Byfornyelse i lysegrå områder?

Transkript

1 Byfornyelse i lysegrå områder?..,.,.""'~.,...., 'f-~'.~~ ~-j;,~'....",w...;.,;.;..,..:.,.:.. l/ w#"~<>:.,. '".#,<,. "'W"'''''<'_''''''~~ """..,."".".~~~._.",;tf«::-: ~.~:.;~.:.<' ",..,,","',,,.. "",,,,v"""""""i""'~""""""""""'''''''''',...,,.. ".:'..'..., ",..-:-~"'.,;.:'''';..

2 Byfornyelse i lysegrå om.råder? I de større byers yderområder fi"ndes såko1dte lysegrå områder med behov for forbedringer. 7jpisk er det ældre centrale områder omkring byens udfaldsveje, hvor blandingen afboliger, gennemfartstrafik, butikker og erhverv skaber problemer. Hvad er lysegrå områder? De lysegrå områder er utidssvarende byområder med kendetegn, som adskiller dem fra de sorte og de grå områder. - De lysegrå områder består af en blanding af boligejendomme, erhvervsbygninger og blandede bolig/erhvervsejendomme. - Bebyggelsen er af meget forskellig alder, højde og kvalitet. - De enkelte ejendommes behov for boligforbedring varierer meget. - Der findes baggårdserhverv og ældre fabriksbygninger. - Ofte er det områder langs hovedfærdselsårer, hvor blandingen af boliger, butikker og gennemfartstrafik skaber problemer. - Områderne har udviklet sig over en lang årrække med ringe planmæssig styring. De lysegrå områder er således problemfyldte. Samtidig rummer områderne imidlertid i nogle tilfælde kvaliteter og en vis charme på grund af blandingen af forskellige funktioner og af gammelt og nyt. Ofte er der ikke sket ret meget i en årrække i disse områder. Men stilstanden vil ikke vare ved med det forøgede pres på de eksisterende byområder, som kan iagttages. Hvorfor er der ikke. sket forbedringer? Der er nok flere årsager til, at der ofte ikke er sket ret meget i disse områder i en årrække. Områdernes sammensatte karakter og ændringer i planlægningsforudsætningerne har vanskeliggjort en politisk stillingtagen til samlede løsninger. Hertil kan føjes, at kommunernes styrings- og gennemførelsesredskaber ikke har været tilstrækkelige overfor en bred byfornyelsesindsats med differentierede indgreb - og ikke totalsaneringer. Ved lokalplanlægning kan kommunerne nok lægge rammer for, hvad der må ske, men planernes gennemførelse kan ikke sikres. Samtidig har saneringsloven ikke fundet anvendelse, idet områderne ikke er karakteriseret som saneringsområder i traditionel forstand, men er karakteriseret ved at rumme meget sammensatte problemer - erhverv, service,' trafik m.v. - udover behovet for boligforbedring. Endelig har områdernes planlægningsmæssigt uafklarede situation bevirket, at der kun i ringe omfang har fundet selvsanering eller boligforbedring sted. Tværtimod har usikkerheden resulteret i nedslidning på grund af manglende vedligeholdelse. Forbedringsmuligheder i lysegrå områder Hvis de lysegrå områders problemer skal løses og deres kvaliteter fastholdes, så er der først og fremmest brug for en samlet planlægning, som udgangspunkt for byfornyelse og boligforbedring. Det gælder dels med hensyn til de forskellige sektorer: Boliger og befolkning, offentlig og privat service, friarealer, erhverv og trafik. Dels rent geografisk, idet det ofte er nødvendigt at medtage dele af tilgrænsende områder - f.eks. nogle ældre villaparceller - for at opnå gode planløsninger. I denne planlægning bør man være opmærksom på de særlige muligheder, der er for at bevare og forny de lysegrå områder som lokale kerneområder med bymæssige kvaliteter og med flere funktioner: BQliger, erhverv og service. De lysegrå områder bør således have en central placering i bestræbelserne Nyt Byområde Byfornyelse Hidtidig praksis med punktvis sanering og planlægning af trye byområder. Fremtidig praksis med koordineret planlægning og byfortryelse afeksisterende byområder., Lysegrå områder i Storkøbenhavn med markering af de to undersøgte områder.

3 for at bevare E'U levende by med mange funktioner. sociale behov: På bolig- og institutionsområdet og med hensyn til trafikog bymiljø. Selve bybygningen bør realiseres ved en differentieret indsats med bevaring og boligforbedring, friarealforbedring, nedrivning bebyggelse. Boliger ogfriarealer I områderne kan der i forskelligt omfang indpasses nyt boligbyggeri. r, ger ne med henblik på bredere og befolkningsmæssig sammensætning. Kvaliteten af de nære opholdsarealer bør samtidig forbedres, bl.a. Offentlig service På grund af områdernes relativt cen trale beliggenhed kan det være ben sigtsmæssigt at indplacere servicetilbud for kvarteret eller bydelen Der har nemlig \list si socialpædagogiut" og økonomiske fordelt' ~ at samle flere offentlige servicefunktiopå kvarteml'\ieau. Erhverv holde den tilfældige sammenblanding af boliger og erhverv, som er et resultat af en uplanlagt byudvikling beliggende 5-etages beboelsesejendom uden friarealer samt en fabrik i forfald ved Søborg Hovedgade....~. ~~....' 00 Parcelhuse Parcelhuse '. '. -.. f.. 1~'... ':-:...:...: :....~~ ".. '.: \.'".' '.', ;~:.. :...' 00 )' ::.~~ ~.. :;,' '.'~... t -.~.:.. :"''' ti '.'. " "'. Kerneområder med flere funktioner. Hvis man skal fommdre, at erhvervene efterb1nden bliver helt udstødt - d ly grl område-r. er det dc'rfor øelvendigt med en zonering inden or det enkelte kvarter. Trafik Trafdtproblemerne, som netop er et afhjælpes gennem trafiksanering efter princippet gennemkørsel. llailerulgen vu dt"r imidlertid ufte s di v støj )roblc'mt'r, som skal Iagttages i forlindelse- med bohgforbednng og nyyggeri. Bybygning Ved placering af en bygning og udf'onnning af lej1ighedsplaner bør der benyttes et 'rygvendingsprincip'....".:... Parcelhuse At~frø HtuUm eksistemuiø V{j' førsjag til fi/csarwring (til højre). Et lokalt samlingspunkt der må søges opretholdt. afskærmning for de bagvedliggende arealer, og disponeres sådan, at opholds- og soverum er orienteret væk fra gaden. Den støjbelastede facade skal være så sammenhængen ubrudt som muligt. Støjhensynene kan indebære arkitektoniske vanskeli eder. men disse krav må indgå lajnmen med allf' de øvrige funktion'lkrav. De lyse-grå områder er arkitrktoni diffuse. Den låtektoniske \adfordring består derfor i. at skabe byrqa: ig arkitekt~r - nyt" helheder bestående af gammelt og nyt Denne helhed - bygnings- og byplanmæsges udgangspunkt i de krav, som stilles af de forskellige funktioner: Boliger, erhverv, service, friarealer og trafik - og derefter sammenkoble

4 Gennemførelse Byfornyelsen bør ske i etaper og kan have karakter af punktvise fornyelser, men også strukturelle ændringer i det enkelte kvarter. Kommunerne må sætte disse ændringer ind i planlægningsmæssige rammer, gerne i form af konkrete helhedsplaner. Med udgangspunkt heri kan det så afklares, hvilke opgaver, der kan løses af private og almennyttige boligselskaber. Helhedsplanen kan samtidig give retningslinier for boligforbedring mv. i henhold til byfornye1sesloven, således, at disse investeringer ikke sker isoleret, men på et samlet grundlag og afklarede forudsætninger. De lysegrå områder har således mere behov for planlægning, end for tilførsel af omfattende økonomiske midler. Størstedelen af byfornye1sesmidlerne bør naturligvis tildeles de dårligste bykvarterer. Det ville imidlertid være en god ide, hvis der kunne afsættes nogle midler til 'forebyggende' byfornyelsesarbejde i de lysegrå områder. Som et incitament til og som et led i en bredere kommunal byfornyelsesindsats. En bred byfornyelsesindsats bør indledes med en tilsvarende bred inddragelse af beboet:ne i et samarbejde om opgaven. Samtidig stilles der i høj grad krav om helhedsvurderinger i den kommunale administration. I byfornyelseslovens 6 hedder det, at 'Kommunalbestyrelsen skal sikre, at plangrundlaget (i henhold til kommuneplail1oven) er tilstrækkeligt til at foretage en helhedsvurdering og koordineret gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gøre hele området tidssvarende.' At foretage en sådan helhedsvurdering og koordination stiller store krav til det tværgående samarbejde i kommunerne. Dette må derfor forbedres. Genopretning og boligforbedring Tegningen viser 1. etape i forbedringen af et område ved Søborg Hovedgade. Initiativ Indsats Kommune Private/ almennyttige boligselskaber Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4- Plangrund1ag Kommuneplan, lokalplaner og byfornyelsesbeslutning Sektorplaner: socialp1an, offentlig service, trafikplan (kommune + amtskommune) -... p II Nedrivning, gen- Anlæg af torv, in- Vejregulering, Vejlukning og anopretning, bolig- stitution i nybyg- ekspropriation af læg af offentlig forbedring, gård- geri, trafikaane- vejarealer friareal samt torv rydning (i henhold ring af lokaivej til byfornyelseslov). Institutionslokaier Ejendomsopkøb Ejendomsopkøb Ejendomsopkøb, i nybyggeri med henblik på eventuelt nybyggeri ekspropriation BoHgforbedring, Nybyggeri, Eventuelt Nybyggeri inel. modernisering. boligforbedring. ejendomsopkøb. fælleshus mv. Eventuelt ejen- Beplantning ved domsopkøb med parkeringsplads. Boligforbedring Boligforbedring henblik på Eventuelt nybyggeri ejendomsopkøb 4 etaper i en forbedringsplan for et område ved Søborg Hovedgade, med både privat og offentlig indsats. Samtidig er der behov for, at byforbedringsarbejdet på lidt længere sigt støttes gennem en forbedring af planlægningsværktøjet. En plan for byforbedring bør kunne tilvejebringes, debatteres og gennemføres på en enkel og overskuelig måde. Nedenfor er nævnt nogle punkter, hvor der er behov for en forbedring af planlægningen og vilkårene herfor. I første omgang kan der sigtes mod en bedre plankoordinering indenfor eksisterende lovgivning. Andre forbedringer vil kræve revision af lovgivningen. Samlet er 'der behov for en forenkling og en styrkelse af byforbedringsplanlægningen i retning af: D Helhedsplaner for bykvarterer for at skabe afklaring af hensyn til borgerne, af hensyn til koordinering af kommunens aktiviteter samt af hensyn til private initiativer. o En bred offentlighed i plankegningen, hvor procedurereglerne i kommuneplanloven og byfornyelsesloven koordineres/forenkles med henblik på større overskuelighed. D Bredere sektorkoordinering, blandt andet gennem mere tværgående samarbejde i den kommunale administration, mellem udvalg og fagforvaltninger, omkring arbejdet med byforbedring. D Mere effektive realiseringsmuligheder, med gennemføre1sesmulighed også for de arealer/planelementer, der ikke er omfattet af en indsats efter byfornyelsesloven eller vejloven. Hermed skabes bedre grundlag for en D Samlet financietingsplan for byforbedringen, hvor alle udgifts- og indtægtsposter på basis af en tidsplan kan indgå i kommunens budgetplanlægning.

5 Baggrunden for projektet om 'byfornyelse i lysegrå områder?' Emnet 'byfornyelse i lysegrå områder' bør ses i sammenhæng med BUR's tidligere og igangværende forsøgsprojekter. Disse projekter afspejler naturligvis samfundsudviklingen, som i stigende krav, og i de senere år med al tydelighed, viser, at byfornyelse og byforbedring ikke kan afgrænses til de ældste - sorte - byområder. I midten af 1970'erne blev der sat fokus på problemerne i de såkaldte 'grå' områder. Bykvarterer fra først i århundredet, i rimelig byggeteknisk kvalitet, men med mangel på vedligeholdelse og med behov for forbedring af boligerne og de nære omgivelser, friarealer og trafik l. Omkring 1980 skete der en yderligere udvikling af byfornyelsesbegrebet, hvilket hang sammen med flere forhold. For det første blev man i stigende grad opmærksom på en række sociale og funktionelle problemer i de nyere og lidt ældre boligblokbebyggelser. Kritikken af etagehusbyggeriet fra 1960'erne forstærkedes i takt med de sociale problemer og medførte krav om byforbedring med social, funktionel og fysisk reorganisering2. I mange lidt ældre boligbebyggelser blev der sat fokus på en række mangler som dårlig isolering, nedslidning på grund af manglende vedligeholdelse, for ensidig lejlighedssammensætning samt friareal- og trafikproblemer. For det andet havde den økonomiske krise reduceret byggeriet på bar mark til fordel for et øget pres med hensyn til byggeri og 'spontane' omdannelser i de udbyggede byområder. Dette medførte krav om planlægning og styring af disse 'nye' former for byfornyelse. Samtidig kom hele debatten om de monotone parcelhusområder med forslag til indpasning af anneksbygninger, nye funktioner, service, erhverv og fælles friarealer. Erkendelsen af, at byggeri på 'bar mark' vil blive stærkt begrænset og at størsteparten af de kommende generationer vil vokse op i de eksisterende byområder, forstærkedes3. I bestræbelserne for at forbedre levevilkårene i byerne er der først og fremmest satset på planlægningen af de nye by- og boligområder. Nu bør der i højere grad rettes et kritisk blik på de eksisterende bykvarterer og satses på forbedringer her 4 Samtidig må det erkendes, at planlægning og styring af de eksisterende byområders fremtid vil være en betydelig mere kompliceret opgave end planlægning af nye områder. Det gælder ikke mindst de lysegrå områder. En helhedsplan er særlig betydningsfuld i et lysegråt område, fordi dets sammensatte karakter kan skabe tvivl om den fremtidige anvendelse og struktur, til forskel fra f.eks. et gråt boligområde med boligkareer, hvor der mest vil være usikkerhed om niveauet for lejlighedsmoderniseringer, gårdrydninger og eventuelle 40-gader. Mange byområder har befundet sig i det hidtidige planlægningsmæssige tomrum mellem på den ene side: planlægning af nye byområder på bar mark og på den anden side: saneringen af den dårligste del af den ældre boligmasse.. Inden for dette tomrum er de diffuse lysegrå områder nok de, som mest har behov for en he1hedspræget og koordineret planlægning og fornyelse. Noter Ad 1. 'Byfornyelse - et debatoplæg' 1977,'Udviklingsprojekt Frederiksbjerg Vest - boligforbedring og byfornyelse i et område i Aarhus' Ad 2. 'Byfortætning, Albertslund Nord' SBI rapport nr Ad 3. 'Fremtidens byudvikling og arealforbrug - et debatoplæg' med bilag Ad 4. 'Integration af boliger og erhverv, Egegårdskvarteret, Rødovre kommune', rapport Ad 5. 'Byfornyelse i lysegrå områder?', rapport Byfornyelse i lysegrå områder? Forsøgsprojektet er med økonomisk støtte fra BUR udarbejdet af: Støttemo<ltager: arkitekt Karsten Pålsson i samarbejde med tegnestuen 6b Kvæsthusgade 6B, DK-1251 København K Forsidetegning af Eiler Krag Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos: Byggeriets Udviklingsråd Løngangstrærle 37 A DK-1468 København K Telefon: Forsøgsprojektet er afsluttet med offentliggørelse af BUR-rapporten 'Byfornyelse i lysegrå områder?' marts sider illustreret. ISBN ISSN Rapporten er udsolgt.

6 Eksempel på byjorbedringsplan jor det centrale Husum. Planen indebærer friarealforbedring, trajiksanering, bevaring og huludfyldning. " : BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov aj19. maj 1971 om fremme ajbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atjremme joranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal B UR bl. a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Vester Voldgade 94, 1552 København V, tlj og gennem boghandlere. Byggerietl Udviklingsrdtl, LøngangstTæde 37A, DK-1468 København K, telefon: