BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland 2. halvår 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSMARKEDET RØRER PÅ SIG Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance UDSIGT TIL PÆN STIGNING I BESKÆFTIGELSEN EFTER NOGLE MAGRE ÅR Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsen 1 FÆRRE LEDIGE UDFORDRER REKRUTTERINGSMULIGHEDERNE Fremskrivning af udviklingen i ledigheden Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 Overblik over ARBEJDSMARKEDET i Nordjylland SAMMENFATNING Beskæftigelsesregionen venter, at ca flere nordjyder kommer i job i løbet af 2014 og Den seneste faktiske opgørelse fra Danmarks Statistik (RAS 2013, opgjort i november 2012) viste et beskæftigelsestal på i Nordjylland. Vurderingen er, at beskæftigelsen begyndte at stige i 2. halvår 2013, og at den i 4. kvartal 2013 var på Stigende økonomisk vækst giver flere job i landsdelen, og skønnet er, at der i 4. kvartal 2015 vil være beskæftigede. Fremskrivningen dækker over en forventet udvikling i hovederhvervene med stigende beskæftigelse i privat service, mindre stigning i bygge- og anlæg og faldende beskæftigelse i industrien. Også i den offentlige sektor ventes der stigende beskæftigelse. Ledigheden ventes at falde med ca i fremskrivningsperioden fra 4. kvartal 2013, hvor der var ledige, til 4. kvartal Dermed lander Nordjylland på ca ledige ved udgangen af Beskæftigelsesregion Nordjylland udgiver 2 gange om året publikationen Arbejdsmarkedsoverblik med en sammenfatning af den seneste udvikling på det nordjyske arbejdsmarked. Arbejdsmarkeds-overblik indeholder en fremskrivning af udviklingen i ledighed og beskæftigelse i Nordjylland 1-2 år frem. Fremskrivningerne er baseret på de seneste vurderinger i Økonomisk Redegørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj Redaktionen er afsluttet den 18. juni ARBEJDSMARKEDET RØRER PÅ SIG Faldet i ledigheden fortsætter og skyldes ikke længere kun, at arbejdsstyrken bliver mindre, eller at flere ikke tæller med i den registrerede ledighed. Det er også nye job, der trækker fra i ledigheden. Der er begyndende økonomisk vækst i det danske samfund, om end endnu på et lavt niveau. De seneste opgørelser af beskæftigelsen på landsplan tyder på, at det private arbejdsmarked er begyndt at øge beskæftigelsen, mens den offentlige sektor fortsat er meget tilbageholdende med at ansætte. Indtil nu tyder udviklingen på, at beskæftigelsen først og fremmest øges i og omkring de større byer, og at den vokser mest i Østdanmark. I Nordjylland har beskæftigelsesudviklingen de seneste år været meget skævt fordelt. Kommunerne i den nordligste og vestlige del af regionen har oplevet et betydeligt fald 3

4 i beskæftigelsen, mens Aalborg og Rebild har haft en mere positiv udvikling, senest med en mindre stigning i den seneste opgørelse af fuldtidsbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik 1. Som regel er det de konjunkturfølsomme erhverv, der først reagerer, når der er økonomisk vækst. Det plejer at betyde, at Nordjylland hurtigt kommer med på vognen, fordi landsdelen har en relativt større andel beskæftigede i landbrug, industri og byggeri og en mindre andel i private og offentlige serviceerhverv. Det bliver fremover en særlig udfordring at skabe betingelserne for, at alle kommuner i Nordjylland kan stille med en arbejdsstyrke og med en kvalitet i arbejdsstyrken, der gør, at nordjyske virksomheder uanset, hvor de har bopæl, kan udnytte øget efterspørgsel og skabe nye job. Over halvdelen af virksomhederne i en ny undersøgelse har søgt efter medarbejdere i den seneste tid. Det seneste Nordjysk Konjunkturbarometer 2 afspejler en generel optimisme blandt de nordjyske virksomheder. Virksomhederne har fastholdt en meget positiv vurdering af beskæftigelsesudviklingen for 2. kvartal 2014, selvom forventningerne til 1. kvartal skuffede. Beskæftigelsesregionen havde i konjunkturbarometret denne gang mulighed for at få ekstra spørgsmål ind om virksomhedernes vurdering af deres aktuelle muligheder for at rekruttere arbejdskraft. Formålet var at pejle, i hvilket omfang virksomheder i den private sektor har aktuelle jobåbninger, og at få en vurdering af, hvor let/svært det er at få fat i den ønskede arbejdskraft. Virksomhederne blev spurgt i starten af 2. kvartal. 125 virksomheder svarede, så datagrundlaget er for begrænset til at opdele på geografi, branche, virksomhedsstørrelse mv. Med dette forbehold, viser undersøgelsen følgende konklusioner: Det er bemærkelsesværdigt, at over halvdelen, 53%, af de spurgte virksomheder har søgt efter medarbejdere inden for de sidste 3 måneder. Det gælder i alle arbejdskraftoplande i regionen Faglærte er mest efterspurgte, 35% af virksomhederne har søgt efter faglært arbejdskraft I 2 ud af 3 tilfælde vurderer virksomheden, at man har fået den arbejdskraft, man søgte efter. 7% angiver, at de slet ikke har fået den arbejdskraft, de søgte efter Alligevel mener næsten 1/3 af virksomhederne, at det ikke er helt let at rekruttere den arbejdskraft, man efterspørger 65% af virksomhederne har dog den opfattelse, at det er let at rekruttere den arbejdskraft, man har brug for 1 Danmarks Statistik, Den Registrerede Arbejdsstyrkestatistik Nordjysk Konjunkturbarometer måler hvert kvartal den faktiske og den forventede udvikling i nordjyske virksomheder. Det er baseret på et panel af ca virksomheder i den private sektor. Nordjysk Konjunkturbarometer udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet. Nærmere oplysninger om barometret: 4

5 Opslag i aviser og fagblade er ikke længere en særlig brugt rekrutteringskanal. Kun 7,2% har benyttet denne kanal Rekruttering gennem netværk og medarbejdere er den foretrukne rekrutteringsmetode, men også jobbaser på Internettet og virksomhedernes lister med uopfordrede henvendelser er vigtige kanaler Ca. 70% af virksomhederne har været i kontakt med et jobcenter i én eller anden anledning, flest i forbindelse med job med løntilskud. Meldingerne fra mange industrivirksomheder er, at det faktisk går godt, man har positive forventninger til produktion, ordreindgang og eksport og for så vidt også til beskæftigelsen. Det afspejles bare ikke i den samlede beskæftigelse i industrien. Industrivirksomhederne har hen over kriseårene benyttet tiden til at se alvorligt på omkostninger og investere i løsninger, der forbedrer produktiviteten. Det betyder f.eks. øget automatisering og øget outsourcing af opgaver. Og mulighed for at afvikle produktionen med færre medarbejdere. Desuden sikrer mange industrivirksomheder sig en øget fleksibilitet i arbejdsstyrken ved at benytte sig af vikarbureauer, når man skal rekruttere arbejdskraft. Der er medarbejdergrupper, som er særligt eftertragtede i industrien. I øjeblikket er der stigende efterspørgsel efter faglærte og dygtige ufaglærte inden for metalfagene. I vindmøllebranchen rekrutterer regionens store vingeproducent i Aalborg løbende arbejdskraft til produktionen. Den konkrete uddannelsesretning er ikke altid afgørende, ligesom faggrænserne mellem faglærte og ufaglærte job synes at udviskes. Netop på metalområdet ser vi nu de første tegn på, at det er blevet vanskeligere at rekruttere arbejdskraft. Virksomhederne har især problemer med at rekruttere CNC-operatører, elektrikere, rustfaste industrimontører og smede. Nordjylland har en styrkeposition i maritime erhverv. I rapporten Det blå Nordjylland 3, påviser man, at det maritime område har potentiale til at blive et stort fremtidigt vækstområde i regionen, hvis man vil satse på det. Rapporten slår fast, at en af forudsætningerne for at kunne realisere potentialet er, at man i og uden for regionen skal kunne finde den fornødne arbejdskraft. Det drejer sig om faglært arbejdskraft og personer med tekniske færdigheder og videregående uddannelser på det maritime område. F.eks. elektrikere, smede, maskinmestre, ingeniører med maritim erfaring og merkantilt uddannede personer. Dertil kommer, at de maritime erhverv har en stærk global orientering, hvorfor medarbejdernes forståelse for andre kulturer og sproglige kompetencer generelt har stor betydning. I rapporten opererer man da også med begrebet den globale håndværker, som en profil med både praktiske og teoretiske kompetencer, sprogkompetencer og en orientering mod at kunne begå sig i andre kulturkredse. Problemet er, at mange de kompetencer der efterspørges, også er kompetencer, der er en mangelvare andre steder, navnlig i industrien og inden for bygge- og anlæg. Og her kan der let opstå mangel på arbejdskraft. Meldingerne fra Dansk Byggeri er for tiden optimistiske. Reparation af stormskader, en mild vinter og fortsættelse af Bolig-jobordningen har sikret et grundlag for 3 Det blå Nordjylland, marts Rapport udarbejdet af Niras for Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland 5

6 ordrebøger i bygge- og anlægsbranchen med en længere tidshorisont end i kriseårene. Desuden nyder Nordjylland godt af de store offentlige projekter, som holder aktivitetsniveauet oppe i byggeriet. Opførelsen af det nye Aalborg Universitetshospital er i gang, og i takt med de forskellige faser i det store byggeprojekt skal der rekrutteres mange forskellige typer arbejdskraft. Beskæftigelsesregionen er sammen med en række aktører, herunder uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i gang med en række initiativer, der skal sikre kompetencer og arbejdskraft til alle faser i byggeriet. Den planlagte havneudvidelse i Skagen er i fuld gang, og hvis de øvrige planlagte udvidelser af havnene i Nordjylland alle bliver realiseret, regner man, i de forundersøgelser, de nordjyske havne har lavet, med at opgaverne skaber mindst nye arbejdspladser i regionen. Udvidelsen af havnene vil generelt skabe nye forretningsmuligheder, som kan styrke beskæftigelsen i områderne. Privat service er en stor og forskelligartet branche, hvor udviklingstrækkene varierer i de enkelte delbrancher. I øjeblikket melder vikarbureauerne om stigende efterspørgsel efter de serviceydelser, de kan levere. Formidlingen af arbejdskraft foregår til et bredt spekter af brancher, herunder også til industrien, som opnår en høj grad af fleksibilitet ved at benytte vikarbureauerne. Brug af vikarer er også en mulighed for at prøve arbejdskraften af, inden man fastansætter. Finanskrisen gik særlig hårdt ud over ansatte i bank-, kredit-, og forsikringsbranchen, som også er en delbranche i privat service. I Nordjylland faldt beskæftigelsen yderligere med 3,7% i branchen fra , som er seneste opgørelse. Alligevel er der også nye job i branchen, men efterspørgslen har ændret sig, så man nu går efter medarbejdere med et højere uddannelsesniveau end tidligere. I dag er der efterspørgsel efter finansøkonomer, finansbachelorer og andre akademikergrupper, som afløser de medarbejdere, der typisk blev uddannet internt i branchen tidligere. I den offentlige sektor er der fortsat fokus på at effektivisere arbejdsgange og eventuelt at reducere arbejdsstyrken.for eksempel er der varslet afskedigelser på ældreservice-området i Aalborg Kommune. Alligevel er der underliggende en dynamik på hele det offentlige serviceområde, der betyder, at der er jobåbninger indenfor alle områder af sundhedsvæsen, sociale institutioner og undervisningsområdet. I nogle faggrupper i den offentlige sektor er der relativt mange ældre medarbejdere, og afgangen fra arbejdsstyrken kan mærkes. Reformerne i folkeskolen har for mange medarbejdere skabt nogen usikkerhed om arbejdsvilkår og jobindhold. Det kan få flere end ellers til at forlade faget eller til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før man ellers havde planlagt. Lærernes ledighed er i øjeblikket på 2,0%, og selvom en ny årgang nyuddannede lærere snart udklækkes, kan det blive svært for skolelederne at få medarbejdere med de rigtige fagkombinationer. Udenlandsk arbejdskraft benyttes mest i industri og landbrug Der er brug for arbejdskraft i Nordjylland, og både i det private og i det offentlige benytter arbejdsgivere sig i stigende grad af udenlandsk arbejdskraft. I 1. kvartal Den seneste opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, RAS 2013, er opgjort i november

7 var der fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere med lønindkomst i Nordjylland 5. Det var en stigning på 668 i forhold til 1. kvartal Og en stigning på i forhold til 1. kvartal 2010, hvor antallet bagud i tid var lavest. To brancher, Industri og Landbrug m.m., tegner sig alene for 40% af den udenlandske arbejdskraft. Der er godt fuldtidsbeskæftigede udlændinge i disse brancher. Undervisning samt Sundhed og socialvæsen tegner sig for næstflest. Tilsammen er der ca i disse brancher. Andelen i Bygge og anlæg udgør derimod kun 5% af den udenlandske fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 374. Andelen, som den udenlandske arbejdskraft udgør, er dog beskeden i forhold til den samlede beskæftigelse. Udenlandske arbejdskraft i Nordjylland udgjorde i 1. kvartal ,8% af de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mod 3,4% i 1. kvartal Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance Arbejdsmarkedsbalancen 6 for 2. halvår 2014 viser, at der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder for næsten 60% af de stillingsbetegnelser, der indgår i balancen. Jobmulighederne varierer en del mellem og inden for de 22 erhvervsgrupper, balancen er opdelt i. I Jern, metal og auto, i Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde og i Transport, lager og logistik er over 70% af stillingsbetegnelserne i kategorien 'Gode beskæftigelsesmuligheder'. Det drejer sig om job som smede, mekanikere, CNC-operatører, pædagoger, socialrådgivere, chauffører, lager- og logistikmedarbejdere m.m. Nogle erhvervsgrupper er til gengæld præget af mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det gælder f.eks. Træ, møbel m.m., Design, formgivning og grafisk arbejde, hvor mere end 80% af stillingsbetegnelserne hører til i kategorien 'Mindre gode beskæftigelsesmuligheder'. I denne kategori er der mange ledige, få nye job eller få beskæftigede på området. Flere meldinger om forgæves forsøg på at rekruttere arbejdskraft På landsplan viser målingen i Arbejdsmarkedsbalancen, at der er forgæves rekrutteringer i foråret Det er ca. 200 færre end i foråret 2013 og et fald på 2%. Udviklingen i Nordjylland er derimod gået den anden vej. Her viser målingen, at virksomheder i tilfælde forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Det er en stigning på 15% i forhold til foråret 2013, hvor der var 885 forgæves rekrutteringer. Målingen giver derfor anledning til at være opmærksom på, om den faldende arbejdsstyrke allerede nu giver et særligt pres på arbejdsmarkedet i Nordjylland med hensyn til at kunne levere den rette arbejdskraft. I figuren herunder kan man dog se, at der stadig er langt op til de forgæves rekrutteringer, der blev registreret i Nordjylland i efteråret Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark 6 Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for ca. 800 stillingsbetegnelser på det nordjyske arbejdsmarked. F.eks. kan man se, om der er rigtig gode, gode eller mindre gode beskæftigelsesmuligheder for social- og sundhedshjælpere i Nordjylland. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres 2 gange årligt på beskæftigelsesregionernes hjemmesider. Se Arbejdsmarkedsbalancen: 7

8 Alligevel er der for jobcentre og andre beskæftigelsesaktører god grund til at tage bestik af de forgæves rekrutteringer og tage initiativer for at forebygge mangel på arbejdskraft. I mange faggrupper er ledigheden nemlig relativt lav, og selv en mindre stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for disse fag, kan resultere i egentlige flaskehalsproblemer. FIGUR 1. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND, FORÅR 2007 TIL FORÅR Figur 2 viser de erhvervsgrupper, hvor virksomhederne melder, at de forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. I Bygge- og anlæg drejer det sig f.eks. om gulvlæggere og elektrikere, for Akademisk arbejde er det fortsat vanskeligt at rekruttere speciallæger og visse typer ingeniører, f.eks. skibsingeniører og på Jernog metalområdet bliver der registreret forgæves rekrutteringer f.eks. for CNCoperatører, svejsere, smede og rustfaste industrimontører. 7 Virksomhederne bliver i en survey, der gennemføres af Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, spurgt, om de har oplevet situationer, hvor de har forsøgt at rekruttere arbejdskraft uden at kunne besætte jobbet. Virksomheder med forgæves rekruttering er virksomheder, der har afsluttet en rekrutteringsproces inden for de seneste to måneder uden at ansætte en medarbejder med de ønskede kvalifikationer på almindelige vilkår. Virksomheder med forgæves rekruttering defineres operationelt som virksomheder, der svarer ja til spørgsmålet: Har virksomheden inden for de seneste to måneder forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere?. Begrebet forgæves rekruttering siger således ikke noget om, hvordan virksomheden har forsøgt at rekruttere arbejdskraft, eller om jobbet f.eks. blev besat med en anden type arbejdskraft, end den man oprindeligt efterspurgte. 8

9 FIGUR 2. ANTAL STILLINGER, DER ER REKRUTTERET FORGÆVES TIL I NORDJYLLAND FORDELT PÅ ERHVERVSGRUPPER Flere job slås op, men det afspejles ikke på Jobnet Virksomhederne har mulighed for gratis at annoncere ledige job på Jobnet 8. På trods af stigende efterspørgsel og et stigende antal forgæves rekrutteringer, har der i perioden januar april 2014 været opslået stillinger på Jobnet. Det er ca FIGUR 3. ANTAL JOB PÅ JOBNET I NORDJYLLAND FORDELT PÅ ERHVERVSGRUPPER, JANUAR-APRIL 2013 og Jobnet, er beskæftigelsessystemets og jobcentrenes jobdatabase. Arbejdsgivere kan annoncere ledige job på Jobnet. 9

10 færre end i samme periode i Blandt andet er der markant færre jobopslag inden for Hotel, restauration, køkken og kantine. På andre jobdatabaser er billedet et andet. Således noterer Dansk Jobindex, der scanner for alle jobannoncer på Internettet, i den seneste udgave fra 3. juni, at tendensen til fremgang i antallet af job opslået på nettet synes at fortsætte. UDSIGT TIL PÆN STIGNING I BESKÆFTIGELSEN EFTER NOGLE MAGRE ÅR Fra 2012 (ultimo 2011) til 2013 (ultimo 2012), som er den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, faldt beskæftigelsen med i Nordjylland 9. I 9 ud af de 11 nordjyske kommuner faldt beskæftigelsen, mens 2 kommuner, nemlig Aalborg og Rebild, kunne notere en beskeden stigning. Thisted havde i absolutte tal det største fald med 562 færre beskæftigede. Udviklingen er i tråd med udviklingen på landsplan, hvor der bliver flere job i og omkring de store byer, og hvor kommuner i yderområderne må bøde ulige meget for kriseårene med fald i beskæftigelsen. Set over årene har Frederikshavn Thisted, Morsø og Læsø hver tabt over 10% af beskæftigelsen i kommunen, mens gennemsnittet i regionen er 7%. Fremskrivning af beskæftigelsen I takt med, at den økonomiske vækst i Danmark tager til, ventes der også flere job, såvel i Nordjylland som i hele landet. På trods af, at Nordjylland i de forløbne år har haft en mere positiv udvikling i ledigheden end i den øvrige del af landet, har det samme ikke været tilfældet med beskæftigelsen. Tilbagegangen i beskæftigelsen har været relativt større i Nordjylland end i hele landet. I den kommende tid ventes beskæftigelsen ganske vist at stige pænt i Nordjylland, men relativt mindre end i resten af landet. Historisk har et opsving ofte vist sig først i Nordjylland, da landsdelen har forholdsvis flere beskæftigede i erhverv i konjunkturfølsomme brancher som landbrug, håndværk og industri. I øjeblikket synes væksten at lægge sig i og omkring de større byer med tendens til at være kraftigst i østdanmark. Det betyder, at mens FIGUR 4. FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND I 2013 og Den seneste opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, RAS 2013, er opgjort i november

11 beskæftigelsesregionerne på landsplan venter en stigning i beskæftigelsen på 0,8% fra ultimo 2013 til ultimo 2014 og yderligere 0,6% til ultimo 2015, så forventes der i Nordjylland en beskæftigelsesvækst på henholdsvis 0,7% og 0,5%. Den seneste faktiske opgørelse fra Danmarks Statistik (RAS 2013, som er opgjort i november 2012) viste et beskæftigelsestal på i Nordjylland. Vurderingen er, at beskæftigelsen begyndte at stige i 2. halvår 2013, og at den stigende økonomiske vækst medfører flere job i Nordjylland, således at beskæftigelsen ved udgangen af 2015 vil være på Det er en stigning i fremskrivningsperioden fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015 på ca TABEL 1. FREMSKRIVNING AF BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ BRANCHER OG SEKTORER I NORDJYLLAND I 2013 OG 2014 FAKTISK FREMSKRIVNING BRANCHE 4.kv kv kv kv.2015 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Landbrug mm Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Industri mm Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Vidensservice Rejsebureauer, rengøring, operationel service Andre serviceydelser mv Privat service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Offentlig service, mm Uoplyst aktivitet I alt Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik Udviklingen i hovedbranchen landbrug m.m. ventes at være næsten uændret i fremskrivningsperioden. Branchen har været ramt af krisen med nedgang i beskæftigelsen frem til Med en normalisering af konjunkturerne kan erhvervet opretholde beskæftigelsen, dog med tendens til at den vil være vigende på længere sigt som følge af strukturændringer og effektiviseringer i landbruget. Beskæftigelsen i industrien ventes at falde. Beskæftigelsesregionen vurderer, at industribeskæftigelsen ved udgangen af 2013 lå på Gennem fremskrivningsperioden ventes den at falde yderligere med ca. 500 som effekt af omstillingerne i industrien, der trimmer arbejdsstyrken, får opgaver løst hos 11

12 underleverandører og i øvrigt søger at optimere produktiviteten f.eks. ved øget brug af robotter i produktionen eller anden form for automatisering. Beskæftigelsen i bygge og anlæg ventes at ligge på ved udgangen af Beskæftigelsen ventes at stige beskedent i fremskrivningsperioden, så der ved udgangen af 2015 er ca. 260 flere beskæftigede i branchen. Også i bygge- og anlægsbranchen påvirkes beskæftigelsesstatistikken af, at ikke alle, der har job i branchen, registreres som sådan. For de medarbejdere, der rekrutteres gennem vikarbureauer, kan beskæftigelsen være noteret i den store branche 'Privat service'. Beskæftigelsesregionen vurderer, at beskæftigelsen vil vokse relativt mest i de private serviceerhverv sammenlignet med de øvrige hovedbrancher. I fremskrivningsperioden ventes branchen at øge beskæftigelsen med ca I dele af de private serviceerhverv er der tradition for udstrakt brug af deltids- og sæsonarbejde. Det betyder, at vi kan få en udvikling, hvor antallet af beskæftigede personer stiger, uden at fuldtidsbeskæftigelsen følger med. I takt med, at der kommer flere job i den private sektor, ventes den offentlige beskæftigelse også at få en beskeden fremgang i fremskrivningsperioden. Den offentlige sektor ventes at øge beskæftigelsen med ca fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal FÆRRE LEDIGE UDFORDRER REKRUTTERINGSMULIGHEDERNE Ledigheden er faldet måned for måned de seneste år. Flere i uddannelse, forkortet dagpengeperiode, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed fald i arbejdsstyrken er hovedforklaringerne. På det seneste er en begyndende stigning i beskæftigelsen også med til at reducere ledigheden. I april 2014, som er den seneste opgørelse, var der i alt fuldtidsledige i Nordjylland. FIGUR 5. UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND JANUAR 2012 TIL APRIL

13 Den økonomiske vækst er fortsat beskeden. Alligevel er der i flere a-kasser så lav ledighedsprocent, at man vil have svært ved at kunne imødekomme stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Hvis man sammenligner ledighedsprocenten i april 2014 med april 2007, hvor der var problemer med at rekruttere arbejdskraft i såvel offentlig som privat sektor, kan man se, at mange a-kasser er på samme lave ledighedsniveau i 2014 som i Det gælder navnlig a-kasser med mange medlemmer beskæftiget i den offentlige sektor som f.eks. Danske Sundhedsorganisationer, Lærere og Socialpædagoger. Lærerne havde i den seneste opgørelse en ledighed på 2%. Da lærerne samtidig er en faggruppe med en relativt høj andel ældre i faget, er der grund til at være opmærksom på, om der er risiko for rekrutteringsproblemer i denne gruppe. Kritikken af folkeskolereformen kan afstedkomme, at flere lærere end ellers søger væk fra faget eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis de har alderen til det. I Byggefagenes a-kasse og 3F s a-kasse er ledigheden høj, omkring 10%. Men situationen er vidt forskellig i de to a-kasser. 3F har mange kortuddannede, som kan have svært ved at finde job på dagens arbejdsmarked, hvis ikke de har kompetencer, der passer til de job, der skal besættes. I april 2014 var der fuldtidsledige i 3F. I Byggefagenes a-kasse er ledighedsprocenten også høj, men dækker over en langt mindre arbejdsstyrke, hvoraf der var 226 fuldtidsledige i april. Byggefag rummer både ufaglærte og faglærte, og det kan blive vanskeligt at finde arbejdskraft til de store bygge- og anlægsopgaver i landsdelen. FIGUR 6. PROCENT FORSIKREDE LEDIGE I NORDJYLLAND I APRIL 2007 OG APRIL 2014 FORDELT PÅ A-KASSER Kilde: Danmarks Statistik Note: Nogle a-kasser er oprettet, nedlagt og/eller lagt sammen med andre i perioden, det gælder f.eks. Akademikere, Akademikernes, Min A-kasse og Byggefagenes a-kasse, hvorfor der ikke kan sammenlignes. 13

14 Ledigheden er dog undervurderet, når man alene ser på de forsikrede ledige, eftersom dagpengeperioden er blevet reduceret til 2 år. Det betyder, at der er færre ledige med i opgørelserne af de forsikrede ledige end i 2007, hvor dagpengeperioden var på 4 år, idet nogle vil være overgået til kontanthjælp eller anden forsørgelse. Fremskrivning af ledigheden Ledigheden ventes at falde med ca i fremskrivningsperioden fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal Dermed lander Nordjylland på ca ledige ved udgangen af Der er altså tale om et betydeligt fald i ledigheden, som vil stramme offentlige og private virksomheders mulighed for at rekruttere arbejdskraft. Virksomhederne kan hvis det er muligt forsøge alternative rekrutteringsmuligheder, f.eks. udenlandsk arbejdskraft eller forsøge at konkurrere om den eksisterende arbejdskraft. Men der er ingen tvivl om, at der også vil være brug for mere langsigtede og holdbare løsninger. Der er i regionen gode eksempler på, at både private og offentlige virksomheder aktivt vælger at fremtidssikre sin arbejdsstyrke i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og jobcentre. I sådanne samarbejder planlægger virksomheden uddannelse for udvalgte medarbejdergrupper i kombination med at ledige uddannes og derefter går ind som vikarer for beskæftigede på efteruddannelse. Sådanne modeller sikrer ikke alene arbejdsgiveren en mere kompetent og fleksibel medarbejderstab, men styrker også de fremtidige rekrutteringsmuligheder. FIGUR 7. FREMSKRIVNING AF UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN I NORDJYLLAND I 2013 og 2014 (IKKE SÆSONKORRIGERET) Tabel 2 og 3 viser fremskrivningen fordelt på forsikringskatetori, alder, køn og a- kassegruppe. Ledigheden ventes at falde for alle aldersgrupper, dog mest for de unge, hvor beskæftigelsesindsatsen nu har fokus på at alle unge, der ikke har kompetencegivende uddannelse i gang med uddannelse, hvilket bidrager til fald i ledigheden. Fordelt på a-kasser ventes ledigheden at falde mest i a-kasser med relation til konjunkturfølsomme brancher i industri og bygge- og anlæg. Faldet i ledigheden er 14

15 mere moderat hos Akademikere, Funktionærer og tjenestemænd og andre a-kasser med mange medlemmer med tilknytning til den offenlige sektor. Men da ledigheden i flere af disse a-kasser i forvejen er lav, er risikoen for mangel på arbejdskraft også til stede her. TABEL 2. FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ FORSIKRINGSKATEGORI, ALDER OG KØN BRUTTOLEDIGE FAKTISK FREMSKRIVNING ÆNDRING PROCENT 4 KV KV KV KV KV kv kv kv kv FORSIKRINGSKATEGORI Forsikrede ledige ,4% -5,7% Kontanthj. modt. (jobklare) ,7% -5,6% Ledige i alt ,5% -5,7% - heraf aktiverede ,5% -3,1% ALDER år ,0% -5,9% år ,0% -7,3% år ,6% -6,3% år ,2% -6,9% år ,1% -3,2% over 60 år ,4% -1,9% Ledige i alt ,5% -5,7% KØN Mænd ,6% -7,6% Kvinder ,3% -3,7% Ledige i alt ,5% -5,7% Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik TABEL 3. FREMSKRIVNING AF LEDIGHEDEN (BRUTTOLEDIGHED) I NORDJYLLAND FORDELT PÅ A-KASSEGRUPPER BRUTTOLEDIGE FAKTISK FREMSKRIVNING ÆNDRING PROCENT 4 KV KV KV KV KV kv kv kv kv A-KASSEGRUPPE Selvstændige ,8% -3,8% Akademikere ,0% -3,2% Funktionærer og tjenestemænd ,3% -3,0% Handels- og kontorfunktionærer ,4% -6,3% Tekniske funktionærer ,8% -4,8% Byggefag ,5% -15,8% Metalarbejdere ,9% -15,6% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,9% -7,4% Nærings- og nydelsesindustrien ,3% -5,3% Fag og Arbejde (FOA) ,4% -4,8% Øvrige ,6% -2,6% Kontanthj. modt. (jobklare) ,4% -5,8% I alt ,5% -5,7% Kilde, faktiske tal: Danmarks Statistik 15

16 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NYBROGADE AALBORG Tlf NYE ANALYSER OM DET REGIONALE ARBEJDSMARKED: Det blå Nordjylland, marts 2014 Potentiale for kompetenceløft til kortuddannede i Nordjylland, april 2014 Analyserapport, det nordjyske arbejdsmarked og indsatsen i jobcentrene, januar 2014 NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDSBALANCE OG FREMSKRIVNINGER: Susanne M. Nielsen, fuldmægtig, smn@star.dk, tlf Lars Pilgaard, fuldmægtig, lpi@star.dk, tlf www. 16