Opsamling på konferencen. Eat Your City - konference om den spiselige by

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling på konferencen. Eat Your City - konference om den spiselige by"

Transkript

1 Opsamling på konferencen Eat Your City - konference om den spiselige by Afholdt d. 18. til 20. september 2014

2 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet blev afholdt i forbindelse med Sharing Copenhagen, og løb fra d. 18. til d. 20. september 2014 Konferencen blev arrangeret af Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft. Konferencen blev arrangeret med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Naturstyrelsens pulje til Lokale grønne partnerskaber, Københavns Kommune, KBH-projects og Friluftsrådet. Vi vil gerne rette en stor tak til de mange frivillige kræfter der var med til at gøre dette arrangement muligt, både i planlægningen og afholdelsen af konferencen. Henvendelser angående konferencen Eat Your City, og det fremadrettede arbejde med den spiselige by, kan ske til 2

3 Forord I dagene fra d. 18. til den 20. september afholdt Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft Konferencen Eat Your city i KBH-projects lokaler på Enghavevej. I form af oplæg, workshops og ekskursioner ud i byen bød konferencen på inspiration til arbejdet med den spiselige by. Der blev på konferencen særligt fokuseret på emnerne Byhaver og Bylandbrug, Skolehaver og Byhaver som social sammenhængskraft. I denne rapport er det muligt at læse om de mange forskellige aktiviteter, der foregik under konferencen. Ved konferencen deltog lidt over 200 personer fra både ind- og udland. Der var deltagere fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Holland, Italien, Portugal, Storbritannien, New Zealand, Massachusetts (USA) og Hong Kong. Deltagerene havde tillige en meget bred baggrund for deres engegement i den spiselige by. Der var både studerende, lektorer og miljømedarbejdere fra blandt andet Københavns kommunes forvaltning, Områdeløft og den Boligsociale Helhedsplan. Derudover var der mange engagerede deltagere fra forskellige organisationer og frivilligt aktive fra byens grønne initiativer. Bredden i deltagernes baggrunde vidner om, at konferencens emner ikke blot er et lille forbigående emne, men noget der finder sted i byer rundt i store dele af verden. For at fremme udviklingen er det derfor vigtigt at vi deler vores gode idéer og lærer af hinandens erfaringer, i stedet for at starte forfra hver gang. Lige præcis dette kunne konferencen være med til støtte op om og inspirere til. Baggrunden for at Miljøpunkt Amager og Sundholmskvarterets Områdeløft valgte at afholde en konference som Eat Your City, er primært et ønske om at understøtte udviklingen hos byens grønne frivillige igangsættere. Miljøpunkt Amager har, sammen med Sundholmskvarterets Områdeløft, haft har et stort ønske om at give de aktive i byens grønne initiativer noget igen, for den store indsats de gør på området. Derudover har der vist sig en mulighed i at Københavns Kommune i 2014 har været udnævnt til Europas Miljøhovedstad (European Green Capital). Købehavns Kommune har fejret dette ved afholdelse af Sharing Copenhagen, hvor Eat Your City konferencen var udnævnt som Masterclass. Formålet med denne rapport er dels at fungere som afrapportering til konferencens støttegivere. Derudover fungerer rapporten her også som en oversigt, over hvilke emner der rører sig på området for den spiselige by. Miljøpunkt Amager vil bruge rapporten som et fremadrettet oplæg til arbejdet med den spiselige by, både i forhold til Miljøpunkt Amagers egen indsats og i samarbejdet med Københavns Kommune. Miljøpunkt Amager vil efter konferencen følge op på det videre arbejde med den spiselige by, og blandt andet gå i dialog med Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel og fortsætte arbejdet med at vejlede Københavns Kommune om hvordan rammerne for den spiselige by kan forbedres. 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Samlede aktiviteter Oplæg Pecha Kucha oplæg MAJOBO Bylandbrug i Hong Kong - Design, social innovation, og dyrkning af fødevarer Workshops Retningslinjer for byhaver i Københavns Kommune Regenerative Communities Kompost i byen - Hvordan komposterer jeg nemt i en etage-ejendom og baggård i byen? Byg din egen mobile byhave, ved TagTomat Byhaver og bylandbrug Oplæg Taglandbruget DakAkker Workshops: Har bybønder dårlig smag? Fællesskab om lokale fødevarer Ekskursioner ØsterGRO og Fortovshaven på Bryggervangen Cykeltur til byhaver på Amager Permakultur planter i Byhaven Byhaver som social sammenhængskraft Oplæg Byhaver som strategisk redskab for områdefornyelse Putting Down Roots Harvesting Happiness Workshops Social inklusion i Byhaven på Sundholm

5 3.2.2 Show me the honey Ekskursioner Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Byhaven på Sundholm Urbanplanten Skolehaver Oplæg Taghaven som uddannelsesplatform Empowerment af unge gennem skolehaver og landbrugsbaserede uddannelsesprogrammer i Californien Workshops Skolehaven muligheder og barrierer Københavns Madhus Ekskursioner Københavns Skolehaver Skolehaver ved Lindevangskolen /Søndermarkskolens SFO Afsluttende debat Markedsplads Bilag

6 1 Samlede aktiviteter Den spiselige by rummer et utal af forskellige muligheder for aktiviteter, der er så at sige oplevelser for enhver smag. Arbejdet med den spiselige by er ikke kun noget der foregår lokalt i København, det sker alle steder i verden, folk har dog et meget forskelligt udgangspunkt for deres arbejde og engegement. Denne forskellighed var en del af det der blev sat fokus på ved en del af de fælles aktiviteter på konferencen. Med et tilbud om at blive inspireret til det videre arbejde med den spiselige by, blev der budt på inspirationen fra Massachusetts, Norge, Hong Kong og Danmark. Trine Krebs (øverst til venstre) sætter gang i konferencen torsdag morgen. Foto: Flora Tosti. 6

7 1.2 Oplæg Trine Krebs, der er formand for Praktisk økologi, indledte konferencen med på underholdende og inspirerende vis at skabe glæde og kontakt mellem de forskellige deltagere i salen. Dermed var deltagerne klar til i tre dage at sætte fokus på de mange muligheder for og med en grøn og spiselig by Pecha Kucha oplæg Byhøst, ØsterGRO og Sara Hopps (Real Food Challenge) holdt alle meget inspirerende oplæg, om hvorfor de hver især har startet deres projekter op, og om hvordan udvikling og realiseringen af projekterne har været. Bagefter var der tid til tage en snak om de emner der var blevet fortalt om, samt nogle af de og udfordringer projekterne har stødt på. Disse tre projekter er meget forskellige men de kommer alle med baggrund i at bruge den plads og natur som byen tillader, at dyrke og gro spiselige planter til at skabe sund lokal mad. Byhøst tager udgangspunkt i at vi skal blive bedre til at se på hvilke spiselige planter der faktisk er til stede i byen. De skaber rammer for, at vi alle kan finde steder i byen, hvor vi kan sanke spiselige planter. En vigtig sidegevinst for dette er, at når vi bliver bevidste om hvad der er tilstede, så bliver vi også mere beviste om at passe på det der er. På taglandbruget ØsterGRO arbejder de også med lokale fødevarer men i stedet for at sanke i byen, dyrker de det hele på taget af stort bilauktionshus på Østerbro. På ØsterGRO er en stor del af deres motivation ligeledes, at vi igen bliver bevidste om, hvordan vores fødevarer kommer til verden, og at de gør det på en bæredygtig måde. The Real Food Challenge, som Hopps talte om, går ud på, at universitetets kantine kan byde på mad, der er sund, bæredygtig og lokalt fremstillet, i stedet for det industrielt fremstillede junk food der tidligere var på menuen. Det er de studerende der har Kristoffer Melson og Mikkel-Lau Mikkelsen (t.v.) fra Byhøst og Kristian Skaarup (t.h.) fra ØsterGRO var sammen med Sara Hopps med til give inspiration til projekter med den spiselige by. Foto: Flora Tosti. 7

8 været drivkraften i projektet både administrativt og praktisk. Denne udfordring som Sara Hoops var med til at tage op på Hendes universitet i Massachusetts, står som stor inspirations hvad man i samme stil kan gøre herhjemme. Det handler blot om at der er en eller flere der tager initiativet op, og bruger af de erfaringer der allerede er MAJOBO MAJOBO er en forkortelse af mad og jord hvor du bor, og er en national netværksorganisation. De arbejder for at Helene Gallis fortæller om urban farming i Oslo. Foto: Flora Tosti. sprede idéer, information, viden og entusiasme for Urban farming og økologisk lokalproduceret mad. Daglig leder af MAJOBO Helene Gallis præsenterede en række af de pilotprojekter som MAJOBO har arbejdet med i Oslo. Hun fortalte om historierne bag projekterne, organisationens strategier samt erfaringer fra samarbejde med stat og kommuner, med henblik på at skabe urbane landbrug og dyrke økologisk. En vigtigt pointe for deres arbejde er at skabe fokus på, at arbejdet med at urban farming er mere end blot en trend, som hun selv udtrykte det i oplægget this a game changer, it is not just fucking nice Bylandbrug i Hong Kong - Design, social innovation, og dyrkning af fødevarer Thomas Chung, lektor ved Skolen for Arkitektur, på det kinesiske universitet i Hong Kong, holdt et meget rigt illustreret oplæg om urban farming i Hong Kong. I den tætbeboede metropol, har en bred vifte af urbane landbrugsinitiativer de seneste år sat sine rødder, i mange forskellige typer af områder. Som i andre storbyer verden over, bliver denne trend, med dyrkning af spiselige planter i bebyggede områder, ofte startet som en mindre lokal aktivitet på ledige byarealer eller i forladte byrum, snarere end som et landbrug på industriel skala. Disse første initiativer spænder fra økologiske- og fritidslandsbrug i de perifere byområder, til kunstnerdrevet agro-aktivisme, til nye virksomheders tagplatforme, til omdannede industribygninger, til intensiv hi-tech fødevareproduktion, og til dyrkning som fællesskabs givende rum i nærmiljøer. 8

9 En godt fyldt sal lyttede med da lektor Thomas Chung fra Hong Kong fortalte om de mange byhaver og taghaver der findes i Hong Kong. Foto: Flora Tosti. 1.3 Workshops Retningslinjer for byhaver i Københavns Kommune Workshoppen blev faciliteret af flere af Københavns Kommunes medarbejdere der i deres arbejde håndterer emner der er relateret til byhaverne i kommunen. I workshoppen deltog en række fagspecialister fra forvaltningen, som workshopdeltagerne havde mulighed for at idéudveksle med i løbet af workshoppen. På den måde fik workshopdeltagerne et indblik i byhaverne set fra den kommunale verden. Ved workshoppen lagde Rikke Hedegaard Christensen ud med at fortælle om Københavns Kommunes visioner for byhaver og bylandbrug. En af disse væsentlige visioner er at 90% af alle københavnere skal kunne gå til et rekreativt område inden for 15 minutter. De grønne områder i byen har en større værdi end blot den rekreative del, og Københavns Kommune har listet 10 gode grunde, til hvad de ser de rekreative arealer bidrager med til byen, dette er: ejendomsværdi, klimatilpasning, temperatur, luftforurening, sociale, fysisk aktivitet, mental velbefindende, forbindende. Byhaver falder ind under Københavns grønne strategier, som et socialt initiativ der giver biologisk mangfoldighed, naturforståelse, sociale fælleskaber og bidrager med lokal 9

10 fødevareproduktion. Københavns Kommune har på nuværende tidpunkt ikke én samlet strategi for et grønnere København, men dette er der dog en plan om, at der skal udføres. Sara Katz præsenterede nogle af de retningslinjer der er for byhaver i Købehavns Kommune, og fortalte om hvilke faser der i et samarbejde med Københavns Kommune, hvis man vil starte en byhave op: 1. Find et areal. 2. Forventningsafstemning mellem de involverede. 3. Afklaring og tilladelser til brug af arealet, her er det blandt andet vigtigt at se på om der ligger en fredning for området. 4. Driftssamarbejder mellem parter. 5. Kontrakt for brug af arealet. 6. Kolonihavelejeloven, 5 kr. pr. m Anlæg. 8. Løbende kommunikation med Københavns Kommune (p.t. Sarah Katz). På området for vand og sekundavand blev der talt om de udfordringer brugerne af byhaver har med at skaffe nok vand, da løsninger på denne udfordring ofte er dyre. Et forslag fra kommunen lød på at se på kreative løsninger som at lave bassiner på stedet evt. med pallerammer og presenninger. En anden væsentlig udfordring i forhold Rikke Hedegaard Christensen fortæller om Københavns Kommunes visioner for byhaver og bylandbrug. Foto: Flora Tosti. til vand, er at skaffe vand, der er rent nok, til at bruge til vanding af afgrøder. Med denne udfordring blev deltagerne opfordret til at kontakte Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning, så kan de være behjælpelige med at lave en plan for hvordan man kan løse dette. En anden betydende udfordring for personer der vil engagere sig i byhaver, er udfordringen med at finde egnede arealer. Ved denne udfordring er det p.t. Sara Katz der er indgangen hvis man skal have fat i kommunen, Sarah har mulighed for at tale med andre afdelinger i kommunen hvis dette er nødvendigt. En mulighed for nye arealer til byhaver der er på vej til at komme i spil er kirkegårde, da Københavns Kommune i øjeblikket er i gang med overvejelser om hvordan det kan blive muligt. Mange af de borgere, der har et ønske om at lave 10

11 byhave, udtrykker et stort ønske om at få udpeget områder i Kommunen, hvor det er muligt at starte byhaver op. Dette ønske blev der opfordret til at Københavns Kommune tager op, med henblik på at få udpeget områder. Kompost var yderligere et emne Kommunens repræsentanter satte særlig fokus på ved workshoppen. Der blev lagt vægt på at det stadig ikke er tilladt at transportere kompost på tværs af matrikelgrænser. Det blev også nævnt, at der er forskel på reglerne for kompostering i byhaver der er på offentlig grund og i byhaver der er på privat grund. På offentlig grund må man kun kompostere haveaffald, hvorimod det på egen grund også er tilladt kompostere sit husholdningsaffald. I både offentlige og private haver er det tilladt at bruge kompost fra kommunens genbrugsstationer. Dette kompost er muligt at hente på borgervængets genbrugsstation på Østerbro hele året rundt, hvorimod andre genbrugsstationer kun uddeler kompost lejlighedsvis. Der blev også nævnt at nogle planter egner sig godt til kompostering, her blev blandt andet kulsukker nævnt, særligt russisk kulsukker, da denne plante egner sig meget godt til dette formål. En anden nyttig måde at skaffe sig kompost på, er ved at holde høns i haven, her skal man dog være opmærksom på, at der kan være rotteproblemer forbundet med hønsehold. Der blev diskuteret om udfordringer for udvikling af byhaver i København. Foto: Flora Tosti. Fra deltagerne kom der et forslag om en låne og vidensbørs hos Københavns Kommune, hvor man kan låne materialer og fordele dem mellem brugerne. Som en væsentlig del af den debat der var på workshoppen blev der talt om hvordan man kan skabe en større opbakning til byhave arbejdet. Fra Københavns Kommunes side blev det gjort klart, at det er et arbejde der kræver politisk handling. Der er derfor behov for, at der kommer et pres fra byhaverne, der kan skabe politisk opbakning til handling på området. Med Baggrund i mange af de emner og udfordringer der er i forbindelse med at opstarte en byhave, arbejder Københavns Kommunes Byhavenetværk på af udforme en pixibog, der skal fungere som en guide til hvordan man kan lave byhaver i Københavns Kommune. De fagpersoner der deltog i workshoppen vil bl.a. blive inddraget undervejs i udarbejdelsen. Guiden forventes færdig i foråret

12 1.3.2 Regenerative Communities Sara Hopps ledte på konferencen en workshop med udgangspunkt i hendes studier fra universitetet i Massachusetts, hvor hun har en kandidatgrad i Regenerative Community Engagement. Sara Hopps præsenterede en række innovative løsninger til, hvordan man kan opbygge sunde nærmiljøer. Deltagerne havde mulighed for at lære specifikke værktøjer til at identificere og løse problematikkerne i deres respektive nærmiljøer. Disse værktøjer er blandt andet at udvikle og klargøre din personlige fortælling, identificering af interessenter, og udfærdigelse af forskelligartede og effektive arbejdsgrupper. Eksempler fra Sara Hopps egne erfaringer blev delt under hendes oplæg, herunder UMass Amherst s Permaculture Initiative, Sustainable Dining Services og The Real Food Challenge. Sara Hopps ved workshoppen fredag eftermiddag. Foto: Flora Tosti Kompost i byen - Hvordan komposterer jeg nemt i en etage-ejendom og baggård i byen? Der transporteres tonsvis af køkkenaffald til forbrændingen og tonsvis af haveaffald til energikrævende komposteringsprocesser. Hvordan kan vi få dette guld i jorden i egen baggård? På workshoppen viste Marianne Mark, hvordan man nemt kan kompostere både køkkenaffald og haveaffald i byen. Workshoppen startede med et oplæg og en dialog om emnet, og dernæst var det helt praktisk, der blev vist strukturmateriale, kompost-orm, køkkenkomposterings metoder. På workshoppen blev der givet helt konkrete og praktiske råd til hvad man kan gøre hvis man vil starte op med fælleskompostering i sin baggård. Det kræver ikke meget at gå i gang, med en lukket humus kompost. Det er simplet og nemt, hvis man blot bruger grønt køkkenaffald og orm, komposten skal blot justeres lidt med haveaffald og/eller struktur materiale. Har man blot en altan, er det muligt at kompostere på egen altanen ved simpel brug af to opbevaringsbokse med låg, det fylder ikke meget og kan hvis der er plads godt placeres evt. under køkkenvasken. En måde at kompostere på er med kompostorme (Ormekompostering), denne type kompostering kræver at komposten holdes således, at ormene bliver ved med at have mad til rådighed. Komposteringen skal foregå et sted hvor ormene har det mørkt, og hvor der er fugtigt., 12

13 Det er derfor vigtigt at kompostbeholderen er placeret i skygge således at fugtigheden bevares. Om vinteren vil ormene gå i dvale, og trække sig ind i kernen af beholderen for at holde varmen. Ved kompostering af haveaffald er varmekompostering en mulighed, her er en isoleret kasse på 1 m 2 optimal. Det anbefales at man kun komposterer haveaffald i varmekomposten i byen, da man ellers kan være i risiko for at tiltrække rotter. Som materiale i beholderen kan man starte med et lag af let komposterbart materiale (blade, græs o.s.v). Derefter lag med grovere affald, såsom grene klippet i mindre stykker. Alt haveaffald kan bruges på stedet, hvad enten det er hækafklip der bruges som kvashegn, eller som jorddække i bedene for at bibeholde eller forbedre jordkvaliteten. Græsplæneafklip kan ligeledes bruges som 1 cm. jorddækkende lag i bede. En sidste måde, der blev nævnt til at lave kompost på, kan være at lave brændenælde gødning. Brændenældegødning lavet af toppe fra brændenælder der har stået i vand, giver en gødning der er rig på kvælstof. En overordnet konklusion fra workshoppens emner lød på, at man bare skal komme i gang med at kompostere, hvis man gerne vil. Skulle der opstå problemer undervejs i processen så er det noget der kan klares alligevel. Marianne mark inspirerer til hvordan man let kan komme i gang med at kompostere sit have- og husholdningsaffald. Foto: Flora Tosti. 13

14 1.3.4 Byg din egen mobile byhave, ved TagTomat TagTomat gav, med en do it yourself workshop, brugbar og praktisk information om hvordan man på enkel vis kan komme i gang med at lave sin egen lille byhave, selvom man ikke har meget plads. Der var introduktion til hvordan man for eksempel kan bygge en mobil have med en murbalje og genbrugsmaterialer. Efter introduktionen var det deltagernes tur til at bygge deres egen smarte kapillær-plantekasse. Deltagerne kunne derefter tage hjem med plantekassen, som fungerede som et start kit at starte sin egen lille byhave op, det eneste der manglede var blot at tilføres jord, frø og vand. Denne workshop blev gjort mulig med støtte fra Friluftsrådet. Mads Boserup Lauritsen fra TagTomat viser hvordan man let kan lave sine egen mobile have til at stille i sin gård, på sin altan eller andre steder i byen. Efter Mads havde vist hvordan man gjorde, var det deltagerne selv der fik fingrene i arbejdet. Foto: Flora Tosti. 14

15 2 Byhaver og bylandbrug Emnet byhaver og bylandbrug er et meget bredt felt. Byhaverne handler for mange om det fælleskab, der opstår når man dyrker i fællesskab med andre. For andre handler det også at de skal kunne dyrke fødevarer i byen, i en skala der gør det økonomisk rentabelt. Men fælles for næsten alle er at det handler om, at få natur, naturforståelsen og oplysning om vores fødevarer tilbage til byboerne. Disse emner blev det sat fokus på under sporet byhaver og bylandbrug, hvor der var både oplæg, workshop og ture ud til steder i den spiselige del af København. 2.1 Oplæg Taglandbruget DakAkker For at give inspiration til igangsætning af bylandbrug og taghaver gav Wouter Bauman et indblik i en række af de aktiviteter der foregår hos DakAkker. DakAkker er det første og største taglandbrug i Europa, det er et bylandbrug placeret på taget af en syvetages bygning i Rotterdam, Holland. I sit oplæg kom Wouter Bauman ind på arbejdet med marketing, samarbejdet med frivillige, vedligeholdelsen, dyrkning og afsætning af forskellige afgrøder på taget samt pasning af bistader. Praktiske udfordringer En af de store udfordringer taglandbrug står over for er den vægt man påfører taget ved etableringen af tagbruget. På DakAkker har de løst denne udfordring ved at tænke letvægtsmaterialer ind alle steder. Kantkonstruktionen er af denne grund udført i flamingo, der er udformet som højbede. Der er også tænkt i letvægtsmaterialer ved valg af vækstmedie, der benyttes på taget en blanding af grus, leca og organisk materiale. Produktion Valg af afgrøder i et by- og taglandbrug er væsentlige, da der bl.a. er et lille areal til rådighed for produktion. Erfaringerne fra DakAkker er at afgrøderne bør være højværdiafgrøder, eller produkter der med en relativt lille input tilføres en merværdi. Eksempler på afgrøder og produkter der produceres på DakAkker er salater, krydderurter, græskar, og squash. Fra egne bistader produceres der også honning på taget, honningen er et produkt som DakAkker har erfaret giver en god profit. En anden særlig afgrøde de har succes med på DakAkker er spiselige blomster. Produktionen på DakAkker er relativ lille og foregår uden brug af pesticider. Det er derfor vigtigt at imødekomme og undgå problemer med skadegørere. Der foretages derfor nøje valg af 15

16 afgrøder der kan supplere hinanden i produktion. Afgrøde rotation er derfor ligeledes en vigtig faktor. I tørre perioder kan der være behov for vanding på taget, særligt har det en betydning, at der er et relativt lille vandreservoir til rådighed for planterne, da blandt andet vækstmediet er begrænset. For at få den mest effektive vandudnyttelse ved vanding, styres vanding således, at der kun vandes i nattetimerne eller helt tidligt på morgenen, for på den måde at minimere tab til direkte fordampning. Af miljøhensyn holdes vandingen holdes dog altid på et minimum. Afsætning og Økonomi Afsætningen af produkterne fra DakAkker foregår på flere måder. Honning, grøntsager og lignende sælges både direkte fra taget, men der er også salg ved lokale madmarkeder i byen. De spiselige blomster er en specialafgrøde, som et lokalt landbrug kan tilbyde i modsætning til supermarkeder og lignende. Det særlige skyldes at holdbarheden for de spiselige blomster er kort, blomsterne skal derfor afsættes umiddelbart efter at de er høstet. På DakAkker de har løst dette ved at indgå aftaler med lokale restauranter og catering firmaer der ligger i gå afstand til tagbruget. På den måde sikrer de sig købere til blomsterne, der er i stand til at aftage når blomsterne kan høstes. Wouter Baumann fortæller på inspirerende vis om hvordan de driver taglandbrug i Rotterdam. Foto: Flora Tosti. 16

17 Ud over salg af grøntsager, byder DakAkker også på mad hvori taglandbrugets egne produkter indgår i tilberedningen. Maden sælges via en Café, der er placeret i den bygning hvorpå DakAkker er placeret. Foruden afsætning af taglandbrugets produkter har de alternative indtægter. Disse stammer fra rundvisninger på taget, samt udlejning af pavilloner til bryllupper, fester eller andre arrangementer. Desuden bliver der som en vigtigt del af aktiviteterne på taget afholdt skolehave for nærliggende skoler. Frivillige brugere Dyrkningen og pasningen af taget foretages af ansatte fra Rotterdam Mijocentrum samt en brugergruppe bestående af 2 frivillige. DakAkker oplever interesse fra flere borgere der ønsker at være frivillige, dette er mere end stedet kan håndtere, og der er derfor oprettet en venteliste. 2.2 Workshops: Har bybønder dårlig smag? De entusiastiske personerne der står bag TagTomat satte med workshoppen Har bybønder dårlig smag? gang i en snak om de udfordringer, man står med, når man vil dyrke i det fælles byrum. Mange går en svær balancegang mellem det at sætte fokus på de æstetiske og de praktiske løsninger med at genbruge forhåndenværende materialer, når de skal dyrke grønt. Som initiativtager Mads Boserup Lauritsen, skrev i sit oplæg til workshoppen, har mange oplevet, at når der dyrkes i genbrugsmaterialer som eksempelvis mayonnaisespande og murerbaljer, er der ofte en nabo eller to der rynker på næsen og siger De er da godt nok grimme de der spande. Som oplæg til workshoppen stillede Mads Derfor spørgsmålene Har vi som moderne byboere mistet fokus på det skønne i det grønne, og tænker vi mere på æstetik og nordisk designede altankasser til 500 kr. pr. stk.? og glemmer vi at se den biodiversitet der blomstrer ud af genbrugsmaterialernes spraglede udtryk?. Løsninger med genbrugsmaterialer På selve workshoppen blev der vist og snakket om enkle lette løsninger, til hvordan man kan dyrke og bevare sine krydderurter og lignende med de materialer, man som byboer, har for hånden af restmaterialer. Derefter blev det muligt at få fingrene i det praktiske ved selv at lave potter, ud af et genbrugeligt materiale som mange ofte har ved hånden, nemlig en plastikflaske og en karklud. 17

18 Som en afslutning på nogle af de snakke der var i forbindelse med workshoppen, pointerede TagTomat at de ting man får ud af disse lettilgængelige materialer måske er grimme for nogle, men smag er forskellig, og vi bør lære at se det smukke i det grimme. Fælleskab En vigtig pointe Fra Mads Boserup Lauritsen var at vigtigheden i arbejdet med de grønne projekter rundt om i byen, ikke er de tomater og krydderurter man kan høste, på det begrænsede areal der er til Mads Boserup Lauritsen tog hul på en diskussion om hvorvidt vi behøver at plante i dyre og nye materialer når vi dyrker i det offentlige rum. Foto: Flora Tosti. rådighed. Værdien ligger derimod i de grønne fælleskaber der opstår, når vi kommer ud af vores huse eller lejligheder og går i gang med at dyrke vores nabolag. Ønsker man selv at gå i gang med grønne projekter og fælleskaber der involverer frivilligt engagerede, er det vigtigt at huske på at man ikke skal gøre sig selv alt for afhængig af frivillige kræfter, da man ikke altid kan sikre sig at frivillige er mødestabile kræfter. Del din viden Mads Boserup Lauritsen brugte tid på at sætte fokus på at det ikke er raketvidenskab de forsøger at udbrede, det er enkle løsninger til at få det grønne ind i hverdagen. Der blev derfor opfordret til at vi alle deler ud af vores viden, så løsningerne er tilgængelige som open source løsninger, til personer der vil det grønne Fællesskab om lokale fødevarer Ved en Workshop faciliteret af frivillige fra Københavns fødevarefælleskab blev der sat fokus på hvordan de i Københavns Fødevarefælleskab tilbyder økologiske, lokalt producerede fødevarer i et sæsonbaseret udbud. Københavns Fødevarefællesskab er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening, der startede med 1 person i 2007, og i dag er der 3000 medlemmer. Fødevarefælleskaber er organiseret i teams lokalt i hver af de 11 afdelinger der er i København. En af de specielle ting ved fødevarefællesskabet er at kunderne både medlemmer, medarbejdere og medejere. 18

19 I Københavns fødevarefælleskab er det ikke kun fødevarerne der vigtige, det er i høj grad også fælleskabet der vigtigt. Med workshoppen blev der derfor sat fokus på hvordan man kan fremme lokalt engegement. Dette skete gennem oplæg, samtale og dialog, hvor der blev set på hvordan man kan skabe levedygtige arbejdende fællesskaber, der er med til at samle folk om lokale fødevarer. En af de ting der blev sat fokus på ved workshoppen var, hvordan man arbejder i et frivilligt fælleskab, som Københavns fødevarefælleskabet er. Der blev derfor nævnt følgende 10 tommelfingerregler: 1. Vi gør det af lyst 2. Vi tænker positivt 3. Vi bygger jumbojetten, mens vi flyver 4. Vi er i en konstant acceptabel fejltilstand 5. Vi er alle ledere 6. Vi hjælper hinanden med at lede 7. Vi er fælles om det her 8. Vi prøver ikke at gøre det sværere end det er 9. Vi mener at tillid er bedre end kontrol 10. Vi tager hensyn til hinanden Budskabet om fælleskaber samt de 10 tommelfingerregler er alle emner, der kan bruges på mange andre områder når man arbejder med den spiselige by. Esther Juel Jepsen og Katrine Pram Nielsen fortæller om fælleskaber og lokalt producerede fødevarer. Foto: Flora Tosti. 2.3 Ekskursioner ØsterGRO og Fortovshaven på Bryggervangen Dette forår blev der på toppen af et gammelt bil-auktionshus på Æbleøgade, etableret et 600 m 2 stort bylandbrug der er har fået navnet ØsterGRO. På konferencen fik cirka 30 af konferencens deltagere mulighed for at komme op på taget og høre om arbejdet med at starte og drive et bylandbrug i København. Der blev vist og fortalt hvordan der dyrkes grøntsager, passes bier og høns på toppen af København. Ekskursionen var med til at give et indblik i hvordan opstarten af tagfarmen har været, samt nogle af de udfordringer der har været med praktikaliteter. 19

20 Afsætning og Økonomi på taget Afsætningen af produkterne fra ØsterGRO adskiller sig fra DakAkker i Rotterdam, da ØsterGRO fungerer som en forening med 16 medlemmer. Som medlem af foreningen kan man en gang om ugen hente en pose med grøntsager dyrket på tagfarmen. ØsterGRO er nystartet sted og er stadig i gang med at udvikle idéerne for hvordan stedet skal fungere. En af de planer der er i støbe skeen er blandt andet at starte samarbejde op med peri-urbane landmænd. Med et sådan samarbejde vil man kunne tilbyde et mere sammenhængende produkt til forventede kommende aftagere. Som en del af aktiviteterne på ØsterGRO, arrangerer de workshops, middage og andre arrangementer. Disse aktiviteter skal være med til forbinde byboere til deres fødevarer og genfinde viden om hvordan vi producerer vores fødevarer, samtidig er aktiviteterne med til at støtte op om Tagfarmens økonomi. Ved ekskursionen fortæller initiativetagerne til ØsterGRO, blandt andet om processen med at etablere tagfarme. Foto Inge Langekilde 20

