Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune"

Transkript

1 Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen Tlf Dato: 1. februar 2007 J.nr.: /12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

2 2/12 Kommunerne har fremover hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse Med kommunalreformen og den nye Sundhedslov af 16. juni 2005, som trådte i kraft 1. januar 2007, har kommunerne fået hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1. og 2. Kommunerne har desuden ansvar for kvalitetsudvikling af området og skal medvirke i udviklings- og forskningsarbejde. Ligesom der er krav til samarbejde og planlægning. Den nye sundhedslov indebærer også, at kommunerne fremover skal finansiere 20 % af de regionale sundhedsudgifter. Den kommunale finansiering består dels af et grundbidrag og dels af et aktivitetsafhængigt bidrag. Der er således søgt skabt et økonomisk incitament for kommunerne til at prioritere sundhedsfremme og forebyggelse. Hertil kommer, at kommunen med en effektiv sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats har mulighed for at reducere de kommunale helbredsafledte udgifter. Struer Kommune anvender allerede væsentlige resurser på sundhedsfremme og forebyggelse, fx sundhedspleje, skolesundhedstjeneste, SSP og tandpleje. Herudover er der afsat 1 mio. kr. i 2007 og 2 mio. i 2008 til sundhedsfremmeog forebyggelsesprojekter. En arbejdsgruppe har i løbet af efteråret 2006 udarbejdet en rapport, hvori der gives forslag til rammen for opgaveløsningen på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i Struer Kommune. Dette er en kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune, januar Der henvises til rapporten for en uddybning. Sundhedsfremme og forebyggelse er et nyt samarbejdsfelt under etablering. Der er endnu mange uafklarede spørgsmål. De rammer for opgaveløsningen, som arbejdsgruppen her foreslår, vil derfor løbende skulle udvikles i samarbejde med Region Midtjylland, kommuner og øvrige samarbejdspartnere. I loven skelnes mellem borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen har ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommunen og regionen (jf. s. 7).

3 3/12 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse Iflg. lovbemærkningerne til Sundhedsloven er borgerrettet forebyggelse først og fremmest rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom overhovedet opstår og involverer en indsats i forhold til fx rygning, alkohol, kost, fysisk inaktivitet, svær overvægt og smitsomme sygdomme. Kommunerne har store frihedsgrader i selv at definere indholdet i den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Dog er der krav om, at kommunerne skal skabe rammer for sund levevis, og at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Ligesom det forventes, at kommunerne gør en indsats i forhold til de væsentligste risikofaktorer. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er et meget bredt felt, som griber ind i stort set alle områder og lag af borgernes hverdagsliv. På den måde er borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse ikke en disciplin, som kan udøves isoleret i en kommunal sundhedsafdeling, men et fælles ansvar og et aspekt af stort set alle opgaver i den kommunale organisation. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at handleplaner og konkrete indsatser planlægges i samarbejde med kommunens serviceområder, afdelinger og institutioner samt relevante eksterne aktører, fx frivilligorganisationer, private virksomheder mv. Hvilke indsatsområder skal prioriteres? Sundhedsfremme og forebyggelse er som nævnt et bredt område, og det er nærmest uudtømmeligt, når det gælder hvilke indsatser, der kunne sættes i gang. Arbejdsgruppen anbefaler,

4 4/12 at følgende kriterier anvendes til prioritering af indsatsområder og aktiviteter: 1. Der skal være tale om et sundhedsproblem af en vis størrelse og betydning. De store risikofaktorer kost, overvægt, rygning, alkohol og motion er de faktorer der ifølge Statens Institut for Folkesundhed har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. (jf. s. 11) 2. Der skal være dokumentation eller sandsynlighed for, at en given indsats er effektiv. Generelt er der mangelfuld dokumentation af sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder. Kun når det gælder forebyggelse af tobaksskader er der evidensbaserede effektive metoder (jf. s. 14). 3. De såkaldte lavthængende frugter skal prioriteres, dvs. indsatser der dokumenteret eller med sandsynlighed giver stor sundhedseffekt for pengene. Det kan dreje sig om dels indsatser der ofte kan gennemføres for få resurser i de kommunale institutioner mv. og dels indsatser der kan reducere de kommunale sundhedsudgifter (jf. 15). 4. Der skal være kompetencer og resurser til at løfte en indsats af høj faglig kvalitet. Puljemidler, tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde kan bidrage til at sikre ekspertise og et højt fagligt niveau (s. 16). 5. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. Der er i Danmark markant sociale forskelle på hvor længe man lever og hvor mange gode leveår uden kronisk sygdom. En 30-årig mand med en lang uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og have 4 gode leveår mere uden langvarig sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse (s. 16).

5 5/12 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Den patientrettede forebyggelse defineres i Sundhedsloven som at have til formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Den patientrettede forebyggelse delt mellem regionen og kommunen: Regionen har ansvaret for den patientrettede forebyggelse under behandling i sygehusvæsenet og i praksissektoren. Øvrig patientrettet forebyggelse er kommunens ansvar. Sundhedsloven giver ikke en præcis snitflade mellem, hvilke patientrettede forebyggelsesopgaver der er regionens ansvar, og hvilke der er kommunens. Der pågår et arbejde med at definere fokusområder og snitflader i samarbejdet mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner. Der foreligger endnu ikke i skrivende stund en præcisering. Det bliver helt centralt for den videre planlægning, at Struer Kommune ved indgåelsen af den bilaterale sundhedsaftale med Region Midtjylland forhandler om en præcisering af opgavefordelingen. Det er dog forventeligt, at snitfladen vil skulle afklares og udvikles løbende i årene fremover, efterhånden som kommunerne og regionen opnår viden og erfaringer på dette nye samarbejdsfelt (jf. s. 17). Overordnet set har kommunerne (og regionerne) vide beføjelser i selv at definere målgrupper og indholdet i den patientrettede forebyggelse. Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at kommunen savner ekspertise i store dele af den patientrettede forebyggelse. Det er derfor afgørende, at målgrupper og indsatsens indhold med baggrund i kommunens sundhedsprofil og politik defineres i tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen anbefaler,

6 6/12 at der indtil der foreligger en afklaring af opgavefordelingen fokuseres på følgende generelle ikke-diagnosespecifikke indsatsområder, som foregår udenfor behandling på sygehus og i almen praksis, og som derfor oplagt er et kommunalt ansvar: 1) hjælp til kronisk syge borgere i at lære at leve med kronisk sygdom (jf. s. 20) 2) hjælp til kronisk syge borgere til at ændre livsstilsvaner, fx rygevaner, alkoholvaner og kost- og motionsvaner (jf. s. 23) 3) fremme sammenhæng i den patientrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats både internt kommunen og på tværs af region og kommuner (jf. s. 25) at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for prioritering af sygdomsspecifikke patientrettede forebyggelsesindsatser, så snart der er en nærmere præcisering af opgavefordelingen mellem region og Struer Kommune. at følgende kriterier indgår i prioriteringen af indsatser og patientgrupper: 1. at Struer Kommunes prioritering harmonerer med prioriteringer i Region Midtjylland, samarbejdskommuner eller lignende. Dette med henblik på at tage højde for, at kommunen savner ekspertise på området samt sikre kvalitet og sammenhæng i indsats og patientforløb på tværs af sektorer. 2. at der er tale om et sundhedsproblem af en vis størrelse og betydning. 3. at der i forhold til patientgruppen er udviklet videnskabeligt dokumenteret effektive metoder. Alternativt, at kommunen i samarbejde med det regionale eller nationale niveau indgår i metodeudviklende forløb. 4. at Struer Kommune har, kan etablere eller skaffe adgang til de nødvendige kompetencer til at løfte indsatsen på et forsvarligt / højt fagligt niveau. 5. at de patientrettede forebyggelsestilbud udbygges gradvist i takt med, at snitflader afklares, og der opnås viden og erfaringer i samarbejdet med Region Midtjylland m.fl.

7 7/12 Kvalitet, dokumentation og professionalisering Der er med kommunernes overtagelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet stor fokus på dokumentation og evidens samt kvalitetssikring og udvikling. Sundhedsfremme og forebyggelse er et felt under professionalisering, og der er et stigende krav om, at forebyggelses- og sundhedsfremmeaktiviteter er vidensbaserede og foregår på et højt fagligt niveau. Dvs. at strategier og handleplaner baseres på dokumentation, at indsatsen monitoreres og kvalitetsudvikles samt at udvikling af nye metoder mv. baseres på dokumentation og evalueres. Med den nye Sundhedslov er regionen forpligtet til at varetage og kommunen til at medvirke i udviklings- og forskningsarbejde. Forskning og udvikling er ikke et af de obligatoriske aftalefelter i Sundhedsaftalen, men der pågår et arbejde i regi af Region Midtjylland og med repræsentation fra de 19 kommuner i at afklare samarbejdsflader og fokusområder. Arbejdsgruppen anbefaler, at Struer Kommune sigter efter et højt fagligt niveau og har en vidensbaseret tilgang til kommunens samlede opgaveløsning på sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet. Dvs. at strategier og handleplaner baseres på dokumentation, at indsatsen monitoreres og kvalitetsudvikles samt at udvikling af nye metoder mv. baseres på dokumentation og evalueres. at Struer Kommune er fagligt i front og bidrager til udvikling af ny viden i samarbejde med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. Herunder at Struer Kommune arbejder for, at der iværksættes udviklings- og forskningsarbejde i Region Midtjylland mv., som er praktisk anvendeligt i en kommunal sammenhæng. Det vil primært sige udvikling og dokumentation af sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder. at der er fokus på, at personalet på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne med høj faglig kvalitet.

8 8/12 Organisering Organiseringen skal understøtte følgende mål: At kommunens samlede borgerrettede og patientrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats er vidensbaseret og af høj kvalitet At sundhed systematisk er indarbejdet som et aspekt af den kommunale opgaveløsning på tværs af afdelinger og områder. At der er sammenhæng og helhed i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen internt kommunen samt på tværs af det kommunale og regionale sundhedsvæsen, herunder at der er sammenhængende patientforløb. At kommunen aktivt inddrager og er åben for samarbejde med private aktører, patientforeninger o.a. foreninger, frivillighedssamrådet mv. Sundhedsafdelingen Der er etableret et sundhedsudvalg samt en sundhedsafdeling under ledelse af en afdelingsleder med reference til socialdirektøren. Sundhedsafdelingen har ansvaret for den overordnede koordinering af kommunens sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Sundhedsafdelingen er bemandet af en afdelingsleder (1 årsværk), genoptræning (ca. 5 årsværk), forebyggende hjemmebesøg (0,8 årsværk), høreomsorg (½ årsværk) og sundhedsfremme og forebyggelse (1½ årsværk). Sundhedsudvalg Direktør Chefkonsulent for ældre, handicap og sundhed Sundhedsafdelingen v. afdelingsleder Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Forebyggende hjemmebesøg Høreomsorg Udover den ny Sundhedsafdelings sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter, har kommunen allerede i forvejen i væsentligt omfang sundhedsfremmeog forebyggelsesindsatser. Med den nuværende organisering er der i udstrakt grad behov for tværgående koordinering (jf. s. 29)

