Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering,. er en af Danmarks fire neurokirurgiske afdelinger. Afdelingen har landsdelsfunktion for undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i centralnervesystemet, og er Vestdansk Center for behandling og pleje af patienter med columnafraktur kompliceret med neurolæsioner. Afdelingen yder desuden sygepleje til patienter med kæbekirurgiske lidelser. NSA er bestående af et sengeafsnit normeret til 31 patienter, hvoraf de 4 er pladser er intermediære. Derudover et ambulatorium, som dagligt besøges af patienter. Sengeafsnittet er fordelt på to etager. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejen organiseres ved hjælp af tildelt patientpleje med organiseringsmetoder fra både primary nursing, gruppepleje og rundepleje. Alle patienter tildeles to kontaktpersoner i forbindelse med indlæggelse; en læge og en sygeplejerske/socialog sundhedsassistent. Interne samarbejdspartnere er Neurokirurgisk operationsafsnit (NOA), Neuro Intensiv Afsnit (NIA) og Neurokirurgisk Opvågning. Sygeplejerskerne samarbejder med læger, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og serviceassistenter ansat i. Eksterne samarbejdspartnere er fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, logopæd, bandagist, socialrådgiver, neuropsykolog og præst. Vi samarbejder med røntgenafdelingen, dagkirurgisk afsnit, klinisk biokemisk afdeling, onkologisk afdeling, patienthotellet, medicinsk afdeling, neurologisk afdeling, infektionsmedicinsk afdeling og patologisk laboratorium. Tværsektorielle samarbejdspartnere er Fælles Regional Visitation (FRV) Region Midt, som visiterer til Hammel Neurocenter, Skive Rehabiliteringscenter, Lemvig Sygehus, Holstebro og Viborg neurologiske afdelinger. Paraplegifunktionen i Viborg, Geriatrisk Afdeling og primær sektor. Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager mænd og kvinder fra 15 år og opefter. Ambulatoriet besøges også af børn. Afdelingen modtager patienter med følgende diagnoser: Patienter med intracranielle tumorer Patienter med subarchnoidalblødning Patienter med cranietraume Patienter med lidelser i spinalkanalen - prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt Patienter med para- eller tetraplegi Patienter med hydrocephalus, hygromer, subdural hæmatom og epiduralt hæmatom Patienter med epilepsi Side 1 af 9

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter med kommunikative problemer Patienter med kognitive problemer Patienter med respiratoriske problemer Patienter med cirkulatoriske problemer Patienter med ernæringsmæssige problemer Patienter med miktions- og defækationsproblemer Patienter med parese, paralyse og paræstesier Patienter med smerter Patienter med sensibilitetsforstyrrelser Patienter med øget søvnbehov Patienter i krise Patienter med psykosociale problemer Typiske kliniske sygeplejeopgaver På dette modul arbejdes der primært med sygeplejens grundlæggende kliniske virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom. Samt samspillet mellem patienten og sygeplejersken, hvori der både indgår patientperspektivet og sygeplejeperspektivet. Der er i dette modul primært fokus på den udførende sygepleje, men modulet indeholder også elementer af at formidle sygepleje, lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejen i afdelingen spænder fra grundlæggende sygepleje over neurokirurgisk sygepleje til rehabilitering over længere tid. Beskrivelsen af de sygeplejefaglige opgaver er nedenfor struktureret ved hjælp af statussøgeordene i vores elektroniske patientjournal (EPJ) på. Kommunikation Observation af patientens bevidsthed Neurologisk vurdering Kommunikation verbal, non verbal og aktiv lytning Samarbejde med logopæd om at styrke patientens evne til at kommunikere Realitetsorientere patienten Dokumentation og rapport Anvende hjælpemidler Skabe kontakt til patientforeninger og selvhjælpsgrupper Side 2 af 9

3 Deltage i teammøder og konferencer Skabe mulighed for aktindsigt Agerer i relation til lov om tavshedspligt Viden/ udvikling Observation af patientens evne til at udtrykke sig og til at modtage information Observation af patientens muligheder og begrænsninger i forbindelse med læring og udvikling Observation af patientens evne til at kunne lære, opdage og udvikle sig i forhold til sund levevis Observation og registrering af patientens behov for vejledning, undervisning og rådgivning i forbindelse med sygdom, sund levevis og medicinadministration Vejlede, undervise og rådgive patienterne og pårørende Anvende hjælpemidler i forbindelse med læring og udvikling herunder informationspjecer Respiration/cirkulation Observation af patientens respiration og måling af saturation Observation at tegn på dysfunktion af patientens cirkulation Måling af BT og puls Forebyggelse og/eller behandling af respirationsproblemer og cirkulatoriske komplikationer Lejring og mobilisering Samarbejde med fysioterapeut i forbindelse med respirationsøvelser, CPAP, PEEP og iltbehandling Måling at temperatur oralt og rectalt Inddrage faktorer i plejen som har betydning for patientens temperaturregulering Hygiejne og påklædning hos patienter med problemer i forbindelse med temperaturreguleringen Ernæring og væskeindtagelse Observation af patientens ernæringstilstand Ernæringsscreening Kostregistrering og væskeregistrering Samarbejde med diætist i forbindelse med udregning af energibehov Observation og pleje at patienter med kvalme og opkastning Lejring af patienten i forbindelse med ernæring Hjælpe patienten med at spise Servere mad for patienten Optimere ernæring til patienter med spise og/eller synkeproblemer i samarbejde med ergoterapeuten Indgift af parenteral ernæring og sondeernæring Side 3 af 9

4 Indgift af intravenøs væske Udskillelse Observation af patientens udskillelser herunder urin, afføring, sved og menstruation Lejring af patienten i forbindelse med vandladning og afføring Forebyggelse af obstipation Forebyggelse af urinvejsinfektion Indsamling og forsendelser af urinprøver og afføringsprøver Planlægning af faste toiletbesøg for patienten Steril intermitterende katerisation Anlæggelse af kateter á demeure samt observation og pleje af dette Hud/slimhinder Sygepleje i forbindelse med personlig hygiejne Observation af patientens hud, slimhinder, hår, tænder og negle Forebyggelse af decubitus Observation af sår Skiftning af forbinding Podning fra sår Observation af drænsted og drænvæske Seponering af dræn Funktion og færdigheder Observation af det naturlige bevægemønster Observation af patientens neurologiske tilstand i forhold til pareser og paralyser Forebyggelse af decubitus, kontrakturer og tromboser Lejring og mobilisering - eventuelt i samarbejde med fysio- og ergoterapeut Anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med lejring og mobilisering Observation og registrering af patientens behov for ADL, genoptræning og rehabilitering Observation, pleje og behandling af anfaldsfænomener Opmærksomhed på egne og plejepersonalets arbejdsstillinger Søvn/hvile Observation af patientens behov for søvn og hvile Udarbejde og justere døgnrytmeplan, hvor patientens behov for søvn og hvile indgår Skærmning af patienten med henblik på mulighed for søvn og hvile Side 4 af 9

5 Smerte/sanseindtryk Observation og registrering af patientens smerter Pleje og behandling af patientens smerter Samarbejde med smerteteamet om smertebehandling til patienten Observation af patientens sanser Sanseorientering ved hjælp af patientens personlige ejendele, musik, foto mv. Seksualitet Opmærksomhed på problemer vedrørende patientens seksualitet. Psykosocialt Observation af patientens sindsstemning Observation og støtte til patientens i forhold til behov for social kontakt, kontaktmuligheder og sociale netværk Observation og støtte til patientens i forhold til behov for besøg, adspredelse og underholdning Identifikation af patient i krise og støtte til denne Observation af patientens personlighed og eventuelle ændringer Inddragelse af pårørende i rehabiliteringen Støtte til patienter med misbrugsproblematikker Åndelig/ kulturelt Patientens behov for samtale med præst og/eller deltagelse i religiøse handlinger I relation til alle de nævnte sygeplejefaglige opgaver er der endvidere fokus på hygiejne, dokumentation i den elektroniske patientjournal EPJ og patient relationen. Den ledende del af sygepleje: Patientforløbene i NSA er komplekse og kræver høj grad af prioritering og koordinering. Koordineringen sker dels i forhold til egne sygeplejefaglige opgaver og dels i forhold til samarbejdspartnernes behandlingsopgaver hos patienten, således at de fælles mål for patientens pleje, behandling og rehabilitering opfyldes. Den udviklende del af sygeplejen: I forbindelse med udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver anvendes Politikker, Retningslinjer og Instrukser (PRI) fra e-dok. De sygeplejefaglige tiltag evalueres og justeres løbende i den elektroniske patientjournal. Side 5 af 9

6 Typiske patientforløb/borgerforløb I NSA plejes og behandles patienter med lidelser i centralnervesystemet. Afsnittet modtager både elektive (planlagte) og akutte patienter, hvoraf den elektive del udgør ca. 70 % af patientindtaget. Patienterne er indlagt fra 1 døgn til 2 måneder. Patienterne indlægges enten akut eller planlagt til operation. Efter den postoperative periode overflyttes patienterne til videre rehabilitering, hjemsygehus eller udskrives til eget hjem. Typiske operationer: Udtømning af blødning, clipsning/ coilning/ embolisering af aneurisme, arteriografi, fjernelse af tumor, fjernelse af lumbale, thorakale og cervikale diskusprolapser, stabilisering efter traume på rygsøjlen, ventilanlæggelse, drænanlæggelse intracranielt og lumbalt. Eksempler på patientforløb: Den elektive patient bliver henvist til ambulatoriet fra egen læge eller eventuelt en neurolog. Hvis lægen i ambulatoriet vurderer at patienten skal opereres for sin lidelse, får patienten taget blodprøver, der bliver skrevet sygeplejejournal og patienten taler med narkoselægen. Patienten indlægges dagen inden operationen, hvor der bliver taget et forlig (blodprøve som anvendes i tilfælde af blodtransfusion) og foretages diverse postoperative observationer. Patienten overnatter hjemme eller eventuelt på Patienthotellet. På operationsdagen gøres patienten klar til operation, bliver opereret på operationsstuen og vågner op på opvågningsstuen. Efter ca. 1½ time på opvågningsstuen kommer patienten tilbage i sengeafsnittet, hvor patienten modtages, får målt værdier og observeres. Afhængig af operationstype og eventuelle komplikationer er patienten indlagt til pleje og behandling i afdelingen 2-6 dage. Den akutte patient bliver indlagt på det intensive afsnit og overflyttet til sengeafsnittet, når patienten selv kan trække vejret og er cirkulatorisk stabil. Patienten plejes, behandles og rehabiliteres i sengeafsnittet i dage til uger, indtil patienten overflyttes til videre rehabilitering. Det kan være til Hammel Neurocenter, hvis patienten har et hovetraume. Eller til Paraplegifunktionen i Viborg, hvis patienten har brækket ryggen og er paralytisk i arme og/ eller ben. Hvis patienten er ældre og måske ikke har kræfter til et fysisk krævende rehabiliteringsforløb, overflyttes patienten til Geriatrisk afdeling eller eventuelt til. hjemsygehus. Sygeplejemetoder I afdelingen arbejdes der med afsæt i sygeplejeprocessen. I afdelingen arbejdes der med forskellige scoringsredskaber og plejekoncepter. Scoringsredskaber TOKS (Tidlig Opsporing af Akut Kritisk Sygdom scoring af patientens vitale parametre) GCS (Glasgow Coma Score vurdering af patientens bevidsthed) NRS (Numerings Rang Scala smertescore og ernæringsscreening) GOAT (Galveston Orientation Amnesia Test vurdering af patientens orienteringsevne og hukommelse) RLAS (Rancelos Los Amigos Score patientens kognitive niveau). Side 6 af 9

7 Plejekoncepter ABC (Affolter guiding i dagligdags aktiviteter, Bobath tonusnormalisering/ lejring af patienten, og Coombes ansigt, mund og svælg træning) ADL (Activity of Daily Living træning af daglige færdigheder) SAH-regime (pleje af patienter med subarchnoidalblødning) Vejledning til pleje af patienter med para/ tetraplegi PTA-anbefalinger (pleje af patienter med post traumatisk amnesi). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder OPI, Offentlig Privat Innovation, forskningsprojekt om lyd, lys og orienteringsskærm Projekt om ernæring til kæbekirurgiske patienter Projekt om videobaseret læring i Neurokirurgisk Operationsafsnit, NOA Udvikling af nationale kliniske retningslinjer (SIK, dysfagi og PTA) Udvikling af kliniske databaser for udvalgte patientforløb Beskrivelse af patientforløb i Projekt stuegang Projekt, store afdelinger Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Du er primært til stede i dagvagt på hverdage i tidsrummet kl Men den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, såfremt der er læringsmuligheder. I afsnittet er der ansat t0 kliniske vejledere som i samarbejde med dig tilrettelægger dit uddannelsesforløb i klinisk undervisning ud fra målene i modulbeskrivelsen. Det øvrige plejepersonale fungerer som daglige vejledere. Den første dag introduceres du til afdelingen og til dit uddannelsesforløb af den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Indenfor de første to uger afholdes planlægningssamtale med udarbejdelse af individuel klinisk studieplan. Der vejledes og evalueres på studieaktiviteter, ligesom der introduceres til intern klinisk prøve. Den daglige vejledning struktureres med før- under og efter- vejledning. Dagen afsluttes med en kort evaluering. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som refleksionsmetode i klinisk praksis. Studiemetoder til at fremme den skriftlige refleksion er eportfolio samt de planlagte og fastlagte studieaktiviteter. Side 7 af 9

8 Der afvikles ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler. Endvidere afholdes der grupperefleksion med deltagelse af klinisk vejleder og alle sygeplejestuderende i afsnittet. Inden afslutning af studieforløbet afholdes en evalueringssamtale om det kliniske undervisningsforløb som helhed. Vejledningen planlægges med udgangspunkt i patientforløb, således at du følger den sammen patient over flere dage. Det er lærerigt, at du som studerende følger patientforløb, som strækker sig fra indlæggelse til udskrivelse/overflytning. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen koordinerer og tilrettelægger uddannelsen i klinikken i samarbejde med de kliniske vejledere og afdelingssygeplejersken. Alle studerende i tilbydes undervisning i specialerelaterede emner. Læringsmiljø Vi gør meget ud af at kvalificere læringsmiljøet og styrke arbejdsglæden for det faste personale. Det mener vi øger de studerendes mulighed for at få styrket deres fagidentitet og glæde ved sygeplejefaget. Det indebærer blandt andet, at: Der afholdes sygeplejekonferencer i afsnittet med deltagelse af sygeplejersker og studerende. Vi i forlængelse af lovgivning på området om fejl og utilsigtede hændelser, arbejder med en læringskultur om patientsikkerhed. Åbenhed om utilsigtede hændelser giver yderligere mulighed for læring. Internt i afsnittene og på tværs af afsnittene er der etableret en mangfoldighed af arbejdsgrupper, som har fokus på plejen til patienter med en bestemt diagnosegruppe eller afgrænsede problemstillinger. Forventninger til den studerende Vi forventer, at du er studieaktiv såvel i de kliniske studier på afdelingen som på studiedage og i den planlagte undervisning. Med studieaktiv mener vi, at du er opsøgende i forhold til læringssituationer, er forberedt til planlagte samtaler og tager ansvar for dit eget uddannelsesforløb. Det øger dine muligheder for at lære noget, når du selv er opsøgende, indgår i sygeplejefaglige diskussioner i afdelingen og giver udtryk for ønsker om læring. Vi forventer, at du i det kliniske studieforløb udvikler dig i graden af selvstændighed og dermed evne til at indgå i mere og mere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Vi forventer, at du udvider dit blik for omgivelserne samt øger din fagidentitet og socialiseres ind i gruppen af sygeplejersker. Vi forventer, at du optræder omsorgsfuldt og udviser empati i mødet med patienter og pårørende. Tilstedeværelsestiden under de kliniske studier er 30 timer pr. uge i 10 uger. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Tanja Yde, uddannet sygeplejerske i Har klinisk vejledermodul og er i færd med at tage en diplomuddannelse. Har været klinisk vejleder siden 2011 Pia Sole, uddannet sygeplejerske i Har klinisk vejledermodul og er i færd med at tage en master uddannelse i læreprocesser. Har været klinisk vejleder siden Side 8 af 9

9 Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrev til dig før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum med relevans for specialet og modulets læringsudbytte på sider, som du dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes af dig som studerende, at du: Anvender eportfolio ifølge beskrivelsen Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan indenfor de første to uge og følger op på denne under de kliniske studier Forbereder fokusområder eller problemstillinger til samtaler med den kliniske vejleder Deltager i plejen og behandlingen af de patienter du tildeles i løbet af den kliniske uddannelsesperiode Arbejder målrettet, således at studieaktiviteten hele tiden står i forhold til den forventede kompetence (her henvises til læringsudbyttet for perioden og de beskrevne uddannelsesmuligheder) Er til stede i praksis, således at du gentagne gange kan øve de elementer, der hører til virksomhedsfeltet Gennemfører fastlagt studiemetode rettet mod en udvalgt klinisk metode Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar Læser det opgivne samt selvvalgte pensum Dokumenterer selvvalgt litteratur i eportfolio, senest 1 uge inden den interne kliniske prøve. Pensum godkendes af klinisk vejleder Udarbejder og afleverer skriftlige studiemetoder, så de kan være evalueret to uger før den interne kliniske prøve Studerende som ikke opfylder ovenstående krav, frameldes den interne kliniske prøve ved slutningen af modulet. Udarbejdet af:, NSA, maj Oversygeplejerske Anne Hougaard. Revideret i juli 2014 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 og august 2014 Side 9 af 9