Iscenesættelse projektlederens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iscenesættelse projektlederens"

Transkript

1 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Iscenesættelse projektlederens nye håndværk af Zakia Elvang, og Nille Nolsø Skalts, 1. Indledning Endeløse processer, møder, seminarer, workshops, konferencer? Processer, der bliver ved og ved, og hvor ingen er helt sikre på, hvad der skal ske, hvornår? Uklare formål? Dagsordener, som ikke er kendte, og som man kun når halvvejs igennem? Pseudobeslutninger, som ikke er levedygtige og implementerbare? Konferencer, hvor det bedste er kaffepausen og deltagerlisten? Iltfattige og energiforladte sessioner? Spild af tid? Kan du genkende bare nogle af de tanker? Og har du ansvaret for og lysten til at gøre noget ved det? Så læs endelig videre! For dette er en artikel om det at designe og facilitere effektive og inspirerende processer en artikel om det håndværk, vi kalder iscenesættelse. Et håndværk, der er simpelt og anvendeligt til at løfte kvaliteten af praktisk taget alle processer, der involverer mennesker. Artiklens fokus er alene rettet mod designdelen af iscenesættelse. Den fokuserer på det at skabe rammen omkring det, der skal ske en ramme, der er genkendelig og giver mening i forhold til formålet. Den behandler ikke den anden del af dette håndværk, nemlig faciliteringsdelen. 2. Iscenesættelse i et forandringsperspektiv Denne artikel er tiltænkt projektledere som inspiration og introduktion til det håndværk, der i vores øjne er afgørende for succesfuld forandring. Nemlig at være i stand til at isce- 2/Maj 2008 Projektledelse 1

2 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk nesætte eller til at skabe bevidste design af processer og facilitere dem, så målet nås. Hvad er iscenesættelse? Iscenesættelse er altså at designe og facilitere den intervention og interaktion, der bedst muligt forløser et givent formål. Det er ikke et spørgsmål om form frem for indhold, det er et spørgsmål om den rette form til indholdet. Derfor skal alt, hvad vi gør, understøtte formålet. I hjertet af implementering af alle forandringer er mennesker. Mennesker, der skal drive, inspirere, implementere og eje forandringer, så de kan skabe vigtige, mærkbare og vedvarende effekter. 4 guidelines Uanset formålet og hvilken arbejds- eller procesform, der vælges, når man iscenesætter forandringsprocesser, er det vores oplevelse, at det altid gælder: at autentisk, tidlig og helhjertet deltagelse er vigtig. Det gælder både op, ned og på tværs af organisationen. at forandringer altid er komplekse og kalder på det gode hold, der kombinerer de rigtige mennesker med de rigtige opgaver. at processen, eller hvordan noget gøres, har betydning for udbyttet, altså hvad der opnås. at forandringer er slidsomme, energikrævende og ofte konfliktfyldte. Derfor skal nogen eje, ville og drive forandringer ellers kommer der intet ud af indsatsen. Driver du forandringer? Hvem er det i din organisation, der driver forandringerne? Er du en af dem, har du formentlig enten en lederstilling eller er projektleder, forretningsudvikler eller intern konsulent. Som forandringsleder vil paletten af roller, du kan have, ofte være meget sammensat fra projektleder, procesdesigner og -facilitator, over rådgiver, til træner eller endda leder af deciderede leveranceprocesser som organisator, administrator og logistiker. 3. Iscenesætterens to grundroller Designerrollen I forhold til iscenesættelse opererer vi med to forskellige grundroller den rolle, hvor man designer, og den, hvor man faciliterer. At designe står for processen, og design står for dens resultat. At designe betyder således at formgive og planlægge. Ofte vil det være givet, hvad en proces skal kunne, men der 2 Projektledelse 2/Maj 2008

3 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk vil være meget få grænser for, hvordan man når dette resultat, så designprocessen indeholder en stor grad af kreativitet. Design er med til at strukturere menneskets sociale rum eller at designe en proces, der kan omsætte en hensigt til et resultat. I iscenesættelse er designrollen der, hvor man skaber rammerne for menneskets sociale rum. Facilitatorrollen En facilitator er den, der professionelt hjælper en gruppe mennesker med at forstå et fælles mål og assisterer dem i at nå de resultater, de ønsker uden at tage et bestemt standpunkt i processen og uden at være producerende. Facilitatorens opgave er ofte at hjælpe gruppen med at træffe fælles beslutninger, opnå konsensus, eller hvad der ellers skal til for at skabe så stærkt et fundament som muligt for fremtidig handling. Hovedfokus er at være interesseret ikke interessant! Hvor designrollen skabte rammerne, er faciliteringsrollen der, hvor man folder rummet ud og får det til at leve in situ. At iscenesætte processer Hvad er en proces? Et møde mellem en gruppe mennesker med et arbejdsmæssigt formål, hvor resultatet af processen ikke er defineret på forhånd, men skabes og udfoldes i interaktionen. og et procesforløb? Et længerevarende forløb eller projekt, der består af flere forskellige processer. Processer kan have alle mulige størrelser og antage mange former. Det arbejdsmæssige formål med en proces kan f.eks. være at: formulere en strategi udvikle en idé eller et produkt tilegne sig større viden træffe en beslutning løse problemer lægge planer opnå ejerskab eller fællesskab involvere tværfaglige eller tværorganisatoriske fagområder Processen, eller hvordan noget gøres, har stor betydning for udbyttet, altså hvad der opnås. 2/Maj 2008 Projektledelse 3

4 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Før, under og efter Alle processer har i hvert fald tre forløbsfaser før, under og efter. Processerne kan naturligvis være iterative og gentagne, men disse grundfaser er anvendelige at arbejde efter: Figur 1. 3 forløbsfaser I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at tale om en fjerde forløbsfase: nemlig efter efter. Dette yderligere perspektiv har til hensigt at skelne mellem et umiddelbart efter og et efter efter i et mere langsigtet perspektiv. Iscenesættelse er at skabe en ramme om det, der skal ske i forbindelse med en given proces, hvilket gøres gennem stillingtagen til det, der sker både før, under og efter processen. Fokus for iscenesættelsen er med andre ord hele den rejse, man er på, fra man står med et ønske om, at noget skal forandres, til ønsket er opfyldt. Rejsen kan være kort eller lang og såmænd også cirkulær, fordi den kan føre til et ønske om nye forandringsprocesser. Kvaliteten er ligefrem proportional med forberedelsen I langt de fleste forandringsforløb lægges hovedvægten af energi, tid og fokus på selve udførelsen i den del af processen, som er den egentlige interaktion, eller den del, vi kalder underfasen. En tommelfingerregel er, at underfasen tager mindst samme tid at planlægge, som den tager at afholde, men tiden vil ofte være ujævnt fordelt, for iscenesætteren anvender mere tid i forberedelsen og deltagerne mere i selve processen. Eksempler på elementer, der ligger før en proces, kan f.eks. være, at deltagerne kan begynde at suge til sig, allerede inden seancen finder sted hvis de får muligheden. Får de et program med noget, de skal forberede sig på, eller spørgsmål, de skal tænke over, begynder deres involvering allerede her. Det kan også være, de skal udfylde en test eller finde nogle cases fra deres hverdag, de kan tage med. Eller skal forberede input, data, overblik etc., der skal bruges i underfasen. På samme måde skal processer fortsætte efter mødet, workshoppen eller seminaret hvis det efterfølgende forløb vel 4 Projektledelse 2/Maj 2008

5 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk at mærke er forberedt og iscenesat. Det kan f.eks. ske ved, at deltagerne skriver breve til sig selv med tanker eller løfter, som sendes til dem efter seancen. Det kan også være ved at danne arbejdsgrupper, der mødes efter seancen. Eller ved at deltagerne to og to bliver bedt om at ringe til hinanden efter en aftalt tidsperiode for at fortælle hinanden, hvilken effekt de har opnået, eller hvilken forandring de har gennemgået. Vores bud er, at tiden oftest fordeler sig således (der er her tale om samlet tid for alle de, der er involveret i processen): Før Under Efter 10 % 85 % 5% Figur 2. Tidsanvendelse i praksis Ser man derimod på den hensigtsmæssige investering af tid i forbindelse med processen eller den værdi, der potentielt kan skabes i hver fase, burde tidsinvesteringen snarere se således ud: Før Under Efter 20 % 40 % 40 % Figur 3. Hensigtsmæssig tidsanvendelse Ved at iscenesætte hele forløbet viser det sig, at resultatet bliver markant bedre. Deltagerne får ganske enkelt mere ud af den tid, de investerer. Hvad skal en iscenesætter? Her er et overblik over, hvilke aktiviteter der kan ligge i faserne, og hvilke opgaver der er for den dygtige iscenesætter: 2/Maj 2008 Projektledelse 5

6 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk FØR UNDER EFTER Resultater Deltagerkredsen er organiseret Formål og succeskriterier er afstemt med procesejeren og evt. vigtige interessenter Logistikken er planlagt Forståelse for gruppen, opgaven, arbejdsprocessen og konteksten er opbygget Processen er designet og programmet kommunikeret Roller før, under og efter er klarlagt Facilitering er forberedt med drejebog, og valg af metoder og evt. virkemidler er klargjort Vigtigste opgaver Etablere kontrakt for proces og facilitering Indsamle informationer om gruppe, opgave, kontekst m.m. Få styr på deltagerkredsens profil og sammensætning Analysere evt. interessenter Evt. sammensætte hold og holdledere Designe proces og program Sende program og før-opgave af sted til deltagerne Checke op på mødelogistik Resultater Processens formål og succeskriterier er opnået Deltagerne har arbejdet godt sammen og er tilfredse og motiverede for næste steps Procesdesignet er blevet effektivt udrullet i processen og ændret der, hvor det viste sig nødvendigt Gruppens arbejde er blevet effektivt hjulpet på vej Næste steps er på plads og kendt af alle deltagere Viden om gruppen er indsamlet til brug i de næste steps Vigtigste opgaver Skabe det bedst mulige fundament for at arbejde sammen i processen Styre dataindsamling undervejs Facilitere gruppens fælles erkendelsesproces og bearbejdning af data og resultater Facilitere beslutningsproces Håndtere og understøtte gruppedynamikker Evaluere gruppens proces og fremdrift Afslutte delprocesser og hele processen, så alle går hjem glade og med klarhed om, hvad der skal ske nu Resultater Procesopsamling er produceret og distribueret Resultaterne er kommunikeret til gruppens medlemmer, sponsorer, ledere, interessenter m.fl. Eventuelle godkendelser/ beslutninger, der skal til for at sikre næste steps, er på plads Næste steps fra processen er gennemført Næste rul i forandringsprocessen er defineret, og behov for yderligere arbejde i gruppen er defineret Vigtigste opgaver Forberede og afslutte processens resultat og dokumentation Informere og kommunikere med andre Sikre nødvendige godkendelser Sikre implementering af processens resultater eller næste step Identificere og involvere gruppen i næste omgang arbejdsopgaver Figur 4. Opgaverne for iscenesætteren. Inspireret af en oversigt fra bogen: The Facilitator s Fieldbook af Tom Justice og David W. Jamieson, Amacom Hvornår skal man iscenesætte? Som hovedregel: altid! Man kan nemlig ikke ikke-iscenesætte! Uanset om vi bevidst tager stilling til designet af vores processer eller ej, påvirker de outputtet af dem. Og iscenesættelse er ikke forbeholdt de store, flotte seminarer og konferencer. Mange af os er gode til at iscenesætte i fritiden. Vi gør det ved de store begivenheder som f.eks. bryllupper, hvor hele dagen ofte er én stor iscenesættelse. Vi 6 Projektledelse 2/Maj 2008

7 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk gør det også, når vi arrangerer piratfest eller prinsesseselskab til børnenes fødselsdag med indbydelse, oppyntning, kostumer, mad og lege, der nøje er tilpasset formålet og temaet. Men i arbejdssituationer er det desværre ofte anderledes. Her ender vi tit med kun at planlægge det faglige indhold og tager så til gengæld til takke med et kedeligt lokale, et par PowerPoint-slides og en doven kop kaffe i et plastikkrus. Iscenesættelse kan med fordel tænkes ind i dagligdagen, f.eks. det ugentlige afdelingsmøde salgsmøderne hos kunder informationsmøder jobsamtaler workshops projektgruppemøde interne kurser konferencer En bouillonterning På de næste sider præsenterer vi en bouillonterning af vores viden omkring iscenesættelse af processer inddampede elementer og pointer, som vi glæder os til at dele med jer. 5. Iscenesættelsesstjernen Iscenesættelsesstjernen rummer fem faglige dimensioner, man altid skal forholde sig til både før, under og efter processen: Målet, menneskene, miljøet og procesdesignet. Disse dimensioner har vi samlet i følgende model: 2/Maj 2008 Projektledelse 7

8 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Figur 5. Iscenesættelsesstjernen Iscenesættelsesstjernen kan anvendes både diagnostisk som analyseværktøj til at afdække, hvad man ved omkring processen, og skabende som designværktøj til at formgive rammerne. Og til som facilitator at have overblik over, hvilke knapper der er at skrue på, når processen først ruller. Rigtig seje iscenesættere går upragmatisk og tværfagligt til værks, hvilket også betyder, at teori- og værkstøjskassen er tilsvarende sammensat og vidtfavnende. Vi har plukket vores favoritmetoder og skitseret de emneområder, som er relevante inden for hver af de fem dimensioner. Målet og facilitatoren Denne del af modellen handler om, hvad processens formål er, og hvem der skal facilitere den. Af alle alvorlige benspænd, man kan komme ud for som facilitator, knytter de væsentligste sig til bl.a. uklare mål, manglende eller mangelfuld forventningsafstemning interessenter og deltagere imellem og upræcise forestillinger om, hvad der skal komme ud af processen. Derfor starter alle iscenesættelser med et dybt kig på selve opgaven og formålet, før der tages stilling til de første konkrete iscenesættelsesvalg. Hvad går opgaven ud på? 8 Projektledelse 2/Maj 2008

9 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Hvilken ramme skal der opereres inden for? Hvilke resultater forventes? Er der væsentlige kriterier for succes? Derefter sammenstilles dette med facilitatorens egen profil og kompetencer. Har du selv de rigtige kompetencer til at løfte processen? Er det en god idé at inddrage en kollega, som kender mere til deltagernes baggrund, eller som behersker andre facetter end du selv? Er der en ekstern person, som kan være en tilpas forstyrrelse i forhold til formålet? Formål hvorfor skal opgaven løses? Hvilken mening, værdi og vision er bærende? Mål- og forventningsafklaring Er der særlige forventninger til rammer, form, proces etc.? Leverancer hvad skal kunden have i hånden, når vi er færdige? Hvilke konkrete produkter og dokumentation? Succeskriterier hvornår ved vi, at vi til fulde når målet? Hvordan måler vi succes? Form og ramme Hvor lang tid er der, hvilken kontekst? Hvem skal facilitere? Hvilke præferencer og forcer? Hvilken rolle skal, kan og vil jeg indtræde i? Hvem andre har roller? Hvordan skal vores samspil være? Figur 6. Designelementer til målet og facilitatoren En måde at sikre sig, at der er klarhed omkring formålet og de forskellige roller i en proces, er at arbejde ud fra devisen, at processer altid har kunder. Uanset om det er dig selv, dine kolleger, medarbejdere eller eksterne kunder. Det er mere oplagt at integrere kundeperspektivet som ekstern konsulent, men i rigtig mange forandringsprocesser vil også den interne forandringsleders rolle have samme grundrelation til organisationen som den eksterne konsulents. Kontraktmøder Et godt redskab til at beramme en proces er at afholde kontraktmøder. Hvor det første kontraktmøde er der, hvor man samler informationer og afstemmer formål (altså den diagnostiske fase), er det andet kontraktmøde der, hvor man afklarer procesdesign og roller (altså den designende fase). 2/Maj 2008 Projektledelse 9

10 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Figur 7. Kontraktmødet (del 1) Figur 8. Kontraktmødet (del 2) Involver deltagerne i formålsdefinitionen Der er forskellige måder at definere et formål på, men det er væsentligt at tænke involvering fra begyndelsen, da effekten heraf er høj. Når man skal iscenesætte, gælder det, at autentisk, tidlig og helhjertet deltagelse er vigtig og denne opnås lettest ved at sikre, at bidragydere kobles på processen så tidligt som muligt. Det er også væsentligt, at formålet 10 Projektledelse 2/Maj 2008

11 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk ikke er iscenesætterens, men reelt ejes af opdragsgiveren, så der sikres vilje og momentum. Jens Hedegaard Madsen, projektleder i Undervisningsministeriet, har erfaret den givtige effekt af at involvere allerede i det forberedende møde i forbindelse med en 5 timers kickoff-konference om nye erfa-grupper for 200 medarbejdere. I forbindelse med formødet, hvor konferencens formål skulle defineres, blev facilitatorerne sat sammen med repræsentanter for forskellige fagområder for at tale om konferencens mål. Min oplevelse er, at folk ofte synes, at tingene bliver for konsulentagtige, når et firma udefra kommer og præsenterer noget. Derfor var det vigtigt, at alle interessenter var på banen så tidligt i forløbet som muligt, så de følte sig hørt og følte, at de var en del af beslutningen om det fælles mål. Husk At alle design eller iscenesættelser af processer starter med et dybt kig på opgaven og formålet først derefter foretages konkrete iscenesættelsesvalg. At tænke igennem, hvilket formål hvert enkelt delelement i iscenesættelsen spiller. Det er essentielt for, at helheden fremstår gennemtænkt. At din erkendelse af egen faciliteringsstil, repertoire og spændvidde er afgørende for det rigtige valg af iscenesættelse. Du skal altid have det godt med at tage ansvar for en given iscenesættelse. At iscenesættelse ikke er til at slippe udenom. Du kan nemlig ikke ikke-iscenesætte. Som facilitator er hele processen dit ansvar. 6. Mennesker Denne del af iscenesættelsesstjernen handler om, hvilke mennesker der er en del af processens landskab både før, under og efter. Når vi definerer processer som mennesker, der mødes med et arbejdsmæssig formål, så kan det ikke understreges nok, hvor afgørende det er at interessere sig for dem! I designfasen kan det f.eks. betyde, at du som facilitator interviewer deltagere om problemstillingen eller på anden vis skaffer dig viden om, hvem deltagerne er: Kender de hinanden? Hvad ville de sige om formålet og hinanden? Hvor mange er de? Hvilken profil har de? Og hvilke krav stiller processens formål til, hvilke deltagere der skal være til stede, hvordan de skal arbejde sammen og agere? I faserne under og efter bliver det i højere grad et spørgsmål om, hvordan du vil facilitere deres samspil på forskellig vis. 2/Maj 2008 Projektledelse 11

12 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Hvem skal være med? Antal deltagere, deres gennemsnitsalder, køn,? Hvordan er gruppens sammensætning? Hvilken blanding af fagligheder, niveauer, hierarki? Hvad er deres præferenceprofiler? Hvad er deres læringsstile og intelligenser? Er det en ny gruppe, der ikke kender hinanden, eller et team? Har de prøvet det før? Hvordan er organisationens kultur og stil? Organisatoriske værdier, traditioner, erfaring med emnet? Hvilke gruppemæssige relationer kan forventes? Følelser og reaktionsmønstre, indholdets og designets form? Er det de rigtige deltagere? Kan nogen undværes? Hvem mangler for at få optimal synergi, for at tage væsentlige beslutninger,? Figur 9. Designelementer til mennesker Forskellige iscenesættelser til forskellige mennesker Intelligenser og sanser Vi lærer på forskellig måde, og det er forskelligt fra person til person, hvad der stimulerer vores kreativitet, motivation eller effektivitet. Nogle trænger til at røre sig, andre til at sidde stille. Nogle tænker bedst, mens de taler andre skal være alene. For nogle er Hovedbanen det bedste sted for refleksion, andre skal have mere ro. Forskellige ting tænder dem og/eller tænder dem af. Nogle vil have svært ved at arbejde sammen, og andre udgør det ultimative team. Derfor skal der være plads til forskellige præferencer og forskellige former for adfærd og læring i det design, der laves. For at få den bedste effekt er det derfor vigtigt at få styr på, hvem du har med at gøre, inden iscenesættelsen fastlægges. Deltagerne selv er en uvurderlig guldgrube af viden om, hvordan de arbejder til daglig, og derfor om, hvad der skal til for at få dem engageret. Det er vigtigt ikke at blive overrasket, når du møder deltagerne. Prøv altid at forstå og indsamle data om, hvem deltagerne er som gruppe, afdeling eller organisation. Spørg f.eks. nogen, der kender dem, eller ved større processer kan du involvere en planlægningsgruppe, der kan hjælpe dig med hele tiden at have blik for gruppens sammensætning. Du kan f.eks. have brug for at vide noget om, hvordan de arbejder fagligt, hvilke opgaver de løser, hvordan de samarbejder, hvordan de holder møder, 12 Projektledelse 2/Maj 2008

13 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk hvordan deres omgangstone er, og om der evt. er konflikter imellem dem. Læringsstile Dunn & Dunns model viser elementer, der har betydning for den måde, det enkelte menneske lærer på, også kaldet vores læringsstil. En læringsstil er den måde, man koncentrerer sig, optager og husker ny viden på. Det er ikke alle elementer, der har lige stor betydning for hver af os. For én person kan det være vigtigt at kunne bevæge sig, mens man lærer svært fagligt stof. En anden har måske brug for at kunne læse sig til informationerne eller at tegne til. Fra skoleverdenen har det f.eks. vist sig, at møblerne i et klasselokale kun tilgodeser de elever, der arbejder bedst, hvis de sidder formelt og hårdt, ikke de, der har behov for en hyggekrog for at koncentrere sig. Vi oplever, at Dunn & Dunns læringsstilsmodel er meget anvendelig som overblik over, på hvilke parametre mennesker kan adskille sig væsentligt i deres behov for iscenesættelse. Fysiologiske elementer Emotionelle elementer Lyd Lys Temperatur Motivation Tilpasning Vedholdenhed Indretning Struktur Sociologiske elementer Alene Par Gruppe Team Autoritet Variation Fysiologiske elementer Perceptuelle Energiindtag Behov for bevægelse Tidspunkt på dagen Figur 10. Parametre i læringsstile. Kilde: Danmarks Læringsstilscenter SIS Forstå og cast de rigtige deltagere Forandringer er pr. definition komplekse og kalder på det gode hold. Det hold, der kombinerer de rigtige mennesker med de rigtige opgaver, og det hold, som spiller sammen som et dream team. Et meget effektivt arbejdsværktøj er at lave en oversigt over gruppens magtmønstre, enten på individplan eller for segmenter i en større proces. Oversigten kan f.eks. laves ud fra dette skema: 2/Maj 2008 Projektledelse 13

14 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Indflydelse Interesse Dygtighed Betydning for gennemførelse Total Louise Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Ulla Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Thomas Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Niels Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Point 1-10 Figur 11. Oversigt over gruppens magtmønstre Tag et billede! En vandrehistorie fra Betty Nansen Teatret for et par år siden lyder Du er dramaturg og skal sætte et hold skuespillere til en ny teaterforestilling. Ghita Nørby har allerede i lang tid været på holdet. I første omgang bliver Ghita teamet op med et hold yngre, smukke og nyuddannede skuespillerinder. Du forestiller dig teamet på bænken til pressemødet klar til fotografering. Og helt bogstaveligt tipper bænken for meget til den ene side. Holdets sammensætning er ikke tilstrækkeligt i balance. Der må en Bodil Udsen på bænken, for at det spiller! Ikke lang tid efter skal du sætte en ung stand-up komiker sammen med en instruktør og i første omgang falder valget på en yngre, super dynamisk og fremme-i-skoene-agtig mand. Du får dem på bænken, og det bliver et kedeligt fotografi der er ikke rigtig nogen forstyrrelse. Ind på holdet kommer en gråhåret, skægget, intellektuel, ældre herre bingo! Forstyrrelsen er på plads. Processer involverer i meget høj grad det at lave de rigtige hold, og dette er en måde visuelt at afstemme, om man er på rette vej. Gruppers udviklingsproces Et andet aspekt, der kan være vigtigt at have med i sine procesdesign er, hvor gruppen er henne i den fælles udviklingsproces. Har de arbejdet længe sammen, er de sammentømrede og har en klar fælles oplevelse af opgaver og roller? Er det første gang, gruppen er samlet om denne opgave? Eller måske sidste? En klassisk måde at forstå dette fænomen på er teorien om gruppers udviklingsproces udviklet af den amerikanske psykolog dr. Bruce W. Tuckman (1938- ). 14 Projektledelse 2/Maj 2008

15 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Figur 12. Gruppens udvikling Metoder til at blive klogere på mennesker I facilitatorens værktøjskasse vil der typisk være en række metoder og redskaber til at afdække og forstå deltagerne og organisationens tænke- og handlemåder og til at få dem til at forstå sig selv og de andre. Det kunne f.eks. være: Individ/gruppe: Whole Brain Dominance Model (HBDI) DISC (Thomas profilsystem) Firo B Insights Belbin Kompetencer: Cubix Lominger Kultur: Core Commit value scan Frank Barrett value scan Quinn kulturanalyse Hofstede 2/Maj 2008 Projektledelse 15

16 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Husk At det betaler sig at vide så meget som muligt før interaktionen om de deltagere, der skal være en del af processen. At det er vitalt at interessere sig for menneskelige interaktioner, stemninger og følelser. At det, vi som individer har brug for i en god iscenesættelse, kan være meget forskelligt alt efter vores præferencer, vores foretrukne læringsstil eller vores umiddelbare sindsstemning. At deltagernes motivation er altafgørende! Den stimuleres ved, at deltagerne er aktive, har kontakt med andre, får lov til at prøve af og forbinde det nye til det kendte. De, der lærer mest, er de, der taler og prøver mest 7. Miljø Your room is your residence Miljøet, det vil sige det fysiske rum og de ting, der er i og omkring det, I er i, skal få deltagerne til at føle sig velkomne og fungere, så det så optimalt som muligt understøtter program og indhold. Ved at tage kontrol over rummet og bruge det aktivt til at skabe den rette stemning giver du dig selv og deltagerne større mulighed for at løse opgaven på optimal vis. Hvilke rumlige aspekter skal der til for at skabe et godt miljø for en proces? Generelle omgivelser Inde? Ude? Selve rummet Rummets fysik størrelse, gulvplads, væg, vinduer, Indhold og indretning Teknik, møblement og faciliteter Hvilke artefakter skal der anvendes? Logbøger + stickers, uniformer, design af navneskilte etc. De 5 sanser hvorledes skal de i spil i forbindelse med iscenesættelsen? Hvad skal vi spise og drikke? Hvordan er lyden/akustikken, skal der spilles musik? Hvordan er indeklimaet i rummet? Kan man åbne vinduer? Hvad med temperaturen? Hvilke farver er der i rummet? Hvilke lyskilder kan man gøre brug af? Figur 13. Designelementer til miljø Vælg det, se det, brug det! Nogle har måske brugt et helt års kompetenceudviklingsbudget på at komme på kursus. Eller meget afhænger af, at netop dette møde kommer i mål, som det skal. Som iscenesætter eller alene facilitator er det uacceptabelt at komme i sidste øjeblik og ikke have miljøet forberedt. Kom derfor i god tid, så du både kan nå at indrette rummet, uddele mate- 16 Projektledelse 2/Maj 2008

17 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk rialer, få styr på forplejningen, tage dig af uforudsete knaster og med et smil tage imod deltagerne, når de kommer også de, der kommer 15 minutter før tid. Og det gælder både ved den store iscenesættelse med 1000 mand og den lille med dine 2 kolleger på en projektopgave. Nogle gange er opgaven, at rummet gerne må forstyrre deltagerne kilde og skabe nysgerrighed. Andre gange er opgaven at skabe og underbygge intimitet og tryghed. I helt andre sammenhænge skal der bare være fart på, og rummet skal først og fremmest være effektivt. Tænk i, hvordan deltagernes sanser bliver påvirket, både hvad angår farver, lys, lugte og lyde som f.eks. musik. Sidstnævnte er meget stemningsskabende. Det er også vigtigt at vide noget om den rent fysiologiske betydning af ilt, tilpas temperatur, og af hvad og hvornår I spiser. Et eksempel: Det første møde blev holdt på en herregård med store kandelabre og fakler udenfor. Den stemning forsøgte vi at genskabe på de næste møder, som blev holdt hjemme hos os selv. Stearinlys og dæmpet musik gav en følelse af hygge og frem for alt tryghed. Specielt det sidste var vigtigt, fordi mange var skeptiske over for de forandringer, de stod over for. Lisbeth Ravn, leder af Socialcenter Århus, om implementering af Lean på centret. Pretty useful tools nr. 5 Tænk lys En væsentlig del af det at skabe et passende miljø for processen er relateret til vores sanser. Det er væsentligt at stimulere alle sanserne og tænke kreativt i forhold hertil. Amerikanske undersøgelser viser, at mennesker lærer og arbejder bedre ved dagslys end ved kunstigt lys. Og at elever i folkeskolen kan lære op til 40 % mere bare ved, at lysstofrørene bliver udskiftet med direkte belysning. Har du tænk på, om dine lokaler har vinduer? Og har du overvejet at bruge f.eks. stearinlys til dele af arbejdet? Tænk farver Forskellige farver kan lægge op til enten at være indadvendt eller udadvendt, de kan skabe vrede eller sjælefred, og de kan indvirke på, hvordan vi fysisk har det. Ved at se nærmere på rummets farver kan du være med til at sætte en stemning og et humør. Vidste du f.eks., at grøn får folk til at føle sig passet på, mens gul giver spontanitet, glæde og optimisme? Og at bestemte nuancer af blå får hjernen til at udskille beroligende kemikalier? 2/Maj 2008 Projektledelse 17

18 Iscenesættelse projektlederens nye håndværk Tænk mad Også typen af mad sætter en stemning buffet signalerer mulighed for interaktion og cirkulation mellem deltagerne, picnickurve giver mulighed for intimitet og frisk luft osv. Samtidig bør du tænke på, hvor tung en kost du udsætter deltagerne for. Jo tungere og mere fed frokost, jo sværere at få energi i forsamlingen først på eftermiddagen! Hvad har du tænkt dig, at der skal serveres i pauserne og til frokost? Hvor skal deltagerne spise? Og med hvem? Og hvordan? Tænk indretning Indretningen af rummet er en aktiv del af den historie, du vil skabe i en proces. Stoleopsætningen skal passe til den arbejdsform, der lægges op til, og det omkringliggende miljø skal få deltagerne til at føle sig holdt af. Det kan f.eks. være ved at lægge materialer på bordet, som tiltrækker deltagernes opmærksomhed, eller ved at have givet deltagerne en bordplan, så de ved, hvor de hører til. Har du valgt et rum, der er stort nok? Hvor der er plads til det program, du har tænkt dig? Har du tænkt over at bruge eventuelle specielle features i rummet til din iscenesættelse? Er der f.eks. bløde stole, så brug dem til refleksionspauser, er der caféborde, så brug dem til small talk mellem deltagerne, er der udendørs terrasse, så planlæg tid til at trække luft som en del af programmet. Der er andre former for bordopstilling end hestesko skal I egentlig bruge bordene til noget? 18 Projektledelse 2/Maj 2008

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Lederen som facilitator af innovation og forandring Lederen som facilitator af innovation og forandring Styrk din facilitatorrolle Mange ledere faciliterer hver eneste dag, men de færreste har lært at benytte de grundlæggende teknikker, som skaber gode

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Kirkebyvej 33 Hornstrup Kirkeby 7100 Vejle T F

Kirkebyvej 33 Hornstrup Kirkeby 7100 Vejle T F Nærvær og service Hornstrup Kursuscenter har personlighed. Vores størrelse er vores styrke. Den sikrer, at I oplever alle os, der arbejder her som mennesker, der vil jer noget godt. Som medarbejdere tager

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Træn din faciliteringsmuskel. Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser

Træn din faciliteringsmuskel. Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser Træn din faciliteringsmuskel Værdiskabende møder og samarbejdsprocesser Nanna Munk Cand.mag. i Medievidenskab og Dansk fra Københavns Universitet, 2003 Certificeret facilitator fra DME, 2006 Ejer af MUNK

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Gratis værktøjer og tips

Gratis værktøjer og tips Gratis værktøjer og tips www.pearson.dk BLOG/ARTIKLER NYHEDSBREV PEARSONs inspiration til cool events og unikke oplevelser Få dine arrangementer til at klappe også deltagerne Gi r det mening Pædagogiske

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 Seks dage fra 11. marts til 30. april 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Systemisk teori, -tænkning og -ledelse Procesdesign og -ledelse Det personlige

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens

Implementering. Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer. Horsens Implementering Oplæg på Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Horsens Dagsorden Om klare mål og indikatorer forudsætningen for god involvering God forandringsledelse Implementeringstaktik Hastighed

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Forord... Indledning... Del I Facilitering...

Forord... Indledning... Del I Facilitering... Indhold Forord................................... 10 Indledning.................................. 12 Del I Facilitering.............................. 17 Kapitel 1 Facilitering handler om at skabe resultater

Læs mere

Værktøjer til engagement i undervisningen

Værktøjer til engagement i undervisningen Værktøjer til engagement i undervisningen Gør dine deltagere engageret og involveret - variér din undervisning! Du kender det måske du skal undervise dine kollegaer i en af virksomhedens systemer, som

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Hvad er læringsstile?

Hvad er læringsstile? Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant

Læs mere

Læringsarkitekt og underviser

Læringsarkitekt og underviser Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations

Læs mere

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER Projektledelse handler i høj grad om at få resultater i samarbejde med mennesker. Bevidst projektlederskab er en forudsætning for at skabe effektive teams og

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis

RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Kom igennem med dit budskab Hvad enten du sælger, fremlægger ideer, beskriver visioner, præsenterer projekter eller noget helt femte, har du brug for modtagernes

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Beyond Project Leadership. - Create succes and pride in your team. Achieve your most ambitious goals!

Beyond Project Leadership. - Create succes and pride in your team. Achieve your most ambitious goals! Beyond Project Leadership - Create succes and pride in your team. Achieve your most ambitious goals! Tag skridtet videre fra traditionel projekt ledelse. Vær proaktiv, skab resonans og proces dit team

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Visionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation.

Visionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation. REFERAT Bestyrelsesmøde 5 / workshop Dato: 10.03.2009 Sted: Schleppegrellsgade 2, 1. Tv. Tid: 19.00 Tilstede: Klaus E. Jørgensen (KEJ), Ida K. F. Tinning (IKFT), Marianne Filtenborg (MF), Karin Elkjær

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Dig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Dig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager? Dig som underviser Dig som underviser Få gennemslagskraft og større bevidsthed om din egen undervisningsstil Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil Med udgangspunkt i en DISC-profil

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere