Udviklingen i danskernes holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske spørgsmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i danskernes holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske spørgsmål"

Transkript

1 Artikel Karen Elmeland Susanne Villumsen Udviklingen i danskernes holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske spørgsmål Danmark har alkoholproblematikken aldrig, som i de øvrige nordiske lande, været I et centralt, samlende tema i den politiske eller offentlige debat. Skyum-Nielsen giver i følgende beskrivelse af det alkoholpolitiske system i Danmark: Ingen hemmelighed røbes vist ved at fastslå, at det alkoholpolitiske system kun øver ringe tiltrækning på administratorer og politikere. Og kun få danske politikere kaster sig ind i en alkoholpolitisk debat, endsige tager farlige initiativer indenfor området. Vores status i den henseende står i skarp modsætning til forholdene i de tre andre lande, der er repræsenteret i nævnet (det daværende Nordiska nämnden för alkoholforskning red.) i disse respektive lande indgår alkoholproblematikken oftest i såvel den nationale som den lokale politiske debat, og han opsummerer afslutningsvist: Det danske alkoholpolitiske system er kendetegnet ved at være hullet, svagt integreret, stort set indkapslet i andre emnemæssige politiske systemer, relativt ufuldstændigt (rammemæssigt) formuleret og overvejende liberalt orienteret et system, der øver ringe tiltrækning på politikere/administratorer, og som kun i ringe grad benytter sig af forsk- A B S T R A C T K. Elmeland & S. Villumsen: Changes in attitudes among Danes towards alcohol use and alcohol policy issues Danish alcohol policy is known to be liberal even if from the middle of the 1990s it has been going in a more restrictive direction. The most important Danish policy instrument has been education and information, where policymakers have attempted to change alcohol habits by changing public attitudes to alcohol consumption and possible regulations. The aim of this article is to examine whether Danish attitudes to governmental alcohol policy instruments and regulations have changed during the last 20 years and if so, what directions these changes have taken. Five surveys on alcohol consumption and opinions on different alcohol policy instruments and regulations from 1984, 1989, 1994, 1997/98 and 2002 have been examined. All five surveys are crosssectional studies with populations of representative samples of the Danish population age yrs. Comparative analysis has been carried out on questions from the different surveys relating to opinions on: alcohol prices and taxation, alcohol and work, drinking alcohol in public places, compulsory treatment, experienced harms and inconveniences caused by intoxicated persons, and the physical availability of NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L

2 alcohol. The results show that Danish attitudes on alcohol policy instruments and regulation seems to go in two directions when it comes to prising and taxation, drinking in public places, and availability, the changes in attitudes point in a more liberal direction, while when it comes to young peoples access to alcohol, compulsory treatment, and intoxication, changes in attitudes point in a more restrictive direction. Key-words Alcohol consumption, alcohol policy, public opinions, secondary analysis. ning (Skyum-Nielsen 1978, 22). Thorsen konkluderer i 1993 på baggrund af en grundig, historisk analyse af den danske alkoholpolitik, at man gennem tiderne i Danmark kun har gjort anvendelse af få alkoholpolitiske virkemidler, og at disse er blevet anvendt sporadisk og ofte uden målrettethed (Thorsen 1993). Som bevæggrunde for den danske liberale alkoholpolitik har der fra politisk side været nævnt hensynet til den personlige frihed samt ønsket om en ikkeformynderisk stat. Således pointerer Jensen i : Selvom det måske ikke noget steds er klart formuleret, tager dansk alkoholpolitik sit udgangspunkt i et andet synspunkt (end det i de øvrige nordiske lande red.): individet har sin fulde frihed, men handler under moralsk ansvar. Dette ansvar kan forventes at blive tilgodeset, da danskerne er oplyste og civiliserede mennesker. Lovgivningsmagten har da kun den ene pligt: at tage skridt til, at den fornødne oplysning er givet (Jensen 1978, 26). Imidlertid er der siden midten af 1990 erne sket en vis stramning af alkoholpolitikken i Danmark. Således gennemførtes i 1995 ændringer i loven om butikstid med henblik på forbud mod salg af alkohol i bestemte tidsrum (denne lov blev dog i 2005 ændret igen, således at det nu er muligt at købe alkohol alle døgnets 24 timer). I 1998 vedtoges lov om nedsættelse af promillegrænsen i forhold til at føre motorkøretøj (fra 0,8 promille til 0,5 promille), og ligeledes i 1998 kom lov om forbud af salg af alkohol til unge under 15 år fra butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Denne aldersgrænse på 15 år blev i 2004 hævet til 16 år. Formål På trods af at man i Danmark historisk har anset oplysning og holdningsbearbejdning som den måske væsentligste komponent i relation til det generelle alkoholforebyggende arbejde, kan det synes mærkværdigt, at man ikke i større udstrækning end tilfældet er, op gennem tiden har forsøgt at undersøge de danske borgeres aktuelle holdninger til alkoholforbrug og alkoholpolitiske spørgsmål, om disse evt. ændrer sig over tid, og i givet fald i hvilken retning. Formålet med denne artikel er derfor, dels at give et billede af danskernes holdninger til forskellige alkoholpolitiske spørgsmål, dels at forsøge at belyse om der over tid har fundet holdningsændringer sted, og hvorledes disse i så fald kommer til udtryk. 6 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL

3 Der tages udgangspunkt i 5 surveys, der alle ud over at søge mod at afdække alkoholforbruget også i større eller mindre grad inddrager spørgsmål omkring holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål. Materiale og metode Med udgangspunkt i ønsket om at undersøge ændringer i danskernes holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål indenfor de sidste 25 år ( ) gennemgik vi de i perioden foretagne, landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, som foruden at søge mod at afdække alkoholforbruget og forbrugets fordeling i befolkningen også medtog spørgsmål om holdninger til forskellige alkoholpolitiske emner. Vi fandt i alt 5 surveys: 4 danske og 1 fællesnordisk dækkende en ca. 20-årig periode: fra 1984 til 2002: 1) Hansen, E.J. & Andersen, D. (1985): Alkoholforbrug og alkoholpolitik. Undersøgelsen gennemført: 1984 Metode: Omnibusundersøgelse Population: respondenter i alderen år. 2) Sabroe, K.-E. & Rasmussen, O. (1995): Danskernes alkoholforbrugerbevidsthed. Undersøgelsen gennemført: 1989 Metode: Telefoninterviews Population: 2001 respondenter i alderen år. 3) Laursen, L. & Sabroe, K.-E. (1996): Alkoholbrug og alkoholpolitik. Undersøgelsen gennemført: 1994 Metode: Postomdelt spørgeskema Population: respondenter i alderen år. 4) Mäkelä, P. & Fonager, K. & Hibell, B. & Nordlund, S. & Sabroe, S. & Simpura, J. (1999): Drinking habits in the Nordic countries. Undersøgelsen gennemført: 1997/98 Metode: Telefoninterviews Population (dansk): respondenter i alderen år. 5) Laursen, L. & Sabroe, K.-E. & Sabroe, S. (2004): Alkoholbrug og alkoholpolitik Undersøgelsen gennemført: 2002 Metode: Postomdelt spørgeskema Population: respondenter i alderen år. Ved gennemgang af undersøgelserne kunne det konstateres, at de holdningsmæssige spørgsmål i alle 5 surveys kun udgjorde en meget beskeden del af de enkelte undersøgelser, samt at der ikke var gennemgående holdningsspørgsmål, som blev stillet i samtlige 5 undersøgelser. Analyserne i denne artikel bygger således på en sammenstilling af svar fra enkelte af undersøgelserne på spørgsmål omkring: Prisniveauet på alkohol, holdninger til forbud mod at drikke på offentlige pladser, holdninger til alkohol på arbejdspladsen, holdninger til tvangsbehandling af alkoholmisbrugere samt oplevede gener i forbindelse med andres beruselsesadfærd 3. Der er således tale om en sekundær analyse af eksisterende surveyresultater. Det skal samtidig pointeres, at de præsenterede resultater skal tages med væsentlige forbehold: For det første er de sammenholdte holdningsspørgsmål ikke formuleret fuldstændig ens i alle de aktuelle undersøgelser, for det andet er der tale om forskellige dataindsamlingsmetoder: Postomdelte spørgeskemaer, face-toface interviews samt telefoninterviews. Forskning i dataindsamlingsmetoder (De Leeuw et al. 1996) viser, at det primært er omkring særlige følsomme oplysninger (såsom f.eks. angivelse af forbrugsstørrelse N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

4 og beruselsesfrekvens), at der kan konstateres forskelle i besvarelserne, hvor der i relation til disse oplysninger i højere grad underrapporteres i relation til telefoninterviews og face-to-face interviews end i postomdelte spørgeskema-undersøgelser. I nærværende gennemgang af holdningsspørgsmål, ses forskelle i dataindsamlingsmetode derfor ikke som en væsentlig, hæmmende faktor i relation til de komparative muligheder. I resultatafsnittet vil holdningsspørgsmålene indledningsvist blive præsenteret nøjagtig som de var formuleret i de analyserede surveys. Herudover vil såvel spørgsmålsformulering som dataindsamlingsmetode blive diskuteret i relation til analyseresultaterne i diskussions-afsnittet. Resultaterne er præsenteret i relation til den enkelte undersøgelses gennemførselstidspunkt og fordelt på køn. Aldersgruppeinddelingerne i de enkelte undersøgelser var så forskellige, at det ikke har været muligt at foretage en sammenlignende analyse i henhold hertil. Til den statistiske bearbejdning er anvendt SPSS programpakke suppleret med Excel regneark. I de statistiske analyser af kønsfordelingen er Pearsons chi-test og p-værdi med et signifikansniveau på 5 % anvendt som statistisk test for uafhængighed. Confounderkontrol på køn ved brug af Manzel-Haenszels stratificerede analyse er anvendt på holdningsvariablene, hvor data fra 2002 er anvendt som referencegruppe. Nærværende artikel præsenterer således udover et kort historisk rids af udvikling i forbrug, pris og fysisk tilgængelighed i relation til alkohol resultaterne af en komparativ analyse af svar på spørgsmål omkring danskernes holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål, belyst via 5 forskellige alkohol-surveys gennemført i henholdsvis 1984, 1989, 1994, 1997/98 og 2002 alle med et repræsentativt udsnit af den voksne, danske befolkning. Sluttelig er der med henblik på en perspektivering af danskernes holdning til alkoholpolitiske spørgsmål medtaget analyser af enkelte holdningsspørgsmål fra 2002-undersøgelsen i forhold til tilgængelighed: holdninger til salg af alkohol på tankstationer og holdninger til salg og indtagelse af alkohol ved sportsarrangementer, herunder sportsarrangementer målrettet unge. Udvikling i forbrug, pris og tilgængelighed Danmark var indtil 1917 en brændevinsnation. Thorsen vurderer (Thorsen, 1990), at i årene blev 81 % af det samlede alkoholforbrug konsumeret som spiritus og 18 % som øl, mens vin næsten slet ikke slet ikke hørte med til repertoiret, idet vinkonsumtionen kun udgjorde 1 % af totalforbruget. Efter brandbeskatningen af brændevinen i faldt det samlede alkoholforbrug drastisk fra 9,6 l 100 % alkohol per capita over 14 år i 1916 til 4,7 l i 1917 og 2,2 l i 1918, og Danmark blev samtidig hermed en øldrikkende nation (for en nærmere redegørelse for baggrunden for og indholdet i det i 1917 indførte afgiftssystem henvises til Thorsen 1990, 191s). Forbruget forblev forholdsvist lavt indtil slutningen af 1950 erne, hvor der skete en gradvis stigning, der kulminerede i 1983 med et forbrug på 12,8 l (ibid.). I samme periode skete der endvidere en forbrugsforskydning, hvor vinen gradvis udgjorde en større og større del af den samlede alkoholkonsumtion. Forbruget herefter var svagt dalende frem til slutnin- 8 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

5 gen af 1990 erne og har siden da været forholdsvist stabilt (ca. 11,5 l 100 % alkohol per capita over 14 år) (se figur 1). Antallet af alkoholrelaterede dødsfald er tredoblet i perioden fra 1960 til år 2000, og fra 1977 til 2003 er indlæggelser med en alkoholrelateret diagnose fordoblet på de somatiske sygehuse. Således var der i indlæggelser på somatiske afdelinger med en alkoholrelateret diagnose mod i 1977 (Sundhedsstyrelsen, 2004). The European School Survey Project on Alcohol and other Drugs (Hibell et al. 2004) viser endvidere, at danske årige er blandt de højst alkoholforbrugende grupper af unge i Europa, samt at deres drikkevaner er præget af beruselses-drikning. Således rapporterer 24 % af denne aldersgruppe binge-drinking 3 eller flere gange inden for den sidste måned. Internationale studier har påvist, at prisen på alkohol synes at være et af de mest håndterlige og effektive midler til at regulere/begrænse forbruget (se blandt andet Olsson 1991 og Babor et al. 2003). I Danmark har politikerne da også retorisk lagt megen vægt på alkoholafgifterne, og ligefrem kaldt det en af dansk politiks hovedhjørnesten (Thorsen 1993). I Regeringens Folkesundhedsprogram nævnes afgiftspolitikken også som et væsentligt virkemiddel, og i programmets Initiativ 4.13 hedder det: Danmark vil fastholde alkoholafgifterne på det højest mulige niveau (Sundhedsministeriet, 1999, 46; Thorsen 1996, 87). Ikke desto mindre har realprisen på alkohol været faldende i en meget lang årrække. I begyndelsen af 1990 erne kunne man således købe 3 gange så meget øl for en gennemsnitsløn i industri og håndværk som i 1960, og for vin og spiritus under ét tilsvarende 3 ½ gange så meget (Thorsen 1996, 87). I 1991 og i 1992 sænkede den danske regering afgifterne på vin og øl som led i en tilpasning til de almindelige markedskræfter (i forhold til det davæ liter á 100 pct Spiritus Vin Øl* *Årsopgørelser for ølforbruget mangler for årene og Figur 1. Udviklingen i alkoholforbruget i Danmark i perioden 1955 til 2000 Målt i liter ren alkohol. Kilde: Danmarks Statistik. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

6 rende EF), herunder især de tilsvarende afgifter i Tyskland. 1. oktober 2003 blev afgifterne på spiritus sat ned med 45 % med samme begrundelser. En mindre forbrugsundersøgelse foretaget i 2004 viste, at salget af spiritus i den indeværende periode var steget med 33 % og det var salget af den type spiritus, som de unge foretrækker, der var steget mest markant: vodka med 51 % og candy shots med 88 % (Straarup & Munk-Petersen 2004). Og det synes som om spiritus generelt er blevet de unges foretrukne type alkohol. Data fra det landsdækkende survey udført i 2002 (Laursen et al. 2004) viser, at 11 % af aldersgruppen årige rapporterer, at de drikker mellem 7 13 genstande spiritus ugentlig. Sammenholdt hermed angiver kun 2,3 % af aldersgruppen årige og kun 1 % af den resterende population et tilsvarende forbrug. Supplerende viser en anden dansk undersøgelse (gennemført i 3 danske kommuner i samme periode og med anvendelsen af samme spørgeskema), at aldersgruppen årige angiver, at det primært er spiritus, de drikker, når de er til fest eller i byen kun 2,3 % drikker ikke spiritus ved disse lejligheder, og ca. 20 % af aldersgruppen opgiver at have drukket 7 eller flere genstande spiritus, sidste gang de var til fest (Elmeland & Villumsen 2004). Begrebet alkohols fysiske tilgængelighed dækker over, hvor nemt eller hvor vanskeligt det er for forbrugeren at skaffe varen. Den fysiske tilgængelighed kan således reguleres via særlige bestemmelser om antal udsalgs- og udskænkningssteder og om disses åbningstider. I Danmark kan alkohol købes i stort set alle dagligvareforretninger, kiosker og tankstationer. Og efter ændringen af lukkeloven i 2005 er det teoretisk set nu muligt, at købe alkohol alle døgnets 24 timer. For at udskænke alkohol kræves en særlig bevilling en alkoholbevilling, som gives af de kommunale myndigheder i samarbejde med politimesteren. Det er i Danmark forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år samt berusede personer. Igennem de seneste 40 år er antallet af udskænkningssteder steget jævnt: I 1970 var der således alkoholbevillinger i Danmark, medens tallet i 1991 var steget til og i 2003 til bevillinger (Politiets Årsberetninger og HORESTA 2006). At gå i byen anses for de fleste mennesker som en positiv og social aktivitet. Der er dog også visse risici forbundet med alkoholindtagelse på offentlige udskænkningssteder. Den mest velkendte er den værtshusrelaterede vold, men flere studier har herudover vist, at en væsentlig del af den opdagede spirituskørsel også kan relateres til forudgående værtshusbesøg (Single 1993; Graham & Homel 1997; Balvig 2000). En mindre, dansk undersøgelse omkring alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestue, foretaget ved to danske skadestuer, viser endvidere, at 25 % af de skader, hvor alkoholindtagelse har været involveret, er sket på værtshus, restaurant eller lignende. Herudover er andre 20 % af skaderne sket på gade eller vej i umiddelbar tilknytning til et udskænkningssted (Elmeland & Villumsen 2003). I Danmark har informations- og oplysningsstrategien traditionelt været anset som den primære problemhæmmende faktor i relation til alkoholbrug. Siden 1990 har Sundhedsstyrelsen årligt gennemført en landsdækkende kampagne i uge 40 med hele den danske voksne befolkning som målgruppe. Hovedbudskabet har væ- 10 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

7 ret en udmelding af genstandsgrænser for et vurderet ikke-skadeligt alkoholforbrug: Højst 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. Kampagnen gennemføres som en såkaldt cen/lok kampagne hvilket vil sige, at budskab og målgruppe defineres fra centralt hold, men herudover kombineres den landsdækkende indsats med parallelt pågående lokale forebyggelsesinitiativer i landets amter og kommuner. Ser man på budskabet i de første af disse kampagner, var der tale om et budskab/en opfordring rettet mod det forbrugende individ. Således hed det i 1990: Alle kan trænge til en alkoholfri uge, ligesom det nogle år senere lød: Spring de ligegyldige genstande over. Sidst i 1990 erne sker der imidlertid et fokusskift med hensyn til modtagerfeltet. Nu rettes opfordringen til det socialt ansvarlige individ og budskabet lyder: Kender du også én, der drikker for meget? (underforstået at såfremt man gør, er man også forpligtet til at gribe ind). De senere år er der især blevet appelleret til forældre til teenagere og kampagnen har haft særlig fokus på forældre som rollemodeller for deres børn, hvor hovedbudskabet har været: Børn og unge skal ikke drikke alkohol. Fælles for kampagnens budskaber gennem årene er dog, at de alle har haft fokus på alkoholbrugen på individniveau ikke på hverken organisations/institutions og/eller samfundsniveau. Trods mindre stramninger i lovgivningen omkring alkoholpolitiske spørgsmål, må den danske alkoholpolitik stadig anses for forholdsvis liberal. Österberg og Karlsson giver i 2002 følgende karakteristik af dansk alkoholpolitik: Overall, one can describe the Danish alcohol policy at the end of the twentieth century as liberal, but recently going in a more restrictive direction. Seen in a longer perspective, the years from 1960 witnessed a growing liberalisation resulting in a relatively high availability of alcohol beverages without any alcohol retail monopoly, with many off-premise retail outlets for alcohol beverages as well as a large number of onpremises and long business hours. Nowadays, at least when compared to earlier decades, excise duty rates are relatively low and so are prices of alcohol beverages. But during the very last years Denmark has introduced age restrictions on off-premise sale of all alcoholic beverages, a lower BAC level, and restrictive rules on alcohol advertising and sponsorship. (Österberg & Karlsson 2002, 138). Resultater Holdninger til prisniveauet på alkohol I undersøgelserne fra 1984, 1994 og 2002 blev der stillet spørgsmål om respondenternes holdning til prisniveauet på henholdsvis øl, vin og spiritus. I 1984 lød spørgsmålet: Mener De, at de nuværende afgifter på alkohol er for høje, for lave eller passende?, mens spørgsmålet i 1994 og 2002 undersøgelserne var formuleret således: Synes De, at prisniveauet på øl, vin og spiritus er for højt, passende eller for lavt?. I 1984 angiver 31 % af respondenterne, at de finder, at afgiftsniveauet på øl er for højt, hvorimod kun 8 % i 1994 og 12 % i 2002 svarer, at de synes, prisen på øl er for høj (tabel 1). I alle tre undersøgelser ses især mænd at tilkendegive denne holdning, og kønsforskellen er signifikant i og 2002-undersøgelserne. Ved en samlet vurdering og efter korrektion for køn ses en forskel på holdningen til afgiftsniveauet/prisen på øl, hvor andelen N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

8 Tabel 1. Procentvis fordeling af de respondenter der angiver, at afgifterne/priserne på hhv øl, vin og spiritus er for høje. 1984, 1994 samt Fordelt på undersøgelsesår. ØL VIN SPIRITUS N 1984 Kvinde Mand Total p-værdi 0,011 0,664 0, Kvinde Mand Total p-værdi 0,17 0,013 <0, Kvinde Mand Total p-værdi <0,001 <0,001 <0,001 af respondenter, der i 1984 angiver at afgiftsniveauet på øl er for højt er betydelig større, end andelen af respondenter, der i 1994 og 2002 angiver denne holdning (Mantel-Haenszel test, p<0,001). Det samme billede ses i forhold til vin, hvor 28 % af respondenterne i 1984 angiver, at afgiftsniveauet på vin er for højt, hvorimod kun 10 % i 1994 og 15 % i 2002 mener, at prisen på vin er for høj. Igen ses især mænd at tilkendegive denne holdning, og kønsforskellen er signifikant i og 2002-undersøgelserne. Ved en samlet vurdering og efter korrektion for køn ses en forskel på holdningen til afgiftsniveauet/prisen på vin, hvor den procentvise andel af respondenter i 1984, der svarer, at afgiftsniveauet på vin er for højt, er større end den procentvise andel af respondenter, der i henholdsvis 1994 og 2002 svarer således (Mantel-Haenszel test, p<0,001). I forhold til spiritus ses den procentvise andel af respondenter, der angiver, at afgiften/prisen på spiritus er for høj, at stige fra 1984 (39 %) til 1994 (42 %) for derefter at falde igen i 2002 (33 %). Også her ses især mænd at tilkendegive denne holdning, og kønsforskellen er signifikant i alle tre undersøgelser. Ved en samlet vurdering og efter korrektion for køn ses en forskel på holdningen til afgiftsniveauet/ prisen på spiritus i 1984-, og undersøgelserne, hvor den procentvise andel af respondenter i 1994, der mener, at afgiftsniveauet/prisen på spiritus er for høj, er større end den tilsvarende andel af respondenter i henholdsvis og 2002-undersøgelserne (Mantel-Haenszel test, p<0,001). 12 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

9 Holdninger til forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser I undersøgelserne fra 1984, 1994 og 2002 er der stillet spørgsmål om respondenternes holdning til alkoholindtagelse på offentlige pladser. Spørgsmålet i 1984 var formuleret således: Mener De, det skulle være forbudt at drikke alkohol på gader, torve, i parker og lignende offentlige steder?. Spørgsmålet i 1994 lød: Mener De, at der bør være forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser, i gågader og lignende undtagen ved egentlige udskænkningssteder?, og i 2002-undersøgelsen hed spørgsmålet: Mener De, der bør være forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser, i gågader og lignende?. I 1984 går i alt 51 % af respondenterne ind for et forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser (tabel 2). Denne holdning skærpes i 1994, hvor 68 % nu er for et sådant forbud. Fra 1994 til 2002 ændres holdningen i mere liberal retning, idet nu igen kun 51 % mener, at der skal være forbud mod at drikke alkohol disse steder. I alle 3 undersøgelser ses det, at det er kvinderne, der er mest restriktive, selv om der fra 1984 til 2002 sker en udjævning i relation til henholdsvis kvinders og mænds holdning til spørgsmålet. Ved en samlet vurdering og efter korrektion for køn ses ændringer i holdningen til spørgsmålet, hvor den procentvise andel af respondenter i 1994, der er for et forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser, er større end den tilsvarende andel af respondenter i henholdsvis 1984 og 2002 (Mantel-Haenszel test, p<0,001). Tabel 2. Procentvis fordeling af de respondenter der mener, at der bør være forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser o.lign. 1984, 1994 samt Fordelt på undersøgelsesår JA, % Kvinde Mand Total p-værdi <0,001 Kvinde Mand Total p-værdi 0,017 Kvinde Mand Total p-værdi 0, ORM-H 1,0 (CI: 1,01 1,02), 1994 ORM-H 2,1 (CI: 1,59 2,64), reference. c 2 30,98 p<0,001 Holdninger til forbud mod at drikke alkohol på arbejdspladsen Der er i undersøgelserne fra 1989, 1994 og 2002 stillet spørgsmål om respondenternes holdning til alkohol på arbejdspladsen. I 1989 var spørgsmålet: Mener De, der på arbejdspladser i Danmark skal være fri adgang til alkohol, begrænset adgang til alkohol eller ingen adgang til alkohol? 5. I 1994 lød spørgsmålet: Mener De, at der bør gennemføres forbud mod at drikke på arbejdspladser? og i 2002: Mener De, at der bør være forbud mod at drikke alkohol på arbejdspladser?. I 1989 svarer lidt under halvdelen af respondenterne (46 %), at de mener, at der ikke bør være adgang til alkohol på arbejdspladsen (tabel 3). N N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

10 Tabel 3. Procentvis fordeling af de respondenter der mener, at der skal være forbud mod alkohol på arbejdspladsen. 1989, 1994 samt Fordelt på undersøgelsesår I 1994 er denne andel steget til 70 % og i 2002 til 73 %. I alle tre undersøgelser ses en signifikant forskel på mænds og kvinders holdning til spørgsmålet, hvor kvinderne både i 1989, 1994 og 2002 udviser en markant mere restriktiv holdning. Ved en samlet vurdering og efter korrektion for køn ses en forskel på holdningen til spørgsmålet, hvor den procentvise andel af respondenter i 1989, der mener, at der ikke bør være adgang til alkohol på arbejdspladsen, er væsentlig mindre end de tilsvarende andele, der i 1994 og 2002 angiver, at der bør være forbud mod alkohol på arbejdspladsen (Mantel-Haenszel test, p<0,001). JA % Kvinde Mand Total p-værdi <0,001 Kvinde Mand Total p-værdi <0,001 Kvinde Mand Total p-værdi <0,001 N Holdninger til tvangsbehandling af alkoholmisbrugere I undersøgelserne fra 1994 og fra 2002 er der stillet spørgsmål om respondenternes holdning til tvangsbehandling af alkoholmisbrugere. I begge undersøgelser var spørgsmålet formuleret således: Mener De, at det skal være muligt at tvangsbehandle alkoholmisbrugere?. I 1994 angav i alt 39 % af respondenterne, at dette burde være muligt, mens tallet i 2002 var steget til 53 % (tabel 4). Der er således i perioden sket en klar skærpelse af holdningen i retning af stigende tilslutning til anvendelse af tvang i relation til misbrugsbehandling. Mens der i 1994 sås en signifikant forskel på mænds og kvinders holdning til tvangsbehandling, hvor mændene var mest stemt for muligheden for at anvende tvang, så er denne forskel udjævnet i 2002, hvor mændene kun er en anelse mere restriktive end kvinderne i forhold til spørgsmålet. Ved en samlet vurdering og efter korrektion for køn ses Tabel 4. Procentvis fordeling af de respondenter der angiver, at det skal være muligt at tvangsbehandle alkoholmisbrugere og Fordelt på undersøgelsesår JA, % Kvinde Mand Total p-værdi <0,001 Kvinde Mand Total p-værdi 0,507 N ORM-H 0,6 (CI: 0,49 0,65), c 2 63,08 p<0, N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

11 en forskel på holdningen til spørgsmålet, hvor den procentvise andel af respondenter, der i 1994 finder, at det bør være muligt at tvangsbehandle, er væsentlig mindre end den tilsvarende andel i 2002 (Mantel-Haenszel test, p<0,001). Oplevede gener i forbindelse med andres beruselsesadfærd Respondenterne i 2002-undersøgelsen blev spurgt om, hvorvidt de var blevet generet eller påført skade i forbindelse med andres beruselsesadfærd, idet de blev bedt om at svare på, om det inden for det sidste år var sket, at de var blevet: Generet på gaden, generet ved privat selskab, påført fysisk skade, skældt ud, vækket om natten, fået tøj ødelagt eller skræmt på gaden af berusede personer. Denne gruppe af spørgsmål blev endvidere stillet i en nordisk undersøgelse fra 1997/98, hvorved det har været muligt at sammenholde de danske data herfra med resultaterne fra 2002-undersøgelsen. Som det fremgår af tabellen (tabel 5) er der kun få af respondenterne i begge undersøgelser, der har oplevet grovere former for ubehagelig adfærd (at blive påført fysisk skade eller få ødelagt tøj og lignende) fra berusede personer. Ses der samlet på andelen, der har oplevet gener eller er blevet påført skader i forbindelse med andres beruselse, så er den steget markant fra 1997/98 til Det er her især gener fra berusede personer på gaden samt ved private selskaber, der kan peges på. Holdninger til alkohols tilgængelighed i 2002 I forhold til at belyse danskernes holdning til alkohols fysiske tilgængelighed, er der her medtaget svar på spørgsmål fra undersøgelsen omhandlende danskernes holdning til salg af alkohol på tankstationer samt holdninger til salg og udskænkning af alkohol i forbindelse med sportsarrangementer. Kun ca. en fjerdedel af samtlige respondenter er i 2002 stemt for et forbud mod salg af alkohol på tankstationer (figur 2). En større andel kvinder end mænd tilslutter sig et forbud, og kønsforskellen synes reel (p=0,011). I alt 38 % af respondenterne finder, at der bør være forbud mod salg af alkohol ved sportsarrangementer. En væsentlig Tabel 5. Procentvis fordeling af respondenternes oplevede gener fra berusede personer. 1997/98 og Fordelt på køn. Kvinder Mænd 1997/ / % % % % Generet af berusede personer på gaden Generet af berusede personer ved privat selskab Berusede har påført mig fysisk skade Berusede har skældt mig ud eller fornærmet mig Berusede har vækket mig midt om natten med støj Berusede har ødelagt tøj og lignende Berusede har skræmt mig på gaden N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

12 større andel kvinder (i alt 43 %) end mænd (i alt 31 %) angiver denne holdning, og kønsforskellen er signifikant (p<0,001). Betydelig mere restriktiv er holdningen i relation til alkoholindtagelse i forbindelse med sportsarrangementer for unge, hvor tre fjerdedele af respondenterne (i alt 75 %) angiver, at der her bør være forbud mod at sælge og/eller medtage alkohol. Der ses også her en signifikant forskel på kvinders og mænds holdning til spørgsmålet (p<0,001). Diskussion I den indledende gennemgang af de enkelte undersøgelser sås et klart (om end ikke overraskende) mønster i relation til danskernes holdninger til de forskellige alkoholpolitiske spørgsmål: Unge udtrykte generelt mere liberale holdninger end ældre, mænd udtrykte generelt mere liberale holdninger end kvinder, og de højst forbrugende sås generelt at være mere liberale end de lavest forbrugende. Men vi fandt imidlertid ikke nogen entydig trend i retning af en udjævning over tid mellem førnævnte grupper i relation til henholdsvis liberale/restriktive holdninger. Pris/afgiftsniveauet I forhold til danskernes holdning til pris/ afgifts-niveauet på forskellige alkoholprodukter var der i 3 af undersøgelserne medtaget spørgsmål om dette tema. I 1984 var spørgsmålet som nævnt formuleret omkring afgiftsniveau, mens det i 1994 og 2002 var formuleret omkring selve prisen på de enkelte alkoholsorter (øl, vin og spiritus). Undersøgelsen i 1984 blev endvidere gennemført som et face-to-face-survey, mens undersøgelserne i 1994 og 2002 blev foretaget via postomdelt spørgeskema. På trods af, at der er spurgt ind til henholdsvis afgiftsniveau og prisniveau generelt, har vi ment det forsvarligt at sammenholde besvarelserne, idet det er de færreste danskere, der har en faktuel viden om det aktuelle afgiftsniveau på de forskellige alkoholprodukter. Det er ikke et emne, der har særlig megen bevågenhed i de offentligt tilgængelige medier. I relation til en vurdering heraf, er det vores klare opfattelse, at det er den aktuelle pris, den enkelte dansker forholder sig til. I forhold til andelen i 1984 og andelen i 1994, der angiver, at afgifterne/priserne på øl og vin er for høje, sker der en radikal ændring af holdningen i perioden, hvor kun ca. 1/10 i 1994 mod ca. 1/3 i 1984 angiver, at de finder afgifterne/priserne for høje. Til gengæld mener en større andel i 1994 (42 % mod tidligere 39 %), at prisen på spiritus er for høj. Den ændrede holdning skyldes formodentlig, at afgifterne på øl og vin blev sænket i 1991 og 1992, mens afgiften på spiritus forblev uændret. I 2002 ses en mindre udjævning af holdningerne til prisniveauet, idet en lidt større andel end i 1994-undersøgelsen nu synes, at priserne på øl og vin er for høje, mens til gengæld en lidt lavere andel angiver, at prisen på spiritus er for høj. Dette uagtet at prisniveauet på øl, vin og spiritus var stabilt fra 1994 til 2002 med en svagt faldende realpris. Det synes således, som danskernes holdninger til prisen på alkohol i lige så høj grad påvirkes af aktuelle ændringer i priserne, som prisniveauet generelt. Det synes heller ikke som om danskerne generelt forholder sig til priser/afgifter som alkoholpolitisk instrument. Der var således en større andel, der fandt priserne for høje i 1984 hvor det samlede, danske alkoholforbrug i 1983 var det hidtil højeste i 16 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

13 århundredet end i de efterfølgende undersøgelser, hvor forbruget var dalet en anelse. Forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser I forhold til forbud mod at drikke alkohol på offentlige pladser blev der i 1984, 1994 og 2002 stillet spørgsmål desangående. Som det fremgår af det tidligere afsnit, så var spørgsmålet stort set enslydende i samtlige 3 undersøgelser. I 1994 var der dog tilføjet et undtagen ved egentlige udskænkningssteder. Grunden til denne tilføjelse skyldes højst sandsynligt, at det i slutningen af 1980 erne blev mere almindeligt end tidligere med fortovsrestauranter og anden udendørs servering end det havde været set tidligere, hvor sådanne udskænkningssteder/muligheder kun sås i de store byer. I 2002 var udendørs servering/fortovscaféer blevet så almindeligt i hele Danmark, at tilføjelsen til spørgsmålet blev udeladt (da det nu mentes underforstået) 6. En af forklaringerne på skiftet fra en forholdsvis liberal holdning til spørgsmålet i 1984 til en betydelig mere restriktiv i 1994 og tilbage til en liberal holdning i 2002 kan være skiftet i den danske værtshus-scene sidst i 1980 erne. Her blev en lang række værtshuse/bodegaer 7 nedlagt for at genopstå som caféer 8. Herved blev det traditionelle værtshus typiske gæster i mange tilfælde forvist til torve og parker, hvor alkoholindtagelsen fortsatte (Elmeland 1990). Frem til midten af 1990 erne blev dette offentlige drikkeri et større og større problem i mange danske byer. I slutningen af årtiet blev der derfor i flere danske kommuner indført forbud mod indtagelse af alkohol på torve, gågader med mere. Parallelt med indførelsen af forbudet etablerede mange af kommunerne såkaldte drikke-skure/drikke-pladser i byernes udkant, hvorved problemet blev fjernet fra bykernen, og derved ikke længere oplevedes som særlig problematisk af den enkelte borger. Alkohol på arbejdspladsen I forhold til emnet alkohol på arbejdspladsen ses en klar stigning fra 1989 til 1994 i relation til andelen af respondenter, der mener, at der bør være forbud mod/ingen adgang til alkohol på arbejdspladsen. Andelen stiger også fra 1994 til 2002 om end i noget mindre omfang. Ses der på dataindsamlingsmetoden, foregik denne via telefoninterviews i 1989 og via postomdelte spørgeskemaer i 1994 og I forhold til følsomme spørgsmål, hvor der er en tendens til underrapportering i telefoninterviewet, har temaet alkohol på arbejdspladsen i 1989 været et sådant spørgsmål. Det er imidlertid svært med nutidige øjne at vurdere, om der ville have været flere eller færre i 1989, der angav, at de var for et forbud, såfremt der også her havde været tale om et postomdelt spørgeskema. Alkoholindtagelse på arbejdspladsen var længe i Danmark et tabubelagt emne. I 1995 skriver Sabroe & Rasmussen blandt andet: I mange år var det en kendt sag blandt politikere og arbejdsmarkedets parter, at en ganske omfattende del af det samlede forbrug af alkohol blev drukket på arbejdspladsen og i situationer i snæver sammenhæng med arbejdspladsen (fyraftensbajer). I begyndelsen af halvfjerdserne blev det således anslået, at omkring en tredjedel af totalforbruget fandt sted på arbejdspladsen (Sabroe & Rasmussen 1995, 143). I slutningen af 1980 erne blev der fra centralt hold sat N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

14 fokus på alkohol på arbejdspladsen (Colling 1989a; Colling 1989b), og siden har der fra såvel centralt som lokalt plan været arbejdet med at indføre alkoholpolitikker på samtlige danske arbejdspladser. Der er i dag en formuleret alkoholpolitik på over en tredjedel af danske arbejdspladser, og på trods af en vis usikkerhed omkring 1989-tallene, er tendensen i holdningen til temaet klar danskerne er her siden 1989 blevet betydelig mere restriktivt orienteret. Tvangsbehandling af misbrugere Tvangsbehandling af misbrugere såvel alkoholmisbrugere som narkotikamisbrugere er et emne, som med mellemrum tages op og debatteres i danske medier, og som ofte afstedkommer radikale, emotionelle tilkendegivelser, hvilket formodentlig skyldes, at problematikken omfatter såvel holdninger til tvang i relation til behandling som holdninger til misbrugere mere generelt. I undersøgelserne fra 1994 og fra 2002 er der stillet spørgsmål om respondenternes holdning til tvangsbehandling af alkoholmisbrugere. Dataene fra spørgsmålet om tvangsbehandling i 2002-undersøgelsen er præsenteret dels i den samlede undersøgelsesrapport (Laursen et al. 2004), dels er de analyseret særskilt og mere indgående i en artikel fra 2005 (Sabroe et al. 2005) 9. I 1994 angav i alt 39 % af respondenterne, at det skulle være muligt at tvangsbehandle alkoholmisbrugere, mens dette tal i 2002 var steget til 53 %. Der er således i perioden sket en klar skærpelse af holdningen i retning af stigende tilslutning til anvendelse af tvang i relation til misbrugsbehandling, og dette på trods af, at næppe mange danskere har en reel viden om, hverken hvad begrebet tvangsbehandling egentlig dækker over, eller hvad effekten af en sådan intervention måtte være. Oplevede gener i forbindelse med andres beruselsesadfærd I undersøgelserne fra 1997/1998 og 2002 blev der stillet spørgsmål om oplevede gener i forbindelse med andres beruselsesadfærd. Stigningen i angivelsen af disse var radikal fra 1997/1998 til Dataindsamlingsmetoden i 1997/1998 var telefoninterviews, og da spørgsmålet kan ses som omhandlende et følsomt emne, var det således forventeligt, at tallene fra denne undersøgelse var lavere end fra spørgeskema-undersøgelsen i Imidlertid kan dataindsamlingsmetoden nok ikke forklare hele stigningen i angivelser af oplevede gener. Den markante forskel kan skyldes, enten at beruselsesadfærden generelt har ændret sig er blevet grovere eller at tolerancen i relation til den synlige beruselse generelt er blevet mindre, eller en kombination af begge dele. Tilgængelighed Med henblik på at perspektivere danskernes holdning til alkohols fysiske tilgængelighed medtog vi analyser af spørgsmål stillet i 2002-undersøgelsen omkring salg af alkohol på tankstationer samt om salg og udskænkning af alkohol ved sportsarrangementer. Det er i Danmark muligt at købe alkohol på tankstationer, og alkohol sælges da også næsten på samtlige tankstationer landet over. Ifølge undersøgelsen mener tre fjerdedele af respondenterne, at sådan bør det også være fremover. Den meget liberale indstilling til salg af alkohol på tankstationer kan undre, idet undersøgelsen samtidig vi- 18 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

15 ser, at danskerne holdning til alkohol og bilkørsel er forholdsvis restriktiv. Således angiver over en fjerdedel (27,9 %), at promillegrænsen bør være 0,0 promille, lidt over en femtedel peger på en promillegrænse på 0,2 promille og en tredjedel på den gældende promillegrænse på 0,5 (Laursen et al. 2004, 109). Forklaringen på den meget liberale holdning kan skyldes, at undersøgelsen er foretaget før ændringen af lukkeloven (2005), og her var tankstationerne et af de steder, hvor det var muligt at købe alkohol udover almindelig forretnings-åbningstid. Forholdet mellem sportsudøvelse og alkoholindtagelse har med jævne mellemrum været genstand for offentlig debat, ligesom alkoholindtagelsen blandt publikum til f.eks. de større fodboldkampe ofte afstedkommer problemer i form af vold, uroligheder med mere et forhold der også har mediernes bevågenhed. Imidlertid er det kun under halvdelen af respondenterne, der er stemt for et alkoholforbud generelt i forbindelse med sportsarrangementer. Ganske anderledes restriktiv er holdningen imidlertid i relation til alkoholindtagelse i forbindelse med særlige sportsarrangementer for unge, hvor ca. tre fjerdedele af respondenterne angiver, at der bør være alkoholforbud. Konklusion Ses der på udviklingen i danskernes holdning til ovenfor gennemgåede alkoholpolitiske spørgsmål gennem de seneste 20 år, tegner der sig ikke noget entydigt billede. Danskernes holdning til prisniveau, tilgængelighed samt offentlig indtagelse af alkohol synes at pege i retning af en øget liberalisering, mens holdningen til alkoholindtagelse i relation til særlige grupper (unge og misbrugere), holdningen til alkohol og arbejde samt alkohol og trafik peger i retning af en øget restriktivitet. I publikationen Alcohol no ordinary commodity (Babor et al., 2003) angives tre årsager til, at alkohol ikke kan ses som en almindelig/ordinær handelsvare: 1) at alkohol er et giftstof, 2) at alkohol er et beruselsesmiddel samt 3) at alkohol er et afhængighedsskabende stof. Disse tre vigtige samvirkende faktorer skaber forskellige typer af skadevirkninger, og forfatterne argumenterer for, at disse egenskaber ved varen alkohol gør en overordnet forbrugsregulerende alkoholpolitik nødvendig. Som indledningsvis nævnt har alkoholproblematikken aldrig i Danmark været et samlende, centralt politisk tema, og udviklingen i danskernes holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål afspejler måske dette, idet udviklingen mere peger i retning af en holdningsændring i relation til særlige gruppers alkoholforbrug samt alkoholindtagelse i særlige situationer end en holdningsændring i forhold til alkohol som et politisk felt. Det synes som om, danskerne generelt anser alkohol for en almindelig/ordinær vare, som de bør have ubegrænset adgang til samt mulighed for at indtage, hvor de har lyst. Alkohols egenskaber som beruselsesmiddel og som afhængighedsskabende stof synes kun at gøre sig gældende i særlige sammenhænge eller i forhold til særlige, sårbare grupper af forbrugere. Alkoholbrugen synes således mere at anskues som et moralsk end et politisk spørgsmål, og mere end at afspejle holdninger til begrebet alkoholpolitik, synes undersøgelserne at afspejle holdninger til begrebet selvkontrol. Ses de fremanalyserede resultater under denne synsvinkel, forsvinder de modsatrettede tendenser og holdningsæn- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

16 dringerne afspejler samlet et øget krav til det enkelte individ om selv-kontrol. Dette øgede krav bevirker en stigmatisering af det ukontrollerede forbrug (misbrug) og den ukontrollerede adfærd (beruselsen), ligesom det kræver restriktioner i relation til alkohols tilgængelighed i forhold til den uøvede, endnu ikke fuldt selvkontrollerende forbruger (de unge). Karen Elmeland, lektor, mag.art, ph.d. Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Nobelparken, Bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Aarhus C. E-post: Susanne Villumsen, akademisk medarbejder, cand.jur. Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Nobelparken, Bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Aarhus C. E-post: Noter 1) Indlæg holdt ved seminar om alkoholpolitik i Norden, d december 1975, København. Arr: Nordiska nämnden för alkoholforskning. 2) Indlæg holdt ved seminar om alkoholpolitik i Norden, d december 1975, København. Arr: Nordiska nämnden för alkoholforskning. 3) Angivelse af Oplevede gener i forbindelse med andres beruselsesadfærd kan nok ikke karakteriseres som omhandlende et decideret alkoholpolitisk tema. Imidlertid giver analysen af spørgsmålet et billede af befolkningens holdning til/oplevelse af den synlige beruselse og beruselsesadfærd generelt. Derfor er også dette emne medtaget. 4) I 1917 på det tidspunkt i 1. verdenskrig, hvor Tyskland havde erklæret uindskrænket ubådskrig indførtes i Danmark i marts måned, grundet manglen på korn og foderstoffer, et totalt brændingsforbud. Forbudet blev ophævet nogle måneder senere, men afløstes til gengæld af en ekstraordinær brændevinsafgift på ca. 20 kr. pr. liter 100% alkohol. Også vin og øl blev pålagt afgifter, om end ikke nær i samme størrelsesorden. Samlet virker afgifterne drastisk ind på forbruget, der som nævnt falder fra 9,6 liter 100 % alkohol pr. indbygger over 14 år i 1916, til 4,7 liter i 1917 og 2,2 liter i Og forbrugsnedgangen synes reel således ses f.eks. antallet af anholdelser for beruselse i København at dale fra i 1916 til i 1917 og til i Antallet af delirium tremens tilfælde på landsplan falder fra 731 i 1916 til 236 i 1917 og til 49 i Ifølge Thorsen (1990) indføres afgifterne imidlertid ikke af ædruelighedsmæssige hensyn, men under henvisning til fødevaresituationen og den finanspolitiske situation. 5) I spørgsmålet om holdningen til forbud mod alkohol på arbejdspladsen har variablen i 1989 flere svarmuligheder. Variablen er i denne sekundære analyse dikotomiseret således, at det er svarmuligheden: Ingen adgang til alkohol på arbejdspladsen, der er sammenholdt med svarmuligheden: Forbud mod alkohol på arbejdspladsen fra og 2002-undersøgelserne. 6) Vi forfatterne til artiklen har aktivt deltaget i diskussionerne omkring udformningen af spørgsmålene i 2002-undersøgelsen. 7) Her tænkes på værtshuse målrettet et lidt ældre publikum (ofte et stampublikum), hvor der hovedsagelig bliver udskænket øl og spiritus til overkommelige priser. Alkoholkonsumtionen er høj og den synlige beruselse dominerende. 8) Caféen har i modsætning til det traditionelle værtshus et ungt publikum. Her serveres endvidere udover øl kaffe, drinks samt sandwichs. Og prisniveauet her er typisk højere. 9) I artiklen fra 2005 (Sabroe et al. 2005) er procent-tallene omkring en tilslutning til tvangsbehandling højere end angivet i nærværende undersøgelse. Dette skyldes, at 20 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

17 antallet af respondenter, der har svaret ved ikke, ikke indgår i beregningsgrundlaget i Sabroes artikel. I nærværende artikel er ved ikke kategorien medregnet i det samlede beregningsgrundlag, hvilket skyldes, at det er den beregningsmetode, der blev anvendt i relation til 1994-dataene. REFERENCER Babor, T. & Caetano, R. & Casswell, S. & Edwards, G. & Giesbrecht, N. & Graham, K. & Grube, J. & Gruenewald, P. & Hill, L. & Holder, H. & Homel, R. & Österberg, E. & Rehm, J. & Room, R. & Rossow, I. (2003): Alcohol: No ordinary commodity. New York: Oxford University Press Balvig, F. (2000): Det voldsomme samfund. Bind I. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag Colling, H. (1989a): Alkohol og arbejdsliv. Bind I. København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 89: 9 Colling, H. (1989b): Alkohol og arbejdsliv. Bind II. København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 89:16 De Leeuw, E.D. & Mellenbergh, G.J. & Hox J.J. (1996): The influence of data collection method on structural models. A comparison of a mail, a telephone and a face-to-face survey. Sociological Methods & Research. 24 (4): Elmeland, K. (1990): Fra værtshus til café. Social Kritik 11(2): Elmeland, K. & Villumsen, S. (2003): Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen. En undersøgelse ved to danske skadestuer. CRF-Publikation. Aarhus Universitet Elmeland, K. & Villumsen, S. (2004): Alkohol på lokalt plan. Forbrug, vaner og holdninger. Århus: CRF-publikation. Aarhus Universitet Graham, K. & Homel, R. (1997): Creating Safer Bars. In: Plant, M.E. & Stockwell, T. (Eds): Alcohol: Minimising the harm. What works? London/New York: Free Association Books Hibell, B. & Andersson, B. & Bjarnasson, T. & Ahlström, S. & Balakireva, O. & Kokkevi, A. & Morgan, M. (2004): The ESPAD Report Acohol and Other Drug Use Among Students in 35 European Countries. Stockholm: CAN and the Pompidou Group at the Council of Europe Hansen, E.J. & Andersen, D. (1985): Alkoholforbrug og alkoholpolitik. Socialforskningsinstituttet. Publikation 145. København Jensen, E. (1978): Kommentar til Skyums beskrivelse af det alkoholpolitiske system i Danmark. I: Nordiska nämnden för alkoholforskning (red): Alkoholpolitik. Seminar anordnet av Nordiska nämnden för alkoholforskning. København den 1 2 december NU-serien B 1978:5. Oslo: Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet Laursen, L. & Sabroe, K.E. (1996): Alkoholforbrug og alkoholpolitik. Århus: Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Laursen, L. & Sabroe, K.-E. & Sabroe, S. (2004): Alkoholforbrug og alkoholpolitik. Århus: CRF publikation. Aarhus Universitet Mäkelä, P. & Fonager, K. & Hibell, B. & Nordlund, S. & Sabroe, S. & Simpura, J. (1999): Drinking habits in the Nordic countries. Oslo: Statens Institutt for Alkohol- og Narkotikaforskning Olsson, O. (1991): Prisets og inkomstens betydelse för alkoholbruk, missbruk och skador: En forskningsöversikt. Stockholm: Centralförbundet för alkohol- och narkotikaupplysning Room, R. (2005): Stigma, social inequality and alcohol and drug use. Drug and Alcohol Review 24: Sabroe, K.-E. & Rasmussen, O. (1995): Danskernes alkoholforbrugerbevidsthed. Århus: Psykologisk Institut og Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Sabroe, K.-E. & Sabroe, S. & Laursen, L. (2005): Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere. Nordisk Alkohol- & Narkotikatidskrift 22(5): Single, E. (1993): Public drinking. In: Galanter, M. (Ed): Recent Developments in the Treatment of Alcoholism, Volume 11: Ten Years of Progress. New York: Plenum Press Skyum-Nielsen, S. (1978): Alkoholpolitiske system i Danmark en beskrivning med kommentarer. In: Nordiska nämnden för alkoholforskning (red): Alkoholpolitik. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

18 Seminar anordnet av Nordiska nämnden för alkoholforskning. København den 1-2 december NU-serien B 1978:5. Oslo: Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet Straarup, B. & Munk-Petersen, T. (2004): Salget af spiritus er steget med en tredjedel. Berlingske Tidende, Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram København: Sundhedsministeriet Thorsen, T. (1990): Hundrede års alkoholmisbrug. København: Alkohol- og Narkotikarådet Thorsen, T. (1993): Dansk alkoholpolitik efter København: Forlaget SocPol Thorsen, T. (1996): Forebyggelse af alkoholskader. In: Dansk Sygehus Institut: Forebyggelse af livsstilssygdomme. Rapport fra en konsensus-konference. København: Dansk Sygehus Institut & Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Österberg, E. & Karlsson, T. (2002): Alcohol Policies in EU Member States and Norway. A Collection of Country Reports. Stakes, Finland. 22 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere

Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere Artikel KNUD-ERIK SABROE SVEND SABROE LAU LAURSEN ( ) Tvangsbehandling af alkoholmisbrugere Den danske befolknings holdninger Indledning I artiklen vil der blive behandlet en række data om danskers holdninger

Læs mere

Vold og overgreb mod kvinder

Vold og overgreb mod kvinder Vold og overgreb mod kvinder Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS) Af Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard Københavns Universitet/Justitsministeriets

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Sociale forskelle Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner

Sociale forskelle Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner Sociale forskelle Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & voksnes kostvaner Sociale forskelle Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt & Voksnes kostvaner Udarbejdet af: Margit Velsing

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

KRIMINALITETSUNDERSØGELSE. Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark KRIMINALITETSUNDERSØGELSE Flemming Balvig DEN UNGDOM! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark Den ungdom! Om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser Danskernes motionsog sportsvaner 07 Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 08 Nøgletal og tendenser Danskernes motions- og sportsvaner 07 Nøgletal og tendenser Af Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

Sport og motion i danskernes hverdag

Sport og motion i danskernes hverdag titute for Sports Studies Sport og motion i danskernes hverdag Maja Pilgaard ÆTTENS LYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012 Foto: Jørgen Diswal Nogle er mere syge end andre Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark September 2012 Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Anette Hansen

Læs mere

Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark

Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark D O R T E H E C K S H E R Tvångsvård av gravida? Kommentarer och debatt Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark Omfang, risikovurdering og aktuel praksis Estimering af omfang I Danmark er antallet af

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

De ældre, de midaldrende og de yngre

De ældre, de midaldrende og de yngre De ældre, de midaldrende og de yngre En undersøgelse af tre kohorter af nuværende og kommende ældre Kirsten Thomsen Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2003/07 1 Institut for Statskundskab Københavns

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Mellem følelser og fornuft. Til- og fraflyttere i Lemvig Kommune, med fokus på de unge fraflyttere. Gunnar Lind Haase Svendsen

Mellem følelser og fornuft. Til- og fraflyttere i Lemvig Kommune, med fokus på de unge fraflyttere. Gunnar Lind Haase Svendsen Mellem følelser og fornuft Til- og fraflyttere i Lemvig Kommune, med fokus på de unge fraflyttere Gunnar Lind Haase Svendsen Februar 2013 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

Mellem individualisme og fællesskab

Mellem individualisme og fællesskab Mellem individualisme og fællesskab Om medieforbrug, politisk interesse og offentlighed Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen I disse år sker der drastiske ændringer i medieforbruget i Danmark

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedspolitik er i

Den danske arbejdsmarkedspolitik er i Gør medbestemmelse en forskel? jobplaner, medbestemmelse og aktiveringspolitikkens potentielle gavnlige virkninger Karen Nielsen Breidahl & Sanne Lund Clement Objektive effektmålinger viser ingen, i bedste

Læs mere

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling -

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Kirsten Frederiksen

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere