har vist sig mere holdbare. Dette oplæg bygger på de sidste. Jeg har forsøgt at se meget kritisk på min egen viden om evaluering og udvalgt de dele, som jeg skønner, har denne holdbarhed. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er nye og spændende ideer, jeg vil præsentere. Det er derimod forhåbentlig nødvendige og holdbare ideer. Jeg vil også beskæftige mig med forståelsen af evalueringsarbejdet, dvs. hvilket omfang det skal have i forhold til andet arbejde og hvilke problemer, der er med at implementere arbejdet med evaluering i undervisningen og i skolernes organisation. Disse spørgsmål tager jeg op, fordi jeg konstant oplever, at lærerne og lederne har vanskeligheder ved at finde ud af, hvad de skal mene omfanget af evalueringsarbejdet, og at der er betydelige implementeringsproblemer rundt om på skolerne. Endelig skal pointere, at denne tekst er min egen baggrundstekst til det noget kortere oplæg, jeg holdt på de to konferencer. Undervisningsevaluering anno 2007 som karikatur eller vision? Jeg vil markere min grundforståelse af evaluering og dermed holdning til debatten om evaluering, som den florerer rundt om på skolerne, ved at trække to karakteristikker af undervisningsevaluering skarp op. I flere år er der blevet talt om evalueringsmonsteret. Måske var det en idé, at begynde at kalde dette væsen ved et mere retvisende navn, nemlig evalueringskarikaturen, så det kan skelnes tydeligt fra evalueringsvisionen, som rummer ideer om nye måder at arbejde med faglig- og pædagogisk udvikling på. Karikaturen. Den udgave af undervisningsevaluering som mange lærere højlydt kritiserer og mange ledere undlader at kritisere direkte, er en karikatur og leverer kun på-skrømt-evalueringer. Ifølge karikaturen drejer evaluering sig om præfabrikerede spørgeskemaer og til nød løst strukturerede samtaler, der lægges oven i undervisningen, tager tid fra denne og ikke forholder sig til det væsentlige ved den overhovedet, men holder sig til elevtilfredshed. Dokumentationens funktion ses alene som afrapportering til ledelsen og som endnu en byrde. Problemet er, at mange ikke rigtig har gjort sig klart, at der er tale om en karikatur, fordi det er den eneste udgave af evaluering, de faktisk har erfaringer med. Og det skyldes formentlig, at den hører hjemme i kassen med nemme løsninger. Derfor er det den, der bliver brugt. De fleste ved godt, at der også eksisterer andre og mere visionære måder at opfatte evaluering på, men deres kendskab hertil er ringe, fordi det forekommer alt for ressourcekrævende at arbejde hermed. Visionen. I den visionære udgave bliver undervisningsevaluering opfattet som en pædagogisk-didaktisk aktivitet (dvs. en undervisningsaktivitet), der via fælles refleksion over systematisk indsamlede data 1

2 på afgrænsede områder (mål), er med til at fremme faglige læreprocesser og kompetencer hos både lærere og elever og som ikke tager tid fra undervisningen, fordi den faktisk løser nogle af undervisningens opgaver. Dokumentation ses som en mulighed for at formulere og fastholde (del)erfaringer fra en fortløbende proces, så de kan nyttiggøres i undervisningen fremover. De to karakteristikker er opstillet i punktform nedenfor. Evalueringskarikatur! tidkrævende ekstra arbejdsopgave! på-skrømt-evalueringer via (præfabrikerede) skemaer og afkrydsning! forholder sig til det ydre ved aktiviteten, ikke det væsentlige (det faglige!)! dokumentation er alene afrapportering Evalueringsvision! pædagogisk-didaktisk aktivitet/udviklingsaktivitet! læreprocesser ved fælles refleksion over systematisk indsamlede data! løser nogle af aktivitetens (fx undervisningens) centrale opgaver! dokumentation er en mulighed for at formulere og fastholde erfaringer Konference om formativ evaluering 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Ceter for Undervisningsmidler, JCVU Formålet med evaluering Et af de problemer jeg ofte støder på, når jeg taler med lærere og ledere på skolerne er, at de har ganske store vanskeligheder ved at forklare, hvad formålet med evaluering er. De er i hvert fald ofte noget uldne i mælet, når de skal begrunde bestemte evalueringer på skolen eller i undervisningen. Og meget ofte bliver evalueringer til tilfredshedsmålinger, hvilket der ikke er noget i vejen med, hvis det er tilfredsheden med en aktivitet, man har et behov for at evaluere. Men ofte er det helt andre behov, man søger at tilfredsstille med tilfredshedsmålinger, og det giver naturligvis en uklar situation, der i sin tur leder til manglende opbakning til evalueringerne og en fornemmelse af, at man evaluerer for at evaluere, hvilket naturligvis er rent tidsspild. Der ligger en dobbelthed i, at langt de fleste mennesker både er skeptiske overfor evalueringer, og tilhængere af evalueringer. At skepsissen er udbredt, behøver vi ikke lave undersøgelser for at konstatere..den er på lærerværelserne, i ledelserne og hos eleverne og den udtrykkes på mange forskellige måder. Jeg tror, at den grundlæggende skepsis overfor evaluering har at gøre med, at den repræsenterer en naivitet og optimisme, som jeg vil prøve at indkredse nedenfor. I 1977 udgav Finn Rasborg og kolleger fra det daværende Danmarks Pædagogiske Institut en artikel med den meget fyndige titel: Evaluere for at planlægge og forbedre. Den formulering har inspireret og provokeret mig i flere år, og gør det stadig. Hvis vi laver en lille omformulering, har vi en definition på evaluering: Evaluering er at undersøge for at planlægge og forbedre. Tager vi 2

3 definitionen helt bogstaveligt siger den, at vi skal lave en undersøgelse af en given aktivitet og på dette grundlag skal vi lave en plan, som vi iværksætter, hvorved vi forbedre vores aktivitet. Der er et betydeligt element af målrationalisme og instrumentalisme i formuleringen, og man kan sige, at der også er en betydeligt element af optimisme på evalueringens vegne, nogle vil sige naivitet, i definitionen. For det første er der undersøgelsesproblemet. Definitionen rummer en tro på, at det kan lade sig gøre at lave undersøgelser af en aktivitet, som giver nogenlunde entydige resultater. Det kan vi måske godt godtage, når der er tale om forholdsvis simple aktiviteter, hvor vi har en nogenlunde klar fornemmelse af årsag og virkning. Det der inden for organisationsforskningen betegnes tamme problemer. Hvis læreren siger præcist hvilke lektier eleverne har for (årsag), vil flere elever lave de rigtige lektier (virkning). Hvis der derimod er tale om mere komplekse problemer, som fx handler om læreprocesser eller organisationskultur, hvor vi nok antager, at der er årsager og virkninger, men ikke har fuld klarhed over dem, og hvilken vej de virker, er det straks en anden sag. Sådanne problemer benævner organisationsforskningen vilde problemer. Hvad er årsag og virkning i elevernes læreprocesser? (Krogstrup 2003). Vi antager i det daglige, at undervisningen er årsag til elevernes læring, men vi må erkende, at problemstillingen er langt mere kompleks. Antagelsen problematiseres i modellen nedenfor (Christensen 2005a). Her er undervisning og læring markeret som to adskilte fænomener, der står i samspil med hinanden, markeret ved X i modellen. Antagelsen holder kun stik i det omfang, pilen går fra undervisning til læring. Men årsag-virkning-relationen kan også gå den modsatte vej, hvis vi tænker os en situation, hvor en elev opsøger viden i undervisningen, fordi han har lært noget, som interesserer ham. Herved påvirkes undervisningen af læringen. Den antagelse der ligger til grund for modellen er, at der er tale om et samspil, hvor vi i realiteten ikke kan afgøre kausalretningen. Hertil kommer, at en bestemt læring sagtens kan finde sted uden en bestemt undervisning. Læreprocessen anses nemlig for at være relativ autonom, og eleven kan lære ting via sine hverdagserfaringer og via anden undervisning, markeret ved Y og Z i modellen. Samspil mellem undervisningsplan, undervisningspoces, læreproces og læringsprodukt. Hverdagserfaringer Undervisning Y Læring X Plan Undervisningsproces Læreproces Læringsprodukt Z Anden undervisning Torben Spanget Christensen, Center for Undervisningsmidler, JCVU april

4 Det illustrerer, at der ligger et alvorligt problem i at gennemføre simple evalueringer af komplekse problemer, som i realiteten kun kan håndteres af egentlig forskning. Vi kan kalde det for undersøgelsesproblemet. For det andet er der gennemførelsesproblemet. Hvis vi antager, at vi har nogenlunde retvisende undersøgelsesresultater, så står vi over for næste problem. Vi kan også antage, at vi på det grundlag kan lave en plan for, hvordan vi skal ændre den undersøgte aktivitet, selvom også det i sig selv rummer flere problemer. Men kan vi gennemføre den? Iflg. institutionel teori (North 1990) skal man skelne skarpt mellem organisationen og institutionen, i analysen af virksomheder. Der vil være stor forskel på organisatoriske ændringer og det faktiske institutionelle gennemslag. Institutionen består af normer, vaner, arbejdsrutiner, samarbejdsformer, selvforståelse etc. og udgør et uformelt niveau. Organisationen udgør et formelt niveau. Den består af regler, opgavebeskrivelser, stillingsbeskrivelser mv. Reformer sigter på at forandre institutionen via en forandring af organisationen. Organisationen kan forandres på et øjeblik, institutionen kan kun forandres inkrementelt (dvs. skridt for skridt i lange udviklingsforløb). De institutionelle forandringsprocesser må nødvendigvis være inkrementelle på grund af deres stiafhængighed. Det vi gør i dag er i meget høj grad bestemt af det vi gjorde i går. De beslutninger der blev truffet i går og i forgårs sætter rammen for den praksis og de muligheder, der gælder i dag. Denne stiafhængighed ligger både i de mentale og sociale strukturer og i de fysiske og teknologiske strukturer. Det sidste kan illustreres ved den påvirkning af vores virksomhed, der ligger i de bygningsmæssige rammer, klasseværelserne, de redskaber (læremidler, undervisningsmetoder, it mv.) vi har adgang til etc. Det første handler om vores viden, normer og selvforståelse, forståelse af den opgave vi løser, vores samarbejdskultur, det sociale hierarki etc. Man taler som konsekvens heraf om inkrementel udvikling, dvs. at selvom man laver en revolution i organisationen, vil institutionen udvikle sig i sit eget adstadige tempo, pga. stiafhængigheden. Implementeringsmodel Organisation: Formelt beslutningshierarki Politisk og administrativt niveau: 2005-reformen Skoleniveauet Bestyrelse / Ledelse Beslutninger vedr. evaluering og kvalitetsudvikling på skolen, fx beslutninger om anvendelse af et bestemt spørgeskema Lærer Beslutninger vedr. evaluering i de enkelte forløb tid Institution: Evalueringskulturen på skole xx Formelle regler: Nye formelle regler Uformelle strukturer: Sprog, redskaber, værdier, normer, vaner, holdninger, samarbejdsformer om evaluering Institutionel fornuft: Rationalet i lærere og lederes evalueringspraksis Institutionel udvikling: Lærere og lederes evalueringspraksis Stiafhængighed Inkrementel udvikling tid Eksterne påvirkninger Institutionel teori opfatter sammenhængen mellem organisation og institution som meget kompleks og institutioners udvikling som inkrementel, hvilket anses for den vigtigste årsag til vanskeligheder og træghed i implementeringsprocessen. Inspiration: Douglass C North: Institutions, Institutional Change and Economic Performance. Cambridge University Press

5 Pointen er illustreret i implementeringsmodellen ovenfor, hvor den venstre søjle illustrerer organisationen og den højre illustrer institutionen reformens skærpede krav om evaluering i form af nye formelle regler og beslutninger og de beslutninger som skoleledelserne og lærerne træffer i den anledning, opfattes som organisatoriske ændringer, som skal slå igennem på det institutionelle niveau, for at få virkning. Reformen kan opfattes som et brohoved i institutionen, hvorfra den må kæmpe sig vej frem. Og i denne kamp møder den en række institutionelle forhindringer (som vi ofte samlet kalder institutionskulturen og som i praksis er en slags institutionel fornuft), som fungerer som kommunikations- og forsinkelsesmekanismer, som ofte samlet benævnes implementeringsvanskeligheder. Gennemførelsesproblemet rummer endvidere kontrolaspektet i form af, at der er nogle i organisationen, der er agenter for planen og de har en interesse (og magt?) til at kontrollere, om planen gennemføres. Gennemførelsesproblemet rummer også fænomenet med konstitutive virkninger, som betyder, at alene det forhold, at der sættes en evaluering i gang, påvirker organisationen og institutionen, fordi aktørerne umærkeligt indretter deres adfærd herefter. De konstitutionelle virkninger kan både være positive og negative. De positive handler om, at evalueringen får aktørerne til at tænke på, hvordan de kan udvikle den aktivitet, der undersøges. De negative er forsvarsmekanismer i organisationen og institutionen, som en evaluering sætter i gang. For det tredje er der forbedringsproblemet. Hvad er en forbedring? Det er et politisk-normativt problem, som rejser spørgsmålet om, hvem der har magten til at bestemme, hvad der er en forbedring. Jeg vil ikke gå nøjere ind på det problem her, da det formentlig er mere velkendt for de fleste. Der er altså god grund til at nære skepsis til evaluering. Men hvorfor er folk så samtidig tilhængere af evaluering? Det har der været tænkt meget over. Hvis vi følger Dahler-Larsens (1998) idéer, så hænger det sammen med evalueringens symbolske og normative funktion i samfundet. Det opfattes simpelthen ikke som legitimt at afvise at evaluere. Det svarer til at afvise, at man vil arbejde med at gøre tingene bedre. Det er i orden at diskutere hvilke metoder, der er bedst, men det er ikke i orden at afvise at undersøge, om det man foretager sig, er godt nok. Ifølge denne tankegang ligger der et kulturelt betinget krav om evaluering, hvis man vil gøre krav på anseelse og respekt, på samme måde, som der ligger et krav om, at regnskaber skal revideres og fremlægges, så man kan vide om de er i orden og hvilke problemer og muligheder, virksomheden har i fremtiden. Også her kan man med rette indvende, at regnskaber ikke fortæller hele sandheden om en virksomhed, men de fortæller i hvert fald noget vigtigt om den. Når man evaluerer, opfylder man med andre ord et kulturelt betinget krav om åbenhed og redelighed. Derfor er der er også god grund til at være tilhænger af evaluering, idet vi herved bekender os til åbenhed og redelighed i vores praksis. Der er også det helt elementære krav om kontrol af, om betroede midler anvendes fornuftigt og efter deres formål. Folk er tilhængere af evaluering, fordi det er en måde at leve op til de kulturelt betingede krav om åbenhed og redelighed på, fordi det er et redskab til at undgå driftsmæssige uhensigtsmæssigheder og krise for vore aktiviteter og det er et redskab til at skabe dynamik og udvikling og hermed en bedre kvalitet i vores ydelser. Men der gives ingen garantier for, at det virker. Det afhænger af kvaliteten af evalueringerne. 5

6 Jeg vil hævde, at trods de problemer, jeg ovenfor har gennemgået, er den lettere omskrevne definition fra Rasborg m.fl. at undersøge for at planlægge og forbedre, en meget brugbar definition af evaluering. Hvis ikke det er formålet, taber evaluering sin mening. Vi må leve med dobbeltheden. Formålet må opfattes som et ideal, en utopi. Noget vi skal stræbe hen imod, men aldrig opnår. Evaluering er systematisk undersøgelse Blandt lærere er jeg ofte stødt på den bemærkning, at de altid har evalueret deres undervisning. Når jeg har spurgt ind til det, fx om hvordan de evaluerer, har jeg fået svar, der dækker et spektrum fra meget systematiske til meget usystematiske metoder. Og der har været mange i den usystematiske ende af spektret. Et eksempel på det sidste er, at evaluering er noget der foregår på cyklen hjem fra skole. Blandt de systematiske metoder er det oftest små spørgeskemaundersøgelser, der har været nævnt, men også samtaler med udgangspunkt i bestemte spørgsmål. Hertil kommer en stigende udbredelse af portfolio. Det fremherskende billede har imidlertid været, at den evaluering lærerne taler om, de altid har lavet, meget ofte har været tilfældig og intuitivt baseret. Det betyder ikke, at den har været værdiløs. Den kan være endog meget værdifuld. Men det betyder, at der er tale om vurderinger, der ikke lever op til betegnelsen evaluering. Evaluering er netop vurderinger, der baserer sig på en systematisk indsamling af informationer, dvs. data. Den uklare anvendelse af termen evaluering og den misforståelse, der ligger hos mange, giver anledning til at udforske forholdet mellem evaluering og intuitivt baserede evalueringer. Der er nemlig hverken tvivl om, at de to aktiviteter er beslægtede og at den intuitive vurdering ikke er tilstrækkelig, forstået som evaluering. Man kan måske sige, at evaluering gerne skal kunne det samme som den intuitive vurdering, bare bedre. Ellers ville der ikke være nogen grund til at bruge kræfter på at gennemføre en systematisk undersøgelse. Med bedre menes, at den systematiske evaluering skal kunne få øje på ting, som den intuitive evaluering er blind for. Intuitiv arbejdsmåde og systematisk arbejdsmåde Intuitionen er udtryk for den erfaring og ekspertise, der bygges op hos en professionel person i løbet af en erhvervskarriere. Vi kan kalde det for en professionel intuition. Den sætter udøveren af professionen i stand til at træffe hurtige og relevante valg i pressede situationer og giver udøveren en fornemmelse af helheden uden at det er nødvendigt at gå for meget i detaljer. Derfor er det en særdeles værdifuld kvalifikation, som adskiller nybegynderen fra eksperten (Dreyfus og Dreyfus 1991). Men intuitionen rummer den begrænsning, at den ikke kan se ud over sig selv. Den fanger så at sige udøveren i en indre logik eller i fastlagt handlemønstre, fordi den sigter mere mod at kunne sit kram end at forholde sig refleksivt til egne handlinger (Gladwell 2005), hvilket med et meget illustrativt udtryk er blevet kaldt tavs viden af Michael Polanyi (Schön 1987). Tavs viden er den viden, vi har om tingene uden at tænke over det. Det er en kropsliggjort viden, som det at holde balancen på en cykel. Hvis vi begynder at tænke bevidst over, hvordan vi gør, kan det let udvikle sig faretruende, hvorimod hvis vi bare cykler, så gør vi normalt det rigtige. Schön kalder også denne viden for knowledge-in-action, viden-i-handling, for at understrege, at det ikke er viden om en handling, det er en kropsliggjort viden, som aktiveres, mens vi handler. Vi ved, at noget virker på en bestemt måde og derfor stiller vi ikke spørgsmål ved handlingerne, vi udfører dem blot. Men, siger Schön, en gang imellem virker det ikke, som vi forventer. Enten går det bedre, eller også går det værre end forventet, og vi overraskes. Og overraskelsen kan give anledning til refleksion, men det er tilfældigt, om det vil ske. 6

7 Den systematiske arbejdsmetode er i modsætning hertil indrettet på at fokusere på enkeltheder og detaljer, at undersøge, afdække og kritisk vurdere, dvs. systematisk at skabe refleksion. Figuren nedenfor beskriver processen i de to arbejdsmetoder. Det fremgår, at der er langt flere delprocesser i den systematiske arbejdsmetode og den indeholder et dokumentationskrav, som ikke findes i den intuitive arbejdsmetode. I begge tilfælde starter vi med en given sag, som giver udøveren et indtryk eller en fornemmelse af, hvad den handler om. Men herefter er der fundamental forskel på de to arbejdsmetoder. I den intuitive arbejdsmetode beslutter og handler man på fornemmelsen, ofte kaldet mavefornemmelsen, hvilket udtrykker den førnævnte kropsliggjorte viden eller en tavse viden. I den systematiske arbejdsmetode er bestræbelsen at undgå at handle på fornemmelsen. Derfor gennemføres en minutiøs proces med opstilling af mål, indsamling af data, analyse, konklusion og dokumentation, altså en proces, som svarer til en forskningsproces. Intuitiv og systematisk arbejdsmetode Intuitiv arbejdsmetode 1. Sag 2. Indtryk 3. Intuition 4. Beslutning Systematisk arbejdsmetode 1. Sag 2. Indtryk 3. Mål 4. Data 5. Analyse 6. Konklusion 7. Beslutning 8. Dokumentation Konference om formativ evaluering, 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Center for Undervisningsmidler, JCVU Den erfarne lærer og leder er ekspert, når en vurdering af undervisningen bygger på den intuitive arbejdsmåde, men vil oftest være nybegynder, når den skal bygge på den systematiske arbejdsmetode. Der kan meget vel tænkes, at der heri ligger en selvstændig årsag til modstand mod de krav om skærpelse af evaluering, som 2005-reformen stiller. Jeg ved fra mange samtaler især med lærere, men også med ledere, at nogle ligefrem har oplevet det som en underkendelse og en krænkelse, som erfaren udøver af sit job, at blive udsat for skærpede evalueringskrav. Underkendelsen går på, at den hidtidige praksis sættes under lup og krænkelsen går på, at udøveren sættes til et arbejde, han ikke har særlige forudsætninger for, og måske ikke engang har forstået. Med et slag forvandles eksperten dermed til at være nybegynder. Opfattelsen rundt om på skolerne har mange steder været, at 2005-reformens krav om, at alt skal evalueres, betyder, at alt stort set skal evalueres hele tiden. Fra undervisningsministeriets side, har der heller ikke været klare signaler om andet. Men det er meget vigtigt, at vi besinder os og understreger kravet om udvælgelse. Man kan forestille sig en slags vejledende kvote som angiver, hvor stor en del af en lærers og en leders løbende arbejde, der max. må være omfattet af den systematiske arbejdsmetode. I figuren nedenfor foreslår jeg, at max % skal omfattes af den 7

8 systematiske arbejdsmetode, fordi lærere og ledere herved fortsat vil være professionelle og eksperter på deres område. Med tiden (og erfaringen) vil lærerne tilegne sig elementer af den systematiske arbejdsmetode, hvorved de vil opnå en større fortrolighed i arbejdet hermed. Selvom det kan være en trøst for lærerne, så rummer det paradokssalt nok en risiko for at udhule værdien af evalueringer. Hvis evaluering bare bliver en rutinedel af praksis, vil det betyde, at den intuitive blindhed herved vil brede sig indover evalueringerne, hvorved de bliver værdiløse. Men det må vi tage op engang i fremtiden, når det bliver et problem. Intuitiv og systematisk arbejdsmetode 1. Sag 2. Indtryk Intuitiv arbejdsmetode 3. Intuition % 4. Beslutning 1. Sag 2. Indtryk Systematisk arbejdsmetode 3. Mål 4. Data 5. Analyse % 6. Konklusion 7. Beslutning 8. Dokumentation Konference om formativ evaluering, 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Center for Undervisningsmidler, JCVU Formativ evaluering Som jeg var inde på ovenfor, er formålet med evaluering at blive bedre, dvs. at skabe en udvikling. Formålet er ikke blot at undersøge og bedømme. De centrale begreber er formativ og summativ evaluering. Figuren nedenfor kobler disse to begreber med den intuitivt baserede vurdering. Figuren nedenfor beskriver et kredsløb, som starter med en undersøgelse, som giver anledning til en vurdering, som igen giver anledning til en forandringsproces og resultatet heraf bliver gjort til genstand for en ny undersøgelse. Hele dette kredsløb kalder vi for formativ evaluering. Hvis en forandringsproces sættes i værk uden en forudgående systematisk undersøgelse, kalder vi det for en intuitivt baseret forandringsproces, hvilket svarer til den evaluering lærere altid har gennemført. Summativ evaluering svarer til det første led i kredsløbet, nemlig en undersøgelse, der munder ud i et resultat eller evaluering som bedømmelse (Borgnakke 1995). Hermed kan vi slå fast, at formativ evaluering altid rummer en summativ evaluering. Formativ evaluering er hele den sammensatte proces, dvs. både den summative evaluering og den forandring (forbedring?), som sættes i værk på grundlag heraf efterfulgt af en ny undersøgelse. 8

9 Formativ evaluering Konference om formativ evaluering, 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Center for Undervisningsmidler, JCVU 2005-reformen handler om formativ evaluering Selvom begrebet ikke er nævnt med et eneste ord i reformteksterne, så handler de skærpede evalueringskrav i gymnasiereformen om formativ evaluering. Det fremgår bl.a. af udtrykket løbende evaluering, som optræder mange steder i reformteksterne og det fremgår ikke mindst af bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering, jf. nedenfor. Kvalitetsbekendtgørelsen stiller et krav om, at skolerne skal gennemføre regelmæssige selvevalueringer og den definerer begrebet selvevaluering i 1 stk. 3 (se nedenfor) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering 1. Stk. 3. En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold Der er stor lighed mellem bekendtgørelsens definition af selvevaluering og Rasborg og kollegers definition på evaluering, som jeg gennemgik ovenfor. Forskellen ligger primært i, at bekendtgørelsen taler om kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner og ikke om at forbedre verden. Men det er naturligvis indlysende, at det er det, der er formålet. Det formative aspekt står meget tydeligt, fordi formålet er at sikre kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner, dvs. læreprocesser. Min personlige vurdering er, at denne formulering er en gave til de gymnasiale uddannelser, hvis de forstår at bruge den. Den peger nemlig tydeligt på, at det er processen (udviklingsprocessen, læreprocessen, dynamikken) som er formålet, ikke bedømmelsen. Bedømmelsen, som er resultatet af de kritiske diskussioner, er kun et nødvendigt og midlertidigt mellemled. 9

10 Hvad skal der forstås ved løbende evaluering? Finn Rasborg gav i 1969 et bud på, hvad man skal forstå ved løbende evaluering. Han kaldte det for en sekundær arbejdsproces. Sekundær, fordi den ikke er selvstændig, men kun kan eksistere i relation til en primær arbejdsproces. Og arbejdsproces, fordi den er planlagt og målrettet, og indgår som en integreret del af det samlede arbejde. Hvis vi siger, at den primære arbejdsproces er undervisning, så kan den sekundære bestå i en systematisk refleksion over bestemte forhold ved undervisningen, fx elevernes arbejde med faglige begreber. Den sekundære arbejdsproces kan også have et ikke-fagligt fokus, fx tilfredshed med undervisningen. Det afgørende er, at man vælger et fokus, så processen bliver målrettet. Se figur nedenfor. Løbende evaluering: Primær og sekundær arbejdsproces Konference om formativ evaluering, 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Center for Undervisningsmidler, JCVU I figuren skelner Rasborg mellem arbejdsproces og arbejdsprodukt. Arbejdsprocessen (undervisningen) kan nedbrydes i delprocesser dvs. dele af et undervisningsforløb, fx en lektion eller en del af en lektion. Hver delproces leder til nogle produkter (resultater), fx at en elev har lært noget eller at en elev har mistet motivationen. I figuren er dette illustreret ved, at den samlede primære arbejdsproces er opdelt i mindre procesforløb (1.1, 1.2, 1.3 og 1.4) og i delprodukter (1,1, 1.2, 1.3 og 1.4). Ligegyldig hvad delproduktet er, føres det videre i den næste delproces, hvilket kan gavne eller skade denne, alt efter karakteren af produktet. Derfor kan derfor være betydningsfuldt umiddelbart at gøre udvalgte delprodukterne til genstand for refleksion, så de uhensigtsmæssige produkter kan ryddes af vejen og de hensigtsmæssige kan fremmes, jf. de sekundære delprocesser (2.1, 2.2, 2.3 og 2.4) og delprodukter (2.1, 2.2, 2.3 og 2.4). Den sekundære arbejdsproces skal ikke kun gennemføres 2 eller 3 gange om året, den skal principielt gennemføres hele tiden, dvs. flere gange i en lektion eller flere gange om ugen i et undervisningsforløb. Der er velkendt at inddrage elevernes refleksioner i undervisningen, men det foregår ofte på et intuitivt grundlag. Hvis det skal være evaluering, skal det foregå systematisk. Den sekundære arbejdsproces kan opfattes som et refleksionsrum, forstået en bestemt organisering af undervisningen, som er indrettet med henblik på fokuseret refleksion. Data til refleksionen er de 10

11 relevante delprodukter fra den primære arbejdsproces, dvs. selve undervisningen og det skal være klart, hvilke mål og hvilke evalueringskriterier, der arbejdes med. Målet med arbejdet i refleksionsrummet kan fx være løbende at evaluere elevernes faglige viden og evalueringskriterierne kan fx være sikker viden, usikker viden, manglende viden og fejlagtig viden. I praksis kan den sekundære arbejdsproces (den løbende evaluering) derfor bestå i at, at der i undervisningen med jævne mellemrum gennemføres drøftelser (dvs. undersøgelser, kritiske diskussioner) mellem læreren og eleverne om elevernes viden. Der kan tænkes mange andre mål og mange andre evalueringskriterier og der kan tænkes mange forskellige måder at organisere refleksionsrummet på. Et eksempel kan ses i min phd-afhandling kap. 2, som er skrevet med henblik på at give en nogenlunde let læst introduktion. (Christensen 2005a). I denne udlægning betyder løbende evaluering, at undervisningen indrettes, så der med korte intervaller arbejdes med et fælles refleksionsrum i undervisningen. Hvis fokuseringen af refleksionerne er faglig, vil arbejdet i refleksionsrummet end ikke tage tid fra undervisningen, men faktisk både være undervisning og evaluering på samme tid, dvs. integreret evaluering. Udvælgelse af evalueringsområder Både kravet om, at evaluering ikke skal udkonkurrere den professionelle intuition og at evalueringerne skal fokuseres medfører, at udvælgelsen af hvilke punkter, der skal evalueres, bliver meget central. Der kan ikke gives nogen endegyldig opskrift på, hvordan der skal udvælges og hvad der skal udvælges. Men der kan alligevel siges en del herom. I 1992 opstillede AAHE (American Association for Higher Education) 9 principper for god praksis for evaluering af elevernes læring (Banta m.fl.1996). Disse principper kan danne et grundlag for et arbejde med udvælgelseskriterier. (Nedenfor er de i min oversættelse/ TC). 1. Evalueringen skal tage udgangspunkt i uddannelsesmæssige værdier 2. Evaluering er mest virkningsfuld, når den bygger på en multidimensionel forståelse af læreprocessen, er integreret i undervisningen og tydeliggjort i tilknytning til elevernes præstationer over tid 3. Evaluering fungerer bedst, når de forløb den forsøger at forbedre har klare og eksplicit formulerede mål 4. Evaluering kræver opmærksomhed på det faglige udbytte men også og lige så vigtigt, på de erfaringer, der ledte til det faglige udbytte 5. Evaluering fungerer bedst når den er løbende, ikke periodisk 6. Evaluering giver bedre resultater, når den involverer flere lærere og fag 7. Evaluering skaber forandringer, når den tager udgangspunkt i noget, der er i gang og belyser det, lærere og elever virkelig interesserer sig for 8. Sandsynligheden for at evaluering leder til forbedringer er størst, når den er en del af en større forandringsproces 9. Gennem evaluering lever lærere og til deres ansvar overfor elever og offentligheden. 11

12 Jeg skal ikke gennemgå alle principperne her, de taler i høj grad for sig selv. Men jeg vil plukke et par stykker ud, som jeg anser for væsentlige udvælgelseskriterier, det er punkt 1 og punkt 7 på listen. Punkt 1 drejer sig om betydningsfuldhed for uddannelsen og punkt 7 om meningsfuldhed for deltagerne. Betydningsfuldhed for uddannelsen På mange af de skoler jeg har besøgt i min forberedelse til denne konference, har jeg hørt formuleringer, der kan sammenfattes i følgende sætninger: Der er så meget reformarbejde, og evaluering kommer ikke i første række. Lærerne er heller ikke altid lige begejstrede, og det er en udbredt holdning, at det er ved at være for meget med alle disse evalueringer. Har du hørt om evalueringskuller? Derfor satser vi på at lave de evalueringer, der er nemme og overskuelige at lave. Og så kunne jeg tilføje: Frem for at lave de evalueringer, der er betydningsfulde. For det er det, der er konsekvensen! Det siger meget om hvilken prioritering evaluering reelt har på mange skoler. Tænk hvis vi sagde det samme om undervisningens faglige indhold. Det ville lyde sådan her. Der er så meget reformarbejde, og undervisning kommer ikke i første række. Lærerne er heller ikke altid lige begejstrede, og det er en udbredt holdning, at det er for meget med al den undervisning. Har du hørt om undervisningskuller? Derfor satser vi på at lave den undervisning, der nem og overskuelig at lave. Og den kloge oplægsholder kan tilføje: Frem for at lave den undervisning, der er betydningsfuld. Vi kan stille problematikken skarpt op: Skal vi evaluere det, der er nemt at evaluere eller det, der er betydningsfuldt. Og svaret giver vist sig selv. Hvis vi overhovedet skal evaluere, skal vi selvfølgelig evaluere det, der er betydningsfuldt. Ellers er det rent tidsspild. Hvilket i øvrigt også er et udtryk, der ofte anvendes om evalueringerne. En anden iagttagelse jeg har gjort på mine skolebesøg er, at det ikke er nødvendigt at evaluere det der fungerer godt. Konsekvensen af det synspunkt er, som formuleret af nordmanden Vidar Gynnild i 2002, at evaluering ses som et redskab, der skal anvendes, når noget ikke fungerer. Formålet bliver at afdække krise med henblik på at ændre en utilfredsstillende situation. Logikken er videre, at hvis vi ikke finder en krise, så er der heller ikke nogen grund til at følge op på evalueringsresultaterne. Vi kan stille problematikken skarpt op: Skal vi kun evaluere det, der ikke går godt? Og hvordan kan vi vide om det går godt eller skidt, hvis vi ikke evaluerer det? Det svar jeg vil give på de to spørgsmål er, at vi skal evaluere det der betyder noget for os, uanset om vi fornemmer, at det går godt eller skidt, er nemt eller svært eller hvad vi nu kan finde på at sige om det. Det afgørende er, at det er noget, der er betydningsfuldt for os. Konsekvensen af det synspunkt er, at vi må starte vores evalueringsarbejde med at finde ud af, hvad der er betydningsfuldt. Hvilket leder til forslaget om, at evalueringer inden for det uddannelsesmæssige område skal tage udgangspunkt i uddannelsesmæssige værdier. (The assessment of student learning begins with educational values, AAHE 1992). 12

13 Spørgsmålet er så, hvad det konkret betyder. Det spørgsmål har et svar på mindst 3 planer, en enkel opdeling kan se således ud: A. Uddannelsesplanet, hvor vi kan se undervisningsministeriet, aftagerinstitutionerne og skolerne som de væsentligste aktører. Hvad betyder noget? - uddannelsespolitikken - antal unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse/frafald - antal unge, der fortsætter en videregående uddannelse - uddannelsernes konkurrencedygtighed - fordeling på humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab - økonomi - etc. B. Institutionsplanet, hvor det er skolens bestyrelse, ledelse, lærerkollegium og elevråd, der er de væsentligste aktører. Hvad betyder noget? - værdigrundlaget - læringsmiljøet/variation i udbud af undervisning og anvendelse at arbejdsformer - faciliteterne - økonomi - konkurrence om eleverne, gennemførelsesprocenterne - tilfredshed - etc. C. Undervisningsplanet, hvor vi kan se teamet, læreren og eleven som de væsentlige aktører. Hvad betyder noget? - værdigrundlaget - det faglige niveau, de faglige mål, det faglige samspil - læreprocessen/det faglige udbytte - de overfaglige mål/kompetencerne - arbejdsformerne - kammeratskabet - tilfredshed - etc. Både på undervisningsplanet og på institutionsplanet må det handle om at gennemføre en gennemgribende diskussion af skolens værdigrundlag. Vi kan ikke nøjes med floromvundne formuleringer om demokrati og respekt for andre mennesker, livsglæde og andre ganske tiltalende formuleringer, vi kan se i værdigrundlaget på skolerne rundt omkring. Ikke et ondt ord om disse formuleringer, men de er ofte for generelle og almene. Jeg har hentet nogle eksempler fra skolernes hjemmesider. Et eksempel fra en hhx-skole er: Loyalitet. Troværdighed. Begejstring. Udforskning. tæring efter næring. Vidensdeling. 13

14 Et eksempel fra en stx- og hf-skole er: Varieret og intensiv undervisning. Hver enkelt elev hjælpes på vej. En udfordrende og rummelig skolekultur. Samarbejde med folkeskoler, videregående uddannelser og erhvervslivet. Elevdemokratiet spiller en rolle. Et eksempel fra en htx-skole er: Undervisning, der tager individuelle hensyn. Uddannelse med sigte på fremtiden. Kvalitet, der er synlig. Humanistisk livssyn. Selvom disse formuleringer yderligere er uddybet i skolernes værdigrundlag, har de stadig generel karakter. Men flere af dem kan sagtens være mål for en evaluering. I det omfang disse værdier betyder noget for skolerne bør de være retningsgivende for, hvilke evalueringer, der gennemføres. Der skal naturligvis ske en operationalisering af værdierne, hvilket de fleste skoler har arbejdet med i de tekster, der uddyber og konkretiserer de generelle værdier. Disse uddybende tekster kan der arbejdes videre med og de kan danne grundlag for udvælgelsen af nøgleområder til evaluering. Hermed er vi langt fra den tankegang, at evaluering handler om at afdække krise. Der er faktisk ikke nogen af de skoler, jeg har besøgt, der for alvor er i gang med sådanne evalueringsprogrammer. De gennemfører typisk årlige tilfredshedsundersøgelser blandt eleverne. Måske fordi de er nemme at gennemføre. Og de læser disse med henblik på at tjekke, om der er utilfredshed med noget og hvis der er, så kan det gøres til et indsatsområde. Hvis der er tilfredshed, så anses opfølgning ikke for nødvendig. Der er heller ikke nogen af de skoler, jeg har besøgt, der har planlagt undervisningsevalueringerne ud fra fælles diskussioner af, hvad der er vigtigt i undervisningen. Det er typisk overladt til den enkelte lærer og der er tilfredshed hos ledelsen, hvis det blot kan konstateres, at der finder evaluering sted i undervisningen. Meningsfuldhed for deltagerne Hvis vi kombinerer AAHE første princip om betydningsfuldhed med deres syvende princip om meningsfuldhed for deltagerne: Evaluering skaber forandringer, når den tager udgangspunkt i noget, der er i gang og belyser det, lærere og elever virkelig interesserer sig for (Assessment makes a difference when it begins with issues of use and illuminates questions that people really care about, (Banta m.fl.1996), får vi en stærk cocktail. Dvs. at vi kombinerer betydningsfuldhed for uddannelsen med meningsfuldhed for deltagerne. Betydningsfuldhed for uddannelsen er ikke nødvendigvis det samme som meningsfuldhed for deltagerne, men vil naturlig ofte være det. Men man kan sagtens forestille sig, at deltagerne i perioder er interesseret i noget, som ikke nødvendigvis anses for betydningsfuldt i uddannelsen som sådan. Skolen kan fx interessere sig for lokale forhold (fx at skaffe sig et godt omdømme) eller for at ændre elevprofilen (fx en mere ligelig kønsfordeling) og lærere og elever kan interessere sig for bestemte undervisningsformer, bestemte fagområder, nyindretninger af skolen, forandringer i skolefesterne etc., selvom disse ting ikke nødvendigvis kommer ind under uddannelsesværdikategorien. Derfor foreslår jeg heller ikke, at begge kriterier skal opfyldes hver gang. Jeg foreslår at de kan være vejledende og retningsgivende for udvælgelsen. 14

15 Figuren nedenfor illustrerer, hvordan de tre forskellige planer (ministerium, skole og undervisning) alle har en legitim interesse i undervisningsevalueringen, som derfor ikke blot er lærerens og elevernes egen sag. Dokumentationskravet er tydeligt her, idet både skole/ledelse og undervisningsministerium har interesse i at få en eller anden form for resultat fra undervisningsevalueringen, som de kan bruge i deres formative processer. Herved oplever undervisningen krav om summative evalueringer og bliver leverandør af evalueringsresultater til eksterne parter, hvilket indebærer en risiko for, at fokus flytter sig fra det, der er meningsfuldt for de direkte deltagere i undervisningen. Det er ikke i sig selv meningsfuldt at aflevere evalueringsresultater til andre. Det meningsfulde for deltagerne ligger i deres egne formative processer. Hvis kravene fra de eksterne parter bliver for massive, hvad jeg mener at mange af de skema-evalueringer, der bliver gennemført rundt om på skolerne i dag er, reduceres de direkte deltagere til leverandører af oplysninger til andres formål. Og det er direkte skadeligt og må betegnes som på-skrømt-evalueringer. Model for uvm, skoler og andre aktørers positioner og interesser i evalueringer Konkurrencehensyn, kontrol af læreren, kvalitetssikring Summativ evaluering Uddannelsesstyring/ Undervisningsministerium Skoledrift/ Ledelse Undervisning/ team/lærer/elev Politisk kontrol, uddannelseskvalitet, læreplankrav, brugertilfredshed Summativ evaluering Læring/udvikling Formativ evaluering K onference om formativ evaluering, 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Center for Undervisningsmidler, JCVU Det er vigtigt, at den evaluering, der foregår i undervisningen primært arbejder med formative processer, der opleves som meningsfulde af team, lærere og elever og sekundært arbejder med, hvordan disse processer kan dokumenteres, så de eksterne parter kan tilfredsstilles. Men det er også vigtigt, at de sekundære parters interesse accepteres som legitime af de direkte parter. Samme argument kan anvendes på alle andre evalueringsgenstande. Kombinationen af betydningsfuldhed og meningsfuldhed er et væsentligt argument imod påskrømt-evalueringer. Fx kan tilbagevendende tilfredshedsmålinger være meget nyttige, men vil let få funktionen af, at være sådanne på-skrømt-evalueringer, fordi de måler alt mellem himmel og jord, uanset om det er betydningsfuldt og meningsfuldt. Men de kan benyttes som en slags screening, der kan give input til en diskussion om, hvad det kunne være betydningsfuldt og meningsfuldt at evaluere. 15

16 Planlægning af evalueringer Når et evalueringsområde er udvalgt, skal arbejdet med evalueringen planlægges. Også på det punkt har mine besøg på skolerne givet et lidt broget billede, som formentlig skyldes, at der ofte ikke arbejdes ud fra entydige planlægningsprincipper. Der findes nogle kvalitetssikringssystemer, som også er omtalt i vejledningen til kvalitetsbekendtgørelsen. Og der er skoler, der er langt fremme med at arbejde systematisk med udvælgelse og planlægning af evalueringer. Men mange skoler savner sådan et fundament. Når det er besluttet at lave en evaluering, overlades opgaven typisk til en mindre gruppe personer, som ofte selv skal opfinde den dybe tallerken, og dem der ikke er med i udvalget glemmer alt om evalueringen, indtil de en dag bliver bedt om at udfylde et spørgeskema, som de bruger nogle få minutter på. Herved er deres opgave blevet reduceret til at skulle aflevere oplysninger, hvilket, som argumenteret ovenfor, ligger langt fra en formativ proces. For at undgå dette, kan det være nyttigt at benytte et planlægningsredskab, der hjælper med at fastholde den formative proces. I figuren nedenfor er vist et kryds og tværs planlægningsredskab, der kan benyttes til planlægning af evalueringer (Christensen 2005b). Idéen i redskabet er, at det tvinger planlægningen til både at forholde sig til det rent praktiske (hvem gør hvad, hvor og hvornår), så der opstår en oversigt, hvor alle kan se hvad de selv skal gøre og hvad de andre skal gøre., men også til det indholdsmæssige (hvorfor og hvordan). Hertil kommer, at selve planlægningen udgør en formativ proces, fordi flere aktører inddrages aktivt. Søjlerne repræsenterer nemlig en planlægning for forskellige aktører, som fx kan være ledelsen, teamet, lærerne og eleverne. Ideen er endvidere, at når en aktør optræder som igangsætter af en evaluering eller den del af en evaluering, så skal processen komme tilbage til den pågældende aktør igen, så vi får en cirkulær bevægelse. Når ledelsen sætter en evaluering i gang skal evalueringen også slutte hos ledelsen etc. Hermed har alle aktører, der sætter noget i gang, en interesse i hele forløbet. Kryds og tværs - planlægningsredskab Hvem? Ledelsen Team Faglærer Elev Faglærer Team Ledelse Gør hvad? Mhp. evaluering af? Hvornår Fagsamspil Fagsamspil Fagsamspil Fagsamspil Fagsamspil Fagsamspil Fagsamspil Hvor? Hvordan? Hvorfor? I tabellen ovenfor er fagsamspil indsat som evalueringsgenstand. Det skrives ind i alle søjler. Endvidere er der truffet en beslutning om hvilke aktører, der skal arbejde med evalueringen. Det fremgår, at ledelsen skal lægge ud, dernæst tager teamene over, dernæst faglærerne og endelig eleverne. Herefter går turen i omvendt orden tilbage, så alle aktører, der har sat noget i gang får resultatet heraf tilbage. 16

17 Der er principielt to muligheder for udfyldelsen af resten af kryds og tværsen. 1. De enkelte aktører kan udfylde deres egne søjler efter tur, således, at der tilstræbes sammenhæng fra den ene aktør til den næste.. Det giver maximal indflydelse til deltagerne og deres kreativitet, idet det ikke vil være muligt for nogen enkelt instans at styre processen. Men det betyder også, at hver aktør skal sætte sig grundigt ind i de tanker, den forrige aktør gjorde sig. Man kan altså ikke køre friløb. Der er et præg af eksperiment over denne metode. 2. En evalueringsgruppe kan udfylde hele eller dele af kryds og tværsen. Det giver mulighed for central styring af processen Den sidste metode kan være relevant, hvis man ønsker at gennemføre bestemte principper, fx i begrundelserne (svaret på hvor-spørgsmålet). Hvis formålet skrives ind her, vil det begrænse aktørernes udfoldelsesmuligheder. Ligeledes, hvis der skrives en tidsplan ind (svaret på hvornårspørgsmålet) og hvis der skrives metoder ind (svaret på hvordan-spørgsmålet), fx hvis evalueringsgruppen gerne vil fastholde kvalitetsbekendtgørelsens selvevalueringsprincip om kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner. Undersøgelse af evalueringskulturen på egen skole Ofte bliver holdningerne til evaluering fremstillet enten eller. Kritik bliver let opfattes som afvisning og accept bliver let opfattet som ukritisk accept. Det kan være vigtigt at kunne nuancere billedet mere. Som jeg var inde på i begyndelsen af oplægget, så er (næsten) alle både skeptiske overfor evalueringer og tilhængere af evaluering. I tabellen nedenfor har jeg forsøgt at nuancere billedet ved at se på holdningerne til reformkravene om evaluering ud fra to dimensioner. Den ene dimension går på den specifikke holdning til reformkravene og er afbildet som en vandret akse (kontinuum), der går fra accept over kritik til afvisning af reformkravene om evaluering. Den anden dimension går på graden af udviklingsorientering og afbilledet som en lodret akse (kontinuum), der går fra stærk over moderat udviklingsorientering til status quo orientering. De to dimensioner udspænder et felt, der kan inddeles i 9 (eller flere) delfelter, se figur nedenfor, der hver udgør en specifik position (holdning til reformkravene). For hver af de 9 positioner er anført den logiske handling, som svarer til positionen/holdningen. Enhver kan benytte skemaet til at overveje med sig selv, hvor deres handlinger hører hjemme og om det er der, de gerne vil høre hjemme. Man kan også udlevere skemaet i uudfyldt stand og lade kollegerne placere sig selv. Øvelsen er god til at skabe et nuanceret billede af holdningerne og kan være med til at indkredse evalueringskulturen på skolen. 17

18 Baggrundsholdninger og reaktioner på reformkrav om evaluering Accept af reform Kritik af reform Stærk udviklingsorientering Implementere begejstret alt det nye Afprøve det nye og udvikle alternativer Afvisning af reform Lave oprør Moderat udviklingsorientering Begrænse det nye til udvalgte dele Skabe balance mellem nyt og gammelt Formulere modstand Status quo orientering Gennemføre det allermest nødvendige Bevare det gamle i det nye Gøre ingenting/ stilstand Konference om formativ evaluering 25. og 27. april 2007 Torben Spanget Christensen, Ceter for Undervisningsmidler, JCVU Afslutning Hensigten med dette oplæg har været, at prøve at fastholde nogle ideer og nogle skøn over, hvad der virker og hvorfor det virker, når det handler om evaluering på skolerne. Det er en meget kompleks problemstilling og jeg har ikke kun bestræbt mig på at holde mig til det sikre. Jeg har også bestræbt mig på, at se problemet i lyset af de problemer og frustrationer, som lærerne og lederne oplever og i vidt omfang har givet udtryk for i forbindelse med 2005-reformens skærpede evalueringskrav. Men samtidig har jeg fastholdt betydningen af, at skolerne faktisk lever op til de skærpede evalueringskrav, men gør det på en reflekteret måde og ikke som rene automat-handlinger. Litteratur: Banta, Trudy W., Jon P. Lund, Karen E. Black and Frances W. Oblander (1996) Assessment in Practice Putting Principles to Work on College Campuses, Jossey-Bass, San Francisco. Borgnakke, Karen (1995). Evalueringens spændingsfelter Begreber og aktiviteter mellem refleksion og kontrol, debathæfte 1, Danmarks Lærerhøjskole, København. Christensen, Torben Spanget (2005a). Integreret evaluering. Ph.d. afhandling, Syddansk Universitet, Odense Christensen, Torben Spanget (2005b). Undervisningsevaluering i praksis en håndbog for lærere i de gymnasiale uddannelser. Amtscenter for Undervisning, Århus Amt. Christensen, Torben Spanget (2006). Formativ evaluering i Damberg m.fl. (ed.). Gymnasiepædagogik. En grundbog, Hans Reitzels Forlag, København. 18

19 Dahler-Larsen, Peter (1998). Den rituelle reflektion om evaluering i organisationer, Odense Universitetsforlag, Viborg. Dreyfus og Dreyfus (1991). Fem trin fra nybegynder til ekspert, Intuitiv ekspertise, Nysyn, Munksgaard. Gladwell, Malcolm (2005). The Power of Thinking Without Thinking. Back Bay Books, Little, Brown. Gynnild, Vidar (2002) Studentevaluering av undervisning en empirisk studie sett i lys av noen teoretiske modeller i Norsk Pedagogisk Tidsskrift, nr. 1. Universitetsforlaget, Oslo. Krogstrup, Hanne Kathrine (2003). Evalueringsmodeller. Systime Academic, Viborg. North, Douglass C (1990). Institutions, Institutional Change and Economic Performance. Cambridge University Press. Rasborg, Finn (1969). Pædagogisk proces- og produktanalyse. Danmarks Pædagogiske Institut, publikation nr. 69, Munksgaard. Rasborg, Finn, Jesper Jensen og Gustav Leunbach (red.) (1977). Evaluering for at planlægge og forbedre, København: Munksgaard. Schön, Donald A (1987). Educating the Reflective Practitioner. Jossey-Bass, San Francisco. 19

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere