Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.
|
|
- Pernille Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn, så forældrene kan hjælpe deres børn til at tabe sig Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuten nr. 17, sep bragte en artikel om, hvorledes ergoterapeuter kan spille en rolle i projektet Motion på recept. Vi giver her vores bud på, hvordan ergoterapeuter også kan bidrage i et tværfagligt samarbejde overfor forældre til overvægtige børn. Jakob er 9 år og overvægtig. Han bor sammen med sin lillesøster og sine forældre, som begge arbejder på fabrik. Jakob er ked af, at han ofte bliver kaldt fedeberg af sine klassekammerater, og derfor har forældrene flere gange overvejet at gøre noget ved Jakobs overvægt. En dag har Jakob et brev med hjem fra skolesundhedsplejersken, som tilbyder Jakob og hans forældre at være med i et projekt, som kan hjælpe Jakob med at tabe sig. Projektet består af vejledning om kost og motion og en hjælp til, hvordan familien konkret kan ændre på faktorer i livsstilen. Faggrupperne i projektet er diætist, fysioterapeut og ergoterapeut. Vi mener, at ergoterapeuter har meget at bidrage med i en tværfaglig indsats overfor forældre til overvægtige børn. I et projekt for forældre til overvægtige børn kan ergoterapeutens rolle være, i samarbejde med diætisten og fysioterapeuten, at udarbejde en konkret handlingsplan for projektets forløb. Herefter kan ergoterapeuten i samarbejde med forældrene opstille aktivitetsproblematikker og mål for at kunne udarbejde en konkret handlingsplan til den enkelte familie. Den ergoterapeutiske tankegang stemmer godt overens med den indsats, der er behov for, i forhold til overvægtige børn og deres familier. De kompetencer, vi som ergoterapeuter især kan bidrage med, er viden og teorier om: * Motivation * Aktivitet/aktivitetsmønstre * Omgivelsernes betydning for menneske og aktivitet * Opstilling af mål * Ændring af vaner Ergoterapeuten skal tage højde for, at forældrenes og barnets motivation kan forandre sig over tid og fra en situation til en anden. Motivationen er ofte høj i starten af forløbet, mens den med tiden kan mindskes.
2 Dette kræver, at ergoterapeuten gennem forløbet er opmærksom på at tilpasse indsatsen, så forældre og børn bevarer motivationen. Dette er vigtigt, fordi der hermed kan ske en udvikling i familiens livsstilsændring. Motivationen vil desuden øges, hvis indsatsen implementeres ved hjælp af meningsfuld aktivitet. Ergoterapeuten skal tage udgangspunkt i, at familien mest succesfuldt tilegner sig færdigheder og udvikler handlekompetencer, når de krav, forældre og børn stilles overfor, hverken er for store eller for små. Her kan ergoterapeuten bruge graduering som redskab til for eksempel at tilpasse fysisk aktivitet, så barnet kan holde til at deltage. I samarbejde med forældrene er det vigtigt, at ergoterapeuten opstiller realistiske og målbare mål, fordi det så er nemmere for forældrene at bevare motivationen. Målene er med til at bestemme retningen for livsstilsændringen, og hvis der opstilles flere små og kortsigtede mål, bliver det langsigtede mål mere overskueligt at nå. Det er vigtigt, at både forældrene, ergoterapeuten og de andre faggrupper arbejder hen imod det samme langsigtede mål, at barnet taber sig. Indsatsen vil dreje sig om at ændre på forskellige faktorer i familiens livsstil. Måden der arbejdes på for at nå målet, er forskelligt for forældrene, afhængig af hvilken faggruppe de samarbejder med. For eksempel kan diætisten give en vejledning om sund kost, mens ergoterapeuten kan vejlede forældrene om en fordelagtig aktivitetssammensætning i hverdagen. Det kan for eksempel være hjælp til, hvordan forældrene bedst kan strukturere tiden, så der bliver mere tid til fysisk aktivitet. I arbejdet med forældre til overvægtige børn er det vigtigt, at ergoterapeuten tager udgangspunkt i den enkelte families levevilkår, vaner, behov og værdier og ikke betragter barnets overvægt som et isoleret problem. Ergoterapeuten skal tage højde for disse faktorer, da de kan påvirke barnets overvægt. Desuden kan faktorerne påvirke familiens motivation og handlemuligheder i forhold til at ændre livsstil. Vi mener derfor, at den ergoterapeutiske indsats skal tilpasses individuelt til den enkelte familie. Her kan ergoterapeuten tage udgangspunkt i klientcentreret praksis, fordi denne arbejdsmåde stemmer godt overens med en sundhedsfremmende tankegang. Til dette formål er den canadiske model for ergoterapeutisk indsats (OPPM) en velegnet arbejdsmodel til at planlægge og udføre den ergoterapeutiske indsats overfor forældre til overvægtige børn. Ved klientcentreret arbejde er forældrene aktive samarbejdspartnere i den ergoterapeutiske proces, og dette, mener vi, kan være med til at øge forældrenes motivation for at ændre livsstil. I arbejdet med forældre til overvægtige børn skal den ergoterapeutiske indsats både være forebyggende og sundhedsfremmende. Som vi ser det, kan ergoterapeuter ikke adskille sundhedsfremme og forebyggelse, da den sundhedsfremmende indsats har en forebyggende gevinst. Denne gevinst kan på sigt nedsætte risikoen for yderligere vægtøgning og eventuelle følgesygdomme.
3 Når vi arbejder forebyggende, hindrer vi børnene i at blive mere overvægtige, og samtidig hjælper vi overvægtige børn til at undgå at bringe overvægten med i voksenlivet. Når vi arbejder sundhedsfremmende, tager vi udgangspunkt i at styrke sundheden for hele familien ved blandt andet at styrke deres livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Herved bliver det nemmere for familien at støtte barnet i at tabe sig. Her finder vi det relevant at bruge Antonovskys definition af sundhed, hvor sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange forskellige situationer. Vi er i denne artikel kommet med konkrete forslag til, hvordan ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn. Vi vil gerne pointere, at forslagene ikke direkte kan overføres til en ergoterapeutisk praksis, da denne altid skal tilpasses den enkelte familie. Vi har i artiklen beskæftiget os med overvægtige børn, men vi mener også, at ergoterapeuter kan arbejde med overvægtige mennesker generelt. Vi håber, at denne artikel kan være med til at få ergoterapeuter til at reflektere over, at der her er endnu et område, hvor vi som ergoterapeuter kan gøre en indsats. Herved kan vi som fag være med til at bekæmpe den danske fedmeepidemi. Artiklen er skrevet af ergoterapeutstuderende fra skolen i Holstebro. Artiklen er skrevet på baggrund af gruppens bachelorprojekt. Undersøgelsen bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview af fire forældre til overvægtige børn om, hvad de mener, der kan motivere til at ændre livsstil. Herefter har gruppen respondenternes udsagn som inspiration til, hvorledes ergoterapeuter kan bidrage til et tværfagligt samarbejde omkring forældre til overvægtige børn. Bacheloropgaven ERGOTERAPEUTER KAN HJÆLPE OVERVÆGTIGE BØRN Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. Vi har via vores bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn, så forældrene kan hjælpe deres børn til at tabe sig. Jakob er 9 år og overvægtig. Han bor sammen med sin lillesøster og sine forældre, som begge arbejder på fabrik. Jakob er ked af, at han ofte bliver kaldt fedeberg af sine klassekammerater, og derfor har forældrene flere gange overvejet at gøre noget ved Jakobs overvægt. En dag har Jakob et brev med hjem fra skolesundhedsplejersken, som tilbyder Jakob og hans forældre at være med i et projekt, som kan hjælpe Jakob med at tabe sig. Projektet består af vejledning om kost og motion og en hjælp til, hvordan familien konkret kan ændre på faktorer i livsstilen. Faggrupperne i projektet er diætist, fysioterapeut og ergoterapeut.
4 Vi mener, at ergoterapeuter har meget at bidrage med i en tværfaglig indsats overfor forældre til overvægtige børn. I et projekt for forældre til overvægtige børn kan ergoterapeutens rolle være, i samarbejde med diætisten og fysioterapeuten, at udarbejde en konkret handlingsplan for projektets forløb. Herefter kan ergoterapeuten i samarbejde med forældrene opstille aktivitetsproblematikker og mål for at kunne udarbejde en konkret handlingsplan til den enkelte familie. Ergoterapeutiske kompetencer Den ergoterapeutiske tankegang stemmer godt overens med den indsats, der er behov for, i forhold til overvægtige børn og deres familier. De kompetencer, vi som ergoterapeuter især kan bidrage med, er viden og teorier om: motivation aktivitet/aktivitetsmønstre omgivelsernes betydning for menneske og aktivitet opstilling mål ændring af vaner Ergoterapeuten skal tage højde for, at forældrenes og barnets motivation kan forandre sig over tid og fra en situation til en anden. Motivationen er ofte høj i starten af forløbet, mens den med tiden kan mindskes. Dette kræver, at ergoterapeuten gennem forløbet er opmærksom på at tilpasse indsatsen, så forældre og børn bevarer motivationen. Dette er vigtigt, fordi der hermed kan ske en udvikling i familiens livsstilsændring. Motivationen vil desuden øges, hvis indsatsen implementeres ved hjælp af meningsfuld aktivitet. Ergoterapeuten skal tage udgangspunkt i, at familien mest succesfuldt tilegner sig færdigheder og udvikler handlekompetencer, når de krav forældre og børn stilles overfor hverken er for store eller for små. Her kan ergoterapeuten bruge graduering som redskab til f.eks. at tilpasse fysisk aktivitet, så barnet kan holde til at deltage. I samarbejde med forældrene er det vigtigt, at ergoterapeuten opstiller realistiske og målbare mål, fordi det så er nemmere for forældrene at bevare motivationen. Målene er med til at bestemme retningen for livsstilsændringen, og hvis der opstilles flere små og kortsigtede mål, bliver det langsigtede mål mere overskueligt at nå. Det er vigtigt, at både forældrene, ergoterapeuten og de andre faggrupper arbejder hen imod det samme langsigtede mål, altså at barnet taber sig. Indsatsen vil dreje sig om at ændre på forskellige faktorer i familiens livsstil. Måden der arbejdes på for at nå målet, er forskelligt for forældrene, afhængig af hvilken faggruppe de samarbejder med. F.eks. kan diætisten give en vejledning om sund kost, mens ergoterapeuten kan vejlede forældrene om en fordelagtig aktivitetssammensætning i hverdagen. Det kan f.eks. være hjælp til, hvordan forældrene bedst kan strukturere tiden, så der bliver mere tid til fysisk aktivitet. Klientcentreret praksis I arbejdet med forældre til overvægtige børn er det vigtigt, at ergoterapeuten tager udgangspunkt i den enkelte families levekår, vaner, behov og værdier og ikke betragter barnets overvægt som et isoleret problem. Ergoterapeuten skal tage højde for disse faktorer, da de kan påvirke barnets overvægt. Desuden kan faktorerne påvirke familiens motivation og handlemuligheder i forhold til at ændre livsstil. Vi mener derfor, at den ergoterapeutiske indsats skal tilpasses individuelt til den enkelte familie. Her kan ergoterapeuten tage udgangspunkt i klientcentreret praksis, fordi denne arbejdsmåde stemmer godt overens med en sundhedsfremmende tankegang. Til dette formål er den
5 canadiske model for ergoterapeutisk indsats (OPPM) en velegnet arbejdsmodel til at planlægge og udføre den ergoterapeutiske indsats overfor forældre til overvægtige børn. Ved klientcentreret arbejde er forældrene aktive samarbejdspartnere i den ergoterapeutiske proces, og dette, mener vi, kan være med til at øge forældrenes motivation for at ændre livsstil. En sundhedsfremmende indsats I arbejdet med forældre til overvægtige børn skal den ergoterapeutiske indsats både være forebyggende og sundhedsfremmende. Som vi ser det, kan ergoterapeuter ikke adskille sundhedsfremme og forebyggelse, da den sundhedsfremmende indsats har en forebyggende gevinst. Denne gevinst kan på sigt nedsætte risikoen for yderligere vægtøgning og eventuelle følgesygdomme. Når vi arbejder forebyggende, hindrer vi børnene i at blive mere overvægtige, og samtidig hjælper vi overvægtige børn til at undgå at bringe overvægten med i voksenlivet. Når vi arbejder sundhedsfremmende, tager vi udgangspunkt i at styrke sundheden for hele familien ved bl.a. at styrke deres livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Herved bliver det nemmere for familien at støtte barnet i at tabe sig. Her finder vi det relevant at bruge Antonovskys definition af sundhed, hvor sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange forskellige situationer. Vi er i denne artikel kommet med konkrete forslag til, hvordan ergoterapeuter kan gøre en indsats overfor forældre til overvægtige børn. Vi vil gerne pointere, at forslagene ikke direkte kan overføres til en ergoterapeutisk praksis, da denne altid skal tilpasses den enkelte familie. Vi har i artiklen beskæftiget os med overvægtige børn, men vi mener også, at ergoterapeuter kan arbejde med overvægtige mennesker generelt. Vi håber, at denne artikel kan være med til at få ergoterapeuter til at reflektere over, at der her er endnu et område, hvor vi som ergoterapeuter kan gøre en indsats. Herved kan vi som fag være med til at bekæmpe den danske fedmeepidemi. Artiklen er skrevet af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.
6 Artiklen er skrevet som et led i vores bachelorforløb og er skrevet på baggrund af vores bachelorprojekt. Vi har lavet en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har interviewet fire forældre til overvægtige børn om, hvad de mener, der skal til for at blive motiveret til at ændre livsstil. Herefter har vi brugt respondenternes udsagn som inspiration til, hvorledes vi som ergoterapeuter kan bidrage til et tværfagligt samarbejde omkring forældre til overvægtige børn. Ergoterapeuten nr. 17, sep bragte en artikel om, hvorledes ergoterapeuter kan spille en rolle i projektet motion på recept. Vi giver her vores bud på, hvordan ergoterapeuter også kan bidrage i et tværfagligt samarbejde overfor forældre til overvægtige børn.
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereOrganisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50
Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereVelkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune
Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereKVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE
KVINDEGRUPPEN I HELHEDSPLANEN ALDERSROGADE https://vimeo.com/84849193 Aldersrogade vores kvarter EN FAIR START PÅ LIVET MED POSITIV SÆRBEHANDLING I Sundhedsplejen på Nørrebro arbejder vi med sårbare og
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereUndersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.
Ergoterapeutisk projekt: Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Projektansvarlige: Ulla Vestergaard Jørgensen Tove Djernes Nielsen Charlotte Bjerg Jørgensen Ergoterapeutforeningens
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereNotat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning
1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden
Læs mereUdviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme.
Udviklingshæmning, overvægt og bæredygtig sundhedsfremme. Hvordan er projektet startet op? Holstebro Kommunes kvalitetsprojekt er et led i Det fælles kommunale kvalitetsprojekt Formål: Formålet er at sætte
Læs mereBørnefamilier i Behandling hos Diætister
FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted
Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted Adresse: Byparkvej 87, 2600 Glostrup Kommune Telefonnr. til afd./stedet: 45117065 Telefaxnr.:
Læs mereErgo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereVELKOMMEN I PRAKTIK PÅ SKREDSANDE CENTER FOR HANDICAP HOLSTEBRO KOMMUNE
VELKOMMEN I PRAKTIK PÅ SKREDSANDE CENTER FOR HANDICAP HOLSTEBRO KOMMUNE PRAKTIKBESKRIVELSE SKREDSANDE JANUAR 2014 HVAD ER SKREDSANDE CENTER FOR HANDICAP? Skredsande Center for Handicap er et tilbud under
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereModul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge
Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi
Læs mereHvad er meningen? Genoptræning i kommunalt regi. Ortopædisk Genoptræningscenter, Århus Kommune
Hvad er meningen? Genoptræning i kommunalt regi Præsentation Uddannet fysioterapeut i 1986 Bred faglig erfaring fra flere regi Ledelsesfunktion siden 1992. 1.3.2007: Leder af. Undfangelsen Strukturreformen
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereVirksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice. sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag
Virksomhedsgrundlag Odder Kommunes Ældreservice sundhedspolitik mission visioner værdigrundlag S u n d h e d s p o l i t i k Sundhedspolitik for medarbejdere i Odder Kommunes Ældreservice Sundhedspolitikken
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mere1 Kultur- og Sundhedsudvalget
1 Kultur- og Sundhedsudvalget Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse 1.1 Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereSpredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.
Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Program: 1.Livsstilshuset organisation og rammer: Baggrunden for etablering af Livsstils Huset. Målgruppen Rammer og organisatorisk struktur for Livsstils
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereSygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse. Charlotte Knudsen Sundhedsfaglig koordinator Fredensborg Kommune
Sygeplejersker arbejder med Sundhedsfremme og Forebyggelse Charlotte Knudsen Fredensborg Kommune Præsentation Sygeplejerske Intensiv efteruddannelse Sygeplejerske i hjemmeplejen Visitator Diplomuddannlse
Læs mereFra Rund til Sund. - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen.
Fra Rund til Sund - En projektbeskrivelse af overvægtsindsats. To årig forsøgsperiode på overvægtsindsats for 30 overvægtige børn på Vest skolen. Overvægtsindsatsen sker i samarbejde mellem kost- og sundhedskonsulent
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereDet gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Læs mereTværgående Sundhedspolitik
Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereKolding Kommunes gratis sundhedstilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V. Januar 2015
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V Januar 2015 Udarbejdet af Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereJammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel
Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel Bilag 1 Resumé af projektbeskrivelse Overordnet formål: At bidrage til at højne sundheden 1 blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs merePlan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereSundhedsplejerskeprofil
Sundhedsplejerskeprofil Ringkøbing Skjern Kommune Sundhedsplejerskerne i Ringkøbing-Skjern kommune har udarbejdet en sundhedsplejerskeprofil. Dette for at beskrive de virksomheds- og funktionsområder som
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereModul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 9, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er
Læs mereHvorfor Hjerneloungen?
Hvorfor Hjerneloungen? Evidens? og hvad gør Hjerneloungen godt for? Det gode liv og hvordan kan Hjerneloungen bidrage til det? At forankre forandringer og hvordan kan vi arbejde med at forankre Hjerneloungen?
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereDYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi [1]
DYNAMIK HJERTERUM PÅLIDELIGHED Demensstrategi 2017-2021 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund 3 Vision 5 Strategi 5 Fokusområder 6 1. Forebyggelse og tidlig opsporing 6 2. Information samt nedbrydelse af tabu
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereHøringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv
Høringsversion Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE September 2017 - et lidt bedre liv DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du skal leve et sundt og langt
Læs mereVores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE
Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE Oktober 2017 - et lidt bedre liv 2 Birgit Roswall og Cosmo ved Blistrup DU SKAL LEVE ET LANGT OG SUNDT LIV Som borger i Gribskov Kommune skal du leve
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereKvalitetsstandard Servicelovens 86, stk. 2 (børnetræning)
Kvalitetsstandard Servicelovens 86, stk. 2 (børnetræning) 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Servicelovens 86, stk. 2. At barnet udvikler funktioner/kompetencer,
Læs mereDEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!
DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereSundhedsplejerskeprofil
Sundhedsplejerskeprofil Alle kan lære at løse en opgave - men at forstå hvorfor og få øje på sammenhænge og helheder kræver viden 2 Sundhedspleje udøves med en tankegang hvor etik, tavshedspligt og dokumentation
Læs mereÅrsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008
Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereI hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?
I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereBeskrivelse af Små Skridt
Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereSundhedspolitik Lemvig Kommune
Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mere