21 Fortovshaven på Bryggervangen Efter en tur på ØsterGRO slog deltagerne turen forbi Fortovshaven på Bryggervangen 12 på Østerbro. TagTomat stod i 2013 bag opførelsen af haven sammen med beboerne og klimakvarter.dk. Fortovshaven består af 30 stk liters tanke, der fungerer som kapillærplantekasser. Yderligere er der til husets tagrende tilkoblet 2 stk liters tanke til Fortovshaven set oppefra. Foto: Mads Boserup Lauritsen, juli regnvandsopsamling, disse kan selv forsyne kapilærkasserne med overskydende regnvand. Haven står som en god inspiration til hvordan man kan koble løsninger til klimatilpasning med den spiselige (eller blomstrende by) Cykeltur til byhaver på Amager I en anden del af København var det muligt at få luftet sin cykel og tage med på cykeltur rundt til 3 af Amagers byhaver. Turen blev guided af Lise Christensen fra Miljøpunkt Amager. Det første stop var byhaven Majporten, denne byhave er et resultatet af et samarbejde mellem Københavns Kommune og en lokal initiativgruppe, der ønskede at benytte det grønne område ved Majporten. Turen gik derefter videre til den gamle bondegård i Urbanplanten. Her var det muligt at opleve geder, grise, høns og byhaver i det flotte læringscenter for bylandbrug for hele familien. Sidste stop på turen var ved Metrohaverne. Disse haver er anlagt under metroen i Ørestad City. Haverne er et bevis på, at du kan dyrke snart sagt alle vegne, det er kun fantasien de sætter grænser Permakultur planter i Byhaven 2200 Den sidste tur det var muligt at følge på sporet om byhaver og bylandbrug, var en workshop placeret i byhaven Denne spændende have er placeret midt i det travle Nørrebro i Nørrebroparken. Haven er drevet af frivillige, som blandt andet arbejder med permakultur i haven. 21

22 På ekskursionen var det muligt at se nærmere på planter fra byhaven med udgangspunkt i principperne for permakultur. Der blev også snakket om hvilken funktion de forskellige planter har i haven, og der blev givet en introduktion til forskellige teknikker til hvordan man kan kende planterne fra hinande. Lise Nygaard Christensen fra Miljøpunkt Amager (øverst t.h) guidede deltagerne rundt til udvalgt byhaver på Amager. Ved Urbanplanten fortalte Pernille Mahon (øverst t.v.) om stedets mange aktiviteter. Foto: Flora Tosti. 22

23 3 Byhaver som social sammenhængskraft Arbejdet i en byhave kan mere en bare at forsyne brugerne med grøntsager. Byhaverne kan også bruges til at danne fælleskaber, og til inklusion og integration af udsatte borgere. Arbejdet med haverne har vist sig nyttige til blandt andet at tage ejerskab og ansvar for lokalområdet og at styrke tolerancen mellem grupperinger. Derudover er der mange, der har et ønske om lave virksomhed ud af dette spændfelt mellem urban natur og at støtte udsatte grupper. For at give inspirationen til dette alsidige arbejde, blev der sat fokus på emnet under sporet Byhaver som social sammenhængskraft. 3.1 Oplæg Byhaver som strategisk redskab for områdefornyelse Sia Boesen, der til daglig arbejder med byfornyelse i København, holdt et indledende oplæg, om hvordan byhaver bruges som strategisk redskab for områdefornyelse i Københavns Kommune. Her kom hun blandt andet ind på, hvordan byhaver og deltagelse i grønne aktiviteter bruges i byfornyelsen i Københavns Kommune, som et redskab til at skabe social sammenhæng og kendskab til andre Putting Down Roots Putting Down Roots er et projekt, der involverer nuværende eller tidligere hjemløse, som arbejder med at vedligeholdelse af de grønne rum, parker og pladser i London. Putting Down Roots er startet af organisationen St. Mungos Broadway, der arbejder for at hjælpe hjemløse med at komme ud af de problemer, der ligger til grund for deres situation. Med oplægget var det planlagt, at Jeff Morgan skulle komme nærmere ind på hvordan arbejdet med haver kan hjælpe brugerne til at genopbygge deres liv, få selvværd og hvordan det kan være med til at give dem en følelse af at have en plads i samfundet. Grundet personlige årsager forløb oplægget dog ikke som planlagt Harvesting Happiness Hvorfor er nogle mennesker lykkeligere end andre? Hvad er forbindelsen mellem en følelse af fællesskab og en tilfredshed med livet? Og hvordan kan vi måle lykke? Dette var nogle af de spørgsmål Meik Wiking gav nogle af svarene på med oplægget Harvesting Happiness. Meik Wiking er direktør for Lykkeinstituttet - en uafhængig tænketank, der undersøger, hvad det er som skaber kvalitet i vores liv, og hvorfor nogle samfund er mere lykkelige end andre. 23

24 Med baggrund i nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet af Lykkeinstituttet, gav Meik Wiking nogle bud på hvordan byhaver kan føre til livskvalitet. Grundlaget for disse bud er undersøgeler der omhandler hvornår mennesker føler glæde. I undersøgelserne blev der fundet sammenhæng mellem hvor glad du er og blandt andet: Hvor tilfreds du er med dine sociale relationer. Om du har følt dig alene i den forgange uge. At de fleste mennesker kan blive stolet på. Hvor mange mennesker du kan diskutere personlige og intime emner med. Hvor ofte du kan mødes socialt med venner, familie og kolleger. Føler at mennesker i lokalområdet hjælper hinanden Disse sammenhænge, er faktorer der kan have betydning for hvorfor arbejdet med byhaver ofte fører til, at de engagerede personer føler en stor glæde ved dette arbejde. En sidste faktor med relevans for byhavearbejdet er, at man gennem undersøgeler har fundet ud af, at personer, der føler at de er en del af deres lokalsamfund, melder om en højere grad af glæde. 3.2 Workshops Social inklusion i Byhaven på Sundholm Emil Strøh der arbejder i Byhaven på Sundholm, fortalte på workshoppen om hans arbejde med at være bindeled mellem de mange forskellige brugerne i haven. Brugerne af haven og består af blandt andet hjemløse (Sundholms brugere), foreningen Byhaven, en nabogruppe bestående af socialt udsatte og forbipasserende. Derudover kom han nærmere ind på hvordan haven fungerer som en rum for møder mellem forskellige borgere, samt hvilken betydning haven har for brugerne. Efter oplægget af Emil Strøh, arbejdede deltagerne ved workshoppen med at sætte ord på nogle af de fordele og ulemper, der er ved byhave arbejde med social inklusion. En af de fordele der blev lagt vægt på var ejerskab, da haverne kan være med til at styrke brugernes ejerskab og engegement til lokalområdet. En anden fordel er sociale relationer, da haverne er med til at samle folk på tværs af kultur, alder, køn m.m., og så kan haven fungere som en platform for ligestillede møder, med uforpligtende samvær. Haverne giver også nogle hands-on oplevelser der er med til at skabe kompetencer og stolthed, der ikke baserer sig på det sproglige og intellektuelle. Der er dog også nogle udfordringer og barrierer i forhold til haver med social inklusion. En af udfordringerne er i forhold til kontinuitet i haverne, en af grundene her til er, at arbejdet er sæsonbetonet, og dette betyder let, at der er nye initiativer hvert år. Det kan også være en udfordring at projekterne er afhængige af frivillige og ildsjæle, da dette kan give problemer med manglende kontinuitet, hvis lysten og engagementet forsvinder hos disse kræfter. Ved nogle 24

25 Der blev arbejdet på at sætte ord på de fordele og ulemper, der er ved byhave arbejde med social inklusion. Foto: Flora Tosti. projekter kan der opstå en udfordring i form af manglende faglig viden, der gør at brugerne kan få en følelse af fiasko. Haverne står også ofte overfor økonomiske og driftsproblematiske udfordringer, hvor det kan være svært at finde penge til vedvarende driftsmidler til haverne, da der ofte tildeles penge til opstartsfasen og til materialerne Show me the honey Ved Workshoppen Show me the honey fortalte stifter af Bybi, Oliver Maxwell, historien om projektet og kom nærmere ind på hvordan honningbierne og andre insekter kan få byen til at summe af liv på mere end én måde. Bybi producerer, med hjælp fra hjemløse, asylansøgere og langtidsledige, honning på københavnske tage. De hjemløse med flere indgår i både salg, pakning og produktion af honning. I år nåede den produktion op på næsten 8 ton, produktionen er derfor steget markant, siden der det første år blev høstet ca. 800 kg honning. En interessant ting ved den byhonningen der produceres er, at hver eneste bydel har sin egen smag, når den bliver omdannet til honning af de mange bybier. Forskelligheden er også tydelig når man ser de mange honningers farveforskellighed. Økonomi Bybi er en honning industri, der består af en kombination af industri, natur, socialt ansvar, kulturel udveksling, læring og generationer. Det blev ved workshoppen pointeret at industri er et vigtigt element, da arbejdet skal være økonomisk rentabelt for at løbe rundt. Ved workshoppen blev det nævnt at en af Bybis udfordringer er, at det kan være svært at tjene penge på honning produceret i Nordeuropa. De producerer derfor også produkter, der tilfører honningen ekstra værdi. Eksempler på added-value produkter Bybi har haft succes med er f.eks. øl, slik, is og gavepakker med deres mange forskellige honningprodukter. 25

26 En anbefaling fra Oliver Maxwell, ved workshoppen, lød på at hvis man har planer om at arbejde med fødevareproduktion i byen, som eksempelvis bylandbrug, er det vigtigt at arbejdet gøres økonomisk rentabelt. Det blev derfor anbefalet at man arbejder med high-value produkter som for eksempel blomster. Læring Hos Bybi arbejder de også succes med at involvere skolebørn i produktionen af egen honning. Ud over honningproduktion bruger Bybi bierne til at fortælle om byens natur, da de har oplevet af arbejdet med bierne gør børnene opmærksomme på den natur de færdes i byen. Derudover giver mødet mellem skolebørn og personer med en socialt udfordret baggrund nogle anderledes, spændende og lærerige oplevelser for både børn og voksne. 3.3 Ekskursioner Lersøgrøftens Integrationsbyhaver og Byhaven på Sundholm Ved denne ekskursion var det muligt at besøge to steder i København, hvor byhaverne bruges som et led i en social indsats i området. Det første stop på turen var Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, stedet er et socialt og grønt omstillingsprojekt der oprindeligt blev taget initiativ til af Københavns Kommune i forbindelse med Kvarterløft Haraldsgade. Siden har Integrationsbyhaverne etableret sig som forening med egen bestyrelse. På ekskursionen fortalte Asmund Bertelsen om muligheder og udfordringer i nye havefællesskaber. Der blev blandt andet snakket om sammenhængen mellem kulturel mangfoldighed, ny viden og biodiversitet samt selve indretningen af integrationshaverne. Det andet stop på turen var Byhaven på Sundholm. Her var det muligt at du se og høre om projektet, der drives af lokale beboere samt Aktivitetscenteret på Sundholm. I byhaven på Sundholm har de ønsket er at skabe en oase, hvor alle uanset baggrund kan komme og dyrke grøntsager i fællesskab. Ud over højbede er der etableret drivhuse, ildsted og de hjemløse tager sig af byhavens kaniner og høns Urbanplanten Jann Kuusisaari stod for en rundvisning ved Urbanplanten og fortalte om det projekt der har været i gang på stedet. Urbanplanten er et gratis, miljøvenligt og bemandet læringscenter for bylandbrug for hele familien. Urbanplanten er placeret på- og udviklet i samarbejde med Bondegården og Byggelegepladsen, der er to kommunale bemandede legepladser. Det hele ligger placeret i Remiseparken i Urbanplanen. Det er både muligt at opleve grise, geder, heste, hestevogn, byggelegeplads, et drivhus, fælles højbede og meget mere. 26

27 På Urbanplanten var det blandt andet muligt at komme indenfor i drivhuset og se og smage nogle af de mange chiliplanter der gror derinde. Den nybyggede demokompost på bonderen blev også vist frem undervejs. I demokomposten vil det på sigt være muligt at se hvordan komposterings processen forløber over tid, og at se hvilke ting der hurtigt nedbrydes og hvilke ting der ikke bliver nedbrudt. De mange forskellige og veldyrkede højbede i Urbanplanten gav et synligt bevis på, at de små haver engagerer de lokale beboere i stedet. 27

28 4 Skolehaver Skolehaver kan være etableret på mange måder, og de kan bruges til et meget alsidigt og dynamisk læringsrum for alle aldersgrupper, og på tværs af disse grupper. Haverne giver mulighed for at sætte fokus på mere end blot det at lære at så og høste. De kan være med til at skabe miljøbevidsthed og ansvarsbevidsthed hos brugerne i haverne, hvad enten det er små børn eller unge mennesker. Skolehaverne, og deres mange muligheder, blev der sat fokus på ved dette spor på konferencen. Der var mulighed for at få inspirationen til det klassiske skolehavearbejde, men også mulighed for at høre om andre muligheder med skolehaver. 4.1 Oplæg Taghaven som uddannelsesplatform I Rotterdam ligger Taghaven DakAkker, den er placeret over 7. etage på taget af en bygning i centrum af Rotterdam. Taghaven DakAkker i Rotterdam bliver bl.a. brugt som en platform for uddannelse for både børn, lærer, forældre og beboere i nabolaget. Som beskrevet i afsnittet 2.1.1, fungerer stedet også som taglandbrug. Angelique Vandevenne præsenterede DakAkkers arbejde med skoleelever på det grønne tag. Hun fortalte om aktiviteterne og resultaterne af deres 1 år lange pilotprojekt, og hvordan de har udviklet deres uddannelsesprogram. På taget modtager de skoleklasser med børn i alderen 6-9 år. Eleverne kommer op på taget med deres lærere, og deltager i et 2-timers forløb hvor de skal dyrke grøntsager, undersøge/opdage og være kunstneriske. I dyrkningsdelen får børnene lov til at være med til både at kultivere og gøde jorden samt så og høste. Når børnene bliver sat til at udforske og undersøge biologien på taget, handeler det om at de blandt andet skal lære at kunne finde og genkende de planter der er på tagfarmen. I den kunstneriske del at forløbet bliver børnene sat til forskellige kreative opgaver, det kan for eksempel være at tegne eller male de planter de ser på taget, skrive digte med relation til det de Angelique Vandevenne (t.v.) fra Rotterdam fortalte om hvordan de holder skolehaver på taghaven DakAkker. To af deltagerne fik som børnene gør i undervisningen, fingrene i hvordan man let kan lave frøbomber. Foto: Hodan Osman 28

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by

Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Dyrk! Høst! Spis! Anbefalinger og resultater fra konferencen om den spiselige by Afholdt den 11. oktober 2013 Kolofon Afsender: Miljøpunkt Amager Redigeret af: Kirsten Østergaard Martensen Arrangementet

Læs mere

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013

BYBIERNES ÅR. Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 BYBIERNES ÅR 2013 Vinder af Den Socialøkonomiske Årspris 2013 Natur, produktion og samfund Bybi er en virksomhed, der tager udgangspunkt i bierne. Vi vil skabe en industri i Danmarks byer, der sætter gang

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG

AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG Med aktivitetsguiden for Nørrebro og Bispebjerg vil vi gerne inspirere institutioner i området til at bruge lokalområdet i det pædagogiske arbejde med råvarer, mad og

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN Af: Ditte Rasmussen Brøgger Urbane havepionerer indtager byrummet. Men hvorfor egentligt bruge kræfter på at dyrke grøntsager i byen? To grønne ildsjæle

Læs mere

Plant. selv i byen. dyrk dig sund

Plant. selv i byen. dyrk dig sund Plant selv i byen dyrk dig sund 2 Drømmen er en grønnere by Visionen med vores indsats er en grønnere og sundere by - en by, der kan klare klimaudfordringerne. Langt de fleste bor og arbejder i byen eller

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

NOTAT: Mulig støtte til socialøkonomiske pilotprojekter og partnerskaber i Roskilde Kommune

NOTAT: Mulig støtte til socialøkonomiske pilotprojekter og partnerskaber i Roskilde Kommune Sekretariat og Integration Sagsnr. Brevid. Ref. KRA Dir. tlf. 4631 7814 kimraben@roskilde.dk 22. december 2014 NOTAT: Mulig støtte til socialøkonomiske pilotprojekter og partnerskaber i Roskilde Kommune

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen.

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. MADBYEN I KØDBYEN Visionen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Velkommen. Sit, fru Kristof!

Velkommen. Sit, fru Kristof! * Velkommen Sit, fru Kristof! Velkomst David og Katrine Dagens Program Tid 13.30-14.30 Tema 14.30-15.00 Affald Præsentationsrunde Regnvand 15.00-15.30 Pause 15.30-16.00 Byhaver 16.00-16.30 Energiopgaver

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Nye veje til grønne løsninger. Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København

Nye veje til grønne løsninger. Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København Nye veje til grønne løsninger Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København Velkommen til Green Cities efterårskonference 2012 I år handler efterårskonferencen om at finde nye og bedre

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Skolehaven på Baunehøjskolen

Skolehaven på Baunehøjskolen FlakHaven Odenses første byhave hedder FlakHaven og har med en placering på rådhusets matrikel fået en central placering i byen. Her ligger den strategisk både i forhold til vejr og synlighed. Vendt mod

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

program tema 3 sharing

program tema 3 sharing // program tema 3 DEN BLÅ OG GRØNNE BY sharing copenhagen 2014 sharing copenhagen 2014 tema 3 2 24-7 se seneste program 24-7 Scan QR-koden med din smartphone eller tablet. Hold dig opdateret, tilmeld dig,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune FÆLLES LØSNINGER PÅ FÆLLES UDFORDRINGER I 2014 er København ( og Regionen) stedet, hvor hele Europa deler løsninger, løfter vidensniveauet

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed

STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed STRATEGI 2012-16 Strategi GHG 2012-16 * Værdier * Vision * Strategiske mål * Handleplan værdier Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Et miljø præget af høj faglighed med tilbud om udfordringer og udvikling.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

sharing copenhagen // mini- designmanual okt 2013

sharing copenhagen // mini- designmanual okt 2013 copenhagen // mini- designmanual okt 2013 copenhagen // logo 01 copenhagen Som afsender sammen med det officielle European Green Capital (EGC) logo og Københavns Kommunes logo. Alle logoer kan skaleres.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Inspiration til fundraising for hold

Inspiration til fundraising for hold Inspiration til fundraising for hold Et af formålene med Stafet For Livet er at indsamle midler til bekæmpelse af kræft her spiller I som hold en vigtig rolle. En meget stor del af indtægterne til Stafet

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015

Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015 Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til bestyrelsesmødet... 2 2. Siden sidst... 2 3. Valg af mødeleder og referent... 2 4. Godkendelse af dagsorden og referat af sidste

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere