Risikovurdering Projektforslag fra Toftlund Fjernvarme

Transkript

1 Risikovurdering Projektforslag fra Toftlund Fjernvarme Udarbejdet til Tønder Kommune af Plan & Projekt A/S 1. juli 2015 rev

2 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé... 4 Lovgrundlag... 5 Tekniske risici... 6 Solvarmeanlæg... 6 Damvarmelager... 6 Elkedel... 7 Overskudsvarme fra AKS og hedtvandskedel... 7 Naturgaskedel... 8 Naturgasmotorerne... 8 Risici i relation til lovgivning og myndigheder... 9 Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse... 9 Grundlag til vurdering af projektforslaget... 9 Samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt Transmissionsledning fra AKS til Toftlund Fjernvarme Økonomiske risici Varmetab fra damvarmelager Varmetab i transmissionsledning fra AKS til Toftlund Fjernvarme Økonomiske forudsætninger for elkedlen Økonomiske forudsætninger for overskudsvarme Garantiprovision Energibesparelser ved solvarme Beregningsprincip Finansiering og afskrivning Investeringer Administrationspraksis for lån med kommunegaranti Projektets økonomi Forsyningsforhold Selskabets økonomi Finansiering Andre forhold Anbefaling... 18

3 Indledning 3 Indledning Toftlund Fjernvarme a.m.b.a. har fremsendt projektforslaget Projektforslag12 MW solvarme, varmelager, overskudsvarme og elkedel til Tønder Kommune for godkendelse efter Varmeforsyningsloven. Projektforslaget er dateret april Tønder Kommune er i henhold til Varmeforsyningsloven den godkendende myndighed. Projektforslaget er udarbejdet af Rambøll A/S for Toftlund Fjernevarme. Toftlund Fjernvarme har til finansiering af projektet ansøgt Tønder Kommune om at stille en kommunegaranti på 50 mio. kr. Tønder Kommune har anmodet Plan & Projekt om en risikovurdering af projektet, og dette notat udgør Plan & Projekts risikovurdering af projektet. Foruden selve risikovurderingen indeholder notatet også et afsnit med vurdering af de punkter, der indgår i Tønder Kommunes administrationspraksis 1 ved ansøgning om kommunegaranti. 1 Administrationspraksis for lån med kommunegaranti i Tønder Kommune af den 21. december 2012

4 Resumé 4 Resumé Toftlund Fjernvarme ansøger Tønder Kommune om tilladelse, i henhold til Varmeforsyningsloven, til at udvide det eksisterende solvarmeanlæg på m² med m² til et samlet solfangerareal på ca m² samt etablering af et tilhørende damvarmelager udnyttelse af overskudsvarme fra Andels Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) og anlægges af transmissionsledning installering af en 3 MW elkedel Projektforslaget omfatter således tre delprojekter uden indbyrdes sammenhæng eller afhængighed. Hvert delprojekt kan i princippet derfor realiseres enkeltvis. Af projektforslaget fremgår ikke nærmere oplysninger om de enkelte delprojekters selskabs eller samfundsøkonomiske værdi. Den samlede investering i projektet er budgetteret til 52,85 mio. kr. Dette svarer til en investering på ca kr. pr. forbruger for de ca forbrugere, der er tilsluttet fjernvarmen. Investeringen på 52,85 mio. kr. fordeler sig på hvert af delprojekterne som 39,15 mio. kr. til solvarme og damvarmelager 6,90 mio. kr. til elkedel 6,80 mio. kr. til udnyttelse af overskudsvarme fra AKS Resultaterne fra beregningerne i projektforslaget er et samfundsøkonomisk overskud på 16,0 mio. kr. over 20 år som nuværdi en reduktion i CO 2 udledningen på ca. 40 % 2 en årlig, gennemsnitlig besparelse for Toftlund Fjernvarme over de næste 20 år på ca. 2,0 mio. kr. simpel tilbagebetalingstid på 11 år 2 Miljøeffekter er værdisat i den samfundsøkonomiske vurdering

5 Lovgrundlag 5 Lovgrundlag Projektforslaget skal behandles efter bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 24/11/ Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr. 566 af 02/06/2014 Projektforslaget er, ifølge indledningen i projektforslaget, udarbejdet efter Bekendtgørelse nr. 566 af 02/06/2014 og dermed gældende lovgivning på ansøgningstidspunktet. Tønder Kommunes behandling af projektforslaget forventes også at kunne ske efter rammerne i den aktuelt gældende lovgivning. Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven LOV nr. 745 af 01/06/2015, der træder i kraft den 1. juli 2015, berører ikke det aktuelle projektforslag. Den nævnte lovændring omhandler i korte træk kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v., hvor det første element vedrører loven om varmeforsyning, og det sidste element vedrører byggeloven. Kommunegaranti til forsyningsselskaber er omfattet af bestemmelserne under Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., BEK nr af 17/12/ Med senere ændringer LOV nr af 23/12/2014 3, LOV nr af 27/12/ og LOV nr. 745 af 01/06/2015

6 Tekniske risici 6 Tekniske risici I dette afsnit vurderes de enkelte tekniske anlæg, der gøres brug af i projektet. De tekniske anlæg, der indgår i projektet, er ikke beskrevet nærmere i projektforslaget, hvorfor denne vurdering er en overordnet vurdering baseret på erfaringer og kendskab fra tilsvarende anlæg. Der er ikke i projektforslag kun i begrænset omfang oplyst tekniske forudsætninger 4 for anlæggene, hvorfor det ikke har været muligt at vurdere disse forudsætninger nærmere. Solvarmeanlæg Investeringen i solvarmeanlægget er budgetteret til 22,40 mio. kr., og udgør den største post i projektets samlede investering på 52,85 mio. kr. Ved sammenligning med tilsvarende projekter virker investeringsniveauet rimeligt. Der opstilles i alt m² solfangere. Der er ikke nærmere redegjort for typen af solfangere, der opstilles, men det antages at være traditionelle og gængse solfangere, der er opnået driftserfaringer med over længere tid. I Danmark er der installeret omkring m² solfangere, og der er aktuelt planer om at opstille yderligere m² solfangere 5 de kommende år. Nærmere specifikationer for solfangerne fremgår ikke af projektforslaget, hvorfor det ikke er muligt at vurdere typen af solfangere, der installeres. Den tekniske risiko ved solfangeranlæg vurderes at være begrænset, idet elektronik og mekanik kun udgør en meget beskeden andel, samt at teknologien er velkendt og afprøvet. Damvarmelager Investeringen i damvarmelageret, inklusive låget til damvarmelageret, udgør 16,75 mio. kr. Investeringen er efter etablering at betragte som Sunk Cost. Det vil sige, at værdien ved investeringen, efter det er etableret, ikke kan genskabes eller reduceres. De andre investeringer, der afholdes i projektet, kan med tab afhændes til anden side. Udbredelsen af damvarmelager er begrænset til få i Danmark. Det ældste fuldskalalager er etableret i Marstal i 2012 og har et volumen på m³. Derudover er etableret damvarmelager i Dronninglund og Vojens. Der er planlagt damvarmelager på m³ hos Løgumkloster Fjernvarme. Erfaringerne med damvarmelagre i den forventede størrelse, der planlægges etableret i Toftlund, er således stadig begrænset. Det store volumen i damvarmelageret gør, at det er et meget trægt system, det vil eksempelvis tage flere måneder at fylde anlægget med vand. På tilsvarende vis vil det væ 4 Herunder blandt andet den termiske og elektriske virkningsgrad, COP for absorptionsvarmepumpen, specifikationer for solfangerne 5 Solar District Heating, temamøde hos Dansk Fjernvarme juni 2015

7 Tekniske risici 7 re en tidskrævende operation ved reparation eller lignende, der kræver tømning/fyldning af anlægget. Det er derfor vigtigt, at anlægget projekteres og designes korrekt, idet efterfølgende arbejde i anlægget vil være bekosteligt både anlægs og driftsøkonomisk. Størrelsen på damvarmelageret fremgår i øvrigt ikke af projektforslaget. I en almindelig varmeakkumuleringstank kan det forekomme, at skillelaget mellem det varme og det kolde vand ødelægges ved driftsforstyrrelser hvilket kan resultere i lunkent vand i tanken. Det samme kan også ske i et damvarmelager, hvor konsekvenserne dog er større, da der er tale om en sommersæsons solvarmeproduktion, der delvist kan gå tabt. Damvarmelageret står åbent i store dele af byggeperioden, da låget først etableres efter, at lageret er fyldt op med vand. Dermed er der risiko for, at blade, sand og andet forurenende materiale lægger sig i bunden af anlægget. Dette kan udgøre en risiko for korrosion af rørinstallationerne med mindre vandet behandles. Membranen, der benyttes til at holde damvarmelageret tæt, er følsom ved for høje temperatur, og levetiden reduceres væsentligt ved temperaturer over 90 C. Det er derfor vigtigt, at der indbygges sikring til modvirkning af for høje tilløbstemperaturer til damvarmelageret. Damvarmelageret vurderes at udgøre den største, tekniske risiko i projektet, idet der er tale om en teknologi med begrænsede drift og anlægserfaringer. Elkedel Anvendelse af elkedler i danske fjernvarmeproduktioner er velkendt og afprøvet teknologi. Indfasning af elkedler er primært sket efter overgang til det frie elmarked for de større, naturgasfyrede kraftvarmeværker. Teknisk vurderes risikoen ved elkedlen at være begrænset. Overskudsvarme fra AKS og hedtvandskedel Overskudsvarmen fra AKS leveres ved en temperatur på ca. 40 C. Overskudsvarmen kan, med en temperatur på 40 C, ikke direkte anvendes til fjernvarme og planlægges opvarmet via værkets eksisterende absorptionsvarmepumpe. Absorptionsvarmepumpens drivenergi leveres i dag af naturgasmotoren, men ved projektet ombygges naturgaskedlen til hedtvand for at levere drivenergi til varmepumpen. Udnyttelse af overskudsvarmen er afhængig af både den ombyggede naturgaskedel og absorptionsvarmepumpen. Det formodes, at absorptionsvarmepumpen kun kan drives med enten naturgasmotoren eller den ombyggede naturgaskedel (hedtvand). Hvorvidt det er muligt at køre med naturgasmotoren, når absorptionsvarmepumpen drives af naturgaskedlen, fremgår ikke af projektforslaget.

8 Tekniske risici 8 De tekniske konditioner for absorptionsvarmepumpen og hedtvandtskedlen fremgår ikke af projektforslaget. Der er således ingen oplysninger om varmepumpens COP, systemets COP, medgået energi til at drive varmepumpen etc. Det fremgår ikke af projektforslaget, på hvilket tidspunkt af året, leverancen af overskudsvarme kommer til at ske, men det formodes at være sæsonafhængig i sammenhæng med kartoffelhøsten. Det fremgår ikke af projektforslaget, om varmepumpen skal anvendes til indirekte at øge kapaciteten på damvarmelageret ved sænkning af returløbstemperaturen, som det er set hos andre solvarmeanlæg med damvarmelager. Absorptionsvarmepumpen og naturgaskedlen er anlæg, der allerede er i drift hos Toftlund Fjernvarme, og det må formodes at være et teknisk velfungerende anlæg ved inddragelse i dette projekt. Mekanisk er der få komponenter i absorptionsvarmepumpen, hvilket er med til at reducere den tekniske risiko. Der foreligger ingen oplysninger om det tekniske anlæg hos AKS og der indgår derfor ingen vurdering af disse i denne risikovurdering. Transmissionsledningen fra AKS til Toftlund Fjernvarme vurderes ikke at udgøre en risiko, der bør indgå i forbindelse med overvejelser om projektet, idet teknologien er vidt udbredt i Danmark med flere årtiers erfaring. Naturgaskedel Den eksisterende naturgaskedel til produktion af fjernvarme er velkendt og afprøvet teknologi, der ikke vurderes at udgøre nogen væsentlig risiko i projektet. Naturgaskedlen indgår som spids og reservelastkedel. Naturgasmotorerne Der skal ikke investeres i en ny naturgasmotor i dette projekt. Udbygningen af decentrale kraftvarmeværker skete i starten af 1990 erne. Den eksisterende naturgasmotor indgår i driften i hele planperioden, og der skal derfor forventes udgifter til renovering eller eventuelt udskiftning til ny teknologi. Der kan derfor være yderligere behov for investeringer inden for de næste 20 år.

9 Risici i relation til lovgivning og myndigheder 9 Risici i relation til lovgivning og myndigheder Projektforslaget opfylder de formelle krav til udarbejdelse af projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. I forbindelse med denne risikovurdering er der ikke gennemført samfundsøkonomiske beregninger til kontrol af resultaterne i projektforslaget. Mange af de forudsætninger, der ligger til grund for de selskabs og samfundsøkonomiske beregninger i projektforslaget, fremgår ikke af projektforslaget, og det har dermed ikke været muligt at gennemføre en nærmere vurdering af de anvendte forudsætninger. Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse I Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse lyder det: 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Formålsbestemmelsen er, jf. projektforslaget, opfyldt, idet projektet udviser et samfundsøkonomisk overskud på 16,0 mio. kr. Af projektforslagets bilag 4 er der angivet en samfundsøkonomisk kapitalomkostning på 24,7 mio. kr. Investeringsbudgettet lyder på en samlet investering på 52,85 mio. kr., som ved omregning til samfundsøkonomiske forhold nettoafgiftsfaktor på 117 % og antagelse om en samlet levetid på 30 år og kalkulationsrente på 4 %, medfører en samfundsøkonomisk kapitalomkostning på ca. 43 mio. kr. I referencen er der indregnet en samfundsøkonomisk kapitalomkostning på 4,7 mio. kr., som ikke indgår i projekt ved en udvidelse af solfangeranlægget m.m. Der er ikke nærmere redegjort for omkostningen på 4,7 mio. kr., og hvorfor denne investering indgår i referencen, og samtidig er undladt i projektet. Sammenholdes overstående to anførte forhold, medfører dette en forøgelse af projektets samfundsøkonomiske omkostninger med 22,6 mio. kr., hvorved resultatet ænders fra et overskud på 16,0 mio. kr. til et underskud på 7,0 mio. kr. Såfremt projektet udviser et samfundsøkonomisk underskud, kan Tønder Kommune ikke umiddelbart godkende projektforslaget uden en dispensationsansøgning hos Energistyrelsen. Grundlag til vurdering af projektforslaget I henhold til 6 og 26 i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal kommunalbestyrelsen, før der kan gives en godkendelse, have foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med Varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen samt at projektet, ud fra en konkret vurdering, er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

10 Risici i relation til lovgivning og myndigheder Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af 1) planlægningen efter kapitel 2, 2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3, 3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i 23, stk. 1, nr. 10, og 4) de bemærkninger, der er modtaget efter 25. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk Stk. 3. Forudsætter projektet anvendelse af de regler, der er nævnt i 6, stk. 3, og 7 i lov om varmeforsyning, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger m.v. Projektforslaget viser, såfremt de anvendte forudsætninger er korrekte, at projektet samlet set for de tre delprojekter er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Projektforslaget opfylder generelt de overordnede, formelle bestemmelser i projektbekendtgørelsen, men det vurderes dog, at der er mangler med hensyn til de energimæssige og samfundsøkonomiske forhold, hvilket gør, at der ikke kan laves en konkret vurdering af projektforslaget. Samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt I projektforslaget indgår ikke en vurdering af, om andre alternativer er samfundsøkonomisk mere fordelagtige end det foreliggende projekt. Toftlund Fjernvarme er dog, som et naturgasbaseret kraftvarmeværk, begrænset med hensyn til alternative varmeproduktionsanlæg på grund af bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Et alternativ, der i projektbekendtgørelse dog tillades, er biomassebaseret kraftvarme eller varmepumpe. En anden mulighed er biogas, såfremt der er planer om biogas i området, eller der allerede er etableret biogasanlæg. Idet disse alternativer ikke er berørt i projektforslaget, kan det ikke udelukkes, at det foreliggende projekt ikke er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. I projektforslaget er de tre delprojekter solvarme, overskudsvarme og elkedel behandlet samlet som ét projekt. Såfremt ét af de tre delprojekter, som selvstændigt projekt, udviser en negativ samfundsøkonomi, udgør det samlede projekt ikke det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. De samfundsøkonomiske forudsætninger vedrørende elkedlen og overskudsvarme vurderes ikke at være tilstrækkeligt redegjort for i projektforslaget.

11 Risici i relation til lovgivning og myndigheder 11 Efter et forvaltningsretligt princip (officialprincippet) skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af et projekt tage udgangspunkt i projektforslagets samfundsøkonomiske vurdering og analyse baseret på Energistyrelsens seneste, samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger på godkendelsestidspunktet. Det betyder, at der skal udarbejdes en ny samfundsøkonomisk vurdering og analyse, hvis beregningsforudsætningerne, efter forelæggelse af projektforslaget for kommunalbestyrelsen, bliver opdateret inden projektgodkendelsen. Det aktuelle projektforslag er baseret på Energistyrelsens seneste Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområde fra december Transmissionsledning fra AKS til Toftlund Fjernvarme Transmissionsledningen krydser privat grund som forventes løst ved indbyrdes aftale. Såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med ejere af grundene, kan Tønder Kommune ved ansøgning herom, jf. bestemmelserne i Varmeforsyningsloven, beslutte ekspropriation for gennemførelse af projektet. I projektforslaget er der ikke ansøgt om ekspropriation. Grundejeren, der berøres af projektet, kan komme med indsigelser til projektet, der kan forhindrer den valgte tracé eller forsinke projektets realisering.

12 Økonomiske risici 12 Økonomiske risici Varmetab fra damvarmelager Det fremgår ikke af projektforslaget, hvor meget varmetabet fra damvarmelageret udgør, og om det indgår i beregningerne. Der vil ved et damvarmelager forekomme varmetab. I projektforslaget er den specifikke, nyttegjorte varmeproduktion opgjort til 0,481 MWh pr. m 2 solfanger i både referencen og i projektet 6. Dette kan indikere, at der ikke indgår varmetab i beregningerne i projektforslaget. Afhængigt af design og funktionsanvendelsen af damvamelageret skal der forventes et varmetab mellem 8 20 % af den varme, der sæsonlageres i damvarmelageret. Varmetab i transmissionsledning fra AKS til Toftlund Fjernvarme Til at transportere overskudsvarmen fra AKS til Toftlund Fjernvarme anlægges en 3 km lang transmissionsledning. Isoleringsklasse for transmissionsledningen, og om hvor vidt der er taget hensyn til varmetab i ledningen, fremgår ikke af projektforslaget. Økonomiske forudsætninger for elkedlen De høje afgifter og nettariffer, der er pålagt varmeproduktion på elkedler, betyder reelt, at elkedlen som ren varmeproduktionsenhed ikke vurderes økonomisk rentabel. Den samme situation er tilfældet ved anvendelse af elkedlen ved indbydelse på balancemarkedet som regulerkraft, om end der kan opnås en lidt bedre afregning af elforbruget til elkedlen på balancemarkedet end ved ren varmeproduktion. Af systemydelserne er det aktuelt kun bud på primær reserve, der vurderes mulighed for indtjening. Markedet for primær reserve er og har været udsat for store omlægninger i forbindelse energinet.dk strategier og herunder især åbningen til det tyske marked. Krav om symmetriske ydelser for primær reserve gør det vanskeligt at indpasse elkedler til dette marked. I projektforslaget er forudsat en varmeproduktion på 100 MWh, hvilket svarer til 0,3 % af varmeproduktionsbehovet. Den planlagte elkedel har en termisk effekt på 3 MW som dermed medfører ca. 33 fuldlast ækvivalente driftslasttimer. Tallene indikerer, at elkedlen ikke forventes at indgå i den daglige varmeproduktion, men mere en investering med henblik udnyttelse af systemydelser på elmarkedet. De økonomiske forudsætninger for elkedlen fremgår ikke af projektforslaget. I projektforslaget argumenteres for en elkedel af hensyn til en styrkelse af den fremtidige forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden ved elkedlen er kun delvist til stede, idet den termiske ydelse på 3 MW ikke vurderes at kunne opretholde varmeforsyningen ved svigt af de øvrige produktionsanlæg. 6 Jf. side 4, tabel MWh / m 2 = 0,481 MWh/m 2 i referencen og MWh / m 2 = 0,481 MWh/m 2

13 Økonomiske risici 13 Økonomiske forudsætninger for overskudsvarme Det fremgår ikke af projektforslaget, hvordan afregningen af overskudsvarmen fra AKS sker og forhold omkring overskudsvarmeafgift. Det fremgår heller ikke, om der er indgået en aftale mellem de to parter. Risikoen ved overskudsvarme består i investeringen til transmissionsledningen og ombygningen af naturgaskedlen og absorptionsvarmepumpen, der beløber sig til 6,8 mio. kr. Garantiprovision Tønder Kommune opkræver garantiprovision ved stilles af kommunegaranti. Det fremgår ikke af projektforslaget om denne udgift indgår i økonomien Energibesparelser ved solvarme På side 4 i projektforslaget er angivet en indtægt ved energibesparelser til 3,68 mio. kr., mens der på side 5 er regnet med 3,058 mio. kr. Hvilket beløb, der indgår i den selskabsøkonomiske beregning, fremgår ikke tydeligt. Beregningsprincip En del af den selskabsøkonomiske beregning er baseret på Energistyrelsens samfundsøkonomiske priser. Dette vurderes ikke at være korrekt ved vurdering af projektets selskabsøkonomiske rentabilitet, hvor der burde anvendes markedspriser. Finansiering og afskrivning Under hvilke forhold projektet planlægges finansieret fremgår ikke tydeligt af projektforslaget, ligesom afskrivningsprofil for investeringerne ikke fremgår. På side 5 i projektforslaget er oplyst en kalkulationsrente på 4 %. Af bilag 3 fremgår det dog ikke, at der er tale om en nutidsværdiberegning som en kalkulationsrente indikerer. Investeringer Til fyldning af damvarmelageret skal der bruges en stor mængde vand. Udgiften til dette fremgår ikke i anlægsbudgettet.

14 Administrationspraksis for lån med kommunegaranti 14 Administrationspraksis for lån med kommunegaranti Tønder Kommune har indført en administrationspraksis for lån med kommunegaranti til forsyningsselskaber. I administrationspraksissen er der angivet en tildelingsmodel, som kommunen kan bruge ved stillingtagen til at stille garantien. I dette afsnit er angivet projektets egenskaber i forhold til tildelingsmodellen i administrationspraksissen. I de efterfølgende tabeller fremgår vurderingen af de forhold, der indgår i tildelingsmodellen. I kolonnen yderst til højre er angivet plus og minus, afhængigt af, om projektet er vurderet positivt eller negativt i forhold til det konkrete forhold. Redegørelsen for vurderingerne er angivet under tabellerne. Projektets økonomi I kommunens tildelingsmodel skal følgende forhold, der er angivet med kursiv indgå i vurderingen af projektets økonomi. Forhold projektets økonomi Vurdering Det vægtes positivt, hvis investeringens tilbagebetalingstid er under 10 år, og investeringens tekniske levetid er skønnet væsentlig længere Det vægtes negativt, hvis investeringens tilbagebetalingstid er over 15 år + Det vægtes positivt, hvis en følsomhedsanalyse viser begrænset udsving ved ændring i parametre Det vægtes negativt, hvis en følsomhedsanalyse viser væsentlig udsving ved ændring i parametre Projektet viser en simpel tilbagebetalingstid på 10,9 år. Den simple tilbagebetalingstid er eksklusive omkostninger til forrentning af lånefinansieringen. Den forrentede tilbagebetalingstid vil derfor være højere end den simple tilbagebetalingstid på 10,9 år. Den forrentede tilbagebetalingstid fremgår ikke af projektforslaget. Investeringens samlede, vægtede levetid antages at være længere end både den simple og den forrentede tilbagebetalingstid. I projektforslagets afsnit 9.2 er gennemført selskabsøkonomiske følsomhedsberegninger ved en større varmeleverance fra AKS end antaget. Der er ikke udført følsomhedsberegninger ved ændring i parametre for solvarmeanlægget, damvarmelageret eller elkedlen, og det er derfor ikke muligt at vurdere projektets følsomhed ved ændring i disse parametre.

15 Administrationspraksis for lån med kommunegaranti 15 Forsyningsforhold I kommunens tildelingsmodel er der følgende forhold, der skal indgå i vurderingen om forsyningsforhold: Forhold Forsyningsforhold Vurdering Det vægtes positivt, hvis der er tilslutningspligt for husstandene i forsyningsområdet, og at der er tilslutningspligt og forblivelsespligt samt mulighed for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse fra forbrugerne + Det vægtes positivt, hvis der er mere end x hustande tilknyttet forsyningsselskabet, såfremt det har betydning for projektets sårbarhed + Jf. Toftlund Fjernvarmes vedtægter kan udtrædelse ske med 18 måneders skriftlig varsel til et regnskabsårs udløb. Det skal dog noteres, at der, jf. Toftlund Fjernvarmes ansøgning om kommunegaranti, er delvis tilslutnings og forblivelsespligt i forsyningsområdet. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om, hvor mange forbrugere der er omfattet af tilslutnings og forblivelsespligten, samt om det er gennemført i henhold planloven via lokalplaner eller via Varmeforsyningsloven. Toftlund Fjernvarme kræver ved udtrædelse godtgørelse af afgifter i henhold til årsopgørelsen eventuelle skyldige afgifter dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen og fjernelse af ledninger, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet omkostninger ved eventuel fjernelse af de til selskabet tilhørende ledninger på den udtrædendes ejendom i det omfang sådanne ledninger findes godtgørelse for andel af anlæg og renoveringsudgifter, der er godkendt af generalforsamlingen tidligere end toårsdagen for udtrædelsestidspunktet, og hvorpå selskabet foretager afskrivninger, beregnet som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne (flere oplysninger om udtrædelsesvilkår fremgår af Toftlund Fjernvarmes vedtægter) Projektet er ikke baseret på tilslutning af nye forbrugere, og der er taget udgangspunkt i det nuværende varmegrundlag.

16 Administrationspraksis for lån med kommunegaranti 16 Selskabets økonomi I kommunens tildelingsmodel er der følgende forhold, der skal indgå i vurderingen af selskabets økonomi: Forhold Selskabets økonomi Selskabets økonomi, herunder gæld og egenkapital pr. hussstand vurderes +/ Selskabet har ingen væsentlig gæld i dag, men gælden vil stige markant ved realisering af projektet Hæftelsesforhold i selskabet vurderes + Vurderingen er baseret på regnskabet 2013/2014 for Toftlund Fjernvarme. Af regnskaberne fremgår: Toftlund Fjernvarme Gæld 7 kr. Egenkapital kr. Gæld pr. husstand 8 kr. Egenkapital pr. hustand kr. 21,7 mio. 2,2 mio. kr Inkl. projekt Ca. 66,3 mio Toftlund Fjernvarme er et andelsselskab med begrænset ansvar. Selskabet har en andelskapital på 2,2 mio. kr., og i forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. Selskabets bestyrelse udarbejder tarifferne under hensyntagen til Energitilsynets retningslinjer om omkostningsægte tariffastsættelse. Det betyder i princippet, at fjernvarmeprisen fastsættes efter de omkostninger og indtægter, selskabet har. Finansiering I kommunens tildelingsmodel er der følgende forhold, der skal indgå i vurderingen om finansiering: Forhold Finansiering Vurdering Det vægtes positivt, hvis der indgår egenfinansiering (eller anden ikkegældspådragende finansiering fra eksempelvis fonde) af projektet + Det vægtes negativt, hvis der ikke indgår nogen form for egenfinansiering af investeringen + I ansøgningen om kommunegaranti oplyser Toftlund Fjernvarme, at man agter at egenfinansiere med 8,25 mio. kr. Det vil formentligt ske ved salg af værdipapirer. 7 Langfristede gældsforpligtelser 8 Baseret på fjernvarmeforbrugere 9 Inklusive egenfinansiering med 8,25 mio. kr. og 3,68 mio. kr. finansieret ved energibesparelser

17 Administrationspraksis for lån med kommunegaranti 17 Andre forhold I kommunens tildelingsmodel er der følgende forhold, der skal indgå i vurderingen af andre forhold: Forhold Andre Andre konkrete forhold af relevans for det konkrete projekt kan af økonomiudvalget besluttes at indgå med vægt i vurderingen af, om der skal ydes kommunegaranti Vurdering + Der er ingen direkte udgifter for Tønder Kommune i forbindelse med projektforslaget. Ved at stille kommunegaranti til projektet vil Tønder Kommune opnår garantiprovision efter gældende praksis.

18 Anbefaling 18 Anbefaling På baggrund af ovenstående anbefales, at Tønder Kommune, før projektforslaget kan indstilles til principiel godkendelse efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, undersøger følgende forhold: 1. Det bør undersøges om de enkelte delprojekter solvarme og damlager, overskudsvarme og elkedel udviser et samfundsøkonomisk overskud 2. Det bør undersøges om der ikke er andre alternative projekter, der er samfundsøkonomisk mere fordelagtige 3. Sikre sammenhæng i investeringer i selskabsøkonomien og de samfundsøkonomiske kapitalomkostninger, såfremt dette ikke er tilfældet 4. Der gennemføres relevante følsomhedsberegninger for solvarmeanlægget, damvarmeanlægget, elkedel og eventuel udeblivelse af overskudsvarme 5. Økonomiske forudsætninger for investering i elkedel 6. Økonomiske forudsætninger for investering i overskudsvarme fra AKS 7. Redegøre for varmetab fra damvarmelageret 8. Redegøre for varmetab i transmissionsledningen 9. Redegøre for investeringsbehovet i referencen 10. Belyse de energimæssige forhold i projektet 11. Redegøre nærmere for de samfundsøkonomiske forudsætninger der er anvendt herunder især forudsætninger i relation til elkedlen og overskudsvarme fra AKS 12. Anvendelse af markedsøkonomiske priser i de selskabsøkonomiske priser og ikke som samfundsøkonomiske priser 13. Aftaleforholdet med AKS Efter overstående forhold er belyst nærmere, kan projektforslaget principgodkendes og sendes i høring hos berørte parter. På grund af det store vandforbrug til damvarmelageret bør Tønder Forsyning høres som en berørt part af projektet. Fremkommer der, i forbindelse med høringen af projektet, ikke nye oplysninger, der vurderes at have indflydelse på kommunalbestyrelsens afgørelse, kan kommunalbestyrelsen endeligt godkende projektforslaget. Når Tønder Kommune endeligt har godkendt projektforslaget, er der en klagefrist på fire uger, hvor klageberettigede kan påklage afgørelsen til Energiklagenævnet. I fremsendelsen af godkendelsen til de berørte parter, skal der fremgå en klagevejledning.

19 Anbefaling 19 Tønder Kommune kan med henvisning til Lånebekendtgørelsen 10 stille en kommunegaranti for projektet. Tønder Kommune kan stille en kommunegaranti, men et godkendt projektforslag medfører ikke, at Tønder Kommune er forpligtet til at stille garantien. I projektforslaget anmodes Tønder Kommune ikke om stillingtagen til eventuel ekspropriation af parter, der berøres af transmissionsledningen på deres ejendomme. 10 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., BEK 1580 af 17/12/2013

20