Hvordan det forholder sig, når du flytter mellem de nordiske lande Social sikring og sociale ydelser

Transkript

1 Hvordan det forholder sig, når du flytter mellem de nordiske lande Social sikring og sociale ydelser Nordisk konvention om social sikring og Nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester

2 Hvad sker der, når du flytter til et andet nordisk land? Hvilke rettigheder og pligter har du? Når du flytter til et andet nordisk land, skal du anmelde flytningen til folkeregistret i fraflytningslandet. Folkeregisteret i tilflytningslandet vil efter flytningen tildele dig et nationalt identitetsnummer i det bosætningsland. Dette nummer skal du bruge, når du skal i kontakt med offentlige myndigheder i forbindelse med skat, pension, socialforsikring mv. Når du bor i et nordisk land, er du med i socialforsikringen i dette land, hvis du ikke arbejder i et andet land. Hvis du er arbejdstager, er du omfattet af den sociale sikring i beskæftigelseslandet. Dette gælder selvom du ikke flytter til dette land, men bliver boende i et andet nordisk land. Det følger af reglerne i nordisk konvention om social sikring, og det gælder også EU/EØS-reglerne. Du og din ægtefælle og børn har ret til sociale ydelser i det nye bopælsland eller i beskæftigelseslandet på samme vilkår, som gælder for borgerne i dette land. Det følger af reglerne i nordisk konvention. Vær opmærksom på, at reglerne, typer af ydelser, ydelsesbeløbene kan variere fra land til land. Lovgivningen på dette område er ikke helt ens i det nordiske lande. Hvis du har behov for ydelser eller bistand efter lovgivningen om social bistand og tjenester, skal du have ydelserne i det land, hvor du er bosat, på samme vilkår, som gælder for landets egne borgere. Det følger af den nordiske konvention om social bistand og tjenester. Det er tilflytningslandets regler om folkeregistrering, der afgør om du skal betragtes som bosat der. Hvis du er pensionist, har du ved flytning til et andet nordisk land ret til at få den pension med, som du modtog inden flytningen. Det samme gælder, hvis du flytter til et andet EU/EØS-land. Dette følger af reglerne i nordisk konvention om social sikring, som også er en følge af EU/EØS-reglerne. Turister og personer, der har midlertidigt ophold i et andet nordisk land Hvis du er bosat i et nordisk land og er turist eller på besøg i et andet nordisk land, har du ret til ydelser ved sygdom på samme økonomiske vilkår, som landets egne borgere. Arbejde i et andet nordisk land eller i et EU/EØS land Når du begynder at arbejde i et andet nordisk/eu/eøs-land, bliver du omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet, selvom du ikke flytter til dette land. Du ophører med at være omfattet af den sociale sikring i det land,

3 hvor du bor, når du bliver omfattet af den sociale sikring i det nye beskæftigelsesland. Hvis du flytter til at andet nordisk/eu/eøs-land og begynder at arbejde der, ophører din tilknytning til den sociale sikring i fraflytningslandet, og du bliver i stedet omfattet af den sociale sikring i tilflytningslandet. Dine rettigheder og pligter følger reglerne i tilflytningslandet. Hvis du arbejder og bor i ét land og samtidig arbejder i et andet land, fortsætter du med at være omfattet af bopælslandets lovgivning om social sikring. Hvis du arbejder i Sverige, Finland eller i Danmark skal du være medlem af en arbejdsløshedskasse for at få ret arbejdsløshedsdagpenge. I Norge behøver du ikke være medlem af en arbejdsløshedskasse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, da dette er en del af det det norske sociale system. Hvis du bliver helt arbejdsløs, når du bor i et land og har arbejdet i et andet land, er der specielle regler, som indebærer, at du har ret til arbejdsløshedsdagpenge i det land, hvor du bor. Eksempel 1: Johan bor i Sverige og arbejder i Danmark. Han er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Hvis han mister sit arbejde i Danmark, skal han tilmelde sig arbejdsformidlingen i Sverige og søge om arbejdsløshedsdagpenge i Sverige. Den svenske arbejdsløshedskasse skal tage hensyn til hans arbejde og medlemskabsperiode i Danmark, når der skal tages stilling til hans ret til arbejdsløshedsdagpenge i Sverige. Hvis du bliver syg, skal du have sygedagpenge fra beskæftigelseslandet efter de regler, som gælder der. Eksempel 2: Kalle bor i Sverige og begynder at arbejde for en norsk arbejdsgiver i Norge. Han bliver omfattet af den norske sociale sikring og ikke af svensk lovgivning, selvom han fortsat bor i Sverige. I Norge optjener han ret til social pension og ret til alle de andre ydelser, som findes i det norske sociale system. Hvis han får behov for sygebehandling, kan han vælge, om han vil have behandlingen i bopælslandet eller i beskæftigelseslandet. Eksempel 3: Minna flytter fra Helsingfors til København for at påbegynde beskæftigelse hos en dansk arbejdsgiver. Som følge af flytningen og beskæftigelsen ophører hun med at være omfattet af den finske sociale sikring og bliver fuldt ud omfattet af den danske sociale sikring. Eksempel 4: Erkki bor og arbejdet i Finland. Han arbejder ikke heltid og søger derfor også arbejde hos en svensk arbejdsgiver i Sverige. Dette arbejde får han. Da han også arbejder i sit bopælsland, bliver han fuldt ud omfattet af den sociale sikring i bopælslandet, når han arbejder i to lande. Som bevis på dette skal Erkki have en blanket E 101 fra Finland. Dermed slipper han for at betale sociale bidrag til det svenske sociale system. Erkkis svenske arbejdsgiver skal betale arbejdsgiverbidrag til det finske sociale system.

4 Udsendt arbejdstager Hvis din arbejdsgiver udsender dig til et andet nordisk/eu/eøs-land for at udføre arbejde der for arbejdsgiverens regning i en begrænset periode, fortsætter du med at være omfattet af den sociale sikring i det land, som du udsendes fra. Som bevis for at du er omfattet af lovgivningen om social sikring i udsendelseslandet, udstedes der en blanket E 101. Dermed slipper du for at betale sociale bidrag i det midlertidige arbejdsland og arbejdsgiveren fortsætter med at betale arbejdsgiverbidrag i udsendelseslandet. Børnefamilier Når en familie med børn flytter til at andet nordisk/eu/eøs-land, bliver de omfattet af den sociale sikring i det nye bopælsland. Her vil de få ret til de familieog forældreydelser, som gælder efter tilflytningslandets lovgivning. Familie- og forældreydelser kan variere fra land til land, både når det gælder ydelsernes størrelse og den art af ydelser, som kan gives. Hvis du er arbejdstager i ét nordisk/eu/eøs-land og bor i et andet nordisk/eu/eøs land sammen med ægtefællen/samlever og børn, vil der være ret til børneydelser og andre familieydelser fra beskæftigelseslandet. I det tilfælde, at det kun er en af forældrene, som arbejder, er det beskæftigelseslandet, der primært skal udbetale disse ydelser. Hvis den tilsvarende ydelse er større i barnets bopælsland, skal bopælslandet betale differencen. Hvis begge forældre er beskæftiget, og de arbejder i hver sit land, er det reglerne i det beskæftigelsesland, hvor familien bor, der gælder, og det er dette land, der primært skal udbetale familieydelsen. Det andet beskæftigelsesland skal udbetale en difference, hvis familieydelsen her udgør et større beløb. På denne måde er det sikret, at familien får den familieydelse, der svarer til det højeste beløb. Hvis du på flyttetidspunktet modtager en løbende familieydelse fra fraflytningslandet, vil denne ydelse ophøre. Dette skyldes, at der er forskellige regler i de nordiske lande. Eksempel 1: Ole og Hilde har to børn på 1 og 3 år. De flytter fra Sverige til Norge. I Sverige fik Hilde børnetilskud og forældreydelse, selvom hun ikke havde arbejdet inden hun fødte sit yngste barn. Efter flytningen til Norge er Hilde fortsat hjemmegående og passer selv sine børn hjemme. Ved flytningen ophører ydelserne fra Sverige, og hun får i stedet familieydelser i Norge. Dette vil være børnetilskud og kontantstøtte, som er en ydelse, der gives til børn mellem 1 og 3 år, hvis de ikke bliver passet i offentlig støttet børnehave.

5 Når vi sammenligner størrelsen på de ydelser, som Hilde fik i Sverige med de ydelser, som hun får fra Norge (ser vi, at hun i Sverige fik familieydelser med et samlet beløb på SEK.pr. måned, mens hun i Norge får familieydelser med et samlet beløb på NOK 5243 pr måned. Eksempel 2: Per og Marie bor i Sverige, men Per arbejder i Norge. Per er derfor omfattet af den sociale sikring i Norge. Når Marie føder deres barn, kan Per ikke få forældreorlov, da Marie ikke har arbejdet i Norge og derfor ikke har optjent ret til barseldagpenge der. Hvis Marie påbegynder beskæftigelse i Norge eller heltidsstuderer eller bliver syg, så hun ikke kan passe barnet, får Per ret til forældreorlov betalt af den norske sociale sikring. Studerende Hvis du planlægger at studere i et andet nordisk land, bør du kontakte myndighederne i dit bopælsland, som er ansvarlige for den sociale sikring. Når du studerer uden at være beskæftiget, er du omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor du er registreret som bosat. Om du anses for at være bosat i et land beror på folkeregistreringsreglerne i det enkelte land. Du kan finde mere information om folkeregistrering i de forskellige nordiske lande på Du har ret til sygebehandling og sundhedsydelser efter lovgivningen i bopælslandet. Du har også ret til sygebehandling i studielandet på samme vilkår, som gælder for dette lands egne borgere. For studiestøtte, lån og stipendier gælder der særlige regler. Hvis du tager beskæftigelse i det land, hvor du studerer, bliver du almindeligvis omfattet af reglerne om social sikring i dette land, uafhængig af, hvor du er folkeregistreret, se hertil afsnittet Arbejde i et andet land. Eksempel 1: Finske Tanja vil forbedre sine svenskkundskaber og har derfor søgt om et udvekslingsprogram på et universitet i Sverige. Udvekslingen varer et semester, dvs. 4 5 måneder. I studietiden i Sverige bliver hun omfattet af den finske lovgivning om social sikring, da hun i denne periode forbliver folkeregistreret i Finland. Alligevel bør hun oplyse Folkepensionsanstalten i Finland (FPA) om, at hun studerer i Sverige. Herefter bekræfter FPA dette skriftligt over for hende. Eksempel 2: Anders i Sverige har søgt om og er blevet optaget på universitetet i Finland. Han planlægger at gennemføre hele uddannelsen i Finland. Den beregnede studietid er 3 år. Han skal folkeregistres som bosat i Finland. Han bliver omfattet af finsk lovgivning om social sikring. Han kan ikke samtidig anses som værende bosat i Sverige. OBS. Alligevel kan studiestøtte udbetales fra Sverige.

6 Pensionister Du kan ansøge om og få tillagt pension, selvom du på ansøgningstidspunktet bor i et andet nordisk/eu/eøs-land end det, hvori du har optjent ret til pension. Ansøgningen skal indgives til de sociale myndigheder i bopælslandet. Hvis man flytter fra et nordisk land til et andet nordisk/eu/eøs-land, vil man fortsat få udbetalt pensionen fra pensionsmyndigheden i det land, hvor man har optjent ret til pension. Dette gælder også for Færøerne og Grønland. Pensionen udbetales fortsat efter reglerne i optjeningslandet. Pensionsbeløbet ændres ikke, selvom man flytter. Der gælder dog specielle regler, når man flytter mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Eventuelle tillæg, som er afhængige af leveomkostninger, f.eks. boligydelse, udbetales af myndighederne i bopælslandet efter de regler, som gælder der. Pensionister har ret til lægebehandling, behandling på sygehus, pleje mv. i bopælslandet efter den lovgivning, som gælder der. Familieydelser udbetales fra det land, der udbetaler pensionen. Hvis flere lande udbetaler pension, kommer bopælslandets ydelser i første række, hvis dette land også udbetaler pension. Ydelser fra andre lande, der udbetaler pension, udbetales som et tillægsbeløb, hvis ydelserne her er større end i bopælslandet. Eksempel 1: Lars har altid arbejdet og boet i Danmark. Når han som 65årig bliver pensionist, flytter han til Sverige sammen med sin søn på 17 år. Pensionen udbetales fra Danmark. Danmark udbetaler også familieydelserne. Eventuel sygebehandling og sundhedsydelser ydes i Sverige efter svenske regler. Reglerne om beskatning af pension fra de forskellige nordiske lande finder du på den nordiske skatteportal: Hvis en pensionist flytter til et andet land, er det vigtigt på forhånd at give besked om flytningen til den myndighed, som udbetaler pensionen. Social bistand og sociale tjenesteydelser Nordiske statsborgere og andre personer, som har lovlig bopæl i et nordisk land, er omfattet af Den Nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester. Denne konvention indeholder bl.a. regler om muligheden for af få socialhjælp i opholdslandet og regler om flytning til et andet nordisk land for personer, der har behov for langvarig behandling eller pleje.

7 Socialhjælp Der er mulighed for at få socialhjælp i opholdslandet efter dette lands regler. Plejebehov og flytning til et andet nordisk land Hvis en person, der er omfattet af konventionen, har behov for langvarig behandling eller pleje og ønsker at flytte fra et nordisk land til et andet nordisk land, skal de ansvarlige myndigheder i de to lande samarbejde om en sådan flytning, hvis flytningen vil forbedre personens livskvalitet. Det er en forudsætning, at personen har en særlig tilknytning til det land, som han/hun ønsker at flytte til. For at en flytning kan gennemføres skal myndighederne i til- og fraflytningslandet være enige om følgende: At personen har en særlig tilknytning til tilflytningslandet, At flytningen vil forbedre personens livskvalitet, og At myndighedernes medvirken er nødvendig for, at en flytning kan finde sted. Myndighederne i de to lande har en samarbejdsforpligtelse til at forsøge at medvirke til den ønskede flytning. Dette er dog ikke en garanti for, at den enkelte borger kan få opfyldt sit ønske om at flytte.

8 Hvor finder du mere information? Danmark: o Om pension og generel information: (Sikringsstyrelsen) og o Om ATP: (Arbejdsmarkedets tillægspension) o Om arbejdsløshed, sygedagpenge og social bistand: (Arbejdsdirektoratet) o Om studiestøtte: (Statens Udannelsesstøtte) Finland o Om grunnpensjon, sykeforsikring, rehabilitering, foreldreytelser, familieytelser, arbeidsløshet, studiestøtte, handicapytelser, bostøtte: (Folkpensjonsanstalten, Kansaneläkelaitos, Kela) o Om arbeidspensjon og blankett E 101: (Pensionsskyddcentralen i Finland), o Om yrkesskade: (Olycksfallsförsäkringsanstalternas förbund i Finland) o Om inntektsbasert arbeidsledighetsytelse: (arbetslöshetskassornas samorganisasjon) o Om sosial bistand og offentlig helsetjeneste: (Socialoch hälsovårdsministeriet) og Færøyene o Om pensjon, social bistand og generell information: (kun på færøsk) o Om arbeidsløshet og sykedagpenger: (kun på færøsk) o Om barselspenge: (kun på færøsk) Grønland Island Sverige o (Grønlands Hjemmestyre) o Om pensjon, sykeforsikring, sykepenger, arbeidsskade og generell informasjon: (Tryggingastofnun ríkisins i Island) o Om arbeidsløshet: (Arbejdsdirektoratet i Island) o Om fødsels- og foreldreytelser: o Om arbeidspensjon: (Tillægspensjonsfondernes forbund i Island) o Om familieytelser: (Skattedirektoratet) o o Om studiestøtte: (Islandske studerendes lånefond) Om sosial bistand: (Socialministeriet i Island) o Om pensjon, sykepenger, familieytelser, yrkesskade, m.m. (Försäkringskassan)

9 o Om arbeidsløshet: (Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen i Sverige) o Om sosial bistand: (Socialstyrelsen) o Om studiestøtte: (Centrala studiestödnämnden) Norge o Om pensjon, sykepenger, familieytelser, yrkesskade, arbeidsløshet m.m (Arbeids- og velferdsetaten i Norge) o Om sosial bistand: og o Om studiestøtte: Skatt og folkeregistrering i Norden o (Felles nordisk skatteportal) Søke jobb o o Norge: eller