9 9/12 Koordinering af kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats Som en løftestang for Sundhedsafdelingens opgave med at udvikle og koordinere kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats på tværs af afdelinger, serviceområder og fagfelter anbefaler arbejdsgruppen følgende organisering (jf. s. 30): at der etableres en række sundhedsgrupper med repræsentation fra relevante aktører interne og eksterne aktører, som er ansvarlige for planlægning og implementering af sundhedsplanen. Med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen er sundhedsgrupperne centrerede om målgrupper: fx børn og unge, voksne, kommunens ansatte og voksne med kronisk sygdom. Der kan i øvrigt ad hoc etableres netværksgrupper i forhold til særlige temaer mv. Styregruppen for sundhed Direktøren Chefkonsulenterne Leder af Sundhedsafdelingen m.fl. Sundhedsgruppen for børn og unge (borgerrettet og patientrettet) Sundhedsgruppen for voksne (borgerrettet) Sundhedsgruppen for kommunens ansatte (borgerrettet) Sundhedsgruppen for voksne med kronisk sygdom (patientrettet) Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at følgende værktøjer tages i brug for at sikre bedst mulig koordinering, ejerskab og kvalitet i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen på tværs af kommunens serviceområder (jf. s. 30):

10 10/12 at den regionale sundhedsprofil (evt. med relevante supplerende data og analyser) danner udgangspunkt for prioritering, planlægning, evaluering og monitorering af kommunens samlede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. at sundhedspolitikken udarbejdes i et bredt samarbejde og godkendes i Sundhedsudvalget og i byrådet. Sundhedspolitikprocessen er påbegyndt. Sundhedsafdelingen har en central position i forhold til den fortsatte udarbejdelse og implementering af sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken udgør grundlaget for Sundhedsafdelingens samarbejde med interne og eksterne aktører. at sundhedspolitikken følges op af en 3-5-årig sundhedsplan, der godkendes i Sundhedsudvalget og Sammenlægningsudvalget / byrådet. Sundhedsplanen udarbejdes af sundhedsgrupperne. Planen indeholder beskrivelser af konkrete indsatsområder. at der som et led i implementeringen af sundhedsplanen og som et led i kommunens aftalestyringssystem udarbejdes 1-årige aftaler mellem byrådet og de enkelte institutioner, virksomheder og serviceområder om udviklingsfelter på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Aftalen indeholder bl.a. aftaler om mål, resultatmål, indikatorer på målopfyldelse og evaluering (som led i dialograpporten). at Sundhedsafdelingen, bl.a. på baggrund af virksomhedernes og serviceområdernes evalueringer, forestår en evaluering af sundhedsplanen. Evalueringen behandles i Sundhedsudvalget og i byrådet. at sundhedskonsekvensvurderinger systematisk og på tværs af kommunens serviceområder indarbejdes i beslutningsgrundlaget for strategier, politikforslag, programmer og projekter. Det er ikke givet, at den sundhedsmæssige vurdering vil medføre, at det sundhedsmæssige aspekt vil overtrumfe alle andre hensyn, men sundhedskonsekvensvurderingen giver et grundlag for at vurdere, hvilke konsekvenser for folkesundheden byrådet vil acceptere.

11 11/12 Koordinering af indsatsen i forhold til eksterne parter Et særligt fokuspunkt er, at der er sammenhæng i indsatsen på tværs af Region Midtjylland og kommunen, særligt i forhold til den patientrettede indsats (jf. s. 33) Det lovpligtige Sundhedskoordinationsudvalg og den lovpligtige sundhedsaftale bliver centrale værktøjer til styrkelse af samarbejdet mellem regionens sygehuse, praksissektoren og den kommunale indsats. Udover det overordnede samarbejde mellem Region Midtjylland og Struer Kommune er der også behov for et velfungerende samarbejde på fagligt og lokalt niveau mellem kommune, sygehus og alment praktiserende læger. Arbejdsgruppen anbefaler, at Struer Kommune går i dialog med sygehus og praktiserende læger på lokalt og fagligt niveau om hvilken samarbejdsform, der kan sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet. at kommunen ansætter en eller flere praksiskonsulenter et givent antal timer årligt. I øvrigt skal repræsentanter fra Region Midtjylland, lokale hospitaler og alment praktiserende læger hvor det er hensigtsmæssigt indgå i kommunens sundhedsgrupper, netværksgrupper mv. Øvrige aktører Der er mange øvrige aktører, som har en relation til sundhedsfremme og forebyggelse, fx frivilligorganisationer, foreninger, private virksomheder mv. Der er god viden og mange resurser at hente her. Således kan både det formelle og det uformelle samarbejde styrke sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen i Struer Kommune, både hvad angår den faglige kvalitet og den lokale udbredelse og implementering. Aktørerne indgår, hvor det er relevant, i sundhedsgrupper og faglige netværksgrupper Det skal også her fremhæves, at samarbejde med andre kommuner i Region Midtjylland er væsentlig med henblik på at opnå et fornuftigt befolkningsgrundlag og faglig kvalitet i indsatsen. Arbejdsgruppen anbefaler,

12 12/12 at Struer Kommune samarbejder med fx frivilligorganisationer, foreninger, private virksomheder og andre aktører med relation til sundhedsfremme og forebyggelse. at Struer Kommune søger samarbejde med andre kommuner i Region Midtjylland.

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sunde borgere i Struer Kommune

Sunde borgere i Struer Kommune Sunde borgere i Struer Kommune Sundhedspolitik 2007-2010 INDHOLD Forord 3 Sundhedspolitik for Struer Kommune 4 Vision, værdier og overordnede mål 5 Fokusområder 8 Sund livsstil 9 Sundhed i skolen og i

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

KKR SJÆLLAND. Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse

KKR SJÆLLAND. Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse KKR SJÆLLAND Status på sundhedsaftale og praksisplan samt sammenhængen mellem disse Det nære sundhedsvæsen - Kommunernes fælles sundhedspolitik Forebyggelse er fundamentet og løsningen, hvis vi skal undgå,

Læs mere

Evidens og kommunal prioritering

Evidens og kommunal prioritering Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG Lene Sillasen Administrerende direktør Sundheds og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 11. maj 2010 1 Det Nationale Forebyggelsesråd Er

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen er en forholdsvis ny afdeling, som har eksisteret i et års tid. Den består af en leder og 5 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde samt erfaringer. Der

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 02/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 2 Dato : 13. marts 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A)

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013

Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter Viborg Budgetkonference 2013 Sundhedscenter hvorfor et sundhedscenter? En indgang til sundhed i kommunen Flere specialiserede opgaver i kommunen Øget fokus på sundhedsfremme i stedet for

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Notat. Bevarelse af ledelsesfunktionen i Strategi og Forebyggelse. 4. september 2015

Notat. Bevarelse af ledelsesfunktionen i Strategi og Forebyggelse. 4. september 2015 Notat Bevarelse af ledelsesfunktionen i Strategi og Forebyggelse 4. september 2015 Med udsigten til, at ledelsesfunktionen i Strategi og Forebyggelse skal spares væk, vil vi som medarbejdere i afdelingen

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 25.02.2010 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2011-2014 - Orientering om den politiske tids- og arbejdsplan

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder.

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. 7. SUNDHED 7.1 Aktiviteter Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. Nr. Aktivitetsområde Beskrivelse 1 Sundhedsservice Sundhedsservice 2 Træning og Aktivitet Sundhedsuddannelserne for Social-

Læs mere

Virkemidler. Regionale fonde og puljer til understøttelse af forskningssamarbejdet på folkesundhedsområdet

Virkemidler. Regionale fonde og puljer til understøttelse af forskningssamarbejdet på folkesundhedsområdet Virkemidler Regionale fonde og puljer til understøttelse af forskningssamarbejdet på folkesundhedsområdet Folkesundhed i Midten GENEREL PRÆSENTATION PRÆSENTATION AF SAMARBEJDSKONSTRUKTIONEN www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere