FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG"

Transkript

1 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen af de offentlige udgifter og indtægter og holdbarheden dvs. hensyntagen til de kommende års stigende udgifter i takt med aldringen af befolkningen. VK-regeringen har fra day one sagt, at deres finanslovsforslag ville indeholde samme finanseffekt som SR-regeringens finanslovsforslag. Og det gør den også. Men det gør den alene, fordi det kun er en mindre del af de kommunale budgetter, der er inddraget i beregningerne, og i kraft af såkaldte lavere skøn for en række aktivitetsafhængige udgifter. VK-regeringens beskrevne finanspolitiske tiltag øger således finanseffekten. En mindre venlig fortolkning af besparelserne som følge af ændrede skøn er, at man ikke har villet udstille sit behov for at spare mere end de beskrevne 7 mia.kr. for at holde finanspolitikken uændret. Det tyder på, at besparelser på især den aktive arbejdsmarkedspolitik og på uddannelsesområdet er blevet omdøbt til ændrede skøn. Opgørelsen af finanspolitikkens holdbarhed i Økonomisk Redegørelse viser, at der i 2002 er et uholdbart hul på 0,7 pct. af BNP, svarende til knapt 10 mia.kr. VK-regeringens planer om flere ressourcer til den personlig rettede service samtidig med skattestop og skattelettelser til erhvervslivet er således ikke holdbart på længere sigt. En gang i fremtiden vil det blive nødvendigt at hæve skatterne eller beskære den offentlige service pr. bruger svarende til 10 mia.kr. i dag. Der er dog en buffer i regnestykket. Hvis erhvervsdeltagelsen stiger og arbejdsløsheden falder med sammenlagt personer mere end forudsat i SR-regeringens 10 års-plan, En holdbar fremtid Danmark 2010, så øges det finanspolitiske råderum tilpas til, at der bliver råd til at gennemføre VKregeringens planer. Og det er netop, hvad VK-regeringen antager. Forudsætningerne i En holdbar fremtid Danmark 2010 blev af mange inklusive den nuværende finansminister karakteriseret som skønmaleri. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\finans-2-tp.doc

2 2 FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG To interessante forhold springer i øjnene i regeringens Budgetoversigt 1, som beskriver hovedtrækkene i det nye finanslovsforslag. For det første, at finanseffekten af de (samlede) offentlige finanser er af samme størrelsesorden som vurderet i august 2001 med udgangspunkt i (bl.a.) SR-regeringens finanslovsforslag og sommerens aftaler med kommuner og amter selvom VK-regeringens beskrevne finanspolitiske tiltag øger finanseffekten, og kommuner og amter har overskredet aftalerne med tilsammen 1½ mia.kr. I afsnit 1 forsøges en rekonstruktion af beregninger bag dette resultat. For det andet, at budgetoversigtens traditionelle opgørelse over status for finanspolitikkens holdbarhed er fjernet. Det er dog umiddelbart ikke mere dramatisk end, at beregningerne omkring finanspolitikkens holdbarhed er flyttet til Økonomisk Redegørelse Den tidligere Økonomisk Oversigt. Og alligevel. Beregningerne omkring finanspolitikkens holdbarhed udviser en klar negativ saldo på 0,7 procent af BNP. Det betyder, at finansloven mangler budgetforbedringer (besparelser eller øgede indtægter) på knapt 10 mia.kr. af hensyn til de kommende års stigende udgifter i takt med aldringen af befolkningen. Dette ser vi nærmere på i afsnit Finanseffekten Med udgangspunkt i Finansredegørelse 2000 er det muligt at beregne finanseffekten af VK-regeringens Nye initiativer og finansieringen heraf dvs. VK-regeringens aktive påvirkning af de offentlige finanser effekt på samfundsøkonomien. Selvom de nye initiativer koster 7 mia.kr. og der findes finansiering hertil på netop 7 mia.kr., er det ikke ensbetydende med, at finanseffekten er upåvirket. Visse af finansieringselementer har nemlig ingen eller meget begrænset aktivitetspåvirkning. Tabel 1 viser en summarisk sammentælling af finanseffekten af VKregeringens nye initiativer. Alt i alt er finanseffekten godt 0,4 procent af VK-regeringens nye initiativer.

3 3 Tabel 1. Finanseffekt af nye initiativer Budgeteffekt Finanseffekt Mia.kr. Pct. af BNP Forbrug (sundhed, ældre mv.) 2,4 0,2 Overførsler (barsel) 0,4 0 Erhvervslettelser, skattestop mv. 2,7 0,1 Øvrige 1,5 0,1 Sum 7 0,4 Anm.: Tabellen viser afrundede værdier. Kilde: Budgetoversigt 1, Finansredegørelse 2000 og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tabel 2 viser finanseffekten af de modsvarende finansieringselementer. Samlet er finanseffekten heraf 0,3 procent af BNP. Tabel 2. Finanseffekt af finansiering Budgeteffekt Finanseffekt Mia.kr. Pct. af BNP Tilskud, puljer mv. -2,2-0,1 Råd og nævn mv. -0,3-0 Miljø- og udviklingsbistand -1,5-0 Andet forbrug (effektivisering og reduktion) -1,5-0,1 Øvrige finansieringselementer -1,5-0 Sum -7-0,3 Anm.: Tabellen viser afrundede værdier. For Miljø- og udviklingsbistand er der konkret regnet med en (dansk) aktivitetseffekt på 1/3. Kilde: Budgetoversigt 1, Finansredegørelse 2000 og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hovedårsagen til den mindre finanseffekt af finansieringselementerne er, at udviklingsbistand mv. og indtægter fra øgede udbytter og salg af UMTSlicenser (der indgår under øvrige finansieringselementer) kun har mindre eller slet ingen aktivitetseffekt. Umiddelbart medfører VK-regeringens aktive finanspolitik således en lempelse på (godt) 0,1 pct. af BNP i forhold til SR-regeringens finanslovsforslag fra august 2001.

4 4 Bidrag fra kommunebudgetterne Endvidere har kommunerne overskredet budgetterne i forhold til det aftalte med ca. 2 mia.kr. Det giver isoleret set et løft i finanseffekten på mellem 0,1 og 0,2 pct. af BNP. Summeres finanseffekten af denne overskridelse og VKregeringens Nye initiativer samt finansieringselementerne, fås en samlet finanseffekt på 0,3 pct. af BNP udover de 0,2 pct. af BNP, der lå i SRregeringens finanslovsforslag og kommuneaftalerne. I Budgetoversigt 1 står der imidlertid,.at udgiftsvæksten i kommunerne forventes at blive noget større end aftalt i juni 2001, men dog ikke svarende til de kommunale budgetter. Ved kun at inddrage ca. halvdelen af de kommunale overskridelser, bliver skønnet over finanseffekten herfra reduceret til knapt 0,1 pct. af BNP. Alt i alt betyder VK-regeringens aktive finanspolitik og en halv implementering af overskridelserne i kommunebudgetterne, at finanseffekten bliver 0,2 pct. af BNP højere end det, der lå i SR-regeringens forslag. Men selv denne finanseffekt kræver altså, at regeringen tvinger kommunerne til at spare ca. 1 mia.kr. på deres budgetter i år. Bidrag fra ændrede skøn At det alligevel skønnes i Budgetoversigt 1, at finanseffekten er den samme som vurderet i august 2001 skyldes, hvad regeringen benævner lavere skøn for en række aktivitetsafhængige udgifter. Alt i alt betyder det færre udgifter på i alt 2,4 mia.kr. Og oversat til finanseffekter svarer det til -0,2 pct. af BNP, hvorved de samlede korrektioner siden august netto ender med et rundt nul. De lavere udgifter på 2,4 mia.kr. vedrører især poster under Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Trafikministeriet. Den største post vedrører en reduktion af udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik på 1½ mia.kr. Den næststørste post er en besparelser på uddannelsesområdet. I budgetteringsforudsætningerne for den aktive arbejdsmarkedspolitik er antallet af aktiverede reducerede med godt 7000 personer fra SR-regeringens til VK-regeringens FFL02. Med en gennemsnitspris pr. aktiverede på omkring kr. svarer det til besparelser på 1,4 mia.kr. Det ledig-

5 5 hedsskøn, der ligger til grund for skønnet over antallet af aktiverede, er dog kun reduceret med personer. En meget venlig fortolkning af de samlede besparelser på 2,4 mia.kr. som følge af ændrede skøn er, at beslutningsgrundlaget for skønnene er ændret. En mindre venlig fortolkning er, at man ikke har villet udstille sit behov for at spare mere end de 7 mia.kr. for at holde finanspolitikken uændret. Regeringen har manglet ca. 2½ mia.kr. for at holde uændret finanspolitik, og dette sparekrav er blevet omdøbt til ændrede skøn. Forhold, der peger i retning af sidstnævnte fortolkning er, at besparelserne på den aktive arbejdspolitik netop svarer til de i valgkampen fremførte planer på dette område. 2. Finanspolitikkens holdbarhed Opgørelsen af finanspolitikkens holdbarhed i Økonomisk Redegørelse viser, at der i 2002 er et uholdbart hul på 0,7 pct. af BNP, svarende til knapt 10 mia.kr. Det betyder, at med den fremlagte finanspolitik, den seneste befolkningsprognose og de nuværende forhold på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvens og (strukturel) ledighed så overstiger (nutidsværdien) af alle fremtidige offentlige udgifter (nutidsværdien) af alle fremtidige offentlige indtægter med 10 mia.kr. Aldringen af befolkningen betyder, at de offentlige udgifter til velfærdsservice vil stige forholdsvist markant i fremtiden bare som følge af fastholdelse af de nuværende standarder i den offentlige service. Figur 1 viser aldersfordelingen af de offentlige forbrugsudgifter. Figuren er skaleret således, at indeks 100 angiver de offentlige forbrugsudgifter pr. person.

6 6 Figur 1. Aldersfordelte offentlige forbrugsudgifter 600 Indeks 100 = off. forbrugsudgift pr. person Aldersgruppe, år Kilde: Et bæredygtigt pensionssystem, Regeringen januar 2000 og egne beregninger. For ældres vedkommende gælder det, at aldersgruppen år koster knapt 3 gange mere og ældre over 90 år koster hele 5 gange mere end gennemsnitspersonen. Især gamle ældre belaster således de offentlige forbrugsudgifter forholdsvist meget. Samme forholdsvise kraftigt stigende tendens i udgifterne til gamle ældre ses ikke i de offentlige udgifter til overførselsindkomster, jf. tabel 3. Den afgørende forskel i denne sammenhæng er, om man er i den erhvervsaktive alder eller ej. Tabel 3. Gennemsnitlige indkomstoverførsler Aldersgruppe år år 80+ år kr Udgift pr. person 35,9 85,8 96,3 Kilde: Et bæredygtigt pensionssystem, Regeringen januar Spejlbilledet på de færre indkomstoverførsler til personer i den erhvervsaktive alder er gruppens forholdsvise høje selvforsørgelsesgrad som følge af, at gruppens hovedindkomst er arbejdsindkomst. Det er samtidig årsagen til, at skatteindtægterne er størst fra personer i den erhvervsaktive alder. Betydningen af en uholdbar finanspolitik Tilstedeværelsen af det uholdbare hul på 10 mia.kr. betyder, at det i de kommende år vil blive nødvendigt at hæve skatterne eller beskære den offentlige service pr. bruger svarende til 10 mia.kr. i dag. Jo længere tid der

7 7 går, inden at denne budgetforbedring gennemføres, jo større vil behovet for stramningen blive i kraft af renters rente. Beregningerne i Økonomisk Redegørelse viser, at VK-regeringens planer om flere ressourcer til den personlig rettede service samtidig med skattestop og skattelettelser til erhvervslivet ikke er holdbart på længere sigt. Populært sagt viser resultatet af beregningerne, at en del af regningen for VK-regeringens initiativer sendes videre til kommende generationer. Der er dog en buffer i regnestykket. Hvis erhvervsdeltagelse stiger med mere end forudsat i SR-regeringens 10 års-plan, En holdbar fremtid Danmark 2010, så øges det såkaldte finanspolitiske råderum, hvorved der bliver bedre råd på de offentlige finanser til at gennemføre VK-regeringens planer. Størrelsen af det finanspolitiske råderum hænger tæt sammen med udviklingen i erhvervsfrekvenserne (de enkelte aldersgruppers, køns og etniske herkomstgruppers erhvervsdeltagelse). Et løft i erhvervfrekvenserne øger således den gennemsnitlige persons nettofinansieringsbidrag til den offentlige sektor. Det skyldes, at den gennemsnitlige persons skattebetalinger stiger som følge af højere indkomst og de offentlige udgifter til overførselsindkomst falder, da flere er ude på arbejdsmarkedet. Økonomisk Redegørelse indeholder således en opdateret fremskrivning af dansk økonomi frem til I den antages der netop en merstigning i erhvervsdeltagelsen i forhold til En holdbar fremtid Danmark 2010 svarende til personer. Hertil kommer et antaget større fald i (den strukturelle) ledighed på personer. Samlet er således antaget en merstigning i den effektive arbejdsstyrke på personer. Det forhold samt at den offentlige gæld i udgangsåret (nu) vurderes noget lavere end skønnet i En holdbar fremtid Danmark 2010 betyder, at der over den ti-årige periode netop opnås et tilpas finanspolitisk råderum svarende til VK-regeringens planer. Men som sagt denne fremskrivning hviler på forudsætninger omkring den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet, der er noget mere positive end forudsætningerne i En holdbar fremtid Danmark Og forudsætningerne heri blev af mange inklusive den nuværende finansminister karakteriseret som skønmaleri.

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN

KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN 8. november 2001 Af Peter Spliid Resumé: KONSERVATIVES FINANSPOLITIK HÆNGER IKKE SAMMEN De konservatives finanslovsforslag for 2002 virker på overfladen tilforladeligt. I følge deres eget oplæg får de

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - 2004 1

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - 2004 1 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - 2004 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V - Telefon 3355 7710 - Telefax: 3331 3041 E-mail: ae@aeraadet.dk

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

STØRRELSEN AF DE FREMTIDIGE UDFORDRINGER

STØRRELSEN AF DE FREMTIDIGE UDFORDRINGER 14.juni 2004 Af Thomas V. Pedersen og Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: STØRRELSEN AF DE FREMTIDIGE UDFORDRINGER Velfærdskommissionens resultater omkring den finanspolitiske holdbarhed

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere