Kan det betale sig? pionerer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan det betale sig? pionerer"

Transkript

1 pionerer Kan det betale sig? Er døgnbehandling en reel løsning - økonomisk såvel som menneskeligt? En undersøgelse af, hvordan det gik årgang 2007 på Opbygningsgården, sætter tanker i gang. AF HANNE HOLM HAGE-ALI & DAVID LINDEN Økonomi har altid været en væsentlig faktor for arbejdet på rusmiddelområdet, og efter kommunalreformen og den finansielle krise har vi på døgnområdet oplevet, at mange kommuner etablerer deres egen dagbehandling. Færre borgere visiteres til døgnbehandling, og de, der kommer i døgnbehandling, får kortere ophold end tidligere. Opbygningsgården er et døgnbehandlingstilbud for stofmisbrugere beliggende i Thy med plads til 17 beboere. Vi har mærket konsekvenserne af denne udvikling i form af manglende indtjening, hvilket tvinger os til hele tiden at arbejde med forandring, effektivisering og begreberne cost benefit og cost efficiency, som på vestjysk hedder: Kan det betale sig? Set i et samfundsmæssigt perspektiv kan man også spørge, om behandling betaler sig? Da vi i 2011 hørte om en svensk undersøgelse af, hvor store omkostninger der er for samfundet i forbindelse med, at mennesker havner i sociale problemer (se box), brugte vi det som en anledning til at kigge på vores egne resultater. Vi havde en fornemmelse af, at det går mange af de tidligere beboere godt, men vi havde aldrig forsøgt at sætte tal på, hvor mange det drejede sig om. Så vi gik i gang med at undersøge, hvor mange af de beboere, der var i behandling på Opbygningsgården i 2007, der er blevet selvforsørgende, er kommet ud af kriminalitet og vold og ikke er en økonomisk belastning for samfundet. I denne artikel vil vi gennemgå undersøgelsen om beboerne fra 2007 samt redegøre for vores behandlingsmodel Det Terapeutiske Samfund Phoenix House, og hvordan den på Opbygningsgården er udviklet siden starten i Desuden vil vi give et bud på, hvad vi tror, det er i behandlingsmodellen, der virker for beboerne. Hvad er effekten, og hvad skaber en forandring? Det at vise effekt eller virkning af 76

2 Det satte os i gang: Den svenske undersøgelse To svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvis der ikke bliver grebet tidligt ind i forhold til børn og unge, der er truet af marginalisering. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: Det är bättre att stämma i bäcken än i ån. Att värdera de ekonomiska effekterna av tidiga och samordnade insatser kring barn och unga, Hovedrapport og sammenfatning kan hentes på hhv. og en behandling er på ingen måde nemt. Mads Uffe Pedersen og Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning har defineret behandlingseffekten på denne måde: de positive forandringer i klientens stofmisbrug/afhængighed, som med rimelig sandsynlighed kan tilskrives en given social stofmisbrugsbehandling. Skulle man pege på en specifik positiv forandring, kunne det eksempelvis være stoffrihed, hvilket for de flestes beboeres vedkommende opnås ret kort tid efter behandlingens begyndelse og for nogles vedkommende fortsætter efter endt behandling. En anden kunne være, at beboeren har reduceret sit misbrug eller er holdt op med at begå eksempelvis kriminalitet. Selvom dette i høj grad er gode og positive forandringer, er det ikke kun det, vi forsøger at påvise her, men snarere, hvad der i behandlingen har bidraget til disse forandringer. Vores spæde ambition er blot et forsøg på at løfte låget på den sorte boks, behandling ofte omtales som, og på den måde bidrage til at skabe et billede af, hvad der evt. kan tænkes at virke, i hvert fald på Opbygningsgården. Hvordan er det gået dem, der var i behandling på Opbygningsgården i 2007? Opbygningsgården har i efteråret ved Caroline Berg-Sørensen og Lasse Mølholm, lavet en evaluering af, hvordan det i dag går de beboere, som var indskrevet i 2007, og som gennemførte minimum 3 måneder af behandlingsprogrammet. Det drejer sig om i alt 33 personer, 29 der gennem- førte programmet, og 4 der forlod behandlingen før tid. Om to af de 33 ved vi, at de er døde. Gennem Facebook og personlige relationer har vi haft kontakt med 26 personer af de resterende 31. Derudover ved vi, at to er på stoffer, mens vi ikke har oplysninger om de sidste tre. Vi har således interviewet 83,9% (26 ud af 31) af de tidligere beboere, og vi har data om misbrugs- eller stoffrihedsstatus for 90,3% (28 ud af 31) af dem. 16 af de 28 var opioidmisbrugere, 1 var misbruger af hash, og de resterende 11 var blandingsmisbrugere (men ikke af opioider). 11 af de 28 har holdt sig stoffri siden afslutningen af behandlingen (4½-5 år). 4 af de 11 har haft et eller to tilbagefald under en uges varighed. Dette regner vi ikke for reelle tilbagefald, men en del af processen, hvor de pågældende gør sig den erfaring, at stoffer ikke længere er en brugbar løsning for dem, når tilværelsen går dem imod, og at det ikke er muligt for dem blot at bruge stoffer eller ryge hash en gang i mellem. De resterende har haft et eller flere tilbagefald af mere end en uges varighed. På undersøgelsestidspunktet havde 16 ud af 28 holdt sig stoffri i mere end de sidste 2 år, og 20 af de 28 havde holdt sig stoffri i mere end det sidste år. På selve undersøgelsestidspunktet var 23 ud af 28 stoffri. Hvis vi ser på, hvordan det går de 23 ud over, at de er stoffri, så er 17 (ca. 3/4) enten i arbejde eller under uddannelse. 10 har fast arbejde som eneste indtægtskilde, og 1 driver en selvstændig virksomhed, men får også invalidepension. De 6 i uddannelse læser til psykolog, sygeplejerske, ergoterapeut, HF, og 2 til pædagog. Af de resterende 6 har 1 været i arbejde i flere år, men var på interviewtidspunktet på sygedagpenge, 1 stod lige over for at skulle starte i praktik, og 1 var i aktivering. Det var således kun 3 ud af 23 stoffri, som var på kontanthjælp og uden beskæftigelse. Økonomisk kriminalitet og vold før og efter behandling på Opbygningsgården Af de 26 interviewede havde 21 begået økonomisk kriminalitet det sidste år, før de kom i behandling på Opbygningsgården. De har givet et overslag på omfanget af deres økonomiske kriminalitet til samlet at have udgjort ca. 4-7 millioner kroner på et år. Selve beløbet, som de har givet et overslag på, skal selvfølgelig tages med forbehold. Efter behandlingen på Opbygningsgården har kun 5 begået kriminalitet, og inden for det sidste år har kun én af de 26 interviewede begået kriminalitet. De 5, som har begået økonomisk kriminalitet efter behandling, har alle begået kriminaliteten, mens de har været i misbrug igen. Selv om 6 har været i misbrug inden for det sidste år, og 3 stadigvæk er det på interviewtidspunktet, er det altså kun én, der har begået kriminalitet inden for det sidste år. Det kunne således tyde på, at selv de, som ikke er blevet stoffri af behandlingen, har begået væsentligt mindre kriminalitet efter behandlingen. Ligeledes er der et markant fald i voldsepisoder for de tidligere beboere på Opbygningsgården. Stof 21 77

3 17 af de 26 (ca. 2/3) interviewede havde været involverede i voldelige episoder det sidste år, før de kom i behandling på Opbygningsgården. Efter endt behandling på Opbygningsgården har 8 været involverede i voldelige episoder (over en periode på 4½-5 år), og inden for det sidste år er det kun 3, som har været involverede i voldelige episoder. Disse resultater ser vi som udtryk for, at der efter endt behandling er sket en positiv forandring for de fleste beboere. I antal er det en lille gruppe mennesker, vi kan udtale os om, men vi mener, at det alligevel understøtter synspunktet om, at behandling gør en forskel og betaler sig, hvilket vi kommer nærmere ind på senere i denne artikel. Opbygningsgården Opbygningsgården var oprindelig et hippiekollektiv, der udsprang af Christiania. Forsøg på at fjerne pushere og hårde stoffer fra Christiania i 1970 erne blev efterfulgt af tilbud til stofafhængige om afgiftning og behandling, i starten i form af ture til fx Sverige, hvor heroinafhængige gennemgik en kold tyrker, altså nedtrapning uden medicinsk hjælp, så folk var syge og desperate. Metodeovervejelserne var bl.a., at gik man igennem en kold tyrker med de lidelser, det indebar, så var det nok ikke sandsynligt, at man igen røg på stoffer. Det var et af datidens lidt naive behandlingsdogmer, som ikke desto mindre florerede i mange år. I 1977 købte to ildsjæle, journalist Kjeld Pries Nielsen og designer Hjørdis Oppedal, en land- Startvanskeligheder på Opbygningsgården i 70'erne. 26 lande og har rødder tilbage til USA, hvor en Charles Dederich i 1958 begyndte at holde møder for alkoholikere og narkomaner i sit hjem. Dederich var tidligere medlem af AA (Anonyme Alkoholikere, startet i 1935), der bl.a. betragter misbrug som en medfødt og uhelbredelig sygdom og inddrager højere magter i behandlingen hvilket er de to største forskelle på AA og Det Terapeutiske Samfund, som taler om misbrug som et symptom på sociale og/eller psykologiske problemer. Dederichs tilgang var at lade deltagerne konfrontere hinanden på møderne, kaldet The Games, og det lykkedes for deltagerne at holde sig ædru og stoffri. De etablerede i 1958 et kollektiv kaldet Synanon, hvor de hjalp hinanden ud af afhængigheden via flere ugentlige møder i The Games, hvor konfrontationsniveauet var højt, og hvor der var meget verbal aggressivitet. På det tidspunkt var der ingen professionelle involveejendom i Thy, der blev starten på Opbygningsgården det, Keld Pries beskriver i sin bog Et behandlingseventyr. Mange misbrugere frigjorde sig fra misbruget og afhængigheden igennem længerevarende medlemskab af kollektivet. I gennemsnit boede folk et par år på gården. Fællesskabet havde dengang en stor betydning i behandlingen, og det var måske også det, som de daværende kollektivister i 1991 faldt for i Det Terapeutisk Samfund Phoenix House, en behandlingsmodel, der blev praktiseret på Veksthuset i Oslo. Nordmændene havde importeret modellen fra London uden at tage højde for, at den britiske organisationskultur var mere hierarkisk end i Norden, hvilket også gav problemer, da modellen blev indført på Opbygningsgården via norske medarbejdere. Det Terapeutiske Samfund - før Det Terapeutiske Samfund Phoenix House findes i dag i over 78

4 Cover til soundtracket fra filmen Synanon, USA, ret. Beboerne arbejdede 7 dage om ugen på værksteder og med landbrug. Beboerne måtte ikke danne par, de havde ingen privat ejendom, og arbejdet kunne til enhver tid afbrydes for at gå i gruppe/ Games. Det blev et stort socialt eksperiment. Projektet var unikt og nyskabende, og det så ud til at kunne levere bemærkelsesværdige gode resultater. Igennem flere år blev mange tusinde unge stoffrie i behandlingen i et af Synanon-husene. Det lignede en succes, og flere professionelle især psykologer og terapeuter - begyndte at interessere sig for Synanon: psykiateren Daniel Casriel, grundlæggeren af psykodrama-terapi J.L Moreno, den humanistiske psykolog Abraham Maslow, kendt for sit arbejde med behovspyramiden, ekspert i klientcentreret terapi Carl Rogers, psykodramaterapeut og sociolog Lewis Yablonski m.fl. Problemerne opstod efterhånden, dels fordi deltagerne ikke ønskede at vende tilbage til det omgivende samfund efter endt behandling, og dels fordi Charles Dederich udviklede en meget karismatisk lederstil, så Synanon udviklede sig til en sekt. Det endte i et oprør og et brud med Dederich, og to nye retninger opstod: Day Top, som Daniel Casriel stod bag, og Phoenix House, som George De Leon stod bag. Georg de Leon er i dag leder af Center for Therapeutic Community Research in New York City, finansieret af The National Institute on Drug Abuse (NIDA). Daniel Casriel skrev senere bogen So Far a House - The Story of Synanon. Daniel Casriel var med til oprette Day Top Village (efterfølger til Synanon) i New York, som klart adskilte sig fra Synanon ved, at målet for beboerne var at blive i stand til at fungere i samfundet igen uden stoffer. Det Terapeutiske Samfund er i flere bøger grundig beskrevet af Georg de Leon, der ser stofmisbrug som en reaktion på en indre ubalance, der præger personligheden kognitivt, adfærdsmæssigt, emotionelt og socialt. Han taler om fællesskabet som metode, den bevidste brug af et fællesskab blandt ligestillede til at frembringe social og psykologisk forandring hos den enkelte. I et terapeutisk samfund er samtlige aktiviteter organiseret med henblik på at skabe indlæring og forandring for den enkelte beboer, og alle beboere fungerer som måleinstrumenter for hinanden i denne proces. Stof 21 79

5 Pionererne inden for Det Terapeutiske Samfund for stofmisbrugere var influeret af tidens trend, som var eksistentiel og humanistisk psykologi. Kollektivet var dog ikke præget af demokrati. Fællesskabet var hierarkisk struktureret, et autoritært miljø med fokus på adfærd. For 20 år siden var behandlingsmodellen på Opbygningsgården også på nogle punkter dogmatisk, rigid og frelst. Den overvejende kompetence for medarbejderne var, at de selv havde været i behandling. Fællesskabet gik forud for individet, og medarbejderne definerede stort set altid beboernes problemstillinger. Tidligere var det især heroinmisbrugere, der søgte behandling. De havde store fysiske og sociale problemer med sig fra misbruget, var ofte kriminelle og havde haft mange år med misbrug, før de kom i behandling. Behandlingen var præget af tro frem for evidens, og hele retorikken om misbrug var præget af stigmatisering og påvirkning fra NA, fx at man skulle helt ned og nå bunden og vende, før en behandling ville lykkes. Selv i dag er begrebet clean time almindelig tale blandt mange misbrugsbehandlere. Det Terapeutiske Samfund - nu Siden 1991, hvor Det Terapeutiske Samfund blev etableret i Thy, er der sket store ændringer i retning af mere demokrati, hvor beboerne i høj grad har medindflydelse på dagligdagen og egen behandlingsproces. De senere års skadesreduktionspolitik, de nye feststoffer og et ændret syn på misbrugere har medført, at de misbrugere, der søger stoffri døgnbehandling, ikke længere er så stigmatiserede, syge og kriminelle som tidligere. Tværtimod er det i dag ofte unge mennesker med hele eller halve uddannelsesforløb bag sig og/eller arbejdserfaring, men stadig med store stofproblemer. De kan ikke uden hjælp igen bevæge sig ud på arbejdsmarkedet eller fuldføre en uddannelse. Behandlingsmiljøet skal ruste de unge til den virkelighed, de vil møde på udannelsesinstitutioner, virksomheder o.l., og derfor er det stive og rigide hierarki afløst af selvstyrende grupper og en mere demokratisk tilgang. Tidligere var det medarbejderne, der definerede beboernes problemstillinger og arbejdspunkter. I dag sker det i et samarbejde mellem beboer og medarbejder, hvor beboerens opfattelse af problemet og omfanget af problemet er det afgørende. Medarbejdergruppen har også forandret sig. I dag ansættes ingen uden en socialfaglig uddannelse, og alle gamle medarbejdere har taget terapeutiske og andre relevante faglige uddannelser. Dette har betydet et stort løft for den enkelte medarbejder, men også for det daglige arbejde, hvor facilitering af behandlingsmodellen udføres med faglig viden kombineret med erfaring i modsætning til tidligere, hvor fagligheden nogle gange kun var baseret på tro og på personlige holdninger og følelser. De ændringer, vi har foretaget i behandlingen, er sket uden at give slip på struktur, fællesskab og hjælp til selvhjælp. Strukturen er rammen om behandlingen og dermed beboernes dagligdag. Fælles- skabet er den arena, hvor beboerne øver sig i at danne gode og meningsfulde relationer. Hjælp til selvhjælp er det, der skal gøre beboerne i stand til efter behandling at tage vare på egne behov. Ud fra en filosofi om, at man som menneske også vokser ved at give, hjælper og vejleder de ældre beboere nyankomne, så lidt hierarki er der tilbage. Vi arbejder også fortsat med gruppemøder Encountergrupper hvor vi ikke forsøger at dæmpe de konflikter, der måtte være. Tværtimod forsøger gruppelederne at få deltagerne til at stå ved sig selv, stå ved egne følelser og holdninger samt udvise forståelse for andres synspunkter. Førhen gik bølgerne højt i disse grupper, og der var kun lidt plads til den enkeltes stille eftertanke. I dag er der mere fokus på den enkelte og det, som denne ønsker at tage op i plenum, end der er tale om konfrontationer med de andre. Behandlingsmodellens større rummelighed ses også ved, at så længe et par deltager i behandlingen på lige fod med de andre beboere, accepteres pardannelse, og misbrug fører heller ikke nødvendigvis til udskrivning. Et enkelt tilbagefald kan måske være den øjenåbner, der får beboeren til at forstå, hvilke kræfter der er på spil, og hvad der skal til for at leve et stoffrit liv. I begyndelsen af 1990 erne var det normalt af få bevilget 1 års behandling. Beboerne ankom så at sige direkte fra gaden, og for nogles vedkommende anede de knap, hvor de var havnet. I dag er bevillingen typisk mellem 3 og 6 80

6 Opbygningsgården måneder, og kommunerne bruger meget tid på udredning og i nogle tilfælde forbehandling. Det betyder, at beboerne i dag generelt er mere motiverede og selekterede, når de ankommer til døgnbehandling. Endvidere er der blevet mere fokus på tiden efter behandlingen, hvor der nu er tilbud om halvvejshuse, ambulant efterbehandling og hjælp til at etablere sig. I begyndelsen af 1990 erne talte man om at være færdigbehandlet. I dag tænker vi, at et sådant begreb ikke eksisterer. Behandling Hver gang en ny beboer ankommer til Opbygningsgården, oplever vi en ny grund til at have været i stofmisbrug, en ny grund til at ønske sig ud af misbruget og et sæt nye personlige problematikker. Vi diagnosticerer ikke og forklarer ikke. I stedet forsøger vi at have et miljø og en struktur, så beboerne selv bliver opmærksomme på de problemer, de har, og de kompetencer, de skal bruge for at give slip på misbruget. For at få et overblik i processen hen imod et stoffrit liv arbejder vi ud fra, at der i denne proces er flere stadier. De første stadier er præget af benægtelse og ringe indsigt i egen problematik. I de næste stadier kommer en større grad af indsigt i problemerne samt en begyndende bevidsthed om eget ansvar. De sidste stadier beskriver den proces, som normalt foregår i behandling. På hjemmesiden www. opbygningsgaarden.dk kan man læse mere om disse faser, som er inspireret af Georg De Leons artikel: A Stage Paradigm fra Før og efter behandling Det er vores oplevelse, at de, der har været gennem et behandlingsforløb på Opbygningsgården, har en oplevelse af et liv før og efter behandlingen. To tidligere beboere udtrykker det således: Gården har kort sagt betydet alt for mig. Mit liv kan deles op i 2 afdelinger, et før og et efter. Før Gården drejede mit liv sig kun om en ting, nemlig stofferne. Efter Gården drejer mit liv sig stort set om alt andet, nemlig uddannelse, børn, kæreste, venner, musik osv. osv. Det, jeg har fået og taget med mig fra Opbygningsgården, er meget kort sagt: livet. Livet på godt og ondt, men nu mest på godt. Uden Opbygningsgården, de ansatte og det fællesskab, der residerer der, ville jeg højst sandsynlig være død. I stedet kan jeg nu snart fejre 4 års stoffrihed og se frem til en uddannelse, der afsluttes i I sommers ankom jeg på Opbygningsgården. D. 11. juli 2011 for at være præcis. Efter at have været i misbrug i 15 år. Jeg var misbruger helt ind til benet, mine tanker, mit liv, alt handlede om at blive påvirket, og jeg ville ikke mere. Jeg var deroppe i 5 måneder og lærte at se ind i mig selv og mærke mig selv, så godt som mit skadede liv nu tillod mig. Jeg var meget ustabil i min proces, svingede frem og tilbage. I dag over 9 måneder efter er jeg stadig ikke faldet tilbage i mit gamle, usunde mønster. Det er en daglig kamp, men jeg ved, hvad vej jeg vil, og hvor jeg vil hen. Jeg har i dag aftalt praktikplads som sælger med T., en bilforhandler. 8 ugers praktik med efterfølgende mulighed for fastansættelse. Jeg skal starte på mandag. Jeg kan ikke sætte ord på, hvor glad jeg er. Sidder og græder nu, imens jeg skriver dette. Kan slet ikke selv forstå den udvikling, og for et år siden havde jeg aldrig nogensinde troet på, at jeg ville komme ud af mit misbrug. Jeg kunne ikke have klaret det alene, tak til Gården, personalet, men først og fremmest fællesskabet, jeg var en del af deroppe. Stof 21 81

7 Disse citater peger i retning af, at noget virker. Der er en effekt, en forandring, et forløb, som tager sin begyndelse på Opbygningsgården og fortsætter efterfølgende. George De Leon, som har arbejdet med Det Terapeutiske Samfund i en menneskealder, udtrykker det således: Folk bliver stoffrie i behandlingen, men det er kun et forstadie til at lære at leve et stoffrit liv. Det Terapeutiske Samfund er ikke bare behandling, ikke en kur, men en transformation altså en forandring, om man vil. Men hvad kan dette tilskrives? Vores egen undersøgelse peger på, at effekten - i denne kontekst stoffrihed, arbejde, uddannelse, reduceret kriminalitet m.m. - for en stor del af de tidligere beboeres vedkommende er ganske god, men den fortæller ikke i tilstrækkeligt omfang om den forandring, der evt. måtte have fundet sted, mens de var i behandling - og om det overhovedet kan tilskrives denne. Undervejs i behandlingen arbejder beboerne med at forholde sig anderledes til sig selv, og det er måske en nødvendig forudsætning for at få udbytte af behandlingen. Det er nødvendigt for den enkelte at træffe et valg om, at behandling er nødvendig og dermed ønskelig. Men hvad, der får misbrugeren til at træffe dette valg, er i vores optik mindre væsentligt, fordi dette blot er et skridt på vejen og en naturlig del af den udvikling, der over tid kan tænkes at skabe en forandring. Det, at man som menneske har et valg og et ansvar, ikke bare i forhold til at bruge stoffer, men også i forhold til andre mennesker, at man kan kontrollere sin adfærd, sine Istandsættelse af Opbygningsgården engang i 80'erne. følelser og reaktioner på samme, er et vigtigt aspekt i behandlingen. Mange af vore beboeres sociale historier bærer præg af omsorgssvigt, misbrug og overgreb både verbalt og fysisk samt voldsomme følelsesmæssige oplevelser. Det indebærer ofte, at bestemte handlingsstrategier bliver nødvendige for at kunne rumme eller bære det ubærlige. Erfaringen viser, at en af disse strategier er at lægge ansvaret for de valg, man træffer, fra sig og være i kamp med omgivelserne. En tidligere beboer udtrykker det således: Døgnbehandlingen har for evigt ødelagt min evne til at sige fuck det lort, fordi ansvaret ligger på mig, det handler ikke om nogen andre, der gør noget mod mig, og at det derfor er i orden, at jeg går ud og laver et eller andet, sådan har det ellers altid været de er alle sammen imod mig, det er mod mig, de gør det, ik også, ja, men det er mig, der træffer valget! Det kan godt være, det ikke er din skyld, men det er dit ansvar at gøre noget andet nu, og det vil vi gerne hjælpe dig med. Ovenstående er en grundbetragtning på Opbygningsgården og med til at ansvarliggøre den enkelte beboer, som i høj grad må forholde sig til dette under sin behandling. Det er selvsagt en kæmpe opgave at pålægge den enkelte fra dag et, hvorfor selve behandlingen også er inddelt i 3 faser, hvor den første del hovedsagelig drejer sig om at finde sig til rette i et anderledes miljø og beslutte sig for, at Opbygningsgården er det rigtige sted. At blive tryg og have tid til, at der kan opbygges tillid til de andre, både medarbejdere og beboere. 82

8 Når vi ser på de tilbagemeldinger, vi har fået i forbindelse med undersøgelsen af beboerne i 2007, peger næsten alle samstemmende på, at det var væsentligt for dem at opleve, at de selv blev tillagt et ansvar. Et af de spørgsmål, vi stillede, var: Er der noget, som du vil fremhæve fra dit program på Opbygningsgården eller efter, som har været af afgørende betydning for dit liv? En af beboerne giver følgende svar. Fællesskabet har virket redskaberne og rammerne, der blev sat, at der blev stillet krav, og at jeg fik ansvar, det var ikke sket før i mit liv. En anden peger på, at det, der havde betydning var fællesskabet, den individuelle terapi og at sidde i administrationen (en ansvarsposition), at være ansvarlig, jeg blev voksen. Ansvarspositionerne og den daglige struktur er grundlaget for beboerne. Ud over de rent terapeutiske rammer, encountergrupperne, den individuelle terapi, seminarerne og samtalerne er der en struktureret hverdag, hvor beboerne selv er ansvarlige for indkøb, tilrettelæggelse af menu, rengøring på eget værelse og fællesarealer samt ansvarlige for, at der er morgenmad, frokost og aftensmad til tiden. Sammen med medarbejderne planlægger de ture ud af huset, biograf, bowling osv. I den kontekst bliver den adfærd, man har, og den ansvarlighed - eller mangel på samme - man udviser, tydeligere både for en selv og for dem, man bor og lever sammen med. De konflikter, der uvægerligt opstår undervejs, er med til at skabe grundlaget for det, vi til stadighed arbejder med: at sætte ord og begreber på indre følel- sesmæssige tilstande samt kommunikere disse på en for en selv og andre hensigtsmæssig måde. Encountergrupperne er et af de fora, hvor beboerne kan øve sig i at kommunikere og lære at stå ved sig selv. Det, der virker, og som kan tænkes at bidrage til en forandring, er ikke, at terapeuten er helt fantastisk til sit arbejde, men snarere, at gruppen, altså fællesskabet, bidrager med løsninger, der tages alvorligt af de involverede. En tidligere beboer fortæller, at nu havde de set mig sådan, med alle de der ting, ik også, det der med, at man tør vise, at man er sårbar, og jeg er et følsomt menneske, som kan blive ked af det og vred det var også i orden. At have en oplevelse af at blive rummet, at der er plads til at være både vred og ked af det, kan være medvirkende til en bevidstgørelse af, hvordan det er muligt at gøre noget andet end at tage stoffer, være voldelig eller lukke sig inde i sig selv. Samme tidligere beboer fortæller endvidere, at følelser er jo på den måde ikke rationelle, de kommer bare, men det der med at håndtere det, det med at stå det igennem, og det med at være i det, ikke flygte fra det, du ved det lærte jeg i døgnbehandlingen at identificere mine følelser, at stå ved dem og erkende, at jeg er en lille følsom dreng, der ikke har fået det, han har haft behov for, og det bal er forbi, jeg får det aldrig, det eneste jeg kan gøre, det er at tage den her knægt i hånden og sige, at jeg skal nok passe på dig, og det er kun mig, der kan gøre det. Kun du kan gøre det, men du kan ikke gøre det alene, lyder et ordsprog i Det Terapeutiske Samfund. Det peger hen imod en anden læresætning, der siger, at hver gang jeg hjælper dig med at foretage en ændring, styrker jeg den ændring i mig selv. Hjælp til selvhjælp via fælleshjælp bliver her helt centralt. Ligegyldigt hvor meget rådgivning, individuel terapi og vejledning vi som medarbejdere giver, er det i sidste ende den enkelte, der skal gøre noget andet. Det er vores oplevelse, at der, hvor den væsentligste ændring eller motivation til forandring finder sted, er i samspillet med ligesindede. Det er ved at placere beboeren i positive sociale roller, specielt sammen med andre, der har samme problematikker, at den enkelte begynder at se sin egen problematiske adfærd og forstå den. Det er vores oplevelse, at dette frembyder en mulighed for forandring, fordi man i korte træk er styret af det, man ikke er bevidst om. 1 til 1 rådgivning/samtale virker ikke på samme måde, ligegyldigt hvor dygtig rådgiveren, terapeuten, socialarbejderen eller pædagogen er. Der er 168 timer i en uge, hvor beboerne lever med hinanden, ser hinanden, rådgiver hinanden og konfronterer hinanden. Den dynamik og synergi, der kommer frem i fællesskabet, er, som vi ser det, en af de væsentligste årsager til forandring, ikke bare i forhold til at holde sig stoffri, som er relativt simpelt, mens man er i behandling, men mere i forhold til en fundamental ændring i tankegang, adfærd og forståelse af sig selv og andre. Dagligdagen på Opbygningsgården afspejler det omgivende samfunds krav, normer og værdier, men til Stof 21 83

9 HANNE HOLM hage-ali GESTALTTERAPEUT, DAGLIG LEDER DAVID LINDEN SOCIALRÅDGIVER BEGGE OPBYGNINGSGÅRDEN forskel fra samfundets ofte hektiske dagligdag er beboerne her i en tryg ramme, hvor det er muligt at udforske, udvikle og implementere de sociale, erhvervsmæssige og følelsesmæssige kompetencer, man kan have brug for at opnå eller genvinde. Der er plads til at indrette behandlingsforløbet, så det passer til den enkelte samtidig med, at der er et fælles mål, en fælles forståelsesramme i et trygt miljø, hvor udvikling og forandring er i fokus. Denne sammenhæng er meget vigtig, hvis man skal gøre sig håb om at leve et relativt godt og positivt liv uden kriminalitet, vold og misbrug af stoffer som løsning på sine problemer, og vi mener at kunne se, at det skaber positive forandringer for dem, der har modtaget behandlingen. Om denne forandring ville finde sted uanset behandlingen er det i sagens natur svært at svare på. Men under alle omstændigheder er det gamle dogme om én gang junkie, altid junkie i vores optik for altid skudt i sænk. Et stoffrit liv er muligt, forandring er mulig, og måske vigtigst af alt: En oplevelse af, at livet er meningsfuldt, er mulig. Årgang 2013 I dag er behandlingstiden i gennemsnit ca. 4 måneder mod ca. 7 måneder i Beboerne får i dag mere medicin og har ofte en psykiatrisk diagnose. Hvad det betyder for resultatet af døgnbehandlingen kan vi endnu ikke udtale os om. Vi har besluttet at fortsætte med at undersøge, hvad der er sket 5 år efter endt behandling med de beboere, som var i behandling i Den kortere behandlingstid giver os stadig mange udfordringer, men det ser ud til, at beboerne er i stand til at tilegne sig modellen på kort tid og arbejde meningsfyldt med de problematikker, de har med sig. Vi har stadig fokus på ikke at give slip på de vigtigste elementer i Det Terapeutiske Samfund, nemlig struktur, fællesskab og hjælp til selvhjælp, hvor vi ikke diagnosticerer og ikke forklarer, men arbejder terapeutisk ud fra en eksistentiel, humanistisk tilgang. Vi vil varmt anbefale at læse Simon du Plocks artikel i STOF nr. 3, 2004, om Afhængighed af afhængigheden. Hans beskrivelse af, hvordan man kan tænke misbrug og behandling, vakte stor genklang hos os. Dette var et lille kik ind i vores hverdag og en kort gennemgang af vores undersøgelse af årgang 2007, der peger på, at det er en god investering at sende folk i døgnbehandling: Her opøver man de kompetencer, man skal bruge for at forblive stoffri. Det er jo som bekendt ikke den store kunst at stoppe med at tage stoffer - kunsten er at forblive stoffri, og jo flere det lykkes for, jo større vil samfundsnytten være. Og ja, så kan det betale sig. Vi håber, at andre på døgnbehandlingsområdet kan blive inspireret til lignende undersøgelser og til at få sat ord på, hvad der virker i døgnbehandling. LITTERATUR Kjeld Pries Nielsen: Opbyggerliv et behandlingseventyr. Gyldendal Martin Kooyman, Swets & Zeitlinger: The Therapeutic Community for Addicts. Amsterdam Daniel Casriel: So Far a House The Story of Synanon Verle Soyez & Eric Broekaert: Therapeutic Communities. Journal of Humanistic Psychology Georg De Leon: A Stage Paradigm. Substance Abuse. Vol 17 (1) Georg De Leon: Det Terapeutiske Samfunn. Universitetsforlaget. Oslo Wilfred R. Bion: Erfaringer i grupper. Hans Reitzels forlag. København Irvin D.Yalom: Terapiens essens. Hans Reitzels forlag. København Geert Hofstede: Culture s Consequences: Interntional Differences in Work-relatede Values. Administrative Science Quarterly. Cornell University Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse: Effekten af den sociale misbrugsbehandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Simon du Plock: Afhængighed af afhængigheden. STOF nr

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

DET TERAPEUTISKE SAMFUND OPBYGNINGSGÅRDEN

DET TERAPEUTISKE SAMFUND OPBYGNINGSGÅRDEN DET TERAPEUTISKE SAMFUND OPBYGNINGSGÅRDEN Tekst: Hanne Holm Hage-Ali I en tid med hurtige løsninger, som fx medicin, til at løse de komplekse og mangesidede problemstillinger som stofmisbrugere har, repræsenterer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4

Indholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Vi var nærmest euforiske

Vi var nærmest euforiske Vi var nærmest euforiske Fire forældre fire løsninger. Da Michael og Jette mødte andre forældre, som havde problemer med deres unges brug af rusmidler, fandt de tro, håb og nye veje frem Tavshed. Sådan

Læs mere

Om inddragelse af frivillige i misbrugsbehandling. Case-eksempel fra Ringsted Dagbehandling

Om inddragelse af frivillige i misbrugsbehandling. Case-eksempel fra Ringsted Dagbehandling Om inddragelse af frivillige i misbrugsbehandling Case-eksempel fra Ringsted Dagbehandling Ringsted Dagbehandling Gruppebaseret tilbud Fase 1: Motivations/ambivalens gruppe (ca. 12 uger) Fase 2: Behandlingsgruppe

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Vi tilbyder nye muligheder

Vi tilbyder nye muligheder Vi tilbyder nye muligheder Blå Kors er til for at hjælpe mennesker med afhængighed eller misbrug af alkohol og andre rusmidler og deres pårørende. Blå Kors bygger på et kristent livs- og menneskesyn. Vi

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere