Iscenesættelse projektlederens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iscenesættelse projektlederens"

Transkript

1 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Iscenesættelse projektlederens nye håndværk af Zakia Elvang, og Nille Nolsø Skalts, 1. Indledning Endeløse processer, møder, seminarer, workshops, konferencer? Processer, der bliver ved og ved, og hvor ingen er helt sikre på, hvad der skal ske, hvornår? Uklare formål? Dagsordener, som ikke er kendte, og som man kun når halvvejs igennem? Pseudobeslutninger, som ikke er levedygtige og implementerbare? Konferencer, hvor det bedste er kaffepausen og deltagerlisten? Iltfattige og energiforladte sessioner? Spild af tid? Kan du genkende bare nogle af de tanker? Og har du ansvaret for og lysten til at gøre noget ved det? Så læs endelig videre! For dette er en artikel om det at designe og facilitere effektive og inspirerende processer en artikel om det håndværk, vi kalder iscenesættelse. Et håndværk, der er simpelt og anvendeligt til at løfte kvaliteten af praktisk taget alle processer, der involverer mennesker. Artiklens fokus er alene rettet mod designdelen af iscenesættelse. Den fokuserer på det at skabe rammen omkring det, der skal ske en ramme, der er genkendelig og giver mening i forhold til formålet. Den behandler ikke den anden del af dette håndværk, nemlig faciliteringsdelen. 2. Iscenesættelse i et forandringsperspektiv Denne artikel er tiltænkt projektledere som inspiration og introduktion til det håndværk, der i vores øjne er afgørende for succesfuld forandring. Nemlig at være i stand til at isce- 2/Maj 2008 Projektledelse 1

2 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk nesætte eller til at skabe bevidste design af processer og facilitere dem, så målet nås. Hvad er iscenesættelse? Iscenesættelse er altså at designe og facilitere den intervention og interaktion, der bedst muligt forløser et givent formål. Det er ikke et spørgsmål om form frem for indhold, det er et spørgsmål om den rette form til indholdet. Derfor skal alt, hvad vi gør, understøtte formålet. I hjertet af implementering af alle forandringer er mennesker. Mennesker, der skal drive, inspirere, implementere og eje forandringer, så de kan skabe vigtige, mærkbare og vedvarende effekter. 4 guidelines Uanset formålet og hvilken arbejds- eller procesform, der vælges, når man iscenesætter forandringsprocesser, er det vores oplevelse, at det altid gælder: at autentisk, tidlig og helhjertet deltagelse er vigtig. Det gælder både op, ned og på tværs af organisationen. at forandringer altid er komplekse og kalder på det gode hold, der kombinerer de rigtige mennesker med de rigtige opgaver. at processen, eller hvordan noget gøres, har betydning for udbyttet, altså hvad der opnås. at forandringer er slidsomme, energikrævende og ofte konfliktfyldte. Derfor skal nogen eje, ville og drive forandringer ellers kommer der intet ud af indsatsen. Driver du forandringer? Hvem er det i din organisation, der driver forandringerne? Er du en af dem, har du formentlig enten en lederstilling eller er projektleder, forretningsudvikler eller intern konsulent. Som forandringsleder vil paletten af roller, du kan have, ofte være meget sammensat fra projektleder, procesdesigner og -facilitator, over rådgiver, til træner eller endda leder af deciderede leveranceprocesser som organisator, administrator og logistiker. 3. Iscenesætterens to grundroller Designerrollen I forhold til iscenesættelse opererer vi med to forskellige grundroller den rolle, hvor man designer, og den, hvor man faciliterer. At designe står for processen, og design står for dens resultat. At designe betyder således at formgive og planlægge. Ofte vil det være givet, hvad en proces skal kunne, men der 2 Projektledelse 2/Maj 2008

3 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk vil være meget få grænser for, hvordan man når dette resultat, så designprocessen indeholder en stor grad af kreativitet. Design er med til at strukturere menneskets sociale rum eller at designe en proces, der kan omsætte en hensigt til et resultat. I iscenesættelse er designrollen der, hvor man skaber rammerne for menneskets sociale rum. Facilitatorrollen En facilitator er den, der professionelt hjælper en gruppe mennesker med at forstå et fælles mål og assisterer dem i at nå de resultater, de ønsker uden at tage et bestemt standpunkt i processen og uden at være producerende. Facilitatorens opgave er ofte at hjælpe gruppen med at træffe fælles beslutninger, opnå konsensus, eller hvad der ellers skal til for at skabe så stærkt et fundament som muligt for fremtidig handling. Hovedfokus er at være interesseret ikke interessant! Hvor designrollen skabte rammerne, er faciliteringsrollen der, hvor man folder rummet ud og får det til at leve in situ. At iscenesætte processer Hvad er en proces? Et møde mellem en gruppe mennesker med et arbejdsmæssigt formål, hvor resultatet af processen ikke er defineret på forhånd, men skabes og udfoldes i interaktionen. og et procesforløb? Et længerevarende forløb eller projekt, der består af flere forskellige processer. Processer kan have alle mulige størrelser og antage mange former. Det arbejdsmæssige formål med en proces kan f.eks. være at: formulere en strategi udvikle en idé eller et produkt tilegne sig større viden træffe en beslutning løse problemer lægge planer opnå ejerskab eller fællesskab involvere tværfaglige eller tværorganisatoriske fagområder Processen, eller hvordan noget gøres, har stor betydning for udbyttet, altså hvad der opnås. 2/Maj 2008 Projektledelse 3

4 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Før, under og efter Alle processer har i hvert fald tre forløbsfaser før, under og efter. Processerne kan naturligvis være iterative og gentagne, men disse grundfaser er anvendelige at arbejde efter: Figur 1. 3 forløbsfaser I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tale om en fjerde forløbsfase: nemlig efter efter. Dette yderligere perspektiv har til hensigt at skelne mellem et umiddelbart efter og et efter efter i et mere langsigtet perspektiv. Iscenesættelse er at skabe en ramme om det, der skal ske i forbindelse med en given proces, hvilket gøres gennem stillingtagen til det, der sker både før, under og efter processen. Fokus for iscenesættelsen er med andre ord hele den rejse, man er på, fra man står med et ønske om, at noget skal forandres, til ønsket er opfyldt. Rejsen kan være kort eller lang og såmænd også cirkulær, fordi den kan føre til et ønske om nye forandringsprocesser. Kvaliteten er ligefrem proportional med forberedelsen I langt de fleste forandringsforløb lægges hovedvægten af energi, tid og fokus på selve udførelsen i den del af processen, som er den egentlige interaktion, eller den del, vi kalder underfasen. En tommelfingerregel er, at underfasen tager mindst samme tid at planlægge, som den tager at afholde, men tiden vil ofte være ujævnt fordelt, for iscenesætteren anvender mere tid i forberedelsen og deltagerne mere i selve processen. Eksempler på elementer, der ligger før en proces, kan f.eks. være, at deltagerne kan begynde at suge til sig, allerede inden seancen finder sted hvis de får muligheden. Får de et program med noget, de skal forberede sig på, eller spørgsmål, de skal tænke over, begynder deres involvering allerede her. Det kan også være, de skal udfylde en test eller finde nogle cases fra deres hverdag, de kan tage med. Eller skal forberede input, data, overblik etc., der skal bruges i underfasen. På samme måde skal processer fortsætte efter mødet, workshoppen eller seminaret hvis det efterfølgende forløb vel 4 Projektledelse 2/Maj 2008

5 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk at mærke er forberedt og iscenesat. Det kan f.eks. ske ved, at deltagerne skriver breve til sig selv med tanker eller løfter, som sendes til dem efter seancen. Det kan også være ved at danne arbejdsgrupper, der mødes efter seancen. Eller ved at deltagerne to og to bliver bedt om at ringe til hinanden efter en aftalt tidsperiode for at fortælle hinanden, hvilken effekt de har opnået, eller hvilken forandring de har gennemgået. Vores bud er, at tiden oftest fordeler sig således (der er her tale om samlet tid for alle de, der er involveret i processen): Før Under Efter 10 % 85 % 5% Figur 2. Tidsanvendelse i praksis Ser man derimod på den hensigtsmæssige investering af tid i forbindelse med processen eller den værdi, der potentielt kan skabes i hver fase, burde tidsinvesteringen snarere se således ud: Før Under Efter 20 % 40 % 40 % Figur 3. Hensigtsmæssig tidsanvendelse Ved at iscenesætte hele forløbet viser det sig, at resultatet bliver markant bedre. Deltagerne får ganske enkelt mere ud af den tid, de investerer. Hvad skal en iscenesætter? Her er et overblik over, hvilke aktiviteter der kan ligge i faserne, og hvilke opgaver der er for den dygtige iscenesætter: 2/Maj 2008 Projektledelse 5

6 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk FØR UNDER EFTER Resultater Deltagerkredsen er organiseret Formål og succeskriterier er afstemt med procesejeren og evt. vigtige interessenter Logistikken er planlagt Forståelse for gruppen, opgaven, arbejdsprocessen og konteksten er opbygget Processen er designet og programmet kommunikeret Roller før, under og efter er klarlagt Facilitering er forberedt med drejebog, og valg af metoder og evt. virkemidler er klargjort Vigtigste opgaver Etablere kontrakt for proces og facilitering Indsamle informationer om gruppe, opgave, kontekst m.m. Få styr på deltagerkredsens profil og sammensætning Analysere evt. interessenter Evt. sammensætte hold og holdledere Designe proces og program Sende program og før-opgave af sted til deltagerne Checke op på mødelogistik Resultater Processens formål og succeskriterier er opnået Deltagerne har arbejdet godt sammen og er tilfredse og motiverede for næste steps Procesdesignet er blevet effektivt udrullet i processen og ændret der, hvor det viste sig nødvendigt Gruppens arbejde er blevet effektivt hjulpet på vej Næste steps er på plads og kendt af alle deltagere Viden om gruppen er indsamlet til brug i de næste steps Vigtigste opgaver Skabe det bedst mulige fundament for at arbejde sammen i processen Styre dataindsamling undervejs Facilitere gruppens fælles erkendelsesproces og bearbejdning af data og resultater Facilitere beslutningsproces Håndtere og understøtte gruppedynamikker Evaluere gruppens proces og fremdrift Afslutte delprocesser og hele processen, så alle går hjem glade og med klarhed om, hvad der skal ske nu Resultater Procesopsamling er produceret og distribueret Resultaterne er kommunikeret til gruppens medlemmer, sponsorer, ledere, interessenter m.fl. Eventuelle godkendelser/ beslutninger, der skal til for at sikre næste steps, er på plads Næste steps fra processen er gennemført Næste rul i forandringsprocessen er defineret, og behov for yderligere arbejde i gruppen er defineret Vigtigste opgaver Forberede og afslutte processens resultat og dokumentation Informere og kommunikere med andre Sikre nødvendige godkendelser Sikre implementering af processens resultater eller næste step Identificere og involvere gruppen i næste omgang arbejdsopgaver Figur 4. Opgaverne for iscenesætteren. Inspireret af en oversigt fra bogen: The Facilitator s Fieldbook af Tom Justice og David W. Jamieson, Amacom Hvornår skal man iscenesætte? Som hovedregel: altid! Man kan nemlig ikke ikke-iscenesætte! Uanset om vi bevidst tager stilling til designet af vores processer eller ej, påvirker de outputtet af dem. Og iscenesættelse er ikke forbeholdt de store, flotte seminarer og konferencer. Mange af os er gode til at iscenesætte i fritiden. Vi gør det ved de store begivenheder som f.eks. bryllupper, hvor hele dagen ofte er én stor iscenesættelse. Vi 6 Projektledelse 2/Maj 2008

7 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk gør det også, når vi arrangerer piratfest eller prinsesseselskab til børnenes fødselsdag med indbydelse, oppyntning, kostumer, mad og lege, der nøje er tilpasset formålet og temaet. Men i arbejdssituationer er det desværre ofte anderledes. Her ender vi tit med kun at planlægge det faglige indhold og tager så til gengæld til takke med et kedeligt lokale, et par PowerPoint-slides og en doven kop kaffe i et plastikkrus. Iscenesættelse kan med fordel tænkes ind i dagligdagen, f.eks. det ugentlige afdelingsmøde salgsmøderne hos kunder informationsmøder jobsamtaler workshops projektgruppemøde interne kurser konferencer En bouillonterning På de næste sider præsenterer vi en bouillonterning af vores viden omkring iscenesættelse af processer inddampede elementer og pointer, som vi glæder os til at dele med jer. 5. Iscenesættelsesstjernen Iscenesættelsesstjernen rummer fem faglige dimensioner, man altid skal forholde sig til både før, under og efter processen: Målet, menneskene, miljøet og procesdesignet. Disse dimensioner har vi samlet i følgende model: 2/Maj 2008 Projektledelse 7

8 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Figur 5. Iscenesættelsesstjernen Iscenesættelsesstjernen kan anvendes både diagnostisk som analyseværktøj til at afdække, hvad man ved omkring processen, og skabende som designværktøj til at formgive rammerne. Og til som facilitator at have overblik over, hvilke knapper der er at skrue på, når processen først ruller. Rigtig seje iscenesættere går upragmatisk og tværfagligt til værks, hvilket også betyder, at teori- og værkstøjskassen er tilsvarende sammensat og vidtfavnende. Vi har plukket vores favoritmetoder og skitseret de emneområder, som er relevante inden for hver af de fem dimensioner. Målet og facilitatoren Denne del af modellen handler om, hvad processens formål er, og hvem der skal facilitere den. Af alle alvorlige benspænd, man kan komme ud for som facilitator, knytter de væsentligste sig til bl.a. uklare mål, manglende eller mangelfuld forventningsafstemning interessenter og deltagere imellem og upræcise forestillinger om, hvad der skal komme ud af processen. Derfor starter alle iscenesættelser med et dybt kig på selve opgaven og formålet, før der tages stilling til de første konkrete iscenesættelsesvalg. Hvad går opgaven ud på? 8 Projektledelse 2/Maj 2008

9 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Hvilken ramme skal der opereres inden for? Hvilke resultater forventes? Er der væsentlige kriterier for succes? Derefter sammenstilles dette med facilitatorens egen profil og kompetencer. Har du selv de rigtige kompetencer til at løfte processen? Er det en god idé at inddrage en kollega, som kender mere til deltagernes baggrund, eller som behersker andre facetter end du selv? Er der en ekstern person, som kan være en tilpas forstyrrelse i forhold til formålet? Formål hvorfor skal opgaven løses? Hvilken mening, værdi og vision er bærende? Mål- og forventningsafklaring Er der særlige forventninger til rammer, form, proces etc.? Leverancer hvad skal kunden have i hånden, når vi er færdige? Hvilke konkrete produkter og dokumentation? Succeskriterier hvornår ved vi, at vi til fulde når målet? Hvordan måler vi succes? Form og ramme Hvor lang tid er der, hvilken kontekst? Hvem skal facilitere? Hvilke præferencer og forcer? Hvilken rolle skal, kan og vil jeg indtræde i? Hvem andre har roller? Hvordan skal vores samspil være? Figur 6. Designelementer til målet og facilitatoren En måde at sikre sig, at der er klarhed omkring formålet og de forskellige roller i en proces, er at arbejde ud fra devisen, at processer altid har kunder. Uanset om det er dig selv, dine kolleger, medarbejdere eller eksterne kunder. Det er mere oplagt at integrere kundeperspektivet som ekstern konsulent, men i rigtig mange forandringsprocesser vil også den interne forandringsleders rolle have samme grundrelation til organisationen som den eksterne konsulents. Kontraktmøder Et godt redskab til at beramme en proces er at afholde kontraktmøder. Hvor det første kontraktmøde er der, hvor man samler informationer og afstemmer formål (altså den diagnostiske fase), er det andet kontraktmøde der, hvor man afklarer procesdesign og roller (altså den designende fase). 2/Maj 2008 Projektledelse 9

10 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Figur 7. Kontraktmødet (del 1) Figur 8. Kontraktmødet (del 2) Involver deltagerne i formålsdefinitionen Der er forskellige måder at definere et formål på, men det er væsentligt at tænke involvering fra begyndelsen, da effekten heraf er høj. Når man skal iscenesætte, gælder det, at autentisk, tidlig og helhjertet deltagelse er vigtig og denne opnås lettest ved at sikre, at bidragydere kobles på processen så tidligt som muligt. Det er også væsentligt, at formålet 10 Projektledelse 2/Maj 2008

11 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk ikke er iscenesætterens, men reelt ejes af opdragsgiveren, så der sikres vilje og momentum. Jens Hedegaard Madsen, projektleder i Undervisningsministeriet, har erfaret den givtige effekt af at involvere allerede i det forberedende møde i forbindelse med en 5 timers kickoff-konference om nye erfa-grupper for 200 medarbejdere. I forbindelse med formødet, hvor konferencens formål skulle defineres, blev facilitatorerne sat sammen med repræsentanter for forskellige fagområder for at tale om konferencens mål. Min oplevelse er, at folk ofte synes, at tingene bliver for konsulentagtige, når et firma udefra kommer og præsenterer noget. Derfor var det vigtigt, at alle interessenter var på banen så tidligt i forløbet som muligt, så de følte sig hørt og følte, at de var en del af beslutningen om det fælles mål. Husk At alle design eller iscenesættelser af processer starter med et dybt kig på opgaven og formålet først derefter foretages konkrete iscenesættelsesvalg. At tænke igennem, hvilket formål hvert enkelt delelement i iscenesættelsen spiller. Det er essentielt for, at helheden fremstår gennemtænkt. At din erkendelse af egen faciliteringsstil, repertoire og spændvidde er afgørende for det rigtige valg af iscenesættelse. Du skal altid have det godt med at tage ansvar for en given iscenesættelse. At iscenesættelse ikke er til at slippe udenom. Du kan nemlig ikke ikke-iscenesætte. Som facilitator er hele processen dit ansvar. 6. Mennesker Denne del af iscenesættelsesstjernen handler om, hvilke mennesker der er en del af processens landskab både før, under og efter. Når vi definerer processer som mennesker, der mødes med et arbejdsmæssig formål, så kan det ikke understreges nok, hvor afgørende det er at interessere sig for dem! I designfasen kan det f.eks. betyde, at du som facilitator interviewer deltagere om problemstillingen eller på anden vis skaffer dig viden om, hvem deltagerne er: Kender de hinanden? Hvad ville de sige om formålet og hinanden? Hvor mange er de? Hvilken profil har de? Og hvilke krav stiller processens formål til, hvilke deltagere der skal være til stede, hvordan de skal arbejde sammen og agere? I faserne under og efter bliver det i højere grad et spørgsmål om, hvordan du vil facilitere deres samspil på forskellig vis. 2/Maj 2008 Projektledelse 11

12 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Hvem skal være med? Antal deltagere, deres gennemsnitsalder, køn,? Hvordan er gruppens sammensætning? Hvilken blanding af fagligheder, niveauer, hierarki? Hvad er deres præferenceprofiler? Hvad er deres læringsstile og intelligenser? Er det en ny gruppe, der ikke kender hinanden, eller et team? Har de prøvet det før? Hvordan er organisationens kultur og stil? Organisatoriske værdier, traditioner, erfaring med emnet? Hvilke gruppemæssige relationer kan forventes? Følelser og reaktionsmønstre, indholdets og designets form? Er det de rigtige deltagere? Kan nogen undværes? Hvem mangler for at få optimal synergi, for at tage væsentlige beslutninger,? Figur 9. Designelementer til mennesker Forskellige iscenesættelser til forskellige mennesker Intelligenser og sanser Vi lærer på forskellig måde, og det er forskelligt fra person til person, hvad der stimulerer vores kreativitet, motivation eller effektivitet. Nogle trænger til at røre sig, andre til at sidde stille. Nogle tænker bedst, mens de taler andre skal være alene. For nogle er Hovedbanen det bedste sted for refleksion, andre skal have mere ro. Forskellige ting tænder dem og/eller tænder dem af. Nogle vil have svært ved at arbejde sammen, og andre udgør det ultimative team. Derfor skal der være plads til forskellige præferencer og forskellige former for adfærd og læring i det design, der laves. For at få den bedste effekt er det derfor vigtigt at få styr på, hvem du har med at gøre, inden iscenesættelsen fastlægges. Deltagerne selv er en uvurderlig guldgrube af viden om, hvordan de arbejder til daglig, og derfor om, hvad der skal til for at få dem engageret. Det er vigtigt ikke at blive overrasket, når du møder deltagerne. Prøv altid at forstå og indsamle data om, hvem deltagerne er som gruppe, afdeling eller organisation. Spørg f.eks. nogen, der kender dem, eller ved større processer kan du involvere en planlægningsgruppe, der kan hjælpe dig med hele tiden at have blik for gruppens sammensætning. Du kan f.eks. have brug for at vide noget om, hvordan de arbejder fagligt, hvilke opgaver de løser, hvordan de samarbejder, hvordan de holder møder, 12 Projektledelse 2/Maj 2008

13 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk hvordan deres omgangstone er, og om der evt. er konflikter imellem dem. Læringsstile Dunn & Dunns model viser elementer, der har betydning for den måde, det enkelte menneske lærer på, også kaldet vores læringsstil. En læringsstil er den måde, man koncentrerer sig, optager og husker ny viden på. Det er ikke alle elementer, der har lige stor betydning for hver af os. For én person kan det være vigtigt at kunne bevæge sig, mens man lærer svært fagligt stof. En anden har måske brug for at kunne læse sig til informationerne eller at tegne til. Fra skoleverdenen har det f.eks. vist sig, at møblerne i et klasselokale kun tilgodeser de elever, der arbejder bedst, hvis de sidder formelt og hårdt, ikke de, der har behov for en hyggekrog for at koncentrere sig. Vi oplever, at Dunn & Dunns læringsstilsmodel er meget anvendelig som overblik over, på hvilke parametre mennesker kan adskille sig væsentligt i deres behov for iscenesættelse. Fysiologiske elementer Emotionelle elementer Lyd Lys Temperatur Motivation Tilpasning Vedholdenhed Indretning Struktur Sociologiske elementer Alene Par Gruppe Team Autoritet Variation Fysiologiske elementer Perceptuelle Energiindtag Behov for bevægelse Tidspunkt på dagen Figur 10. Parametre i læringsstile. Kilde: Danmarks Læringsstilscenter SIS Forstå og cast de rigtige deltagere Forandringer er pr. definition komplekse og kalder på det gode hold. Det hold, der kombinerer de rigtige mennesker med de rigtige opgaver, og det hold, som spiller sammen som et dream team. Et meget effektivt arbejdsværktøj er at lave en oversigt over gruppens magtmønstre, enten på individplan eller for segmenter i en større proces. Oversigten kan f.eks. laves ud fra dette skema: 2/Maj 2008 Projektledelse 13

14 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Indflydelse Interesse Dygtighed Betydning for gennemførelse Total Louise Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Ulla Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Thomas Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Niels Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Figur 11. Oversigt over gruppens magtmønstre Tag et billede! En vandrehistorie fra Betty Nansen Teatret for et par år siden lyder Du er dramaturg og skal sætte et hold skuespillere til en ny teaterforestilling. Ghita Nørby har allerede i lang tid været på holdet. I første omgang bliver Ghita teamet op med et hold yngre, smukke og nyuddannede skuespillerinder. Du forestiller dig teamet på bænken til pressemødet klar til fotografering. Og helt bogstaveligt tipper bænken for meget til den ene side. Holdets sammensætning er ikke tilstrækkeligt i balance. Der må en Bodil Udsen på bænken, for at det spiller! Ikke lang tid efter skal du sætte en ung stand-up komiker sammen med en instruktør og i første omgang falder valget på en yngre, super dynamisk og fremme-i-skoene-agtig mand. Du får dem på bænken, og det bliver et kedeligt fotografi der er ikke rigtig nogen forstyrrelse. Ind på holdet kommer en gråhåret, skægget, intellektuel, ældre herre bingo! Forstyrrelsen er på plads. Processer involverer i meget høj grad det at lave de rigtige hold, og dette er en måde visuelt at afstemme, om man er på rette vej. Gruppers udviklingsproces Et andet aspekt, der kan være vigtigt at have med i sine procesdesign er, hvor gruppen er henne i den fælles udviklingsproces. Har de arbejdet længe sammen, er de sammentømrede og har en klar fælles oplevelse af opgaver og roller? Er det første gang, gruppen er samlet om denne opgave? Eller måske sidste? En klassisk måde at forstå dette fænomen på er teorien om gruppers udviklingsproces udviklet af den amerikanske psykolog dr. Bruce W. Tuckman (1938- ). 14 Projektledelse 2/Maj 2008

15 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Figur 12. Gruppens udvikling Metoder til at blive klogere på mennesker I facilitatorens værktøjskasse vil der typisk være en række metoder og redskaber til at afdække og forstå deltagerne og organisationens tænke- og handlemåder og til at få dem til at forstå sig selv og de andre. Det kunne f.eks. være: Individ/gruppe: Whole Brain Dominance Model (HBDI) DISC (Thomas profilsystem) Firo B Insights Belbin Kompetencer: Cubix Lominger Kultur: Core Commit value scan Frank Barrett value scan Quinn kulturanalyse Hofstede 2/Maj 2008 Projektledelse 15

16 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Husk At det betaler sig at vide så meget som muligt før interaktionen om de deltagere, der skal være en del af processen. At det er vitalt at interessere sig for menneskelige interaktioner, stemninger og følelser. At det, vi som individer har brug for i en god iscenesættelse, kan være meget forskelligt alt efter vores præferencer, vores foretrukne læringsstil eller vores umiddelbare sindsstemning. At deltagernes motivation er altafgørende! Den stimuleres ved, at deltagerne er aktive, har kontakt med andre, får lov til at prøve af og forbinde det nye til det kendte. De, der lærer mest, er de, der taler og prøver mest 7. Miljø Your room is your residence Miljøet, det vil sige det fysiske rum og de ting, der er i og omkring det, I er i, skal få deltagerne til at føle sig velkomne og fungere, så det så optimalt som muligt understøtter program og indhold. Ved at tage kontrol over rummet og bruge det aktivt til at skabe den rette stemning giver du dig selv og deltagerne større mulighed for at løse opgaven på optimal vis. Hvilke rumlige aspekter skal der til for at skabe et godt miljø for en proces? Generelle omgivelser Inde? Ude? Selve rummet Rummets fysik størrelse, gulvplads, væg, vinduer, Indhold og indretning Teknik, møblement og faciliteter Hvilke artefakter skal der anvendes? Logbøger + stickers, uniformer, design af navneskilte etc. De 5 sanser hvorledes skal de i spil i forbindelse med iscenesættelsen? Hvad skal vi spise og drikke? Hvordan er lyden/akustikken, skal der spilles musik? Hvordan er indeklimaet i rummet? Kan man åbne vinduer? Hvad med temperaturen? Hvilke farver er der i rummet? Hvilke lyskilder kan man gøre brug af? Figur 13. Designelementer til miljø Vælg det, se det, brug det! Nogle har måske brugt et helt års kompetenceudviklingsbudget på at komme på kursus. Eller meget afhænger af, at netop dette møde kommer i mål, som det skal. Som iscenesætter eller alene facilitator er det uacceptabelt at komme i sidste øjeblik og ikke have miljøet forberedt. Kom derfor i god tid, så du både kan nå at indrette rummet, uddele mate- 16 Projektledelse 2/Maj 2008

17 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk rialer, få styr på forplejningen, tage dig af uforudsete knaster og med et smil tage imod deltagerne, når de kommer også de, der kommer 15 minutter før tid. Og det gælder både ved den store iscenesættelse med 1000 mand og den lille med dine 2 kolleger på en projektopgave. Nogle gange er opgaven, at rummet gerne må forstyrre deltagerne kilde og skabe nysgerrighed. Andre gange er opgaven at skabe og underbygge intimitet og tryghed. I helt andre sammenhænge skal der bare være fart på, og rummet skal først og fremmest være effektivt. Tænk i, hvordan deltagernes sanser bliver påvirket, både hvad angår farver, lys, lugte og lyde som f.eks. musik. Sidstnævnte er meget stemningsskabende. Det er også vigtigt at vide noget om den rent fysiologiske betydning af ilt, tilpas temperatur, og af hvad og hvornår I spiser. Et eksempel: Det første møde blev holdt på en herregård med store kandelabre og fakler udenfor. Den stemning forsøgte vi at genskabe på de næste møder, som blev holdt hjemme hos os selv. Stearinlys og dæmpet musik gav en følelse af hygge og frem for alt tryghed. Specielt det sidste var vigtigt, fordi mange var skeptiske over for de forandringer, de stod over for. Lisbeth Ravn, leder af Socialcenter Århus, om implementering af Lean på centret. Pretty useful tools nr. 5 Tænk lys En væsentlig del af det at skabe et passende miljø for processen er relateret til vores sanser. Det er væsentligt at stimulere alle sanserne og tænke kreativt i forhold hertil. Amerikanske undersøgelser viser, at mennesker lærer og arbejder bedre ved dagslys end ved kunstigt lys. Og at elever i folkeskolen kan lære op til 40 % mere bare ved, at lysstofrørene bliver udskiftet med direkte belysning. Har du tænk på, om dine lokaler har vinduer? Og har du overvejet at bruge f.eks. stearinlys til dele af arbejdet? Tænk farver Forskellige farver kan lægge op til enten at være indadvendt eller udadvendt, de kan skabe vrede eller sjælefred, og de kan indvirke på, hvordan vi fysisk har det. Ved at se nærmere på rummets farver kan du være med til at sætte en stemning og et humør. Vidste du f.eks., at grøn får folk til at føle sig passet på, mens gul giver spontanitet, glæde og optimisme? Og at bestemte nuancer af blå får hjernen til at udskille beroligende kemikalier? 2/Maj 2008 Projektledelse 17

18 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Tænk mad Også typen af mad sætter en stemning buffet signalerer mulighed for interaktion og cirkulation mellem deltagerne, picnickurve giver mulighed for intimitet og frisk luft osv. Samtidig bør du tænke på, hvor tung en kost du udsætter deltagerne for. Jo tungere og mere fed frokost, jo sværere at få energi i forsamlingen først på eftermiddagen! Hvad har du tænkt dig, at der skal serveres i pauserne og til frokost? Hvor skal deltagerne spise? Og med hvem? Og hvordan? Tænk indretning Indretningen af rummet er en aktiv del af den historie, du vil skabe i en proces. Stoleopsætningen skal passe til den arbejdsform, der lægges op til, og det omkringliggende miljø skal få deltagerne til at føle sig holdt af. Det kan f.eks. være ved at lægge materialer på bordet, som tiltrækker deltagernes opmærksomhed, eller ved at have givet deltagerne en bordplan, så de ved, hvor de hører til. Har du valgt et rum, der er stort nok? Hvor der er plads til det program, du har tænkt dig? Har du tænkt over at bruge eventuelle specielle features i rummet til din iscenesættelse? Er der f.eks. bløde stole, så brug dem til refleksionspauser, er der caféborde, så brug dem til small talk mellem deltagerne, er der udendørs terrasse, så planlæg tid til at trække luft som en del af programmet. Der er andre former for bordopstilling end hestesko skal I egentlig bruge bordene til noget? 18 Projektledelse 2/Maj 2008

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens Implementering Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Horsens Dagsorden Om klare mål og indikatorer forudsætningen for god involvering God forandringsledelse Implementeringstaktik Hastighed

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation

MATERIALEVOGN. Team & kommunikation MATERIALEVOGN Team & kommunikation Rekvisitter materialevognen Gør mødet og kurset til en oplevelse - iscenesæt lokalet... Design dit kursus, møde eller seminar på en ny måde. Stemningen i (kursus)lokalet

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER Projektledelse handler i høj grad om at få resultater i samarbejde med mennesker. Bevidst projektlederskab er en forudsætning for at skabe effektive teams og

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

Facilitering og rollen som facilitator

Facilitering og rollen som facilitator Facilitering og rollen som facilitator Fokus på facilitering og rollen som facilitator Ved møder og seminarer i et projekt sker det jævnligt, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomhed fra

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms

GPS, kommunikation. conference.aarhus@radissonblu.com radissonblu.com/hotel-aarhus. fra Kr. 605,- + moms GPS, kommunikation Mål Målet med dagen er, at give deltagerne en god oplevelse med fokus på samarbejde, kommunikation hvor alle uanset fysisk form har mulighed for at deltage. GPS, kommunikation Gruppen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere