Borgermøde 17. November 2015

Transkript

1 Borgermøde 17. November 2015 Kl til kl orientering fra Odder Kommune Herunder velkomst og præsentation af Jette Lorenzen, Niels Rosenberg og Ole Stounbjerg Kl til kl pause øl, vand og kaffe. Summe over spørgsmål. Kl til ca. kl spørgsmål til Odder Kommune Herefter afrunding og tak for i aften. Fremmødte fra Odder Kommune er Jette Lorenzen, Niels Rosenberg og Ole Stounbjerg Fremmødte fra lokalrådet er fuldtallig bestyrelse. Fremmødte fra lokalområdet er der 61. Journalister og fotografer fra medierne er også tilstede. I alt er 73 deltagere Klaus Juul Pedersen er aftenens ordstyrer. Referat fra aftenens møde kommer på lokalrådets hjemmeside og facebook. Bliver også ophængt i opslagstavlen på Ørting Handelsplads. Niels Rosenberg siger tak for det flotte fremmøde. Den gamle børnehave på Havrevænget er til salg, kommunen har fået et bud på 2,5 mill., det synes man fra kommunen er for lidt. Hov, Hundslund, Gylling og Saxild har allerede nu flygtninge boende. Det er frivillige der tager sig af at integrere flygtningene i lokalsamfundet. Niels opfordrer alle til at tage godt imod og hjælpe med integreringen. I aften skal vi høre om hvad vi, Odder Kommune gør for flygtninge. Jette Lorentzen, tager kampen op i aften med fodboldkampen, kridter banen op og fortæller: Det at få flygtninge til kommunen er bestemt en opgave, men at tale om flygtningeintegrering er ikke en opgave. Husk det er mennesker vi har at gøre med, og skulle jeg selv flytte til andet land, så vil jeg være ked af at være en opgave. Vi er jo nye borgere, tilflyttere, og det bedste er at støtte op om tilflyttere. Vi skal jo ikke gøre tingene for dem, vi skal støtte dem, være sammen med dem og guide dem. I Danmark har vi allerede gjort mange erfaringer med integrering af flygtninge. Det har ikke altid været med succes når det er store områder, store boligkvarterer hvor alle er samlet. Derfor er mindre områder en meget bedre måde at tage imod tilflytterne/flygtningene. Ole Stounbjerg mener dog der også er opgaver knyttet til det at integrere. Vi skal have fokus på arbejdsmuligheder, sprog og det selvstændige liv, som vi som mennesker har krav på. 10% af de flygtninge der kommer, har en egentlig uddannelse (set på landsplan) herudover har de fleste erhvervserfaring. Ref. fra borgermøde 17. november

2 Som vi alle ved så er det mændene som kommer i første omgang, der går så ca. ½ år fra ankomsten til Odder og så bliver det tid til familiesammenføring. Vi skal modtage 73 i vores kvote i Odder Kommune, og herudover kommer familierne så med løbende hen ad vejen tallet for I 2016 skal vi modtage 64 i vores kvote + familier løbende hen ad vejen. Reglerne for familiesammenføring bliver dog ændret, men det rammer ikke så meget de flygtninge som vi har nu. Når befolkningstallet er stigende i Odder så skyldes det helt sikkert også de mange nye flygtninge + familiesammenføringer som sker for tiden. Vi skal stille indkvartering til rådighed for den enkelte flygtning og dette er en midlertidig bolig. Kommunen skal tilbyde 1 permanent bolig, hvilket oftest sker efter familien er komme til landet. Den gamle børnehave vil blive lavet om til tre lejligheder tre familier med 4-6 børn. Det er en midlertidig bolig og familierne vil blive tilbudt permanent bolig senere hen. Det er et puslespil at få permanente boliger som er til at betale. Ydelsen til flygtninge er ændret sig og bliver mindre fremover. Det kan derfor forudses, at der kan bo familier midlertidigt i en længere periode i børnehaven. Økonomien er stram for de familier og derfor er der brug for støtte på mange områder. Stampmøllen i Odder er stedet hvor småbørnene starter i en sluseinstitution, det er kortvarigt, så snart man er klar kommer man videre ud i kommunens øvrige institutioner. Parkvejen Skole har modtageklasser og når børnene er sprogligt klar kommer de til normalklasser rundt omkring på kommunens skoler. De voksne skal også have dansk undervisning og dette foregår i Odder, Århus eller Horsens. Det er let og nemt at tage offentlig transport både fra Ørting og andre oplandsbyer. 349 voksne i Odder Kommune pr. 30. Oktober 2015: 100 fra Syrien 20 statsløse 19 fra Iran 12 fra Somalia 11 fra Iran 10 fra Vietnam 9 fra Afghanistan 7 fra Filipinerne 6 fra Thailand 104 fra vestlige lande 51 fra øvrige lande alle er aktive i kontaktforløb De flygtninge som kommer nu skal lære os at kende og ikke mindst Odder Kommune. Vi har som en kommune et godt ry og tager godt imod flygtningene. Ref. fra borgermøde 17. november

3 Kommunen har ikke hidtil tænkt over at flygtningene faktisk vil trives rigtig godt i lokalområderne. Det er nu prøvet af i Hou, Hundslund og Gylling hvor borgerne tog rigtig godt imod. Nu ser vi resultaterne, nemlig at de mænd som startede i Hov også bliver i lokalområdet når familierne så kommer til senere hen. Vi er klar over at en del flygtninge har traumaer med i rygsækken, men vi har ikke fået mange med voldsomme traumaer. De flygtninge vi har fået hidtil er ikke flygtninge hvor tørklæder og tro låser dem fast. Jette informerer at den gamle børnehave skal ændres, og istedet for at ændre, laver man ganske enkelt 3 lejligheder, søger byggetilladelser og det hele. Niels fortæller at vi i mange år har fået flygtninge om året til Odder By. Vi ser dem jo egentlig ikke så meget i bybilledet. Det skyldes givetvis at når manden fik familien til landet, så flyttede man ofte til Århus efter den 3 årige integrationsperiode, hvor man skal blive i Odder Kommune. Niels har forespurgt virksomheder i Odder om man har flygtninge ansat, svaret har ofte været, nej det har vi faktisk ikke rigtigt og vi ved faktisk ikke helt om hvordan vi skal tackle det. Vi skal selvfølgelig have vores flygtninge til at arbejde i lokalområder. Niels har et håb om at man i Ørting-Falling laver en gruppe som vil tage sig godt af flygtninge. Jette informerer også at tidspunktet for flygtninge i Ørting er 1. Maj 2016 Det praktiske arbejder starter i januar med klargøringen af de nye lejligheder. Er projektet påtvunget kommunen? Vi skal tage imod og det er byrådet som har truffet beslutningen om at bruge den gamle børnehave. Det koster dyrt i Odders kasse at indkvartere i bl.a. Åholm. Det er bestemt billigere at bruge ledige lokaler i Odder Kommune, og her var faktisk kun den gamle børnehave i Ørting og senere hen kommer der måske også ledige boliger i Vitapark. Vi kan blive nødt til at leje, lease pavilioner hvis ikke vi har plads nok. Det er dog også en dyr løsning, men en mulighed. Hvad med børnene i lokalområdet er det dermed også givet at børnene skal gå i de lokale institutioner? Alle børnene skal starte i modtagerklassen på Parkvejen Skole, herefter overgår de så til de kommunale skoler i oplandet. Det betyder vel så at børnene ikke bliver ordentlig integreret? Vi har ikke lovmæssigt ret til at betale for børn i friskolen. Så det er den eneste løsning for kommunen. Hvad koster den ombygning? Den koster kr. Ref. fra borgermøde 17. november

4 Hvad med køjesenge i stedet for en stor ombygning? Det er jo ikke luksusboliger vi laver, det bliver godt nok tre lejligheder med der er bl.a. fælles køkken. Det er ikke løsningen at stable/proppe mange folk ind i lokalerne bare for at spare. Knud Appel: Når flygningene kommer til Ørting, så er det lokalrådets klare holdning at vi skal tage godt imod og støtte op om projektet. Kan børnene gå i Friskolens børnehave? Men når familierne bliver godt kørende/integreret, kan de jo selv vælge at betale for børnehave og skole. Får de for meget hjælp i form at kroner/øre? Det er jo mere end danskere på kontanthjælp. Der er faste regler om hvad man som flygtning får at gøre med. Niels fortæller at regeringen lovede stor økonomisk støtte til kommunerne når de modtager flygtninge. Det er ikke helt tilfældet som det er nu, og Odder Kommuner sender nu også klage afsted til Borgen Er de flygtninge som skal bo i Ørting til maj, allerede nu i Odder Kommune? Ja, de er givetvis allerede i kommunens varetægt allerede. Så ja, de er i gang med sprogundervisningen allerede. Lidt mere end 1/3 af dem har dog ikke så let ved sproget endnu. Nogle af dem taler engelsk. Fra en tilflytter til lokalområdet (kommer fra København). Jeg er familiesammenført i Det har ikke været en fed oplevelse. Nu har jeg boet her i Ørting siden 2007, og har ikke talt med ret mange andre end de nærmeste naboer. Det har ikke været let at få arbejde. Min mand er fra Israel, uddannet som køkkenchef og vant til at jonglere med mange ansatte. Men ikke noget arbejde. Da han ændrede sit navn, blev der pludselig mange døre åbne. Et ønske om få ændret mandens store kørekort fra Israelsk til dansk kunne kommunen heller ikke hjælpe med. Lokalområdet skal virke være meget åbne, og tage imod ellers går det galt. Sprogskolen har ikke været stærk nok. Vi har selv måttet klare ansøgninger og meget andet. Føler os faktisk svigtet af systemet. Jette opfordrer familien til at kontakte hende og få et kaffemøde og en snak om deres oplevelser. Niels fortæller om sprogskolen i Horsens, nemlig er at der undervises i store hold. Det bør jo ikke være noget problem for det gør man jo også i den danske skole. Systemet er gearet til at hjælpe de som kommer som flygtninge. Når man bliver sammenført med dansk statsborger, så er reglerne anderledes. Hvor meget får en flygtning? Forsørgelsesyder efter / 2562 kr. (unge under 30 år - ude/hj) 5945 kr. (enlige over 30 år) / 8319 kr. (enlig / samlevende el. gift) (forsørgere) Ref. fra borgermøde 17. november

5 Hvad kan vi borgere gøre specielt for de flygtninge som kommer til os? Vi vil som kommune komme tilbage til lokalrådet når vi er ved at være klar. Så det bliver op til lokalrådet og borgerne om at tage kontakten til de nye borgere. Der findes ikke en facitliste på det her. Men det handler især om at være gode naboer. Frivilligcenteret i Odder sidder allerede i dag og koordinerer en masse i Odder. I Gylling har man f.eks. gået en tur med tilflytterne, drukket kaffe med dem. Kommunen har medarbejdere som gerne stiller op til at fortælle os om de som kommer, så I kan altså her få den bedste hjælp. Kan man virkelig få tidsplanen til at hænge sammen, med høring, byggetilladelser og meget mere? Vi kan ikke som kommune gøre noget hurtigere end andre. Vi går ikke foran i køen med byggetilladdelser. Kan man f.eks. få de lokale foreninger til at tilbyde flygtningene at være med? Kommunen opfordrer foreningerne til at finde gode tilbud. Det er svært at integrere når børnene ikke må gå i den lokale skole? Jette har nu erfaring for at det ikke er noget problem. Hegnet omkring den gamle børnehave signalerer ikke åbenhed! Det har kommunen allerede taget fat på, så det forventes fjernet. Kan lokalrådet finde en lokal person, som kan være en kontakt til flygtningene? Super ide. Lokal borger fortæller: Odder bibliotek har også gode erfaringer med fællesprojekter. Fælles spisning med en ret fra hver sit land f.eks. Hvad er en flygtning i kommunens øjne, altså hvorfor er man flygtning når man efterlader sin familie i hjemlandet? Hvis man kommer fra andet land hvor man er truet på livet, så er man flygtning. Det er ministeriet som giver flygtningestatus. Vi modtager jo også kun flygtninge som ministeriet har godkendt. De har allerede været i lejre i Danmark inden de kommer til Odder Kommune. Egoistisk set med danske øjne får vi de ressourcestærke flygtninge så er en flygtning der kan bevæge sig helt til Danmark en stærk person. De svage er nemlig ikke i stand til at flygte. Synes vi skal tage imod og støtte, byde velkommen og ikke mindst integrere. Vi bør ikke bruge vores krudt på nu at diskutere regler om godkendelser af flygtningene, det har ministeriet som opgave. Ole siger klart at de flygtninge vi modtager har et klart ønske om at være en del af det danske samfund og vil gerne lære os at kende. Ref. fra borgermøde 17. november

6 Niels er klar over at vi alle har en skepsis mod at få flygtninge hertil. Men andre lokalområder har jo gode erfaringer. Kan vi få at vide hvem der flytter hertil et stykke inden det sker, så vi kan få dem med til nogle af vores arrangementer? Ole vil informere os så snart vi kender svaret, men det bliver ikke lang tid før de flytter ind. Jette fortæller at vi allerede nu har flygtninge i kommunen som har søgt om familiesammenføring, derfor at det en god ide at lave tre lejligheder til familier. Små børn må passes af hvem? De må passe af de kommunale dagplejere. Hvem betaler for en families transport? Forældre må selv betale bus frem og tilbage hvis de vil følge deres børn til institution i Odder. Børnene har buskort på samme vilkår som danske børn. Jette fortæller at det er vigtigt at vi husker kommunen er til rådighed for os, og er der tanker som vi skal tænke sammen, så bare kom. Lokalrådet kan søge paragraf 18 midler - tilskud til frivilligt socialt arbejder. Klaus takker alle for det super flotte fremmøde. Ref. Conny Kvist Sørensen Ref. fra borgermøde 17. november