Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune

Transkript

1 Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr Brevid Ref. ANSE Dir. tlf Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret på baggrund af temadrøftelse på Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015 om vedtagelse af ny affaldsordning for private husstande i Roskilde Kommune. Notatet er opbygget med følgende struktur: Indledning Resultater beregning og vurdering Genanvendelse Klimapåvirkning Økonomi Service Anvendelighed for øvrige brugergrupper Standardydelse og variationer Forvaltningens anbefaling Indledning Roskilde Kommune ønsker med vedtagelse af Affalds- og ressourceplan at efterleve den nationale målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden De materialer af husholdningsaffald som skal genanvendes, er i denne sammenhæng papir, pap, glas, metal, plast, træ og organisk affald. I 2013 blev 21 % af husholdningsaffaldet i Roskilde Kommune genanvendt 3. For at sikre en højere genanvendelse af husholdningsaffaldet er det nødvendigt at indføre nye affaldsordninger for organisk affald, metal og plast samt undersøge mulighederne for effektivisering af nuværende ordninger for indsamling af papir, pap og glas. Udbud af Roskilde Kommunes dagrenovationsordning er forlænget til april 2017 og forvaltningen henstiller så vidt muligt, at udbyde den nye sorteringsordning, således at der opnås synergi i udbudsfasen og mellem affaldsordningerne i driftsfasen. 1 Affalds- og ressourceplan forventes vedtaget af Byrådet den 28. oktober Regeringens Ressourceplan er der opstillet en målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i I bilag 5 til ressourceplanen er beregningsmetode for opgørelse af genanvendelsesprocenten beskrevet. Med genanvendelse af husholdningsaffald tænkes der på materialerne papir, pap, glas, metal, plast, træ og organisk affald. De 50 % måles som den mængde af affald, der indsamles til genanvendelse fra dagrenovationen og visse fraktioner i storskraldet divideret med den samlede mængde af dagrenovation, forbrændingsegnet affald og mængden af genanvendelige materialer 3 Affald og ressourceplan for Roskilde Kommune, kortlægning 2013.

2 Forvaltningen har fået udført en analyse af 5 udviklingsscenarier 4 for henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger, der udgør de store brugergrupper på affaldsområdet med henblik på at kunne vurdere hvilke udviklingsscenarier, der kan gennemføres Udgangspunktet er et basisscenarie, som beskriver den nuværende affaldsindsamling for begge brugergrupper. De fem udviklingsscenarier er: A) Trinvis opstart kildesortering i 5 fraktioner (papir/karton, metal, glas, organisk affald og restaffald) B) Fuld kildesortering i 6 fraktioner (papir/karton, metal, glas, plast, organisk affald og restaffald) C) Fuld kildeopdeling i 4 fraktioner (papir/karton, metal/glas/plast, organisk affald og restaffald) D) Kildesortering 5 fraktioner, inkl. REnescience (papir/karton, metal, glas, plast og restaffald) E) Kildeopdeling 3 fraktioner, inkl. REnescience (papir/karton, metal/glas/plast og restaffald) På nogle parametre, fx økonomi og service er der foretaget en yderligere opdeling af udviklingsscenarierne på forskellige beholdersystemer, således at der for enfamilieboliger i udviklingsscenarierne B og C er undersøgt brug af henholdsvis 1 rums, 2 rums og 4 rumsbeholdere. Tilsvarende er der for etageboliger i økonomiafsnittet undersøgt en opdeling på henholdsvis minicontainere og nedgravende løsninger. Nedenfor er kort redegjort for en række begreber anvendt til vurdering af de opstillede udviklingsscenarier. Der skelnes mellem kildesortering, hvor hver affaldsfraktion udsorteres i en beholder for sig selv eller et særskilt rum i en beholder og kildeopdeling, hvor der efterfølgende sker en sortering af en blandet fraktion af fx plast, metal og glas på et centralt sorteringsanlæg. I et REnescience anlæg bliver affaldet tilført enzymer og vand. Derved omdannes det organiske affald i dagrenovationen inkl. papir, pap, m.v. til en "suppe" af organisk materiale, som efterfølgende kan modtagelse til bioforgasning. Den faste del af affaldet restproduktet som består af ikke-nedbrydelige materialer frasorteres og afleveres til forbrænding. Det er således ikke en forudsætning, at affaldet er kildesorteret af borgeren før behandling. Teknologien er på forsøgsstadium, og endnu ikke etableret som fuldskala anlæg. Der findes i dag ikke et anlæg til centralsortering som kan modtage kildeopdelt affald på Sjælland. Ved analysearbejdet er derfor regnet på det nærmeste anlæg, som pt. er Dansk Affald A/S i Vojens. Anlægget modtager blandt andet en kildeopdelt affaldsfraktion bestående af metal-, glas- og hård plastemballage, som ved hjælp af forskellige automatiserede sorteringsteknologier sorterer affaldet til efterfølgende eksport. I forhold til behandling af det organiske affald er det forudsat, at det bliver afleveret til Biovækst A/S i Audebo, som vores affaldsselskab Kara/Noveren er medejer af. Processen udnytter først gasindholdet i affaldet, og derefter komposteres affaldet. Komposten kan efterfølgende benyttes til jordforbedring. For at benytte komposten til jordforbedring er det i dag en forudsætning, at affaldet er kildesorteret før behandling. Teknologien er velafprøvet. 4 Analyse af sorteringsløsninger i Roskilde Kommune, oktober 2015, udført af Rambøll 2

3 Resultater beregning og vurdering Udviklingsscenarierne er vurderet på fem parametre, som er henholdsvis: genanvendelse klimapåvirkning økonomi serviceniveau og anvendelighed for øvrige brugergrupper Genanvendelse Der er foretaget en analyse af de mulige mængder, som kan frasorteres til genanvendelse i de 5 udviklingsscenarier i henholdsvis 2018 og Analysen er baseret på de antagelser om potentialer og sorteringseffektivitet i ordningerne, som også fremgår af Roskilde Kommunes affaldsplan 5. I tabel 1 ses den forventede effekt af de 5 udviklingsscenarier i 2018 sammenholdt med data fra 2013 som her er basisscenarie. Effekten er opgjort som en genanvendelsesprocent af husholdningsaffaldet, udregnet efter Miljøstyrelsens opgørelsesmetode 6. Tabel 1: Genanvendelse af husholdningsaffald i 2018, beregnet efter Miljøstyrelsens metode Genanvendelse af husholdningsaffald i 2018 [tons / år] Basis scenarie (2013) Scenarie A Scenarie B og C Scenarie D og E * Scenarie D og E ** Genanvendelse Forbrænding Øvrig behandling I alt Genanvendelsesprocent 21 % 39 % 40 % 75 % 27 % * hvis REnescience anerkendes som genanvendelses af Miljøstyrelsen ** hvis REnescience ikke anerkendes som genanvendelse af Miljøstyrelsen Samme beregning er foretaget for udviklingsscenarierne i Resultaterne er vist i tabel 2. 5 Affalds- og Ressourceplan , forventes vedtaget af Byrådet den 28. oktober 2015, bilag om prognose 6 Ressourceplan for affaldshåndtering , bilag 5, Miljøstyrelsen 2014 se forklaring fodnote 2. 3

4 Tabel 2 Genanvendelse af husholdningsaffald i 2024, beregnet efter Miljøstyrelsens metode Genanvendelse af husholdningsaffald i 2024 [tons / år] Basis scenarie (2013) Scenarie A Scenarie B og C Scenarie D og E * Scenarie D og E ** Genanvendelse Forbrænding Øvrig behandling I alt Genanvendelsesprocent 21 % 47 % 49 % 75 % 31 % * hvis REnescience anerkendes som genanvendelses af Miljøstyrelsen ** hvis REnescience ikke anerkendes som genanvendelse af Miljøstyrelsen Der er usikkerhed om, hvorvidt teknologien REnescience vil blive anerkendt som genanvendelse af Miljøstyrelsen, fordi affaldet ikke er kildesorteret. Hvis teknologien anerkendes som genanvendelse vil andelen kunne øges betragteligt. Hvis teknologien ikke anerkendes, vil løsningen være meget langt fra målsætningen ved valg af scenarie D og E. Scenarie B og C er vurderet ligeværdige i denne sammenhæng, hvilket skyldes, at der tages udgangspunkt i mængden af affald afleveres til genanvendelse, og ikke mængden af affald, der reelt genanvendes. I praksis forventes kildeopdelingsscenarierne C og E at få en større andel af affald til forbrænding end kildesorteringsscenarierne A, B og D, for så vidt angår de tørre genanvendelige affaldsfraktioner. Denne usikkerhed er medtaget i den samlede vurdering. Klimapåvirkning Klimapåvirkningen defineres som den samlede emission af drivhusgas (CO 2 ) fra indsamling, transport, håndtering (omlastning, sortering og ballering) og behandling af affaldet omregnet til CO 2 -ækvivalenter. Den samlede klimapåvikning angives som udledte eller sparede kg CO 2/ husstand/år. Vurderingen tager udgangspunkt i den reduktion af CO 2, som det er muligt at opnå ved de enkelte scenarier sammenlignet med det nuværende basisscenarie. Derved anvendes samme metode som anvendt i affaldsplanens afsnit om forventede CO 2 besparelser. De beregnede effekter for 2018 er præsenteret pr. boligenhed for enfamilieboliger og for etageboliger, og her ses en beskeden forskel i klimapåvirkningen mellem de to boligtyper. 4

5 100,00 0,00-100,00 Basis Scen. A Scen. B Scen. C Scen. D Scen. E -200,00-300,00-400,00-500,00-600,00-700,00-800,00 Indsamling Transport Håndtering Genanvendelse Biologisk behandling Forbrænding REnescience Figur 1: CO 2-reduktion ved genanvendelse og forbrænding for enfamilieboliger i året Figuren viser forholdene for nuværende og for fremtidige indsamlingssystemer og behandlingsformer. Hver søjle repræsenterer forbrænding, biologisk behandling, og genanvendelse, samt bidrag fra indsamling, transport og håndtering. For scenarierne D og E vises bidrag fra REnescience. Figur 2: CO 2-reduktion ved genanvendelse og forbrænding for etageboliger i året Figuren viser forholdene for nuværende og for fremtidige indsamlingssystemer og behandlingsformer. Hver søjle repræsenterer forbrænding, biologisk behandling, og genanvendelse, samt bidrag fra indsamling, transport og håndtering. For scenarierne D og E vises bidrag fra REnescience. 5

6 Økonomi Beregning af økonomien for de 5 udviklingsscenarier tager udgangspunkt i en analyse af de mulige mængder af genanvendelige fraktioner i de 5 udviklingsscenarier i henholdsvis 2018 og Beregningen er baseret på de antagelser om potentialer og effektivitet i ordningerne, som er opstillet i Roskilde Kommunes affaldsplan 7. Der er foretaget en beregning af udgifterne til indsamling, transport og behandling af henteordninger og områdepladser for fraktionerne organisk affald, papir, karton, glas, metal, plast og restaffald for de to boligtyper. I beregningerne er medtaget diverse afgifter samt modregnet eventuelle indtægter fra fx salg af ressourcer for hver fraktion som indsamles. For at få det samlede overblik er der desuden beregnet det nødvendige investeringsbehov ved indkøb af beholdere til brug for de enkelte scenarier. Udgifter til køb af renovationsbiler er indeholdt i den forventede tømningspris, hvilket f.eks. betyder at prisen for tømning af en 4-rums beholder er væsentlig dyrere end tømning af en 2-rums beholder, når investeringen i den specielle 4 rums bil er langt større end almindelige 2-rums biler. I figur 3 er vist en samlet opgørelse af udgifter for enfamilieboliger for drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende organisk affald, papir, metal, glas, plast og restaffald for de 5 udviklingsscenarier. Figur 3: Omkostninger til drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast i enfamilieboliger i kr. pr. år. Alle priser ekskl. moms. Resultatet viser, at der er en forskel på godt 15 % fra det billigste scenarie E (992,34 kr. pr. år) til det dyreste scenarie B, med løsningen hvor der indgår 4 rumsbeholder til de tørre genanvendelige fraktioner 7 Affalds- og Ressourceplan , bilag om prognose, høringsudgave maj

7 (1.146,73 kr. pr. år). Det skyldes at 4 rumsbeholderen er forholdsmæssig dyr i anskaffelse i forhold til de øvrige beholdertyper, der anvendes, samt at tømningsprisen er højere på grund af den specielle bil. Generelt er kildeopdelingsscenarierne lidt billigere end kildesorteringsscenarierne, hvilket skyldes, at der kan optimeres på tømningsfrekvensen, når fraktionerne metal, glas og plast blandes sammen. Ved kildesortering er løsningen med tre 2 rumsbeholdere billigere (1.098,23 kr. pr. år) end løsningen med en 2 rumsbeholder og en 4 rumsbeholder (1.146,73 kr. pr. år). I figur 4 er vist samme analyse af udgifter for etageboliger for drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast fordelt på de forskellige scenarier. Der er foretaget en beregning på henholdsvis løsninger, der etableres i minicontainere, og løsninger der etableres i nedgravede løsninger. Figur 4 Omkostninger til drift, anlæg og vedligehold for ordningerne vedrørende restaffald, organisk affald, papir, metal, glas og plast i etageboliger i kr. pr. år. Alle priser ekskl. moms. For etageboliger viser analysen det samme billede, som for enfamilieboliger, nemlig at den samlede udgift til drift, anlæg og vedligehold af ordningerne er billigere ved etablering af kildeopdeling end for kildesortering. Generelt er løsningerne med nedgravede løsninger dyrere end løsningen med indsamling i minicontainere, men dog ikke i scenarie D. Det skyldes, at der er foreslået brug at 400 liter minicontainere i dette scenarie for at få tømningsfrekvensen til at passe. 400 liter containere er dyrere end 660 liter containere i indkøb, og det har påvirket beregningen. Alle løsninger til etageboliger er omkostningsmæssigt billigere end løsningerne til enfamilieboliger med egen renovationsløsning. 7

8 Service Ændring af affaldsordningen for private husstande vil i forhold til den oplevede service have størst betydning for husstande i enfamilieboliger, idet borgerne her vil opleve de største ændringer i forhold til hente- og bringeordninger, antal og typer af beholdere, kompleksitenten af sorteringsgraden, afhentningsfrekvens og om systemet er fleksibelt i forhold til fremtidige ændringer. Vurderingerne er således en kvalitativ beskrivelse af serviceniveauet af de 5 udviklingsscenarier. Tabel 3: Vægtet vurdering af service af basisscenarie samt udviklingsscenarierne A-E, hvor en høj score er udtryk for en bedre service Parameter vægt i % Basisscenarie Scenarie A Scenarie B Scenarie D Scenarie E Trinvis Fuld kildesortering Kildesortering, inkl. REnescience Kildeopdelt, kildesortering 6 fraktioner 5 fraktioner inkl. Henteordning/ bringeordning Score vægtet vægtet Vægtet vægtet 30% 1 0,3 1 0,3 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 3 0,9 Beholdere (antal/type) 20% 3 0,6 1 0,2 1 0,2 2 0,4 3 0,6 1 0,2 2 0,4 3 0,6 Grad af kompleksitet i sortering Afhentningsfrekvens 140 l beholder til restaffald l beholder til papir 5 fraktioner 2 stk 240 liter 2 rum beholdere l beholder til score papir vægtet Score 3 stk 240 l 2 rum beholdere 1 stk 240 l 2 rum beholder + 1 stk 370 l 4 rum Score beholder vægtet score Scenarie C Fuld kildeopdeling 4 fraktioner 2 stk 240 l 2 rum beholder 1 stk 240 l beholder + 2 stk 240 l 2 rum Score beholder vægtet Score 1 stk 240 l beholder + 1 stk 4 rum beholder REnescience 1 stk 240 l beholder + 1 stk 240 l beholder 2 Score rum vægtet 20% 3 0,6 3 0,6 2 0,4 2 0,4 1 0,2 3 0,6 3 0,6 1,5 0,3 20% 3 0,6 1 0,2 1 0,2 2 0,4 2 0,4 1 0,2 2 0,4 2 0,4 Fleksibilitet 10% 3 0,3 2 0,2 1 0,1 1,5 0,15 2 0,2 1 0,1 1,5 0,15 2 0,2 100% 2,4 1,5 1,8 2,25 2,3 2 2,45 2,4 Som det ses er vurderingen af service forskellig. Udviklingsscenarier, der ligner det nuværende basisscenarie scorer generelt højere end de systemer, hvor der introduceres en ekstra 3. beholder eller introduceres nye sorteringskrav, som fx opdeling af restaffald i organisk affald og restaffald. Blandt udviklingsscenarierne med kildesortering scorer den trinvise igangsættelse lavere end den fulde kildeopdeling. Det skyldes primært, at plast i Scenarie A skal bringes til genbrugspladsen samt at der sker introduktion af flere beholdertyper og afhentningsfrekvenser i forhold til Scenarie B. Tilsvarende scorer Scenarie B med 1 stk. 240 l beholder med 2 rum og 1 stk. 370 l beholder med 4 rum højere end Scenarie B med 3 stk. 240 l 2 rum beholdere. Udviklingsscenarierne med kildesortering scorer generelt lidt lavere end scenarierne med kildeopdeling. Det skyldes antallet af beholdere, forskellige afhentningsfrekvenser, samt at fleksibilitet i ordningerne højere i kildeopdelingsscenarierne. Endelig scorer udviklingsscenarierne med REnescience-teknologi bedre på serviceparametrene end scenarierne med kildesortering af organisk affald og restaffald. Det skyldes den mindre grad af kompleksitet i disse systemer. Anvendelighed for andre brugergrupper Hovedanalysen er udført for boligtyperne enfamilieboliger og etageboliger. Roskilde Kommune indsamler dog også husholdningsaffald fra andre brugergrupper som fx ældre- og ungdomsboliger, sommerhuse og kolonihaver. Endvidere har erhvervsvirksomheder mulighed for at tilmelde sig den kommunale renovationsordning for dagrenovation. 8

9 Kommunale institutioner betragtes i dag som erhverv og kan tilsvarende få indsamlet dagrenovation. På sigt er der i affaldsplanen lagt op til at lade kommunale institutioner indgå i udbud af indsamling fra private husstande i en selvstændig entreprise. Hensigten er at sikre en miljømæssigt og økonomisk bedre løsning end i dag. Der er derfor også foretaget en kvalitativ vurdering af det enkelte udviklingsscenaries anvendelighed set ud fra de øvrige brugergrupper. I tabel 4 er svarene på om basisscenariet i forhold til udviklingsscenarierne kan anvendes af de andre brugergrupper samlet. Tabel 4: Anvendelighed af scenarier overfor øvrige brugergrupper Scenarie Ungdomsbolig Sommerhuse Kolonihaver Virksomheder Kommunale institutioner Basisscenariet ja ja ja kun restaffald Ja (restaffald) Scenarie A, B, C, Ja Ja (måske Ja (måske kun restaffald Udvidelse mulig D og E områdepladser til områdepladser til ift. organisk + genanvendelige genanvendelige tørre fraktioner) fraktioner) genanvendelige fraktioner Samlet er vurderingen, at de enkelte udviklingsscenarier ikke skiller sig ud i forhold til anvendeligheden overfor andre brugergrupper. Standardydelse og variationer Dette afsnit er tilføjet på baggrund af drøftelser på Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august Ved beregning af de 5 udviklingsscenarier har det været nødvendigt at fastlægge blandt andet tømningsfrekvens for de enkelte affaldsfraktioner. Forudsætningen har været at få en optimal drift som sikrer sammenhæng mellem volumen og den mængde affald, som en husstand producerer. Tømningsfrekvens har primært betydning for de enfamilieboliger, som på grund af adgangsforhold eller andet stiller deres affald frem til tømning, hvilket i dag anslås at være ca. 15 % af alle enfamilieboliger i Roskilde Kommune. Forvaltningen anbefaler, at standardydelsen er 14.dages tømning for organisk affald og restaffald, dog således at private husstande får mulighed for at tilkøbe ugetømning. Forvaltningen anbefaler desuden, at der sker ugetømning i perioden juni til august, begge måneder inkl. ved alle tilmeldte for at imødegå gener på grund af højere temperaturer. Tilrettelæggelse af de øvrige tømningsfrekvenser skal i alle tilfælde planlægges således, at løsningen opleves smidig for brugerne. I dag afhenter skraldemanden affald op til 40 meter inde på grunden ved den enkelte husstand. Desuden er der mulighed for at tilkøbe en ydelse, så skraldemanden henter affaldet op til 80 meter inde på grunden. Der er i dag ingen enfamilieboliger, der benytter denne mulighed. 9

10 Afstanden på 40 meter er fastlagt ud fra skraldemandens overenskomst, som igen danner grundlag for kontrakten med renovatøren. Skraldemanden får således i dag betaling for at hente op til 45 meter inden på grunden. Forvaltningen anbefaler, at den nuværende regel fastholdes i forbindelse med implementering af den nye affaldsordning, dog således at private husstande får mulighed for at tilkøbe en løsning, hvor affaldet hentes ved skel. I dag er der i Roskilde Kommune omkring 200 områdepladser, hvor private husstande kan aflevere papir, pap, glas og batterier. Enkelte steder er der også opstillet en opsamlingsenhed til tekstiler, som afhentes af en privat organisation. Områdepladserne er typisk placeret centralt i bebyggelser eller ved indkøbscentre, hvor private husstande i forvejen skal håndtere pantflasker m.v. Forvaltningen anbefaler, at områdepladserne fastholdes i forbindelse med implementering af den nye affaldsordning, dog således at områdepladserne i løbet af 1. udbudsperiode udfases løbende. Forvaltningens anbefaling Analysen af de forskellige udviklingsscenarier peger ikke umiddelbart på ét udviklingsscenarie frem for de andre. Det er dog forvaltningens vurdering, at der kan anbefales en løsning til implementering fra Primært skal der træffes et valg mellem kildesortering eller kildeopdeling af de tørre genanvendelige fraktioner som papir, pap, metal, plast og glas. Roskilde Kommune har tradition for kildesortering af affaldet, og borgerne er bekendt med en tilgang til affald som en ressource, der kan genanvendes, når affaldet er kildesorteret. Sammenholdt med at der ikke er etableret et centralt sorteringsanlæg på Sjælland, og heller ikke er tilkendegivelser hos vores nabokommuner i henholdsvis Kara/Noveren og Vestforbrænding for etablering af et anlæg på Sjælland, så er løsningen på nuværende tidspunkt at køre kildeopdelt affald til fx Dansk Affald i Vojens. Denne løsning vil kunne praktiseres, men indeholder en væsentlig usikkerhed på behandlingsprisen, som vil afhænge af renhed og mængde af affaldet fra Roskilde Kommune i forhold til anlæggets sortering og afsætning af de sorterede affaldsfraktioner. Ved at vælge denne løsning bør Roskilde Kommune derfor være indstillet på at skulle transportere blandet metal-, glas- og plastemballage langt, og tilmed afsætte den blandende fraktion på et marked med begrænset konkurrence, idet hovedparten af de sjællandske kommuner som har valgt en ny affaldsordning, har valgt kildesortering. Forvaltningen anbefaler, at Roskilde Kommune fastholder strategien om kildesortering af affald, og dermed udelukker udviklingsscenarie C og D. I forhold til behandling af det organiske affald står valget mellem bioforgasning og REnescience. Bioforgasning af kildesorteret organisk dagrenovation med efterfølgende kompostering af restproduktet er en kendt og velafprøvet teknologi, mens REnescience på nuværende tidspunkt udelukkende kun er afprøvet på et testanlæg og ikke etableret som et fuldskalaanlæg. Der er derfor fortsat usikkerhed omkring teknologi, miljø og økonomi ved overgang fra forsøgsskala til fuldskala af denne teknologi. Endvidere er der på nuværende tidspunkt ikke etableret en ejerkreds, som ønsker at bringe forsøget til fuldskala. Det er derfor meget tvivlsomt om REnescience teknologien er et reelt alternativ i

11 Forvaltningen anbefaler, at Roskilde Kommune fastholder strategien om kildesortering, og fremadrettet afsætter organisk affald til en kendt og velafprøvet teknologi som bioforgasning. Dermed udelukkes scenarie D og E. For valg af henholdsvis udviklingsscenarie A eller B, hvor indsamling af plastemballagen enten skal med fra starten eller afvente en udvikling af markedet er det vigtigt at fastholde, at plastemballage er en af fokusfraktionerne, der både på europæisk og nationalt plan er omfattet af målsætningerne på 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i Udfordringen ved plastemballagen er dog, at der er mange forskellige plasttyper, som kræver meget specialiserede anlæg for at kunne udsortere henholdsvis blandet plast (både hård og blød plast), den hårde plast eller den bløde plast alene i forskellige plasttyper, der reelt kan afsættes til genanvendelse. I dag afsættes store dele af den indsamlede plastemballage fra private husstande i Danmark til sorteringsanlæg i Tyskland. Her afsættes % af materialerne på verdensmarkedet, mens resten forbrændes i Tyskland. Det skal påpeges, at sporbarheden på genanvendt plastemballage fra Danmark er meget begrænset, da den samlede plastmængde fra Danmark udgør en meget begrænset andel i den store sammenhæng. Fra flere sider, og blandt andet Københavns Kommune og Miljøstyrelsen arbejdes der på at etablere et dansk anlæg til modtagelse og sortering af blandet plast. Målet er at sikre større gennemskuelighed i forhold til kvalitet og afsætning. En etablering af et sådan anlæg formodes at have en tidsmæssig udfordring på 2-3 år. Det vil således være muligt for Roskilde Kommune inden næste udbud, at afklare om indsamling af plastemballage bør indgå i ordningen. Forvaltningen anbefaler, at Roskilde Kommune afventer etablering af et dansk sorteringsanlæg for plast eller en bedre afklaring og garanti for reel genanvendelse før private husstande bliver bedt om at sortere plastemballage i Roskilde Kommune. På den baggrund udelukkes udviklingsscenarierne B, C, D og E. Forvaltningen indstiller, at 1. implementere udviklingsscenarie A med indsamling af papir/karton, metal, glas, organisk affald og restaffald i løbet af 2017 og 2018 i hele kommunen, 2. indsamling af plastemballage implementeres så snart der kan sikres en fornuftig genanvendelse i forhold til henholdsvis en servicemæssig og økonomisk betragtning, 3. organisk affald som standard indsamles hver 14. dag ved alle boligtyper, 4. organisk affald og restaffald som standard indsamles hver uge i perioden juni til august ved alle boligtyper 5. afhentning af husholdningsaffald som standard sker fra standplads, som er op til 40 meter fra skel 11

12 12