Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid
|
|
- Hanna Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5
2 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi har de seneste ti år prioriteret lande, hvor den danske stat mente at have et fortroligt kendskab til magthaverne. Nu er der tegn på, at denne strategi omlægges til en mere tillidsbaseret og risikovillig holdning til modtagerlandenes magthavere. Det skift i prioriteringsgrundlaget for bistandsstrategien kan forventes at medføre en anden vægtning af modtagerlande og organisationer, og dette muliggør en dybere iagttagelse af de symbolske relationer mellem donorlandet og modtagerlandet. Jeg vil foreslå at relationerne anskues i gavelogikkens perspektiv, fordi det dermed er muligt at iagttage flere facetter af tillid, end hvis relationen udelukkende anskues som en økonomisk transaktion. Dermed vil jeg søge at belyse de symbolske forhold, som medvirker til at gøre bistandsrelationen forpligtende for donor og modtager, samt hvori forpligtelserne består. Udviklingsbistand en generøs handling? Marcel Mauss argumenterer for, at gaveudveksling eller gaveøkonomi handler om gensidighed. Det vil sige at der er tale om, at en gave altid efterfølges af en modgave. Med andre ord, en gave forpligter modtager. En gave er mere end blot generøsitet, som Mauss skriver i Gaven gaveudvekslingens form og logik i arkariske samfund :...en gave, der gives generøst, selv om det kun [er] fiktion, formalisme og social løgn der ledsager transaktionen, og selvom der i realiteten er forpligtigelse og økonomiske interesser [bag]. (Mauss 2000, s. 15). Men er udviklingsbistand en gave og dermed mere end vestlig generøsitet, og følger den gavens logik? Udviklingsbistand kan iagttages som en gaveudveksling, men udviklingsbistand kan kun iagttages på den lange bane, der er ingen hurtige gevinster at hente for donorerne. Der kan der argumenteres for, at gaveudvekslingen falder i to faser. Første fase er den egentlige bistand fra donor, denne kan til forveksling ligne en investering eller økonomisk transaktion, hvor donor sædvanligvis giver en sum penge eller rådgivning og andre former for støtte. Første fase udgør en form for kickstart til den egentlige gaveudveksling. Donors gave følges op af en modgave fra modtagerlandet i form af implementering af reformer o.lign.. Side 2 af 5
3 I anden fase, der er den egentlige udveksling af gaver mellem de to parter, får modtagerlandet, ideelt set, økonomisk og politisk stabilitet mens donor som modgave får øget sikkerhed i form af færre flygtninge og øget eksportmarked osv.. Donor står altså også til at få noget ud af udvekslingen. Det er med andre ord mere end blot en generøs handling, når donor i første fase starter udvekslingen. I princippet vil processen gentage sig selv indtil enten donor eller modtagerland ikke kan se fordelen i at fortsætte. Vi vender tilbage til de to fasers indhold senere. Udviklingsbistand en ligeværdig udveksling? Gaven, her i form af udviklingsbistand, efterlader dog ingen tvivl om at gensidigheden mellem donor og modtagerland ikke hviler på et ligeværdigt grundlag. Modtagerlandet vil formodes at have svært ved at matche den gave det får af donor, det vil dermed aldrig kunne give en lige så stor gave tilbage. Modtagerlandet ender dermed i, hvad Pierre Bourdieu kalder for, et dominansforhold. Det vil sige, at modtagerlandet anbringes i en forpligtende og domineret position. Hvilket er med til at gøre det muligt for donor at stille en række krav til modgaven som donor forventer at modtage. Den symbolske gaveudvekslings rolle i bistandsstrategien. Donor og modtagerland er gensidigt afhængig af at gaveudvekslingen gennemførers, derfor samarbejder de om at sløre dominansforholdet. De søger at styrke den indbyrdes relation gennem en symbolsk udveksling, hvor de gensidigt symbolsk anerkender hinanden som indbyrdes forpligtede til at gennemføre en ligeværdig gaveudveksling. Det vil med andre ord sige, at modtagerlandet anerkender de krav som følger med donors gave i første fase, og samtidigt at donor anerkender at modtagerlandet kan påvirke indholdet i gaveudvekslingen i anden fase. Dermed kan det fremstå som om gaveudvekslingen sker mellem ligeværdige parter. Anerkendelsen medfører hos begge parter en øget tillid til, at udvekslingen kan fuldførers succesfuldt. (Bourdieu 2004, s ). Men betyder den gensidige symbolske anerkendelse af hinanden som en jævnbyrdig partner, at gaveudvekslingen rent faktisk udspiller sig mellem ligeværdige parter? Ekspliciteringens og tidens magt over gaveudvekslingen. Ifølge Bourdieu er en af grundene til, at gaveudveksling lykkes det faktum, at parterne kan have tillid til, at selve værdien i udvekslingen ikke ekspliciteres. Udviklingsbistand adskiller sig fra en traditionel gaveudveksling, fordi donor aktivt kommunikerer Side 3 af 5
