Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder

Transkript

1 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg Viborg Tel regional-udvikling@ru.rm.dk Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder - Følgende notat er en del af projektet Fremtidens kompetencebehov, hvis overordnede formål er at understøtte den erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske indsats i regionen og at sikre den målrettede kompetenceudvikling af virksomheder og kortuddannede medarbejdere, som er nødvendig for at sikre vækst og beskæftigelse fremover. Dato Per Christensen Tel per.christensen@ru.rm.dk Side 1 Et af projektets delmål er at beskrive den forventede udvikling i arbejdskraftbehovet fordelt på ressourceområder. Det sker i to trin. Første trin er dette notat, som består af en fremskrivning af antallet af arbejdspladser for hvert enkelt ressourceområde frem til. Notatet bliver herefter input til trin to, der er en scenarieproces, hvor der udarbejdes en række scenarier for de enkelte ressourceområders personaleanvendelse. Ideen bag ressourceområder Følgende, der er taget fra den jysk-fynske erhvervsredegørelse, beskriver fint ideen med ressourceområder: Traditionelt inddeles erhvervslivet i sektorer og brancher, f.eks. fiskeri, cementindustri og reparationsvirksomhed. Denne inddeling tager imidlertid ikke højde for den indbyrdes sammenhæng mellem eksempelvis producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Man får på mange måder et bedre billede af erhvervslivet, hvis man anskuer det som store sammenhængende ressourceområder bestående af virksomheder, som på tværs af brancher og sektorer er afhængige af fælles kompetencer og markeder. I princippet omfatter et ressourceområde alle produktionsled fra primærproducent over forarbejdning frem til markedsføring og salg. Sammenhængen mellem virksomhederne i de forskellige produktionsled, som let overses, når erhvervslivet opdeles i brancher og sektorer, spiller således en central rolle i ressourceområderne.

2 Fødevareområdet kan illustrere tankegangen. Ressourceområdet fødevarer omfatter de virksomheder, som direkte eller indirekte har tilknytning til produktion og salg af fødevareprodukter. De primære erhverv landbrug, gartneri og fiskeri leverer råvarerne, som videreforarbejdes af bl.a. slagterier og mejerier. Grossister og detailforretninger sørger for, at produkterne når frem til forbrugerne. Herudover indeholder ressourceområdet fødevarer en lang række støtteerhverv, som mere indirekte er med til at levere de færdige fødevareprodukter, eksempelvis foder-, gødnings-, emballage- og maskinproducenter. Alle de nævnte virksomheder er gensidigt afhængige eller indgår i indbyrdes samspil. Og de er i vid udstrækning afhængige af de samme rammebetingelser. Det er derfor på mange måder hensigtsmæssigt, ikke mindst i en erhvervspolitisk sammenhæng, at betragte virksomhederne som en helhed, hvilket netop sikres med ressourceområdetilgangen. Definitionen af ressourceområderne er udarbejdet af Danmarks Statistik og det daværende Erhvervsministerium. Der arbejdes med otte egentlige ressourceområder samt ressourceområdet Øvrige erhverv, der består af en række brancher, der ikke direkte kan henføres til et enkelt ressourceområde. Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvilke brancher, der indgår i de forskellige ressourceområder. Desværre er der også enkelte ulemper forbundet med den måde, ressourceområderne er inddelt på. For det første, er der en stor restgruppe af øvrige brancher, som ikke kan lægges ind under de eksisterende ressourceområder. Herunder en hel del industri, privat service og offentlige tjenester. Øvrige erhverv omfatter godt 3 procent af alle arbejdspladser i regionen. Der er samtidig en række brancher, der med fordel kunne indgå i flere forskellige ressourceområder, alt efter hvilken sammenhæng man ønsker at se dem i. Ressourceområdet Turisme er desuden meget snævert defineret og rummer ikke mange af de elementer, man i dag forbinder med oplevelsesøkonomien. Uanset om der arbejdes på branche- eller ressourceområdeniveau, så skal man være opmærksom på, at de fleste virksomheder og arbejdssteders aktiviteter spænder over flere branchekoder. Men de vil kun indgå i én branche i de statistikker, der ligger til grund for opgørelser. Og den branche, som en given virksomhed er placeret i, kan i nogle sammenhænge være overraskende i f.t. den gængse opfattelse af virksomheden. Eksempelvis er Vestas Wind Systems, som er en del af Vestas-koncernen med mere end 1. ansatte, placeret i branchen Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik. I samme branche findes Bang & Olufsen A/S. Metode til fremskrivning af arbejdspladser Fremskrivningen af arbejdspladser benytter sig af den simplest mulige metode. En lineær fremskrivning på baggrund af den historiske udvikling fra til. Det skyldes flere forhold: For det første er der udelukkelsesmetoden. Vi har endnu ikke adgang til modeller, der kan anvendes til fremskrivning af arbejdspladser fordelt på ressourceområder. Vi har naturligvis adgang til SAM-K/LINE, men dette system kører på 27 brancheinddelingen. Side 2

3 For det andet er det ikke konjunkturerne men de langsigtede trends, som er interessante i dette projekt. Og en lineær fremskrivning af historiske data er et godt udgangspunkt til drøftelse af en (forventet) langsigtet udvikling. For det tredje er en lineær fremskrivning et gennemsigtigt redskab, der ikke gør brug af en række indviklede forudsætninger, som kan være vanskelig at forklare i den efterfølgende scenarieproces. Den lineære fremskrivning kan derfor opfattes som et alt-andet-lige input, der viser, hvor vi er på vej hen, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Deltagerne i scenarieprocessen kan herefter tage stilling til, hvilke forhold der vil ændre sig i fremtiden, og hvilke konsekvenser de ændringer vil få for beskæftigelsen. De historiske data er trukket fra registerdata i den regionale model for erhverv og beskæftigelse, SAM-K/LINE. Disse registerdata er leveret af Danmarks Statistik. Data vedrører perioden fra ultimo november til ultimo november. Danmarks Statistik kalder det for til 29, men i dette notat hedder det til, da det vurderes at være mest retvisende. Tre problematiske forhold knytter sig til data og den efterfølgende fremskrivning: 1. Data stopper så at sige ved indgangen til den nuværende krise - altså næsten på toppen af den seneste højkonjunktur. Den nedgang, der har været i antallet af arbejdspladser i kølvandet af krisen, er dermed ikke med som input til fremskrivningen, som derfor generelt vil have en tendens til at overvurdere det fremtidige antal arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at de seneste års udvikling inddrages i scenariedrøftelserne. 2. I 29 ( i dette notat) overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (hvorfra data til dette notat kommer) til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt. 3. Med den netop gennemførte overgang fra Dansk Branchekode 23 (DB3) til Dansk Branchekode 27 (DB7) er der tale om en betydeligt mere gennemgribende ændring end den forrige overgang fra DB93 til DB3, og for mange brancher er der derfor tale om den første større revision siden Det har betydet omfattende strukturelle ændringer. Antallet af 6- cifrede brancher er således reduceret fra 825 til 726, og af disse 726 er 414 ændrede eller helt nye i forhold til DB3. Antallet af 4-cifrede brancher er steget fra 51 til 611. På grund af overgangen til DB7 har regionerne i 21 købt Danmarks Statistik til at foretage en revision af nøglen mellem branchekoder og ressourceområder. Formålet med den opdaterede nøgle er først og fremmest at give et redskab der gør det muligt at benytte de eksisterende brancheområder med de nye branchekoder. Samtidig udnytter nøglen i et vist omfang de muligheder som de nye brancheområder giver for bedre at dække disse områder indenfor især servicesektoren. Overgangen betyder dog, at der er et databrud fra 27 til. Metoden bag Danmarks Statistiks revision af nøglen og konsekvenserne heraf for de enkelte ressourceområder er nærmere beskrevet i bilag 2. Side 3

4 Helt konkret er fremskrivningen foregået ved at hente data for til ind i Excel, hvor de er lagt ind i et linjediagram. Herefter er de kombineret med en tendenslinje af typen lineær, som er ført frem til. Antallet af arbejdspladser i beregnes ved hjælp af den tilhørende ligning for tendenslinjen. Antallet af arbejdspladser i er afrundet til nærmeste 1. Side 4

