Del 1 Samlet vurdering Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed Del 3 Analyse og dokumentation

Transkript

1 Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

2 Indhold Del 1 Samlet vurdering Kort status på elforsyningssikkerheden i Danmark Indledning Tiltagende fokus på elforsyningssikkerhed Kontekst for Energinet.dk s redegørelse Formål med Energinet.dk s redegørelse Sammenfatning og samlet vurdering Energinet.dk s målsætning om elforsyningssikkerhed Centrale elementer i planlægningen af elforsyningssikkerheden Samlet vurdering og fremadrettede tiltag Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed 3 Det danske elsystem Et lille, åbent elsystem under omstilling til vedvarende energi Baggrund for elforsyningssikkerhed i Danmark Hvem sikrer elforsyningen i Danmark? Tilstrækkelig effekt er et regionalt anliggende Forsyningssikkerhed handler om sandsynlighed Fra national til international forståelse af elforsyningssikkerhed Energiunionen og forsyningssikkerhed Øget TSO-samarbejde i ENTSO-E Andre europæiske lande Historik Afbrudsstatistik Hændelser i elsystemet i Fremadrettet udvikling (analyse og planlægning) Effekttilstrækkelighed Nettilstrækkelighed Systemsikkerhed Informationssikkerhed Den daglige drift Beredskab og øvelser (den kritiske drift)...59 Redegørelse for elforsyningssikkerhed

3 Kort status på elforsyningssikkerheden i Danmark Energinet.dk lovede i sin strategi fra september 2014 at udarbejde en selvstændig årlig redegørelse for elforsyningssikkerheden i Danmark. Dette er den første udgave af den årlige redegørelse. Overordnet vurdering Energinet.dk har i den forbindelse vurderet udviklingen i niveauet for elforsyningssikkerhed. Konklusionen er, at niveauet i dag er højt, og det også fremover er muligt at fastholde niveauet for elforsyningssikkerhed i den europæiske top, hvilket er en af målsætningerne i Energinet.dk s strategi. En høj elforsyningssikkerhed er et bredt funderet ønske, både blandt energisektorens interessenter og i det danske samfund generelt. I forhold til at fastholde målsætningen er der følgende, særlige opmærksomhedspunkter: Effekttilstrækkelighed Et stigende antal kraftværker lukker, hvilket på kort sigt medfører, at det er nødvendigt med tiltag for at sikre tilstrækkelig effekt i Østdanmark. Energinet.dk har derfor ansøgt om, og af Energitilsynet og Energistyrelsen fået godkendt, at indkøbe 200 MW strategiske reserver fra 2016 til og med 2018 indtil Kriegers Flak-forbindelsen går i drift. På længere sigt vil stærkere international integration, både i form af infrastruktur samt i forhold til den daglige drift, medvirke til at styrke effektsituationen. Dertil kommer, at en stærkere sammenkobling af Øst- og Vestdanmark vil kunne fjerne en betydelig del af udfordringerne på længere sigt. Økonomien i en stærkere sammenkobling vil blive undersøgt i den nærmeste fremtid. Endelig afventes konklusionerne fra det såkaldte Markedsmodel 2.0-projekt, der undersøger mulighederne for ved hjælp af markedsbaserede løsninger at sikre effekt, fleksibilitet samt funktionalitet på længere sigt. Projektet har særligt fokus på perioden 2020 til Sikring af systembærende egenskaber I takt med at kraftværkernes driftsmønstre ændres, er der behov for at tænke anderledes i forhold til at frembringe de nødvendige systembærende egenskaber (fælles betegnelse for en række tekniske egenskaber, der sikrer stabiliteten af nettet). Energinet.dk vil derfor iværksætte et initiativ, der skal undersøge behovet for tekniske egenskaber samt muligheden for konkurrencebaseret indkøb eller regulerede priser for nye systemydelser. Øget transparens om behov og etableringen af et prissignal vil bidrage til optimal frembringelse på både kortere og længere sigt. Internationalt samarbejde og åbne grænser Et styrket internationalt samarbejde om et integreret elmarked, fælles opgørelsesmetoder og beregninger i forhold til infrastrukturplanlægning og behov for produktionskapacitet og et stærkt internationalt planlægnings- og driftssamarbejde vil gøre det mere omkostningseffektivt at fastholde et højt niveau af elforsyningssikkerhed. Energinet.dk arbejder målrettet for et styrket internationalt samarbejde. Hvis Danmarks nabolande mod forventning vælger en mere snæver, national tilgang til elforsyningssikkerhed, kan det blive nødvendigt med yderligere indenlandske tiltag. Del 1 Samlet vurdering 3

4 1. Indledning Den danske elforsyningssikkerhed er blandt de bedste i Europa. De danske elforbrugere har således i mange år haft en meget høj sikkerhed for levering af el. I takt med at den grønne omstilling gennemføres, skal elforsyningssikkerheden vedblive med at være på et højt niveau. Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed og har som systemansvarlig virksomhed, jf. elforsyningsloven, det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden i Danmark. Det er således Energinet.dk s kerneopgave at sikre et højt og omkostningseffektivt niveau af elforsyningssikkerhed også gennem disse årtiers grundlæggende omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi. En forudsætning for at niveauet af elforsyningssikkerhed sker omkostningseffektivt er, at planlægning og drift af systemet er tæt integreret. Energinet.dk har en målsætning om, at forsyningssikkerheden i det danske elsystem også i fremtiden skal være blandt Europas allerbedste. Høj forsyningssikkerhed for el har stor økonomisk værdi for samfundet. En sikker elforsyning er et væsentligt fundament for mange grundlæggende samfundsfunktioner i Danmark. Senest har fx Apple brugt forsyningssikkerhed og grøn omstilling som vigtige elementer i beslutningen om at placere et datacenter i Danmark. Derfor har elforsyningssikkerhed en stor bevågenhed både i Danmark og i Europa og med et elsystem, som bliver stadig mere integreret på tværs af grænser, er der i stigende grad fokus på et stærkt europæisk samarbejde. Energinet.dk har i sin strategi fra september 2014 lovet at udarbejde en dedikeret årlig redegørelse for elforsyningssikkerheden. Redegørelsen skal være med til at sikre større transparens omkring denne grundlæggende og komplekse samfundsopgave. Redegørelsen vil årligt gøre status med en historisk opgørelse af elforsyningssikkerheden og beskrive og vurdere udviklingen i fremad. Denne første udgave af redegørelsen vil desuden have fokus på at give en grundig introduktion og en beskrivelse af de emner, der anses som essentielle i den samlede vurdering af den fremadrettede elforsyningssikkerhed. 1.1 Tiltagende fokus på elforsyningssikkerhed Danmark har historisk haft et meget højt niveau af elforsyningssikkerhed kendetegnet ved både rigelig produktionskapacitet og et stærkt transmissions- og distributionsnet. Stadig stigende mængder fluktuerende, vedvarende elproduktion fra især vindkraft, men også solceller, i både Danmark og vores elforbundne nabolande har sammen med en stagnation af elforbruget siden finanskrisens start i 2008 medvirket til en årrække med lavere elpriser end forventet. Dette har svækket kraftværkernes forretningsgrundlag. En del kraftværker er blevet lukket de seneste år i både Danmark og i resten af Europa, og de næste år forventes yderligere en reduktion af kraftværkskapaciteten i Danmark. Varmemarkedet bliver i stigende grad det vigtigste marked for kraftværkerne, og elproduktionen bliver i højere grad et biprodukt, hvor det tidligere var omvendt. Del 1 Samlet vurdering 4

5 Denne forandring af elforsyningen har de seneste år sat ekstra fokus på, om det høje niveau af elforsyningssikkerhed i Danmark fremover er truet. Spørgsmålet har især været: Er der strøm nok, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? 1.2 Kontekst for Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Denne første udgave af Energinet.dk s årlige redegørelse udkommer i et år med en række store rapporter og analyser omkring elforsyningssikkerheden. Elreguleringseftersynet Udvalget for elreguleringseftersynet fremlagde i december 2014 sin endelige rapport. Her fremlægges konkrete anbefalinger til ændring af lovgivningen for at sikre en fremtidig elregulering, der skal understøtte en grøn omstilling, give større omkostningseffektivitet og konkurrence i elmarkedet og samtidig sikre den nødvendige beskyttelse af elforbrugerne. Nogle af udvalgets hovedanbefalinger adresserer også direkte til elforsyningssikkerheden. En af elreguleringseftersynets anbefalinger er: Et fortsat højt niveau af elforsyningssikkerhed i en fremtid med en stærkt forøget anvendelse af vedvarende energi. I forlængelse heraf anbefales det, at Energinet skal udarbejde en årlig redegørelse for elforsyningssikkerhed. Markedsmodel 2.0 Energinet.dk iværksatte i sommeren 2014 et omfattende analyseprojekt kaldet Markedsmodel 2.0. Projektet har med bred inddragelse af elbranchens aktører til formål grundigt at analysere forskellige muligheder og komme med anbefalinger til langsigtede og fremtidssikrede markedsløsninger. Disse skal omkostningseffektivt medvirke til at sikre tilstrækkelig effekt, fleksibilitet og funktionalitet til også fremadrettet at kunne dække den danske efterspørgsel. Markedsmodel 2.0 kan således ses i forlængelse af dette års redegørelse for elforsyningssikkerheden og vil indeholde flere analyser af, hvordan markedet kan medvirke til en høj forsyningssikkerhed i forhold til at sikre effekt, fleksibilitet og funktionalitet. Opgørelsesmetode for elforsyningssikkerhed I januar 2015 igangsatte Energistyrelsen et projekt med det formål at opdatere resultaterne fra Analyse af elnettets funktionalitet og opnå konsensus om metoden og forudsætningerne til at udarbejde prognoser for elforsyningssikkerhed. En række centrale aktører fra energibranchen, herunder Energinet.dk, har deltaget i arbejdet. Projektet som i afrapporteringen hedder Elforsyningssikkerhed i Danmark giver således også input til opgørelsesmetode og indhold i Energinet.dk s kommende redegørelser. Projektet har særligt fokus på opgørelsesmetode for den del af forsyningssikkerheden, som har at gøre med effekttilstrækkelighed. Energinet.dk s redegørelse skal ud over effekttilstrækkelighed dække flere andre elementer af den samlede elforsyningssikkerhed. Del 1 Samlet vurdering 5

6 1.3 Formål med Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Overordnet tilsigter Energinet.dk, at den årlige redegørelse for elforsyningssikkerheden opfylder to overordnede formål: Historik: En årlig statistisk og beskrivende opdatering af den historiske udvikling i faktiske afbrudsminutter og betydende hændelser i den danske elforsyning. Den historiske opgørelse vil også indeholde en international sammenligning, så udviklingen kan følges både over tid og i forhold til udviklingen i nabolande. Fremadrettet udvikling: En beskrivelse og vurdering af den fremadrettede udvikling af elforsyningssikkerheden i Danmark herunder det tætte samspil med udviklingen i Europa. Redegørelsen vil også beskrive og vurdere væsentlige analytiske, markeds- og planlægningsmæssige tiltag i forhold til forskellige elementer af elforsyningssikkerheden. Den årlige redegørelses form og indhold skal ses som en iterativ proces, der løbende skal udvikles i forhold til aktuelle emner. Denne første udgave af Energinet.dk s redegørelse for elforsyningssikkerheden vil specielt have fokus på at give en bred og balanceret introduktion til de centrale elementer med betydning for elforsyningssikkerheden, hvordan Energinet.dk arbejder med disse elementer og Energinet.dk s vurdering af de forskellige risici og muligheder omkring den fremtidige elforsyningssikkerhed. Del 1 Samlet vurdering 6

7 2. Sammenfatning og samlet vurdering Elforsyningssikkerhed er ikke noget absolut, man enten har eller ikke har. Der vil altid være et vist niveau af elforsyningssikkerhed, der kan være højt eller lavt i forhold til en målsætning eller niveauet i andre lande. Det er i praksis ikke muligt at have 100 pct. elforsyningssikkerhed, da det vil kræve uendelig meget backup og dermed være uendelig dyrt. Denne redegørelse tager udgangspunkt i den bredt funderede definition af elforsyningssikkerhed, som: "Sandsynligheden for at der er el til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges" 2.1 Energinet.dk's målsætning om elforsyningssikkerhed Danmark har over en lang årrække haft et meget højt niveau af elforsyningssikkerhed, hvor der i gennemsnit er strøm i kontakten i over 99,99 pct. af tiden, hvilket er blandt de bedste i Europa. Energinet.dk har i sin strategiplan fra september 2014 fastsat en målsætning om at bevare elforsyningssikkerheden i den internationale top. Oversat til minutter svarer dette til, at en forbruger i Danmark i gennemsnit ikke vil være uden strøm i mere end 50 minutter om året (i et gennemsnitsår). Energinet.dk har givet sit bud på en nedbrydning af det overordnede mål om maksimalt 50 minutters afbrud om året til delmål for forskellige elementer af forsyningssikkerheden. Årsagen til afbrud er ligegyldig for forbrugeren, der mangler strøm, men delmålene har dog et planlægningsmæssigt sigte. Delmålene har et historisk udgangspunkt, men er på baggrund af fremadrettede analyser justeret for at sætte overordnede Systemtilstrækkelighed 5 min. Transmission 20 min. Elforsyningssikkerhed Internationale top 50 min. Dansk elforsyningssikkerhed Systemsikkerhed 15 min. Distribution 30 min. Figur 1. Energinet.dk s mål for elforsyningssikkerhed fra Strategiplan 2014 pejlemærker for en omkostningseffektiv minutfordeling, der kan planlægges efter. Konkret har Energinet.dk sat et mål om, at den enkelte forbruger set over en årrække kun må opleve maksimalt 20 minutters årligt afbrud forårsaget af systemfejl eller manglende systemtilstrækkelighed i transmissionssystemet. De 20 minutter er fordelt på henholdsvis 15 minutter som følge af systemfejl og 5 minutter som følge af mangel på systemtilstrækkelighed. Det er vigtigt at bemærke, at delmålene for transmissionsnettet kun er gældende over en længere årrække, da fejl her er sjældne, men har store konsekvenser. En voldsom orkan eller en sjælden stor systemfejl kan således i enkelte år medføre afbrud forårsaget i transmissionsnettet på mere end en time, mens Del 1 Samlet vurdering 7

8 Elforsyningssikkerhed Transmission Distribution Systemtilstrækkelighed Systemsikkerhed Effektstilstrækkelighed Produktion og udlandsforbindelser Nettilstrækkelighed Transmissionsnettet Drift (den daglige drift) Systemsikkerhed Klassisk Beredskab og øvelser (den kritiske drift) Informationssikkerhed Figur 2. Illustration af sammenhængen mellem de forskellige elementer af elforsyningssikkerheden der i en lang årrække kun kommer ganske få minutters afbrud på transmissionsniveau. 2.2 Centrale elementer i planlægningen af elforsyningssikkerheden For at kunne analysere og vurdere forsyningssikkerhedsniveauet fremad og inddrage det i den samlede planlægning af elforsyningen, er det nødvendigt at udarbejde en analytisk opdeling af betydende elementer for elforsyningssikkerheden. Figur 2 illustrerer en sådan opdeling. Her i sammenfatningen vil den overordnede sammenhæng mellem de forskellige elementer kun blive introduceret. I kapitel 7 bliver de enkelte elementer yderligere beskrevet og analyseret i forhold til den fremadrettede planlægning og udvikling. I Figur 2 er den samlede elforsyningssikkerhed først opdelt i henholdsvis transmissionsnettet (over 100 kv) og distributionsnettet (under 100 kv). Det underliggende hierarki er i figuren kun udfoldet for transmissionsnettet. 1 I næste led i Figur 2 bliver elforsyningssikkerheden opdelt i de to grundlæggende begreber eller "egenskaber" ved det samlede elsystem: Systemtilstrækkelighed og systemsikkerhed. 1 En lignende opdeling ville kunne udarbejdes for distributionsnettet. Generelt er der dog et over-under-forhold, så fejl, ustabilitet og afbrud i transmissionsnettet spreder sig ned i det underliggende distributionsnet, men sjældent omvendt. Systemtilstrækkelighed er elsystemets evne til at dække forbrugerens samlede effektefterspørgsel og til at imødekomme deres krav om el til enhver tid, idet der tages hensyn til planlagte og rimeligt forventelige udfald af systemelementer. Systemtilstrækkelighed dækker endvidere over både effekttilstrækkelighed (tilstrækkelig og tilgængelig produktionskapacitet, herunder udlandsforbindelser se afsnit 7.1) og nettilstrækkelighed (tilstrækkelig dimensioneret infrastruktur til at kunne levere strømmen frem til forbrugeren se afsnit 7.2). Situationer med en manglende systemtilstrækkelighed vil typisk kunne kontrolleres og afgrænses gennem afkobling af et begrænset forbrugsområde; et såkaldt brownout. Energinet.dk har endnu ikke været nødt til at iværksætte et brownout. Systemsikkerhed (afsnit 7.3) beskrives traditionelt som elsystemets evne til at klare pludselige forstyrrelser såsom elektriske kortslutninger eller uventede udfald af systemelementer. Sådanne situationer har potentiale til at forplante sig bredt ud i elsystemet og lægge store dele af elsystemet ned (et blackout), hvorefter systemet skal genstartes fra "dødt net". Situationer, der forplanter sig bredt i elsystemet på grund af manglende systemsikkerhed, vil ofte påvirke den samlede forsyningssikkerhed markant, da mange forbrugere bliver berørt. Dette er sket nogle gange fx i det nordvestlige Jylland i 2002 og på Sjælland i 2003 (se mere i afsnit 6.1). I et moderne elsystem med en stadig stigende mængde af informations- og datastrømme er det relevant eksplicit at udvide begrebet systemsikkerhed til også at omfatte informationssikkerhed (afsnit 7.4). Et moderne elsystem skal være designet og planlagt til at forebygge brist i informationssikkerheden, der potentielt ville kunne lægge store dele af elsystemet ned. Del 1 Samlet vurdering 8

9 I praksis er systemtilstrækkelighed og systemsikkerhed nært beslægtede, hvilket illustreres i Figur 2 med de overlappende elementer. Det kan derfor være vanskeligt i en historisk opgørelse altid at adskille, om et afbrud skyldes manglende tilstrækkelighed eller manglende sikkerhed. I forhold til den fremadrettede analyse og planlægning er det dog hensigtsmæssigt at adskille begreberne, idet mangel på systemtilstrækkelighed er en statisk tilstand, der med større sandsynlighed kan forudses, og effekten kan begrænses. Systemsikkerhed er dynamisk og omhandler, hvordan flowet i elsystemet reagerer, når tilstanden i systemet pludselig ændrer sig. Det er mere vanskeligt at sætte sandsynligheder på disse dynamiske effekter. Den daglige drift Det er grundlæggende gennem den daglige drift (afsnit 7.5) af det samlede elsystem, det i hvert øjeblik sikres, at der konstant er strøm i kontakten. Hele opbygningen af det samlede elsystem kan siges at levere en række egenskaber (effekttilstrækkelighed, nettilstrækkelighed, systemsikkerhed og informationssikkerhed), der gør det muligt at drive og balancere elsystemet i realtid. Hvis det samlede elsystem ikke har tilstrækkeligt af disse forskellige egenskaber, kan der opstå situationer, hvor mandskabet i Energinet.dk's kontrolrum ikke har "knapper nok at skrue på" til at sikre, at alle kan få strøm eller endnu værre sikre at elsystemet ikke bryder ned. Planlægningen og designet af det samlede elsystem går således i store træk ud på at sørge for, at der i over 99,99 pct. af tiden selv når ting i systemet pludselig bryder ned er tilstrækkeligt med disse egenskaber til, at man fra kontrolrummet kan sikre elforsyningen. På transmissionsniveau tilvejebringes egenskaberne nettilstrækkelighed, systemsikkerhed og informationssikkerhed generelt direkte af Energinet.dk gennem planlægning og udbygning af infrastrukturen 2. Hvorimod det er designet af elmarkedet, der sætter rammerne, som indirekte er med til at sikre egenskaben effekttilstrækkelighed. Da det er i den daglige drift, at alle elsystemets egenskaber styres, har driften fra Energinet.dk's kontrolrum således en selvstændig, afgørende rolle i forhold til den samlede elforsyningssikkerhed. Gode og kontinuerligt opdaterede prognoser for forbrug, vejr og hændelser i elsystemet skal sammen med gennemanalyserede driftsinstrukser og kvalificeret driftspersonale sikre, at hændelser bliver forebygget og håndteret, inden de udvikler sig til større problemer. Den kritiske drift beredskab og øvelser Engang imellem opstår der ekstraordinære hændelser i elsystemet. Det kan være voldsomme vejrfænomener som orkaner og oversvømmelser, store systemfejl i ind- og udland eller fejl i it-systemerne til styring af elinfrastrukturen. Det er meget omkostningskrævende og i praksis nærmest umuligt at sikre elsystemet fuldstændigt mod meget sjældne hændelser, der 2 En væsentlig del af systemsikkerheden sikres også gennem konkurrencebaserede indkøb af systemydelser og reserver. Del 1 Samlet vurdering 9

10 Afbrudsminutter pr. forbruger pr. år (forbrugsvægtede) Afbrudsminutter pr. forbruger pr. år Danmark Frankrig Irland Norge Spanien Fejl (1-24 kv) Planlagt (1-24 kv) Finland Holland Italien Portugal Force majeure (1-24 kv) 5 års gennemsnit Afbrud på kv 10 års gennemsnit års gns. Storbritannien Sverige Østrig Tyskland 50 min. (Energinet.dk s målsætning) Figur 3. Afbrudsstatistik i Danmark, (se yderligere noter til figur i afsnit 6.1.1) Figur 4. Afbrudsstatistik for "de bedste" europæiske lande. Gennemsnit for de seneste 10 år 3 (se yderligere beskrivelse af data til figur i afsnit 6.1.2) måske ikke engang kan forudsiges. I disse tilfælde er det vigtigt at have et trænet beredskab (afsnit 7.6), så konsekvenserne af hændelsen inddæmmes, og elsystemet hurtigst muligt bliver bragt tilbage i funktionsdygtig tilstand. Internationalt samarbejde som ramme Danmark er et lille elsystem med stærke elektriske forbindelser til vores nabolande med betydeligt større elproduktion og elforbrug. Udviklingen i vores nabolandes elsystemer har derfor central betydning for både det danske elsystem, det danske elmarked og den danske elforsyningssikkerhed (afsnit 3.1). Værdiskabende samhandel af el over grænser påvirker både elpriser og behov for produktionskapacitet i nabolande (effekttilstrækkelighed). Store systemfejl i et land kan sprede sig til nabolande, hvilket kan forebygges med tæt driftssamarbejde og koordinering (systemsikkerhed). Tæt regionalt og europæisk samarbejde og deling af ressourcer er essentielt for en omkostningseffektiv og forsyningssikker udvikling og omstilling af elsystemet. Både i Danmark, vores nabolande og generelt i hele Europa er der i dag et højt og stadig stigende fokus på den store værdi ved tæt regionalt og internationalt samarbejde (kapitel 5) omkring elforsyningen. 2.3 Samlet vurdering og fremadrettede tiltag Historik (kapitel 6) Elforsyningssikkerheden i 2014 har været på et meget højt niveau med det laveste antal afbrudsminutter pr. forbruger i mange år. Selv om den danske elforsyning er i en omstillingsfase, og man driftsmæssigt går tættere på grænsen for at effektivisere, er der ikke tegn på et stigende antal nær-ved-hændelser, der skulle indikere, at det høje niveau af elforsyningssikkerhed fremover er udfordret ud over forventningerne. Afbrudsminutter (afsnit 6.1) De seneste mange år har antallet af afbrudsminutter i Danmark (gennemsnit pr. forbruger pr. år) været på et meget lavt niveau. I 2014 er der ikke indtruffet store hændelser som fx markante storme, og antallet af afbrudsminutter pr. forbruger har med blot 15 minutter været det laveste i nyere tid (Figur 3). Den høje elforsyningssikkerhed er fastholdt, selv om andelen af fluktuerende vindkraft i forhold til elforbruget er fordoblet i løbet af de seneste ti år. En væsentlig del af grundlaget for den høje forsyningssikkerhed er, at Danmark har et godt og solidt nationalt elnet, hvor også en stor andel er blevet kabellagt i de seneste år. Danmark ligger fortsat i den europæiske top sammen med Tyskland og Holland, der over en længere årrække også har haft under 50 afbrudsminutter pr. forbruger pr. år (Figur 4). Det lave antal afbrudsminutter i Danmark er et resultat af et målrettet arbejde for både at nedbringe antal og varighed af strømafbrud. Det gælder alt fra kabellægning i distributions- 3 Luxembourg og Schweiz ligger også på niveau med Danmark, Holland og Tyskland, men er udeladt af denne figur, da der kun foreligger data for de seneste 3 og 4 år. Del 1 Samlet vurdering 10

11 nettet, bedre fejllokalisering, forebyggende vedligehold, øget samarbejde mellem nabo-områder m.v. Dette arbejde forventes fortsat i de kommende år, så afbrudsminutterne kan holdes på dette lave niveau og derved forblive i den internationale top på trods af nye udfordringer under omstillingen af energisystemet. Hændelser (afsnit 6.2) I 2014 har der været et meget lavt antal hændelser i elsystemet med betydning for elforsyningssikkerheden. Der har på flere områder de senere år været en svag tendens til færre hændelser. På transmissionsniveau er hændelser i det danske elsystem dog så sjældne og knyttet til enkeltstående konkrete begivenheder, at man skal være varsom med at udlede tendenser. Marked og drift Der har i 2014 ingen situationer været, hvor der ikke kunne dannes priskryds i markedet, og der har ingen situationer været, hvor Energinet.dk's kontrolcenter har erklæret skærpet drift eller nøddrift. Der har således heller ikke været afbrudt forbrugere for at sikre stabiliteten i det samlede elsystem. Informationssikkerhed Der har været enkelte situationer, hvor systemet har været under pres, grundet tab af it-værktøjer (systemsikkerhed). Tre gange har it-værktøjer, som anvendes i driften, været utilgængelige på grund af tekniske problemer. Dette førte ikke til ustabil drift eller afbrud af forbrugere, men kunne have givet problemer for driften, hvis udfaldene af it-værktøjer havde opstået samtidig med større hændelser i elsystemet. Tab af it-værktøjer er utilfredsstillende, og Energinet.dk har iværksat en række initiativer (afsnit 2.3.2). Fejl i transmissionsnettet Det samlede antal fejl i transmissionsnettet har i 2014 ligget på samme lave niveau som tidligere år. Der har i 2014 været 10 hændelser på HVDC-anlæg (jævnstrøm) tilknyttet udlandsforbindeler, der har givet anledning til ekstra opmærksomhed i driften af det samlede elsystem. Ingen af de 10 hændelser ledte til afbrud af forbrugere. For AC-nettet har der i 2014 været 87 fejl, herunder lynnedslag, væltede træer, tekniske fejl m.v. Antallet af fejl i 2014 svarer til et normalt lavt niveau. Fejl i transmissionsnettet kan reduceres ved at øge vidensniveauet om hændelser i elsystemet. Energinet.dk har derfor fokus på at sikre et øget nordisk og europæisk samarbejde omkring udvikling af statistikker for fejl og hændelser. I europæisk sammenhæng er der et stort fokus på at få de fælles statistikker til at omfatte flere områder, både når det gælder tekniske komponenter, men også når det gælder anvendelse af værktøjer i pressede driftssituationer. Viden fra statistikkerne anvendes til et forbedret drifts- og planlægningssamarbejde over grænserne, en bedre Asset Management (se 7.2.3) og i arbejdet med planlægning i forhold til forsyningssikkerheden. Udlandsforbindelser er centrale for driften af det danske elsystem. Det betyder, at der også fremadrettet er et stort fokus på, hvordan forstyrrelser/fejl, vedligehold og begrænsninger grundet det interne net påvirker rådigheden på forbindelserne. Del 1 Samlet vurdering 11

12 Fejl i distributionsnettet Hvert år sker der mange planlagte og ikke-planlagte afbrud i distributionsnettet på grund af overgravninger af kabler, fejl i udstyr, lokale reparationer osv. Generelt har afbrud på distributionsniveau i de seneste år haft en nedadgående tendens på grund af kabellægningen af distributionsnettet. Systembærende egenskaber I 2014 steg udgifterne til tvangskørsler og indkøb af systembærende egenskaber på de centrale værker i Vestdanmark, mens niveauet i Østdanmark stort set var det samme i 2013 og Den øgede udgift til frembringelse af systembærende egenskaber i Vestdanmark er typisk en konsekvens af et stigende antal timer med lave priser på grund af rigelig effekt i elmarkedet. I mange situationer har elprisen således ikke selv aktiveret tilstrækkelig med termiske værker til også at sikre nettets stabilitet (afsnit 2.3.2). Ønsker om afvikling af værker og afviste revisionsønsker I 2014 har Energinet.dk afleveret en vurdering til Energistyrelsen omkring deres vurdering af konsekvensen af en lukning af Fynsværkets blok 7. Hovedkonklusionen på vurderingen var, at det ikke var muligt at opretholde den normale standard i alle situationer på Fyn før, at en række netforstærkninger var gennemført, da disse er nødvendige for at sikre systemsikkerheden. Disse netforstærkninger forventes færdige i Det var dog også en indsigelse fra fjernvarmen i området. Det betød, at værket først må lukke ned i I 2014 har Energinet.dk haft en situation, hvor det har været nødvendigt at udskyde en planlagt revision af Nordjyllandsværkets blok 3, da en aktiv netkomponent, synkronkompensatoren i Tjele, brød sammen. Udskydelsen af revisionen skyldtes hensyn til systemsikkerheden Fremadrettet udvikling (kapitel 7) Analyse af effekttilstrækkelighed (afsnit 7.1) På nuværende tidspunkt bliver effekttilstrækkelighed primært leveret fra de fleksible produktionsenheder i Danmark og i Europa. Det betyder, at udviklingen i effekttilstrækkelighed er meget afhængig af forhold i markederne samt udviklingen i vores nabolande. I takt med at prisdannelsen i markederne ændrer sig, er der således behov for at se på alternative måder at sikre sig effekttilstrækkelighed. Som det fremgår af Tabel 1, viser analyserne, at der er stor forskel i de to landsdele. For beregningerne for Vestdanmark op- Østdanmark (minutter/år) Vestdanmark (minutter/år) Metode 5 min/ år < 0,1 min/ år 3 min/ år < 0,1 min/ år 6 min/ år < 0,1 min/ år Vægtede minutter inkl. blackout risiko Vægtede minutter inkl. blackout risiko Tabel 1. Vurdering af effektunderskud omregnet til forbrugsvægtede afbrudsminutter Del 1 Samlet vurdering 12

13 træder der ingen effekttilstrækkelighedsproblemer i hverken 2018, 2020 eller I 2018 vurderes effekttilstrækkeligheden i Østdanmark at kunne holdes på samme latente niveau som i dag, hvilket svarer til gennemsnitligt 5 minutters afbrud pr. forbruger pr. år 4. Dette er dog inklusive indkøb af 200 MW strategiske reserver for perioden 2016 til og med Uden de 200 MW strategiske reserver vurderes niveauet at være 10 min/år. I 2020 er niveauet af forsyningssikkerhed heller ikke kritisk med de valgte forudsætninger om udviklingen i nabolandene og vurderingen af indenlandsk kapacitet. En væsentlig underliggende forudsætning for denne udvikling er etablering af udlandsforbindelsen tilknyttet Kriegers Flak-havmøllepark. Det vil sige, at i Østdanmark kan skrotning af værker ud over det forventede eller forsinkelse af Kriegers Flak-udlandsforbindelsen medføre, at der skal nye initiativer til at holde effekttilstrækkelighedsniveauet i Østdanmark. Samlet set er vurderingen, at der i Vestdanmark er et højt niveau af effekttilstrækkelighed i de næste 10 år, mens der i Østdanmark ikke skal ændres meget på forudsætningerne, før der er risiko for, at niveauet af effekttilstrækkelighed ikke rækker til at overholde Energinet.dk's målsætning på 5 minutter. Det skal pointeres, at denne type af analyser er behæftet med en betydelig usikkerhed. 4 Dagens niveau i Østdanmark med ca. 5. minutters afbrud pr. forbruger pr. år på grund af manglende effekt er det niveau som Energinet.dk's effekttilstrækkelighedsmodel prognosticerer som gennemsnitligt realiserede afbrudsminutter på grund af effektmangel, hvis man gentog år 2013 fx gange. I praksis har der endnu ikke været afbrud af forbrugere på grund af manglende effekt. På kort sigt vil Energinet.dk indkøbe 200 MW strategiske reserver i Østdanmark fra 2016 til og med 2018 for at sikre det ønskede niveau af effekttilstrækkelighed 5. Disse er indregnet i vurderingerne. De strategiske reserver forventes at sikre, at niveauet fastholdes omkring de 5 minutter pr. år i Østdanmark fremfor en stigning op til 10 minutter pr. år. Efter 2019 er det centralt, at Kriegers Flak-forbindelsen er etableret og bidrager til at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark. På mellemlangt sigt har Energinet.dk iværksat et arbejde med aktørerne i branchen om at undersøge, på hvilken måde man kan sikre effekttilstrækkelighed. Dette er en del af Markedsmodel 2.0-projektet. Konklusionerne i dette arbejde tyder på, at strategiske reserver måske kan være et godt redskab til at sikre effekttilstrækkelighed i en længere overgangsperiode. Dertil kommer, at man skal medvirke til at mindske barrierer for at fleksibelt forbrug kan anvendes. Den store forskel mellem Øst- og Vestdanmark, hvad angår niveauet af forsyningssikkerhed, viser også, at der er en samfundsøkonomisk værdi i at kunne dele en større mængde effekt mellem øst og vest. Dette kan potentielt gøre det økonomisk relevant med en ny forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark. Energinet.dk vil derfor iværksætte samfundsøkonomiske vurderinger af en sådan forbindelse i de kommende år. 5 Indkøbet af strategiske reserver, herunder procedurer og krav til de strategiske reserver, bygger på Energitilsynets metodegodkendelse fra januar 2015 samt Energistyrelsens godkendelse af behovet den 9. juli Udbuddet er desuden betinget af accept fra Europa-Kommissionen. Del 1 Samlet vurdering 13

14 På langt sigt forventes det, at effekttilstrækkelighed i langt højere grad bliver et markedsprodukt, hvor den enkelte forbruger selv bestemmer, hvad niveauet bør være. De første skridt til denne udvikling bliver taget i disse år igennem fjernaflæste målere og engrosmodellen. Nettilstrækkelighed (afsnit 7.2) Danmark har i dag generelt et stærkt og tilstrækkeligt transmissionsnet, hvilket er et prioriteret mål for Energinet.dk at bibeholde fremad. Da det tager mange år at planlægge og etablere ny infrastruktur, vil både markedseffektiviteten og elforsyningssikkerheden være påvirket i mange år, hvis man først "kommer bagefter". Dette gælder både systemtilstrækkelighed, systemsikkerhed og beredskab. Energinet.dk's netplanlægning vil derfor fortsat prioritere at opretholde og understøtte elforsyningssikkerheden ved at vedligeholde og udbygge transmissionsinfrastrukturen i en takt, så internationale og nationale driftskriterier også fremadrettet kan overholdes og en høj markedseffektivitet understøttes. Vedligeholdelse af eksisterende net og etableringen af nyt net søges optimeret bedst muligt under hensyntagen til de driftsmæssige krav, herunder forsyningssikkerhed. Det tilstræbes at udnytte den eksisterende infrastruktur bedst muligt ved i kritiske situationer at kunne gå så tæt på de driftsmæssige grænser, som det er forsvarligt at gøre. Ny teknologi gør det muligt at gå tættere på grænserne, hvilket søges indarbejdet i både planlægningen og driften. Systemsikkerhed (afsnit 7.3) En vigtig del af robustheden i systemet stammer fra indkøb af reserver, som giver handlemuligheder for Energinet.dk's kontrolrum, når fejl skal håndteres. Dette styrker systemsikkerheden. Ud over reserverne har Energinet.dk behov for systembærende egenskaber, der på forskellig vis sikrer driften af elsystemet. Når de store kraftværker kører og producerer el til markedet, er de samtidig leverandører af systembærende egenskaber, der stabiliserer nettet. Det kan derfor være en udfordring for systemsikkerheden, hvis kun få af de store kraftværker kører fx ved lave markedspriser. Energinet.dk køber systembærende egenskaber gennem månedsudbud og i særlige situationer ved brug af tvangskørsler, så bestemte kraftværker alligevel skal køre mod betaling. De systembærende egenskaber er stedbundne, og derfor kan det være kraftværker i bestemte områder, som vil skulle køre. I de seneste år er der installeret nye synkronkompensatorer i transmissionsnettet. Disse komponenter kan levere systembærende egenskaber og derved fungere som et alternativ til tvangskørsler af kraftværker. Ændringerne i elsystemet i disse år betyder, at der er behov for at se nærmere på en langsigtet løsning i forhold til sikring af de systembærende egenskaber. Der bliver derfor igangsat en grundig behovsanalyse for at se på fremtidigt behov for systembærende egenskaber. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af Del 1 Samlet vurdering 14

15 Flere aktører har påpeget, at der potentielt kan være behov for at se på, hvorledes Energinet.dk aktiverer deres egne netkomponenter i forhold til markedsaktørernes anlæg. Derudover er der behov for at se på det overordnede behov for kompensation ved tvangskørsel og yderligere markedsgørelse af de forskellige ydelser, der tilsammen udgør de systembærende egenskaber. Dette arbejde sker i forlængelse af Markedsmodel 2.0-projektet, som bliver afrapporteret i september Energinet.dk udarbejder løbende grundige analyser af elsystemets dynamiske respons for at sikre robustheden i elsystemet. Derudover har Energinet.dk igangsat et arbejde for at få et mere systematisk overblik over den samlede systemsikkerhed. I praksis er det umuligt at sætte sandsynligheder og konsekvenser på alt omkring systemsikkerhed, da der er utallige kombinationsmuligheder af både tænkelige og utænkelige situationer, som hver især er komplekse at modellere. Denne store kompleksitet i analyserne operationaliseres bedst med en mere overordnet risikobaseret tilgang. Et nyere tiltag i Energinet.dk er mere tværgåede analyser af systemsikkerhed, som tager udgangspunkt i de af eksperter vurderede mest kritiske situationer og herefter sandsynlighedsvurdere disse. Metoden er udarbejdet, og der er gennemført tilfredsstillende testanalyser. Metoden bliver i de kommende år yderligere systematiseret, så de situationer, der bliver vurderet til at være mest kritiske, bliver analyseret i detaljer. Herved forventes et forbedret overblik over den fremadrettede systemsikkerhed. Informationssikkerhed (afsnit 7.4) Høj elforsyningssikkerhed kræver høj it- og informationssikkerhed. På den ene side kan moderne informationsteknologi ikke undværes i den daglige drift af el- og gassystemerne. På den anden side giver anvendelsen af it også øget sårbarhed. Som led i Strategiplan 2014 valgte Energinet.dk derfor at lade sikkerheden måle med afsæt i it-sikkerhedsstandarden ISO Resultatet af testen var ikke tilfredsstillende, hvorfor indsatsen har særlig stor betydning. Energinet.dk's målsætning er, at modenheden ved udgangen af 2015 skal være over middel, og modenheden ved udgangen af 2017 skal være høj. Energinet.dk har lagt en målrettet plan og allokeret væsentlige ressourcer med henblik på at sikre, at de strategiske mål bliver indfriet. For at hæve niveauet arbejder Energinet.dk med informationssikkerhed på alle niveauer og på at skabe overblik over de trusler, der kan påvirke driften af el- og gassystemet. Det er Energinet.dk's vurdering, at man allerede er godt undervejs. Energistyrelsen har iværksat en undersøgelse af "modenhed og sikkerhedsniveauet inden for cyber- og informationssikkerhed blandt danske el- og naturgasselskaber", der har forløbet i første halvår af Selvrapporteringen til denne undersøgelse har styrket vurderingen af, at Energinet.dk i løbet af det sidste år har rykket sig betydeligt, og at modenheden i dag ligger over middel. For at sikre at nedbrud og andre kritiske påvirkninger af informationssikkerheden kan håndteres, uden at det går ud over forsyningssikkerheden, har Energinet.dk desuden påbegyndt Del 1 Samlet vurdering 15

16 en gennemgribende opgradering af SCADA-systemet, som er det it-system, der anvendes til driften af elsystemet. 6 På længere sigt arbejder Energinet.dk på at sikre, at de moderne informationsteknologier bliver anvendt og indregnet som en integreret del af el- og gassystemets design. Dette betyder, at robusthed og sikkerhed tænkes ind i såvel dataudveksling, datalagring og databehandling som i processer, systemer og komponenter Udvikling i internationalt samarbejde (kapitel 5) Danmark er ikke alene om udfordringerne med at sikre forsyningssikkerheden i takt med, at energisystemet ændres. De gælder for hele Europa, som i fællesskab skal løfte Europa-Kommissionens 2030-mål for den grønne omstilling. Derfor er det positivt, at arbejdet med at udforme fælles regler for markederne og driften af energisystemerne nu tager form. Europa-Kommissionen har i mange år presset på for en stærk europæisk integration af energipolitikken. Dette er yderligere intensiveret med Europa-Kommissionens energiunionspakke. Mange medlemslande har dog været tøvende med at slippe en stærk national tilgang til energipolitikken. Det er dog Energinet.dk's overordnede vurdering, at de europæiske medlemslande herunder landene omkring Danmark 6 SCADA = Supervisory Control and Data Acquisition. i de seneste år har bevæget sig fra et overvejende nationalt fokus på elforsyningssikkerhed og elmarked mod et mere regionalt og europæisk fokus. Der er opstået en større erkendelse af den øgede værdi for alle ved et stærkt internationalt samarbejde. En sådan udvikling er positiv for Danmark, der som et lille land med stærke elektriske forbindelser til mange nabolande lettere og mere omkostningseffektivt kan sikre høj elforsyningssikkerhed og integration af vedvarende energi gennem et styrket internationalt samarbejde. Med Europa-Kommissionens offentliggørelse af energiunionspakken den 25. februar 2015 sættes nye europæiske rammer om energipolitikken på lidt længere sigt, med henblik på at øge solidariteten mellem medlemsstaterne. Energinet.dk vurderer, at en stærk europæisk udvikling på det energipolitiske område er et vigtigt skridt imod realiseringen af en effektiv grøn omstilling, fastholdelsen af den høje forsyningssikkerhed og etableringen af et sundt investeringsklima. Energinet.dk engagerer sig derfor stærkt i både deltagelse og påvirkning af det regionale og europæiske arbejde omkring et mere integreret energisystem og et udvidet internationalt samarbejde. Der skal sættes fokus på arbejdet med energisikkerhed og et fælles indre marked for at understøtte en omkostningseffektiv sikring af forsyningssikkerheden. De såkaldte Network Codes (fælles europæiske regler for elmarkeder, systemdrift og nettilslutning) vil sammen med ud- Del 1 Samlet vurdering 16

17 bygning af den europæiske infrastruktur blive en vigtig del af grundlaget for et sammenhængende europæisk elmarked. Energinet.dk deltager aktivt i udformningen af Network Codes og har også på andre områder valgt i endnu højere grad at engagere sig i de europæiske samarbejdsfora på energiområdet, som er med til at realisere Europa-Kommissionens visioner om et åbent europæisk energimarked og harmonisering af reglerne for tilslutning og drift af anlæg. En øget harmonisering af regler på tværs af landegrænser kan dog ikke stå alene i et samarbejde mellem TSO'er 7. Et vigtigt element til at sikre en høj forsyningssikkerhed er et klart aftalegrundlag, som beskriver, hvordan driften af anlæg og ydelser over landegrænser håndteres. Derfor er Energinet.dk engageret i videreudvikling af driftsaftalerne for udveksling af el over landegrænser. Driftsaftalerne er under løbende forbedring, så de tilpasses i forhold til markedsudviklingen, den teknologiske udvikling, elnettets udbygning, ændringer i regler eller igennem erfaringer fra driftshændelser, som skaber et behov for revision af en driftsaftale. Der skal fremadrettet arbejdes med en mere fremtrædende rolle af Regional Security Cooperation Initiatives (RSCIs). En RSCI er et regionalt driftssamarbejde mellem TSO'er, som blandt andet kan styrke overblik og koordinering i et regionalt driftssamarbejde og servicere TSO'erne med fælles beregning og koordinering af et tilstrækkeligt niveau af elforsyningssikkerhed (afsnit 5.2). Energinet.dk deltager endvidere i et tysk initiativ "12 elektriske naboer" om et øget regionalt samarbejde, som 12 nabolande heriblandt Danmark deltager i. Den tyskledede regionale proces er et forsøg på regionalt at adressere fælles udfordringer om kapacitet, forsyningssikkerhed og omkostningseffektiv indpasning af større mængde vedvarende energi. I juni 2015 blev de 12 lande, som resultat af processen, enige om en fælles hensigtserklæring med principper om blandt andet intern og ekstern infrastrukturudbygning for at undgå flaskehalse, at handel over grænserne skal ske på markedsvilkår og ikke at begrænse overførsel i situationer med knaphed. Herudover vil man også udarbejde en fælles metode til vurdering af effekttilstrækkelighed med henblik på at udarbejde en fælles regional effekttilstrækkelighedsvurdering (se også faktaboks på side 29). Effekttilstrækkelighedsvurderinger har traditionelt været udarbejdet på nationalt niveau. For i højere grad at tage hensyn til et mere og mere integreret elsystem har ENTSO-E 8 nedsat en gruppe, som skal udvikle en ny analysemetodik for effekttilstrækkelighedsvurderinger. Analysemetoden tager udgangspunkt i en probabilistisk metode med timeopløsning, som på sigt skal inkludere hele Europa (se også faktaboks på side 48). 7 En TSO er et områdes transmissionssystemoperatør. Energinet.dk er TSO for hele Danmark. 8 ENTSO-E er de europæiske TSO'ers fællesorganisation. Del 1 Samlet vurdering 17

18 3. Det danske elsystem Historisk har det danske elsystem ligesom de fleste andre landes været planlagt og opbygget omkring en række centrale termiske kraftværker, som har produceret langt størstedelen af elforbruget. De centrale kraftværker leverer ind til transmissionsnettet (over 100 kv), som har høj spænding og derved kan transportere strømmen over lange afstande med lavt tab. Via 1980 Fra central elproduktion I dag Til decentral/distribueret elproduktion Centralt kraftværk Decentralt kraftværk Landmøller Havmøller Figur 5. Elproduktion i Danmark. Fra central til decentral/distribueret elproduktion Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed 18

19 Forbrugere Transmissionsnettet Udlandsforbindelser og Produktionskapacitet Distributionsnettet Figur 6. Et traditionelt elsystem fra produktion til forbruger Produktionskapacitet Ejes og drives af private aktører og kommunalt ejede forsyningsselskaber. Størstedelen af den indenlandske elkapacitet kommer fra: Regulerbar elproduktion fra centrale- og decentrale kraftvarmeværker. Fluktuerende elprodution fra vindkraft og solceller. Udlandsforbindelser Ejes og drives i fællesskab mellem Energinet.dk og (typisk) den tilsvarende systemoperatør i nabolandet. Stærke udlandsforbindelser til Norge, Sverige og Tyskland giver adgang til at handle strøm og dele produktionskapacitet med nabolande. Transmissionsnettet (over 100 kv) Ejes og drives af Energinet.dk. Transporterer store mængder strøm over længere afstande ved høj spænding. Består af et 400 kv-net og et 132/150 kv-net, som er formaskede. Det vil sige, at der næsten altid er tosidet forsyning, hvilket giver en høj forsyningssikkerhed på transmissionsniveau. Distributionsnettet (under 100 kv) Ejes og drives af de lokale netselskaber. Fordelingsnet på forskellige spændingsniveauer, der forgrener sig helt ud til de enkelte forbrugere. Netselskaberne har således ansvaret for et tilstrækkeligt og robust net ud til forbrugerne i selskabets område. Decentrale kraftvarmeværker er tilkoblet distributionsnettet. Distributionsnettet har desuden en stadig stigende rolle i at opsamle vedvarende elproduktion fra især landmøller og solceller. transformerstationer fordeles strømmen ud i distributionsnettet (også kaldet fordelingsnettet) på lavere spændingsniveauer og helt ud til forbrugerne (se faktaboks). Det danske transmissionsnet er gennem årene blevet stadig stærkere forbundet til nabolande gennem udlandsforbindelser, så der kan handles strøm og deles produktions-kapacitet mellem nabolande. Udlandsforbindelserne udveksler strøm på transmissionsniveau. I de seneste 30 år er der i Danmark stadig kommet mere decentral elproduktion også kaldet distribueret elproduktion. Først var det decentrale kraftvarmeværker, der fandt udbredelse, og senere er der kommet megen vedvarende, distribueret elproduktion fra især vindmølle, men også solceller. Den distribuerede elproduktion produceres tæt ved forbrugerne og leverer strømmen ind i distributionsnettet. Når den lokale produktion er større end det lokale forbrug, transformeres den decentrale produktion op i transmissionsnettet, så strømmen kan nå hen til områder længere væk, hvor efterspørgslen er (Figur 5). 3.1 Et lille, åbent elsystem under omstilling til vedvarende energi Danmarks geografiske placering mellem områder med store forskelle i produktionsmiks har medvirket til, at Danmark i dag er blandt de europæiske lande med den absolut største kapacitet af elektriske udlandsforbindelser i forhold til det indenlandske forbrug (se Figur 7). Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed 19

20 DK1- England Viking Link MW 2022 Holland Norge-England NSN MW 2021 NorNed 700 MW COBRAcable 700 MW 2020 Norge NordLink MW 2020 Skagerrak MW DK1-Tyskland (vest) 500-1,000 MW 2023 EL Udlandsforbindelser I drift Besluttet/under udførelse Undersøges Storebælt 600 MW DK1-Tyskland Import MW Eksport MW Import MW Eksport MW 2021 Konti-Skan Import 680 MW Eksport 740 MW DK2-Sverige Import MW Eksport MW KONTEK 600 MW Tyskland Sverige Bornholm 60 MW Kriegers Flak 400 MW 2019 Figur 7. Udlandsforbindelser til og omkring Dammark. Årstal angiver forventet første hele driftsår. Placeringen mellem et vandkraftsbaseret elsystem i Norge og Sverige og det kraftværksbaserede elsystem i Centraleuropa betyder, at der er stor handelsværdi for alle parter i at samhandle strøm via Danmark. I år med rigeligt vand i de nordiske vandmagasiner og elve, har der været overskud af billig strøm til Danmark og Nordtyskland, mens Norge og Sverige i år med begrænsede vandmængder har kunnet trække på den termiske kraftværkskapacitet i Centraleuropa. Med den stingende andel elproduktion fra vind og sol i Danmark og Centraleuropa, skifter handelsretningen i dag oftere. Når der er stor elproduktion fra vind og sol, eksporterer Danmark generelt mod Norge og Sverige, mens Danmark importerer vandkraft, når produktionen fra vind og sol er lav. Danmark ligger dermed på elektricitetens "silkevej" mellem Norden og Centraleuropa. De store handelsgevinster ved denne samhandel af el har historisk sikret en betydelig og samfundsøkonomisk positiv udbygning af danske udlandsforbindelser. I dag har Danmarks elektriske forbindelser til Norge, Sverige og Tyskland en kapacitet, der samlet svarer til det maksimale elforbrug i Danmark. Det forbrugsmæssigt, relativt lille danske elsystem er således meget tæt integreret både fysisk og markedsmæssigt med store elsystemer i vores nabolande. Dette er en central pointe i forhold til forståelse af både det danske elsystem, det danske elmarked og dermed også den danske elforsyningssikkerhed. Den stadig mere sammenbundne fysiske og handelsmæssige integration med omverdenen giver Danmark store gevinster gennem handel og deling af ressourcer. Det betyder også, at udviklingen i de store nabo-områder får stadig større indflydelse på det danske elsystem. Del 2 Introduktion til elforsyningssikkerhed 20