4 værdien af sin gave samt, at der forventes noget tilgengæld for den gave der gives. Udvekslingen bliver eksplicit; ekspliciteringen af prisen på gaven i første fase giver donor mulighed for at stille en række krav, som øger donors tillid til udkommet af anden fase i gaveudvekslingen. Mens der for donor er åbenlyse fordele ved at eksplicitere sine omkostninger forbundet med gaven i første fase, forholder det sig anderledes med modtagerlandets mulighed for at eksplicitere omkostningerne ved modgaven. Reformer og nye politikker kan ikke uden videre gøres op i penge. Ekspliciteringsvanskelighederne gør sig gældene for begge parter i anden fase, men den gensidige forpligtigelse til gavens logik tvinger dem til at acceptere hinandens gave anden fase. Det tager tid for modtager i første fase af gaveudvekslingen at kunne sige noget om hvor god en modgave det bliver. Dermed er der en konstant risiko for at udvekslingen bryder sammen. Tid spiller dermed en vigtig rolle i gaveudvekslingen, og ved at anvende dele af Bourdieus' tidsintervals-begreb, bliver det muligt at iagttage hvorledes gaveudvekslingsprocessen holdes konstant. Tilliden, som den indbyrdes anerkendelse skaber, betyder, at den risiko tidsintervallet medfører mindskes, idet parterne er indbyrdes forpligtet til at sikre at donors krav og modtagerlandets modgave svarer til de forventninger de hver i sær henholdsvis har og kan leve op til. Udviklingsbistands gaveudveksling adskiller sig, som allerede belyst, på væsentlige punkter fra den traditionelle gavegivnings logik. Det skyldes ekspliciteringen af gavens værdi i første fase, som medfører at de kommende gavers værdisætning sker med henvisning til denne. Dermed kommer de enkelte gavegivnings situationer ikke til at fremstå unikke, hvilket ellers er en af de forudsætninger Bourdieu har for at en gavegivning lykkes. (Bourdieu, 2004, s ). I forhold til udviklingsbistand forholder det sig anderledes, eftersom ekspliciteringen skaber tilliden til at modgaven vil modsvare de forventninger donor har. Modtagerlandets tillid til, at donors gave i anden fase vil svare til den modgave det gav i første fase, bygger på den styrkelse af den indbyrdes forpligtigelse som den symbolske anerkeldelse har medført. Den økonomiske iagttagelse eller gavens logik? Der kan efter disse overvejelser også argumenteres for, at udviklingsbistand blot skal iagttages som ren investering fra donors side. Men denne iagttagerposition efterlader iagttager med et væsentligt Side 4 af 5
5 ubesvaret spørgsmål, nemlig hvordan skabes den gensidige forpligtigelse og dermed tilliden til hele udvekslingen? Modtager ville i forbindelse med en ren investering ikke være forpligtet til at yde en indsats, på samme måde som hvis der var tale om en gave. Risikoen for sammenbrud i en udveksling, der var iagttaget som en økonomisk transaktion, ville alt andet lige være større. Ændres iagttagerpositionen derfor til at iagttage udviklingsbistanden gennem gavens logik, åbnes blikket for at iagttage hvor kompleks udviklingsprocessen er, samtidigt med, at bliver muligt at iagttage hvordan tillidsfulde relationer opbygges og medvirker til udviklingsprocessens videreførelse. Tilliden styrkes når donor kan sikre sig mod, at gaven forsvinder inden den når ud til dem der trænger til hjælp i modtagerlandet, fordi modtager er forpligtet gennem den gensidige relation. Og den samme forpligtelse styrer gaveudvekslingen i anden fase. Anvendt litteratur: Bourdieu, Pierre (2004): Af praktiske grunde, Hans Reitzels forlag Mauss, Marcel (2000): Gaven, Spektrum Side 5 af 5
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDet rette fundament for procesforbedringer
Whitepaper Det rette fundament for procesforbedringer En beskrivelse af TIPA modenhedsmålinger Af Jørgen Letager Hansen Introduktion Danske IT organisationer har udviklet og implementeret IT Service Management
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige
VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereDE DANSKE FRIMURERORDENS GRUNDSTENSDOKUMENT FRA 1966
VÆRDIER DE DANSKE FRIMURERORDENS GRUNDSTENSDOKUMENT FRA 1966 I ønsket om efter evne at stræbe mod et ideal, hvorom medlemmer af Den Danske Frimurerorden og Frimurerlauget af gamle, frie og antagne murerbrødre
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereProduktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs merePartnerskaber som kontrakter af anden orden
Partnerskaber som kontrakter af anden orden Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2013 Niels Åkerstrøm Andersen, 1996: Udlicitering Når det private bliver politisk, Nyt
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereSammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)
Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereHjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov
Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs merePædagogiske observationer
Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereInformation og drøftelse
Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Odder 1. december Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereUdviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet
Udviklingspartnerskabet på Sundhedsområdet 1. Om Udviklingspartnerskabet i Gribskov og erfaringer med at få partnerskaber til at virke 2. Om erfaringer med at arbejde med velfærdsteknologi i partnerskabet
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs mereForælder til hashryge
Forælder til hashryge Guide for SHARE & LIKE: WWW.FACEBOOK.COM/KOMPHASH.DK Spring dét, der ikke virker over. Kom i gang med dét der gør! Denne pixibog er blevet til i forlængelse af kurser i Forældrecoaching
Læs mereBilag C2.4 SKIs vilkår for tilknyttede ydelser. Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software
Bilag C2.4 SKIs vilkår for tilknyttede ydelser Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Indsatsforpligtelse...
Læs merePædagogisk Superstjerne Program
Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereSundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring
Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den
Læs mereGLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate
GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereEtiske Principper og Standarder
Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER
PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER V/ LISBETH HOLM OLSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS Partnerskaber Et partnerskab er en tillidsbaseret aftale af en hvis varighed mellem to eller flere organisationer,
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereNuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet
Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereCSR-rapport for Med venlig hilsen Poul Feilberg Adm. direktør
CSR-rapport for 2016 Forord Kort om Feicon Ledelsessystemer hvad er det? Feicons identitet Politik for certificeringer Mål og indsatser Feicons interessenter CSR Rapporten Forord I 2013 blev Feicon ApS
Læs merePolitik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest
Politik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest Juni 2016 Politik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest Sparinvest handler værdipapirer og finansielle instrumenter for danske og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereSalgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid
2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereVærdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereLæringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereVærdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereFrisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser
Frisættende ledelse Kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser Pædagogisk lederkonference VIA University 24.januar 2014 Perspektivgruppen og Heimdal Planen for de næste par timer. Første runde:
Læs mereSikkerhedsarbejde i Ørsted Bioenergy & Thermal Power
Sikkerhedsarbejde i Ørsted Bioenergy & Thermal Power Erfaringer med ulykkesforebyggelse Grane Gregaard Rasmussen 28. november 2017 Sikkerhed er højt på agendaen i Ørsted Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016
HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereStrategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger dagens samling med fokus på børnenes mulighed for at fremstå tydeligt for gruppen. Samlinger på alle stuer, hver dag, med gentagelser og præsentation af alle børn. Børnene søger
Læs merePartnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2011 Partnerskab: Et nyt honnørord Virksomhedens sociale ansvar
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereAktiv hele Livet. Indledning. Beskrivelse af indhold. Holbæk i Fællesskab, Budgetcamp - Budget Omstillingsgruppens principper og anbefalinger
Aktiv hele Livet Indledning Omstillingsgruppens principper og anbefalinger Paradigmeskift i velfærden Omstillingsgruppen foreslår, at det bærende princip i den fremtidige velfærd er, at alle har ret til
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereSocial Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse
Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereLedelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager
Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mereStyrk dine relationskompetencer med positiv kommunikation. Rikke Dinnetz, Vingsted 21. september 2018 mobil
Styrk dine relationskompetencer med positiv kommunikation Rikke Dinnetz, Vingsted 21. september 2018 rikke@dinnetz.com mobil 26 15 15 29 Kort om mig Rikke Dinnetz - Cand. mag i sprog & retorik fra KU -
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen
Læs mere