5 Fremskrivning: Overordnede ressourceområder 8. Alle Øvrige Erhverv 4. Bygge/Bolig 8. Medico/Sundhed Fødevarer 6. Transport IT/Kommunikation 7. Energi/Miljø Møbler/Beklædning 3. Turisme Lineær (Alle) 3. Lineær (9. Øvrige Erhverv) Lineær (4. Bygge/Bolig) 2. Lineær (8. Medico/Sundhed) Lineær (1. Fødevarer) 1. Lineær (6. Transport) Lineær (5. IT/Kommunikation) Lineær (2. Møbler/Beklædning) Lineær (7. Energi/Miljø) Lineær (3. Turisme) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 1. Fødevarer % 11% 8% % % Møbler/Beklædning % 4% 3% % % Turisme % 2% 3% % % Bygge/Bolig % 16% 18% % % IT/Kommunikation % 7% 6% % % Transport % 8% 7% % % Energi/Miljø % 4% 4% % % Medico/Sundhed % 12% 13% % % Øvrige Erhverv % 36% 39% % % Alle erhverv % 1% 1% % % 1 1 Hovedresultater: Antallet af arbejdspladser stiger samlet med 39. arbejdspladser eller 6% frem mod Øvrige erhverv udgør 36% i og er mere end dobbelt så stor som det største rigtige ressourceområde, Bygge/Bolig Antallet af arbejdspladser falder med cirka 25% i Fødevarer og Møbler/Beklædning Største absolutte vækst sker i Øvrige erhverv, største relative vækst sker i Bygge/Bolig Regionen har en kraftig men faldende specialiseringsgrad i Møbler/Beklædning, som dog har en lav og faldende andel af regionens arbejdspladser Regionen har en kraftig og stigende specialiseringsgrad i Energi/Miljø Bemærkninger: Specialiseringsgraden er udregnet som ressourceområdets andel af alle arbejdspladser i regionen i forhold til ressourceområdets andel af alle arbejdspladser i hele landet. Energi/Miljøs andel af arbejdspladserne i regionen er altså 36% større end på landsplan. Side 5

6 Fremskrivning: Fødevarer Fødevarer 14. Serviceerhverv 12. Fremstillingserhverv Primære erhverv Støtteerhverv Lineær (1. Fødevarer) Lineær (14. Serviceerhverv) 2. Lineær (13. Støtteerhverv) 1. Lineær (12. Fremstillingserhverv) Lineær (11. Primære erhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 1. Fødevarer % 1% 1% % % Primære erhverv % 25% 13% % % Fremstillingserhverv % 24% 25% % % Støtteerhverv % 11% 11% % % Serviceerhverv % 41% 51% % % Hovedresultater: Fødevarer er regionens fjerdestørste ressourceområde og tegner sig for 11% af alle arbejdspladser i regionen. Antallet af arbejdspladser i Fødevarer er dog i kraftig tilbagegang. Et fald på 18.5 arbejdspladser eller 25% frem mod Det skyldes især tilbagegang i Primære erhverv, der oplever et fald på 11. arbejdspladser eller 62% Regionen er specialiseret i alle delområder indenfor Fødevarer med undtagelse af Serviceerhverv, der dog har den største andel af ressourceområdets arbejdspladser. Side 6

7 Fremskrivning: Møbler/Beklædning Møbler/Beklædning 242. Serviceerhverv, Beklædning Fremstillingserhverv, Møbler Serviceerhverv, Møbler 222. Fremstilingserhverv, Beklædning Lineær (2. Møbler/Beklædning) 5. Lineær (242. Serviceerhverv, Beklædning) Lineær (221. Fremstillingserhverv, Møbler) Lineær (241. Serviceerhverv, Møbler) Lineær (222. Fremstilingserhverv, Beklædning) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 2. Møbler/Beklædning % 1% 1% % % Fremstilling, Møbler % 27% 11% % % Fremstiling, Beklædnin % 13% % % % Service, Møbler % 2% 28% % 39 1% Service, Beklædning % 4% 79% % % Hovedresultater: Møbler/Beklædning har regionens højeste specialiseringsgrad men tegner sig kun for 4% af alle arbejdspladser i regionen. 4% af ressourceområdets arbejdspladser ligger i Serviceerhverv, Beklædning Antallet af arbejdspladser i Møbler/Beklædning falder med 8. arbejdspladser eller 28% Det skyldes primært kraftige fald i Møbler/Bekældnings fremstillingserhverv, der ellers er en af regionens styrkepositioner Bemærkninger: Møbler/Beklædning er det ressourceområde, der oplever den procentvis største (positive) ændring som følge af overgangen til DB7. Især Serviceerhverv/Møbler modtager en række aktiviteter, hvilket bidrager til den ganske store vækst fra 27 til. Den lineære fremskrivning resulterer i, at antallet af arbejdspladser i Fremstillingserhverv, Beklædning bliver negativ i. I tabellen sættes det til nul, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem arbejdspladser i alt og summen af delområderne. Side 7

8 Fremskrivning: Turisme Turisme Lineær (3. Turisme) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 3. Turisme % 1% 1% % % Serviceerhverv % 1% 1% % % Hovedresultater: Turisme er det mindste ressourceområde i regionen og tegner sig for blot 2% af alle arbejdspladser i regionen Turisme oplever dog relativ stor fremgang i antallet af arbejdspladser frem mod Bemærkninger: Som notatet nævner tidligere, er turismen meget snævert defineret som ressourceområde og udgør blot en lille del af det, man i dag forstår ved oplevelsesøkonomien. Det er eksempelvis værd at bemærke, at noget så turismeorienteret som rejsebureauer og rejsearrangører ikke indgår som en del af ressourceområdet Turisme. Side 8

9 Fremskrivning: Bygge/Bolig Bygge/Bolig 44. Serviceerhverv 42. Fremstillingserhverv 41. Primære erhverv Støtteerhverv Lineær (4. Bygge/Bolig) 4. Lineær (41. Primære erhverv) 2. Lineær (42. Fremstillingserhverv) Lineær (43. Støtteerhverv) Lineær (44. Serviceerhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 4. Bygge/Bolig % 1% 1% % % Primære erhverv % 1% 1% % % Fremstillingserhverv % 22% 18% -76-3% % Støtteerhverv % 1% 1% % % Serviceerhverv % 76% 8% % % Hovedresultater: Bygge/Bolig er regionens næststørste ressourceområde og tegner sig for 16% af alle arbejdspladser i regionen, dog uden at regionen er specialiseret på området 76% af alle arbejdspladser indenfor Bygge/Bolig ligger i Serviceerhverv, hvor regionen dog ikke er specialiseret Fremstillingserhverv tegner sig stort set for resten af arbejdspladserne indenfor Bygge/Bolig Bygge/Bolig oplever en vækst på 18. arbejdspladser eller 18% frem mod Det skyldes hovedsageligt en fremgang indenfor Serviceerhverv på cirka 18. arbejdspladser eller 23% Regionen har en kraftigt og stigende specialisering indenfor Fremstilling til Bygge/Bolig Bemærkninger: Fremskrivningen er særdeles påvirket af den seneste højkonjunktur og (formentlig) meget påvirket af manglen på data fra den nuværende krise. Side 9

10 Fremskrivning: IT/Kommunikation IT/Kommunikation 54. Serviceerhverv 51. Fremstillingserhverv 53. Støtteerhverv Lineær (5. IT/Kommunikation) Lineær (51. Fremstillingserhverv) 1. Lineær (53. Støtteerhverv) Lineær (54. Serviceerhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 5. IT/Kommunikation % 1% 1% % % Fremstillingserhverv % 2% 12% % % Støtteerhverv % 2% % % % Serviceerhverv % 78% 88% % % Hovedresultater: IT/Kommunikation tegner sig for 7% af det samlede antal arbejdspladser i regionen 78% af alle arbejdspladser indenfor IT/Kommunikation kommer fra Serviceerhverv selvom regionens specialisering på området er mindre end på landsplan IT/Kommunikation oplever et mindre fald på cirka 3 arbejdspladser eller 6% Serviceerhverv oplever en vækst på cirka 2 arbejdspladser eller 6% Fremstillingserhverv har en høj specialiseringsgrad men oplever en tilbagegang på cirka 4 arbejdspladser eller 43% frem mod Bemærkninger: Den historiske udvikling indenfor IT/Kommunikation har været meget svingende og det er tydeligt, at IT boblen og den efterfølgende krise i erhvervet har ganske stor betydning for fremskrivningen. Side 1

11 Fremskrivning: Transport Transport 64. Serviceerhverv Fremstillingserhverv 2. Lineær (6. Transport) 1. Lineær (62. Fremstillingserhverv) Lineær (64. Serviceerhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 6. Transport % 1% 1% % % Fremstillingserhverv % 15% 13% % % Serviceerhverv % 85% 87% % % Hovedresultater: Transport tegner sig for 9% af alle arbejdspladser i regionen 85% af arbejdspladserne indenfor Transport kommer fra Serviceerhverv Regionen har en høj og stigende specialiseringsgrad indenfor Fremstillingserhverv, men erhvervet fylder ikke meget og har haft en tilbagegang på 3% de seneste 1 år Transport oplever en stabil udvikling frem mod, der dækker over en vækst indenfor Serviceerhverv på cirka 2 arbejdspladser eller 5% og et fald indenfor Fremstillingserhverv på cirka 7 arbejdspladser eller 1% Bemærkninger: Ressourceområdet Transport afgiver en del aktivitet til andre ressourceområder i forbindelse med omlægningen til DB7. Produktion af vindmøller lægges sammen med og dominerer det gamle (fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter) og denne branche flyttes dermed fra Transport til Energi/Miljø. Der afgives også en del aktivitet til Øvrige Erhverv. Side 11

12 Fremskrivning: Energi/Miljø Energi/Miljø Fremstillingserhverv 74. Serviceerhverv 71. Primære erhverv Lineær (7. Energi/Miljø) Lineær (71. Primære erhverv) 5. Lineær (72. Fremstillingserhverv) Lineær (74. Serviceerhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 7. Energi/Miljø % 1% 1% % % Primære erhverv 6 42 % % % -18-3% -42-1% Fremstillingserhverv % 63% 77% % % Serviceerhverv % 37% 23% % % Hovedresultater: Energi/Miljø er det næstmindste ressourceområde og tegner sig for 4% af det samlede antal arbejdspladser i regionen Fremstillingserhverv har overhalet Serviceerhverv som det vigtigste delområde med 63% af ressourceområdets arbejdspladser stigende til 77% i Regionen er særdeles specialiseret indenfor Fremstillingserhverv Fremstillingserhverv har været i kraftig vækst og får derfor en fremgang på cirka 45 arbejdspladser eller 31% Serviceerhverv får derimod en tilbagegang på cirka 3 arbejdspladser eller 33% Samlet får Energi/Miljø en vækst på cirka 15 personer eller 7% Bemærkninger: Ressourceområdet modtager en del aktivitet fra Transport i forbindelse med omlægningen til DB7. Produktion af vindmøller lægges sammen med og dominerer det gamle (fremstilling af motorer og turbiner undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter) og denne branche flyttes dermed fra Transport til Energi/Miljø. Side 12

13 Fremskrivning: Medico/Sundhed Medico/Sundhed 84. Serviceerhverv 82. Fremstillingserhverv Lineær (8. Medico/Sundhed) Lineær (82. Fremstillingserhverv) Lineær (84. Serviceerhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 8. Medico/Sundhed % 12% 13% % % Fremstillingserhverv % 3% 2% % % Serviceerhverv % 97% 98% % % 1 99 Hovedresultater: Medico/Sundhed er det tredjestørste ressourceområde og tegner sig for 12% af det samlede antal arbejdspladser i regionen Serviceerhverv tegner sig så at sige for alle ressourceområdets arbejdspladser Medico/Sundhed udviser en stabil opadgående udvikling som så fortsætter fremadrettet med en vækst på cirka 11. arbejdspladser eller 14% Regionen er stærkt underspecialiseret indenfor Fremstillingserhverv Side 13

14 Fremskrivning: Øvrige Erhverv Øvrige Erhverv 2. Lineær (9. Øvrige Erhverv) Ressourceområde Arbejdspladser, antal Arbejdspladser, andel Ændring i arbejdspladser Specialiseringsgrad - pct. - pct. 9. Øvrige Erhverv % 1% 1% % % Hovedresultater: 36% procent af alle arbejdspladser i regionen ligger indenfor Øvrige Erhverv stigende til 39% i Fremgang på cirka 34 arbejdspladser eller 15% frem mod Bemærkninger: Øvrige Erhverv er, som tidligere nævnt, en stor restgruppe af brancher, der ikke direkte kan henføres til et enkelt ressourceområde. Side 14

15 Fremskrivning af uddannelsesniveau i ressourceområderne Fremskrivningen af ressourceområderne følger samme princip som i notatet fremskrivning på ressourceområder -. Der er ikke korrigeret for at antallet af arbejdspladser ikke kan gå i negativ. I langt de fleste delressourceområder falder antallet af arbejdspladser besat af ufaglært arbejdskraft. Det kan ikke nødvendigvis tolkes som en konsekvens af at efterspørgelsen falder tilsvarende. Det skyldes at udbuddet af ufaglært arbejdskraft er faldet betragteligt i perioden fra til, og derfor ligeledes forventes at falde frem til. Som det ses af nedenstående figur falder udbuddet af ufaglært arbejdskraft betydeligt i hele perioden. Hvorvidt at faldet af arbejdspladser besat af ufaglært arbejdskraft er faldende grundet faldende efterspørgsel eller faldende udbud kan ikke konkluderes. Figur 1 12 Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau, år Grundskole Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse Som det fremgår af nedenstående figur er beskæftigelsesfrekvensen højst for de længste uddannelser og laveste for de ufaglærte. Udviklingen har forløbet stort set ens for alle uddannelses kategorier. Side 15

16 Figur 2 1 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på uddannelsesniveau, år Uddannelse i alt Grundskole Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse Figur 3 viser udnyttelsen af arbejdsstyrken. Det fremgår at især efterspørgelsen efter ufaglært arbejdskraft har været stigende i perioden fra til, således at udnyttelsesgraden efter ufaglært arbejdskraft stort set tangere udnyttelsesgraden efter faglært arbejdskraft. Dertil kommer at mange arbejdsopgaver i slutningen af perioden blev udført af ufaglært arbejdskraft ansat i udenlandske selskaber, og dermed ikke fremgår af tallene. Figur 3 1 Beskæftigedes andel af arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau, år Uddannelse i alt Grundskole Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse Side 16

17 Fremskrivning af primære erhverv fødevarer Primære erhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Primære erhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,7% 11,5% Faglærte ,3% 7,9% Videregående uddannelse ,6% 1,5% I alt ,9% 62,% Side 17

18 Fremskrivning af fremstilling fødevarer Fremstillingserhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Fremstillingserhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,3% 44,7% Faglærte ,5% 8,5% Videregående uddannelse ,8% 51,6% I alt ,3% 2,4% Side 18

19 Fremskrivning af støtteerhverv fødevarer I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,8% 43,4% Faglærte ,% 12,3% Videregående uddannelse ,3% 4,8% I alt ,% 21,6% Side 19

20 Fremskrivning af serviceerhverv fødevarer I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,3% 1,1% Faglærte ,4% 7,1% Videregående uddannelse ,8% 35,1% I alt ,2% 7,1% Side 2

21 Fremskrivning af serviceerhverv fødevarer I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) 218 Vækst Vækst Ufaglærte ,2% 44,9% Faglærte ,8% 8,4% Videregående uddannelse ,7% 3,4% I alt ,% 25,4% Side 21

22 3. Fremskrivning af fremstilling møbler og beklædning Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,7% 163,3% Faglærte ,7% 74,9% Videregående uddannelse ,4% 2,2% I alt ,9% 113,8% Side 22

23 25. Fremskrivning af serviceerhverv møbler og beklædning Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,8% 23,6% Faglærte ,3% 26,6% Videregående uddannelse ,9% 61,7% I alt ,5% 27,9% Side 23

24 35. Fremskrivning af ressourceområdet møbler og beklædning Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,1% 55,9% Faglærte ,5% 11,4% Videregående uddannelse ,6% 31,9% I alt ,9% 28,3% Side 24

25 2. Fremskrivning af ressourceområdet turisme I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,9% 9,7% Faglærte ,2% 13,6% Videregående uddannelse ,% 69,4% I alt ,4% 15,1% Side 25

26 1.8 Fremskrivning af primære erhverv bygge og bolig Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,5% 57,6% Faglærte ,8% 15,6% Videregående uddannelse ,8%,3% I alt ,7% 2,8% Side 26

27 3. Fremskrivning af fremstillingserhverv bygge og bolig Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,6% 2,4% Faglærte ,1% 9,7% Videregående uddannelse ,3% 18,7% I alt ,1% 1,4% Side 27

28 1.4 Fremskrivning af støtteerhverv bygge og bolig Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,4% 6,8% Faglærte ,2% 77,3% Videregående uddannelse ,9% 66,4% I alt ,3% 71,% Side 28

29 12. Fremskrivning af serviceerhverv bygge og bolig Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,%,8% Faglærte ,1% 29,5% Videregående uddannelse ,2% 39,4% I alt ,% 23,2% Side 29

30 14. Fremskrivning af ressourceområdet bygge og bolig Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,6% 1,2% Faglærte ,8% 25,6% Videregående uddannelse ,7% 35,1% I alt ,4% 17,7% Side 3

31 14. Fremskrivning af fremstillingserhverv IT og kommunikation Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,1% 84,2% Faglærte ,8% 31,1% Videregående uddannelse ,% 5,3% I alt ,% 43,1% Side 31

32 2.5 Fremskrivning af fremstillingserhverv IT og kommunikation Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,4% 169,6% Faglærte ,5% 86,3% Videregående uddannelse ,2% 6,9% I alt ,2% 99,8% Side 32

33 4. Fremskrivning af serviceerhverv IT og kommunikation I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,3% 21,4% Faglærte ,4% 8,4% Videregående uddannelse ,7% 41,7% I alt ,8% 6,% Side 33

34 6. Fremskrivning af ressourceområdet IT og kommunikation Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,9% 37,7% Faglærte ,1% 2,5% Videregående uddannelse ,3% 35,2% I alt ,5% 6,3% Side 34

35 12. Fremskrivning af fremstillingserhverv transport I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,9% 19,1% Faglærte ,% 14,2% Videregående uddannelse ,1% 62,7% I alt ,9% 9,3% Side 35

36 5. Fremskrivning af serviceerhverv transport Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,9% 7,5% Faglærte ,5% 15,4% Videregående uddannelse ,3% 16,6% I alt ,5% 4,9% Side 36

37 6. Fremskrivning af ressourceområdet transport Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,9% 8,9% Faglærte ,3% 1,8% Videregående uddannelse ,9% 28,6% I alt ,% 2,8% Side 37

38 12 Fremskrivning af primære erhverv energi og miljø Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,2% 247,8% Faglærte ,6% 41,9% Videregående uddannelse ,% 126,9% I alt ,% 59,% Side 38

39 25. Fremskrivning af fremstillingserhverv energi og miljø Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,7% 4,6% Faglærte ,3% 38,7% Videregående uddannelse ,6% 65,2% I alt ,2% 3,8% Side 39

40 14. Fremskrivning af serviceerhverv energi og miljø y = -268,6x Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,% 52,% Faglærte ,6% 2,5% Videregående uddannelse ,% 11,7% I alt ,6% 33,6% Side 4

41 3. Fremskrivning af ressourceområdet energi og miljø Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,6% 2,1% Faglærte ,3% 18,4% Videregående uddannelse ,9% 41,2% I alt ,7% 6,6% Side 41

42 3.5 Fremskrivning af Fremstilingserhverv medico/sundhed Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,9% 33,9% Faglærte ,6% 9,7% Videregående uddannelse ,7% 22,8% I alt ,9% 15,7% Side 42

43 1. Fremskrivning af serviceerhverv medico/sundhed Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,6% 38,7% Faglærte ,8% 25,2% Videregående uddannelse ,8% 32,6% I alt ,7% 14,6% Side 43

44 1. Fremskrivning af ressourceområdet medico/sundhed Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,3% 38,4% Faglærte ,4% 23,8% Videregående uddannelse ,5% 32,5% I alt ,1% 13,7% Side 44

45 3. Fremskrivning af ressourceområdet øvrige erhverv I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) y = 131,36x Vækst Vækst Ufaglærte ,2% 4,4% Faglærte ,1% 16,9% Videregående uddannelse ,3% 3,9% I alt ,9% 14,5% Side 45

46 3. Fremskrivning af serviceerhverv i øvrige erhverv Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,8% 1,3% Faglærte ,% 18,2% Videregående uddannelse ,3% 31,5% I alt ,9% 16,5% Side 46

47 2. Fremskrivning af fremstillingserhverv i øvrige erhverv I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,% 51,% Faglærte ,2% 2,5% Videregående uddannelse ,% 8,9% I alt ,6% 18,6% Side 47

48 8. Fremskrivning af alle erhverv Støtteerhverv fødevarer Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (Støtteerhverv fødevarer) Vækst Vækst Ufaglærte ,6% 17,7% Faglærte ,% 13,1% Videregående uddannelse ,4% 32,4% I alt ,1% 6,% Side 48

49 14. Fremskrivning af fremstillingserhververhverv I alt Lineær (Ufaglærte) Lineær (Faglærte) Lineær (Videregående uddannelse) Lineær (I alt) Vækst Vækst Ufaglærte ,5% 5,8% Faglærte ,8% 5,8% Videregående uddannelse ,4% 27,5% I alt ,8% 2,3% Side 49