Indhold. I Brugertips. II Bånd. III Arbejde med flere vinduer. Indstillinger. V Indtastningshjælp. VI Tidsønsker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. I Brugertips. II Bånd. III Arbejde med flere vinduer. Indstillinger. V Indtastningshjælp. VI Tidsønsker"

Transkript

1

2 2 Indhold I Brugertips 5 II Bånd 5 1 Generelt Fanen... 'Filer' 6 3 Værktøjslinjen... Hurtig start 7 III Arbejde med flere vinduer 9 1 Vinduesarrangementer Vinduesgrupper IV Indstillinger 16 1 Ringetider Daglige ringetidssæt Skoledata Diverse... Indstillinger 23 "Backup" "Film apper" "Skem a" "Tilpasse" "Advarsler" "HTML" "Internet" Rapporter Overskrifter Udskriftsnavne Licensdata V Indtastningshjælp 32 1 Elementvindue Udvalgslister Autofuldfør VI Tidsønsker 37 1 Bestemte... tidsønsker 37 2 Ubestemte... tidsønsker 40 3 Lektions... og (halv)dagsønsker 42 4 Kopiere... tidsønsker 44 5 Slette... tidsønsker 45

3 Indhold 3 6 Kernetid Farvekoder... for tidsønsker 46 VII Frokostpauser 48 VIII Koblinger 50 1 Lærerteams Klassekoblinger IX Bassisklasse (til udskrift) 54 X Klassegrupper 56 1 Definere... kerneklasser og diff.grupper 56 2 Illustration... af princippet 58 3 Visning... og udskrift 61 XI Låsning 63 1 Låse lektioner Låse undervisning Låse stamdata Vinduet... 'Låste undervisninger' 66 XII Lokalelogik 67 1 Reservelokale Lokalering Lokalegrupper Lokaletildeling Lokalekapacitet Lokalekæde Lokaleoptimering Eksem pel: trin Eksem pel: trin Eksem pel: trin Eksem pel: trin Eksem pel: trin Faglokaler... og stamlokalers rolle 83 6 Anneks/... fjerntliggende lokaler 87 Justering af starttidspunkt Annekskoder XIII Valgfag og ydertimer 93 XIV Hovedfag 94 XV Fagrækkefølge 95 3

4 4 1 Positiv... fagrækkefølge 95 2 Negativ... fagrækkefølge 98 XVI Klassekollisionskode KKK XVII Skemasammenligning Fanen... 'Skema' Fanen... 'Layout 2' Begynde... på skemasammenligning Processen... bag skemasammenligning 104 XVIII Eksport til Microsoft Excel Index

5 Brugertips 1 5 Brugertips Dette kapitel beskriver ekstrafunktioner og nyttige indstillinger, som Stamdata og Undervisning ikke dækker. Disse bør hjælpe dig til at udnytte Untis fuldt ud i arbejdet med dine skemaer. 2 Bånd 2.1 Generelt Fra og med version 2015 har Untis et bånd eller multifunk tionel menu. I det følgende vil de vigtigste forskelle mellem båndet og den klassiske menu blive forklaret. Du vil generelt kunne finde størstedelen af de funktioner, du har brug for, under fanebladet Start. I Untis standardpakken er alle kommandoer tilgængelige under de respektive emner Dataindtastning, Planlægning og Sk emaer, der kan tilgås fra de tilsvarende faneblade. Hvis du bruger moduler vil du kunne se endnu flere faner. Tip: Du kan minimere båndet. Højreklik et sted på båndet og vælg den pågældende kommando.

6 6 Det minimerede bånd ligner den klassiske menu. 2.2 Fanen 'Filer' I menuen 'Seneste filer' vil du finde de filer og mapper, du sidst har åbnet. Vigtige filer og mapper kan låses, så de permanent bliver vist på listen

7 Bånd Værktøjslinjen Hurtig start Ligesom Office-applikationerne, har Untis også en Hurtig start værk tøjslinje, som du kan tilpasse efter dine behov. Hvis du ønsker at tilføje eller slette symboler, skal du klikke på den sorte trekant på højre side af værktøjslinjen.

8 8 Aktive symboler i Hurtig start kan deaktiveres direkte i værktøjslinjen. Hvis du ønsker at tilføje flere funktioner til Hurtig start, skal du blot klikke på <Flere kommandoer...>. Der åbnes et vindue, hvor du kan tilføje kommandoer til Untis Hurtig start værktøjslinje.

9 Bånd 3 9 Arbejde med flere vinduer Åbne vinduer på Untis skrivebordet synk roniserer automatisk. Det betyder, at hvis du skifter til et andet element i stamdatavinduet, vil det påvirke et åbent skemavindue (fx).

10 10 Det er derfor anbefalelsesværdigt at have flere vinduer åbne på samme tid. Bemærk, at de forskellige faser i skemaarbejdet har forskellige krav vedrørende ad hoc information, som skemalæggeren har brug for: en åben skemadialog er bare i vejen, når du fx arbejder med tildelingen af fag, hvor alle skolens undervisninger skal tildeles alle lærerne. Ligeledes er tilstedeværelsen af vægtningsvinduet bare ubelejlig, når du blot forsøger at lave nogle små tilretninger i skemaet. Untis tilbyder to muligheder for at gemme hyppigt brugte vindueskombinationer og for hurtigt at skifte mellem disse vinduesarrangementer. 3.1 Vinduesarrangementer Untis båndet er designet således, at når du klikker på en knap, åbner der sig et pre-defineret vinduesarrangement.

11 Arbejde med flere vinduer Vinduesarrangementerne kan tilpasses individuelt. For at ændre de pre-definerede vinduesarrangementer, skal du gøre følgende: 1. Arranger vinduerne på din skærm, som du ønsker, det skal være. 2. I menuen, under den respektive knap, er der undermenuen Vinduesgruppe, hvor du kan gemme vinduesarrangementet. 11

12 12 3. Dit individuelle vinduesarrangement er nu gemt. Næste gang du klikker på den respektive knap, vil dit vinduesarrangement blive åbnet. Tip: Hvis du ønsker at åbne et enkelt vindue ved siden af de allerede åbne vinduer, skal du aktivere funktionen Enk elt vindue, når du klikker på den respektive knap.

13 Arbejde med flere vinduer 13 Bemærk: Hvis du ønsker at gå tilbage til det oprindelige vinduesarrangement, skal du bare gå til undermenuen 'Vinduesgruppe' og klikke på Gendan

14 Vinduesgrupper Vinduesgrupper er blevet brugt før båndet blev introduceret til Units. De giver dig mulighed for at opsætte skærmen til en bestemt type skemalægningsopgave og gemme vinduespositionen, så du kan genkalde det på et senere tidspunkt. Følgende eksempel vil demonstrere hvordan man opretter en vinduesgruppe. 1. Åben filen demo.gpn og arrangér vinduerne som vist i figuren.

15 Arbejde med flere vinduer 2. Klik på knappen <Vindues-grupper> i hovedmenuen. Du kan også åbne vinduet via funktionen "Vindue Vindues-grupper". 3. Klik på knappen <Gem vinduesgruppe som> og tildel et sigende kort og langt navn. 15

16 16 4. Klik nu på en anden knap i værktøjslinjen. Hver knap (nummer) er blevet tildelt et forskelligt vinduesarrangement. Tip: Du kan til enhver tid overføre vinduesgrupperne fra én fil til en anden. Det kan du ved at åbne den fil, hvortil du ønsker at importere indstillingerne, og vælge "Filer Import/Eksport Import/Eksport af skabeloner. Under fanen "Import af vinduesgrupper" kan du navigere dig frem til den.gpn fil, som du ønsker at importere vinduesgrupperne fra, og starte processen. 4 Indstillinger På Start fanen under "Indstillinger" kan du definere alle relevante indstillinger ét centralt sted. De vigtigste af disse vil blive introduceret i den følgende sektion.

17 Indstillinger Ringetider Oprettelsen af et simpelt ringetidssæt med samme arrangering af lektioner hver dag i ugen er detaljeret beskrevet i brochuren "Kort introduktion". Men det er også muligt at lave individuelle ringetidssæt for hver af ugens dage, hvilket er beskrevet i det følgende kapitel: Daglige ringetidssæt.

18 Daglige ringetidssæt Untis antager at hver af ugens dage har den samme arrangering af lektioner. Der er dog skoler, som har forskellige ringetider hver dag. I dette tilfælde skal du gå til fanen Start, åbne 'Indstillinger', gå til sektionen Sk oledata og sætte hak ved 'Aktivér dags-tidsramme' under Alment. Når du har bekræftet dit valg med <OK> og lukket vinduet, dukker en ny fane op ved navn 'Dage' i vinduet Ringetider ('Dataindtastning Ringetidssæt').

19 Indstillinger 19 Vælg en af dagene fra listen (i dette eksempel: fredag) og lav om på lektionernes start- og sluttider. De forskellige tider er synlige, hvis du aktiverer visningen 'Start og sluttid' under <Skemarude>.

20 20 eller viser skemaet i minut-modus (fanen 'Layout 2').

21 Indstillinger Skoledata I sektionen Sk oledata under Alment kan du indtaste detaljer såsom start- og slutdato for skoleåret, land, område og skoletype. Detaljerne indtastet i dette vindue er nødvendige for et antal forskellige (statistiske) processer og beregningsmetoder.

22 22 Punktet Overblik giver et overblik over antallet af klasser, lærere, lokaler, fag og undervisninger på din skole.

23 Indstillinger 4.3 Diverse Indstillinger "Backup" 23 Her kan du specificere intervallet for, hvor ofte Untis automatisk skal gemme data og hvor mange backup-generationer, der må arkiveres. Indstillingerne i figuren betyder fx at Untis skal gemme data hver 30. minut og bruge fire generationers backup. Disse data gemmes i filnavnene Gem1.gpn, Gem2.gpn, Gem3.gpn og Gem4.gpn. De mest overensstemmende data er altid i filen Gem1.gpn og de ældste i filen Gem4.gpn. For at forhindre oprettelsen af identiske filer, anbefales det, at du sætter hak i boksen "Automatisk forespørgsel 'Gem filen' kun hvis data er ændret". Når du vælger indstillingen "Fil åbnes ved programstart", vil Untis automatisk åbne den sidst gemte fil. Du kan forhindre dette ved at holde <SHIFT> knappen nede under programstart. Derudover kan indstillingen "Start op med den aktuelle dato" også give dig mulighed for at bestemme, hvorvidt vinduerne skal åbnes for den nuværende dato eller for den sidst gemte dato. Du kan se resultaterne af optimering i optimeringsdialogen lige efter optimeringen er afsluttet. Sæt hak i boksen "Optimerede skema gemmes også i work-filer", hvis du ønsker at have dem tilgængelige, efter du har lukket Untis. Dette medfører, at resultatet gemmes som workfiler "Filmapper" Denne sektion giver dig mulighed for at specificere forskellige standard stier. Vi anbefaler at du opretter din egen filmappe til dine backup og work-filer (dvs. de filer, som indeholder de forskellige skemaer for din skole gemt under optimering) og indtast stierne på denne fane.

24 "Skema" Indstillingerne under denne fane er relevante for et antal forskellige skemafunktioner.

25 Indstillinger 25 Skemaversionsnummeret fx, som du kan tildele hver skemaversion, vil blive inkluderet på alle udskrifter (se kapitlet Sk emak onstruk tion ) De forskellige indstillinger for skemasammenligninger er beskrevet i kapitlet af samme navn. Indstillingen Datosynkronisering giver dig mulighed for at specificere, hvorvidt en datoændring implementeret på et bestemt skema skal gælde for alle andre åbne skemaer. Denne funktion er især nyttig til brug med modulet Multiuge- og Periodeskema. Indstillingen "Ved periodeskift sættes åbne skemaer til periodestart" kan kun aktivt bruges med Multiuge- og Periodeskema modulet. Den sidste indstilling "Aktivér Drag&Drop i skemaer" giver dig mulighed for at aktivere og deaktivere den manuelle skemalægningsfunktion "Tilpasse" I denne sektion kan du tilpasse, hvordan du ønsker at arbejde med Untis ved at aktivere en række funktioner efter dine behov.

26 26 Funktionerne i indtastningsboksen bliver beskrevet i det følgende kapitel 'Indtastningshjælp' "Advarsler" Du kan slå en masse af Untis' advarselsbeskeder fra. Her kan du individuelt aktivere og deaktivere advarsler.

27 Indstillinger "HTML" I denne sektion kan du definere forskellige indstillinger for HTML outputs af skemaer. 27

28 28 Hvis du bruger andre moduler udover standardmodulerne, fx Info-modulet, er der også ekstra indstillinger tilgængelige for dig "Internet"

29 Indstillinger 29 Untis giver dig mulighed for at få information om version opdateringer. Udover at aktivere indstillingen "Automatically check the internet for program updates" skal du specificere hvordan din computer har tilgang til internettet - direkte eller via en proxy server. Kontakt din systemadministrator, hvis du er usikker omkring disse indstillinger. Du kan benytte knappen <Test> til at teste om de indstillinger, du har lavet, er korrekte og om Untis kan komme i kontakt med Gruber&Petters' web server. Indstillingen "Connect to the internet for user messages" bruges til at angive om du ønsker at modtage beskeder fra din lokale Gruber&Petters partner og direkte fra Gruber&Petters.

30 30 HTTP-godkendelse er generelt ikke påkrævet. 4.4 Rapporter Overskrifter Funktionerne herunder handler hovedsageligt om overskrifter og fodnoter for udskrifter Udskriftsnavne Untis giver dig her en nem mulighed for at erstatte den korte betegnelse i rapporter (og også i skemaer) til præ-defineres kombinationer af for- og efternavne. I nedenstående eksempel bruges kombinationen 'titel+navn, fornavn' til udskrifter.

31 Indstillinger 4.5 Licensdata Indtastning af licensdata er beskrevet i detaljer i manualen Introduktion til Untis 31

32 32 5 Indtastningshjælp 5.1 Elementvindue Du kan bruge Elementvinduet, når du skal lave liste-indtastninger viadrag&drop. Eksempel: Tildeling af lokaler til lærere Åben filen demo.gpn Åben elementvinduet via fanen Start. Aktivér fanen lokaler i elementvinduet Vælg et lokale i elementvinduet. og træk lokalet til stamdatavinduet for lærere. Slip det i lokalefeltet for lærer Gauss.

33 Indtastningshjælp 33 Du har nu tildelt et lokale til til lærer Gauss via drag&drop. Bemærk: Bemærk at du kan fastsætte elementvinduet til et af de fire hjørner af Untis' hovedvindue. Så snart du begynder at flytte elementvinduet rundt på din skærm, vil symboler dukke op på din skærm og pege på de fire hjørner.

34 34 Slipper du elementvinduet ved et af symbolerne, bliver det fastsat i det respektive hjørne. Bemærk at du kan tilføje (eller fjerne) yderligere kolonner via genvejsmenuen, når du højreklikker i vinduet.

35 Indtastningshjælp 5.2 Udvalgslister Udvalgslister er som standard aktiveret i stamdata og undervisningslister. 35

36 36 Med hjælp fra disse udvalgslister kan du nemt vælge tilgængelige elementer i fx undervisningsvinduet, når du indtaster data. Hvis du ikke ønsker at bruge udvalgslister, kan du bare deaktivere de respektive muligheder under Indstillinger, sektionen Diverse, Tilpasse : 5.3 Autofuldfør Hvis du deaktiverer udvalgslister, forsøger Untis at fuldføre de stamdata, du indtaster i felter, mens du er i gang med at indtaste dem, ved at foreslå velegnede elementer.

37 Indtastningshjælp 37 Du kan også deaktivere denne opførsel under Indstillinger, sektionen Diverse, Tilpasse og punktet "Autofuldfør indtastning". 6 Tidsønsker Tidsønsker er et vigtigt element i Untis' skemalægningssoftware. Tidsønsker kan indtastes for stamdata elementer og undervisninger. Knappen for denne funktion kan findes i værktøjslinjen for stamdata- og undervisningsvinduet. Tidsønsker er inddelt i et interval fra "-3" (absolut ingen undervisning) til "+3" (kernetid - tvungen undervisning). Der to forskellige kategorier inden for tidsønsker - bestemte tidsønsk er og ubestemte tidsønsk er. Bestemte tidsønsker refererer til specifikke dage og lektioner. Ubestemte tidsønsker er derimod ønsker, hvor kun varigheden og typen er bestemt (fx 1 dag på "-3") og hvor valget af dag og lektion er op til softwareprogrammet selv. 6.1 Bestemte tidsønsker Start Untis og åben filen demo.gpn. Åben stamdatavisningen for lærere ("Stamdata Lærere") og klik på <Tidsønsker>. Skift til læreren New (Newton).

38 38 Vinduet på din skærm skulle nu ligne figuren til venstre. Følgende tidsønsker er aktive: Mandag og tirsdag, lektion 7 og 8: "-2" Hvis muligt, skal Newton altså ik k e have undervisning skemalagt i disse perioder. Onsdag, hele dagen: "-3". Det betyder at onsdag er helt spærret - lærer Newton er altså ikke tilgængelig til undervisning om onsdage. Torsdag (eftermiddag): "+3": Newton vil om muligt gerne undervise i lektion 6 til 8. Bemærk at tidsønsker for hele og halve dage kan indtastes i højre side af tidstabellen (nederste del af vinduet). Eksempel Tildele tidsønsk e "+1" til dagene torsdag-lørdag i lek tion 1-3. Klik på "+1" Markér intervallet tor - lør, lektion 1-3.

39 Tidsønsker 39 Du har nu indtastet tidsønsket "+1" for tor - lør, lektion 1-3 for lærer New. Bemærk at knappen "+1" forbliver aktiv indtil du deaktiverer funktionen ved at klikke på den. Du kan altså fortsætte med at placere "+1" tidsønsker på dette tidspunkt ved at klikke på de relevante lektioner i tidstabellen.

40 40 Slet tidsønsker for bestemte lektioner eller blokke af perioder ved at markere felterne og klikke på <Slet>. 6.2 Ubestemte tidsønsker Skift til lærer Rub (Rubens) ved at benytte forrige tidsønske eksempel. Eksempel: Lærer Rubens er en deltids lærer og er derfor berettiget til en fridag om ugen. Hvis det er muligt, kunne læreren også tænke sig yderligere to frie eftermiddage. Indtast følgende data under ubestemte tidsønsker: Indtast "1" i rækken "-3" under kolonnen "Dage". Dette giver optimeringsværktøjet besked på, at skemalægge en fridag for lærer Rub. Indtast "2" i rækken "-2" under kolonnen "Efterm.". Optimeringsværktøjet vil nu forsøge også at skemalægge to frie eftermiddage for lærer Rub.

41 Tidsønsker 41 Indtast tidsønsker for halve dage i kolonnen "Halvd.". Optimeringen vil beslutte om der skal ligge en halvdag om formiddagen eller om eftermiddagen. Bemærk: Brug ubestemte tidsønsker, når det er muligt, for at give optimeringsværktøjet så meget fleksibilitet som muligt. Advarsel: Bestemte og ubestemte tidsønsker er samlede. Hvis tirsdag blokeres med et bestemt tidsønske, og et ubestemt tidsønske indtastes med prioritet "-3" for at holde en hel dag fri, vil to fulde dage være uden lektioner - tirsdag plus en ekstra dag. Derudover kan du indtaste ubestemte spærrede lek tioner for hvert element. Eksemplet viser et tidsønske for lærer Gauss. Han kunne godt tænke sig tre frie lektioner (især i lektion 2-4) tre dage om ugen. Tip: Tidsønsker kan indtastes direkte i skemalægningsdialogen (se kapitlet Skemalægningsdialog for flere detaljer).

42 Lektions- og (halv)dagsønsker I kapitlet ' Bestemte tidsønsker ' er det allerede blevet nævnt, at du kan markere halve dage i højre side af tidsønskevinduet, i stedet for at udvælge flere timer i venstre side. De to indtastningsmetoder er ikke helt ens.

43 Tidsønsker 43 Se nærmere på tidsønskerne for de to lærere Einstein (AE) and Ander i dette eksempel. Alle Einsteins ønsker er indtastet i venstre side af tabellen som lek tionsønsk er, Ander's tidsønsker blev indtastet som (halv-)dagsønsker. -3 -blokkeringerne om fredagen er lig hinanden og bliver opfattet ens af optimeringen - Fredagen vil ikke blive skemalagt. Ved de svagere ønsker -2 og -1 forholder det sig anderledes. I eksemplet med Ander

44 44 forsøger optimeringen at friholde en anden halvdag, hvis det ikke kan lade sig gøre at friholde mandag eller tirsdag, mens optimeringen hos Einstein (AE) alene forsøger at undgå at lektioner placeres om mandagen og tirsdag formiddag med en vægt på hhv. -2 og -1. Bemærk: Bestemte (halv)-dags ønsker med tidsønsket -2 eller -1 kan optimeringen flytte til andre dage. 6.4 Kopiere tidsønsker Du kan k opiere tidsønsker for et element til udklipsholderen og indsætte dem i forskellige elementer. Det er også muligt at kopiere alle tidsønsker for et element til ethvert andet i tidsønskevinduet ved brug af funktionen <Serieændre>.

45 Tidsønsker Slette tidsønsker Du kan også bruge funktionen <Serieændre> til at slette alle tidsønsker. Fjern alle tidsønsker fra ét element og kopier og indsæt derefter disse indstillinger til alle de elementer, hvor du ønsker at slette tidsønsker. 6.6 Kernetid Hvis du ønsker at Untis skal skemalægge morgentimerne først, kan du indtaste tidsønsket "+3" for nogle af morgentimerne (normalt de 4 første) under klasser. Benyt funktionen <Serieændre>, som beskrevet foroven. Tidsønsket "+3" definerer den såkaldte k ernetid. Optimeringsværktøjet sk al skemalægge lektioner i det angivede kernetidsinterval, hvis det er muligt. Fastlagt kernetid prioriteres særdeles højt, så derfor vil Untis optimeringsalgoritme anse en kernetidsovertrædelse som en alvorlig forseelse. Sørg venligst for at antallet af kernetidslektioner indtastet for et element er mindre (eller lig med) antallet af lektioner defineret for elementet.

46 Farvekoder for tidsønsker Brug denne funktion til at tilpasse farvekoderne, som bruges til individuelt at fremhæve de forskellige tidsønsker på skemaet eller i skemalægningsdialogen.

47 Tidsønsker Denne funktion er meget nyttig for personer med rød-grøn-farveblindhed, og du kan let differentiere mellem bestemte og ubestemte tidsønsker. 47

48 48 7 Frokostpauser Du kan specificere den præcise tid for frokostpauser mellem morgen- og eftermiddagsundervisning for klasser og lærere ved brug af ringetider Du har følgende frokostpausemuligheder: Angiv en fælles frokostpause for hele skolen (fx 12:00-13:00) Indtast 12:00 i tidstabellen som tiden, hvor den sidste morgenundervisning skal slutte, og 13:00 som tiden, hvor den første eftermiddagsundervisning skal starte. Programmet vil behandle tiden mellem 12:00 og 13:00 som en frokostpause (ikke som en time). Angiv element-specifikke frokostpause-blokke (tidsønske '-3'). Inkludér frokostpausen i oprettelsen af skema Den sidste frokostpausemulighed giver en bedre udnyttelse af faglokaler. Muligheden giver dig lov til at specificere forskellige varigheder for frokostpausen for individuelle lærere og klasser. Indtast "1,2" i feltet Frok ostpause Min, Max for at lade programmet skemalægge enten 1 eller 2 frokostpause-timer for det

49 Frokostpauser 49 valgte element. Frokostpausen vil blive skemalagt under den sidste morgentime og/eller den første eftermiddagstime, baseret på vægtningerne. På et skema med 5 morgentimer og 4 eftermiddagstimer, vil en 2-lektioners frokostpause blive skemalagt for enten: lektion 4 og 5, lektion 5 og 6, eller lektion 6 og 7. Variér tiden for hvornår en frokostpause kan lægges ved at angive den første og sidste time, hvor en frokostpause kan skemalægges (under fanen "Pauser" i tidstabellen ). Grænsen mellem morgen og eftermiddagstimer skal ligge i det specifikke tidsinterval (se figur). Hvis din skoles kantine har begrænset kapacitet, skal du bruge den samme fane til at angive det maksimale antal klasser, der kan have frokostpause samtidigt (se figur). Overtrædelser af specifikke frokostpauser vises i diagnosevinduet. Bemærk at du også kan indtaste en frok ostpause betegnelse under fanen 'Pauser' i vinduet for ringetider. Denne betegnelse ses således også på skemaudskrifter.

50 50 8 Koblinger Sammensætningen af k oblinger har en stor indflydelse på kvaliteten af et skema. Ufordelagtige koblinger kan forhindre høj kvalitet af opbygningen at et skema. 8.1 Lærerteams Lærerteams er påkrævet eksempelvis i idrætsundervisning, hvor eleverne i en klasse er delt op i en mandlig og kvindelig gruppe. Hver gruppe kræver sin egen lærer, og begge lærere skal altid skemalægges samtidigt for den pågældende undervisning. Det er generelt en god idé at holde antallet af lærerteams så lavt som muligt og at sikre, at hver lærer kun er del af et lærerteam. hvis det er absolut nødvendigt (se eksemplet i slutningen af dette kapitel). For at hjælpe dig med at organisere dette, tilbyder Untis en "lærerteam" liste, hvor du kan få et overblik over alle lærerteams. Du har adgange til listen via en af de to følgende muligheder: 1. Klik på <Udskriv> eller <Vis udskrift> i vinduet "CCC Analyse".

51 Koblinger Vælg det relevante udskrift fra listen i dialogen "Udskriftmenu" under "Stamdata Lærere" (kun tilgængelig med modulet "Fagfordeling") Første metode giver direkte adgang til listen over lærerteams. Hvis du bruger den anden metode, skal du først åbne dialogen "Udskriftsmenu", som beskrevet, og derefter kan du vælge andre indstillinger i vinduet. Klik på dropdown-menuen "Listeform" for at få en liste over mulige udskrifter i forbindelse med lærer stamdata. Vælg listen "Lærerteam". Det følgende eksempel viser et eksempel på sådan en liste.

52 52 Udskriftet viser: 1 Det totale antal af forskellige lærerteams. Reglen er: jo færre, desto bedre. 2 Den undervisning (inklusiv detaljer), som et team er involveret i. Her er reglen: jo flere, desto bedre. 3 Tidsønsker indtastet for de individuelle lærere i teamet. Hvis man er nødt til at tage højde for et antal forskellige tidsønsker, vil kvaliteten af skemaet forværres som resultat, da et lærerteam kun kan skemalægges, når alle lærere fra teamet er ledige. I det ovenstående eksempel danner idrætslærerne Rub ("Rubens") og Arist ("Aristoteles") lærerteam nr. 1. Lad os antage at du har et andet lærerteam (fx team nr. 4 med lærer Rubens og Hugo) skemalagt til at undervise Design. Hver gang team 4 skemalægges, vil team 1 blive blokeret, fordi Rubens tilhører begge lærerteams. I dette tilfælde skal du beslutte om lærerteam 4 overhovedet er nødvendig (da der allerede er et team for Design, team 2). Du kan også undersøge om Ruben's teamkollega Arist er kvalificeret til at undervise Design. Hvis dette er tilfældet, kunne Design også undervises af lærerteam 1. Uanset hvad, ville en af lærerne skulle fjernes for at give en større fleksibilitet til optimeringsværktøjet. Som tidligere nævnt er CCC analysen et perfekt værktøj til at identificere sådanne problematiske sammensætninger (se kapitlet " CCC Analyse ").

53 Koblinger 53 Tidsønsker og lærerteams Tidsønsker er en anden vanskelig sag, når man arbejder med lærerteams. Et ideelt tilfælde ville være, hvor lærernes individuelle tidsønsker og især deres spærrede lek tioner overlappede så meget som muligt. Følgende figur viser et enkelt lærerteam. Bemærk de spærrede lektioner (tidsønske "-3") Som et resultat af mange tidsønsker, er teamlærere spærret for mandag, tirsdag, onsdag of lørdag. Lad os antage at dette lærerteam skemalægges for undervisning med tre enkeltlektioner om ugen. To af de tre lektioner kan lægges torsdag og fredag, men den tredje lektion vil kun kunne skemalægges ved at overtræde en spærret lek tion (tidsønske "-3") for en lærer (noget, Untis aldrig ville gøre) eller ved at overtræde betingelsen om at faget kun må finde sted én gang om dagen (afhænger af dine prioriteringsindstillinger, Untis kan godt overtræde denne regel; se kapitlet "Prioriteringer") 8.2 Klassekoblinger Ovenstående regel for lærerteams gælder også klassekoblinger, dvs. at undervisningskoblinger på tværs af klasser altid skal involvere de samme klasser så vidt muligt. I eksemplet her skal klasse 1a kun kobles med klasse 1b i en to-klasses kobling, og samtidigt også kobles i en fire-klasses kobling med klasse 1b, 1c og 1d.

54 54 9 Bassisklasse (til udskrift) Af organisatoriske grunde består en klasse nogle gange af to type-separerede klassekomponenter. Klasse 5a kunne for eksempel bestå af komponenterne "Sproglig linje" og "Humanistisk linje". Mens den første komponent har en Italiensk undervisning skemalagt, kunne den sidste komponent have Oldtidskundskab. Gør som følgende i dette eksempel: Definér to klasser - 5aH for komponenten "Humanistisk" og 5aS for komponenten "Sproglig". Indtast navnet 5a i "Stamdata" feltet under stamdata for begge klasser. Lav en kobling med de to klassekomponenter for al undervisning med eleverne fra begge grupper.

55 Bassisklasse (til udskrift) Skemaet for begge klassekomponenter kan nu kombineres i en enkel visning. Bemærk: Du kan deaktivere denne opførsel for individuelle skemaformater ved at sætte hak i boksen "Vis hovedklasser for sig selv" under fanen "Layout 2" under <Skemaindstillinger>. 55

56 56 10 Klassegrupper Som standard vil Untis Standard Software pakken optimere skoleskemaer for skoler baseret på klassestruktur, dvs. hvor hver elev er tildelt en specifik klasse og undervisningen, som er skemalagt for eleven, er udelukkende bestemt af hans/hendes klasse. Den anden yderlighed er et system med frit k ursusvalg, hvor elever frit kan sammensætte sine fag, og hvor klasser og klasseværelser således ikke eksisterer. I denne type skolesystem er det derfor ikke længere klassen, som er omdrejningspunkt for skemalægning, men eleven. Denne skemalægningssituation løses af modulet Kursusplanlægning. Nogle skolesystemer, såsom tyske realskoler, østrigske seminarer og britiske gymnasier, bruger en kombination af de to yderligheder beskrevet foroven. I disse skoler er nogle undervisninger med deltagelse fra hele klassen ( k erneundervisning, hovedfag ), mens andre repræsenterer såkaldte differentieringsfag ( intensive timer, mindre fag, valgmuligheder ) med deltagelse fra en bestemt gruppe elever fra forskellige klasser. Hver elevs lektioner bestemmes derfor af elevens valg af hovedfag og mindre fag. Den følgende sektion beskriver hvordan man håndterer denne skemalægningssituation ved brug af klassegrupper. Følgende eksempel demonstrerer det generelle princip for klassegrupper. Klasse K1 består af 20 elever opdelt i to grupper á 10 elever. En gruppe består af elever med interesse i sprog og den anden af elever med interesse i naturvidenskab. Alle 20 elever deltager i samme lektioner for Dansk, Idræt, Historie og Geografi. Men når den ene gruppe deltager i Italiensk, Fransk og Engelsk, har den anden gruppe Fysik, Kemi og Matematik i stedet. Det betyder at Italiensk kan skemalægges samtidigt med Kemi eller Matematik, da de sproglige elever ikke har naturvidenskabelige timer. På den anden side kan Italiensk, Kemi og Matematik ikke skemalægges samtidig med Dansk eller Idræt, da de er kernefag med deltagelse fra alle klassens elever. Du kan bruge Untis til at løse dette problem: 10.1 Definere kerneklasser og diff.grupper Under "Stamdata Klasser" skal du definere en kerneklasse K1 og to differentieringsgrupper K1_S (Sprog) og K1_N (Naturvidenskab).

57 Klassegrupper 57 Undervisning for kerneklassen K1 involverer alle k lassens elever, mens undervisning i differentieringsgrupperne kun involverer de elever, der tilhører den specifikke gruppe. Under "Stamdata Klasser" skal du indtaste information om at klassegruppe K1_S og K1_N består af eleverne fra kerneklasse K1 ved brug af Klassegruppek oden (KG kode): "1" betyder at klassen er en kerneklasse, mens numre større end 1 (2-9) refererer til de forskellige klassegrupper.

58 58 Bemærk at den samme klassegruppekode skal indtastes for både K1_S og K1_N. Brug kun højere kodenumre, når eleverne på din skole kan vælge mellem mere end én valgfagsgruppe. Ved indtastning af de korrekte koder, vil Untis blive pålagt at der kun skal skemalægges undervisning for klassegruppe K1_S og K1_N, når der ikke er skemalagt undervisning for kerneklasse K Illustration af princippet Eksemplerne til venstre og forneden og de følgende forklaringer demonstrerer situationen i en tysk realskole:

59 Klassegrupper 59

60 60 Se engang på årgang 9. Hver elev fra denne årgang er tildelt en af kerneklasserne 09A, 09B eller 09C og deltager i uddifferentierede kerneklassetimer. Hver klasse har derfor fået klassegruppekoden "1". Klasserne 09fs - 09ti, som er fremhævet lysegrøn (i kolonnen "Hele navnet" i ovenstående figur), er differentieringsgrupperne (fs: Fransk, ti: IT). Hver elev fra kerneklasserne 09A - 09C kan vælge én af valgfagsgrupperne 09f - 09ti. Hver klassegruppe er markeret med klassegruppekoden "2". Bemærk, at når du benytter klassegrupper, er rækkefølgen, som klasserne er opført efter i "Stamdata Klasser", ikke tilfældig. Kerne- og differentieringsklasser fra alle årgange skal listes i rækkefølge, dvs. én under en anden. En klassegruppe kodet med en klassegruppekode mindre end klassen opført lige over denne angiver starten på en ny, helt separat klassesekvens med helt andre detaljer (se eksemplet foroven mellem 08ti og 09A, eller mellem 09i og 10A.) Undervisning for klasser kodet med en klassegruppekode er markeret som dette i skemadialogen.

61 Klassegrupper 61 Symbolet '=1=' der ses tirsdag, 6. lektion, i rækken for klasse 09A betyder, at en klasse med samme klassegruppekode '1' er skemalagt samtidigt. (Af denne grund bør der derfor skemalægges en lektion for klasse 09A her hvis muligt). Tirsdag, 1. lektion, indeholder symbolet '-2-'. Dette betyder, at en undervisning allerede er skemalagt for en klasse af klassegruppen '2', og at det ikke er muligt at skemalægge en undervinsning for klasse 09A her uden at danne en kollision. Bemærk at den ekstra klasserække for 09ti, som har en anden klassegruppekode end 09A, viser de komplementære symboler til 09A: Man-1 til Man-6 er kodet '-1-' for 09ti (skemalægning ikke mulig pga. kode '1'). Tir-1 til Tir-3, skemalagt for 09ti, er kodet '-2-' for 09A (skemalægning ikke mulig pga. kode '2') Visning og udskrift Skemaerne for kerne- og differentieringsklasser kan vises pænt og tydeligt ved brug af Untis' skemaoversigt format 20. Udskriv kerne- og differentieringslektionerne for en klasse på et enkelt skema ved at åbne stamdatafeltet Basisk lasse.

62 62 Bemærk at Untis giver dig mulighed for at tildele flere forskellige basisklasser til en klasse. Følgende eksempel demonstrerer fordelene ved denne mulighed. Differentieringsundervisningen for klassegrupperne 09fs, 09nb, 09sw, 09tc og 09ti er valgfag for alle elever fra kerneklasse 09A, 09B og 09C. De tre basisklassebetegnelser giver dig mulighed for at udskrive komplette skemaer for alle kerneklasser inklusiv differentieringsgrupper hurtigt og nemt.

63 Klassegrupper Låsning Før en skemaoptimering kan køre er det ofte nødvendigt at låse visse lektioner (timer), undervisninger og endda hele stamdataelementer såsom lærere, klasser og lokaler, for at forhindre Untis i at lave ændringer de pågældende steder Låse lektioner Når en eller flere lektioner manuelt er lagt for en undervisning, kan de individuelt låses i skemaet ved at klikke på knappen <Lektion låses>. Dette sikrer at lektionerne ikke vil blive flyttet under optimering. Låste lektioner er markeret med en stjerne (*) i skemavinduet og i lektionsdetaljevinduet (se figur). Du kan deaktivere denne markering i skemavinduet ved at fjerne hakket ved funktionen "Vis låst undervisning med *" under fanen "Layout 2" under <Skemaindstillinger>.

64 Låse undervisning Hvis alle elementer for en undervisning skal låses, skal du aktivere funktionen "Lås (X)" for den pågældende undervisning. Bemærk at du ikke kan fjerne låsningen igen ved at klikke på knappen <Lektion låses>. Hvis kolonnen "Lås (X)" mangler, kan du tilføje den via drag&drop fra kartotekskortvisningen i bunden af undervisningsvinduet under fanen "Styrekoder".

65 Låsning 65 Advarsel: Hvis du låser en undervisning, hvor alle lektioner endnu ikke er skemalagt, vil de manglende lektioner blive lagt i begyndelsen af optimeringen, men de kan ikke efterfølgende flyttes af algoritmen. Dette resulterer i en betydelig værre optimering. Af denne grund bør du kun bruge denne markering for undervisning, der fuldt ud er skemalagt Låse stamdata Du kan også låse visse stamdata elementer, hvis eksempelvis det maksimale antal lektioner for en deltidslærer skal indtastes og låses manuelt. I dette tilfælde skal du bruge feltet "Lås(X)", som er tilgængelig i alle stamdatavinduer. Det er stadig ikke muligt at fjerne denne slags låsning med knappen <Lektion låses>.

66 Vinduet 'Låste undervisninger' Som forklaret i de forrige kapitler kan låse aktiveres på forskellig vis i Untis. Du kan få et sammendrag over alle undervisninger, der er låste i skoledata, ved at åbne vinduet "Undervisning Låst undervisning". Rækkerne i denne liste indeholder al den undervisning, som på det pågældende tidspunkt er låst, og som optimeringen ikke har adgang til at flytte. Kolonnerne fortæller hvilke stamdataelementer der står bag låsen. Du kan bruge knappen <Slet> til at fjerne individuelle låse. Du kan bruge knappen <Slet> for at fjerne individuelle låsninger.

67 Låsning 67 Bemærk at du kan vise eller skjule specifikke kolonner via genvejsmenuen med et højreklik. Kolonner, der minimum indeholder én indtastning, bliver som standard vist. 12 Lokalelogik Følgende kapitel omhandler behandlingen af lokaler. Der vil blive lagt ekstra fokus på forskellen mellem faglokaler og klasselokaler, og hvordan og hvorfor Untis tildeler bestemte lokaler til en undervisning under optimering Reservelokale Da lokaler som regel er en sparsom ressource, når det gælder skemaopbygning, tilbyder Untis en ekstra mulighed for at tildele et reservelokale.

68 Lokalering Da hvert reservelokale kan have sit eget reservelokale, kan du oprette en hel lokalering ved at indtaste de originale klasselokaler som reservelokale for det sidste reservelokale i kæden. Nedenstående eksempel viser sådan en lokalering. Untis kan tildele enhver af de fem lokaler - det afhænger af, hvad der forbedrer optimeringsresultaterne mest. Både optimering- og lokaleoptimeringsværktøjet tager højde for den rækkefølge, lokalerne er indtastet i - det er et vigtigt kriterium i de følgende to scenarier. Du kan vælge at genskabe de "geografiske" aspekter af din skole ved at sikre, at valg af reservelokaler reflekterer de relative, fysiske placeringer af lokalerne på skolen. Det ville spare dyrebar tid for både lærere og elever, når de skal gå fra lokale til lokale. Tilstødende lokaler bør derfor listes i rækkefølge i en lokalering.

69 Lokalelogik 69 En anden mulighed er at bruge lokaleringe og kæder til at have lokalernes funktion i fokus. Når der er defineret en kapacitet for individuelle lokaler under stamdata, kan du opstille reservelokaler med cirka samme kapacitet efter hinanden (i en lokalering). Der er også den valgmulighed at rækkefølgen af reservelokaler i en lokalering skal være afhængig af det udstyr, som er tilgængeligt i de individuelle lokaler. Klasser uden tildelt lokale Hvis din skole har klasser uden tildelte lok aler kan du bruge pseudolok aler ved at tildele et fiktivt lokale til klassen. Du kan herefter spærre dette lokale for hver lektion i ugen ved at indtaste tidsønsket "-3". Angiv et lokale fra klasselokale-ringen som et reservelokale for dit pseudolokale. Untis vil herefter forsøge at finde et passende klasselokale for klassen (se eksemplet).

70 70 Inkludering af pseudolokaler i en lokalering Lokalegrupper Udover lokaleringslogikken beskrevet i forrige kapitel, giver Untis dig også muligheden for at lave lokalegrupper.

71 Lokalelogik 71 Oprettelsen af lokalegrupper foregår på samme måde som oprettelsen af stamdata: hver lokalegruppe har sin egen individuelle og unikke betegnelse (kort navn) samt et beskrivende langt navn. I kolonnen 'Lokale' indtaster du alle de lokaler, som bør tilhøre den respektive lokalegruppe. Du kan nu bruge lokalegrupperne i undervisningsvinduet i kolonnerne 'Faglokale' og 'Klasselokale'.

72 72 Eksemplet viser, at optimeringen vil tildele et af lokalerne fra IT-lokalegruppen til IT-undervisningen. Tyskundervisningen med lærer Cer vil blive skemalagt til af lokalerne fra gruppen 1.F Lokaletildeling Untis giver dig tre metoder for tildeling af lokaler: 1. Manuel lok aletildeling i skemadialogen eller planlægningsskemaet (se kapitlet " Manuel skemalægning ") 2. Automatisk lok aletildeling under optimering 3. Optimeret lok aletildeling under lokaleoptimering Den automatiske lokaletildelingsfunktion under optimering forsøger at optimere skemaer ikke kun med fokus på klasser eller lærere, men også med fokus på lokalerne. Untis kan endda skemalægge en undervisning til en time, hvor et passende lokale ikke er ledigt. Undervisningen vil blive vist i diagnosevinduet under "Faglokale mangler". For at undertrykke denne opførsel skal du sætte lokalevægtningen for faglokaler til "4" (under stamdata) og skyderen for "Optimering af lokaletildeling" sættes til 4 eller 5 i vægtningsdialogen ("Skemalægning Prioriteringer"). De timer, som optimeringsværktøjet ikke kan finde passende lokaler til, vil således forblive ej skemalagt.

73 Lokalelogik 73 Lokalesituationen kan re-optimeres uden at ændre på klasse- og lærerskemaer (se efterfølgende sektion). Dette er nyttigt, når der er sket manuelle ændringer i lokaleplanlægningen og der skal tages højde for disse ændringer inden for andre områder. Bemærk: Bemærk at en sletning af klasse- eller faglokalet i et undervisningsvindue vil føre til, at lokalet bliver slettet i skemaet. Lige efter sletning af lokalet, er du nødt til at indtaste et nyt klasse- eller faglokale for denne undervisning, ellers bliver lokalet automatisk skemalagt..

74 74 Du skal i gang med en af de tre beskrevne metoder, fx lokaleoptimering, for også at kunne skemalægge de indtastede lokaler.

75 Lokalelogik Lokalekapacitet Hvis lokalestørrelser og/eller klassestørrelser varierer meget på din skole, skal du indstille optimering og lokaleoptimeringsværktøjet til at tage de individuelle lokalers kapacitet i betragtning for at forhindre situationer, hvor en lille klasse optager et lokale med dobbelt så stor kapacitet, eller en stor klasse presses ned i et lille lokale beregnet til et meget mindre antal elever. For at sikre at lokalekapacitetsfunktionen virker korrekt, bør du indtaste følgende detaljer (se evt. også kapitlerne "Stamdata" og "Undervisning") Under "Stamdata Lokaler" Kapacitet Under "Stamdata Klasser" Elever (mand, kvinde) For koblinger under "Undervisning" Elever (mand, kvinde) Lokalekæde Hvis du ønsker at optimeringsværktøjet skal tage højde for reservelokalers kapacitet, skal lokale-ringen åbnes, dvs. at du har brug for at oprette en lokalekæde af reservelokaler is stedet. Nedenstående eksempel illustrerer dette. Eksemplet viser at lokale K3a har en kapacitet på 22 personer. Når dette lokale ikke er ledigt, vil det næst-passende lokale med en smule større kapacitet være lokale K2a. Det næste lokale i kæden er det

76 76 endnu større lokale K2b osv. Reservelokalet for K1a er K1b. Kæden slutter her, da K3a med en mindre kapacitet ikke er et passende alternativ til K1b. Lokalekapacitet og optimering Hvis du ønsker at lokalekapaciteten skal tages højde for under optimering, skal du sætte hak i den relevante boks i optimeringsdialogen, før du starter en optimering eller lokaleoptimering. Angiv niveauet af vigtighed af lokalekapacitetsfunktionen ved at justere vægtninger for indstillingen "Tag hensyn til lokalestørrelse" under "Skemalægning Prioriteringer", fanen "Lokaler" Lokaleoptimering Lokaleoptimeringsværktøjet forsøger at optimere det allerede optimerede skema ved at finde de mest egnede lokaler ledig for hver lektion. Softwaren overholder følgende regler: Undervisningstimer vil ikke blive flyttet Dobbeltlektioner (eller periodeblokke) finder sted i samme lokale så vidt muligt. Når det ikke er muligt for softwaren at skemalægge alle lektionerne for et fag i det tilegnede faglokale, vil Untis forsøge at sikre at alle klasser har det samme antal lektioner skemalagt i faglokalet (hvis skolen fx har 34 klasser og kun ét fysiklokale, forsøger Untis at sikre at hver klasse har mindst en lektion i det særlige faglokale). Når optimeringsværktøjet ikke kan skemalægge en lektion i et udpeget reservelokale, vil

77 Lokalelogik 77 lokaleoptimeringen sikre at lektionen finder sted i klasselokalet i stedet. Softwaren forsøger at tildele det samme lokale til en klasse (eller lærer) til en hel skoledag. Dette er især vigtigt for klasser uden et udpeget lokalet. Disse bør tildeles ved hjælp af pseudolokaler. Der gives præference til de reservelokaler, der ligger tættest på det udpegede lokale i lokalekæden. De angivne lokaler i Undervisningsvinduet har forrang overfor reservelokaler. Dette er især vigtigt for klasser uden et udpeget lokale. En klasse uden udpeget lokale må aldrig tage en anden klasses udpegede lokale, og kan derfor kun skemalægges for et klasselokale, der er lettilgængeligt. Når en undervisning er markeret "r: Alle lektioner i samme lokale" (under fanen "Styrekoder" under "Undervisning Lærere" eller "Undervisning Klasser"), forsøger lokaleoptimeringen at skemalægge alle undervisningens timer i det samme lokale samtidig med, at der tages højde for lokalekapaciteten. Lokaler, som ikke er udpegede klasselokaler, tildeles først, og det sker fortrinsvist til dobbelt perioder og dobbeltblokke. Følgende eksempel demonstrerer lokaleoptimeringens funktion: Eksempel: trin 1 Åben filen 'demo1.gpn'. Der ses syv klasser under "Klasser Stamdata". Kolonnen "Lokale" i tabellen viser, at to af klasserne har fået tildelt et pseudolokale ("4a" og "4b"). Det betyder, at disse to klasser ikke har sit eget udpegede lokale. Du kan se reservelokalerne under "Lokaler Stamdata". De danner den samme lokale-ring fra forrige eksempel. Reservelokalerne til de to pseudolokaler er "K1a" og "K2a".

78 Eksempel: trin 2 Når du har åbnet filen, bør et klasseskema allerede ligge fremme. Åben et andet skemavindue via "Skema Lokale". Et antal kolonner i klasseskemaet kan være markeret "Før skolestart". Vælg den næste uge i datoudvalget for at vise skemaet for de dage, du ønsker Eksempel: trin 3 Hvis du kigger på klasseskemaet, skal du klikke flere gange på knappen <Anden betegnelse> indtil lokaledetaljerne vises (eller du kan åbne skemaet Klassesk ema, stort, som allerede viser lokalerne). Gentag dette i lokaleskemaet indtil hver lektion viser klassen tildelt lokalet (eller åben skemaet Lok alesk ema, stort.

79 Lokalelogik 79

80 80 Undersøg skemaet for en klasse og dets k lasselok ale. Eksemplerne foroven viser klasse 1a og deres klasselokale K1a. Som du kan se, er klassen ikke altid skemalagt til at have timer i dets klasselokale, fordi lokalet somme tider er optaget af andre klasser Eksempel: trin 4 Under fanen 'Planlægning' i gruppen 'Automatisk skemaoptimering' vælger du funktionen Lok aleoptimering fra optimeringsmenuen.

81 Lokalelogik 81 Lokaleoptimeringsdialogen åbner op, og her kan du angive, hvorvidt du ønsker at optimere låste lokaler og/eller annekser, og om du ønsker at tage hensyn til lokalekapacitet Eksempel: trin 5 Klik på Start lokaleoptimering. Klik igen på knappen, når lokaleoptimeringen er slut. Som du kan se, har lokaleoptimeringsværktøjet tildelt klasselokalet K1a til de fleste lektioner med klasse 1a og det udpegede faglokale (Idræt og Design) til nogle af lektionerne.

82 82

83 Lokalelogik 83 Bemærk situationen for klasser uden et udpeget lokale. Før lokaleoptimeringen, var klasse 3b skemalagt til at have undervisning i lokale K1a om tirsdage, lektion 4 og 5. Klasse 4 var skemalagt for lokale K1a om lørdagen, lektion 4. Lokaleoptimeringsværktøjet flyttede begge klasser til et andet lokale, fordi placeringen overtrådte reglen om, at klasser ikke må flyttes fra deres klasselokale. Efter lokaleoptimeringen er situationen helt anderledes. Klasse 1a er tilbage i klasselokalet om tirsdagen, lektion 4 og 5 og om lørdagen, lektion 4. I stedet er klasse 3b tildelt K1a om mandagen, lektion 4, når klasse 1a er skemalagt til at have Idræt i sportshallen. Klasse 4 er skemalagt for lokale K1a om lørdagen, lektion 5, fordi klasse 1a igen ikke her skal bruge lokalet. Enhver lektion, som endnu ikke har fået et egnet lokale (som ofte sker for klasser uden et udpeget klasselokale), kan manuelt tildeles via skemadialogen Faglokaler og stamlokalers rolle Oplysninger vedrørende faglokaler er centrale i lokaleplanlægning. I følgende eksempel antager vi, at der er indtastet lokaler i faglokale- og stamlokalefelterne. Lokaleoptimeringen vil nu forsøge at skemalægge alle timer for fysik (undervisningsnummer 95) i faglokalet fysiklaboratoriet.

84 84 Bemærk: Dette er ikke længere data fra Demo1.gpn, men derimod Demo.gpn.

85 Lokalelogik 85 Hvis denne betingelse ikke kan opfyldes, vil optimeringen forsøge (som i eksemplet) at dele fysiklaboratoriet ligeligt mellem de klasser, der har krav på det. Lad os antage at fysiklaboratoriet ikke er ledigt i et af de to lektioner, som optimeringen forsøger at skemalægge fysikundervisning i. I dette tilfælde vil lokaleoptimering skemalægge disse lektioner i stamlokalet - K2a i vores eksempel. Skemalektionernes detaljevindue vil så indikere at lokale K2a er blevet tildelt i stedet for det ønskede Fys (i parentes). Generelt er det sådan, at hvis det ønskede faglokale ikke er ledigt, vil lokaleoptimeringen sikre at den pågældende lektion bliver afholdt i stamlokalet. Bemærk at du kan angive et (andet) lokale for at omplacere undervisninger for hver individuel undervisning, hvis det ønskede faglokale ikke er ledigt.

86 86 Tip: Hvis tre lektioner af en 5-lektions undervisning skal afholdes i et faglokale (altså ikke i et stamlokale), indtast da 3 i feltet "Lektioner i lokale". Du skal gøre følgende, hvis det er absolut nødvendigt for lektioner at blive afholdt i specifikke faglokaler: 1. Sæt lokalevægtningen for det pågældende lokale til 4 og 2. sæt vægtningen for "Optimering af lokaletildeling" under "Skemalægning Prioriteter" til 4 eller 5. Du kan alternativt slette data i stamlokalefeltet for den pågældende undervisning.

87 Lokalelogik 87 Hvis du kun har indtastet data i enten faglok ale eller stamlok ale -feltet, vil processen være den samme: lokaleoptimering forsøger først at tildele det ønskede lokale til alle undervisningens lektioner. Hvis dette ikke virker, vil det næste trin afhænge af dine vægtningsindstillinger på fanen "Lokale" under "Skemalægning Prioriteringer": undervisningens lektioner forbliver ej skemalagt - ellers tildeles intet lokale. Lektioner uden et lokale vil altid blive vist i diagnosen Anneks/ fjerntliggende lokaler Annekser og fjerntliggende lokaler er specielle faglokaler og klasselokaler, som er placeret så langt væk fra hovedbygningen, at det tager op til en hel time for lærere og elever at nå annek set. Den automatiske optimering tager hensyn til den tid, det tager at gå derhen, når skemaet optimeres. En idrætslærer er skemalagt for lektion 1 og 5 i hovedbygningen og lektion 3 på en fjerntliggende sportsplads. Skemalægningsværktøjet vil sikre at lektion 2 og 4 forbliver ej skemalagt for læreren, så han/hun har en tilstrækkelig mængde tid til at nå sportspladsen. Pauser på forskellige længder Mange skoler bruger skemaer, hvor nogle pauser er længere end andre, og hvor det derfor er muligt at nå et fjerntliggende lokale under en af de længere pauser. Pauser af tilstrækkelig længde til at nå et fjerntliggende lokale kan markeres "+" i tidstabellen under "Pauser".

88 88 Ovenstående figur viser, at pausen mellem lektion 2 og 3 er tilstrækkelig lang til at kunne nå det fjerntliggende lokale/annekset. Idrætslæreren i det tidligere eksempel ville derfor være i stand til at undervise lektion 2 i hovedbygningen og stadig kunne nå sportspladsen i tide til lektion 3. Halvdag eksternt sted Med muligheden "Halvdag eksternt sted" er det muligt at angive, at lærere og elever ikke må skifte bygninger på en halvdag, for at minimere antal gange, de skal skifte bygning.

89 Lokalelogik Justering af starttidspunkt I stedet for at spilde en hel lektion for at nå til et fjerntliggende lokale, kan man med nogle lektioner justere lidt på starttidspunktet for at tilpasse situationen. 89

90 90 Hvis man bruger denne metode til forrige eksempel med idrætslæreren, kan han skemalægges til at undervise i lektion 1, 2 og 5 i hovedbygningen og lektion 3 på den fjerntliggende sportsplads. Untis skemalægger en fjerde fri lektion (lektion 4), som giver læreren tilstrækkelig tid til at vende tilbage til hovedbygningen efter lektion Annekskoder Annekslokaler er markeret med annek sk oder indtastet under stamdata. Annekslokaler med forskellig starttidspunkt Indtast den samme (numeriske) annekskode for alle de lokaler, der ligger fjernt fra hovedbygningen, og hvor man anvender justering af starttidspunk t. Tilladte værdier mellem 1 og 9.

91 Lokalelogik 91 Din skole har to fjerntliggende beliggenheder. Den første er ca. 15 minutters gang væk fra hovedbygningen - den anden er ca. 10 minutters gang væk fra førstenævnte beliggenhed. Indtast en værdi for hvert 'annekslokale', som beskrevet før, for at gøre Untis i stand til at skemalægge læreren som følger: Lektion 1 - Hovedbygningen, Lektion 2 - fjerntliggende beliggenhed 1, Lektion 3 - fjerntliggende beliggenhed 2. Untis tildeler en fri lektion til tilbagevenden fra en af de fjerntliggende beliggenheder til hovedbygningen eller fra fjerntliggende beliggenhed 2 til 1. Untis tager højde for: Gåtiden for lærere og elever til fjerntliggende fag- og klasselokaler Gåtiden for lærere og elever fra fjerntliggende fag- og klasselokaler tilbage til hovedbygningen Det anbefales at reducere antallet af gange, som lærere og elever er nødsaget til at flytte sig mellem hovedbygning og fjerntliggende lokaler, til et absolut minimum. Følgende eksempel viser dig hvordan: Til lærere, der både underviser i hovedbygning og annekslokaler, indtastes nummeret "1" under Fagræk k efølge for lærere for lektioner, der finder sted i hovedbygningen, og nummeret "2" for lektioner, der finder sted i annekslokaler.

92 92 Untis vil forsøge at skemalægge så mange lektioner som muligt i den samme bygning for læreren. Annekslokaler uden justering af starttidspunkt Hvis du ikke er i stand til at justere starttidspunkt, som beskrevet tidligere, er du nødsaget til at skemalægge en fri lektion for hver gang, lærere og elever skal gå til og fra annekslokaler. For at gøre dette, skal du anvende annekskoderne A - E for de relevante annekslokaler. For at sikre korrekt behandling af annekslokalerne under optimering, kan du indtaste følgende detaljer: Under "Lokaler Stamdata" Annekskoder Lokaleprioriteringer Under "Planlægning Prioriteringer Lokaler" Optimering af lokaletildeling Optimering af annekslokaler Lektioner, skemalagt for lokaler med annekskode '1', er markeret y eller Y i skemadialogen. Lektioner, skemalagt for lokaler med andre annekskoder, er markeret z eller Z (stort bogstav angiver koblinger).

93 Lokalelogik Valgfag og ydertimer Ikke alle fag får deltagelse fra alle elever fra en klasse. Når det er tilfældet, kunne det være en idé at skemalægge sådanne fag i starten eller i slutningen af en skoledag (i de såkaldte ydertimer ) for at få eleverne, der ikke tager del i faget, enten til at komme i skole senere, at forlade skolen tidligere eller at tage en længere frokostpause. For at få softwaren i stand til at skemalægge i ydertimer, skal du give faget koden Valgfag eller Ydertime (under "Stamdata Fag"). De to koder påvirker i princippet optimeringen på samme måde, men der kan ske store forskelle ved at sætte vægtningsparametrene. De følgende vægtningsindstillinger instruerer softwaren i at skemalægge valgfag fortrinsvis i de sidste lektioner på en skoledag, dvs. enten i den sidste time om morgenen eller om eftermiddagen, mens ydertimefag bør skemalægges enten i første eller sidste time af dagen.

94 94 Koden G har den modsatte effekt. Fag med koden " G Ik k e en ydertime " bliver skemalagt uden for ydertimer. 14 Hovedfag Fag, som anses for at være særligt 'tunge' eller vigtige for eleverne, kan markeres med koden hovedfag. Det giver optimeringsværktøjet mulighed for at overholde følgende begrænsninger: Maksimum antal hovedfag, som kan skemalægges for en klasse pr. dag. Maksimum antal hovedfag, som kan skemalægges efter hinanden for en klasse. Maksimum antal hovedfag, som kan skemalægges til at finde sted efter en defineret grænselek tion For at sikre den rette behandling af hovedfagene under optimering, skal du indtaste de følgende detaljer: Under "Skemalægning Prioriteringer Hovedfag" Respekter max antal hovedfag pr. dag for klasser Respekter max antal fortløbende hovedfag for klasser Grænselektion Hovedfag max 1 gang efter grænselektion Hovedfag mindst 1 gang t.o.m. grænselektion Se venligst en detaljeret beskrivelse af grænselektionsfunktionen under " Optimering - Prioriteringer ". Under "Stamdata Fag"

95 Hovedfag 95 Kode (H) for Hovedfag Under "Stamdata Klasser" 15 Max antal lektioner pr dag i hovedfag Max antal lektioner med hovedfag pr dag i rækkefølge Fagrækkefølge Fagrækkefølge-koder kan indtastes for fag og undervisning. Fagrækkefølge-koder, som indtastes for fag, gælder for hele skolen; koder indtastet for undervisning gælder kun for de involverede klasser (lærere). Bemærk: Fagrækkefølge er 'bløde' betingelser for algoritmen, dvs. de kan ignoreres i ekstreme tilfælde. Man kan benytte prioriteringsindstillinger for at kontrollere vigtigheden forbundet med disse områder. Brug låst fagrækkefølge, hvis fagrækkefølgen skal overholdes (se kapitlet " Fagrækkefølge ") 15.1 Positiv fagrækkefølge Klasser Det være en fordel af pædagogiske eller organisatoriske grunde at skemalægge visse fag i rækkefølge.

96 96 Hvis du fx skal lægge tid til en to-timers skriftlig eksamen, ønsker du at skemalægge fagende Dansk (DA) og Matematik (MA) i rækkefølge. Det er i dette tilfælde irrelevant, om rækkefølgen er DA-MA eller MA-DA. Version 1 Gælder for hele sk olen Indtast den samme numeriske fagrækkefølge-kode (under "Stamdata Fag") for begge fag - eksempelvis "5" (se nedenstående eksempel).

97 Fagrækkefølge 97 Version 2 Gælder for en specifik k lasse (fx 4. k lasse) Indtast en numerisk fagrækkefølge-kode (under "Undervisning Klasser") i den relevante undervisningsrække for 4. klasse, fx "5". Lærere Man kan også indtaste fagrækkefølge-koder for lærere. Det er en nyttig funktion for fag, der kræver omfattende eksperimentopstillinger. En fysiklærer, der underviser tre forskellige klasser på samme år, kan fx anmode om at få de tre lektioner skemalagt efter hinanden, for at få lov til at vise det samme eksperiment flere gange i træk. Et andet eksempel involverer lærere, som underviser i Idræt plus et andet fag. Idrætstimerne bør om muligt skemalægges i rækkefølge, så læreren ikke skal skifte til idrætstøj flere gange i løbet af en dag. I begge tilfælde skal du indtaste samme numeriske fagrækkefølge-kode for de lektioner, du ønsker at skemalægge i rækkefølge (under Fagræk k efølge - Lærere ).

98 Negativ fagrækkefølge På den anden side, kan det også være ønskeligt at forhindre specifikke fagrækkefølger. Hvis det er tilfældet, skal du blot indtaste en alfabetisk fagrækkefølge-kode (bogstav A til F). Optimeringen vil således tage højde for, at lektioner med samme alfabetiske kode ikke skal skemalægges i rækkefølge. Af pædagogiske årsager skal sprogfagene Engelsk (E) og Fransk (F) ikke skemalægges i rækkefølge for klasse 3a. Indtast bogstavet "A" i kolonnen "Fagrækkefølge for klasser" (se eksemplet).

99 Fagrækkefølge 99 Der kræves følgende detaljer for at sikre korrekt behandling af fagrækkefølger under optimering: Under "Planlægning Prioriteringer Lærere" Respekter fagrækkefølge for lærere og/eller under "Planlægning Prioriteringer Klasser" Respekter fagrækkefølge for klasser Under "Stamdata Fag" Fagrækkefølge (klasser eller lærere) Under "Undervisning" Fagrækkefølge (klasser eller lærere) 16 Klassekollisionskode KKK Lærere, klasser og lokaler vil aldrig blive dobbelt booket af Untis' optimeringsalgoritme. Undtagelser kan dog give mening, når det er sikkert at undervisning for den pågældende klasse er med deltagelse fra forskellige elever. Eleverne fra klasse 2a deltager i enten Kor eller Band, men ingen af eleverne deltager i begge. Indtast den samme numeriske KKK for begge undervisninger (tilladte værdier 1-9), fx "5" for at instruere optimeringsalgoritmen i, at Kor og Band godt må skemalægges samtidigt, men det er ikke tvungen (se eksempel på næste side).

100 100 Lad os antage, at der er tre faggrupper. Hver elev vælger én af grupperne og deltager i al undervisning tilbudt i denne gruppe. På den måde er konflikter mellem individuelle grupper tilladt. Tildel det samme KKK bogstav til alle undervisninger, der ikke må komme i konflikt med andre undervisninger. Tildel forsk ellige KKK bogstaver til alle de undervisninger, hvor konflikter er tilladte.

101 Klassekollisionskode KKK KKK gruppe 1 Fransk og A Italiensk gruppe 2 Kemi og Fysik gruppe 3 B 101 Literatur C og Drama Bemærk at indtastning af en KKK tillader, men tvinger ik k e oprettelsen af en konflikt mellem undervisninger. Diagnoseværktøjet vil derfor ikke vise en mellemtime (NTP) for klasser, når de pågældende undervisninger markeret med klassekonfliktkoderne A, B og C ikke er skemalagt på samme tid. 17 Skemasammenligning Det er ofte nyttigt og nødvendigt at sammenligne skemaer med hinanden, fx når du implementerer manuelle ændringer, eller når du ønsker at sammenligne forskellige versioner af dit skema efter gennemførslen af flere optimeringer. Untis tilbyder funktionen "Skemasammenligning" til dette formål beskrevet i dette kapitel. Først vil kapitlet introducere et antal indstillinger relevante for skemasammenligninger Fanen 'Skema' Åben Indstillinger under fanen Start og vælg under "Diverse" punktet "Skema". Her vil du finde forskellige indstillinger for skemasammenligning.

102 102 Følgende muligheder for at indstille er tilgængelige: Uden lokaler Sæt hak i denne boks, hvis du ønsker at softwaren skal ignorere individuelle lokaler under en sammenligning. Detaljeret sammenligning ved koblinger Aktiver denne mulighed, hvis du ønsker at se skemaforskellene for elementerne fra den valgte koblingsrække, men ikke for alle elementer fra den valgte undervisning. Ændrede klasser virker ikke på klasser Denne indstilling er kun tilgængelig, hvis den forrige indstilling er aktiveret. Hvis skemaændringerne kun involverer klasser, vil ændringerne kun blive vist i klasseskemaerne for de(n) klasse(r), der er berørt af ændringerne. Under en skemasammenligning åbner Untis en anden instans. De tre næste indstillinger omhandler placeringen af de to vinduer. Sammenligning uden vinduesdeling Vælg denne mulighed, hvis du ønsker at arrangere de to vinduer manuelt. Vandret vinduesdeling Vælg denne mulighed, hvis du ønsker at Untis skal arrangere det originale skema i toppen og den modificerede version i bunden. Lodret vinduesdeling Vælg denne mulighed, hvis du ønsker at Untis skal arrangere det originale skema til venstre og den modificerede version til højre. Det valgte vinduesarrangement er ikke låst og kan til enhver tid manuelt ændres. Når du lukker vindue nr. 2, vil det originale skema vende tilbage til sin gamle form (fx fuld skærm). Hvis du har to skærme tilknyttet din computer, kan du vise de to versioner på hver sin skærm.

103 Skemasammenligning Fanen 'Layout 2' En anden indstilling giver dig mulighed for at angive, hvordan forskelle mellem de to versioner skal vises. Åben et skema (fx "Skema Klasser"), klik på <Skemaindstillinger> og åben fanen "Layout 2" for at se og vælge forskellige visningsindstillinger. Bemærk: Knappen <Skemaindstillinger> kan kun aktiveres, når der ikke er nogen skemasammenligning i gang Begynde på skemasammenligning Start en skemasammenligning på følgende måde: Åben et skema (fx "Skema Klasser") og forstør øverste del af vinduet, hvis nødvendigt, indtil boksen "Skemasammenligning" bliver synlig. Aktivér funktionen ved at sætte hak i boksen "aktiv". Skemasammenligningsdialogen vil dukke op og bede dig om at starte Untis op igen. Beslut her om du ønsker at åbne den nuværende fil igen eller åbne en helt anden til sammenligning.

104 104 Følgende liste sammenfatter de forskellige elementer, du kan sammenligne: Forskellige filer, dvs. skemaer gemt under forskellige navne. Forskellige skoleuger (på samme fil). Åben den same fil i begge Untis vinduer og vælg to forskellige uger fra skemavisningen. Forskellige perioder på samme fil (til brug med periodeskemamodulet). Ændringer for den nuværende fil siden den sidst blev gemt. Bemærk: Det andet skema sk al have det samme format og samme antal rækker og kolonner som det første (en vigtig faktor, når man sammenligner skemaer fra forskellige filer). Vælg den ønskede mulighed og klik på <Ja> for at starte det andet Untis vindue. De to versioner vil arrangeres som angivet. Du får måske brug for at flytte værktøjslinjen til bunden eller hjørner i det højre vindue, for at være i stand til at se hele skemaet Processen bag skemasammenligning De to versioner af Untis' skemaer kommunikerer med hinanden og udveksler informationer. Under processen vil trafiklyset ved siden af boksen for skemasammenligning være grøn. Når skemasammenligningsfunktionen er aktiv, er de to skemaer synkroniserede. Det betyder, at du kan bladre fra klasse til klasse i en af de to skemaer, og så vil det andet skema automatisk bladre hen til samme klasse. Hvis du bevæger musen fra den ene periode til den anden vil det andet skema følge med. Eksemplet på den næste side viser en aktiv skemasammenligning. Undervisningen RE er fremhævet,

105 Skemasammenligning fordi det er skemalagt for forskellige perioder (venstre: Tir-5, højre: Tor-5). 105

106 106 Alle tre timer Tysk er også fremhævet, hvilket står forklaret i nederste del af vinduet (detaljevinduet). I modsætning til skemaet til venstre, viser skemaet til højre at der er blevet tildelt et lokale til undervisningen. Lokaleforskellen vil ikke ses, hvis du har aktiveret indstillingen "uden lokaler". Under boksen "Skemasammenligning" vil du kunne se en anden boks kaldt "Kun ændrede skemaer".

107 Skemasammenligning 107 Denne funktion kan kun aktiveres, når en skemasammenligning er aktiv. Et hak i denne boks vil automatisk aktivere funktionen i begge skemaer. Untis begynder så at sammenligne alle skemaer for det valgte element og viser et meddelelsesvindue med antallet af skemaer i begge vinduer, som indeholder ændringer. Luk meddelelsesvinduet ved at klikke på <OK>. Når denne funktion er aktiv, kan du kun bladre igennem de skemaer, der indeholder ændringer. Skemaer, som har identisk indhold, vises ikke længere. Funktionen "Skemasammenligning" giver dig lov til at sammenligne følgende skemaformater: 18 Enkelt-skemaer, dvs. at to skemaer af formatet 01 eller 10 som regel vil blive vist side om side. Eksport til Microsoft Excel Untis giver dig lov til at eksportere rapporter - og med lidt flere trin også skemaer - til Microsoft Excel. Den respektive knap er aktiv i værktøjslinjen Hurtig start, hver gang det er muligt at eksportere data fra et vindue til Excel.

I Untis har du mulighed for at sætte styrekoder på stamdataelementer og undervisninger.

I Untis har du mulighed for at sætte styrekoder på stamdataelementer og undervisninger. Styrekoder I Untis har du mulighed for at sætte styrekoder på stamdataelementer og undervisninger. Styrekoder kan hjælpe dig med at få de skemaer, du ønsker, når du anvender den automatiske skemaoptimering.

Læs mere

I Untis er det muligt i menuerne Stamdata og Undervisning at anvende forskellige gruppe-funktioner.

I Untis er det muligt i menuerne Stamdata og Undervisning at anvende forskellige gruppe-funktioner. undervisningsgrupper] I Untis er det muligt i menuerne Stamdata og Undervisning at anvende forskellige gruppe-funktioner. Da det indimellem kan være svært at overskue, hvad der er hvad, vil du i de næste

Læs mere

I Untis er det muligt i menuerne Stamdata og Undervisning at anvende forskellige gruppe-funktioner.

I Untis er det muligt i menuerne Stamdata og Undervisning at anvende forskellige gruppe-funktioner. undervisningsgrupper] I Untis er det muligt i menuerne Stamdata og Undervisning at anvende forskellige gruppe-funktioner. Da det indimellem kan være svært at overskue, hvad der er hvad, vil du i de næste

Læs mere

Nyheder i Untis 2016 - KMD Educa Skema

Nyheder i Untis 2016 - KMD Educa Skema Nyheder i Untis 2016 - KMD Educa Skema KMD udsender i foråret 2016 nye licensoplysninger til nuværende bruger af KMD Educa Skema version 2015. Det er nemt at opgradere. Start med at indtaste de nye licensoplysninger

Læs mere

D. 31 31 32 32 &... D.

D. 31 31 32 32 &... D. 2 Indhold I Manuel skemalægning 4 II Skemalægning af timer i lektionsplan 4 1 At skemalægge... lektioner 4 2 Låse lektioner... 8 3 Flytte lektioner... 9 4 Bytte... lektioner 10 5 Bytteforslag... 12 6 Skemalægning...

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 11-31. august 2015

Nyhedsbrev nr. 11-31. august 2015 Nyhedsbrev nr. 11-31. august 2015 I uge 45 vil Frey Software præsentere Untis version 2016. Møderne vil blive afholdt henholdsvis i Aarhus tirsdag den 3. november og København onsdag den 4. november 2015.

Læs mere

Elevskema. Med modulet Elevskema kan du fordele eleverne på kurser og danne individuelle elevskemaer.

Elevskema. Med modulet Elevskema kan du fordele eleverne på kurser og danne individuelle elevskemaer. Elevskema Med modulet Elevskema kan du fordele eleverne på kurser og danne individuelle elevskemaer. Forudsætningen for at arbejde med modulet Elevskema er, at der i Untis er oprettet elever, som er tilknyttet

Læs mere

Indhold. I Skemaoptimering. II Prioriteringer. III Optimering. 1 Vægtningsparametrene. 4 Se optimeringsresultater. Fanen "Klasser"

Indhold. I Skemaoptimering. II Prioriteringer. III Optimering. 1 Vægtningsparametrene. 4 Se optimeringsresultater. Fanen Klasser 2 Indhold I Skemaoptimering 4 II Prioriteringer 4 1 Vægtningsparametrene... 5 Fanen "Lærere... 1" 6 Fanen "Lærere... 2" 7 Fanen "Klasser"... 8 Fanen "Fag"... 9 Fanen "Hovedfag"... 11 Fanen "Lokaler"...

Læs mere

Indhold. 'Undervisning' II Undervisningsvinduet. III Indtastning af undervisning. IV Egenskaber for undervisning. V Funktioner i Menulinien.

Indhold. 'Undervisning' II Undervisningsvinduet. III Indtastning af undervisning. IV Egenskaber for undervisning. V Funktioner i Menulinien. 2 Indhold I Undervisning 3 II Undervisningsvinduet 3 III Indtastning af undervisning 4 1 Indtastning... af en simpel undervisning 5 2 Dobbeltlektioner... - Blok 7 3 Koblinger... 8 4 Kobling... af undervisning

Læs mere

Untis 2016: Manuel skemalægning af dobb.lektioner og blokke er ændret

Untis 2016: Manuel skemalægning af dobb.lektioner og blokke er ændret Nyheder Untis 2016 Untis 2016: Manuel skemalægning af dobb.lektioner og blokke er ændret Fra Untis 2016 er det rammens placering, der afgør, hvor dobb.lektionen/blokken placeres i skemaet i forb. med manuel

Læs mere

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema

Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Supplement til manualen, Kalender-Semesterskema Untis er et skemalægningsprogram, der anvendes i mange lande. I Gruber og Petters manual Kalender-Semesterskema (som du finder på vores hjemmeside under

Læs mere

Tabulex Trio. Grunddata. Grønland

Tabulex Trio. Grunddata. Grønland Tabulex Trio Grunddata Grønland Trio Grunddata Grønland Side 2 Indholdsfortegnelse Velkommen til Trio!... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Backup... 4 Dan backup... 4 Indlæs backup... 4 Send backup til

Læs mere

Fagrækkefølge mv. 1. Fagrækkefølger for fag og undervisninger

Fagrækkefølge mv. 1. Fagrækkefølger for fag og undervisninger Fagrækkefølge mv. Når du optimerer dit grundskema (ugelektioner), kan du på forskellige måder styre, hvordan Untis skemalægger fagene. I denne FAQ er der vist 3 forskellige måder: 1. Fagrækkefølge for

Læs mere

Skemadialog. 1. Skemadialogen finder du i fanebladet "Planlægning".

Skemadialog. 1. Skemadialogen finder du i fanebladet Planlægning. Skemadialog Du kan bruge skemadialogen til manuel skemalægning. Men du kan også bruge skemadialogen i dit analyse arbejde i forb. med optimeringprocessen, hvor ikke alle lektioner er blevet placeret. Har

Læs mere

Fagdage/fordybelsesdage

Fagdage/fordybelsesdage Fagdage/fordybelsesdage På nogle folkeskoler ønsker man, at en bestemt dag i ugen anvendes som fagdag/fordybelsesdag. Forstået således, at en klasse én dag om ugen KUN har ét fag. I de næste eksempler

Læs mere

Huskesedler. Design og automatisering af regneark. Microsoft Excel 2013

Huskesedler. Design og automatisering af regneark. Microsoft Excel 2013 Huskesedler Design og automatisering af regneark Microsoft Excel 2013 Januar 2017 Knord Side 2 Indholdsfortegnelse Ark... 4 Beskyttelse... 6 Diagram... 7 Eksport af data... 8 Fejlretning i formler... 9

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for Statens Administration og ØSC institutioner. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Kom godt i gang... 2 1.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Import af skemaskabeloner

Import af skemaskabeloner Import af skemaskabeloner Når du laver et nyt layout til et skema i Untis, gælder indstillingerne KUN på den pågældende computer. Du har mulighed for at eksportere en Untis skemaskabelon fra en computer

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 12 oktober 2015

Nyhedsbrev nr. 12 oktober 2015 Nyhedsbrev nr. 12 oktober 2015 Nyhedsbrev 12 Ny opbygning af FAQ'erne på vores hjemmeside untis.dk. Orientering om funktionen "Tildele/slette lokale". Rettelse vedr. manuel skemalægning og lokalegrupper

Læs mere

Startvejledning. Navigationsrude Brug navigationsruden til at bevæge dig rundt i din publikation og til at tilføje eller slette sider.

Startvejledning. Navigationsrude Brug navigationsruden til at bevæge dig rundt i din publikation og til at tilføje eller slette sider. Startvejledning Microsoft Publisher 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan lære programmet at kende. Værktøjslinjen Hurtig adgang Føj dine

Læs mere

Komme-i-gang vejledning til Septimana. For skemalægger og systemadministratorer

Komme-i-gang vejledning til Septimana. For skemalægger og systemadministratorer Komme-i-gang vejledning til Septimana For skemalægger og systemadministratorer Denne Komme i gang er rettet mod skemalæggere og systemadministration. Hvis du er lærer eller studerende, kan du finde en

Læs mere

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse af programmets funktioner... 2 Log på... 2 Manuel oprettelse af elev.... 3 Optagelse af elever... 3 1 Gruppering og sortering af elever... 3 2 Udvælg aspiranter...

Læs mere

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked.

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked. Opsætning Indholdsfortegnelse Sådan finder du indstillingerne...3 Muligheder og begrænsninger...6 Hvilke søgeord skal jeg bruge?...6 Ting man skal passe på...6 Tilføjning/nedlægning af søgeord...6 Ændring

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS

NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS DEN 16. DECEMBER 2011 Studieretningsvalg og skift af hold og klasser Denne vejledning henvender sig til de skoler, som anvender LUDUS Web til kursisternes valg af studieretning,

Læs mere

Novotek Planning Systems A/S 2013 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2

Novotek Planning Systems A/S 2013 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2 Indhold Hovedskærmens opbygning... 2 Tastaturgenveje... 3 Hovedskærmbilleder... 4 Stamdata generelt... 5 Kalender... 6 Opret/rediger kalender... 7 Specifik kalender pr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. I Untis. 3 Skemapræsentation. 5 Flerugeskemaer. Sm arte felter: Størrelsesjustering. Tildel / slet lokale

Indholdsfortegnelse. I Untis. 3 Skemapræsentation. 5 Flerugeskemaer. Sm arte felter: Størrelsesjustering. Tildel / slet lokale 2 Indholdsfortegnelse I Untis 4 1 Generelle... ændringer 4 Kom m andolinjeparam... etre v. installation 4 PDF-eksport m... ed én fil per elem ent 4 Undv. rækkefølge:... om dan til koblinger 4 Visning af

Læs mere

Hvordan opretter jeg et nyt skoleår?

Hvordan opretter jeg et nyt skoleår? Hvordan opretter jeg et nyt skoleår? Et skoleår i Untis kan være på minimum 14 dage og maximum 365 dage. Vedr. eksport fra Untis til WebUntis Hvis du/i eksporterer fra Untis til WebUntis skal start- og

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Hvordan opretter jeg et nyt skoleår?

Hvordan opretter jeg et nyt skoleår? Hvordan opretter jeg et nyt skoleår? Et skoleår i Untis kan være på minimum 14 dage. Vedr. eksport fra Untis til WebUntis Hvis du/i eksporterer fra Untis til WebUntis skal start- og slutdatoen i Untis

Læs mere

Hvilke felter i GeoEnviron, der benyttes i tilsynsrapporter, er angivet i disse to pdf-filer:

Hvilke felter i GeoEnviron, der benyttes i tilsynsrapporter, er angivet i disse to pdf-filer: TILSYNSRAPPORT FOR LANDBRUG ELLER VIRKSOMHED Med kan I lave omfattende tilsynsrapporter. Begge rapporter skrives i Word med alle data fra GeoEnviron. Data overføres til Word via bogmærker i en prædefineret

Læs mere

Fagdage/fordybelsesdage

Fagdage/fordybelsesdage Fagdage/fordybelsesdage På nogle folkeskoler ønsker man, at en bestemt dag i ugen anvendes som fagdag/fordybelsesdag. Forstået således, at en klasse én dag om ugen KUN har ét fag. I det næste tager vi

Læs mere

Nyheder Untis 2017 NYHEDER I UNTIS Untis 2017: Skemasammenligning

Nyheder Untis 2017 NYHEDER I UNTIS Untis 2017: Skemasammenligning Nyheder Untis 2017 NYHEDER I UNTIS 2017 Fra Untis 2017 er der ikke længere selvstændige lande-versioner. I stedet er der én version af Untis, hvor sproget kan tilpasses til den enkelte bruger. Når Untis

Læs mere

Huskesedler til Microsoft Outlook Mail og kalender

Huskesedler til Microsoft Outlook Mail og kalender Huskesedler til Microsoft Outlook ELAR april 2017 Side 1 E-mail, modtagelse og behandling... 3 E-mail, oprettelse... 4 Mapper i Outlook... 6 Kalender, kategorier... 7 Kalender, helligdage... 8 Kalender

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen. Log på med administrator rettigheder, så du ser ovenstående hovedmenu

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen. Log på med administrator rettigheder, så du ser ovenstående hovedmenu Importér skemadata fra Lectio 1 af 16 Log på med administrator rettigheder, så du ser ovenstående hovedmenu Vælg Konverter skemadata Klik på Eksporter skemadata Importér skemadata fra Lectio 2 af 16 Vælg

Læs mere

Skifte til Outlook 2010

Skifte til Outlook 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft Outlook 2010 ser meget anderledes ud end Outlook 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.

Læs mere

Hvordan downloader jeg en demoversion af Untis?

Hvordan downloader jeg en demoversion af Untis? Hvordan downloader jeg en demoversion af Untis? Du kan gratis downloade en 3-dags demoversion af Untis ved at gå på vores hjemmeside: www.untis.dk. Du har mulighed for: Åbne en demoversion med data, så

Læs mere

Skifte til PowerPoint 2010

Skifte til PowerPoint 2010 I denne vejledning Microsoft PowerPoint 2010 ser meget anderledes ud end PowerPoint 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

Tillæg til ViTal v.4.5.5. Nyheder i ViTal

Tillæg til ViTal v.4.5.5. Nyheder i ViTal Tillæg til ViTal v.4.5.5 Nyheder i ViTal Oplæseroversigten er udvidet så den indeholder: Flag og sprognavn for hver oplæser. Dialogboksen Oplæseroversigt kan justeres i størrelsen. Favoritliste som hjælper

Læs mere

Untis ordbog. Reserverede ord i Units. Definition/forklaring. Afdeling/skole. Betegnelse. Blok

Untis ordbog. Reserverede ord i Units. Definition/forklaring. Afdeling/skole. Betegnelse. Blok Afdeling/skole Ordene afdeling og skole anvendes forskelligt i modulerne: Afdelinger og MultiUser. Modulet Afdeling Udgangspunktet er én skole, der lægger ét fællesskema. Denne skole kan bestå af en eller

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Skifte til OneNote 2010

Skifte til OneNote 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft OneNote 2010 ser meget anderledes ud end OneNote 2007, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Sådan opretter du en backup

Sådan opretter du en backup Excovery Guide Varighed: ca. 15 min Denne guide gennemgår hvordan du opretter en backup med Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen, og undervejs introducere dig for de grundlæggende indstillingsmulighed.

Læs mere

Smart-ebizz Manual til Bookinsystem Indholdsfortegnelse Kom hurtigt i gang med dit booking system:... 3 Overblikket over dit bookingsystem... 4 Hovedside... 4 Kunder... 4 Opret ny Kunde... 4 Vagtplaner...

Læs mere

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S

elib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S, 2008 Indholdsfortegnelse 1. Skrivebordet... 3 2. Flytte rundt m.m.... 4 3. Log ind... 6 4. Valg af database... 7 5. Rudernes størrelse... 8 6. Kolonner... 9 7.

Læs mere

1 Udvalgsvinduet 2 Skemavinduet 3 Detaljevinduet. 1 Enkelt-skemaer 2 Oversigtsskemaer. 1 Nyt skemaformat. Koblet undervisning

1 Udvalgsvinduet 2 Skemavinduet 3 Detaljevinduet. 1 Enkelt-skemaer 2 Oversigtsskemaer. 1 Nyt skemaformat. Koblet undervisning 2 Indhold I Skemadesign 4 II Vindues-opbygning 4 1 Udvalgsvinduet... 6 2 Skemavinduet... 8 3 Detaljevinduet... 10 III Skema interaktion 13 IV Skemaformater 17 1 Enkelt-skemaer... 18 2 Oversigtsskemaer...

Læs mere

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

KMD Brugeradministration til Navision og LDV KMD Brugeradministration til Navision og LDV Vejledning for selvejere. Opdateret 09-09-2015 Indholdsfortegnelse 1 Overordnet liste af funktoner... 2 2 Vejledning... 3 2.1 Login til KMD Brugeradministration...

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 15 august 2016

Nyhedsbrev nr. 15 august 2016 Nyhedsbrev nr. 15 august 2016 I uge 45 præsenterer Andreas Frey Fletting, Frey Software og Andreas Domnanovich, Østrig nyhederne i Untis 2017. Møderne bliver afholdt tirsdag den 8.november 2016 i Århus

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING 2016

TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING 2016 VEJLEDNING TABULEX FLEKSIBEL SKEMALÆGNING 2016 Indhold Velkommen til Tabulex Fleksibel Skemalægning!... 4 Backup... 4 Tabulex Trio, opsætning... 4 Grupper... 4 Overførsel til Tabulex Fleksibel Skemalægning...

Læs mere

Vejledning til opbygning af hjemmesider

Vejledning til opbygning af hjemmesider Side 1 af 9 Vejledning til opbygning af hjemmesider Hvis du er inde på din klubs hjemmeside, fx på forsiden, kan du nu gå i gang med at redigere. For at få redigeringsværktøjet frem, skal du klikke på

Læs mere

Vejledning til fravær i Tabulex TEA

Vejledning til fravær i Tabulex TEA Vejledning til fravær i Tabulex TEA Indholdsfortegnelse Hvad er TEA Fravær... 3 Hvad siger bekendtgørelsen om fravær?... 3 Indstilling af TEA... 4 Skolen... 4 Fraværsårsager... 4 Fraværstyperne... 5 Dagsfravær...

Læs mere

ActiveBuilder Brugermanual

ActiveBuilder Brugermanual ActiveBuilder Brugermanual Forfatter: TalkActive I/S Dato: Juni 2004 Version: R. 1.01 Sprog: Dansk Copyright 2004 - Talk Active - all rights reserved. Indhold: 1. INDLEDNING...2 2. QUICK-START...3 3. OPBYGNINGEN

Læs mere

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7 Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7 Version 5.0 Af Jesper Skou Jensen og Mads Udengaard Sørensen 1 Start installationen 1 1 Indledning Denne vejledning gennemgår opsætning af Sektornet

Læs mere

Hvad kan jeg i WebUntis?

Hvad kan jeg i WebUntis? Hvad kan jeg i WebUntis? Hvad kan jeg i WebUntis? 1 1. Login 1.1 Login og rettigheder på WebUntis 4 2 2. Skemaer 2.1 Skemaer i WebUntis 7 3 3. Undervisning 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 Undervisning i WebUntis

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Mamut Enterprise Abonnementsfakturering

Mamut Enterprise Abonnementsfakturering Mamut Enterprise Abonnementsfakturering Mamut Enterprise Abonnementsfakturering er et værktøj til fakturering af kunder, som har faste aftaler eller abonnementer. Løsningen er inkluderet i Mamut Enterprise

Læs mere

Hvordan importerer jeg stamdata?

Hvordan importerer jeg stamdata? Hvordan importerer jeg stamdata? I Untis har du mulighed for at importere stamdata fra menuen Filer. Stamdataene (Klasser, Lærere, Lokaler, Fag og Elever) skal importeres enkeltvis. Du vælger selv, hvilke

Læs mere

Karakter i Optagelse.dk. Brugervejledning Optagelse.dk

Karakter i Optagelse.dk. Brugervejledning Optagelse.dk Karakter i Optagelse.dk Brugervejledning Optagelse.dk Karakter i Optagelse.dk Brugervejledning Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen UNI C UNI C, 28.11.2013 1 Indledning... 5 1.1 Målgruppe... 5 1.2

Læs mere

Navigationsrude Tryk på Ctrl+F for at få vist navigationsruden. Du kan omorganisere et dokument ved at trække dokumentets overskrift i denne rude.

Navigationsrude Tryk på Ctrl+F for at få vist navigationsruden. Du kan omorganisere et dokument ved at trække dokumentets overskrift i denne rude. Startvejledning Microsoft Word 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan lære programmet at kende. Værktøjslinjen Hurtig adgang Kommandoer

Læs mere

Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder

Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder Hvordan du opretter, bruger og tildeler kategorier til arrangementer og nyheder Opret kategorier 1. For at kunne bruge kategorier på nyheder og arrangementer skal man først oprette en række kategorier,

Læs mere

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere) PROPHIX 11 Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Vejledning (Kun til Avanceret-brugere) Opdateret:

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

Plan for undervisning. Lærerkompetencer. Visning af lærerkompetencer Skift af skoleår. Manuel lærertildeling

Plan for undervisning. Lærerkompetencer. Visning af lærerkompetencer Skift af skoleår. Manuel lærertildeling 2 Table of Contents I Introduktion 5 II Overblik 5 III Del 1: Fagfordeling 6 1 Lærernes... arbejde 6 Plan for undervisning... 6 Akkorder... 8 Akkorder med... slutdato 10 Akkorder med... negative værdier

Læs mere

Velkommen til Stifikseren!

Velkommen til Stifikseren! Powered by Velkommen til Stifikseren! Du har nu fået et meget effektivt værktøj til på én gang at lette dit arbejde og kvalificere dine elevers udbytte af deres og din indsats i forhold til deres skriftlige

Læs mere

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0

Viditronic NDVR Quick Guide. Ver. 2.0 Viditronic NDVR Quick Guide Ver. 2.0 1 Indholdsfortegnelse 1. HOVEDMENU 3 1.1 START 5 1.2 AKTIVITETSINDIKATOR: 7 1.3 INFORMATIONS VINDUE: 7 1.4 PTZ KAMERA KONTROL: 7 1.5 SKÆRMMENU 8 1.5.1 AKTIVER BEVÆGELSE:

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM April 2015 Version 01 2015 VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM 1. Årets gang i friplads... 3 2. Adgang til Eunomia... 3 3. Forældreansøgninger... 4 3.1. Ansøgningsskemaer til forældrene... 4 3.2. Fordelingsnøgler...

Læs mere

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger

Vejledning. Udskrifter. - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Udskrifter - en vejledning i udskrifter og printerindstillinger Indholdsfortegnelse Udskriv side 3 Ressourcer til udskrift side 3 Diverse side 4-5 -dato, tid, filnavn, blokeringer, tomme udskrifter, team-markering

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Lectio. Overgang til Lectio Eksamensmodul. MaCom A/S Vesterbrogade 48, 1. 1620 København V Telefon: 33 79 79 00

Lectio. Overgang til Lectio Eksamensmodul. MaCom A/S Vesterbrogade 48, 1. 1620 København V Telefon: 33 79 79 00 Lectio Overgang til Lectio Eksamensmodul 1992-2008 MaCom A/S MaCom A/S Vesterbrogade 48, 1. 1620 København V Telefon: 33 79 79 00 Telefax: 33 79 79 84 E-mail: mail@macom.dk Internet: www.macom.dk Forord

Læs mere

Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser

Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser LUDUS Helpdesk T +45 3614 7070 sc-ludus@dxc.com CSC Scandihealth A/S - en del af DXC Technology P.O. Pedersens Vej 2 8200 Aarhus N T +45 3614 4000 Tips & Tricks nr. 66 LUDUS Web Undervisningsbeskrivelser

Læs mere

Brugermanual. Outlook Web Access for Exchange Server 2003 (OWA 2003) Udarbejdet af IT-afdelingen 2006

Brugermanual. Outlook Web Access for Exchange Server 2003 (OWA 2003) Udarbejdet af IT-afdelingen 2006 Brugermanual Outlook Web Access for Exchange Server 2003 (OWA 2003) Udarbejdet af IT-afdelingen 2006 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HVORDAN DU FÅR ADGANG TIL DIN EMAIL... 3 OWA 2003 BRUGERGRÆNSEFLADE...

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

09/03 2009 Version 1.4 Side 1 af 37

09/03 2009 Version 1.4 Side 1 af 37 Login til DJAS Gå ind på adressen http://www.djas.dk I feltet Brugernavn skrives den e-mail adresse som brugeren er registeret med i systemet. I feltet Password skrives brugerens adgangskode. Ved at sætte

Læs mere

5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot?

5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot? 5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab 1 5.1 Introduktion til kanalen 1 5.2 HTML-grab kanalside 1 5.2.1 Hvad er et spot? 2 5.2.2 Opret et nyt spot 2 5.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 5.2.4 Rediger

Læs mere

Huskesedler. Microsoft Excel 2010

Huskesedler. Microsoft Excel 2010 Huskesedler Indhold Absolutte cellereferencer... 2 Beskyttelse... 3 Fejlkontrol... 5 Flyt og kopiér... 6 Flyt og kopier med musen... 7 Formatering... 8 Formatering - Placering... 9 Formatering Kanter og

Læs mere

Tutorial: Annotationsliste

Tutorial: Annotationsliste Tutorial: Annotationsliste Annotationslisten er en særlig fane med vandret layout, hvor du får effektive muligheder for at behandle, få adgang til, gennemgå og sammenfatte annotationer i en PDF-fil. Som

Læs mere

18/11 2010 Version 2.0 Side 1 af 36

18/11 2010 Version 2.0 Side 1 af 36 Login til DJAS Gå ind på adressen http://www.djas.dk I feltet Brugernavn skrives den e-mail adresse som brugeren er registeret med i systemet. I feltet Password skrives brugerens adgangskode. Ved at sætte

Læs mere

Vejledning til Planmodul i FLEX

Vejledning til Planmodul i FLEX Vejledning til Planmodul i FLEX Planlægningsmodulet i FLEX er udformet for at give planlæggeren mulighed for at lave fagfordeling på hold samt ressourcestyre medarbejdernes arbejdstid. Alle stamdata hentes

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Vejledning Brug af Ad hoc analyser

Vejledning Brug af Ad hoc analyser PROPHIX 11 Systemansvarlige Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Vejledning Opdateret: September 2016 Version: 5 1.

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Microsoft. fra Word 2003

Microsoft. fra Word 2003 I denne vejledning Microsoft Word 2010 ser meget anderledes ud end Word 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

Web MTC manual. Version 1.1 08-11-2012

Web MTC manual. Version 1.1 08-11-2012 Web MTC manual Version 1.1 08-11-2012 1 Revisioner: Version 1.0, 11-10-2012: Oprettelse af dokument Version 1.1, 08-11-2012: Afsnit om udskrivning af rapport tilføjet. 2 Indhold Sideopbygning... 5 Startside...

Læs mere

2 Elev stamdata. Ingen undervisningskobling. 5 Kursus-Elev-Oversigt. Kursusvinduet. Tildeling af valgfag. Menuens funktioner.

2 Elev stamdata. Ingen undervisningskobling. 5 Kursus-Elev-Oversigt. Kursusvinduet. Tildeling af valgfag. Menuens funktioner. 2 Indhold I Introduktion 5 II Elevskema 5 1 Arbejdsflow... for afsluttede elevskemaer 6 2 Elev stamdata... 6 Im port... 8 3 Specificere... valgfag 8 Ingen undervisningskobling... 9 4 Udvælg... klasse/trin

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside i redigering af apotekets hjemmeside It-afdelingen Januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1 INTRODUKTION 3 2 ADMINISTRATION 4 3 OPBYGNING 4 SIDER 5 FIL ARKIV 6 ARTIKLER 7 ØVRIGE

Læs mere

ON!Track Web Brugermanual. Web Manual Version 1.1

ON!Track Web Brugermanual. Web Manual Version 1.1 ON!Track Web Brugermanual Web Manual Version 1.1 Indhold Kom godt i gang... 3 Hvad er ON!Track?... 3 Hvordan ser den overordnede ON!Track-proces ud?... 3 Hvordan tilføjes, redigeres og slettes en lokation?...

Læs mere

Ved at klikke på ADMIN i øverste menu linje går man ind i butiks administrations delen.

Ved at klikke på ADMIN i øverste menu linje går man ind i butiks administrations delen. Vejledning i www.tempobooking.dk s butiksadministration. Efter butiks LOGIN vises dagsoversigten: Ved at klikke på ADMIN i øverste menu linje går man ind i butiks administrations delen. Butiksadministrationen

Læs mere

VEJLEDNING Udfyldelse af spørgeskemaet

VEJLEDNING Udfyldelse af spørgeskemaet VEJLEDNING Udfyldelse af spørgeskemaet Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Tekniske krav... 3 Adgang og forbindelse... 4 Navigation i spørgeskemaet... 7 Spørgeskemaets afsnit... 7 Navigationslinjen...

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Introduktion til Orddatabasen

Introduktion til Orddatabasen Introduktion til Orddatabasen Skærmviste ordbanker udgør en nyttig teknik til at indføre elever i ordbehandling og skrivning ved hjælp af en computer. Børn lærer generelt at genkende ord, før de kan sammensætte

Læs mere

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003. Jonas Christiansen Voss Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober 2003 Jonas Christiansen Voss 2. marts 2004 Indhold 1 CD ere 2 1.1 Brænde dokumenter til CD....................... 2 1.2 Disk Copy.................................

Læs mere

Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne)

Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne) Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne) Formål: Ved at anvende arkiv-funktionen kan arrangørerne ved et træningsløb uden tilmeldinger eller ved åbne baner hurtigt

Læs mere