Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene"

Transkript

1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida Side 1

2 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten 4 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand I denne del fokuseres på centrale spørgsmål i datamaterialet, som vedrører danskernes opbakning, holdning og overordnede kendskab til udviklingsbistand. Læseren får indblik i hvad danskerne mener om udviklingsbistand og ikke mindst, hvordan holdningen har flyttet sig over tid. 20 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene l 2 fokuserer på danskernes kendskab til og formodninger om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. Danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, præsenteres også. 31 l 3 Segmenter I del 3 gennemgås de fem segmenter, som undersøgelsen inddeler danskerne i, på baggrund af bl.a. demografi og en række holdnings- og kendskabsspørgsmål. Her kan man som læser se resultater for det enkelte segment og sammenholde disse med resultater for de øvrige segmenter samt for segmentets egne resultater fra r gives således viden om, hvordan de enkelte segmenter evt. har flyttet sig, og hvordan segmenterne adskiller sig fra hinanden. 48 Appendiks Supplerende kryds Spørgeskema 83 Hvor det er muligt, er der inkluderet tal fra tidligere års undersøgelser. I de fleste tilfælde kigger vi på udvikling fra 2012 til Enkelte steder er der alene fokus på resultater fra 2013 for at skabe et så overskueligt billede som muligt Side 2

3 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsens formål t overordnede formål med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. nne rapport indeholder således informationer om danskernes: 1) Overordnede holdninger til udviklingsbistand 2) Holdninger til en række udsagn vedrørende udviklingsbistand 3) Kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene nne rapport ligger i forlængelse af tidligere års undersøgelser, som er lavet af andre analysefirmaer rapporten bygger derfor på tidligere års data og er sammenlignelig med tidligere år. I lighed med tidligere år er der gennemført en segmentering på baggrund af kendskab og holdninger til udviklingsbistand. Disse segmenter er således belyst i forhold til særlige karakteristika for hvert segment samt udviklingen i disse karakteristika ift. resultaterne fra fem segmenter, der arbejdes med, er overbeviste, positive, tillidsfulde, skeptiske og negative. Metode Til at belyse undersøgelsens formål har der været anvendt et spørgeskema med ca. 30 spørgsmål. n gennemsnitlige interviewtid har været på ca. 12 minutter. r er gennemført 2857 interviews, hvilket skaber et særdeles robust statistisk grundlag for undersøgelsens resultater. n maksimale statistiske usikkerhed er således på +/- 1,8 procentpoint på totaler. I tilfælde hvor summen af andele afviger fra 100%, skyldes dette afrundinger. n store mængde interviews betyder også, at det er muligt at dykke dybere ned i de enkelte segmenters holdning til og viden om udviklingsbistand. Data er indsamlet online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom. r er indsamlet data i perioden 6. august til 5. november n samlede indsamlingsperiode har været underopdelt op i 6 indsamlingsperioder. tte er gjort for at sikre, at enkeltstående hændelser, og den opmærksomhed de har fået i medierne, ikke ville påvirke al data og således give et skævt øjebliksbillede af danskernes holdning til udviklingsbistand. Data er vejet, så dette er repræsentativt for Danmarks befolkning på køn, alder (3 aldersgrupper år, år og 56+ år) og 5 regioner. suden er data vejet, så fordelingen på uddannelse svarer til undersøgelsen for tte er gjort, fordi uddannelsesniveau gennemsnitligt har betydning for holdning til udviklingsbistand, og derigennem skaber vi det bedste grundlag for at sammenligne resultaterne Side 3

4 Sammendrag af rapporten 2014 Side 4

5 Sammendrag af rapporten Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand Figur 1: Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Side 5 Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Ved ikke Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, men den faldende tendens igennem de seneste fire år fortsætter. r er fortsat et flertal af danskerne, der bakker op om udviklingsbistanden (61%). Andelen svinder dog ind og er igennem de seneste fem år faldet med 15%-point. Ift. sidste års måling er faldet i andelen af tilhængere signifikant. r ses endvidere af ovenstående figur, at andelen af danskere, som svarer hverken tilhænger eller modtager, er blevet tilsvarende større. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning, men dog ikke så negativ, at andelen af direkte modstandere stiger. t er især blandt mænd og de årige, at modstanden imod udviklingsbistanden er størst. danskere, der mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, er også i højere grad tilhængere af udviklingsbistanden. danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, udgør samtidig den gruppe, hvor andelen af tilhængere er størst. t er blandt de danskere med en videregående uddannelse, at andelen af tilhængere er størst. 2

6 Sammendrag af rapporten Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Figur 2: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Ved ikke For få penge Passende For mange penge Holdningen til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand, ligger på et stabilt niveau set på tværs af de seneste fire år. Selvom andelen af tilhængere af udviklingsbistanden (forrige side) har udviklet sig i en negativ retning de seneste år, synes holdningen til forbruget (kr.) at være mere stabilt. Dog er der færre, som mener, at Danmark bruger for få penge, og flere der svarer Ved ikke. Mænd og danskere i aldersgruppen år mener i højere grad, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. t samme gør sig gældende for personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere. danskere der mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, mener også, at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistanden. t samme gør sig gældende for dem, som er enige i, at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte. Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? - For få penge = andel der svarer Alt for få penge eller For få penge - For mange penge = andel der svarer Alt for mange penge eller For mange penge 2014 Side 6

7 Sammendrag af rapporten Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Figur 3: I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Udviklingsbistanden hjælper i høj grad Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad Både og Udviklingsbistanden hjælper i lille grad Udviklingsbistanden hjælper slet ikke Ved ikke Danskernes tro på, at udviklingsbistanden hjælper, er faldende. Udviklingen fra 2013 fortsætter således. Igennem de seneste år er opfattelsen i mindre og mindre grad, at udviklingsbistanden gør en forskel. I 2012 mente halvdelen af danskerne, at bistanden gjorde nytte. Niveauet er faldet til hhv. 46% i 2013 og 43% i år. Udviklingen fra år til år er i begge tilfælde signifikante. t er specielt de danske mænd, der i 2014 mener, at udviklingsbistanden i mindre grad gør nytte sammenlignet med tidligere år. r er ingen forskelle på tværs af aldersgrupper, hvor holdningen i høj grad følger det overordnede mønster. Også danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere mener, at udviklingsbistanden i mindre grad gør nytte sammenlignet med danskere, der har en lang videregående uddannelse. Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 2014 Side 7

8 Sammendrag af rapporten Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden Figur 4: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er Uenig / meget uenig Uenig / meget uenig Enig / meget enig Enig / meget enig Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs grå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra Kilde: Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Enighed måles som Top2 = den samlede andel, der svarer enig eller helt enig Svarmuligheden Ved ikke har ikke været anvendt i undersøgelsen i Personer der svarer Ved ikke i 2014 er derfor ikke inkluderet i tal for at skabe bedst mulige sammenlignelighed Side 8

9 Sammendrag af rapporten Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden. Danskernes overordnede holdning til udviklingsbistanden følger tendensen fra sidste år, men der er også identificeret flere signifikante forskelle. Ligesom tilfældet var sidste år, er danskerne mest enige i udsagnene Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp, Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre og Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. r er ingen signifikant udvikling i andelen af danskere, der er enige i disse udsagn. Ligesom der er en sammenhæng imellem de udsagn, danskerne er mest enige i ift. sidste år, er der også en sammenhæng imellem de udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Således er danskerne mindst enige i, at Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom og Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs. Holdninger til de underliggende forhold hænger i høj grad sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Mener man, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, mener man ligeledes i høj grad at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes mener man i høj grad, at velfærden i Danmark skal sikres, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid til, at udviklingsbistanden anvendes til fornuftige formål, og at der føres god kontrol med anvendelsen. Naturligt nok hænger holdningerne til de underliggende forhold også i høj grad sammen med, hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Modstanderne mener således i høj grad, at problemerne i udviklingslandene ganske enkelt er så store, at bistanden er nytteløs. Tilhængerne mener i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Side 9

10 Sammendrag af rapporten r er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold. r er flere steder tegn på øget optimisme / forbedringer, men der er stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed: 30% kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand. tte er på niveau med I forhold til 2013 er der dog markant flere danskere, der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. r er blevet langt færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 20 år siden. t er danskerne dog ikke klar over. I lighed med 2013 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der mener, at der er blevet færre fattige. r er dog sket et skred ift Her var der 20%, der angav, at der er blevet færre fattige. tte tal er i 2014 steget til 30%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene kommer i skole. Næsten 60% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børn i udviklingslandene, der kommer i skole. r er dermed et meget stort gap imellem danskernes formodning og virkeligheden. r er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Også her vurderer danskerne, at tallet er langt mindre, om end der er en positiv udvikling i optimismen i forhold til % af verdens befolkning (ikke kun i udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at dette er 20-30%. nne forskel er ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål. Danskerne er meget delte i forhold til, om myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes i samspil med bidrag fra andre lande/organisationer. Komplette resultater findes i rapportens l Side 10

11 Sammendrag af rapporten Hjulpet kendskab til organisationer Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer herefter, hvilke organisationer de har kendskab til. Figur 5: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Dansk flygtningehjælp Danida Mellemfolkeligt Samvirke Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Caritas ADRA CISU 1 1 Kender ingen af de ovenstående Andre 9 2 Ved ikke I forhold til sidste år synes der at være en generel tendens til, at det hjulpne kendskab har udviklet sig i en negativ retning (dog i flere tilfælde marginalt). Danida og Mellemfolkeligt Samvirke er de to organisationer, der oplever de største fald i kendskabet. Faldene er på hhv. 4%-point og 5%-point. Q5. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2014 Side 11

12 Sammendrag af rapporten Kendskabet til FN's 2015 mål og Verdens Bedste Nyheder Figur 6: FN har opstillet en række mål for udviklingen i verden. Har du hørt eller læst om 2015 Målene? Ja Nej Ved ikke Kendskabet til FN's 2015 mål er på niveau med sidste års kendskab. t er højest (18%) i den yngre aldersgruppe (18-34 år). r ingen forskelle mellem kvinder og mænds kendskab til målene. Figur 7: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Ja Nej Kan ikke huske Kendskabet til Verdens Bedste Nyheder er lavt, men udviklingen er opadgående. I forhold til sidste år er kendskabet steget med 7%-point. Kendskabet er højere blandt de yngre målgrupper. 29% af de årige har kendskab til Verdens Bedste Nyheder, mens det gælder 16% af de årige og 9% af de 56+ årige. Q8. FN har opstillet en række mål for udviklingen i verden. Har du hørt eller læst om 2015 Målene? Q28. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 2014 Side 12

13 Sammendrag af rapporten Segmentering finition af segmenter I lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2 dimensioner: 1) t subjektive kendskab til udviklingsbistand Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2) n overordnede holdning til udviklingsbistand Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Danskernes fordeling i segmenter (i parentes tal for 2013) tillidsfulde 10 % (2013: 13 %) positive 31 % (2013: 30 %) Positiv overbeviste 16 % (2013: 19 %) Vidensniveau (oplevet) Lavt Højt skeptiske 21 % (2013: 18 %) Negativ negative 6 % (2013: 7 %) Ikke klassificeret: 2014 = 16% / 2013 = 13% Overordnet holdning Manglede klassificering skyldes, at man svarer ved ikke til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: Segmentnøglen er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 13

14 Sammendrag af rapporten Segmentering Figur 8: Segmenternes fordeling på anvendte segmenteringsspørgsmål Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Ved ikke Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Alt for mange penge For mange penge Passende For få penge Alt for få penge Ved ikke Figuren herover viser segmenternes besvarelser på de spørgsmål, der anvendes til at klassificere svarpersonerne. Disse spørgsmål er således fundamentet for segmenterne. Da personerne placeres ud fra deres besvarelser, er forskellene mellem segmenter derfor udtalte. For alle segmenter gælder, at der er lavet tilstrækkeligt med interviews (se tabel herunder) til at kunne konkludere på det enkelte segments resultater med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Til trods for at der kun er gennemført 168 interviews blandt negative, er denne gruppes besvarelser alligevel så karakteristiske, at dette segment adskiller sig signifikant fra andre segmenter på flere forhold. Tabel 1: Gennemførte interviews pr. segment Segment Antal interviews overbeviste 467 positive 889 tillidsfulde 295 skeptiske 588 negative 168 grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 14

15 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler overbeviste 16 % (2013: 19 %) overbeviste synes, at de ved meget om udviklingsbistand 94% er tilhængere af, at Danmark giver udviklingsbistand 42% synes, at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand 59 % mænd, 45% over 56 år 34% med lang videregående uddannelse 80 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 87 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 73 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at de synes, at de ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. r er flere mænd end kvinder i segmentet, ligesom der er flere i den ældste aldersgruppe (56+ år) ift. hele befolkningen. overbeviste har ligeledes en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. overbeviste har generelt en stor interesse i at høre om udviklingsbistand og forholdende i udviklingslandende. mener både at udviklingslandene og Danmark kan drage nytte af støtten, og generelt set er de også mere tillidsfulde end resten af befolkningen. Segmentet er kendetegnet ved, at de bruger flere forskellige medier til at opnå ny viden. F.eks. bruger segmentet i højere grad landsdækkende dagblade, fagblade og internettet end gennemsnittet. Da overbeviste i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. Segmentet skiller sig ud ved i høj grad også at give penge ved f.eks. tv-shows eller give penge til indsamlere de møder på gaden. positive 31 % (2013: 30 %) positive synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 83% er tilhængere af, at Danmark giver udviklingsbistand 81% synes, at Danmark bruger en passende mængde penge på udviklingsbistand 53 % kvinder 69 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 82 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 66 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger Segmentet positive udgør knap en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at de ikke synes, at de ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at de er moderate tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet minder demografisk i store træk om den gennemsnitlige profil af befolkningen. demografiske forskelle i forhold til gennemsnittet svinger ikke med mere end 1-2%-point. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 15

16 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler t vigtigste for positive, når det kommer til udviklingsbistand, er, at støtten fungerer som hjælp til selvhjælp. føler i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (82% mod 70% for hele befolkningen). 60% er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe mere stabilitet i verden. Segmentet anvender i høj grad lokalaviser og radio til at opnå ny viden (hhv. 39%/61% bruger disse mod 33%/57% for hele befolkningen). Da positive i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. Segmentet skiller sig ud ved i høj grad også at give penge ved f.eks. tv-shows eller give penge til indsamlere de møder på gaden. tillidsfulde 10 % (2013: 13 %) tillidsfulde synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 99% er tilhængere af, at Danmark giver udviklingsbistand 100% synes, at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand 53 % kvinder og 43% er 56+ år 25% har en lang videregående uddannelse 80 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 94 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 79 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at de ikke synes, at de ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at de er stærke tilhængere af udviklingsbistand. Fordelingen imellem kvinder og mænd i segmentet er rimelig balanceret med en lille overvægt af kvinder (53%). r er en overrepræsentation i hovedstadsområdet, og segmentet har generelt set en længere uddannelse end gennemsnittet. Næsten alle personer i segmentet (94%) mener at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I forlængelse af navnet på segmentet har de naturligvis stor tillid til, at udviklingsbistanden bliver anvendt til fornuftige formål. Segmentet har også en fast tro på, at udviklingsbistanden er med til at fremme menneskerettighederne og afskaffe fattigdom i verden. Segmentet er kendetegnet ved, at de i højere grad bruger landsdækkende dagblade og fagblade til at opnå ny viden. tillidsfulde støtter og deltager i forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. en overrepræsentation i segmentet, der giver penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 16

17 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler skeptiske 21 % (2013: 18 %) skeptiske synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 37% er modstandere af, at Danmark giver udviklingsbistand 100% synes, at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand 51 % mænd 62% har en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse 84 % mener, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 88 % mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 43 % støtter eller deltager ikke i indsamlinger, donationer og lignende Segmentet skeptiske er det næststørste segment. er kendetegnet ved, at de ikke synes, de ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand. r er stort set en ligelig fordeling af kvinder og mænd i segmentet. Uddannelsesmæssigt har markant flere af skeptiske en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet skeptiskes modstand grunder bl.a. i en forventning om, at størstedelen af støtten ender i de forkerte lommer (84% mod 51% for hele befolkningen). Modstanden til udviklingsbistanden er ligeledes begrundet med, at vi i højre grad bør sikre velfærden i Danmark, før pengene bruges andre steder. r opnås primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Modstanden mod udviklingsbistand viser sig også i en lavere grad af deltagelse ved forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. færre af skeptiske, der giver penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 17

18 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Segmentprofiler negative 6 % (2013: 7 %) negative synes, at de ved meget om udviklingsbistand 51% er modstandere af, at Danmark giver udviklingsbistand 99% synes, at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand 68 % mænd 45% har en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse 86 % mener, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 88 % mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 47 % støtter eller deltager ikke i indsamlinger, donationer og lignende Segmentet negative er det mindste segment. udgør 6% af befolkningen. Segmentet er kendetegnet ved, at de synes, at de ved meget om området, men er modstandere af udviklingsbistand. r er flere mænd end kvinder i segmentet (68% mod 32%), ligesom der er flere i den mellemste aldersgruppe (35-55 år) ift. hele befolkningen. En større andel af negative synes at være bosat i Region Syddanmark og Region Nordjylland (end i Danmark generelt). Modstanden viser sig tydeligt på tværs af alle holdningsspørgsmål, hvor negative grundlæggende har en anden holdning til udviklingsbistand end den øvrige befolkning. vil hellere have, at vi sikrer velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. I forlængelse af dette er 86% enige eller meget enige i, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Segmentet er kendetegnet ved, at de i højere grad bruger landsdækkende dagblade, men i lavere grad bruger f.eks. radio. til at få ny viden. n negative holdning viser sig også i en lavere grad af deltagelse ved forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. færre af negative, der giver penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 18

19 Sammendrag af rapporten Segmenternes medievaner Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til anvendelse). t ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. overbeviste bruger eksempelvis gennemsnitligt flere medier end negative. overbeviste læser også i højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag mm. tte er altså mennesker, der i højere grad orienterer sig imod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og fordybelse. Figur 9: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? 2014 Side 19 Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer).

20 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2014 Side 20

21 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Befolkningens overordnede opbakning til udviklingsbistand Figur 10: Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Ved ikke Danskerne støtter fortsat op om udviklingsbistand, men den faldende tendens igennem de seneste fire år fortsætter. r er fortsat et flertal af danskerne, der bakker op om udviklingsbistanden (61%). Andelen svinder dog ind og er igennem de seneste fem år faldet med 15%-point. Ift. sidste års måling er faldet i andelen af tilhængere signifikant. r ses endvidere af ovenstående figur, at andelen af danskere, som svarer hverken tilhænger eller modtager, er blevet tilsvarende større. Holdningen til udviklingsbistanden synes altså at udvikle sig gradvist i en negativ retning. t er især blandt mænd og de årige, at modstanden imod udviklingsbistanden er størst. danskere, der mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, er også i højere grad tilhængere af udviklingsbistanden. danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, udgør samtidig den gruppe, hvor andelen af tilhængere er størst. t er blandt de danskere med en videregående uddannelse, at andelen af tilhængere er størst. Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? 2014 Side 21

22 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Holdning til hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Figur 11: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Ved ikke For få penge Passende For mange penge Holdningen til, hvorvidt Danmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand, ligger på et stabilt niveau set på tværs af de seneste fire år. Selvom andelen af tilhængere af udviklingsbistanden (forrige side) har udviklet sig i en negativ retning de seneste år, synes holdningen til forbruget (kr.) at være mere stabilt. Dog er der færre, som mener, at Danmark bruger for få penge, og flere der svarer Ved ikke. Mænd og danskere i aldersgruppen år mener i højere grad, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. t samme gør sig gældende for danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere. danskere, der mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, mener også, at det offentlige bruger for få penge på udviklingsbistanden. t samme gør sig gældende for dem, som er enige i, at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte. Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? - For få penge = andel der svarer Alt for få penge eller For få penge - For mange penge = andel der svarer Alt for mange penge eller For mange penge 2014 Side 22

23 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes tro på hvorvidt udviklingsbistanden hjælper eller ej Figur 12: I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Udviklingsbistanden hjælper i høj grad Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad Både og Udviklingsbistanden hjælper i lille grad Udviklingsbistanden hjælper slet ikke Ved ikke Danskernes tro på, at udviklingsbistanden hjælper, er faldende. Udviklingen fra sidste år fortsætter altså. Igennem de seneste år opfattes det i mindre og mindre grad, at udviklingsbistanden gør en forskel. I 2012 mente halvdelen af danskerne, at bistanden gjorde nytte. Niveauet er faldet til hhv. 46% i 2013 og 43% i år. Udviklingen fra år til år er i begge tilfælde signifikante. t er specielt de danske mænd, der i 2014 mener, at udviklingsbistanden i mindre grad gør nytte sammenlignet med tidligere år. Samme tendens synes at gøre sig gældende blandt danskere i aldersgruppen år. Også danskere med en kort/mellemlang videregående uddannelse eller lavere mener, at udviklingsbistanden i mindre grad gør nytte sammenlignet med danskere, der har en lang videregående uddannelse. Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 2014 Side 23

24 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden Figur 13: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er Uenig / meget uenig Uenig / meget uenig Enig / meget enig Enig / meget enig Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs grå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra Kilde: Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Enighed måles som Top2 = den samlede andel, der svarer enig eller helt enig Svarmuligheden Ved ikke har ikke været anvendt i undersøgelsen i Personer der svarer Ved ikke i 2014 er derfor ikke inkluderet i tal for at skabe bedst mulige sammenlignelighed Side 24

25 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden. Danskernes overordnede holdning til udviklingsbistanden følger tendensen fra sidste år, men der er også identificeret flere signifikante forskelle. Ligesom tilfældet var sidste år, er danskerne mest enige i udsagnene Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp, Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre og Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. r er ingen signifikant udvikling i andelen af danskere, der er enige i disse udsagn. Så til trods for en negativ udvikling i andelen af tilhængere (se tidligere), udspringer danskernes opfattelse af og holdninger til udviklingsbistand fortsat af de samme områder. Generelt set er danskerne i højere grad mere enige i de opstillede udsagn, end tilfældet var sidste år. For 10 ud af 16 udsagn har andelen af enig/meget enig - tilkendegivelser udviklet sig i retning af større enighed. I forlængelse af dette er andelen af svar i kategorierne uenig/meget uenig kun blevet større for 6 udsagn. Ligesom der er en sammenhæng imellem de udsagn, danskerne er mest enige i ift. sidste år, er der også en sammenhæng imellem de udsagn, der giver anledning til størst uenighed. Således er danskerne mindst enige i, at Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom og Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs Side 25

26 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 14: Opbakning vs. Underliggende holdninger Q20.1. Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Q20.2. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Q20.3. Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Q20.4. Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Q20.5. Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Q20.6. Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander n = 1731 n = 748 n = 333 Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Q20.7. I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give Uenig udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til Hverken eller os Enig Q20.8. Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Q20.9. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Q Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Q Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Q Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Q Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Q Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor Hverken eller fattigdom Enig Q Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Q Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 2014 Side 26

27 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende holdninger, der vedrører udviklingsbistanden Figur 15: Holdning til brug vs. Underliggende holdninger Q20.1. Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Q20.2. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Q20.3. Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Q20.4. Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Q20.5. Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Q20.6. Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand For få penge Passende For mange penge Ved ikke n = 513 n = 980 n = Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Q20.7. I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give Uenig udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til Hverken eller os Enig Q20.8. Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Q20.9. Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Q Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Q Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Q Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor Hverken eller fattigdom Enig Q Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Q Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Q Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Q Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Uenig Hverken eller Enig Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 2014 Side 27

28 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Opbakning, holdning til forbrug og holdning til forhold, der vedrører udviklingsbistanden. Holdninger til de underliggende forhold hænger i høj grad sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Mener man, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, mener man ligeledes i høj grad at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes mener man i høj grad, at velfærden i Danmark skal sikres, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid til, at udviklingsbistanden anvendes til fornuftige formål, og at der føres god kontrol med anvendelsen. Man mener også, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande og medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling. Naturligt nok hænger holdningerne til de underliggende forhold også i høj grad sammen med, hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand. Modstanderne mener således i høj grad, at problemerne i udviklingslandene ganske enkelt er så store, at bistanden er nytteløs, og at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Tilhængerne mener i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, og at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. t ses dog også, at alle grupperne er enige i, at udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Side 28

29 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand Danskernes subjektive viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Figur 16: Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare En overvejende del af den danske befolkning synes ikke, at den ved ret meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Danskernes viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene ligger på samme niveau som i tte betyder, at langt størstedelen ikke føler, at de ved ret meget. Andelen af 56+ årige, der mener, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, er større end de tilsvarende andele for de øvrige aldersgrupper. t samme gør sig gældende for mænd. 28% af mændene mener, at de ved meget, hvor andelen blandt kvinder er på 18%. rimod kan der ikke identificeres en sammenhæng mellem oplevet kendskab og den region, man er bosat i. Folk med en lang videregående uddannelse mener i højere grad, at de ved meget om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene end folk med en mellemlang videregående uddannelse eller lavere. Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2014 Side 29

30 l 1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand r er generelt set store forskelle mellem danskernes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og de faktiske forhold. 30% kender til, at Danmark bruger 16 mia. kr./0,8% af BNI årligt på udviklingsbistand. tte er på niveau med I forhold til 2013 er der markant flere personer, der formoder, at Danmark bruger mere, end tilfældet reelt er. r er blevet langt færre mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end tilfældet var for 20 år siden. t er danskerne dog ikke overbeviste om. I lighed med 2013 er andelen, der mener, at der er blevet flere fattige, større end andelen, der angiver færre fattige. r er dog sket et skred ift Her var der 20%, der angav færre, hvorimod dette i 2014 er steget til 30%. Danskerne er heller ikke overbeviste om, at 90% af alle børn i udviklingslandene kommer i skole. Næsten 60% af danskerne mener, at det kun er op til 30% af børn i udviklingslandene, der kommer i skole. tte er et meget stort gap imellem formodning og virkelighed. r er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Også her vurderer danskerne, at tallet er langt mindre, om end der er en positiv udvikling i optimismen i forhold til % af verdens befolkning (ikke kun udviklingslandene) har ikke adgang til rent drikkevand. Hovedparten af danskerne formoder, at dette er 20-30%. nne forskel er ikke så markant som ved de øvrige spørgsmål. Danskerne er meget delte i forhold til, om myndighederne i de enkelte lande selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistand og det danske bidrag anvendes i samspil med bidrag fra andre lande/organisationer. r er flere steder tegn på øget optimisme / forbedringer, men der er stadig langt mellem den reelle virkelighed og den formodede virkelighed. Komplette resultater findes i rapportens l Side 30

31 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene 2014 Side 31

32 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Danskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene I dette afsnit fokuseres på de underliggende parametre vedrørende viden om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. I afsnittet præsenteres også danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand. Når der spørges ind til kendskab og viden om de underliggende forhold, opnås et billede af befolkningens subjektive formodninger. t er således ikke nødvendigvis de korrekte tal eller præcise kendskab til fakta, der er interessante, men i stedet formodningerne om forholdene, da disse hænger stærkt sammen med den overordnede holdning til udviklingsbistand Side 32

33 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til statens forbrug på udviklingsbistand Figur 17: Hvor mange penge tror du, at den danske stat brugte på udviklingsbistand sidste år? Ca. 9 mia. kr., svarende til ca. 0,5 pct. af Danmarks BNI 0 8 Ca. 11 mia. kr., svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks BNI 8 11 Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,8 pct. af Danmarks BNI Ca. 22 mia. kr., svarende til ca. 1,1 pct. af Danmarks BNI Ca. 30 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af Danmarks BNI 8 13 Ca. 37 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af Danmarks BNI 7 10 Ca. 44 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af Danmarks BNI Ligesom målingen fra 2013 viste, kender omkring 1/3 af den danske befolkning niveauet for, hvor stor en del af Danmarks BNI staten anvender på udviklingsbistand. I forhold til sidste år tror flere danskere, at bidraget er betydeligt større. Vi ser altså en udvikling, hvor flere danskere er modstandere af udviklingsbistand, samtidig med at opfattelsen af niveauet for støtten (for halvdelen af befolkningen) ligger over det faktiske niveau. t er især kvinder, der har en opfattelse af, at bidraget er større, end det reelt set er. Q6. Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 33

34 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til antallet af ekstremt fattige i forhold til for 20 år siden Figur 18: Hvor mange færre eller flere ekstremt fattige mennesker tror du, at der er i dag i forhold til for 20 år siden? 900 millioner færre millioner færre millioner færre millioner færre 100 millioner færre Samme antal millioner flere 300 millioner flere millioner flere millioner flere millioner flere 4 9 Ved ikke Lige under halvdelen (47%) af danskerne mener, at antallet af mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse, er blevet højere i forhold til for 20 år siden. tte er 4%-point færre end sidste år. Danskerne mener altså overordnet set, at der er blevet flere fattige i forhold til for 20 år siden. Andelen af danskere, der mener, at der er blevet flere mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, vokser i takt med alderen. Således mener 39% af de årige, at der er blevet flere fattige, mens andelen blandt de årige og de 56+ årige er på hhv. 48% og 50%. Q9. For 20 år siden var der cirka 1,8 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 34

35 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse Figur 19: Hvor mange mennesker lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? 400 millioner mennesker svarende til ca. 6% af alle mennesker millioner mennesker svarende til ca. 12% af alle mennesker ,2 milliarder mennesker svarende til ca. 18% af alle mennesker ,8 milliarder mennesker svarende til ca. 25% af alle mennesker ,6 milliarder mennesker svarende til ca. 37% af alle mennesker Ved ikke Andelen af mennesker, der på verdensplan lever under FN s fattigdomsgrænse, er anslået til ca. 18% eller 1,2 milliarder mennesker. I den danske befolkning er der en stigende opfattelse af, at dette antal er mindre. 31% tror, at der er færre mennesker, der lever under den reelle fattigdomsgrænse. tte er 9% -point flere end sidste år. t er specielt kvinder og personer i aldersgruppen år, som undervurderer antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Q15. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar (knap 7 kr.) om dagen? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 35

36 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af børn i udviklingslandene, der kommer i skole Figur 20: Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Cirka 10% Cirka 20% Cirka 30% Cirka 40% Cirka 50% Cirka 60% Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% Cirka 100% 0 Ved ikke Omkring 90% af børnene i udviklingslandene kommer i skole i dag. t er langt fra den opfattelse den brede danske befolkning har. Selvom danskerne i stigende grad svarer, at flere og flere børn kommer i skole, er den opfattede andel langt fra den faktiske. r er ingen signifikante forskelle på tværs af køn og alder i denne sammenhæng. Q10. Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 36

37 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af piger i forhold til drenge, der går i skole i udviklingslandene Figur 21: Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Cirka 95 piger pr. 100 drenge Cirka 80 piger pr. 100 drenge Cirka 65 piger pr. 100 drenge Cirka 50 piger pr. 100 drenge Cirka 35 piger pr. 100 drenge Cirka 20 piger pr. 100 drenge Ved ikke Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene, er ligeledes langt fra det virkelige billede. Ca. 95 piger pr. 100 drenge går i skole, men halvdelen af danskerne (49%) tror, at antallet ligger imellem piger pr. 100 drenge. Når dette er sagt, så går udviklingen af danskernes opfattelse i den rigtige retning. n opfattede andel af piger der går i skole, er blevet større end tidligere år. t er især den yngre aldersgruppe (18-34 år) der angiver, at andelen af piger er større end den gennemsnitlige opfattelse. Q11. Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 37

38 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til andelen af mennesker på kloden, der ikke har adgang til rent drikkevand Figur 22: Hvor stor en del af alle mennesker på kloden har ikke adgang til rent drikkevand i dag? Cirka 10% 9 13 Cirka 20% Cirka 30% Cirka 40% Cirka 50% 4 5 Cirka 60% Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% Cirka 100% Ved ikke r er en generel formodning i befolkningen om, at adgangen til rent drikkevand er blevet bedre. Selvom kun 13% af den danske befolkning har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på kloden, der ikke har adgang til rent drikkevand (ca. 10%), så går udviklingen i den rigtige retning. r er signifikante forskelle mellem aldersgrupperne i forhold til hvor mange mennesker (procentandel), der formodes ikke at have adgang til rent drikkevand i dag. Personer i aldersgruppen år har i højere grad en retvisende opfattelse af, hvor mange mennesker der reelt set er uden rent drikkevand. 20% af de årige svarer ca. 10%, mens andelen blandt de årige og de 56+ årige er hhv. 14% og 8%. Q12. For 20 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange har ikke adgang til rent drikkevand i dag? Grå markering angiver den korrekte svarværdi. I tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskellig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse Side 38

39 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til myndighederne i de enkelte landes medbestemmelse i brugen af udviklingsbistanden Figur 23: I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden anvendes? Slet ikke 3 4 I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke Danskerne tror i mindre grad end sidste år, at myndighederne i det enkelte udviklingsland har stor indflydelse på, hvordan udviklingsbistanden skal bruges. Kvinder mener i lavere grad, at myndighederne har indflydelse på, hvor bistanden skal gøre nytte (38% mod 34% blandt mænd). t samme gør sig gældende i den yngste aldersgruppe (18-34 år) sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Q13. I hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til landet anvendes? 2014 Side 39

40 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til graden af samarbejde om udviklingsbistand på tværs af lande og organisationer Figur 24: I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande/organisationer? Slet ikke 4 5 I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad 4 4 Ved ikke Danskerne tror kun i få tilfælde, at der er en høj grad af samarbejde om udviklingsbistanden på tværs af lande og organisationer. Andelen af danskere, der tror, at der er en høj grad af samarbejde om udviklingsbistanden på tværs af lande og organisationer, er status quo i forhold til sidste år. Aldersgruppen af årige tror i højere grad, at samarbejdet finder sted (38% mod 28% totalt set). Q14. I hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande og organisationer? 2014 Side 40

41 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Uhjulpet kendskab til organisationer Ved uhjulpet kendskab bliver respondenterne bedt om at nævne de organisationer, de har kendskab til, uden nogen form for forslag eller hjælp. Figur 25: Hvilke organisationer kender du, som arbejder med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Danida Folkekirkens Nødhjælp Unicef Læger uden Grænser Red Barnet Mellemfolkeligt Samvirke Care Danmark SOS børnebyerne IBIS Dansk flygtningehjælp Børnefonden 3 WHO FN Udenrigsministeriet 2 Plan Danmark 1 Staten/Folketinget Amnesty International Caritas Udviklingsministeriet 0 ADRA 0 Andre Ingen/Kan ikke nævne nogen Q4. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 2014 Side 41

42 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Udviklingen i uhjulpet kendskab til organisationer Tabel 3: Uhjulpet kendskab til organisationer fra Uhjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra Dansk Røde Kors Danida Folkekirkens Nødhjælp Unicef Læger uden Grænser Red Barnet Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Care Danmark SOS børnebyerne IBIS Dansk flygtningehjælp Børnefonden WHO FN Udenrigsministeriet Plan Danmark Staten/Folketinget Amnesty International Caritas Udviklingsministeriet ,3 ADRA ,1 Andre Ingen/Kan ikke nævne nogen t uhjulpne kendskab til Danida er faldet gradvist i løbet af de sidste tre år. I modsætning til 2012 og 2013 ligger Danida nu på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand. tte skyldes, at Danida igennem de sidste tre år har oplevet et faldende uhjulpet kendskab. tte har også været tilfældet for Dansk Røde Kors, som i dag indtager førstepladsen. Dansk Røde Kors har sammenlignet med Danida oplevet en mindre tilbagegang. t uhjulpne kendskab til Danida stiger i takt med alder. t er altså specielt de unge, som i mindre grad uhjulpet kender til organisationen. t uhjulpne kendskab er ligeledes lavere blandt den kvindelige del af befolkningen. Q4. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 2014 Side 42

43 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Hjulpet kendskab til organisationer Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer herefter, hvilke organisationer de har kendskab til. Figur 26: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Dansk flygtningehjælp Danida Mellemfolkeligt Samvirke Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Caritas ADRA CISU 1 1 Kender ingen af de ovenstående Andre 9 2 Ved ikke Q5. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2014 Side 43

44 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Udviklingen i hjulpet kendskab til organisationer Tabel 4: Hjulpet kendskab til organisationer fra Hjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Dansk flygtningehjælp Danida Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Caritas ADRA CISU Kender ingen af de ovenstående Andre Ved ikke I forhold til sidste år synes der at være en generel tendens til, at det hjulpne kendskab har udviklet sig i en negativ retning (dog i flere tilfælde marginalt). Danida og Mellemfolkeligt Samvirke er de to organisationer, der oplever de største fald i kendskabet. Faldene er på hhv. 4%-point og 5%-point. I forhold til forskelle på tværs af køn, gør samme tendens sig gældende for det hjulpne kendskab som for det uhjulpne kendskab. n kvindelige del af befolkningen har et lavere kendskab til Danida end mændene (72% mod 79%). t bemærkes endvidere også, at det hjulpne kendskab til Danida er højest blandt den ældre del af befolkningen. Q5. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 2014 Side 44

45 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskabet til FN's 2015 mål Figur 27: FN har opstillet en række mål for udviklingen i verden. Har du hørt eller læst om 2015 Målene? Ja Nej Ved ikke Kendskabet til FN's 2015 mål er på niveau med sidste års kendskab. t er højest (18%) i den yngre aldersgruppe (18-34 år). r er ingen forskelle mellem kvinder og mænds kendskab til målene. Q8. FN har opstillet en række mål for udviklingen i verden. Har du hørt eller læst om 2015 Målene? 2014 Side 45

46 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Hvor ofte hører danskerne om udviklingsbistand? Figur 28: Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Udviklingsbistand? I løbet af den seneste uge I løbet af det seneste halve år I løbet af den seneste måned For over et halvt år siden Ved ikke/husker ikke Danida? Andelen af danskerne, der ikke ved/ikke kan huske, hvornår de sidst har hørt om udviklingsbistand, er steget fra 28% til 35%. t er dog stadig mere end halvdelen, der har hørt om dette inden for den seneste måned. 15% af alle med kendskab til Danida har hørt om Danida inden for den seneste måned. 60% kan ikke huske, hvornår de sidst har hørt om Danida. t er hovedsageligt de ældre (56+ år) og mændene, der kan huske at have hørt om udviklingsbistand inden for den seneste måned. For folk med kendskab til Danida, er det hovedsageligt de yngre (18-34 år) og mændene, der har hørt om Danida inden for den seneste måned. Q24. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? Q25. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om Danida? (kun stillet til folk med kendskab til Danida) 2014 Side 46

47 l 2 Danskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene Kendskab til Verdens Bedste Nyheder Figur 29: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Ja Nej Kan ikke huske Kendskabet til Verdens Bedste Nyheder er lavt, men udviklingen er opadgående. I forhold til sidste år er kendskabet steget med 7%-point. Kendskabet er højere blandt de yngre målgrupper. 29% af de årige har kendskab til Verdens Bedste Nyheder, 16% af de årige og 9 % blandt de 56+ årige. Q28. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 2014 Side 47

48 l 3 Segmenter 2014 Side 48

49 l 3 Segmenter Segmentering finition af segmenter I lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2 dimensioner: 1) t subjektive kendskab til udviklingsbistand Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 2) n overordnede holdning til udviklingsbistand Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Danskernes fordeling i segmenter (i parentes tal for 2013) tillidsfulde 10 % (2013: 13 %) positive 31 % (2013: 30 %) Positiv overbeviste 16 % (2013: 19 %) Vidensniveau (oplevet) Lavt Højt skeptiske 21 % (2013: 18 %) Negativ negative 6 % (2013: 7 %) Ikke klassificeret: 2014 = 16% / 2013 = 13% Overordnet holdning Manglede klassificering skyldes, at man svarer ved ikke til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 49

50 l 3 Segmenter Segmentering overbeviste overbeviste synes, at de ved meget om udviklingsbistand 94% er tilhængere af at Danmark giver udviklingsbistand 42% synes, at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand 59 % mænd, 45% over 56 år 34% med lang videregående uddannelse 80 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 87 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 73 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger positive positive synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 83% er tilhængere af at Danmark giver udviklingsbistand 81% synes, at Danmark bruger en passende mængde penge på udviklingsbistand 53 % kvinder 69 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 82 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 66 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger tillidsfulde tillidsfulde synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 99% er tilhængere af at Danmark giver udviklingsbistand 100% synes, at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand 53 % kvinder og 43% er 56+ år 25% har en lang videregående uddannelse 80 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 94 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 79 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger 2014 Side 50

51 l 3 Segmenter Segmentering skeptiske skeptiske synes ikke, at de ved meget om udviklingsbistand 37% er modstandere af, at Danmark giver udviklingsbistand 100% synes, at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand 51 % mænd 62% har en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse 84 % mener, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 88 % mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 43 % støtter eller deltager ikke i indsamlinger, donationer og lignende negative negative synes, at de ved meget om udviklingsbistand 51% er modstandere af, at Danmark giver udviklingsbistand 99% synes, at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand 68 % mænd 45% har en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse 86 % mener, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 88 % mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 47 % støtter eller deltager ikke i indsamlinger, donationer og lignende 2014 Side 51

52 l 3 Segmenter Segmentering Figur 30: Segmenternes fordeling på anvendte segmenteringsspørgsmål Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Q16. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Ved ikke Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Alt for mange penge For mange penge Passende For få penge Alt for få penge Ved ikke Figuren herover viser segmenternes besvarelser på de spørgsmål, der anvendes til at klassificere svarpersonerne. Disse spørgsmål er således fundamentet for segmenterne. Da personerne placeres ud fra deres besvarelser, er forskellene i mellem segmenter derfor udtalte. For alle segmenter gælder, at der er lavet tilstrækkeligt med interviews (se tabel herunder) til at kunne konkludere på det enkelte segments resultater med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Til trods for at der er kun er gennemført 168 interviews blandt negative, er dennes gruppes besvarelser alligevel så karakteristiske, at dette segment adskiller sig signifikant fra andre segmenter på flere forhold. Tabel 5: Gennemførte interviews pr. segment Segment Antal interviews overbeviste 467 positive 889 tillidsfulde 295 skeptiske 588 negative 168 grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer). *Kilde: segmentnøgle er lavet af UM og Epinion og anvendt i tidligere års undersøgelser Side 52

53 l 3 Segmenter Segmenterne - hovedtræk Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet positive udgør knap en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at det ikke synes, at de ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er moderate tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er stærke tilhængere af udviklingsbistand. Segmentet skeptiske er det næststørste segment. t er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand. Segmentet negative er det mindste segment. Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området, men er modstandere af udviklingsbistand. Segmenterne adskiller sig markant fra hinanden på deres demografiske profiler. Både overbeviste og negative er overrepræsenteret af mænd, hvilket blandt andet skyldes, at mænd oftere end kvinder angiver, at de ved meget om udviklingsbistand. Regionalt ses det, at skeptiske og negative oftere bor uden for Region Hovedstaden, end det er tilfældet for de segmenter, der er mere positive overfor udviklingsbistand. t bemærkes også, at særligt skeptiske gennemsnitligt har en lavere uddannelsesgrad end tilfældet for de øvrige segmenter. Segmenternes demografiske profiler kan ses i figur 31. Segmenterne valideres i høj grad gennem fokus på de underliggende holdningsspørgsmål til udviklingsbistand, hvor markante forskelle identificeres. t ses, at overbeviste og tillidsfulde i høj grad følger hinanden og således primært adskilles af deres subjektive vurdering af vidensniveau. t samme er i nogen grad gældende for skeptiske og negative. største forskelle mellem segmenter findes ift. om hjemlige problemer skal løses først, og i forhold til om udviklingsbistand i det hele taget hjælper. Netop disse to forhold adresserer noget fundamentalt ift. at støtte det nære eller det fjerne og i forhold til, hvor synlig udviklingen i udviklingslandene er for én selv. Segmenternes underliggende holdninger til udviklingsbistand kan ses i figur 32. Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til anvendelse). t ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. Eksempelvis bruger overbeviste gennemsnitligt flere medier end f.eks. negative. overbeviste læser f.eks. også i højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag mm. tte er altså mennesker, der i højere grad orienterer sig imod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og fordybelse. Segmenternes medievaner kan ses i figur 33. Facebook er det klart mest anvendte sociale medie for alle segmenter. overbeviste og positive benytter i højere grad LinkedIn, mens det omvendte gør sig gældende for skeptiske. Segmenternes brug af sociale medier kan ses i figur 34. t er blandt overbeviste og tillidsfulde, at hovedparten af medlemmer i organisationerne findes. 47% af negative og 43% af skeptiske støtter eller deltager ikke i nogen af de viste aktiviteter. Støtter disse segmenter, er det typisk ved indsamlinger eller gennem donation af brugte artikler. Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande kan ses i figur Side 53

54 l 3 Segmenter Segmenternes demografiske profil Figur 31: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 54

55 l 3 Segmenter Segmenternes underliggende holdninger Figur 32: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Kilde: Q3. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 55

56 l 3 Segmenter Segmenternes medievaner Figur 33: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q21. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 56

57 l 3 Segmenter Segmenternes anvendelse af sociale medier og bidrag/støtte til udviklingslande Figur 34: Medievaner Sociale medier Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Hvilke sociale medier anvender du? Facebook Youtube LinkedIn Instagram Google Snapchat Twitter Pinterest Andet Figur 35: Segmenternes bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Andet Støtter eller deltager ikke i nogle disse Kilde: Q22. Hvilke sociale medier anvender du? (Stilles kun, hvis der er svaret Internet: Sociale medier i Q21) Q18. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? grå markeringer til højre for hvert segment indikerer en statistisk signifikant afvigelse ift. resultat for hele befolkningen (altså inklusiv segmentet selv samt ikke klassificerede personer) Side 57

58 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste overbeviste 16 % (2013: 19 %) overbeviste synes, at de ved meget om udviklingsbistand 94% er tilhængere af at Danmark giver udviklingsbistand 42% synes, at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand 59 % mænd, 45% over 56 år 34% med lang videregående uddannelse 80 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 87 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 73 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger Segmentet overbeviste er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. r er flere mænd end kvinder i segmentet, ligesom der er flere i den ældste aldersgruppe (56+ år) ift. hele befolkningen. overbeviste har ligeledes en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. tte gælder både for korte/mellemlange uddannelser og specielt for lange videregående uddannelser. overbeviste adskiller sig fra gennemsnittet af befolkningen på samtlige holdningsspørgsmål, når det kommer til udviklingsbistand. har f.eks. generelt en større interesse i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Segmentet synes selv, at det ved meget om udviklingsbistand, og det er tilhænger. tte skinner i høj grad igennem i deres holdninger. overbeviste udgør nemlig det segment, som tror mest på udviklingsbistandens nytte og berettigelse. t mener både, at udviklingslandene og Danmark kan drage nytte af støtten. Generelt set er overbeviste også mere tillidsfulde end resten af befolkningen. F.eks. er 62% enige eller meget enige i udsagnet Jeg har tillid til, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål (gennemsnit for hele befolkningen er 42%). Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom overbevistes medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det bruger flere forskellige medier til at opnå ny viden. F.eks. bruger segmentet i højere grad landsdækkende dagblade, fagblade og internettet end gennemsnittet. n samme tendens gør sig gældende i forhold til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er her de mest anvendte kanaler. overbevistes brug af sociale medier følger samme mønster og frekvens som resten af befolkningen. Således er det primært Facebook (98%) og YouTube (63%), der bruges Side 58

59 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Da overbeviste i høj grad er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. tte sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker. På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud ved i højere grad også at give penge ved f.eks. tvshows eller give penge til indsamlere, de møder på gaden. Figur 36: mografi Hele befolkningen overbeviste (2014) overbeviste (2013) positive tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 59

60 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 37: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste (2014) overbeviste (2013) positive tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Kilde: Q3. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2014 Side 60

61 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 38: Medievaner Hele befolkningen overbeviste (2014) overbeviste (2013) positive tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q21. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2014 Side 61

62 l 3 Segmenter Segmentprofil overbeviste Figur 39: Medievaner Sociale medier Hele befolkningen overbeviste (2014) overbeviste (2013) positive tillidsfulde skeptiske negative Hvilke sociale medier anvender du? Facebook Youtube LinkedIn Instagram Google Snapchat Twitter Pinterest Andet Figur 40: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste (2014) overbeviste (2013) positive tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q22. Hvilke sociale medier anvender du? (Stilles kun, hvis der er svaret Internet: Sociale medier i Q21) Q18. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2014 Side 62

63 l 3 Segmenter Segmentprofil positive positive 31 % (2013: 30 %) positive synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 83% er tilhængere af at Danmark giver udviklingsbistand 81% synes, at Danmark bruger en passende mængde penge på udviklingsbistand 53 % kvinder 69 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 82 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 66 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger Segmentet positive udgør knap en tredjedel af den danske befolkning og er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er moderat tilhænger af udviklingsbistand. Segmentet positive minder demografisk i store træk om den gennemsnitlige profil af befolkningen. demografiske forskellene svinger ikke mere end mellem 1-2%-point i forhold til gennemsnittet. t vigtigste for hele befolkningen, og dermed også positive, når det kommer til udviklingsbistand er, at støtten fungerer som hjælp til selvhjælp. positive har ikke et specielt bredt kendskab til udviklingsbistand, men de føler i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (82% mod 70% for hele befolkningen). Ligesom overbeviste mener positive, at vores bidrag til udviklingslandene kommer alle til gode. 60% er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe mere stabilitet i verden. Segmentet mener ligeledes i høj grad, at støtten gør nytte, og at den ender hos de rigtige modtagere. Segmentets medievaner følger det samme mønster, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. r hvor segmentet adskiller sig mest fra gennemsnittet, er i deres brug af lokalaviser og radio (hhv. 39%/61% bruger disse mod 33%/57% for hele befolkningen). Segmentet følger også det generelle billede for befolkningen, når det kommer til at få viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. TV og internet er de mest anvendte kanaler. Segmentets brug af sociale medier følger samme mønster og frekvens som resten af befolkningen. Således er det primært Facebook (100%) og YouTube (59%), der bruges Side 63

64 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Da positive er tilhængere af udviklingsbistand, er det ikke overraskende, at segmentet i høj grad også selv er med til at støtte/bidrage til udviklingslandene. tte sker f.eks. ved at give penge, når der er husstandsindsamling eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). På tværs af segmenter er disse to typer af støtte/bidrag de mest udbredte. Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. tv-shows. Figur 41: mografi Hele befolkningen overbeviste positive (2014) positive (2013) tillidsfulde skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 64

65 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 42: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive (2014) Positive (2013) tillidsfulde skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Kilde: Q3. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2014 Side 65

66 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 43: Medievaner Hele befolkningen overbeviste (2014) positive (2014) positive (2013) tillidsfulde skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q21. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2014 Side 66

67 l 3 Segmenter Segmentprofil positive Figur 44: Medievaner Sociale medier Hele befolkningen overbeviste positive (2014) positive (2013) tillidsfulde skeptiske negative Hvilke sociale medier anvender du? Facebook Youtube LinkedIn Instagram Google Snapchat Twitter Pinterest Andet Figur 45: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive (2014) overbeviste (2013) tillidsfulde skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q22. Hvilke sociale medier anvender du? (Stilles kun, hvis der er svaret Internet: Sociale medier i Q21) Q18. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2014 Side 67

68 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde tillidsfulde 10 % (2013: 13 %) tillidsfulde synes ikke, at de ved ret meget om udviklingsbistand 99% er tilhængere af at Danmark giver udviklingsbistand 100% synes, at Danmark bruger for få penge på udviklingsbistand 53 % kvinder og 43% er 56+ år 25% har en lang videregående uddannelse 80 % mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge 94 % mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre 79 % giver penge, når der er husstandsindsamlinger Segmentet tillidsfulde er kendetegnet ved, at det ikke synes, at det ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at det er stærk tilhænger af udviklingsbistand. Fordelingen mellem kvinder og mænd i segmentet er rimelig balanceret med en lille overvægt af kvinder (53%). r er dog flere 56+ årige i dette segment, end tilfældet er i befolkningen generelt. r er ligeledes en overrepræsentation i hovedstadsområdet, og segmentet har generelt set en længere uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. tte gælder både for korte/mellemlange uddannelser, men specielt for lange videregående uddannelser. tillidsfulde er i høj grad tilhængere af udviklingsbistand, hvilket tydeligt afspejler sig i deres holdninger. Næsten alle personer i segmentet (94%) mener f.eks. at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. I forlængelse af navnet på segmentet har det naturligvis stor tillid til, at udviklingsbistanden bliver anvendt til fornuftige formål, ligesom det har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at støtten anvendes korrekt. Segmentet har også en fast tro på, at udviklingsbistanden er med til at fremme menneskerettighederne og afskaffe fattigdom i verden. Omvendt er tillidsfulde uenige eller meget uenige i, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden ikke nytter noget (2% enige mod 19% for hele befolkningen). I forlængelse af dette er segmentet ligeledes uenige i, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (8% enige mod 45% for hele befolkningen). Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at de i højere grad bruger landsdækkende dagblade og fagblade. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i højere grad også at bruge landsdækkende dagblade og internettet til inspiration. Segmentets brug af sociale medier følger samme mønster og frekvens som resten af befolkningen. Således er det primært Facebook (98%) og YouTube (65%), der bruges Side 68

69 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde tillidsfuldes støtte til udviklingsbistand viser sig i den måde, det støtter og deltager i forskellige velgørende aktiviteter på. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. en overrepræsentation i segmentet, der giver penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved i højere grad også at give penge ved f.eks. tv-shows, er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand, har sponsorbørn eller deltager som indsamler. Figur 46: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2014) tillidsfulde (2013) skeptiske negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 69

70 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 47: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2014) tillidsfulde (2013) skeptiske negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Kilde: Q3. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2014 Side 70

71 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 48: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2014) tillidsfulde (2013) skeptiske negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q21. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2014 Side 71

72 l 3 Segmenter Segmentprofil tillidsfulde Figur 49: Medievaner Sociale medier Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2014) Tillidsfulde (2013) skeptiske negative Hvilke sociale medier anvender du? Facebook Youtube LinkedIn Instagram Google Snapchat Twitter Pinterest Andet Figur 50: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde (2014) Tillidsfulde (2013) skeptiske negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q22. Hvilke sociale medier anvender du? (Stilles kun, hvis der er svaret Internet: Sociale medier i Q21) Q18. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2014 Side 72

73 l 3 Segmenter Segmentprofil skeptiske skeptiske 21 % (2013: 18 %) skeptiske synes ikke, at de ved meget om udviklingsbistand 37% er modstandere af, at Danmark giver udviklingsbistand 100% synes, at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand 51 % mænd 62% har en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse 84 % mener, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 88 % mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 43 % støtter eller deltager ikke i indsamlinger, donationer og lignende Segmentet skeptiske er det næststørste segment. t er kendetegnet ved, at det ikke synes, det ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstander af udviklingsbistand. r er stort set en ligelig fordeling af kvinder og mænd i segmentet (hhv. 49% og 51%). r er flere personer i aldersgruppen år (44% vs. 38%). Ligeledes er der en overrepræsentation af fynboer og jyder. Uddannelsesmæssigt har markant flere af skeptiske en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse end gennemsnittet af den danske befolkning. skeptiske er modstandere af udviklingsbistand. tte grunder bl.a. i en forventning om, at størstedelen af støtten ender i de forkerte lommer (84% mod 51% for hele befolkningen). rudover opfatter segmentet (i højere grad end resten af befolkningen) også, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs. Modstanden til udviklingsbistanden er ligeledes begrundet med, at vi i højre grad bør sikre velfærden i Danmark, før pengene bruges andre steder. skeptiske mener også i højere grad, at vi burde give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os, frem for at vi bruger penge på udviklingsbistand. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i lavere grad bruger landsdækkende dagblade, fagblade og radio til at få ny viden. Når det kommer til at opnå viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, adskiller segmentet sig ved i lavere grad at bruge landsdækkende dagblade, radio og internettet til inspiration. Segmentets brug af sociale medier følger samme mønster og frekvens som resten af befolkningen. Således er det primært Facebook (100%) og YouTube (59%) der bruges Side 73

74 l 3 Segmenter Segmentprofil skeptiske Modstanden mod udviklingsbistand viser sig også i en lavere grad af deltagelse ved forskellige velgørende aktiviteter. I forhold til hele befolkningen er der f.eks. færre af skeptiske, der giver penge, når der er husstandsindsamling, eller ved donation af tøj og andre genstande til indsamlinger eller genbrugsbutikker (som støtter udviklingslande). Segmentet skiller sig ud fra gennemsnittet ved, at en større andel (43% mod 21% for hele befolkningen) angiver, at de ikke støtter eller deltager i nogle af de nævnte aktiviteter. Figur 51: mografi Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske (2014) skeptiske (2013) negative Køn Mænd Kvinder år Alder år år Region Hovedstaden Region Sjælland Region Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Grundskole Uddannelse* Gymnasiel/Erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Side 74

75 l 3 Segmenter Segmentprofil skeptiske Figur 52: Holdninger til udviklingsbistand (Top2) Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske (2014) skeptiske (2013) negative I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Enighed i udsagn om udviklingsbistand** Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Udviklingsbistanden bør fungere som hjælp til selvhjælp Kilde: Q3. I hvilken grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Top2 er her den samlede andel, der svarer i høj grad og i meget høj grad Q19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Top2 er her den samlede andel, der svarer i nogen grad og i høj grad **Kilde Q20. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn Top2 er her den samlede andel, der svarer enig eller helt enig 2014 Side 75

76 l 3 Segmenter Segmentprofil skeptiske Figur 53: Medievaner Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske (2014) skeptiske (2013) negative Hvor får du generelt ny viden fra? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Film Bøger Andet Ved ikke Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? Landsdækkende dagblade Gratisaviser Regionale dagblade Lokale ugeaviser Ugeblade (fx dameblade) Månedsmagasiner Fagblade (fx fagforeningsblade, øvrige foreningsblade, blade om særlige emner) Medlemsblade og lignende fra u-landsorganisationer TV: Nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat TV: Indsamlingsshows og lignende Radio Internet: Avisers hjemmesider, faglige hjemmesider, web-leksika og lignende Internet: Hjemmesider om udviklingslande og lignende Internet: Sociale medier som Facebook, Twitter og lignende Reklamer eller kampagner om udviklingslande, fx plakater og annoncer Foredrag, kulturbegivenheder og arrangementer Undervisning og undervisningsmaterialer Samtale med familie, venner og bekendte Ved ikke Kilde: Q21. Hvor får du generelt ny viden fra? Her menes generelt - dvs. ikke kun om udviklingsbistand (Du må gerne markere flere svarmuligheder). Q23. Hvorfra får du i hverdagen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? (Du må gerne markere flere svarmuligheder) 2014 Side 76

77 l 3 Segmenter Segmentprofil skeptiske Figur 54: Medievaner Sociale medier Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske (2014) skeptiske (2013) negative Hvilke sociale medier anvender du? Facebook Youtube LinkedIn Instagram Google Snapchat Twitter Pinterest Andet Figur 55: Segmentets bidrag/støtte til udviklingslande Hele befolkningen overbeviste positive tillidsfulde skeptiske (2014) skeptiske (2013) negative Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder Giver penge, når der er husstandsindsamlinger Donerer tøj og andre genstande til indsamlinger eller til genbrugsbutikker, der donerer penge fra salg til udviklingslande Giver penge ved f.eks. tv-shows (f.eks. Danmarksindsamlingen) Giver penge, hvis jeg møder indsamlere på gaden eller i indsamlingsbøsser andre steder Støtter eller deltager ikke i nogle disse Er medlem af en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Har et eller flere sponsorbørn ltager som indsamler hos foreninger, der giver penge til udviklingslande Andet Arbejder som frivillig for en organisation, der arbejder med udviklingsbistand Kilde: Q22. Hvilke sociale medier anvender du? (Stilles kun, hvis der er svaret Internet: Sociale medier i Q21) Q18. Udover den bistand, der gives via skatten, har du som borger også mulighed for selv at deltage og bidrage med støtte til udviklingslande. Støtter eller deltager du i en eller flere af de viste muligheder? 2014 Side 77

78 l 3 Segmenter Segmentprofil negative negative 6 % (2013: 7 %) negative synes, at de ved meget om udviklingsbistand 51% er modstandere af, at Danmark giver udviklingsbistand 99% synes, at Danmark bruger for mange penge på udviklingsbistand 68 % mænd 45% har en gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse 86 % mener, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer 88 % mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand 47 % støtter eller deltager ikke i indsamlinger, donationer og lignende Segmentet negative er det mindste segment. t udgør 6% af befolkningen. Segmentet er kendetegnet ved, at det synes, at det ved meget om området, men er modstander af udviklingsbistand. r er flere mænd end kvinder i segmentet (68% mod 32%), ligesom der er flere i den mellemste aldersgruppe (35-55 år) ift. hele befolkningen. En større andel af negative synes at være bosat i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Segmentet negative er, som navnet antyder, modstandere af udviklingsbistand. tte viser sig tydeligt på tværs af alle holdningsspørgsmål, hvor negative grundlæggende har en anden holdning til udviklingsbistand end den øvrige befolkning. negative ser mere indad end de øvrige segmenter og vil f.eks. hellere have, at vi sikrer velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand (88% mod 45% i hele befolkningen). har nærmest heller ingen tiltro til, at bistanden hjælper (9% mod 44% blandt hele befolkningen). I forlængelse af dette er 86% enige eller meget enige i, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Segmentets medievaner følger i store træk de samme vaner, som gør sig gældende på tværs af befolkningen. Således opnås der primært ny viden via TV (nyhedsudsendelser, dokumentarer og debat), internettet (avisers hjemmesider, faglige hjemmesider m.v.) og radio. Selvom segmentets medievaner følger samme mønster som befolkningen, er segmentet kendetegnet ved, at det i højere grad bruger landsdækkende dagblade, men i lavere grad bruger f.eks. radio. til at få ny viden. Segmentets brug af sociale medier følger samme mønster og frekvens som resten af befolkningen. Således er det primært Facebook (95%) og YouTube (66%), der bruges Side 78

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene anskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene 2016 apport udarbejdet af Wilke for anida 1 HOL OVBLK ndledning Om undersøgelsen ammendrag af undersøgelsen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det bør være straffrit, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011

Forbrug af medier i Danmark. Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget den 8. februar 2011 Agenda 1. De trykte medier, Index Danmark Gallup p. 3 2. Multi Media Mennekset p. 16 Forbrug af medier i Danmark Mediestøtteudvalget

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere