Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere

Transkript

1 Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere Præstedømmet og hjælpeorganisationerne Hjælpeforeningen, Unge Piger og Primary 10. JANUAR 2004 JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

2 Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Danmark 2004 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes Printed in Germany Engelsk original godkendt: 8/03 Godkendt til oversættelse: 8/03 Oversættelse af Worldwide Leadership Training Meeting, January 10, 2004 Danish

3 Indhold De udfordringer, som familien står overfor Præsident James E. Faust Det doktrinære grundlag for hjælpeorganisationerne Ældste Richard G. Scott Hjælpeorganisationernes formål Bonnie D. Parkin Susan W. Tanner Coleen K. Menlove Præstedømmet og hjælpeorganisationerne Ældste Dallin H. Oaks Stå fast og urokkelig Præsident Gordon B. Hinckley

4 PRÆSIDENT JAMES E. FAUST Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab De udfordringer, som familien står overfor Familiernes opløsning Jeg vil gerne i dag tale om de udfordringer, som familien står overfor. Samfundet er for nylig blevet plaget med en kræftkilde. Jeg taler om opløsningen af mange af vore hjem og familier. Forvirring og uorden er alt for almindelig i samfundet, men vi må ikke tillade dem at ødelægge vore familier. Der er i alle lande et generelt nedbrud af samfundets moralske struktur, som konfronterer de hellige familieinstitutioner med nye udfordringer. I er alle opmærksomme herpå, fordi det omslutter os. Regeringerne udøver mindre og mindre moralsk myndighed. Derfor er de vigtigste institutioner, som fremmer retskaffen levevis, Kirken og familien. Familien i form af far, mor og børn er den ældste og mest stabile institution i verden. Den har overlevet tidens, geografiens og kulturens forskellige former. Eftersom ægteskab mellem en mand og en kvinde er en naturlig tilstand, som er ordineret af Gud, belærte profeten Joseph om, at»ægteskab var en institution i himlen, som blev fastsat i Edens Have [og] at det er nødvendigt [at] det bliver indgået med myndighed fra det evige præstedømme«1 Det er en moralsk nødvendighed. Efter al sandsynlighed er beslutningen om ægteskab den vigtigste beslutning i livet. Man bør ikke gifte sig bare for at blive gift. Der kræves moden forberedelse for at kunne påtage sig de vigtige ansvar, som følger med i dette hellige forhold. Ægteskab kræver også tro tro på sig selv, tro på sin ægtefælle og tro på Herren. Det kræver en total forpligtelse fra begge parter. Det første man må gøre for at blive en familie er at gifte sig! Modviljen hos nogle mennesker mod at gifte sig synes at vokse på verdensplan. Mellem 1970 og 2001 faldt vielsesfrekvensen i USA fra 76,5 til 45,6. 2 Følgende hovedfaktorer bidrager til denne tilbagegang: Unge mennesker udskyder ægteskabet; andelen af den voksne befolkning, som aldrig har giftet sig, er vokset; og et større antal samboende ugifte. 3 Vielsesfrekvensen for fire rapporterede lande i Sydamerika er også faldet dramatisk i det sidste tiår, ligesom det også er faldet dramatisk i de fleste europæiske lande i adskillige årtier. 4 Undersøgelser viser imidlertid, at sidste dages hellige med større sandsynlighed gifter sig end befolkningen generelt, og også at mænd, som gifter sig, generelt lever længere og er sundere og lykkeligere end mænd, som ikke gør det. 5 Det centrale i en lykkelig familie er fuldkommen hengivenhed fra begge forældre over for hinanden. Når vi taler om seksuel intimitet, er Herrens lov afholdenhed før ægteskabet og troskab i ægteskabet. Som sagt i»familien: En Proklamation til verden«:»formeringens hellige kraft [skal kun] anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.«6 Desværre værdsættes ægteskabet mindre og mindre. At bo sammen uden at være gift er bredt accepteret mange steder som et alternativ til ægteskabet. At bo sammen uden at være gift betragtes ofte som et slags prøveægteskab, uden nogen særlig forpligtelse. Siden 1960 er der i USA sket en stigning på 760 % i antallet af ugifte samboende par, hvilket svarer 3,8 millioner par i år De fleste samboende forhold ophører uden et ægteskab og er temmelig kortvarige. Statistikker viser, at der er langt store sandsynlighed for, at samboende, ugifte par går fra hinanden end gifte par. 8 Statistikker fra visse repræsentative lande viser, at skilsmisseprocenten også stiger. Eksperter forudser, at omkring halvdelen af kvinderne i USA vil opleve et opløst ægteskab på et eller andet tidspunkt i deres liv. 9 En anden alarmerende statistik er fødsler JANUAR

5 uden for ægteskabet, som er øget med 158%. 10 Noget andet foruroligende er holdningsændringen i forbindelse med formålet med ægteskab. Flere og flere unge mennesker anser ægteskab for at være»et pars forhold, beregnet til at opfylde voksnes følelsesmæssige behov, frem for en institution til at opdrage børn.«at søge et sådant»sjælsven«-forhold kan godt svække ægteskabet som en institution til at opdrage børn. 11 En anden foruroligende udfordring for familien er, at børnene værdsættes mindre. I mange dele af verden får mennesker færre børn. Abort er sandsynligvis det tydeligste tegn på, at par ikke ønsker sig børn. Det anslås, at en fjerdedel af alle graviditeter på verdensplan ender med provokeret abort. Tallene varierer fra høje tal på næsten 50 % i Europa og til ca. 15 % i Afrika. 12 Fuldkommen tillid til hinanden beriger i høj grad ægteskabet. Der er intet så ødelæggende for den gensidige tillid som utroskab. Ægteskabsbrud kan aldrig retfærdiggøres. Af og til overlever ægteskaber denne ødelæggende oplevelse og familien bevares, men det kræver at den forurettede partner udviser betingelsesløs kærlighed, som er stor nok til at tilgive og glemme. Det kræver, at den partner, som fejler, desperat ønsker at omvende sig og ydmygt søger tilgivelse og virkelig afviser det onde. Beskyt vore familier Loyalitet over for vores partner bør ikke kun være fysisk, men også mentalt og åndeligt. Flirt er aldrig harmløs, og jalousi hører ikke hjemme i et ægteskab. Ægtefællerne må undgå selv blot antydning af ondt ved at undgå tvivlsom kontakt med enhver person, som de ikke er gift med. Dyd er den stærke lim, som holder ægteskabet sammen. Herren sagde:»du skal elske din hustru af hele dit hjerte og holde dig til hende og ingen anden«(l&p 42:22). Ethvert løfte, som indgås af en mand og en kvinde i en ægteskabsceremoni især en tempelbesegling hører til blandt de vigtigste pagter, som vi kan indgå. Hellige pagter må altid æres. De udfordringer, som familierne står overfor i dag er mange og store. Vore familieforhold har behov for enhver beskyttelse, som kan tænkes, og det at overholde hellige pagter er et magtfuldt forsvar. For at beskytte Jerusalem havde Nehemias fra Det Gamle Testamente bygget en mur, og der var ikke»noget brud tilbage i den«(nehemias 6:1). Hans fjender forsøgte at få ham ned fra muren, fordi de ønskede at skade ham. Nehemias forblev på muren og sagde derfra:»jeg kan ikke tage derned. Arbejdet ville ellers gå i stå«(v. 3). Vi kan ikke bygge mure af sten omkring vores familie, men vi må hele tiden søge at lægge et værn omkring dem for at beskytte dem. Disse værn vil være en beskyttelse. Tillad mig at nævne tre måder, hvorpå vi kan beskytte og styrke vores familie. Familiebøn En af dem er familiebøn. Herrens Ånd indbydes i hjemmet ved bøn og harmoni i hjemmet. Forældre må undervise deres børn i, at de er Guds børn, og at de dagligt bør bede til ham. At bede sammen som familie binder os sammen. De yngre børn kan lære, hvordan man beder ved at høre forældrenes og de ældre børns bønner. Mit eget hjerte og sind blev grebet som dreng af min bedstefars bønner. Hans store familie knælede ned morgen og aften før måltiderne. Dengang syntes jeg, at hans bønner var alt for lange! Han havde så meget at bede om. Han var landmand og havde en gård. Det var under den store depression, og der var en frygtelig tørke i landet. Hans dyr sultede. Han havde mange munde at mætte. Men hans bønner var så brændende og hans tro så stor, at jeg var overbevist om, at Herren ville tilvejebringe det, og at alt ville blive godt. Det blev det også i sidste ende. Personlig bøn og familiebøn er uundværlige for den enkeltes og for familiens lykke. Familieaften Det andet værn er den ugentlige familieaften. Familieaften er for os alle, uanset hvor vi er i livet. Søster Faust og jeg oplever familieaften anderledes nu, end da vi havde vore børn og børnebørn omkring os. Det meste af tiden studerer vi nu skrifterne sammen. For nogle få uger siden læste vi til vores familieaften vore patriarkalske velsignelser for at søge at forstå, hvad vi endnu mangler at udføre. Vi fandt ud af, at vi stadig havde en del at udføre. Nogle familier har bevæget sig bort fra dette vigtige møde. Vi bør gøre alt, hvad vi kan for at frigøre mandag aften fra alle konkurrerende aktiviteter. Ligesom lim binder familieaften os sammen som familier. Lektionerne bør være instruktive og omfatte familiens medlemmer i en afslappet atmosfære, hvor der også gives udtryk for kærlighed. 2

6 Vi bør ved vore familieaftener forsøge at involvere alle, undtagen spædbørn, på en eller anden måde. Små børn kan deltage i sangene. De større børn kan få til opgave at forberede og undervise i hele eller dele af lektionen. Andre familiemedlemmer kan hjælpe de yngre børn med at forberede sig. Alle bør inviteres til at stille spørgsmål ud fra deres eget studium af evangeliet eller fra lektionen. Familieaften er også en tid til at kalenderlægge familiens aktiviteter, så alle ved, hvad der forventes af dem. Det er en tid, hvor misforståelser kan rettes. Det er også en tid til at opmuntre familiens medlemmer til at fremme deres talenter og søge nye færdigheder. Familiestudium og personligt studium af skriften Det tredje værn er familiens og det personlige studium af skriften. Det kræver en vis planlægning og disciplin af forældrene og af alle børnene. Vi må hjælpe vore børn ved at styrke deres tro og forståelse. En ung kvinde, som for nylig blev viet i templet, talte om værdien af skriftstudium i sin familie, mens hun voksede op. Hendes mor plejede at ringe på en stor ko-klokke kl. 5 om morgenen hver dag for at vække familien til studium af skriften. Hun følte sig sur og mente, at denne daglige aktivitet var spild af tid, men ikke desto mindre fortsatte rutinen fra hendes barndom og ind i hendes voksne liv. Når hun ser tilbage, så forstår denne unge kvinde nu, at denne tid med studium af skriften som familie dannede et vigtigt mønster, som hun og hendes brødre og søstre fortsætter med at følge i deres egne familier. I løbet af dette studium af skriften fik hun langsomt, men sikkert et vidnesbyrd om evangeliet. I disse dannende år knyttede hun også et særligt evigt bånd til sine forældre og hver eneste af sine brødre og søstre. Personligt studium og familiestudium af skriften er en livslang proces. Børn kæmper måske med at forstå noget af sproget i skrifterne, og derfor bør forældre og ældre børn tage sig tid til at drøfte og forklare nogle af de mere vanskelige skriftsteder. De bør forklare disse skriftsteders relevans i forhold til børnenes nuværende situation. Det kan tage år i en familie at etablere en fast vane med at studere evangeliet det sker ikke bare af sig selv. Gode studievaner er med til at danne en beskyttende mur, som familierne kan have tillid til, og som knytter dem sammen. Forældres ansvar For nylig så søster Faust og jeg for første gang vores yngste oldebarn. Jeg holdt hende i mine arme for første gang. Jeg forstod, at denne lille kære pige har så mange ting, som hun må lære for at kunne klare sig, så hun kan blive lykkelig. Det bedste sted for børn at lære det, som er vigtigst, er i hjemmet, eftersom hjemmet er der, hvor der findes mest kærlighed. Forældre har fået befaling om at undervise deres børn»i læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn... og den Helligånds gave«(l&p 68:25). Vore børn må have et vidnesbyrd om Frelseren som verdens Forløser for at kunne møde livets udfordringer. De må undervises, så de en dag kan være ansvarlige over for Herren for deres gerninger i dette liv. De må også undervises i Herrens plan for lykke for hans børn. Det betyder, at de må have kundskab om, at Gud elsker dem, at vi levede sammen med ham før verden blev skabt, og at hver eneste af os kan vende tilbage til ham på grund af hans Søns, Jesu Kristi mission. Vore børn har også brug for en uddannelse for at kunne møde livets udfordringer. Forældre bør administrere disciplin i kærlighed og retfærdighed. Børn kan ikke tvinges til lydighed. Som præsident Hinckley har sagt:»der er behov for disciplin i vore familier. Men disciplin med strenghed og grusomhed leder aldrig til korrektion, men snarere til vrede og bitterhed. Det heler intet og gør kun problemet værre. Det er selvødelæggende.«13 Den bedste måde, hvorpå man kan rette børn på, er, når de har gjort noget forkert, da at reagere med fasthed, kærlighed, venlighed, overtalelse og fornuft. Det er min mening, at Kirkens medlemmer besidder den mest effektive kur for samfundet smuldrende familieliv. Det er op til mænd, kvinder og børn at ære og respektere de guddommelige roller, som både fædre og mødre besidder i hjemmet. Ved at gøre dette vil gensidig respekt og værdsættelse blandt Kirkens medlemmer fremmes af den retfærdighed, som findes der. Jeg ved, at der er en del enlige forældre, som opdrager børn, så derfor vil jeg gentage de kloge råd, som ældste John B. Dickson gav. Han skrev:»når den ideelle hjemlige situation med far og mor ikke er til stede, så må vi gøre det bedste for at bringe støtte fra præstedømmet og organisationen, men vi må ikke erstatte forældrene i deres fremtrædende rolle.«14 Jeg anerkender også, at det af og til er nødvendigt for kvinder at arbejde uden for hjemmet for at kunne sørge for familien. Ved en pressekonference den 13. marts 1995, hvor det nye Første Præsidentskab blev bekendtgjort, spurgte journalisterne om arbejdende mødre. Præsident Hinckley svarede: JANUAR

7 »Gør det bedste, I kan, og husk, at det, der er af størst værdi for jer i denne verden, er de børn, som I har bragt til verden, og som I har ansvaret for at opdrage og sørge for.«selv om der er mange fædre, som er nært involveret i opdragelsen af deres børn, så er der et voksende antal mænd, som er»uinteresseret eller helt fraværende«i deres børns liv. Mænd, som får børn uden for ægteskabet, eller som er samboende ugift hellere end at gifte sig, har langt mindre sandsynlighed end gifte mænd for at tilvejebringe den vedvarende og konstante omsorg og støtte, som børn kræver. 15 Præstedømmets magt Gud har klogt etableret en vejledende myndighed for de vigtigste institutioner i verden. Denne vejledende myndighed er præstedømmet. Præstedømmet tilvejebringer velsignelser fra Gud for alle medlemmer ved hjælp af de tjenere, som han har udpeget. Denne præstedømmemyndighed kan velsigne alle medlemmer med betjening af hjemmelærere, kvorumspræsidenter, biskopper, fædre og alle andre retskafne brødre, som har fået pålæg om at lede Guds riges anliggender. Præstedømmet er den retfærdige magt og indflydelse, hvorved drenge bliver undervist i deres ungdom og hele livet om at ære dyd, at være ærlige og flittige samt at udvikle respekt for og forsvare kvindelighekvindeligheden. Præstedømmet er en beherskende indflydelse. Piger får at vide, at de kan opfylde mange af deres ønsker ved præstedømmets indflydelse og kraft til at velsigne. De store beseglende nøgler, som blev gengivet af profeten Elias, og som blev omtalt af Malakias, sættes i kraft ved præstedømmet. De fungerer i retskafne familier»for at vende fædrenes hjerte til børnene og børnenes til fædrene, at han ikke skal komme og slå hele jorden med band«(l&p 110:15; se også Mal 3:23). Denne beseglende magt blev gengivet af Elias og åbenbarer sig i familiens indbyrdes forhold, i de karaktertræk og dyder, som er udviklet i dette spirende miljø, og i kærlig tjeneste. Vi må styrke Elias mission, at vende fædrenes og børnenes hjerter til hinanden. Men disse ordinancer bliver kun virkningsfulde og nyttige, når deres virkninger ses i vores daglige liv. Det er de bånd, der binder familier sammen, og præstedømmet fremmer deres udvikling. Jeg opfordrer stærkt fædre, ægtemænd, hustruer og børn til at ære og respektere præstedømmets velsignelser. Ved at gøre dette kan de hjælpe med til at helbrede den kræft, som plager vores samfund og siver ind i vore familier. Jeg håber og beder til, at fædre kan blive undervist i at ære deres kaldelser i præstedømmet som familiepatriarker, og at søstrene vil blive velsignet i deres vigtigste rolle moderskabet og at de sammen vil opleve de belønninger, som vor himmelske Fader har lovet, og dette siger jeg i Jesu Kristi navn. Amen. Noter 1. History of the Church, 2: Baseret på data fra U.S. Census Bureau (antal ægteskaber pr ugifte kvinder på 15 år og ældre), figur 1 i The National Marriage Project,»Social Indicators of Marital Health and Wellbeing: Trends of the Past Four Decades«, The State of Our Unions, 2003: The Social Health of Marriage in America (årlig rapport, 2003), s National Marriage Project,»Social Indicators«, s FN, Demographic Yearbook 2000, 2002, tabel 23. Se også tidligere år. 5. Se Tim B. Heaton og Kristen L. Goodman,»Religion and Family Formation«, Review of Religious Research (juni 1985), s ; Elizabeth VanDenBerghe,»Religion and the Abundant Life«, Ensign, okt. 1994, s ; Linda J. Waite and Maggie Gallagher, The Case for Marriage, Ensign, nov. 1995, s Arlene F. Saluter, Current Population Reports, Series P-20, No. 450, Marital Status and Living Arrangements: March 1990 (1991), tabel N ( husstande med ugifte par i 1960); Jason Fields, Current Population Reports, Series P-20, No. 537, America s Families and Living Arrangements: March 2000 (2001), s. 12 (3,8 millioner husstande med ugifte par i 2000; faktiske antal ugifte par kan være meget højere). 8. National Marriage Project,»Social Indicators«, s Rose M. Kreider og Jason Fields, Current Population Reports, Series P-70, No. 80, Number, Timing, and Duration of Marriages and Divorces: 1996 (2001), s ; se også National Marriage Project,»Social Indicators«, s , National Center for Health Statistics, National Vital Statistics Reports, Births: Final Data for 2002, 17. dec. 2002, tabel C; National Center for Health Statistics, Nonmarital Childbearing in the United States, , 18. okt. 2000, tabel 1. (Data fra ). 11. David Popenoe og Barbara Dafoe Whitehead,»Marriage and Children: Coming Together Again?«i The State of Our Unions 2003: The Social Health of Marriage in America, National Marriage Project (årlig rapport, 2003), s Stanley K. Henshaw m.fl.,»the Incidence of Abortion Worldwide«, International Family Planning Perspectives, Supplement, jan. 1999, tabel Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s »Lead Me, Guide Me«, Ensign, sep. 2003, s Popenoe og Whitehead,»Marriage and Children«, s. 9. 4

8 ÆLDSTE RICHARD G. SCOTT De Tolv Apostles Kvorum Det doktrinære grundlag for hjælpeorganisationerne myndighedslinje er de midler, som er blevet tilvejebragt af Herren for at støtte familien. Skrifterne og de godkendte materialer er tilvejebragt for at instruere den enkelte og familien i Guds handlemåde. Et eksempel på sådanne materialer er den nye studievejledning for Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen til i år om præsident Heber J. Grants lærdomme. Hjælpeorganisationernes rolle Mit budskab er baseret på det vidunderlige budskab om ægteskab, familie og hjemmet, som præsident Faust har givet så tydeligt til os. Jeg har fået det privilegium at tale til jer om de lærdomme og principper, hvorved Kirkens hjælpeorganisationer fungerer, og hvordan de knytter sig til præstedømmets linje. Dette budskab er for at tilvejebringe et solidt grundlag baseret på udtalelser fra adskillige af Kirkens præsidenter, hvoraf mange er et direkte citat. Dette råd gives til jer for at hjælpe jer med at tjene effektivt med vejledning fra jeres præstedømmeledere i de hjælpeorganisationer, hvor I tjener. Hvor det er nødvendigt, vil det hjælpe jer med at tilpasse jeres aktiviteter, så de passer sig til jeres lokale forhold og ressourcer. Der er fem hjælpeorganisationer i Kirken: Unge Mænd, Søndagsskolen, Hjælpeforeningen, Unge Piger og Primary. Dette budskab er rettet til jer i Hjælpeforeningen, Unge Piger og Primary. De to andre vil blive fremhævet i kommende transmissioner. Hvilken rolle har en hjælpeorganisation? Når vi skal besvare dette spørgsmål, er det vigtigt at huske, at»familien er indstiftet af Gud«og»er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«1 Den grundlæggende rolle og formålet med Kirkens hjælpeorganisationer er at hjælpe med til at»så et vidnesbyrd om Jesus Kristus og evangeliet og få det til at vokse.«hjælpeorganisationerne kan også belære om Joseph Smiths guddommelige mission og om genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke. Denne indsats vil hjælpe familierne og den enkelte»med at bringe deres liv i overensstemmelse med det genoprettede evangeliums love og principper«under ledelse af det hellige præstedømme. 2 Familien og hjemmet er grundlaget for et retskaffent liv. Præstedømmet er kraften og præstedømmets Kirkens hjælpeorganisationer er organiseret for at hjælpe den enkelte, familien og præstedømmet med at opnå de guddommelige forventninger. Men husk, at hver organisation må samordnes omhyggeligt med de øvrige hjælpeorganisationer, så god orden kan bevares og den åbenbarede lærdom bevares ren. 3 Denne koordination opnås bedst under præstedømmets ledelse i stavs- og wardsråd. Støt hjemmet og familien Præsident Kimball lærte os:»kirkens mission over for sine medlemmer er at gøre principperne, programmerne og præstedømmet tilgængeligt, hvormed de kan forberede sig selv til ophøjelse. Vores succes som enkeltmedlem og som kirke er stort set afhængig af, hvor trofast vi koncentrerer os om at efterleve evangeliet i hjemmet. Kun hvis vi klart kan se den enkeltes ansvar samt familiens og hjemmets opgave, kan vi rigtig forstå, at præstedømmets kvorummer og hjælpeorganisationer, selv ward og stave, hovedsageligt er til for at hjælpe medlemmerne med at efterleve evangeliet i hjemmet. Så vil vi forstå, JANUAR

9 at mennesker har større betydning end programmer, og at Kirkens programmer altid bør støtte de evangelieorienterede familieaktiviteter, og ikke omvendt... Vores forpligtelse til at efterleve evangeliet i hjemmet bør stå klart i ethvert præstedømme- eller hjælpeorganisationsprogram, idet man skærer ned på de frivillige aktiviteter, der kan medvirke til, at der ikke lægges ordentlig vægt på familie og hjem.«4 På et afgørende tidspunkt i Kirkens historie fik ældste Harold B. Lee den overvældende opgave at samordne, hvad der dengang var mange forskellige facetter i den samlede kirkeorganisation, til dets nuværende samordnede form. Den indsigt, som han opnåede ved denne hellige opgave er meget værdifuld for os i dag. I en konferencetale gav præsident Lee dette værdifulde råd:»hjemmet er grundlaget for et retfærdigt liv... Præstedømmets programmer fungerer til støtte for hjemmet; hjælpeorganisationernes programmer yder værdifuld hjælp... [Det er] nødvendigt at lægge vægt på vigtigheden af bedre undervisning og større forældreansvar i hjemmet. Meget af det, som vi gør i organisationen er som et stillads, mens vi søger at opbygge den enkelte, og vi må ikke tage fejl og se stilladset som sjælen.«5 Præsident Lee fremhævede også:»præstedømmeledere... skal styrke Kirken for at sørge for, at alle Kirkens medlemmer gør deres pligt, og at hjælpeorganisationerne gør alt i deres magt for at gøre det, som disse ord... angiver. En hjælpeorganisation skal være en hjælp til præstedømmet til at våge over Kirken og ligeledes en hjælp til hjemmet, under ledelse af og... i samarbejde med præstedømmet.«6 Præsident Lee har desuden erklæret, at Kirkens programmer skal styrke hjemmet:»hvis der nogen sinde skal komme en tid... hvor [Kirkens] indsats vil være så omfattende, at den tager et barns hele tid... vil det være tragisk... Vi bør hver dag yde en bevidst indsats... for at styrke de hjem, som er vor himmelske Faders første forsvarslinje.«7 Præsident Hinckley har belært:»vi skal arbejde på vores ansvar som forældre, som om alt i verden afhang af det, fordi alt i verden faktisk afhænger af det. Hvis vi fejler i hjemmet, har vi fejlet i livet... Bed om vejledning, hjælp og støtte og følg så Åndens tilskyndelser i det vigtigste af alle jeres ansvar, for konsekvenserne af jeres lederskab i jeres hjem er evige.«8 I en generalkonferencetale i 1906 belærte præsident Joseph F. Smith:»Vi forventer at se den dag... hvor hvert eneste råd i præstedømmet... vil forstå sin pligt, vil påtage sig sit eget ansvar og ære sin kaldelse... til det yderste... Når den dag kommer, vil der ikke være så stort behov for det arbejde, som nu udføres af hjælpeorganisationerne, fordi det vil blive udført af de almindelige kvorummer i præstedømmet.«9 Senere kom præsident Harold B. Lee med denne uddybende forklaring:»der har været nogle misforståelser omkring denne udtalelse [af præsident Joseph F. Smith]. Det betyder ikke, at vi skal eliminere de hjælpeorganisationer, som er blevet oprettet, men det betyder, at vi vil øge ansvaret hos præstedømmets kvorummer for at styrke disse eksisterende organisationer ved at involvere dem yderligere for at lægge vægt på præstedømmet i hver eneste fase af Herrens værk.«10 Disse principper, som er blevet fremsat af tidligere præsidenter for Kirken, styrer Kirkens hjælpeorganisationer. De er senere gentaget flere gange af Det Første Præsidentskab. De udgør fortsat grundlaget for Kirkens hjælpeorganisationer. Kaldelser i ward og stave Hvordan ledes hjælpeorganisationerne? Jeg vil beskrive de generelle principper for ledelsen. Senere i denne udsendelse vil man demonstrere en måde, hvorpå disse principper kan anvendes. Alle hjælpeorganisationer fungerer under direkte ledelse af og under tilsyn af præstedømmelederne i stav og ward, som bærer det endelige ansvar for arbejdet i disse organisationer. 11 I henhold til guddommelig ledelse har stavspræsidenter og biskopper nøglerne til at foretage kaldelser i de respektive organisationer, som de præsiderer over, og til at give vejledning til disse organisationer. De har nøglerne til at modtage bekræftende åbenbaring om, hvem der skal kaldes, og de er ansvarlige for kaldelsen, opretholdelsen og indsættelsen af funktionærer og lærere. Stavspræsidenterne er specifikt ansvarlige for alle kaldelser i Det Melkisedekske Præstedømme. Disse kaldelser omfatter funktionærer i højpræsternes og ældsternes kvorummer, sekretærer og assistenter. Stavspræsidenterne er også ansvarlige for kaldelsen af funktionærer i stavens hjælpeorganisationer. Biskopperne er ansvarlige for alle kaldelser i Det Aronske Præstedømmet og for kaldelsen af alle funktionærer i wardets hjælpeorganisationer. Hver eneste præsident for en hjælpeorganisation anmodes om efter bønsom overvejelse at anbefale personer til at tjene som rådgivere. Når et præsidentskab er blevet godkendt og kaldet, bør anbefalingerne til andre kaldelser, som fx sekretærer eller lærere i en specifik organisation ske efter bønsom vurdering fra hele præsidentskabet i hjælpeorganisationen. På grund af de nøgler som stavspræsidenter og biskopper besidder, kan de modtage bekræftende åbenbaring til at gå videre med sådanne 6

10 kaldelser i overensstemmelse med den 5. trosartikel. Dette inspirerede mønster bevarer orden i riget. Det gør det muligt, at information, som ikke er til rådighed for funktionærer i hjælpeorganisationen, som anbefaler kandidater, kan blive overvejet, når der søges bekræftelse på, om en kaldelse skal tildeles eller ej. Stavspræsidenten eller biskoppen har Kirkens nøgler i Israel og kender derfor til værdighedsspørgsmål eller andre følsomme familieproblemer, som ikke er offentlig viden. Derfor bør en præsident for hjælpeorganisationen søge Herrens vejledning om, hvem der skal anbefales til specifikke stillinger, mens man husker på, at det kun er en anbefaling. Selv om stavspræsidenten eller biskoppen ofte modtager en bekræftelse på, at den enkelte, som er anbefalet, bør kaldes, er det ikke altid tilfældet. Hver eneste anbefaling bør omhyggeligt vurderes, idet man husker, at den er nøje overvejet og fundet frem til ved bøn. Stavspræsidenten eller biskoppen vil normalt tale grundigt med lederne af hjælpeorganisationen omkring enkeltpersoner for at sikre sig, at det fulde billede af en organisations behov er kendt, før han bønsomt søger bekræftelse på en kaldelse. Han gennemfører derpå et værdighedsinterview og taler med den enkelte, før kaldet til at tjene gives. Stavspræsident og biskopper, når I kalder et nyt præsidentskab for en hjælpeorganisation, giv dem da vejledning og visioner til at lede deres indsats. Mød med jeres rådgivere og udarbejd en vejledning, som I håber, at de vil følge, når de opfylder deres opgave og imødekommer de lokale behov. Del denne vision med det nye præsidentskab. Bed dem om at forberede en plan for iværksættelsen heraf. Et medlem af præsidentskabet eller biskoprådet bør regelmæssigt mødes med dem for at give dem yderligere vejledning og hjælpe dem med at klare enhver udfordring, som de måtte have. Hvordan man tjener Hvordan bør I tjene? Følg eksemplet fra hjælpeorganisationerne ved Kirkens hovedsæde. De tjener under ledelse af deres ledere, udpeget blandt generalautoriteterne. De mødes ofte for at undgå dobbeltarbejde, for at forenkle vejledningen, som gives, og for at sikre, at deres materialer er i overensstemmelse med Kirkens lærdomme og retningslinjer. Strålende eksempler på, hvordan dette samarbejde reducerer byrden hos Kirkens medlemmer, er det nyligt udgivne program Tro på Gud for drenge og piger, som er udarbejdet af Primary, og Pligt mod Gud og Unge Pigers Personlig fremgang, som i øjeblikket bruges i verden. En ekstraordinær indsats blev rettet på disse materialer for at sikre, at de var enkle, klare og kan anvendes over hele verden. De blev udarbejdet sammen med de andre hjælpeorganisationer ved hovedsædet. De øvrige organisationer har udviklet deres materialer på lignende vis. Når de er færdiggjort bliver deres indsats gennemgået og godkendt af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum. Præstedømmeledere præsiderer over de tilsvarende funktionærerne i hjælpeorganisationerne på ethvert plan i Kirkens ledelse ved hovedsædet, i staven og i wardet. Hjælpeorganisationernes øverste ledere ved Kirkens hovedsæde har af og til kontakt med stavens og wardets funktionærer, som de hjælper. Disse hjælpeorganisationsledere ved hovedsædet præsiderer imidlertid ikke over de tilsvarende funktionærer uden for hovedsædet. Hjælpeorganisationslederne ved Kirkens hovedsæde har af og til kontakt med lokale ledere for at sikre sig, at de materialer, som de udvikler på verdensplan, er relevante og imødekommer behovene hos de tilsvarende hjælpeorganisationer og fokuserer på at styrke familien i hjemmet. Følg eksemplet fra disse organisationer ved hovedsædet. Som funktionærer i stavens hjælpeorganisationer gør I stavspræsidentskabet bekendt med jeres grundlæggende planer, før de iværksættes. På samme måde bør I på wardsplan drøfte jeres planer med biskoprådet, før de udføres. Det har afgørende betydning, at funktionærerne i hjælpeorganisationerne deltager aktivt og effektivt i de stavs- eller wardsråd, som de fungerer i. Stavspræsidentskaber og biskopråd bør periodisk mødes separat med hvert eneste præsidentskab for hjælpeorganisationerne under jeres ansvar for at forstå og derved være i stand til at give inspirerede råd og vejledning til deres arbejde. Denne investering af tid vil styrke den værdifulde støtte, som hver eneste hjælpeorganisation kan give til velsignelse for familierne og de enkelte i de lokale stave og ward. Gør arbejdet enklere Det Første Præsidentskab har tidligere advaret:»kirkens arbejde står på alle områder i alvorlig fare for at blive tilrettelagt ned til mindste detalje. Resultatet af det vil blive, at ikke alene vil al initiativ blive knust, men også at al mulighed for at arbejde med ånden vil blive elimineret. Kirken er ikke bygget på dette princip. Hjælpeorganisationerne må i al deres arbejde ikke blot give JANUAR

11 mulighed for initiativ, men... må også fremme det.«12 Må jeg give jer et advarende ord i planlægningen af jeres aktiviteter. Sørg for, at de grundlæggende behov er dækket, men gå ikke for langt ved at skabe så meget godt, at det væsentlige ikke bliver gjort. Lad mig komme med et eksempel. For nylig besluttede et ivrigt præsidentskab for stavens Hjælpeforening at drage fordel af transmissionen fra det verdensomspændende kvindemøde fra Kirkens hovedsæde. Samme dag som konferencen arrangerede de et fire timers træningsmøde for wardspræsidentskaberne, derpå afholdt de en formel middag, som de lokale præsidentinder for de lokale hjælpeforeninger selvfølgelig også forberedte, serverede og gjorde rent efter. På det tidspunkt, hvor udsendelsen fra Hjælpeforeningen blev modtaget, var søstrenes sind fyldte til bristepunktet. De kunne ikke få fuld gavn af den omhyggeligt forberedte udsendelse. Husk, at det arbejde, som skal udføres, ikke skal gøres større gør det enklere. Har I modtaget en kaldelse for nylig og følt jer overvældet? Husk, hvor let det lød, da en eller anden forklarede, hvordan man spiller på piano eller svømmer? Og hvor vanskeligt var det så ikke, da I forsøgte at gøre det eller at udføre en anden udfordrende opgave? Husker I så, hvor meget lettere og velkendt det blev, når I blev ved? Når I tjener ihærdigt, vil Herren hjælpe jer på samme måde med jeres nye kaldelse. Der findes et billede om overrisling, som normalt bruges i Kirken om»at få vand ned til den sidste ende af rækken.«men på stavs- og wardsplan vil det være langt bedre for jer præstedømmeledere og funktionærer i hjælpeorganisationerne ganske enkelt at»lade det regne«fra himlen. Jeres hellige kaldelser giver jer den guddommelige ret til inspiration. Søg den med tillid. Uanset hvor I bor i verden, i den mindste gren eller det største ward, i et kæmpende distrikt eller en fuldt organiseret stav, har I retten til at blive vejledt i opfyldelsen af jeres inspirerede opgave, så I bedst kan imødekomme behovene hos dem, som I tjener. Medarbejdere i Guds rige på jorden, vi elsker jer. Vi beder for jer. Vi beder for, at I vil blive inspireret og opleve succes og stor glæde i opfyldelsen af jeres hellige opgaver. I Jesu Kristi navn. Amen. Noter 1.»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, januar 1996, s »Memorandum of Suggestions«, 29. mar. 1940, s Se brev fra Det Første Præsidentskab, 7. december »Efterlevelse af evangeliet i hjemmet«, Den danske Stjerne, okt. 1978, s I Conference Report, okt. 1967, s. 107; eller Improvement Era, jan. 1968, s The Teachings of Harold B. Lee, red. Clyde J. Williams, 1996, s »Primary Fundamentals for Primary Workers and Parents«, Children s Friend, aug. 1950, s Liahona, nov. 2002, s I Conference Report, apr. 1906, s The Teachings of Harold B. Lee, s Se brev fra Det Første Præsidentskab, 13. jan »Memorandum of Suggestions«, 29. mar. 1940, s. 4. 8

12 BONNIE D. PARKIN Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde SUSAN W. TANNER Unge Pigers hovedpræsidentinde COLEEN K. MENLOVE Primarys hovedpræsidentinde Hjælpeorganisationernes formål Fælles formål Hvilken velsignelse er det ikke for søster Tanner, søster Menlove og mig selv, søster Parkin, at være her sammen med jer i dag. Søster Coleen Menlove er hovedpræsidentinde for Primary. Søster Susan Tanner er hovedpræsidentinde for Unge Piger. Vi er alle i Kirken kaldet til at tjene Herren, uanset hvor vi bor. Vi har en hellig opgave med at hjælpe familierne og den enkelte med at komme til Jesus Kristus. Det er vores mission. Lad os med nogle få ord tale om målene med Primary, Unge Piger og Hjælpeforeningen. Søster Menlove I Primary hjælper vi børnene med at udvikle et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Søster Tanner Og i Unge Piger forbereder vi de unge piger til at komme til Jesus Kristus. Hjælpeforeningen handler om at hjælpe kvinder og familier med at komme til Jesus Kristus. Vi ønsker alle, at de skal føle Jesu Kristi kærlighed i deres liv. Søster Tanner Jeg er taknemlig for, at vi er så forenede i vore formål, og jeg er også meget taknemlig for, at vi har privilegiet at tjene sammen under præstedømmets ledelse. Vi ser virkelig Herrens hånd i det, som vi gør, og vi bærer vidnesbyrd om, at det virker. Søster Menlove Det gør det. Det er en stor velsignelse at gøre vores del. Jeg kan ikke lade være med at tænke på præsident Hinckleys udtalelse ved vores seneste konference:»vi arbejder sammen som ét for en storslået sag.«1 I dag ønsker vi at vise jer tre små vignetter, som vi derefter ønsker at drøfte. Den første viser modtagelse af en kaldelse fra Herren gennem en præstedømmeleder, den anden viser et møde i et hjælpeorganisationspræsidentskab, mens den tredje viser rapportering til en præstedømmeleder. Vi vil derpå gerne bruge et minut eller to på at tale om disse klip, og det, som vi lærer af dem, og hvordan vi bedre kan tjene Herren. Søster Tanner Lad os se den første sammen, hvor vi ser en biskop kalde en søster. Mens I ser, så læg mærke til et par ting. Se, hvordan biskoppen spørger til familiens behov og søsterens tanker og overvejelser, og læg derpå mærke til, hvilken rolle åbenbaring spiller i denne kaldelse. Vignet 1 En kaldelse til at tjene Biskop Barker Goddag, søster Jensen. Søster Jensen Goddag, biskop. JANUAR

13 Biskop Barker Dav, bror Jensen. Tak, fordi I er kommet. Fortæl mig, hvordan går det med jeres familie. Søster Jensen Jeg synes, at det går godt. Jenny ser ud til at have det sjovt, ligesom en 15-årig pige bør, og Grant er kommet på en ny skole og har fået nye venner, så vi har det bedre nu med hans udvikling. Vores missionær har det godt. Han skriver, at han nyder sin mission. Japansk er et vanskeligt sprog, men han gør virkelig noget ved det. Biskop Barker Jeg er sikker på, at han er en vidunderlig missionær. I opdrager begge nogle vidunderlige børn, og I er en stor styrke i vores ward. Søster Jensen, jeg værdsatte meget det tempelanbefalingsinterview, vi havde i sidste uge. Jeg er taknemlig over, at du er værdig til at have en tempelanbefaling, og at dit hjem er i orden. Jeg vil gerne takke dig for alt, hvad du har gjort som barmhjertighedsleder i Hjælpeforeningen. Søster Jensen, du har været en stor velsignelse for mange søstre i vores ward. Det er er interessant. Du har været i mine tanker på det sidste, og det er blevet meget klart for mig, hvad Herren nu ønsker, at du skal gøre og det er at velsigne nogle af de yngre søstre i vores ward. Som biskopråd fremlagde vi dit navn for Herren, og han bekræftede vores oprindelige følelse, at du, søster Jensen, skal være den nye præsidentinde i Unge Piger i wardet. Grunden til, at jeg har inviteret jer begge herind, er for at fremsætte denne kaldelse til dig om at tjene som præsidentinde for Unge Pigers organisation i vores ward. Jeg ønsker, at du skal vide, at dette er et kald fra Herren. Søster Jensen Jamen dog, biskop. Jeg har aldrig arbejdet med unge piger før. Biskop Barker Jeg forstår din betænkelighed. Det har du faktisk i dit eget hjem. Hver gang jeg har set dig sammen med Jenny, ser jeg en mor, som er vejledt af Herren. Du har gjort det rigtigt godt, og du vil være et vidunderligt eksempel for de unge piger i vores ward, især i deres overgang fra ungdommen til at være en voksen kvinde. Søster Jensen Tja, jeg har jo et vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans værk, og jeg elsker de unge piger. Jeg vil med glæde acceptere dette kald, men jeg må indrømme, at jeg er overvældet. Biskop Barker Du er en trofast søster, og jeg ved, at Herren vil være med dig. Bror Jensen, vil du støtte din hustru, mens hun tjener som præsidentinde for Unge Pigers organisation her i wardet? Bror Jensen Biskop, jeg er meget taknemlig for Marcie og for al den støtte, som hun har givet mig. Jeg vil med glæde støtte hende i denne kaldelse. Biskop Barker Det er vidunderligt. Søster Jensen Biskop, hvad er din største bekymring for de unge piger i vores ward? Biskop Barker Det er et godt spørgsmål. Jeg tænker meget over, om de unge er forpligtet til at efterleve Guds standarder. Når du og dit præsidentskab begynder at mødes, vil jeg gerne have, at I prioriterer dette højt. Overvej, hvordan I kan hjælpe forældrene med at undervise de unge i evangeliets standarder. Søster Jensen Hvad med rådgivere? Biskop Barker Jeg ønsker, at du anbefaler nogle få søstre, som kan arbejde godt sammen med dig og med de unge piger. Tænk på at anbefale kvinder, som har lært noget i livet, som de kan dele ud af, og hvis vidnesbyrd og erfaringer vil hjælpe de unge piger i overgangen til at blive en voksen kvinde. Og lad os så tale om det. Så snart vi har kaldet dine rådgivere, vil vi gerne indsætte jer som præsidentskab. Bror Jensen, vi vil gerne bede dig være med. Og før du går i aften, vil jeg gerne give dig nogle materialer, som du får brug for. Jeg er sikker på, at du har mange spørgsmål lige nu. Søster Jensen Det har jeg. Biskop Barker Dette vil hjælpe dig. Jeg vil få min rådgiver, bror Franks, til at sætte sig i forbindelse med dig. Han vil have faste månedlige møder med dig. Han kan også tale med dig om alle de spørgsmål, som du måtte have. Tak for din tid. Drøftelse Elementer af kaldelsen Søster Tanner Det bragte mange minder tilbage. Der er noget helligt og noget, som aldrig bliver glemt ved et kald til at tjene Herren. Lad os se på nogle af nøgleelementerne i dette interview. For det første var biskoppen varm, omsorgsfuld og kærlig. Det var virkeligt tydeligt, at han kendte disse mennesker, og at han elskede dem; han respekterede deres forpligtelse over for evangeliet. For det andet havde han forberedt sig ved at holde et værdighedsinterview og sikre sig, at søster Jensens familieforhold tillod hende at tjene. Han fremhævede familien, ligesom præsident Faust har belært os i dag. Han spurgte til hendes børn. Han roste søster Jensens forpligtelse i hjemmet, da han sagde:»du opdrager en god familie.«alle familier er ufuldkomne, men jeg tror, at den nye 10

14 præsidentinde gik fra dette møde med en følelse af håb og selvtillid i sit ansvar for at opdrage sin familie. Da jeg blev kaldet, husker jeg, at min mand, John, bekræftede sin kærlighed til mig og sin støtte til mig i min kaldelse. Han sagde det til en præstedømmeleder, men det betød rigtig meget for mig, som hans hustru, at høre dette. Søster Menlove Det er så vigtigt, at vi føler støtte fra familien. Der er endnu et punkt. Biskoppen sikrede sig, at søster Jensen fik de nødvendige håndbøger og materialer og arrangerede et regelmæssigt møde mellem hende og en rådgiver i biskoprådet. Det er vigtigt, at man får håndbogen. Og så skal det faste møde også være på plads. Husk også den store værdi, som ledere og præsidentskaber i stavens hjælpeorganisationer har. De kan hjælpe med til at undervise det nye præsidentskab, så de kan udføre det arbejde, som skal udføres. Det, der gjorde størst indtryk på mig i det, som vi netop har set, var, da biskoppen sagde:»herren har forberedt dig til dette i dit hjem.«hvad vi gør i hjemmet og i Kirken for at indbyde Ånden, undervise i evangeliet og efterleve standarderne vil påvirke fremtidige generationer. Dette værk, som vi udfører, handler om at forløse Guds børn. Det handler om forældre. Det handler om familier. Det handler om enker, enlige søstre, unge og nyomvendte. Søster Tanner Vi er virkelig kaldet til at tjene hver eneste person. Når vi modtager et kald, er det så vigtigt at acceptere kaldelsen og derpå modtage vejledning og visioner fra en præstedømmeleder. Jeg husker, at jeg følte mig så overvældet og utilstrækkelig ved min kaldelse til Unge Pigers præsidentskab, men jeg sagde:»jeg har et vidnesbyrd, og jeg kan arbejde flittigt.«præsident Hinckley gav mig klar vejledning. Han tænkte helt tydeligt meget på de unge piger i Kirken. Han sagde:»vi kan ikke lade dem falde igennem revnerne.«og så vidste jeg, hvad han ønskede, at jeg skulle gøre. Det er denne vejledning og denne vision, som er vigtig for en funktionær i hjælpeorganisationerne. Søster Menlove Jeg var meget imponeret over den vejledning, som biskoppen gav. Da jeg blev kaldet til at tjene i Primary, modtog jeg vejledning fra en af mine præstedømmeledere om at repræsentere profeten, hans lærdomme og hans åbenbaringer over for lederne og børnene i Kirken. Jeg følte et meget helligt ansvar for at opfylde denne opgave. Jeg tror, at alle, som modtager et kald, tror, at han eller hun ikke har færdighederne til at gøre det. Sådan har vi det alle. Jeg husker specifikt, at præsident Hinckley sagde, da han kaldte mig:»jeg ønsker, at du skal vide, at Brødrene har tillid til dig. Vi er alle enige om, at Herren har kaldet dig, og at han vil hjælpe dig med at udføre dette.«at vide, at Herren har kaldet dig, udgør hele forskellen i den tjeneste, som du yder. Som præsident Monson ofte siger det:»den, som Herren kalder, gør Herren egnet.«2 Søster Menlove Det er så sandt. Når I ved, at det er Herren, som har kaldet jer, så ved I, at han vil fortsætte med inspirere jer, og at han vil bidrage til, at det lykkes for jer. Søster Tanner Det er rigtigt. Dette interview var også vigtigt, fordi det etablerede en tillid mellem biskoppen og den nye præsidentinde. Når I føler, at Herren har tillid til jer, og at jeres præstedømmeleder har tillid til jer, og at jeres familie støtter jer, så kan I gå fremad. Vi ved det, som præsident Hinckley altid siger:»gør det bedste, I kan.«og så siger han:»gør det lidt bedre, end I har gjort det.«så går vi bort og siger:»ja! Det kan jeg godt.«lad os nu se på den næste vignet om et præsidentskabsmøde i Hjælpeforeningen. Lad os se, hvad disse søstre gør for at gøre dette mødet effektivt. Vignet 2 Præsidentskabsmøde Søster Call Tak, søster Yamada, for den smukke bøn. Ånden rørte mig dybt, mens du talte. Søster Jenkins, du har budskabet fra skriften i dag. Søster Jenkins Det har jeg. Jeg ved, at vi som præsidentskab har talt om enhed og om at arbejde som ét. Da jeg læste i skrifterne her til morgen, faldt jeg over noget, som fader Lehi sagde. Det gjorde dybt indtryk på mig, og jeg tænkte:»det må jeg dele med jer.«han sagde:»med ét sind og med ét hjerte vær standhaftige og forenede i alle ting«(2 Nephi 1:21). Det gjorde stort indtryk på mig. Jeg kunne lide understregningen af»standhaftige«og af»forenede«og det om at være af ét sind og ét hjerte. Nogle gange vælger jeg min egen vej, og det drager mig bort fra at være af ét sind og ét hjerte, men søster Call, jeg ønsker, at du skal vide, at jeg har gjort det til mit mål at støtte dig på alle måder, fordi jeg ved, at du støtter vores biskop. På denne måde kan vi alle være knyttet sammen JANUAR

15 og have enhed og kærlighed i vores præsidentskab og sammen med vore søstre. Søster Call Tak for dette gode budskab. Når vi er forenede, kan Herren udføre mirakler ved os. Jeg påskønner den støtte, I tre giver mig. Jeg stoler på jer. Jeg stoler på jeres dømmekraft og jeres inspiration. Det mest presserende emne på dagsordenen er at drøfte biskoppens direktiv hvordan vi kan hjælpe forældrene med at undervise de unge i moralske standarder. Søster Barber, jeg ved, at du har arbejdet på dette. Søster Barber Vores komité for inspirationsmødet for hjemmet, familien og den enkelte er virkelig kommet med nogle gode forslag. Det første forslag er, at de ønsker at få primarylederne til at undervise nogle hjælpeforeningssøstre i det, som de kalder»mine evangeliske standarder«. Her er et af dem:»jeg vil klæde mig sømmeligt for at vise respekt over for vor himmelske Fader og mig selv.«3 Vi overvejede, at vi måske kunne have et kursus, hvor søstrene lærte de unge piger, hvordan man syr en nederdel. Vi tænkte, at det ville være en virkelig god idé. Et andet forslag, som komiteen kom med, var at invitere nogle af de unge piger til at fortælle om deres planer i programmet Personlig fremgang. Jeg gennemlæste bogen Personlig fremgang, og jeg faldt over værdinormen Valg og ansvarlighed. Her står der:»lav en liste i din dagbog over alle de standarder for retfærdig levevis, hæftet [Til styrke for de unge] omhandler, og beskriv, hvorfor det er vigtigt at efterleve disse standarder.«4 Vi kunne få en god paneldiskussion med nogle af søstrene og de unge piger om fjernsyn, musik, bøger og andre medier. Søster Call Søster Jenkins. Søster Jenkins Jeg synes, at det er en god idé, for når mine børnebørn kommer over til mig, ved jeg noget om det, de lærer, og jeg kan tale med dem om nogle af disse ting. Så vil de synes, at jeg er med på noderne. Søster Call Søster Yamada. Søster Yamada Jeg kunne give komiteen en liste over alle de mødre, som har døtre i Unge Piger, og så kan mødre og døtre deltage sammen. Søster Call God idé. Jeg synes, at vi er kommet frem til noget. Jeg vil tage disse forslag med til biskoppen, når jeg har mit faste møde med ham i denne måned. Vi skal, som præsident Hinckley bad os om ved oktoberkonferencen, være opmærksomme på måder, hvorpå vi kan lette biskoppens byrde. 5 Lad os altid huske det. Før vi slutter, har jeg en enkel bøn. Når I tager hjem i dag, vil I så takke jeres familie? Tak dem for deres støtte. Og tak dem fra mig. Fortæl dem, at min mand og jeg beder for jer alle i vore aftenbønner. Drøftelse Tillid, enighed og Ånden I ethvert præsidentskab er der behov for enighed og tillid. I skal rådføre jer med hinanden, og I har behov for at føle Herrens ånd vedrørende det, som I gør. I må følge vejledningen fra jeres præstedømmeledere og har behov for at fokusere på at hjælpe familierne. Alt dette blev berørt ved dette møde. Søster Menlove Jeg elsker jeres tanker om familierne. Da vi blev kaldet som nyt præsidentskab, talte vi om at dele vore oplevelser med vores familie, når det kunne lade sig gøre. Vores familie har nydt en overflod af velsignelser som resultat af min kaldelse, herunder en større forståelse af, at bønner bliver besvaret. Vores familie har bedt og fastet for mig og det værk, som jeg er blevet bedt om at udføre. De støtter mig og opmuntrer mig, fordi de ved, at det er Herrens værk. Det betyder meget for et præsidentskabsmøde, at man beder sammen, før man tager hul på alle udfordringerne og punkterne. Bøn bibringer enighed og kærlighed, for hvis I lytter til en søster, som beder, tror jeg virkelig, at I vil se på hende med andre øjne. At læse et vers sammen fra skriften og at anvende det i arbejdet indbyder Ånden ved et præsidentskabsmøde. Og Ånden vejleder jer. I vores præsidentskab studerer vi også profetens ord fra generalkonferencen. Vi ved, at hvis vi holder profetens ord op foran os, så vil vi være i stand til at gøre det, som vi har behov for at gøre. Så først forbereder vi os åndeligt, og vi ser ofte i håndbogen. Den er en vejledning for os. Søster Tanner Vi gør det samme ved vores møde. Når man indleder med en bøn og et skriftsted, indbyder man Ånden. Vi stoler da på Herren og på hinanden. Ved at invitere Ånden vil vi modtage den vision og den inspiration, der fortæller os, hvor vi skal bevæge os hen. Jeg husker, at præsident Hinckley sagde til mig:»jeg ønsker at du anbefaler rådgivere, som er kvinder med tro, og jeg ønsker enighed i jeres præsidentskab.«hver gang jeg sætter mig ned med mine rådgivere føler jeg en vished. Herren kaldte disse kvinder, og jeg værdsætter deres råd. Vi stræber efter at træffe vore beslutninger sammen med Herrens hjælp. Der er en hellig kraft i præsidentskaber. I har følt det; jeg har følt det. 12

16 Søster Menlove Det er der. Og det er det mønster, som vi også skal følge, når vi mødes med vores præstedømmeledere. Vi fortæller vore tanker og vore anbefalinger til præstedømmelederne på samme måde, som rådgivere hjælper en præsident. I har lagt mærke til, at præsidentskabet fulgte en dagsorden, som bare er en enkel liste over punkter, der skal drøftes. En dagsorden skabte orden og fik dem gennem mødet. Det er er nødvendigt at det sker. En dagsorden hjælper jer med at forblive fokuseret, og det hjælper jer med at bruge tiden klogt. Tiden er så vigtig for os. Og jeg elsker det, når man går fra et møde med noget at gøre. Man ved, hvad man skal gøre. Man har fået en opgave. Så gå derfor i gang! Søster Menlove Søstrene og brødrene har behov for at benytte de eksisterende programmer, redskaber og ressourcer, som er blevet tilvejebragt af Kirken. Vi behøver ikke at gå i gang med at skabe et nyt program. Du har ret. I Hjælpeforeningen har vi fx fokus på områder som hjem, familie og personlig fremgang. Vi har besøgsundervisningen. Vi har undervisningen om søndagen. Vi har velfærd. Vi skal blot bruge det, som allerede er på plads og følge vejledningen fra præstedømmelederne. Søster Tanner Det er rigtigt. Vi har storslåede programmer, som støtter os. Jeg læste i det sidste konferencenummer af Liahona. Det var den tale, som præsident Hinckley holdt ved præstedømmemødet, hvor han»opfordrer hvert eneste medlem af Kirken til at gøre alt, hvad han eller hun kan for at lette den byrde, som vore biskopper og grenspræsidenter arbejder under.«6 Jeg tror, at vi blandt andet kan gøre dette ved at tale med dem og rapportere om vores fremgang. Jeg holder især meget af, at præsident Hinckley nævnte, at vi takker vore præstedømmeleder og beder for dem. Jeg vil nævne en yderligere ting, som jeg mener er virkelig vigtig, når man arbejder sammen i præsidentskaber. I et præsidentskab er det nødvendigt at respektere fortrolighed. Åbenmundethed kan ødelægge liv. Det er vigtigt, at information, som drøftes under fire øjne i det rum, hvor I er sammen, forbliver i det rum. Det er holdningen:»dit navn er trygt i mit hjem.«at respektere fortrolighed skaber enighed og tillid. Vi må forblive fokuseret på vores formål om at hjælpe den enkelte med at komme til Jesus Kristus. Søster Menlove Der er en vignet mere, og den er på spansk. Det er et primarypræsidentskab, som rapporterer til deres præstedømmeleder. Bemærk deres ansvarlighed og villighed til at hjælpe biskoppen. Vignet 3 Sidde i råd sammen Søster Vasquez Mine rådgivere og jeg satte virkelig pris på vores møde med biskoprådet sidste måned. Nu har vi nogle få ting, som vi ønsker at drøfte med jer. For det første er vi meget glade for det, der skete i Primary i søndags. Alicia Gonzalez talte, og hendes mor, Angela, kom for at høre på. Vi har i lang tid ikke set Angela i kirke. Hun havde tårer i sine øjne, da hun lyttede. Jeg tror, at hun følte noget. Det er tydeligt for mig, at børn kan nå deres forældre åndeligt på en måde, ingen andre kan. Bror Torres Tak. Jeg vil fortælle biskoppen det. Han vil blive meget glad. Han vil måske fortælle det til familiens hjemmelærere og Angelas besøgslærerinder. Søster Vasquez Tak. I er sikkert opmærksomme på, at søster Benites og hendes familie flytter, hvilket betyder, at vi har brug for en ny børnehaveleder. Vi har overvejet to søstre søster Maria Hernandez og Gloria Gonzalez. Vi tror, at de hver især ville være et godt valg. Da vi bad, følte vi godt for dem begge to. Bror Torres De er gode søstre. Jeg skriver deres navne ned og anbefaler dem til biskoppen ved vores biskoprådsmøde denne uge. Jeg vil senere fortælle jer, hvad biskoppen mener. Søster Vasquez Tak. Det er så vigtigt for børnene især de mindste at alle lærerne er kaldet. Med de nye familier, der er tilflyttet, har vi også en opdateret liste over børn, som forbereder sig til dåb. Vi har en kopi til biskoprådet. Vi vil også gerne invitere jer til at komme til fællestiden en af de kommende søndage. Vores emne er, hvorfor vi efterlever de evangeliske standarder, samt hvordan de hjælper os til at føle glæde og fred. Bror Torres Selvfølgelig. Jeg kan komme den tredje søndag. Jeg vil også gerne kort besøge klassen med de 8-11-årige. Søster Vasquez Det ville være dejligt. Det er godt, når et medlem af biskoprådet er på besøg, mange af børnene har ikke JANUAR

17 præstedømmets ledelse i deres hjem. Jeres lille Jose og Marcia vil også være glade. Bror Torres Jeg sikrer mig, at det er i orden med biskoppen, men jeg tror, I kan regne med mig. Søster Vasquez Vi har tænkt over biskoppens anmodning til os om at hjælpe forældrene med at undervise i moralske værdier. Hvad nu, hvis vi med de ældre primarybørn fokuserer på»mine evangeliske standarder«? Vi kan lære dem, at efterlevelse af disse standarder vil forberede dem til at efterleve principperne i pjecen Til styrke for de unge. Er det muligt for hjemmelærerne og besøgslærerinderne at understrege standarden:»jeg vil kun læse og se det, som er behageligt for vor himmelske Fader«? Som I ved, er medierne en stor udfordring for vore børn i dag. Bror Torres Det er en god idé. Jeg vil tage det op ved vores næste wardsrådsmøde, og du kan være forberedt på at fortælle om det ved dette møde. Søster Vasquez Det skal jeg nok. Tak. Drøftelse Rapportering og ansvarlighed Søster Menlove Et regelmæssigt møde med en præstedømmeleder er en mulighed for at aflægge regnskab for det, som vi er blevet bedt om at gøre. Jeg elsker, at denne primarypræsidentinde begyndte med en succeshistorie. I sidste uge mødtes vi med vores præstedømmeleder, og vi fortalte ham om et af vore små mirakler. Jeg tror, det bragte ham fornyet styrke. Jeg så ham reagere på det, og det var virkelig en glæde. Vi hjælper ham, og han er involveret i det, som vi gør i dette storslåede værk. Søster Tanner Præcis. Jeg mener, at en præstedømmeleder har ret til at høre om vores succes, for han elsker også disse mennesker og arbejder også for dem. Når vi fortæller noget sådant til ham, er det en af de måder, hvorpå vi kan hjælpe ham. Det virker. Søster Menlove Det gør det. Og interaktionen mellem dette præsidentskab i Primary og medlemmet af biskoprådet viser en stor gensidig respekt. Man kan se, at de har arbejdet meget sammen. Ved dette møde spilder de ikke tiden. De har bedt, og de har planlagt. Søstrene kom forberedt. De var klar med deres anbefalinger. Søster Tanner Ja, og jeg tror også, at de forstod Kirkens orden. Præsidentskabet kommer med anbefalinger til kaldelser, og de stoler på, at Herren bekræfter for biskoprådet, hvem han har forberedt til at tjene i denne kaldelse. Søster Menlove Jeg værdsatte også, hvordan rådgiveren i biskoprådet planlagde at besøge Primary. Det viser hans kærlighed til børnene, og det viser hjælpeorganisationernes betydning i Kirken. Man kan se, at han har været der før, og han er interesseret i det, som sker med de 11-årige.Der findes glæde i at vide, at man ikke tjener alene. Vi hjælper præstedømmeledere og forældre og især forældrene med at undervise børnene i evangeliet. Velsignelserne ved en kaldelse Søster Tanner Hvad jeg godt kan lide ved disse vignetter er, at de har vist den rette måde at gøre tingene på i Kirken. Når vi er ude at undervise, stiller folk os ofte spørgsmål. Og når vi svarer, stiller vi spørgsmål tilbage. Vi siger:»har du bedt og bragt det frem for Herren? Hvad råder jeres præstedømmeledere jer til at gøre? Hvad siger håndbogen, at I skal gøre?«det er tre virkelig gode retningslinjer til at opnå succes, mens vi stræber efter at tjene Herren. Når I tjener, er I blevet lovet velsignelser, og jeg ønsker, at I skal vide, at jeg har oplevet disse velsignelser. Jeg bærer vidnesbyrd om dem. Jeg har oplevet dem. Jeg ved, at de er virkelige. Min familie er blevet velsignet på grund af min kaldelse. Vi har i dag sat fokus på nogle af de afgørende ting ved at tjene i hjælpeorganisationerne. Tænk på noget af det, som vi har talt om. Vi har talt om tillid. Vi har talt om enighed, ansvarlighed og glæde. Vi har talt om hjælpe præstedømmelederne med at hjælpe familierne og de enkelte med at komme til Kristus. Dette handler om kærlighed til hinanden og vigtigst af alt, kærlighed til Herren. Det har været en velsignelse for os at være sammen med jer i dag. Vi lever, og vi tjener overalt i verden, og alligevel er vi alle forenede i Jesu Kristi evangelium. Det er enestående. Nu vil vi gerne afslutte med vore vidnesbyrd. Søster Menlove. Søster Menlove Et kald til at tjene er et helligt tillidshverv fra Herren. Det er en mulighed for at føle Herrens kærlighed langt dybere hans kærlighed til os og hans kærlighed til dem, som vi tjener. Min familie har været så velsignet af præstedømmeledere og hjælpeorganisationsledere, som elsker Herren. Jeg har følt en så stor glæde, når jeg har været vidne til jeres kærlighed til børnene og deres familier. Jeg er taknemlig for jeres hjertes ønsker om, at alle, herunder børnene, kommer til at vide, at vi har en kærlig himmelsk Fader, som hører og besvarer vore bønner, og at Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at hans evangelium blev gengivet ved profeten Joseph Smith, 14

18 og at himlene er åbnede, og at vi har en levende profet i dag, præsident Gordon B. Hinckley. Jeg ved, at dette er sandt. Jeg ved dette på grund af et vidnesbyrd fra Helligånden. I Jesu Kristi navn. Amen. Søster Tanner Jeg er så taknemlig for det privilegium at kunne hjælpe præstedømmet i det vidunderlige værk med at styrke familierne og hjælpe dem med at komme til Kristus. Det har været en så stor velsignelse at se Herrens hånd i alt det, som vi gør, og at vide, at han elsker os og bekymrer sig individuelt for hver eneste af os. Jeg ved, at Herren kalder os til at tjene, og at han lader os vokse i denne tjeneste, uanset hvor svage og ringe vi måtte føle os. Det er en rig velsignelse at se de unge piger vokse og udvikle sig til kvinder, der forbereder sig til de helligste roller i hjemmet og i familien. Jeg ved, at familien er»af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«8 Jeg ved, at Jesus Kristus lever, at han elsker os, og at vi har hans gengivne evangelium på jorden i dag med apostle og profeter samt alle præstedømmets nøgler til at besegle familier til hinanden og til Herren. Jeg vidner om disse ting i Jesu Kristi navn. Amen. Vi tjener i tre forskellige hjælpeorganisationer, men vi elsker at tjene sammen. Vi elsker hinanden. Jeg har et vidnesbyrd om den kraft, som Guds profet, præsident Gordon B. Hinckley, besidder. Jeg er taknemlig for ham, for hans kærlighed og for alle præstedømmeledere, som viser tillid til søstrene i denne kirke. Mens vi har talt om hjælpeorganisationernes arbejde, har jeg tænkt meget på, hvordan Herren elsker sin kirkes kvinder. Jeg tror på, at han elsker deres villighed til at tjene i enhver kapacitet; de elsker ganske enkelt at tjene ham. Hvis jeg kunne ønske noget for Kirkens kvinder, så ville det være, at de vidste, at Herren elsker dem, og at de dagligt kan føle hans kærlighed i deres tilværelse. Jeg har personligt følt Herrens kærlighed i mit liv, og det er jeg taknemlig for. Jeg vidner om min Frelser, Jesus Kristus. Jeg ved, at han lever. Jeg har følt hans vejledning, og jeg har følt den fred, som han lover hver eneste af os. Jeg vidner om disse ting i Jesu Kristi hellige navn. Amen. Noter 1. I Liahona, nov. 2003, s I Stjernen, juli 1996, s Tro på Gud for drenge (2003), s. 22; eller Tro på Gud for piger (2003), s Unge Piger Personlig fremgang (2001), s Liahona, nov. 2003, s Liahona, nov. 2003, s Tro på Gud for drenge, s. 22; eller Tro på Gud for piger, s »Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, januar 1996, s JANUAR

19 ÆLDSTE DALLIN H. OAKS De Tolv Apostles Kvorum Præstedømmet og hjælpeorganisationerne udføre Guds hensigt med at tilvejebringe evigt liv for sine børn (se Moses 1:39). For det tredje så får både den sidste dages hellige familie og Kirken deres næring og ledelse fra vor Herre Jesus Kristus. Frelseren belærte:»jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre«(joh 15:5). Grundlæggende principper Jeg bringer hilsen fra Filippinerne, hvor vi arbejder for at udbrede Kirken i den eneste kristne nation i Asien. På grund af den hurtige vækst har vi over første-generationsmedlemmer af Kirken og mange nye og uerfarne ledere. Vi må i denne situation fokusere på Kirkens fundamentale principper og ledelse. Når jeg taler om disse grundlæggende principper vil jeg få følgeskab af fem af vore filippinske ledere, som jeg har bedt om at være mine nærmeste lyttere. Hver af dem repræsenterer tusindvis af andre med lignende ansvar i denne store forsamling af præstedømme- og hjælpeorganisationsledere. Mine kollegaer er: Stavspræsident, Raul Edgardo Vicencio, fra vores Makati Stav; en biskop, Michael Ramirez, fra vores Cainta Stav; en præsidentinde for Hjælpeforeningen, Filipina Fernandez, fra vores Pasay Stav; en præsidentinde for Unge Piger, Liza Enciso, fra vores Quezon City Sydlige Stav, og en primarypræsidentinde, Grace The, fra vores Antipolo Stav. Tak til jer alle, fordi I er her og for jeres vidunderlige tjeneste. Vores emne er præstedømmet og hjælpeorganisationerne, men vi kan ikke tale om nogen af disse emner uden også at tale om familien. Vi vil ofte henvise til familien, som er både grundlaget og den tilsigtede modtager af præstedømmets og hjælpeorganisationernes arbejde. Vi begynder med at bekræfte tre grundlæggende doktrinære principper. For det første, at præstedømmets myndighed præsiderer over både Kirken og den evige familie. Ledelsen og retningslinjerne i Kirken og i familien er forskellige, men myndighedsgrundlaget præstedømmet er det samme. For det andet, så støtter Kirkens organisation og familiens organisation hinanden. De er begge uafhængige i hver sin sfære, men de har begge samme mission at bidrage til at Her er en gren, som jeg har samlet op på vej til dette møde. Hvad sker der med denne gren, nu da den er blevet adskilt fra stammen? Den vil helt klar dø. Den kan slet ikke bære frugt. Således som Jesus lærte:»bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I heller ikke, hvis I ikke bliver i mig«(joh 15:4). Hvis Jesu Kristi Kirke og familien skal bære frugt, må de forblive i vor Frelser, Jesus Kristus. Det samme er sandt om deres medlemmer. Det betyder, at vi alle må holde hans befalinger og følge hans lærdomme og hans udpegede tjenere. Tre hjælpeorganisationers oprindelse Det Første Præsidentskab har fortalt os:»familien og hjemmet er grundlaget for et retskaffent liv... Kirkens hjælpeorganisationer er organiseret for at hjælpe den enkelte, familien og præstedømmet med at opnå de guddommelige forventninger.«1 16

20 Lad os se på hver af disse tre hjælpeorganisationers oprindelse og mission. Hjælpeforeningen blev organiseret af profeten Joseph Smith i Nauvoo i Nogle af de ledende kvinder i Nauvoo foreslog en skriftlig vedtægt, men profeten sagde, at han ville give dem»noget bedre«han ville organisere dem»under præstedømmet efter præstedømmets mønster.«2 Denne organisation skulle være til åndelige formål»ikke blot for at hjælpe de fattige, men for at frelse sjæle.«3 Profeten sagde:»kirkens organisation... blev ikke fuldkommen, før kvinderne blev organiseret.«4 Organiseringen af Hjælpeforeningen gav kvinderne en officiel kapacitet i Kirken og forberedte dem til de store ansvar, som skulle komme, herunder at arbejde i templet og undervise i evangeliet. Det, som vi nu kalder Unge Piger blev organiseret af præsident Brigham Young ca. 30 år senere og gav unge piger større mulighed for at lære evangeliet og til at udvikle større styrke til at holde befalingerne og forkaste verdens ødelæggende måder. Den nye organisation blev snart kendt ved et navn, som angav foreningens formål: Unge Kvinders Gensidige Uddannelsesforening. Ca. 10 år senere anerkendte man under præsident John Taylor nødvendigheden af at undervise børn i evangeliet ved organiseringen af det, som blev kaldt Primary-foreningen. På samme tid medførte behov hos de unge mænd for at lære evangeliet, for at tjene og for at forberede sig til Det Melkisedekske Præstedømme til, at man begyndte at ordinere dem og organisere dem i kvorummer i Det Aronske Præstedømme. Forældre og kirkeledere Skrifterne befaler os:»ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb«(ef 6:11). Nutidig åbenbaring beskriver denne rustning som at binde sig op med sandhed, iført retfærdighedens panser, troens skjold og frelsens hjelm (se L&P 27:16-18). Børn og unge må udstyres med denne rustning. Den hellige pligt at udstyre børn og unge med Guds panser er givet til fædre og mødre og andre familiemedlemmer, som får hjælp af Kirkens præstedømme og hjælpeorganisationer. Ledet af præstedømmets myndighed Når Hjælpeforeningen, Unge Piger, Primary og kvorummerne i Det Aronske Præstedømme udfører deres vigtige opgaver, arbejder de under ledelse af præstedømmets myndighed. For mange år siden erklærede Det Første Præsidentskab:»Vi ønsker... at det bliver klart forstået, at alle hjælpeorganisationer fungerer under direkte ledelse og tilsyn af stavens og wardets præstedømmeledere, som bærer det endelige ansvar for arbejdet i disse organisationer.«5 Det betyder, at alle, som arbejder i hjælpeorganisationerne må have håndspålæggelse for at give dem myndighed til at lede og at undervise i Guds rige. Det betyder også, at præstedømmelederne, som præsiderer over hjælpeorganisationerne, skal lede og føre tilsyn med deres arbejde. Stavspræsidenter og biskopper og grenspræsidenter må ikke bare overlade arbejdet i hjælpeorganisationerne til ledere og lærere her, så de kan gøre, som de har lyst til. Hjælpeorganisationernes arbejde er ligesom kvorummernes arbejde og de øvrige kirkeorganisationer at styrke familien og hjemmet, således som ældste Scott mindede os om tidligere. Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer og hjælpeforeningerne gør hovedsagelig dette ved at»formane dem til at... opfylde alle huslige pligter«, således som Herren sagde i en åbenbaring (L&P 20:51; se også vers 47). Unge Piger og Primary styrker familien og hjemmet ved hovedsagelig at undervise de unge og børnene og ved at lede dem i passende aktiviteter. Kirkens ledere og lærere er ligesom forældrene under befaling fra Herren om at undervise ud fra skrifterne,»hvori evangeliets fylde findes«(l&p 42:12). Denne guddommelige mission kan kun udføres, hvis hjælpeorganisationernes ledere og lærere søger samt følger præstedømmets ledelse, og hvis præstedømmets ledere tilvejebringer ledelse, forståelse og støtte til hjælpeorganisationernes programmer. Anvendelse af principper Lad os nu tale om den praktiske anvendelse af disse principper under forskellige forhold i denne verdensomspændende kirke. I Kirkens instruktionshåndbog instrueres stavspræsidenter og biskopper i at mødes regelmæssigt med deres hjælpeforeningspræsidenter. 6 Deres rådgiveres skal regelmæssigt mødes med præsidentinderne for Unge Piger og Primary. 7 Brødre, pligten til at mødes regelmæssigt betyder mere end en gang om året. På samme måde skal biskoprådet mødes med alle tre af disse præsidentinder for hjælpeorganisationer mindst en gang månedligt ved wardsrådsmødet. Der instruerer biskoprådet dem i lærdomme og pligter. Der taler præstedømmets og hjælpeorganisationernes ledere med hinanden om, hvordan de kan forbedre undervisningen i evangeliet og aktiviteterne i wardet, og hvordan de kan styrke den enkelte og familierne åndeligt. 8 Hvis præstedømmets ledere ikke mødes med hjælpeorganisationernes ledere, eller hvis præstedømmets ledere ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med hjælpeorganisationernes pro- JANUAR