2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv"

Transkript

1 Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets energiforbrug til vedvarende energi til Det vil dog være svært at omstille al dieseldrift til el og brint til 2030, og i alle scenarier indgår derfor bioolier og biogas. I det mest ambitiøse scenarie indgår 9 PJ bioolier, hvoraf 2/3 i landbruget. Med energibesparelser, og i nogle tilfælde omstilling til eldrift, forventes erhvervenes energiforbrug at kunne reduceres fra 219 PJ til 159 PJ, en 37 % reduktion fra 2012 til Som en del af omstillingen forventes en del olieforbrug omstillet til el og brint, som vil kræve ny teknologi indenfor bl.a. landbrug, hvor halvdelen af olieforbruget til markarbejde foreslås omstillet til el og brint i perioden Alternativt kunne landbruget bruge 12 PJ bioolier i stedet for 6 PJ Landbrug, skovbrug og fiskeri I forhold til andre europæiske lande har Danmark et relativt højt energiforbrug til landbrug og fiskeri, hvilket primært skyldes en relativt stor aktivitet. Danmark producerer langt flere fødevarer end vi selv forbruger. Størstedelen af energiforbruget er fossil energi, og der er derfor behov for en væsentlig indsats for at omstille landbrug og fiskeri. Historisk forbrug fremgår af tabel 2.1 PJ Landbrug, skov 34,1 34,9 35,1 32,2 32,9 33,5 32,9 31,8 Kul 2,5 1,7 1,0 1,7 1,2 1,3 1,2 1,2 Olie 17,9 19,4 20,1 17,0 18,6 18,8 19,0 18,3 Naturgas 2,2 2,6 2,4 2,2 1,7 1,8 1,7 1,5 Fast biomasse 3,5 2,8 2,2 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 Biolier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,2 Biogas 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 Omgivelsesvarme* 0,08 0,2 0,3 0,4 0,4 0,38 0,4 0,4 El 6,1 6,5 7,0 6,9 6,8 6,9 6,6 6,4 Fjernvarme 1,9 1,8 1,9 2,0 2,0 2,0 1,6 1,6 Fiskeri 11,1 8,7 9,8 7,8 6,5 6,4 6,1 5,0 Fossil olie 11,0 8,5 9,6 7,6 6,2 6,2 5,8 4,8 Bioolie 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,004 0,007 El 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 Side 1/15

2 Tabel 2.1: Historisk energiforbrug for landbrug, skovbrug og fiskeri. Fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel ENE2HA, egen konvertering fra GJ til PJ. * Omgivelsesvarme er varme fra luft, jord, stalde m.m. udnyttet til varme via varmepumper Landbrug og skovbrug Som det fremgår af tabel 2.1 under år, er 66 % af energiforbruget i landbrug og skovbrug fossil energi (kul, olie og naturgas) mens kun 9 % er vedvarende energi. Det forhold har været konstant de sidste år. Med hensyn til fast brændsel er vedvarende energi dog dominerende, og mere anvendt i kul i samme periode. Der har de senere år været et fald i energiforbruget fra 35,1 PJ i 1990 til 31,8 PJ i 2012, svarende til et fald på 0,8 % pr. år. Det antages at denne trend fortsætter frem til 2030, hvilket vil reducere energiforbruget til 27,5 PJ. Der er ifølge Viegand & Magøe et potentiale for at energibesparelser på 4,6 PJ i stationært energiforbrug og 1,9 PJ i markarbejdet, i alt 6,5 PJ, hvoraf dog kun 2,5 PJ kan udnyttes frem til På den baggrund forventes det samlede energiforbrug reduceret med 2,5 PJ til 25 PJ i 2030, såfremt der sker en indsats for energibesparelser. Hvis der sker en væsentlig reduktion af dyreholdet kan det reducere energiforbruget langt mere. For markarbejdet kan tendensen til at minimere pløjning reducere energiforbruget, udover at det bevarer kulstof i muldlaget, hvilket også reducerer CO2-udslip. Omvendt kan mekanisk ukrudtsfjernelse øge energiforbruget i markarbejdet (hvilket dog i et vist omfang modvirkes af mindre energiforbrug til produktion af sprøjtegifte). Vi forventer samlet, at de her nævnte forhold leder til samme eller mindre energiforbrug. Det samlede energiforbrug i 2030 i landbrug og skovbrug sættes derfor i scenariet til 25 PJ og der antages en lineær reduktion fra Antagelsen om den lineære reduktion er et "bedste gæt", idet den historiske udvikling viser perioder med nogenlunde stabilt energiforbrug, afløst af perioder med væsentligt reducerede energiforbrug. Det er ikke umiddelbart muligt at forudsige hvornår perioderne med faldende energiforbrug kommer. Der har været et nogenlunde stabilt elforbrug i landbruget, med samme elforbrug i 1995 og Derfor forventer vi også fremover et stabilt elforbrug. Der har været et stigende brug af varmepumper, men på et lavt niveau den brugte omgivelsesvarme til varmepumper er stadig kun 1 % af det samlede energiforbrug. Det antages at stigningen i brug af varmepumper vil fortsætte med samme takt som hidtil. Der er sket en firdobling og vi antager derfor også en firdobling , så varmepumperne til den tid opsamler 1,5 PJ omgivelsesvarme (og producerer 2,3 PJ varme). Den tilsvarende brug af el, en stigning fra ca. 0,2 PJ i dag til ca. 0,7 PJ i 2030 vil ikke påvirke elforbruget mærkbart, det er langt mindre end de elbesparelser, der kan forventes. Brugen af fast brændsel og gas er faldet siden 1990, fra 6 PJ til 3,3 PJ i Dette energiforbrug forventes delvist overtaget af varmepumper, og dermed at falde 25 % til 2030, svarende til at det årlige gennemsnitlige fald siden 2005 fortsætter 1,6 % pr. år. Samtidig antages det, at den del af fast brændsel, der i dag er kul erstattes af biomasse. Side 2/15

3 Brugen af gas er faldet fra 2,2 PJ i 1990 til kun 1,6 PJ i 2012 inkl. Biogas et fald på 1.6 % pr. år. Dette fald forventes at fortsætte til 1,2 PJ i 2030 og forventes til den tid at være 100 % biogas. Bugen af olie i landbruget er faldet svagt fra 2000 til 2012, et fald på 0,8 % pr. år fra 20,1 PJ i 2000 til 18,3 PJ i Udviklingen forventes at fortsætte, dels med en 1 PJ reduktion af forbruget til transport- og markarbejde fra 12,7 PJ til 11,7 PJ i 2030, dels med en omstilling af det øvrige olieforbrug ved dels energibesparelser, dels omstilling til varmepumper o.a. Hvis der sker en kraftig indsats for at omstille til eldreven og brintdreven transport og drivkraft, kan forbruget reduceres, idet el- og brintdrift med brændselsceller er langt mere effektivt. Vi foreslår derfor følgende scenarie: Der introduceres el- og brintdrevne traktorer og landbrugsmaskiner så der fra 2020 næsten kun købes nye traktorer og maskiner drevet af el eller brint. De eksisterende fortsætter indtil de naturligt udskiftes. Der var ved begyndelsen af 2014 i alt traktorer i Danmark 1. Der registreres i gennemsnit nye traktorer pr. år 2. Hvis der fra 2020 kun sælges el- og brintdrevne traktorer vil de udgøre 33 % af traktorbestanden i Da nye traktorer bruges mere end ældre, kan de forventes at udføre halvdelen af mark- og transportarbejdet i landbruget. De vil derfor erstatte halvdelen af olie til transportog markarbejde. Dette udgør i dag 12,7 PJ/år ifølge Viegand og Maagøe 3. Derfor forventes olieforbruget reduceret til 6 PJ og resten erstattet af 0,75 PJ el og 1,5 PJ brint. Der er her indregnet energibesparelser på ca. 1 PJ udover omstillingen af brændsler. Samlet betyder dette scenarie at olieforbruget i 2030 ikke bliver 11,7 PJ; men kun ca. 6 PJ. Til gengæld bliver der et merforbrug af 0,75 PJ el og 1,5 PJ brint. Fiskeri Som det fremgår af tabel 2.1 er energiforbruget inden for fiskeriet 95 % fossil energi og kun 0,14 % vedvarende energi. Fiskeriets energiforbrug har været faldende de seneste år med en 51 % reduktion af forbruget Målt i vægten af den landede fisk, er fiskeriet reduceret nogenlunde tilsvarende der blev i 2013 kun landet 43 % af den mængde fisk, der blev landet i år Da der var en meget stor reduktion af fiskeriet , og en mindre reduktion herefter, forventes en langsom reduktion af fiskeriet fremover til 75 % af 2013 niveauet i Der er også muligheder for energieffektivisering af fiskeriet; dels mindre effektiviseringer i maskineri og optimering af processor, dels mulige større reduktioner ved ændrede fangstmetoder, ved bl.a. at undgå de mest energikrævende typer trawl. Vi har ikke i dette projekt vurderet energisparepotentialet ved at omstille til mindre energikrævende fangstmetoder, men forudsætter at det forventede reducerede energiforbrug også omfatter en 10 % 1 Statistikbanken, tabel BIL707, 2 Gennemsnit for , Statistikbanken tabel BIL6, 3 Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug, Viegand & Maagøe for VedvarendeEnergi, november 2013, online på afsnit Statistik fra Statistikbanken, tabel FISK3. Side 3/15

4 energieffektivisering. Dette forventes samlet at betyde en 35 % reduktion af olieforbruget til 3,1 PJ i Dette olieforbrug kan i fremtiden erstattes af brint; hvilket dog vil kræve en tilpasning af brintteknologien. Da brintteknologien allerede eksisterer, forventes en omstilling at kunne starte fra 2020, hvis der indtil da bliver fokuseret på at tilpasse de tekniske løsninger og der herefter bliver gode fremmer for at få den implementeret i både nye og eksisterende fiskefartøjer. Det forventes i 2030 at kunne erstatte over 90 % af olieforbruget, 3 PJ olie erstattes af 1,5 PJ brint. Der er hermed tre scenarier for det kommende energiforbrug i landbrug, skovbrug og fiskeri, se tabel 2.2, 2.3 og 2.4: PJ Landbrug, skov 31,8 30,7 28,8 26, ,1 21,2 Kul 1,2 1,0 0,7 0,3 0 0,0 0,0 Olie 18,3 16,8 14,5 12,1 9,7 9,0 8,2 Naturgas 1,5 1,5 1,3 1,2 1 0,9 0,8 Fast biomasse 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,3 2,1 Bio-olier 0,2 0,5 1,0 1,5 2,0 1,9 1,7 Biogas 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Omgivelsesvarme* 0,4 0,6 0,9 1,2 1,5 1,4 1,3 El 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 5,9 5,4 Fjernvarme 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 1,6 1,4 Fiskeri 5,0 4,7 4,2 3,8 3,3 2,8 2,3 Fossil olie 4,8 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,1 Bioolie 0,01 0,02 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 El 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 Tabel 2.2 "Energisparescenarie : kommende energiforbrug i landbrug, skovbrug og fiskeri. Med er udregnet fortsættelse af nuværende trends kombineret med 2,5 PJ energibesparelser og omstilling af kul til fast biomasse til Efter 2030 er regnet med fortsatte energibesparelser på samme niveau som i perioden * Omgivelsesvarme er varme fra luft, jord, stalde m.m. udnyttet til varme via varmepumper. Side 4/15

5 PJ Landbrug, skov 31,8 30,7 28,8 26, ,1 21,2 Kul 1,2 1,0 0,7 0, Olie 18,3 15,2 10,1 5, Naturgas 1,5 1,3 0,9 0, Fast biomasse 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,3 2,1 Bio-olier 0,2 2,1 5,3 8,5 11,7 10,8 9,9 Biogas 0,1 0,3 0,6 0,9 1,2 1,1 1,0 Omgivelsesvarme* 0,4 0,6 0,9 1,2 1,5 1,4 1,3 El 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 5,9 5,4 Fjernvarme 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 1,6 1,4 Fiskeri 5,0 4,7 4,2 3,8 3,3 2,8 2,3 Fossil olie 4,8 4,3 3,1 1, Bioolie 0,01 0,2 0,9 2,2 3,1 2,7 2,2 El 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 Tabel 2.3 "Fossilfriscenarie : kommende energiforbrug i landbrug, skovbrug og fiskeri. Med er udregnet fortsættelse af nuværende trends kombineret med 2,5 PJ energibesparelser og omstilling af kul, gas og olie til fast, gasformig flydende biobrændsler til Efter 2030 er regnet med fortsatte energibesparelser på samme niveau som i perioden PJ Landbrug, skov 31,8 30,7 28,8 23,5 21,5 17,9 14,9 Kul 1,2 1,0 0,7 0,3 0,0 0,0 0,0 Olie 18,3 15,2 10,1 3, Naturgas 1,5 1,3 0,9 0,4 0,0 0,0 0,0 Fast biomasse 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,3 2,1 Bio-olier 0,2 2,1 5,3 5,7 6 2,5 0,0 Biogas 0,1 0,3 0,6 0,9 1,2 1,1 1,0 Omgivelsesvarme* 0,4 0,6 0,9 1,2 1,5 1,4 1,3 El 6,4 6,4 6,4 6,8 7,2 7,0 6,7 Fjernvarme 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 1,6 1,4 Brint ,75 1,5 2,1 2,4 Fiskeri 5,0 4,7 4,2 3,0 1,8 1,5 1,4 Fossil olie 4,8 4,3 3,1 1, Bioolie 0,0 0,2 0,9 0,5 0, El 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Brint ,75 1,5 1,3 1,2 Tabel 2.4 "Omstillingsscenarie : kommende energiforbrug i landbrug, skovbrug og fiskeri. Som tabel 2.3 er kombineret med omstilling af olieforbrug til transport, markarbejde og fiskeri til el og brint, så halvdelen omstilles fra 2020 til Efter 2030 er regnet med fortsat omstilling og energibesparelser på samme niveau som i de foregående år, så der ikke bruges flydende brændsler af betydning i Investeringerne i energibesparelser, der er medtaget i "Energisparescenariet tabel 2.2, er af Viegand og Magøe 5 opgjort frem til 2025 og 2030 til henholdsvis mio. kr. og mio. kr. Driftsbesparelserne vil henholdsvis være på 165 mio. kr./år og 229 mio. kr./år. Det betyder 5 Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug, Viegand & Maagøe for VedvarendeEnergi, november 2013, online på afsnit Side 5/15

6 at enrgispareinvesteringer vil have simple tilbagebetalingstider på 8 år. Det gælder både investeringer frem til 2025 og de efterfølgende frem til Omkostningerne ved omlægningen fra fossil gas og olie til biogas og bioolie vil indgå i de samlede scenarier for omlægning af energisystemet i tema Industri Industriens energisparemuligheder er gennemgået af Viegand og Maagøe 6. Rapporten opsummerer de potentialer, der kan realiseres from til 2030, gengivet i nedenstående tabel: Tiltag Betydning for fossilt brændselsforbrug Betydning for elforbrug Kommentar Intern overskudsvarme 3,5 PJ reduktion (1,9 PJ) 0,8 PJ øgning (0,5 PJ) 2,5 PJ kræver varmepumper, COP antaget til 3 Ekstern overskudsvarme til fjernvarme Ingen betydning 0,3 PJ øgning (0,17 PJ) 0,3 PJ kræver varmepumper, COP antaget til 3 Konvertering til fast biomasse 11 PJ reduktion (10 PJ) Ingen væsentlig betydning Primært til fødevare og kemisk industri Konvertering til biogas og forgasning 12 PJ reduktion (8,2 PJ) Ingen væsentlig betydning Erstatter fossilt gas Fjernvarme-konvertering 1,1 PJ reduktion (0,4 PJ) Ingen betydning Til rumvarme og lavtemp. proces Energibesparelser og optimeringer Elkonvertering 33 PJ reduktion (18 PJ) 2,1 PJ reduktion7 (1,9 PJ) 15,5 PJ reduktion (6,8 PJ) 0,5 PJ øgning (0,46 PJ) 6 Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug, Viegand & Maagøe for VedvarendeEnergi, november 2013, online på 7 Varmepumper erstatter 0,15 PJ varme med 0,05 PJ el, Induktionsvarmeanlæg erstatter 0,30 PJ varme med 0, 15 PJ el og mekanisk damprekompression erstatter 1,6 PJ varme med 0,3 PJ el, ifølge Viegand & Maagøe. Elkedler forventes ikke at blive rentable. Side 6/15

7 Total 64 PJ reduktion (40 PJ) 14 PJ reduktion (4 PJ) Tabel 2.5: Reduktionsmuligheder frem til 2030 i dansk erhverv. Tilbagebetalingstider op til 10 år. Industriens andel er angivet i parentes, beregnet ud fra industriens andel af det samlede potentiale, der kan realiseres indtil 2030, opgjort af Viegand & Maagøe. Industriens samlede energiforbrug var i 2011 i alt 95 PJ og 91 PJ i Forbruget har været jævnt faldende siden år 2000, hvor energiforbruget var 118 PJ. Forbruget er dermed reduceret 27 PJ i perioden En del af reduktionen skyldes en indsats for energibesparelser. Ifølge Viegand og Maagøe er der indberettet energibesparelser for industrien på i alt 14,23 PJ. Den resterende reduktion, 13 PJ, antages at skyldes den naturlige udvikling i optimering af processer og udvikling af industriens produktion. Værdien af industriproduktionen, målt som bruttoværditilvækst i faste priser var 3,3 % lavere i 2012 end i 2000; men er siden steget i 2013 op til 2000 niveau 8. Der er ikke en simpel sammenhæng mellem industriproduktionens værdi og energiforbruget, f.eks. steg værdien mens energiforbruget faldt i perioden ; mens begge efterfølgende er faldet. Relationerne er angivet i tabel 2.6: Værditilvækst (mia'05 kr) Energiforbrug (PJ) Energiforbrug før besp.(pj) Forbrug/værdi(PJ/mia kr) ,64 0,64 0,62 0,59 0,60 0,60 0,58 Tabel 2.6: Industriens produktion målt i værditilvækst samt energiforbrug Vi ønsker i vort scenarie en industriproduktion, som er stabil i faste priser på samme niveau som i år 2000 og Vi forventer at energiforbruget relativt til værditilvæksten fortsat falder, som det er sket , hvor det faldt i alt 10 % eller 0,8 % pr. år. Med disse antagelser vil der fra 2012 frem til 2030 være et "naturligt" fald i industriens energiforbrug på 14 % relativt til værditilvæksten, og energiforbruget ville uden den indrapporterede besparelsesindsats fra og med 2008 blive 92 PJ i Herfra kan trækkes den indrapporterede besparelsesindsats på 12 PJ for perioden , så forbruget med besparelsesindsats til og med 2012 og ikke herefter kan forventes at blive 80 PJ i Herfra kan trækkes de angivne besparelser i tabel 2.5. Da der her både er besparelser og konverteringer, er det nødvendigt at se på udviklingen for de enkelte energiformer. 8 Statistikbanken, tabel NAT07N. Side 7/15

8 I nedenstående tabel er udviklingen af industriens energiforbrug de seneste år: PJ Industri i alt 116,7 113,0 91,9 95,5 95,2 90,9 Olie 25,6 25,6 17,1 17,6 16,4 15,5 Naturgas 32,4 29,7 27,4 29,5 29,2 27,6 Kul 11,1 9,0 3,9 4,4 4,8 3,6 Affald, ikke bio 0,1 0,6 0,8 0,6 0,7 0,7 Fast biomasse 4,5 4,3 7,3 7,3 7,8 7,7 Bio-olier Biogas 0,03 0,15 0,18 0,21 0,18 0,14 Omgivelsesvarme* 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2 El 35,0 35,9 29,1 29,7 30,2 29,6 Fjernvarme 6,9 6,6 4,9 4,9 4,6 4,6 Tabel 2.7: Industriens energiforbrug siden år 2000 opdelt i energikilder, ifølge Energistyrelsen 9. Som det ses af tabel 2.7 er reduktionerne primært sket i olie- og kulforbruget, men også naturgas, el og fjernvarmeforbruget er blevet reduceret. Brugen af biomasse er steget. Vi antager derfor, at den "naturlige" reduktion af energiforbruget til 80 PJ i 2030 sker ved reduktion af olie, kul og naturgas. Energispareindsatsen vil reducere energiforbruget som angivet i tabel 2.5 for 2030, samt for de mellemliggende år som angivet af Viegand Maagøe 10. Da energispareindsatsens effekter er baseret på 2011 forbrug, er effekterne for brændselsforbrug og elforbrug reduceret med hhv. 3,7 PJ og 0,54 PJ p.ga. lavere forbrug i 2012 end i Det giver så et kommende energiforbrug for industrien som angivet i tabel 2.8: PJ Industri i alt 90,9 85,8 69,9 64,1 59,6 56,6 53,6 Olie 15,5 12,8 3,7 1,9 0,0 0,0 0,0 Naturgas 27,6 24,9 15,8 6,8 0,1 0,0 0,0 Kul 3,6 2,6 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Affald, ikke bio 0,7 0,7 0,15 0,0 0,0 0,0 0,0 Fast biomasse 7,7 9,1 14,0 15,9 17,7 16,2 14,7 Bio-olier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Biogas 0,1 0,6 2,9 6,3 8,3 6,8 5,3 Omgivelsesvarme* 1,2 1,4 1,7 2,0 2,5 2,5 2,5 El 29,6 29,1 26,5 26,2 25,9 25,9 25,9 Fjernvarme 4,6 4,7 4,8 5,0 5,1 5,1 5,1 Tabel 2.8 "Energisparescenarie" for dansk industri: kombination af den naturlige udvikling og energisparetiltag m.m. fra tabel 2.5. Brændselsreduktionerne fra tabel 2.5 er efter ovennævnte reduktion fordelt mellem fossil energi og ikke-biologisk affald. Efter 2030 er der regnet med en fortsat energibesparelse på 6 PJ frem til 2040 fordelt lige mellem fast biomasse og biogas. Som det ses af tabel 2.8 vil den naturlige udvikling og foreslåede energisparetiltag kunne lede til en industri uden væsentligt fossilt energiforbrug i For at realisere dette skal der dog 9 Energistatistik 2012, tabel "Produktionserhverv, faktisk", Energistyrelsen 2013, 10 Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug, Viegand Maagøe for VedvarendeEnergi, november 2013, online på Side 8/15

9 løses en række specifikke, tekniske problemer for en række brancher, som angivet af Viegand og Maaegøe. Investeringer og årlige besparelser er opgjort som angivet i tabel 2.9 Millioner kr. Investering til 2025 Årlig besparelse 2025 Investering til 2030 Intern varmegenvinding Varme til fjernvarme Konvertering fast biomasse Konvertering gas Konvertering til fjernvarme Årlig besparelse 2030 Energibesparelser m.m Elkonvertering Ialt, industri Tabel 2.9 Investeringer og årlige besparelser: foreslåede energispareindsatser m.m. for industrien, Efter Viegand Maagøe 11, reduceret til kun at omfatte industriens del. Som det ses af tabel 2.9 er der behov for store investeringer, men med en samlet simpel tilbagebetalingstid på 9 år, er det samfundsøkonomisk forsvarlige investeringer, under forudsætning af en levetid på i gennemsnit 15 år eller mere for investeringerne. Mange af investeringerne er derimod ikke rentable efter industriens normale driftsøkonomiske vurderinger, og de vil derfor kun blive gennemført, hvis der indføres politikker, der støtter deres gennemførsel. Ideer til virkemidler er bl.a. beskrevet i "Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug" Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug, Viegand & Maagøe for VedvarendeEnergi, november 2013, online på 12 Hurtig omstilling til vedvarende energi. Industri og Landbrug, Viegand & Maagøe for VedvarendeEnergi, november 2013, online på Side 9/15

10 2.4 Serviceerhverv m.m. Serviceerhverv omfatter handel og service inkl. offentlig administration og service, uddannelse, sundhed m.m. Ifølge Energistyrelsens energistatistik har sektorens forbrug de seneste år udviklet sig som angivet i tabel PJ olie 5,5 4,3 3,1 3,1 2,5 2,8 naturgas 7,2 9,7 10,1 9,9 9,3 7,4 - kul og koks 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 affald, ikkebio vedvarende energi 0,6 0,6 0,2 0,2 0,3 0,2 1,9 2,1 1,7 1,6 1,7 1,6 el 35,6 37,4 38,3 38,8 38,1 37,4 fjernvarme 26,2 29,4 30,3 35,4 31,2 32,1 I alt 77,1 83,6 83,6 89,1 83,2 81,6 Tabel 2.10: Energiforbrug i servicesektoren ifølge Energistatistik , uden korrektion for vejrlig. Som det ses af tabel 2.10 er langt de største energiforbrug i servicesektoren el og fjernvarme, i alt 85 %, og andelen har været jævnt stigende fra 80 % i år 2000, på bekostning af olie og affald. Det ses også at energiforbruget er steget op til 2010, hvorefter det har været faldende. Hvis man korrigerer for vejrlig ses et lignende mønster, dog med toppunkt i 2008 og fald i 2012 til år 2000 niveau. Der er derfor basis for at antage en trend om omstilling fra brændsler til fjernvarme, men ikke om fald eller stigning i samlet energiforbrug. Trenden med stigning af el- og fjernvarmeforbrug forventes at fortsætte til 2030, og fortsat med den største del af stigningen som fjernvarme. En meget stor del af servicesektorens energiforbrug er til opvarmning (rumvarme + varmt vand), 43,9 PJ i 2012; men kun en lille del af elforbruget, 1,3 PJ i 2012 er til opvarmning da elradiatorer og varmepumper ikke er udbredte. Til gengæld er al affald og vedvarende energi til opvarmning, samt det meste af olie- og gasforbruget. Af olie- og gasforbruget på i alt 10,2 PJ 13 Energiforbrug ifølge Energistatistik 2012, Energistyrelsen, tabel "Handel & Service, faktisk forbrug". Side 10/15

11 er 8,7 PJ til opvarmning og kun 1,5 PJ til andre formål i 2012, beregnet ud fra Energistatistik Af varmeforbruget var 73 % fra fjernvarme i 2012, hvilket er en 9 % stigning fra 2000, hvor det var 64 %. Denne stigning forventes at fortsætte med yderligere 9 % til 82 % i Der er store muligheder for energibesparelser i servicesektoren, for både rumvarme-og elforbrug. For rumvarme er forbrug og reduktionsmuligheder gennemgået i rapporten om bygningers energiforbrug (1. tema for Hurtig omstilling til vedvarende energi), hvor det bl.a. fremgår at erhvervsbygningers varmeforbrug kun udgør 14,5 % af bygningernes samlede varmeforbrug i Danmark. Det fremgår desuden at den forventede naturlige udvikling frem til 2050 vil reducere varmeforbruget med 29,2 %, hvilket vil svare til omkring 14 % frem til Samtidig fremgår at generel varmegenvinding på ventilation kan reducere forbruget med yderligere 10,8 %. Vi antager at den generelle forbedring på 14 % frem til 2030 også gælder for erhvervsbygninger, men at potentialet for varmebesparelser med varmegenvinding i erhvervsbygninger kun er 6 %, idet en del allerede har installeret varmegenvinding. Dermed forventer vi besparelser på i alt 20 % i årene for eksisterende erhvervsbyggeri. Der er en mindre vækst i erhvervsbygninger til gengæld er nybyggeri markant mere effektivt end ældre byggeri. Derfor forventer vi at nyt erhvervsbyggeri også i gennemsnit er 20 % mere effektivt end det gamle erhvervsbyggeri med mindre areal, som det erstatter. Vi antager at det olie-, gas- og affaldsopvarmede erhvervsbyggeri, der ikke overgår til fjernvarme (med den naturlige stigning af brugen af fjernvarme), vil overgå til varmepumper og solvarme. Solvarme antages at dække 25 % og varmepumper 75 % af dette varmeforbrug. Varmepumper antages at have gennemsnitlig COP på 3. For elforbrug er en stadig større del omfattet af EU's Ecodesign-direktiv. EU Kommissionen forventer at allerede vedtagne initiativer vil spare 366 TWh el i EU frem til 2020, svarende til 12 % af elforbruget i Denne besparelse realiseres således over en periode på 10 år fra de første regler trådte i kraft omkring 2010 og frem til Med en ambitiøs fortsat gennemførsel af direktivet forventer vi, at der kan spares yderligere 12 % frem til For enkelte områder som belysning og standby-forbrug er de realiserede besparelser langt større, 80 % besparelser er ikke usædvanligt. Uden en elspareindsats inkl. Ecodesign regler forventes, at elforbruget ville stige fremover ligesom det er steget , hvor det steg med 9 %. Derfor forventer vi nettoreduktioner for elforbruget til serviceerhverv på 3 % og også 3 % , ekskl. det nye elforbrug til varmepumper. For fossilt energiforbrug, der ikke er til opvarmning, forventes en overgang til bioolier og lidt biogas frem til Side 11/15

12 Samlet giver det følgende forventede energiforbrug i servicesektoren: PJ olie 2,8 2,8 1,8 0, naturgas 7,4 7,1 4,8 2, affald, ikkebio vedvarende energi - - heraf solvarme - -heraf biogas - -heraf bio-olier 0,2 0,2 0,2 0, ,6 1,5 2,5 3,5 4,5 3,9 3,2 0,1 0,1 0,4 0,8 1,1 1,1 1,1 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0, ,4 0,7 1,1 0,6 0,0 - -heraf omgivelsesvarme 0 0 0,7 1,3 2,0 2,0 2,0 el 37,4 37,4 36,9 36,5 36,1 35,6 35,0 fjernvarme 32,1 31,6 30,7 29,7 28,8 27,9 27,1 I alt 81,6 80,7 76,9 73,1 69,4 67,4 65,4 Tabel 2.11: Forventet energiforbrug til servicesektor baseret på ovenstående forudsætninger. Efter 2030 forventes energibesparelser i varme- og elforbrug at fortsætte med samme takt som før Bioolieforbruget forventes efter 2030 erstattet med elforbrug i forholdet 2:1, så hver 2 enheder bioolie erstattes med en enhed el. De forventede varmebesparelser på 29,2 % frem til 2050 forventes at ske som en del af de almindelige forbedringer, og investeringerne regnes derfor ikke som omkostninger i scenariet, ligesom der ikke regnes med en indtægt fra besparelsen. Omkostninger ved ekstra varmegenvinding er vurderet til 5 mia. kr. pr. sparet PJ i rapporten om energibesparelser i bygninger. For en samlet besparelse på 6 % af varmeforbruget = 2,6 PJ, vil investeringen være 15 mia. kr. frem til Investeringen forventes at have en levetid på mindst 20 år. Side 12/15

13 Omkostningerne til omstilling til bioolie vil indgå i det samlede scenaries omkostninger. Omkostninger og besparelser ved gennemførsel af energibesparelser ved EU Ecodesign direktivet er ikke direkte bestemt af dansk politik, og medregnes derfor ikke. Generelt har øget energieffektivitet med Ecodesign en god økonomi med relativt korte tilbagebetalingstider, både fordi EU lægger vægt på at sætte samfundsøkonomiske krav, og fordi der er en del stordriftsfordele når kravene gennemføres samtidigt i hele EU. Det kan derfor godt betale sig for Danmark at arbejde for ambitiøse Ecodesign-regler og tilhørende energimærkning; selvom fordelene ikke medtages i dette scenarie Byggeri Dansk bygge og anlæg brugte i 2012 ekskl. transport 6,4 PJ. Mest anvendtes til renovering og vedligeholdelse, mindst brugtes til anlæg 14. Den største energikilde var fossile olieprodukter, 4,5 PJ, øvrige energikilder var el, 1.3 PJ og naturgas 0,6 PJ. Forbruget er mere konjunkturafhængigt og er faldet 25 % siden forbruget toppede i Det er derfor svært at se en evt. udvikling i retning af mindre forbrug pga. energieffektiviseringer. Alligevel må det antages at der kan effektiviseres på samme niveau som i landbruget, hvor der som nævnt i 2.1 kan forventes realisering af energibesparelser på 8 % frem til Der er en langsom stigning i brug af el fremfor olie; men effekten er statistisk kraftigt overlejret af konjunkturbestemte svingninger. Elforbruget var 21 % af samlet energiforbrug i 2012, mens det i 1990'erne kun var 16 % i gennemsnit, en stigning på 5 %. Vi forventer en naturlig stigning på yderligere 5 % for de kommende 15 år frem til 2030, hvor det så vil være 26 %. Hvis bygge-og anlægsbranchen skal være fossilfri frem til 2030 er der derfor behov for en yderligere væsentlig indsats, i form af overgang til bioolier og biogas, øget eldrift, brug af brint eller en kombination. Da størstedelen af olieforbruget er til kørende maskiner, forventer vi at det ikke kan erstattes med fast biomasse. Derfor vil vi i "omstillingsscenariet" antage at olieforbruget frem til 2030 omstilles til 50 % bioolie, 25 % el og 25 % brint, hvor el bruges fire gange så effektivt som olie mens brint bruges dobbelt så effektivt som olie. Gasforbrug omstilles til biogas, der i vort omstillings-scenarie forventes at erstatte fossilt gas i gasnettet. Det giver et energisparescenarie og et omstillingsscenarie, med udviklinger som angivet i nedenstående tabeller. Bygge-og anlæg Olie 4,5 4,4 4,2 4,0 3,9 3,8 3,7 14 Energiforbrug ifølge Energistatistik 2012, Energistyrelsen, tabel "Produktionserhverv, faktisk forbrug". Fordelingen mellem underbrancher er ifølge fra Statistikbanken. Side 13/15

14 Bygge-og anlæg Naturgas 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 El 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 I alt 6,4 6,3 6,2 6,0 5,9 5,7 5,6 Tabel 2.12 "Energisparescenarie : forventet 8 % energibesparelse frem til Efter 2030 forventes udviklingen at fortsætte med yderligere 5 % besparelse frem til Bygge-og anlæg Olie 4,5 4,4 4,2 2,1 0,0 0 0 Naturgas 0,6 0,6 0,5 0,3 0,0 0 0 Bioolier 0,0 0,0 0,0 1,0 1,9 1,0 0 Biogas 0,0 0,0 0,0 0,1 0,2 0,1 0 El 1,3 1,4 1,4 1,7 1,8 1,9 2,0 Brint 0,0 0,0 0,0 0,3 0,5 0,8 1,1 I alt 6,4 6,3 6,2 5,4 4,5 3,8 3,0 Tabel: 2.13 "Omstillingsscenarie": olie og gas erstattes af el, brint og biogas. Investeringerne i energibesparelser, der er medtaget i "Energisparescenariet, tabel 2.12 kan sammenlignes med besparelser angivet for landbruget i afsnit 2.1, idet forbedringer af kørende maskiner er parallelle. Da det samlede forbrug er mindre er også besparelsen mindre end i landbruget: 0,8 PJ frem til 2030 mod 2,5 PJ i landbruget. Investeringerne og besparelserne vil derfor også være tilsvarende lavere: frem til 2025 og 2030 til henholdsvis 425 mio. kr. og 591 mio. kr. Driftsbesparelserne vil henholdsvis være på 53 mio. kr./år og 73 mio. kr./år. Det betyder at energispareinvesteringer vil have simple tilbagebetalingstider på 8 år. Det gælder både investeringer frem til 2025 og efterfølgende frem til Omkostningerne ved omlægningen fra fossil gas og olie til biogas og bioolie vil indgå i de samlede scenarier for omlægning af energisystemet i tema 6. Omkostningerne ved at omstille til el- og brintdrift er ikke beregnede (udbygges). Side 14/15

15 2.6. Råstofudvinding Den danske råstofudvinding består primært af olie- og gasudvinding samt opgravning af grus og sten. Det meste energi går til olie- og gasudvinding, som i 2012 brugte 27,9 PJ hvoraf 99,96 % er naturgas. Dette forbrug vil indgå under energiforsyning, hvor den kommende udvikling i forbrug vil følge den faldende produktion. Historisk har forbruget været stigende til 2004, hvor det nåede 37, 4 PJ, hvorefter det har været faldende med den faldende olie- og gasproduktion. Ved et kommende fossilfrit samfund vil dette energiforbrug falde bort, og vi vil derfor ikke i denne rapport beskæftige os med optimering af dette energiforbrug. Udvindingen af sten og grus krævede i ,8 PJ hvoraf størstedelen var træaffald (1,1 PJ); men også olie (0,85 PJ) og el (0,48 PJ) var vigtige energikilder. Forbruget er faldet med 14 % siden 2005, pga. en faldende omsætning og omstilling fra olie til el. Vi forventer at der sker en fortsat omstilling fra olie til el så olieforbruget på 0,85 PJ i 2030 er erstattet af 0,22 PJ el. Dermed vil det samlede energiforbrug falde fra 2,8 PJ til 2,2 PJ i Raffinaderier Danske raffinaderier har et energiforbrug på 19 PJ, svarende til 5,8 % af energien i den omsatte råolie. Vi forventer at raffinaderiers energiforbrug falder i takt med det faldende forbrug of fossil olie og gas; men at andelen fortsat vil være 5,8 % af den raffinerede oliemængde. For at erstatte fossil olie til funktioner, hvor vi ikke forventer man kan bruge el, brint, fast biomasse eller gas før efter 2030, forventer vi at der opføres bioraffinaderier, der kan omsætte fast biomasse til flydende biomasse. Vi forventer for disse raffinaderier et tab på 20 % til procesenergi m.m. Side 15/15

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 21/1-2015, Gunnar Boye Olesen 6.1 Introduktion og opsummering Det er muligt at omstille

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision "Hurtig omstilling til vedvarende energi". 9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 31/3

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere