Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger

Transkript

1 Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger

2 Indhold Forståelse eller udenadslære hvad har vi 9d 9l? Lærerværdier hvad er vores opgave? Elevtyper og forventninger Forandringer Hvordan går vi fra viden 9l kompetencer og dannelse? Elever og kursister eberspørger struktur og transparente krav, og vi prøver at honorere disse ønsker. Men hvordan igangsæger vi elevernes refleksion over egne læreprocesser og undgår den instrumentelle 9lgang hvordan går vi fra viden 9l kompetencer og dannelse? Og hvordan finder vi 9d 9l at arbejde med fagløse kompetencer midt i alle pensumkrav? 2

3 Skal du holde distancen? S9lladsering og tydelighed er godt. I starten. Coopera9ve learning kan give ak9vitet i klasserummet. Hvis de gør hvad man beder dem om. Men hvad med selvstændigheden, studiekompetencen og den demokra9ske forståelse? Hvor meget skal du blande dig? 3

4 Den gode s9lladsering Genrepædagogik giver bedre genreforståelse Tydelighed, klarhed i kravene. Let for elever og kursister at mime. Men bliver det ikke udfyldningsopgaver? 4

5 Coopera9ve Learning CL giver IKKE nøglen 9l at arbejde med progression og studiekompetence. "Hvis man tror, at eleverne bliver studiekompetente ene og alene gennem en CL- struktureret undervisning af strukturel og instruk:v art, tager man fejl. CL fremmer ikke mere selvstændiggørende læreprocesser. (Citeret fra "Læringssamarbejde - en etnodidak9sk analyse af Coopera9ve Learning på hf og VUC" af Steen Beck og Michael Paulsen, Gymnasiepædagogik 86, fra SDU). CL giver ikke nødvendigvis bedre, faglige resultater. CL får ikke nødvendigvis alle med, men i nogle 9lfælde flere end før. CL kan udvide palegen og give inspira9on, men bør ikke stå alene. CL er et muligt svar på problemet med at skabe mo9va9on, ak9vitet og engagement. CL kan skabe en bedre klasserumskultur. CL passer godt med mange læreres vurdering af, at det i dag er vig9gt, at man lærer at arbejde og lære sammen. 5

6 Hvem løber opgaven? Studiefærdigheder får man ved at kunne studieteknikker og metoder. Studiekompetence har man, når man vælger den fornubigste teknik og metode i et givet fag i den konkrete situa9on. Fagløse elevkompetencer er alles ansvar, og dermed ingens ansvar 6

7 Forståelsesundervisning Vælg læring frem for pensum Undersøg elevens/kursistens tankemønstre - Hvad har eleven/kursisten ikke forstået, siden han laver fejl Løbende evalueringer Vis det højeste mål Klare forma9ve feedbackstrategier 7

8 Forståelsesundervisning er godt Det man forstår, det husker man Forståelse understøger udledning, transfer Performancekultur forudsæger der er en forståelse at vise UdnyGe backwasheffekt fra eksamen 8

9 Men hvor lang 9d skal man bruge? Lære korrekt kommatering kræver viden om sætningsstrukturer. Regler kan glemmes, forståelse består Skal gymnasiet få alle at kunne forstå syntaks? Hvor dyb en forståelse? 9

10 Tid contra udbyge Matema9kprogression? NV- rapport som udfyldningsopgave? Gramma9kprogrammer? Hvornår er det ok kun at lære elever redskaber, værktøj, udvendig læring? 10

11 Viden nødvendig Viden før man kan være innova9v Man lærer på grundlag af den viden man allerede har Russiske, finske, svenske lærerstuderende (Torell 2002, Penne 2012) Bedre transfer på basis af viden De unges evne 9l dybdelæring vi har vel en opgave her? 11

12 Faglige forkundskaber Progression fra håndholdt basisviden 9l selvstændig tænkning Det dobbelte curriculum Om nødvendigt ned i niveau? Elever består ved at kunne det basale. Men underviser vi kun for at de skal bestå? 12

13 Dine lærerværdier? Dannelse Faglighed Markedsorienteret Loyal udfører 13

14 UdbyGe af studiestrategier Helhedsforståelse af fagenes ligheder og forskelle (taksonomier, vidensproduk9on, genrekrav) skaber sammenhæng for eleven. Dannelses- orienteret lærer Lærer som loyal udfører Anvendelse af studierelevante teknikker og arbejdsmetoder, gode arbejdsvaner og studiekompetencer sans. Fagligt orienteret lærer Markeds- orienteret lærer Man får skarpere profil på eget fag (indhold og metoder). Større fagligt udbyge. Eleverne består og får højere karakterer =sikre at flere og flere unge påbegynder en gymnasial uddannelse 14

15 Elevers opfagelse: Hvad vil det sige at lære? Tryghed Kunne bruge det 9l noget Lære noget man husker Få viden ind i hovedet Udfordring Udvikle sig som person Kunne tolke Kunne forstå hvordan og hvorfor 15

16 To behov hos de unge Tryghed Udfordring Struktur Lærer forsyne én med viden Diskussioner er spild af 9d Varia9on Lærer skal mo9vere Lærer skal igangsæge diskussioner 16

17 Hvad mener du? Hvilke elementer i dit fag tager uforholdsmæssigt meget 9d at forstå og bør være overfladelæring? Hvilke overfaglige 9ng er simpelthen nødvendige at mestre. Eller bare kende 9l. Eller kunne nogenlunde. Følger du læreplanen slavisk eller er du i daglig praksis nødt 9l at give køb på faglighed/ præcision/dybde/ niveau/ 17

18 Hvor meget vil du ændre din undervisning? Er vi fastlåste i vores lærerrolle? OpfaGer vi forslag 9l ændret praksis som krav om ændring af vores iden9tet? Som overgreb. Skal man ville sin lærergerning? Skal man ville eleverne? Ildsjæleperspek9vet 18

19 Iden9tetsforsvar Man ændrer ikke på sin iden9tet, hvis ikke der foreligger en stærk mo9va9on for at gøre det. Illeris

20 Mo9va9on Indre mo9va9on ikke mere ægte Ydre mo9va9on virker også 20

21 Samtale Tal 2 og 2 og dereber 4 og 4 Giv ordet 9l hinanden på skib Undlad at aqryde med erfaringer og tanker S9l spørgsmål, der giver mulighed for at begrunde synspunkter Hvordan igangsæger vi elevernes refleksion over egne læreprocesser og undgår den instrumentelle 9lgang hvordan går vi fra viden 9l kompetencer og dannelse? Og hvordan finder vi 9d 9l at arbejde med fagløse kompetencer midt i alle pensumkrav? 21