Sundhedsfremmende tiltag

Transkript

1 Årsevalueringer fra de Sundhedsfremmende Skoler, Sydvestjylland Sundhedsfremmende tiltag skoleåret Alslev skole. Tiltag: Lokal læseplan for faghæfte 21. Side 2 Hjerting Skole. Tiltag 1: Øget salg af sund mad. Side 3 Tiltag 2: Udarbejdelse af sundhedspolitik. Side 4 Næsbjerg Skole. Tiltag: Elevernes madkultur. Side 5 Spangsbjergskolen. Tiltag: En ny kostpolitik. Side 7 Tistrup Skole. Tiltag: Bevægelse i Undervisningen. Side 8 Vestervangsskolen. Tiltag: Vedligehold af eksisterende tiltag. Side 9 Vestre Skole. Tiltag 1: Sorgplan. Side 10 Tiltag 2: Motion. Side 11 Ølgod Byskole. Tiltag 1: Mere bevægelse giver social samvær. Side 12 Tiltag 2: Stresshåndteringspolitik. Side 13

2 Alslev skole Kontaktlærer: Ditte Nørskov (viceskoleleder) og Nina Atzen (lærer) 1. Tiltag: Lokal læseplan for faghæfte Hvad har formået været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? Formålet med at udarbejde en lokal læseplanen for faghæfte 21 er at hjælpe lærerne i den årlige planlægning af sundhedsundervisningen. Ligeledes skal læseplanen sikre at indhold og aktiviteter dækker fælles mål og dermed sikrer progression og alsidighed i sundhedsundervisningen. Vi arbejder stadig! Udover den lokale læseplan ønsker vi at supplere læseplanen med sundheds-kasser, som indeholder et udvalg af bøger, foldere, spil osv. gerne inddelt i klassetrin el. i indskolingen og mellemtrinet. Endvidere et arkiv på skoleintra med forslag til aktiviteter, eksemplariske undervisningsforløb osv. Kun sundhedsrådet, men på sigt kræver en opdateret læseplan et samarbejde med lærerne, således at forslag til indhold, materiale og aktiviteter er up-to-date. 5. Hvordan har der været samarbejdet? - Viceskolelederen er en del af sundhedsrådet Evalueringen vil blive foretaget i slutningen af skoleåret 2010/11, så har læseplanen været anvendt i et skoleår på alle klassetrin. Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor Da vi endnu ikke har søsat vores tiltag er det svært at opgøre plusser og minusser. 2

3 Hjerting Skole Kontaktlærer: Susanne Skytte, Lene Eriksen 1. Tiltag 1: Øget salg af sund mad. 2. Hvad har formålet været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? Alle skal kunne købe et sundt måltid ingen sultne børn. Mindske lysten for 9. kl. til at gå til bager. Øget salg, så vi har råd til at beholde ekstra hjælp. At Tutten skal kunne balancere økonomisk. Ledelsen, skolebestyrelsen, ansatte i Tutten og pedel 5. Hvordan har der været samarbejdet? Jævnlige korrektioner, fint samarbejde. Ledelsen har været positiv, engageret. Midtvejs har vi haft lederskifte. Ja, før jul og igen før sommerferien. Ved samtaler. Der bliver kigget på økonomien. Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor Engagerede medarbejdere Øget salg Tilfredse kunder Kantineområdet fungerer ikke. 3

4 1. Tiltag 2: Sundhedspolitikken 2. Hvad har formålet været med tiltaget/fokusområdet(hvorfor valgte I netop dette)? Vi har været sundhedsfremmende skole i flere år, så nu var det på tide, at få præciseret på tryk, hvad Hjerting skole står for. Fælles holdning. Tydeliggøre overfor medarbejdere og brugere, hvordan Hjerting Skoles sundhedskultur er. Sundhedsrådet 5. Hvordan har samarbejdet været? Fint, da vi havde ideer fra pædagogisk råd at arbejde ud fra og derfor vidste, at baglandet var i orden. Ledelsen er en del af Sundhedsrådet. I Sundhedsrådet har vi evalueret og enkelte af punkerne skal revideres 1) hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor 2) hvad du ikke er tilfreds med hvad der ikke lykkedes eller forløb mindre godt og hvorfor Vi har noget at henvise til. Den nye skolebestyrelses medlemmer har alle nævnt, hvor vigtigt det brede sundhedsbegreb er for en skole. Enkelte klasser har ikke fået Sundhedspolitikken præsenteret på forældremøde 4

5 Næsbjerg skole Kontaktlærer: Anette Thams og Vita Guldberg 1. Tiltag: Elevernes madkultur - herunder madpakker, skolebodens mad samt bestillingsmad fra det lokale forsamlingshus 2. Hvad har formålet været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? Formålet har været at sætte fokus på elevernes madvaner i skoletiden. At give forældre, elever og lærere mere viden om madens betydning i forhold til elevernes velvære/sundhed, indlærings- og koncentrationsevne. Sætte fokus på rammerne omkring spisepauserne, længde, ro osv ;herunder også opbevaring og bestilling/servering af maden m.m.. - Målet har været at få sundere mad på menuen både hvad angår madpakker, mad fra boden samt bestillingsmad fra forsamlingshuset. - At få anskaffet køleskabe til opbevaring af madpakkerne. - Sørge for bedre tilbud/sundere mad i skoleboden. - At få sundere mad på menuen fra forsamlingshuset, samt ændre bestilling af maden via sedler til bestilling over nettet. Under hele forløbet har følgende personer deltaget: Skolens sundhedsudvalg dvs. to personer fra skolebestyrelsen, skolens viceinspektør, (to elever fra overbygningen - når muligt) samt undertegnede. Under dele af forløbet har vi også haft kontakt til skolebodens personale, personalet i forsamlingshuset, kolleger, elever og forældre. 5. Hvordan har der været samarbejdet? Omkring skolens sundhedsuge i uge 41. Her stod de to medlemmer fra skolebestyrelsen for oplæg til nogle konkurrencer på de forskellige klassetrin, konkurrencer med udgangspunkt i emnet sundhed og trivsel med særlig fokus på skolemad, (eks. hvad er en god madpakke, idéer til nye/sundere retter fra forsamlingshuset osv..). De skaffede også en foredragsholder som fortalte eleverne om sundhed i forhold til kost. Sundhedsugen blev afsluttet med elevudstillinger, plancher, powerpoint-shows m.m. Udstillingerne blev vurderet af vores skoleinspektør, chefkokken fra forsamlingshuset 5

6 samt de to forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen. Kollegerne gav deres opbakning gennem deres engagement omkring sundhedsugen. Det har også krævet opbakning og samarbejde både fra forældre og kolleger at få eleverne til at bruge køleskabene til opbevaring af madpakkerne. Et godt samarbejde med skolebodens personale omkring indkøb af sundere mad samt salg og servering af dette. Ledelsen har deltaget ved møderne i sundhedsudvalget, de har været med til at godkende og bevilge penge og tid til diverse arrangementer. Vi har evalueret sundhedsugen både med elever og kolleger. Man har spurgt rundt i klasserne og har herefter givet tilbagemelding på pæd.råds møde. Personalet i boden har spurgt eleverne om deres syn på skolebodens mad, samt maden fra forsamlingshuset (både hvad angår priser og madens kvalitet). Her har vi fået en god skriftlig evaluering både med ris og ros, samt idéer til nye tiltag. Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor - Fælles fokus på emnet i skolens sundhedsuge, (kolleger, elever og forældre). - Indkøb af køleskabe. - Større bevidsthed omkring kostens betydning i hverdagen. - Sundere mad i skoleboden. - Fokus på sundere mad fra forsamlingshuset. - Bestilling af skolemad over nettet. - Positiv interesse og økonomisk opbakning fra skolebestyrelsen og ledelsen. - Køleskabet i indskolingen bruges flittigt. - Køleskabene på mellemtrinnet og i overbygningen bruges ikke ret meget. - Vi måtte aflyse et foredrag for forældrene pga. manglende tilslutning. ( Inspirationsaften om sund mad og madpakker ). 6

7 Spangsbjergskolen Kontaktlærer: Mette c.c. Jørgensen 1. Tiltag: Vi har fået lavet en ny kostpolitik. Og er nu gået i gang med en bevægelsespolitik. 2. Hvad har formået været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? Vi mente at den gamle kostpolitik var blevet forældet og vi havde desuden nået en del af målene i den. Vi har aldrig haft en bevægelses politik på Spangsbjergskolen, og fandt det derfor relevant at tage op. At forældre, elever og lærer bliver opmærksomme på sundhed, set ud fra forskellige vinkler. Sundhedsplejersken, en forældre fra skole bestyrelsen, vores leder, en akt medarbejder og vores sundhedsvejleder. 5. Hvordan har der været samarbejdet? Det har været godt og konstruktivt. Ledelsen har været med hele vejen igennem forløbet. - Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor - - 7

8 Tistrup Skole Kontaktperson: Helle Brun 1. Tiltag 1: Bevægelse i undervisningen 2. Hvad har formået været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? For at inspirere til bevægelse i undervisningen, lave idebank med bevægelseslege At få bevægelse i timerne Alle teams, deltagerne i lærermøder 5. Hvordan har der været samarbejdet? Alle lærermøder er startet med en leg, som er demonstreret for hele flokken. Alle deltager i legen og tester den af. Det går på omgang mellem teams, så man på skift kommer med en leg og øver den med alle. Givet tid og plads på møderne til at øve. Besluttet, at tiltaget fortsætter i næste skoleår. Mundtligt på møderne: der er brug for den samlede deltagelse. Mapper med bevægelseslege er under udarbejdelse i alle teams, 2 er færdige. Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor God stemning, giver en god start på møderne, et godt grin. Giver et værktøj, der kan bruges i undervisningen Lidt svært at få i gang, ikke alle synes, det er relevant at bruge den kostbare mødetid på den slags. 8

9 Vestervangsskolen Kontaktperson: Susanne Vinkel Tiltag 1: 1. Tiltag/fokusområde: Vi har ikke haft specielle fokus områder i dette skoleår, men arbejdet med og vedligeholdt de eksisterende, som er Boden, legepatrulje og små sundhedsfremmende tiltag blandt både lærere og elever. Bl.a. forbud af kageordning, minus sodavand i klasseværelserne mm. Vi er endvidere gået så småt i gang med at snakke kostpolitik, da denne sandsynligvis skal være implementeret ultimo 2010 i Esbjerg Kommune, samt snakket om fremtidig struktur og indhold i Vestervangskolens sundheds-og miljøråd. 9

10 Vestre Skole, Grindsted Kontaktlærer: Ulla Hedegaard 1. Tiltag 1: Sorgplan 2. Hvad har formået været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? En gammel sorgplan trængte til revision eller fornyelse Få en brugbar plan Sundhedsplejerske, PPR samt et udvalg på 3 lærere 5. Hvordan har der været samarbejdet? Sundhedsplejerske med til møderne. Mailkontakt med PPR Opbakning og deltagelse i møderne Vi har heldigvis ikke haft brug for sorgplanen endnu Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor

11 1. Tiltag 2: Motion 2. Hvad har formået været med tiltaget/fokusområdet(hvorfor valgte I netop dette)? Motion Alle elver skulle løbe/gå 1 km hver dag i 14 dage DGI 5. Hvordan har samarbejdet været? DGI ved Hans Verner Frandsen gav et oplæg til eleverne om vigtigheden af at røre/bevæge sig hver dag Fuld opbakning Afsluttet i sidste uge, men kun positive tilbagemeldinger. Alle er kommet ud, måske ikke i det tempo man kunne ønske 1) hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor 2) hvad du ikke er tilfreds med hvad der ikke lykkedes eller forløb mindre godt og hvorfor Alle med Overkommelig opgave, længde på turen 11

12 Ølgod Byskole Kontaktlærer: Hanne Munk Det overordnede fokusområde er TRIVSEL. Trivsel for elever både fysisk og psykisk Trivsel for lærere både fysisk og psykisk - Og det er en kæmpemundfuld, der ikke lader sig gøre på et år. 1. Tiltag 1: Mere bevægelse giver social samvær 2. Hvad har formålet været med tiltaget/fokusområdet (hvorfor valgte I netop dette tiltag)? Efter sommerferien har vi nye 4. klasser i vores B-afdeling ( klasse) og for at eleverne hurtigere skal blive fortrolige med det nye område og andre elever rev lærerne 2 timer ud af kalenderen til leg og boldspil i vores frikvarters-områder og det var en god oplevelse for os alle. At de nye elever i B-bygningen får lettere ved at falde til, både med hensyn til nye regler og andre klasser. Sundhedsrådet og lærerne i B-bygningen 5. Hvordan har der været samarbejdet? Oplæg fra en idrætslærer og en given dato Oprindelig var det en ide fra en afdelingsleder, som vist nok havde fået ideen fra nogle elever for 2 år siden... Ja, efter succesen spørgsmål til lærere og elever i B besluttede man i sundhedsrådet, at opfordre både A,B- og C-bygningens lærere til at gennemføre et par timer i skole-gårdene med forskellige lege og boldspil i forbindelse med skolestarten Det er samtidig også vores håb, at det vil kunne trække flere ud i skolegårdene fremover. 12

13 Plusser: hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor Minusser: hvad du ikke er tilfreds med hvad der forløb mindre godt eller ikke lykkedes og hvorfor Afprøve en ide. Positivt for både elever og lærere Nemt at sætte i gang Det skulle vi have gjort for mange år siden... nemt at tage en beslutning, hvorvidt vi skal gøre det til en tradition... Tiltag 2: Forslag til en Stresshåndteringspolitik for Ølgod Byskole 2. Hvad har formålet været med tiltaget/fokusområdet(hvorfor valgte I netop dette)? Vi har oplevet, at enkelte kollegaer har været meget stressede og det er bekymrende for os alle, for hvem bliver den næste? Vision : Byskolen skal være en attraktiv arbejdsplads - uden stress! Sikkerhedsrepræsentanten sidder i sundhedsrådet,og han er tilfældigvis også stressvejleder. Han fremlagde et gedigent oplæg omkring stresshåndtering. Sundhedsrådet har kommenteret og diskuteret indholdet. Oplæg ved sikkerhedsrepræsentant og stressvejleder. Sundhedsrådet har været inde over med kommentarer. MED-udvalget tager den endelige beslutning om ordlyden, da udvalget er ansvarlig overfor medarbejdere. Det forelægges Pæd. Råd d. 18. maj, som kan komme med kommentarer inden Stresshåndteringspolitikken besluttes af MED-udvalget. 5. Hvordan har samarbejdet været? Konstruktivt der opnås et godt resultat - set / kommenteret af alle. Ledelsen er medvidende i sundhedsrådet sidder også i MED-udvalget, hvor de også er beslutningstagere. 13

14 Nej 1) hvad du er tilfreds med - hvad der lykkedes/forløb godt og hvorfor 2) hvad du ikke er tilfreds med hvad der ikke lykkedes eller forløb mindre godt og hvorfor Flere samarbejdspartnere tilfreds med indholdet, der er opdelt i 3: Kommunen arbejdspladsen håndtering af et stresstilfælde. Sundhedsrådets forslag til medejerskab af stresshåndteringspolitikken kom ikke på tale