Kopi fra DBC Webarkiv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kopi fra DBC Webarkiv"

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Sune Jakobsen : Fede tips : en vejledning til idrætsprojekter for overvægtige børn Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

2 FEDE TIPS En vejledning til idrætsprojekter for overvægtige børn Af Jens Sune Jakobsen

3 FEDE TIPS er udarbejdet i december 2005 Idé, indhold og tekst Jens Sune Jakobsen, DGI Storkøbenhavn Redigering og grafisk tilrettelæggelse Rasmus Holmgård, hipsomhap Foto Dan Husted Jens Sune Jakobsen Rasmus Holmgård Jens Sune Jakobsen Uddannet folkeskolelærer og bachelor i idræt, blev i 2001 ansat som idrætsansvarlig i DGI Storkøbenhavn til at repræsentere foreningen i det tværinstitutionelle behandlingsprojekt for svært overvægtige københavnske børn, Projekt for familier med overvægtige børn. Jens Sune Jakobsen har siden 2002 været ansvarlig projektleder i DGI Storkøbenhavns PLAY-projekt, hvis positive erfaringer han foredrager ved talrige lejligheder i hele landet. Brug og print Du må kopiere og anvende passager og formuleringer i vejledningen, lige så meget du vil, når bare formålet er fornuftigt, og du husker at angive kilden som FEDE TIPS. En version af hele skrivelsen i pdf-format kan hentes på adressen Vær opmærksom på, at siderne bliver skåret over, hvis du printer på A4. Det rigtige format er 21 x 21 centimeter, så det vil være en fordel at skære siderne til, før du printer. En trykt version af vejledningen kan rekvireres ved henvendelse til DGI Storkøbenhavn på

4 FEDE TIPS vejledning til idrætsprojekter for overvægtige børn Af Jens Sune Jakobsen

5 Indhold Forord 2 DGI Storkøbenhavn 3 Om at få budskabet ud Slagplan Målgruppe Grafik Tekst Stil og udtryk Konkrete idéer Distribution af materialer Fedmefakta Hvad er fedme? Hvor meget vejer et overvægtigt barn? Hvor omfattende er børnefedmeproblemet? Hvorfor bliver man overvægtig? Hvem er i størst risiko for at blive overvægtig? Hvilke konsekvenser har overvægten for barnet? Kan børnefedme føre til voksenfedme? Bør sund kost indgå i projektet? Rekruttering Hvordan rekrutterer man børnene til projektet? Sundhedsplejersken Folkeskolelærere Praktiserende læger Børnelæger Sygehuset Julemærkehjemmene Mund til mund metoden Projektstart Før projektstart Cafedebatten Tjeklisten Deltagerne Projektstart Opstartsmødet Happening Pr Introduktion Opstart Organisering Projektets interessenter Projektejerne - de økonomiske bidragsydere Projektledelsen/styregruppen Projektgruppen/aktivitetsudvalget Projektlederen Projektmedarbejdere Ressourcepersoner i foreningen Eksterne hjælpere Brugerne af projektet Projektbeskrivelsen Indhold Gode fif til din projektbeskrivelse Økonomi Hvad koster et overvægtsprojekt? Hvor finder man midlerne? Hvordan laver man et budget? Indhold Instruktørerne Krav til overvægtsinstruktøren Rekruttering af overvægtsinstruktører Uddannelse af instruktører Fif til rekrutteringen Aktiviteterne Vigtige betragtninger Et trygt miljø Fællesskabsfølelse

6 Kammeratskab Alsidige og sjove aktiviteter Forældreinvolvering FAQ Hvor tykke skal børnene være? Hvilke kvaliteter indeholder idrætten? Hvor gamle skal børnene være? Hvad er den bedste aldersspredning på holdet? Skal piger og drenge være på samme hold? Hvor mange børn bør der være på holdet? Hvor lang tid skal projektet vare? Hvor ofte bør man træne? Hvordan skaffer man lokaler? Hvor kan man få inspiration til aktiviteterne? Hvordan kan man inddrage børnene? Hvordan sikrer man børnene succesoplevelser? Må børn styrketræne? Hvordan sikrer man at børnene bliver sæsonen ud? Fællestævner Sommerlejr Kost Skal man inddrage kosten i projektet? Tematræning Inspirations-/temaaften Opfølgning Evaluering Hvad er en evaluering? Evalueringsplan Procesevaluering og slutevaluering Evalueringens fokusområder og valg af metode Projektets organisering Gennemførelse af dataindsamling Bearbejdning, formidling og fremstilling af data Forankring Intet projekt uden forankring En frivillig videreførelse Frivillig organisering Sikring af rekruttering/pr Bagord 41 Flere fede tips 10 gode råd 42 Nyttige links Danske links Ministerier og styrelser Aktivitetslinks Kost og ernæring Internationale links masser af forskning Litteratur 45 Register 46

7 Forord Hvad skal vi egentlig med en vejledning? I 2002 etablerede DGI Storkøbenhavn projektet PLAY med det formål at etablere hold med idrætsaktiviteter for overvægtige børn i de storkøbenhavnske idrætsforeninger. Projektperioden blev fastsat til to år, og løb fra den 1. august 2002 til den 1. august I denne projektperiode blev PLAY finansieret med midler fra Udviklingspuljen ved Folkeoplysningssekretariatet i Københavns kommune (FOS) samt af Indenrigs og Sundhedsministeriet. Projektet gav DGI Storkøbenhavn blod på tænderne til at fortsætte med PLAY i endnu en projektperiode, og midler til denne udbygning af projektet er i 2005 blevet bevilliget af Kulturforvaltningen i Københavns Kommune. I de år PLAY-projektet har været en del af DGI Storkøbenhavn, har vi gjort vi os en lang række erfaringer om at arbejde med overvægtige børn i idrætten. Disse erfaringer er løbende, via foredrag, kurser og konferencer, blevet videregivet til dem, der ligesom os, brænder for at inddrage de overvægtige børn i idrætten. Og interessen for større indsigt har været overvældene. Et stort antal studerende, foreningsledere, sundhedsplejersker, skolelærere, idrætskonsulenter m.fl. har deltaget i arrangementerne. Ligeledes har mange henvendt sig til PLAY i hverdagen for at tilegne sig redskaber med henblik på selv at kunne igangsætte aktiviteter, eller for at tilegne sig mere viden om overvægtige børn. Især har mange savnet anvendelig litteratur i forhold til etablering af hold og projekter i sin helhed. Det behov er baggrunden for, at vi har besluttet at lave dette inspirationshæfte. Formålet med nærværende skrivelse er at give nogle fede Forord tips til, hvordan man i foreningslivet kan etablere idrætsprojekter for børn der er blevet overvægtige. Jeg forestiller mig ikke, at hæftet er en opskrift på ubetinget succes dertil har vores erfaring med målgruppen været for kortvarig. Men vi har gjort os mange erfaringer undervejs, som vi har en forpligtigelse til at give videre til andre ildsjæle der gerne vil hjælpe de overvægtige børn til nogle gode oplevelser i idrætten. De oplysninger og arbejdsmetoder, der anbefales eller refereres til i dette inspirationshæfte, vil naturligt bære præg af at være målrettet idrætsforeningerne. Dette betyder imidlertid ikke, at andre ikke vil kunne få gavn af de erfaringer, vi har gjort os i PLAY-projektet. Mange af de tanker og problemstillinger, vi er stødt på før, under og efter projektet, og de arbejdsmetoder vi har valgt undervejs, vil i vidt omfang kunne adopteres til et hvilket som helst udgangspunkt; kommunalt, i skolesammenhæng eller i en forening. Vi gennemgår nogle metoder, som kan virke meget basale eller ligefrem banale. Men det er vores erfaring, at det i foreningslivet netop ikke er højtravende teori, men i stedet jordnære, enkelte og praktisk håndterbare virkemidler, man har brug for. Og måske har man især brug for at få nedbrudt nogle af de fordomme der lever på bedste vis om overvægtige børns idrætsdeltagelse og mangel på samme. Jeg håber, at du som læser vil få glæde af de erfaringer, vi har gjort os, og mod til sammen med foreningen at give dig i kast med denne samfundsmæssigt vigtige opgave. Tak til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Københavns Kommune, der har bevilliget penge til udarbejdelsen af FEDE TIPS. God fornøjelse med læsningen Jens Sune Jakobsen 2

8 DGI Storkøbenhavn DGI, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, er hovedorganisation for 5000 lokale foreninger som tilsammen tæller 1,3 millioner idrætsudøvere. Fundamentet er 24 amtsforeninger der optager lokale idrætsforeninger som medlemmer. DGI s formål er ved idræt og andet kulturelt virke at styrke det frivillige foreningsarbejde for at fremme den folkelige oplysning. DGI Storkøbenhavn er en af disse 24 amtsforeninger. Vi repræsenterer lokalforeninger i 11 kommuner i det storkøbenhavnske område som omfatter Ballerup, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Tårnby. DGI Storkøbenhavn består af ca. 150 frivillige foreningsledere, som udvikler, planlægger og afvikler kurser, stævner og turneringer til gavn for lokalforeningers medlemmer. Idrætsforeningerne i DGI Storkøbenhavn er kendetegnet ved fællesskab og glæde, og at alle, uanset forudsætninger, kan være med. Herudover lægger DGI Storkøbenhavn vægt på, at aktivitet handler om andet end at spille på to mål. Behovet for at få sig rørt, at dyrke idræt, er naturligvis drivkraften, men samværet og det sociale fællesskab er mindst lige så vigtigt. DGI Storkøbenhavn er en af de amtsforeninger under DGI der sideløbende med de normale aktiviteter har valgt at satse stort på udvikling af nye projekter. Målet med projekterne er at rekruttere nye medlemmer til idrætten, samt at tilføje foreningsidrætten nye alternativer til de gængse idrætsdiscipliner. Midlerne til disse projekter skal altovervejende findes eksternt. 3 DGI Storkøbenhavn

9 Fedmefakta Før man som forening giver sig i kast med at etablere et projekt for overvægtige børn, er det en god ide at sætte sig ind i baggrunden for, at børn bliver tykke, og i de problemer der følger med at være overvægtig eller fed. Det kan være en noget uoverskuelig og forvirrende opgave at skabe sig overblik over såvel baggrunden for overvægten, som de komplikationer overvægten afføder. Baggrunden for fedme er meget kompleks, og fedmeforskningen er i konstant bevægelse. Derfor er den opfattelse, vi i dag har af et givet emne, ikke nødvendigvis den samme i morgen, og under alle omstændigheder hersker der langt fra konsensus om detaljerne. Brugen af ordet fakta i afsnittets overskrift skal derfor, med al mulig respekt for de anvendte forskere, indtages med et gran salt. Brug i stedet de valgte udpluk af især nyere dansk litteratur på området, som et udgangspunkt for selv at indhente yderligere viden, evt. via de nævnte hjemmesider i afsnittet Tips på internettet, og i litteraturlisten bagerst i hæftet. Hvad er fedme? Fedme er en øget mængde kropsfedt forårsaget af en positiv energibalance. Sagt på en anden måde er indtægterne, det man indtager, større end udgifterne, det man forbrænder. Hvor meget vejer et overvægtigt barn? Det er vigtigt at være opmærksom på, at definitionen på overvægt hos voksne ikke kan overføres på børn. Til voksne anvender man hovedsagligt BMI (Body Mass Index) til at estimere overvægt. BMI udregnes ved at dividere personens vægt i kilo med personens højde i meter i anden potens. Hos voksne defineres graden af overvægt således at BMI >/= 25 defineres som overvægt og BMI >/= 30 defineres som fedme. Fedmefakta Hos børn er det mere vanskeligt at definere overvægten, da man må tage forbehold for barnets højde, alder og pubertetsudvikling. Ønsker I derfor i jeres projekt at vurdere, om barnet er overvægtigt, og samtidig følge barnets overvægt over en tidsperiode, kan det gøres ved at udregne barnets BMI på samme vis som hos voksne, og derefter plotte disse data ind på en BMI/højde-kurve i forhold til barnets køn. Disse vægtkurver kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside på adressen og de forklares mere uddybende i den glimrende publikation Børn og Fedme1 (se litteraturlisten på side 45) En mere enkel vurdering af barnets vægt i forhold til på forhånd definerede vægtgrænser kan fås ved at plotte barnets højde ind i en tabel. Denne tabel findes også i Børn og Fedme. Hvor omfattende er problemet hos danske børn? Hvor der tidligere kun har været meget lidt data til rådighed om udbredelsen af børnefedme, kan der nu efterhånden dannes et nogenlunde billede. Som eksempel på udviklingen viser data fra københavnske skoler opgjort over de sidste 50 år, en markant stigning i forekomsten af overvægt og fedme blandt børn i alderen 6-8 år og år2. I 2003 var % af alle danske børn og unge overvægtige. Forekomsten af overvægt er steget til det tidobbelte i løbet af de seneste 50 år. 4-5 % af danske børn lider i dag af egentlig fedme, og alt tyder på, at fedmen med tiden bliver stadigt mere udtalt hos den enkelte. Hvorfor bliver man overvægtig? Der er en lang række årsager til at et barn bliver overvægtigt. Overordnet er der nogle samfundsmæssige determinanter som har negativ indflydelse på barnets mulighed for at bevare en sund vægt. På det mere nære plan er det ofte faktorer i familien, psykiske, sociale, økonomiske og ikke mindst genetiske, der har indflydelse på barnets vægt. I forhold til projekter i foreningslivet er det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på de faktorer der inkluderer fysisk aktivitet og til dels sund kost. Omstående ses en række af de determinanter der har indflydelse på udvikling af overvægt. 4

10 En amerikansk undersøgelse har vist, at børn med fede forældre har en fordoblet risiko for selv at blive fede som voksne, uagtet deres fedmetilstand som barn3. Et svensk studie af midaldrende kvinder har påvist, at omkring en fjerdedel af dem, der var overvægtige selv, havde mindst én overvægtig forældrepart4. Genernes effekt kan være afhængig af, hvilke miljøpåvirkninger det enkelte individ er udsat for (gen/miljø-interaktion). Barnet kan være særligt følsom over for fx kostens fedtindhold og fysisk inaktiv livsstil5. Risikoen for fedmeudvikling er størst hos den halvdel af befolkningen der er moderat til meget inaktiv6. Der er sammenhæng mellem fysisk træningstilstand og evnen til at omsætte fedt, og der er derfor indikationer på, at mangel på fysisk aktivitet disponerer til fedme7. Det er dokumenteret, at en stillesiddende aktivitet som tvkiggeri blandt børn er direkte relateret til en stigning i BMI nogle år efter8. Danske børn i årsalderen bruger i alt ca. 4,5 timer om dagen på elektroniske medier, mod 6 timer hos de årige9. Tværsnitsstudier viser, at fede og overvægtige generelt er mindre fysisk aktive end slanke10. Inaktivitet findes i alle socialgrupper, men der er en tendens til at jo lavere socialgruppe, man kommer fra, desto mere inaktiv er man % af børnene fra den laveste indkomstgruppe deltager i foreningsidræt mod 88 % af børnene fra den højeste12, og børn med forældre uden erhvervsuddannelse bruger mere tid på elektroniske medier, end børn af forældre med længere uddannelser13. 5 Hvem er i størst risiko for at blive overvægtig? I områder med vestlig livsstil findes den største relative forekomst af overvægt i de lavere socioøkonomiske klasser. I Danmark er der klare tegn på at dette også er tilfældet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) fra 2002 viser en tydelig sammenhæng mellem længden af uddannelse og svær overvægt. Jo kortere uddannelse, desto højere forekomst af svær overvægt. Således er 14,1 % af personer med højst 9 års uddannelse svært overvægtige i forhold til 6 % af personer med mindst 15 års uddannelse. Forekomsten af svært overvægtige voksne er således højere blandt ikke-faglærte arbejdere, arbejdsløse og førtidspensionister, end blandt funktionærer i gruppe 1 og 214. Det samme synes at være tilfældet for børn. En københavnsk undersøgelse fra viste en tydelig sammenhæng mellem socioøkonomisk baggrund og fedme. Hos børn af socialgruppe 7 (pensionister og studerende) er hyppigheden af overvægtige børn større end i andre socialgrupper. Overvægt hos skolebørn ses især hos børn med anden værge end forældrene og hos enebørn. I en indskolingsundersøgelse fra 1988/8916 fandt man, at overvægtige børn forekom hyppigst hos forældre uden for erhverv. Hvilke konsekvenser har overvægten for barnet? Langtidsundersøgelser af overvægtige børn i Sverige viser, at de langt tidligere end normalvægtige får en række sygdomme, blandt andet hjerte-/karsygdomme, sukkersyge og sygdomme i bevægeapparatet17. I barndommen mobbes mange tykke børn i skolen18. Hos børn og unge er der påvist klar sammenhæng mellem selvværd og graden af fedme. Fejlernæring kan betyde, at barnet får svært ved at koncentrere sig og får indlæringsproblemer19. Fedmefakta

11 Er man bogligt og socialt svag, bliver man ofte betragtet som taber, og bliver derfor udstødt af det sociale fællesskab20. Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige? Fede børn er ofte motorisk hæmmede, og fravælges ofte af de andre børn i leg og sport21. At beslutte sig for at etablere et projekt for overvægtige børn i foreningen kan være en stor beslutning der kræver mange overvejelser. For nogle foreninger vil det ikke være noget særligt at tage imod denne målgruppe, men for andre kræver det nøje overvejelser og et opgør med traditionelle tænke- og handlemåder. Derfor er det tilrådeligt, at du overvejer at indhente eksterne kompetencer udover dem, foreningen i forvejen råder over. Et overvægtsprojekts succes og bæredygtighed er i høj grad afhængigt af, om der er nok, der ønsker at være kunder i projektet (børnene); at tilstrækkeligt mange ønsker at arbejde med og i projektet, og at der er nogle som vil støtte det økonomisk. Fedme anses for grimt og selvforskyldt, og har større negative sociale konsekvenser end andre kroniske lidelser som astma og muskel- og skeletsygdomme22. Kan børnefedme føre til voksenfedme? Flere undersøgelser peger på, at overvægt i barnealderen, puberteten og ungdommen er en stor risikofaktor for overvægt i voksenalderen Fra treårsalderen har børnefedme i stigende grad sammenhæng med fedme som voksen12. Hos fede 6-9-årige ses en syv gange øget risiko for voksenfedme i forhold til normalvægtige børn25. Bør sund kost indgå i forebyggelse og behandling? De generelle anbefalinger er, at sund kost skal indgå som et centralt emne i forebyggelse og behandling af fedme hos børn. Kosten bør følge næringsstofanbefalingerne være afbalanceret og bestå af almindelige fødevarer. Læs afsnittet om kost på side 33. Bagerst i hæftet kan du finde internetadresser, hvor du har mulighed for at finde mange flere oplysninger om overvægt og fedme. Projektets interessenter De to sidste kategorier kalder vi projektets interessenter. Det er nødvendigt at etablere et tæt samarbejde imellem interessentgrupperne. Mange involverede interessenter betyder mange forskellige ønsker og krav til projektet som modydelse for deltagelsen. Et overvægtsprojekt kræver derfor en grundig organisering, hvor der så vidt som muligt tages hensyn til alle de involveredes interesser. De fleste relevante interessenter kan findes i projektets nærmiljø, dvs. i foreningen og i lokalområdet, men i større projekter kan også mere fjerne interessenter indregnes. De typiske interessenter for et projekt for overvægtige børn kan illustreres som vist på figur 1 overfor. Projektejerne - de økonomiske bidragsydere De økonomiske bidragsydere til et projekt kan sammen med foreningen betegnes som ejere af projektet. De stiller kapital til rådighed for projektet, og forventer derfor også at få noget igen. Fx kan sportsforretningen, der sponsorerer trøjer Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige? 6

12 1SPKFLUMFEFMTF LPOPNJTLF CJESBHZEFSF WSJHF QSPKFLUFS 1SPKFLUMFEFS 1SPKFLU 1SPKFLU EFMUBHFSF 3FTTPVSDF ZEFOEF QFSTPOFS &LTUFSO IK MQ #SVHFSF Figur 1. Projektets interessenter 7 Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige?

13 til et hold, rimeligvis forvente, at forretningens navn bliver nævnt både indadtil i foreningen og udadtil i evt. interviews og avisartikler. Offentlige bidragsydere kan kræve, at projektet opfylder nogle fastsatte målsætninger og rammer, og at projektets erfaringer opsamles til videre brug. være en frivillig som udover at varetage de administrative pligter, også selv deltager som projektmedarbejder. I større projekter kan projektlederen være hel- eller deltidsansat i foreningen. Projektlederen har en række ansvarsområder, som kan varetages alene eller sammen med andre: Projektledelsen/styregruppen Projektledelsen eller projektets styregruppe har et vigtigt medansvar for projektets succes; de er ansvarlig over for projektejerne, og til dem refererer projektlederen. Styregruppen kan sammensættes af medlemmer af foreningens bestyrelse og af eksterne interessenter, fx de økonomiske bidragsydere og andre involverede foreninger. Styregruppen har ansvaret for at støtte projektlederen, forudse eventuelle problemer og foreslå løsninger, og samtidig følge op på fremdriften i projektet. De skal desuden sikre, at alle tilgængelige ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt, og træffe de overordnede beslutninger i samråd med foreningens bestyrelse og projektlederen. Planlægning og koordinering Projektlederen har ansvaret for, at der udarbejdes en plan for projektet, og at den nedfælles i en projektbeskrivelse. Projektlederen har ligeledes ansvaret for den løbende koordinering af projektarbejdet. Projektgruppen/aktivitetsudvalget Hvor styregruppens primære funktion er rådgivende, er etableringen af en arbejdsgruppe, et aktivitetsudvalg eller lignende, værdifuldt for varetagelsen af den udførende del af projektet. Sammen med projektlederen kan arbejdsgruppen tage sig af dele af den daglige drift, men gruppen vil især være værdifuld i forbindelse med den omfattende og arbejdskrævende rekruttering af børn og instruktører, samt ved arrangementer som stævner og lejre. Arbejdsgruppen kan bestå af ildsjæle fra foreningens egne rækker og projektets instruktører, men det kan også være eksterne interessenter som har lyst til at gøre et stykke arbejde. Projektlederen Projektlederen fungerer som den daglige, administrative leder af projektet, og vedkommende refererer til foreningens bestyrelse via styregruppen. Lederen af mindre projekter kan Hvordan organiserer man et projekt for overvægtige? Kom så i gang! Opbygning af et rekrutteringsnetværk En af projektlederens vigtigste opgaver er at opbygge og løbende vedligeholde et rekrutteringsnetværk, med henblik på at skaffe børn til aktiviteterne. Medarbejderansvar Projektlederen har ansvaret for instruktørernes ansættelse, uddannelse og almindelige ve og vel. Økonomi Projektlederen har ansvar for, at rammerne for projektets økonomi overholdes. Det kan med fordel foregå i samspil med foreningens kasserer eller forretningsfører. Sikre at målsætningen nås Det er projektlederens ansvar, at projektet holdes på rette spor med henblik på at målsætningerne nås. Det bør sikres gennem løbende kontakt med projektets styregruppe. Formidling af information til interessenter Projektlederen skal via møder, nyhedsbreve, artikler i foreningsbladet, foredrag m.m. sikre, at såvel de interne som de eksterne interessenter informeres om projektets fremskridt. 88

14 Opnå politisk indsigt De hyppigt skiftende politiske vinde kan have stor indflydelse på et overvægtsprojekt. Der kan være store politiske interesser, lokalt og nationalt, i såvel projektets tilblivelse som i det generelle arbejde med overvægt. Det kan betyde, at vigtige puljer etableres, konferencer afholdes og materiale udarbejdes. Det er projektlederens ansvar at indhente viden herom til gavn for såvel projektets deltagere som projektet i sin helhed. Opfølgning/evaluering Projektlederen skal sikre at projektet løbende evalueres og tilrettes, og har ansvaret for, at projektet efter sin afslutning evalueres efter de retningslinier der er udstukket af projektejerne. Ofte er udarbejdelse af evalueringen en nødvendighed, hvis der skal opnås ekstern støtte til projektet. Læs mere om evalueringen på side 36. Projektmedarbejdere De projektmedarbejdere, man primært kan tale om i et idrætsprojekt, er de instruktører, der skal sørge for den ugentlige træning. Instruktørerne kan alt efter foreningens politik være frivillige eller lønnede. De er projektlederens forlængede arm i ansvaret for, at de praktiske idrætsmål udføres i overensstemmelse med projektets overordnede mål og delmål. Instruktørernes rolle er en af de absolut vigtigste i et idrætsprojekt, og den vil derfor blive nøjere gennemgået i et separat afsnit på side 25. Ressourcepersoner i foreningen Friske initiativer i foreningen følges ofte med interesse i hele foreningen, især i bestyrelsen, og tiltaget influerer i en eller anden grad foreningen som helhed. Projektet kan både give foreningen en saltvandsindsprøjtning indadtil, og samtidig give foreningen et nyt ansigt udadtil. Projektet kan også komme til at influere på foreningens økonomi i såvel positiv som negativ retning, afhængigt af projektets bæredygtighed. 9 Projektlederen kan få brug for hjælp til en række ting, hvor andre personer i foreningen kan bidrage med ressourcer. Det kan være i forhold til styring af projektets økonomi, hvor foreningens forretningsfører eller regnskabschef kan bistå med værdifuld assistance. Eksterne hjælpere Som nævnt indledningsvist er et overvægtsprojekt i høj grad afhængigt af teamwork. Det gælder internt i foreningen, men især udadtil. Succesen for et projekt for overvægtige børn er primært afhængigt af, om der kommer nogle kunder i butikken, så projektet kan opnå den nødvendige bæredygtighed. Børnene til projektet findes sjældent inden for foreningens egne rammer, og de vil skulle rekrutteres gennem andre kanaler. Disse kanaler beskrives nærgående i et særskilt afsnit på side 19. Foreningen kan også få brug for specialviden udefra, hvilket baggrunden for nærværende vejledning er et konkret eksempel på. Denne specialviden kan indhentes via samarbejde med kompetencepersoner i lignende projekter. Afhængigt af projektets størrelse og målsætninger kan der også være brug for projektmedarbejdere, som løbende eller i særlige perioder, fx sæsonstart, ansættes i en deltidsstilling som højre hånd for projektlederen. Brugerne af projektet De absolut vigtigste personer i projektet er naturligvis de overvægtige børn. Uden børnene er alle gode intentioner og tiltag ubrugelige, og børnene er selvsagt afgørende for, om projektet bliver en succes eller en fiasko. Børnenes rolle i projektet vil gå igen i flere af vejledningens afsnit. så i gang! Hvordan organiserer man et projekt forkom overvægtige?

15 Projektbeskrivelsen At udarbejde en projektbeskrivelse er en proces, som kan give grå hår på hovedet! Men det er samtidig en nyttig og givende proces, idet den bibringer muligheden for igen at vende idéerne for projektet og for at diskutere dem mellem deltagerne. Ofte er beskrivelsen et krav fra de økonomiske bidragsydere. Det giver dem en mulighed for at se dine ideer på skrift, og for at kontrollere om dine tanker, ønsker og mål for projektet stemmer overens med retningslinierne for eventuelle puljemidler og andre sponsorater. Ikke mindst kan projektbeskrivelsen fungere som din egen guide, og være en ledetråd for dig, efterhånden som projektet skrider frem. 3. Målgruppe Dit projekt kan have en enkelt eller flere forskellige målgrupper. Giv en grundig beskrivelse af de enkelte grupper, som projektet retter sig imod. Specificer køn, alder, overvægtsgrad og evt. om projektet er rettet mod udvalgte etniske grupper. 4. Formål Afsnittet svarer på, hvorfor projektet igangsættes. Formålet er den overordnede og langsigtede begrundelse for projektet. Formålet skal give læseren et billede af dine forventninger til projektet, og samtidig være enkelt, let at forstå og huske og ikke mindst forklare, hvilket du kan komme til at gøre mange gange! Indhold Indholdet af en projektbeskrivelse afhænger af, om det drejer sig om et lille projekt i lokalforeningen eller et stort projekt i en amtsforening eller kommune. Der findes masser af litteratur som beskriver, hvordan en projektbeskrivelse kan opbygges, men de fleste projektbeskrivelser kan bygges op efter den samme skabelon: Projektmål Projektmålene beskriver, hvad der skal opnås i projektets levetid, og hvordan formålet tænkes opnået. Projektbeskrivelsen Projektmålene skal være 10 entydige, gerne målbare, kommunikerbare, udfordrende, tidsbaserede og ikke mindst realistiske. Sæt hellere målet lidt for lavt, end lidt for højt. 1. Projektets titel og projektperiode Navnet på projektet er ikke ligegyldigt! Find et godt navn, der ikke er for langt, måske siger noget om aktiviteterne, og er let at huske Projektets baggrund Det er vigtigt at give læseren en forståelse for, hvad den aktuelle baggrund er for at starte et overvægtsprojekt i jeres forening lige nu. Giv et kort resume af projektets forhistorie. Selvom problemstillingen om den stigende overvægt efterhånden er et alment kendt problem, er det en god ide at opstille nogle få facts om fedmetilstanden, bygget på aktuel viden og evidens på området. Find inspiration og nyttige links i afsnittet Fedmefakta på side 4. Succeskriterier Succeskriterierne hænger tæt sammen med målsætningen for projektet, og de indikerer om formålet er opfyldt. De er svaret på, hvordan man (læseren, bidragyderen etc.) kan se, at formålet er nået. Et succeskriterium kan være: Efter projektperioden har vi etableret så og så mange hold for overvægtige børn i foreningen eller Efter projektperioden har vi nedsat et aktivitetsudvalg med henblik på en varig forankring af overvægtsprojektet i foreningen. Husk, at succeskriterierne skal være konkrete og målbare. 7. Evaluering Beskriv, hvordan succeskriterierne vil blive målt, hvor- Projektbeskrivelsen 5. 10

16 når de bliver målt, og af hvem de bliver målt. Der er forskellige måder at evaluere et projekt på, og derfor er det vigtigt at præcisere, hvilken metode man vælger. Vil du procesevaluere, dvs. beskrive de arbejdsmetoder du har benyttet undervejs, eller produktevaluere, dvs. evaluere slutproduktet? De forskellige evalueringsmetoder beskrives yderligere i et særskilt afsnit på side Tidsplan og milepæle At lave et afsnit, der beskriver en tidsplan for projektet, og hvor vigtige milepæle markeres, er et meget vigtigt redskab for projektlederen, som hermed kan holde sig på rette spor igennem projektperioden. En tidsplan kan indeholde starttidspunkt, evt. faseinddeling (sæsoner), og sluttidspunkt, men også strategiske milepæle (fx stævner og kurser), tidsfrister og andet der skal overholdes i forbindelse med projektets rettidige gennemførelse. Aktiviteter Beskriv i dette afsnit, hvilke idrætsaktiviteter du ønsker at lave med børnene for at nå din målsætning. Skal I spille fodbold, håndbold, dyrke gymnastik eller foretrækker du alternative idrætsgrene? Beskriv de værdier, du ønsker træningen skal indeholde. Skal glæden være i centrum, legen, fællesskabet eller andet? Beskriv hvor mange gange om ugen, du vil træne med børnene; om du ønsker at lave ekstraordinære aktiviteter som ture og stævner, og om forældrene skal være med i aktiviteterne. Læs mere om, hvilke aktiviteter du kan lave i afsnittet Aktiviteterne på side Projektets interessenter Som beskrevet i forrige afsnit kan og bør et overvægtsprojekt inkludere flere interessenter. Beskriv derfor alle projektets vigtigste interessenter, dvs. dem der direkte 11 eller indirekte påvirker projektets processer eller produkter. 11. Risikovurdering At etablere et overvægtsprojekt i foreningen kan være forbundet med en vis usikkerhed om projektets udfald. Lige så vigtigt det er at beskrive mål og succeskriterier, er det at skitsere de på forhånd kendte svagheder, risici og mulige begrænsninger ved projektet. Prøv ved samme lejlighed at redegøre for, med hvilke midler foreningen ønsker at imødegå dette. 12. Personaleressource Prøv at skitsere, hvor meget tid projektlederen og projektmedarbejderne forventes at bruge i projektet. 13. Økonomi Der skal lægges et budget for projektet. Læs mere om, hvad det bør indeholde i afsnittet Økonomi på side Organisation og ansvarsforhold Redegør, evt. med udgangspunkt i modellen i forrige afsnit, for, hvordan du ønsker, at projektet skal organiseres. Beskriv, hvem der har ansvaret for hvad; funktionsog rollefordeling mellem de forskellige parter i projektet; og sammensætning og funktion af hhv. styregruppe og referencegruppe. 15. Driftsfase/forankring En del af formålet med et projekt er ofte at sikre en efterfølgende forankring og længeresigtet driftsfase. Beskriv i dette afsnit, hvilke muligheder du ser for en senere forankring, og hvilke initiativer der tages i projektperioden for at fremme dem. Projektbeskrivelsen

17 Gode fif til din projektbeskrivelse Gør dit forarbejde ordentligt! Ønsker du at bruge projektbeskrivelsen til at søge penge fra en fond, en kommunepulje eller lignende, er det en klar fordel at sætte sig ind i målsætninger, værdier og politikker i institutionerne bag midlerne inden projektbeskrivelsen udarbejdes. Ofte gør institutionerne brug af nogle værdibegreber, som det vil være smart at tage med i beskrivelsen. Gå ikke på kompromis! Det betaler sig i længden at bruge tid på at gøre projektbeskrivelsen lækker og informativ. Lad andre læse projektbeskrivelsen undervejs og ret så til. Lav evt. en arbejdsgruppe. Lad også gerne en, der ikke har forstand på emnet, læse den. Det kan være godt at få nogle helt andre øjne på. Lav projektbeskrivelsen i en kvalitet og i et format, der er til at kopiere og til at sende med . Begge dele bliver sikkert nødvendigt. Beskrivelsen skal ikke være alt for lang. Ofte vil en for lang projektbeskrivelse ikke blive læst, og den vil måske være til mere irritation end til gavn for evt. bidragsydere. Potentielle bidragsydere til dit projekt kan godt have nogle meget præcise retningslinier for, hvad de giver penge til, fx at projektet er for en specificeret målgruppe. Det kan betyde, at der er visse krav, du ikke kan afvige fra undervejs i projektforløbet. Ikke desto mindre vil det sjældent kunne lade sig gøre at følge en projektbeskrivelse til punkt og prikke. Der kan opstå situationer undervejs, som kræver, at du vælger en lidt anden retning, end den du havde planlagt. Spørg bidragsyderen, om det er i orden. Det er det som regel, så længe du bevarer fokus på din oprindelige plan. Projektbeskrivelsen Husk at skrive ned, hvornår og hvorfor du har valgt at ændre projektet til en senere evaluering, og gem et eksemplar af din oprindelige projektbeskrivelse. Man kan hurtigt glemme, hvad man egentlig ville fra starten. Søg inspiration i andres projektbeskrivelser og evalueringer. Der findes et væld af overvægtsprojekter rundt omkring i landet, som har en masse erfaringer, du kan gøre brug af. Det er på ingen måde ulovligt at låne andres ideer og erfaringer til sit eget projekt. Sørg dog for at henvise til det projekt, du har idéerne fra. For en god ordens skyld. Få inspiration og idéer på hjemmesiderne dk og hvor man af samme årsag har gjort initiativernes projektbeskrivelse tilgængelig. Økonomi Hvad koster et overvægtsprojekt? Hvor meget koster en cykel? Tja, det kommer an på, om det betyder noget, hvordan den ser ud, hvad den skal bruges til, hvor længe den skal holde, og hvor mange der skal bruge den? Det samme gælder for et overvægtsprojekt. Der er stor forskel på, om du skal bruge penge til et forholdsvis beskedent frivilligt projekt i din forening med et eller to hold, hvor dine udgifter er frugt, drikkedunke, nogle T-shirts og enkelte nye rekvisitter, eller om du skal lave et stort flerårigt projekt i en amtsforening med en ansat projektleder, flere foreninger, stort pr-arbejde osv. Et projekt kan derfor koste alt imellem nogle få tusinde kroner til mange hundrede tusinde. Hvor finder man midlerne? Som sagt betyder projektets størrelse og ambitioner selvfølgelig meget for, hvor mange midler man har brug for. Det 12

18 betyder også meget, hvor stor og synlig ansøgerforeningen er, og det er afgørende for, hvor man skal lede efter de nødvendige midler, og hvordan man skal målrette sine ansøgninger. Desværre er det efterhånden sådan, at de store, kendte fonde og nationale puljer kun tildeler midler til fyrtårne der kan fungere som reklame for bidragsyderne, eller opfylde en lang række omfattende krav. Sørg for at målrette ansøgningerne nøje, så du undgår for mange fejlslagne henvendelser. Der bliver brug for energien senere i projektet. Jeg har i det følgende skitseret en række områder, hvor man kan lede efter midler til det store eller lille projekt i foreningen: Egen forening Først og fremmest bør man undersøge om man har midler i sin egen forening til at bekoste et projekt. Det kan imidlertid være en stor økonomisk byrde for foreningen, som også har ansvaret for at lave aktiviteter for den størstedel del af børnene der heldigvis er normalvægtige og/eller fungerer fint i de normale idrætstilbud. Alligevel er bare få midler fra foreningens egen kasse bedre end ingenting. Søger du eksterne midler, er det et godt signal at sende, at der er en grad af egenbetaling fra foreningens side. Det viser bidragsyderne, at projektet er noget, foreningen mener alvorligt. I små projekter, hvor foreningen kun har et enkelt hold for overvægtige, kan det være nok at foreningen, fx. via overskud fra andre aktiviteter, dækker en eventuel difference mellem kontingentbetaling og træneraflønning. Det lokale forretningsliv Skal man ikke bruge så mange penge til sit projekt, kan det være en god ide at spørge det lokale forretningsliv, om de kunne have lyst til at donere nogle penge. Overvægt hos børn er et godt tema, som mange kan relatere til, både privat og virksomhedsmæssigt, og mange vil gerne gøre en god gerning. Ikke mindst hvis deres navn bliver nævnt i forbindelse med projektet. Det kan godt betale sig at bede di- 13 Kom Økonomi så i gang!

19 rekte om rekvisitter og andre konkrete ting, man har brug for. Spørg fx sportsforretningen, om de kan give nogle trøjer og drikkedunke, eller om grønthandleren vil sponsorere noget frugt og grønt til børnene. Idrætsorganisationerne Nogle gange er det muligt at søge de store idrætsorganisationer om midler til et projekt. Er din forening medlem, kan du ringe til jeres DGI-amtsforening og høre, om de kender til nogle muligheder. Fx er der hos DGI og også hos DIF mulighed for at søge midler til kontingentbetaling, sko og andet for dårligt bemidlede familier. Det er relevant for mange familier med overvægtige børn. Læs mere om mulighederne for tilskud på DGI s hjemmeside Her kan du også blive ledt videre til din amtsforening. Statslige puljer Politikerne har i mange år haft fedmeproblemet på dagsordenen, og i 2001 kom Sundhedsstyrelsen med sit Forslag til en national handleplan mod fedme som gav retningslinier for, hvorledes man kan skride ind på forskellige områder for at komme stigningen i fedme til livs. Problemet var, at der trods de mange gode intentioner ikke fulgte penge med. Det har i høj grad ændret sig her fem år senere. I 2004 blev der på finansloven afsat et større millionbeløb til at bekæmpe overvægt over en årrække. Midlerne bliver administreret af forskellige styrelser og ministerier der i skrivende stund (efteråret 2005) er ved at udforme retningslinierne for uddeling af midlerne. Som nævnt er disse puljer dog ofte målrettet de store ansøgere, og de stiller store krav til projekternes udformning. Nye puljer i ministerierne annonceres altid i nyhedsbreve, pressemeddelelser og på ministeriernes hjemmesider. Tilmeld jer nyhedsbrevene; det er gratis, og så ved I det med det samme, hvis der skulle dukke noget attraktivt op. Tjek for eksempel Sundhedsstyrelsens hjemmeside på eller Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside på Økonomi Kommunale puljer Mange kommuner er efterhånden fulgt i statens fodspor, og har valgt at prioritere bekæmpelse af overvægt i deres egne budgetter. Tjek din kommunes budgetter og evt. idrætsredegørelser på hjemmesiden, eller kontakt dem, og hør nærmere om de ansøgningsmuligheder der kunne være. Fonde Mange små projekter ser de store private fonde med mange millioner som mål for en ansøgning. Man mener selvfølgelig, at man har et så godt projekt, at man må kunne få lidt penge her. Fonde som fx Tuborg eller Egmont modtager imidlertid tusindvis af ansøgninger, og ikke så få omhandler overvægt. Det er desværre sjældent, at små projekter får penge. Som regel giver fondene kun penge til et bestemt område én gang. For et mindre projekt kan det derfor bedre betale sig at søge de mindre fonde. Undersøg altid først, hvad fondene giver penge til; det er ikke sikkert, at en fond for hjemløse katte er interesseret i at give særligt meget til overvægtige børn. Oplysninger om fonde, der kan ansøges, findes i Kraks Fonde & Legater, som revideres hvert år, kan benyttes på biblioteket, eller bestilles fra Kraks Forlag på under linket butikken. Andre muligheder for indtægter i projektet Foruden de puljer og fonde, du har mulighed for at søge, kan du også sikre projektet eller foreningen nogle andre indtægter i projektperioden: Kontingentbetaling For at give et realistisk billede af projektets levedygtighed efter projektperiodens ophør, er det vigtigt at opkræve et kontingent af deltagerne. I den forbindelse bør du huske på, at børnene kan komme fra familier, hvor man ikke er vant til at indregne kontingentbetaling i familiens budget. Hold det derfor nede på et økonomisk overskueligt leje, fx så det kun lige dækker udgiften til instruktørlønninger. 14

20 Kommunale medlems- og lokaletilskud De fleste kommuner tildeler foreningerne et medlemstilskud, dog ofte kun til børn under 18 år. Det kan være en procentdel af kontingentprisen eller et fast beløb. Kommunen giver også foreningen tilskud til lokaleleje. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange børn der deltager i projektet. Foredragsvirksomhed Efterhånden som projektet får mere erfaring og bliver kendt, kan der fra forskellige sider være et ønske om at høre mere om projektets resultater, metoder osv. Det er ofte noget, man er villig til at betale for. Dermed kan der tilflyde projektet ekstra midler. Hvordan laver man et budget, og hvad skal det indeholde? Langt de fleste potentielle bidragsydere kræver et udførligt budget for dit projekt, før de overvejer deres medvirken. Et budget kan have mange og store eller få og små poster, men du bør sørge for at tænke budgettet godt igennem, så alt kommer med. Sørg også for, at der er økonomisk råderum til udvikling og evt. uventede udgifter. Det kan være en god ide at spørge andre projekter, om man kan få lov til at se, hvordan de har opstillet deres budget. Man skal dog ikke forvente altid at få lov! Herunder opstiller jeg en række poster, som der efter al sandsynlighed bliver brug for i dit projekt: Løn til projektlederen Ofte den største post i projektet. Løn til projektmedarbejdere Projektet kan i perioder have brug for supplerende arbejdskraft som støtte til projektlederen. 15 Løn til instruktører Afhængig af foreningens aflønningspolitik kan der være brug for midler til aflønning af instruktører. Uddannelse af projektleder og instruktører Projektlederen og instruktørerne kan i projektets opstartsfase, og løbende i projektperioden, have brug for at uddanne sig inden for forskellige områder, fx inden for viden om overvægt, idrætslege, kost m.v. Rekvisitter Anskaffelse af rekvisitter kan hurtigt blive en stor post på budgettet, især hvis man ønsker at anskaffe diverse skumredskaber. Gør en indsats for at nytænke brugen af de rekvisitter og lokaler, foreningen i forvejen har til rådighed. Rejseudgifter for instruktører og projektleder Afhængig af afstandene i projektet kan instruktører og projektleder have brug for midler til offentlig transport. Husk, at cyklen er gratis! Enkeltarrangementer, fx stævner og lejre Projektplanen kan inkludere forskellige enkeltarrangementer for børnene, så som stævner og lejre. Det kan betyde udgifter til transport, hytte- og halleje, forplejning, ekstraordinær instruktøraflønning m.m. Møder Der kan være udgifter forbundet med mødeafholdelse i form af forplejning og lokaleleje. Husk også at afsætte midler til de sociale arrangementer for trænere, hjælpere m.fl. Pr Som beskrevet i afsnittet Om at få budskabet ud er det af stor vigtighed, at projektet synliggøres så godt som Økonomi

21 muligt. Det betyder, at der skal bruges en del ressourcer på at udvikle, trykke og distribuere det informationsmateriale, som du vurderer nødvendigt. Administration Er projektet af en størrelse der kræver en administration, skal der afsættes midler til telefon, kopier, computere m.m. Litteraturanskaffelse Det er vigtigt, at projektlederen holder sig orienteret om udviklingen på fedmeområdet. Sørg for at anskaffe de rapporter og andet relevant materiale om overvægt der løbende udgives. Meget materiale fra især de statslige styrelser og ministerier kan downloades gratis fra nettet. Tilmeld jer nyhedsbreve så I holdes informeret om nye udgivelser. Tjek fx Sundhedsstyrelsens hjemmeside på og Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside på Evaluering Afhængigt af om man ønsker en intern evaluering af projektet, som projektlederen selv foretager, eller en ekstern undersøgelse igennem et professionelt bureau, kan det være en lille eller meget omkostningstung post. Om at få budskabet ud Om at få budskabet ud Lad os kalde det markedsføring. Selvom den bedste måde at sprede et budskab på er mund-til-mund-metoden, kræver det, at nogen kender til dit projekt, før de kan begynde at snakke om det. Du er nødt til at strukturere en slags initierende informationskampagne, i hvilken du forsøger at finde den optimale udnyttelse af dine markedsføringsmæssige ressourcer. I afsnittet om økonomi kan du læse, hvad markedsføring bør andrage af plads i budgettet. Som nedenstående vil afsløre, kommer man ofte lige så langt med vedholdende insisteren og et velvoksent benarbejde, som med et stort forbrug af kroner og øre. Den gode kampagne består af en balance mellem de to. Slagplan Punkt ét er at lægge en plan over de muligheder som ligger inden for budgettet og din estimerede arbejdsbyrdes rammer. Ud fra idéerne og anvisningerne i de følgende afsnit kan du udvælge de markedsføringsmæssige tiltag som tiltaler dig mest, og kombinere dem, som mulighederne byder. Læg et specifikt markedsføringsbudget for hele projektpe 16

22 rioden, og overvej nøje, hvordan pengene bedst finder anvendelse i rekrutteringens navn. Din primære opgave er at skaffe børn til projektet, dernæst at gøre projektets eksistens kendt. De to ambitioner følges ad et stykke hen ad vejen, men i opstartsfasen er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det handler om at få nogle kunder i butikken, før der er en butik at markedsføre. Målgruppe Den generelle markedsføring af projektet bør henvende sig til voksne, men have et udtryk, grafisk og tekstuelt, som primært appellerer til den faktiske målgruppe, børnene. Det er en svær balance, men kan koges ned til følgende retningslinjer: Grafik Projektet skal have et fængende navn, som manifesteres grafisk som et logo. Logoet bør afspejle, at projektet er for børn, være venligt, imødekommende, humoristisk og relevant i forhold til projektets karakter. Typisk vil børn være fokuseret på det grafiske udtryk, mere end på teksten, så det er her, du skal fange deres opmærksomhed. Overvej, om du kan få en professionel til at sætte en visuel retorik sammen, 17 så du kan lade et bestemt udtryk gå igen i alle dele af markedsføringen. Gentagelsen betyder meget for vores evne til at huske noget, så jo flere gange folk støder på dit navn og logo, desto lettere hænger budskabet ved. Tekst Teksten bør henvende sig direkte til forældre, lærere, sundhedsplejersker med flere, kort sagt: de voksne. Det er i sidste instans dem der skal tage stilling til, om barnet skal deltage eller ej. De skal have oplysningerne om projektet præsenteret i en vedkommende, afslappet tone uden at de faktuelle detaljer fortaber sig i høfligheder. Skriv alle de stikord ned, som du kan komme i tanke om, og brug så udelukkelsesmetoden til at skære helt ind til det indholdsmæssige ben, som din kampagne skal balancere på. For lidt info er skidt, men for meget er katastrofalt, da du risikerer, at ingen gider gå i gang med din alenlange beskrivelse. Hold teksten kort og koncis, og prøv at opretholde et glimt i øjet. Sure pligter er der nok af, men dit projekt handler dybest set om livsglæde, og det skal du formidle! Stil og udtryk Less is more - du har hørt det før, men nu skal det implemen- Om at få budskabet ud

23 teres i din markedsførings udtryk. Enkelthed er afgørende for folks forståelse af dit budskab. Skær ind til benet. Vær konkret og direkte. Sig det, som det er, og pynt ikke for meget på beskrivelsen af dine varer (projektet). Med den rette, lune og imødekommende tone, skal de nok læse videre alligevel. Det samme gælder det grafiske. Bekæmp din trang til at klistre brochurer, breve, visitkort osv. til med vignetter, farverige skrifttyper i kæmpeformat og uskarpe hjemmefotos. Man kan meget med en computer i dag, men det skal man ikke altid! Prøv igen at hente professionel assistance til udarbejdelse af nogle standardudtryk for skrivelser, analoge som digitale, og sørg for, at der er nogle linjer, en slags rød tråd, i alle dele af din markedsførings stilmæssige udtryk. Konkrete idéer Udarbejd et logo og evt. et slogan. Lav en række standardformuleringer af svarene på de oftest stillede spørgsmål, så du ikke skal begynde forfra, hver gang nogen spørger. Benyt dine bedste og mest relevante formuleringer i en flyer eller brochure. Vær opmærksom på, hvordan grafik og tekst fungerer sammen, og husk, at det kan være dyrt at printe eller trykke et stort oplag. Husk at få de vigtigste informationer med, så som tider, steder, priser, navne og kontaktdata. Det er en god idé at skrive et følgebrev til de institutioner eller enkeltpersoner, hos hvem du har tænkt dig at lægge en stak brochurer. I brevet fortæller du kort om formålet med projektet, samarbejdspartnere, dig selv og baggrunden for dit engagement. Lav som minimum et visitkort med logo, kontaktdata og evt. en ultrakort beskrivelse af projektet. Eller endnu bedre: lav et simpelt visitkort med kontaktdata, samt en flyer med en beskrivelse af projektet. Så har du noget at dele ud til alle interesserede, og kan differentiere mellem to ni- Om at få budskabet ud veauer af information. Sørg for, at kontaktdata er begrænset til ét navn (dit eller projektets generelle kontaktperson), ét telefonnummer, én -adresse og så selvfølgelig web-adressen, når den er kommet på plads. Så er der ikke noget at være i tvivl om. Udform et opslag til tavler på skoler, i idræts- og svømmehaller, i supermarkedet og alle andre steder, hvor der kommer mange mennesker. Genbrug grafik og tekst fra brochuren, men gør det enkelt, og fokuser på opslagets evne til at fange blikket. Klip evt. små snips med projektets kontaktdata. Udnyt internettet det gør børnene! Lav en lille præsentation af dit projekt på en hjemmeside som genbruger navn, slogan, logo, grafisk udtryk og de gode formuleringer. Det er anbefalelsesværdigt at indlade sig med professionel assistance til udarbejdelsen af hjemmesiden. Dit kommunale erhvervscenter kan muligvis yde sponsorat i form af hjælp til opstarten. For dine professionelle rekrutteringspartnere er hjemmesiden en uvurderlig hjælp og øjeblikkelig kilde til oplysninger. Det vil gavne projektet meget med en opdateret og velfungerende præsentation på internettet. Opret en -adresse, og benyt den til enhver kommunikation der drejer sig om projektet. Dels har du alle aftaler sort på hvidt, hvis du skulle blive i tvivl om noget, og dels sender du en lille bid reklametekst, hver gang du skriver fra Med projektets navn som suffiks til din -adresse er ingen i tvivl om, hvor de skal søge mere information end lige det, du har skrevet i din mail ( Når du har en hjemmeside med tilhørende kan du overveje, om der skal sendes et nyhedsbrev ud til potentielle medvirkende, interessenter og familier som allerede deltager i projektet. Send ud ved særlige lejligheder, eller 18

24 fast en gang om måneden. Vær varsom med frekvensen; folk modtager så meget e-post, at ting, som ankommer for hyppigt, bliver devalueret i modtagerens opmærksomhed, og ofte ikke læst. Det digitale nyhedsbrev er en fantastisk måde at sende et budskab til mange mennesker på, fordi det er gratis og øjeblikkeligt. Eksperimentér med at opdatere hjemmesiden, og så sende korte notitser med links til uddybning på hjemmesiden. Det er stilfuldt, data-let og praktisk, da du som sådan hver måned har et incitament til at opdatere hjemmesiden. Udarbejd en annonce til lokalavisen, eller hvad du ellers har af lokalmedier i dit område. Genbrug materialet fra de andre dele af markedsføringen, men gør denne del særligt iøjnefaldende og tekst-let. Spørg redaktionssekretæren, om avisen kan hjælpe projektet med et sponsorat i form af gratis eller billig annoncering. Budgettér med fast annoncering i forbindelse med hver sæsonstart for projektet. Gøres det rigtigt, kan en annonce være kilde til en stor bruttorekruttering. Overvej mulighederne for annoncering i fagtidsskrifter og på hjemmesider som er relevante for de institutioner og organer der skal assistere dig i rekrutteringsfasen. Endelig bør du formulere og udsende en pressemeddelelse i et forsøg på at opnå den bedste af alle former for markedsføring, nemlig redaktionel omtale i aviser eller blade i dit lokalområde. En artikel om dit fortrinlige projekt, gengivet af en journalists objektive pen, kan overbevise de fleste om foretagendets lødighed, og kaste rigtigt mange henvendelser af sig. Ring rundt, og spørg, om aviserne ikke vil lave et interview eller kigge forbi til en instruktionstime og evt. tage nogle billeder. De fleste lokalaviser tager imod den slags henvendelser med kyshånd. 19 Distribution af materialer Afhængigt af størrelsen på området, hvor materialet skal udsendes, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at distribuere den del af din informationskampagne, som er papirform. Opslag, flyers og brochurer med følgebrev kan som nævnt sendes med posten, men effekten af et personligt forhold til dine samarbejdspartnere udebliver sjældent. Lav en aftale med dine instruktører, og brug en dag på i fællesskab at aflægge alle lokalområdets fagpersoner et visit. En anden mulighed er at skaffe samarbejdspartnere, der i forvejen udsender materiale til de folk, du gerne vil have information ud til, fx sundhedsplejersker, og bede dem lægge et godt ord og en brochure ind for dit projekt. Rekruttering Når man konstant hører, at antallet af overvægtige og fede børn er eksploderet, kan det undre, at rekruttering af børn til et idrætsprojekt er den vanskeligste del af arbejdet. Men det er det! Overvægtige børn og deres familier har som tidligere nævnt ofte et mangelfuldt eller ligefrem traumatiseret forhold til fysisk aktivitet. Dermed har de også et begrænset kendskab til foreningslivet. Rekrutteringen af børn kan derfor ikke primært foregå gennem idrættens normale kanaler, dvs. opslag i foreningen og reklame i foreningsprogrammerne. I stedet er det nødvendigt at skabe synlighed om projektet via så mange andre kanaler som muligt. Der skal tages kontakt til de fagpersoner, som til daglig har deres omgang med børnene, og der skal informeres på alle de steder, hvor børn og forældre med overvægtige børn, kan tænkes at komme. På næste side kan du se en figur med de vigtigste rekrutteringskilder. Rekruttering

25 HJEMMESIDE PRESSE MUND TIL MUND SUNDHEDS PLEJERSKE PRAKTISERENDE L GE INFORMATIONS MATERIALE SKOLE JULEM RKEHJEM BIBLIOTEK OG BUTIKKER SKOLEL GE DI TIST Figur 2. Rekruttering Rekruttering 20

26 Sundhedsplejersken Sundhedsplejerskerne er centrale rekrutteringspartnere. De har den faglige kompetence til at udvælge de børn, der er relevante for projektet; de har interesse for projektet, og kommer jævnligt på skolerne for at tilse børnene. Det er lidt forskelligt fra kommune til kommune, hvor tit sundhedsplejerskerne ser børnene. Sundhedsplejerskerne har pligt til at undersøge alle børn ved indskoling og udskoling, men ofte ser de dem flere gange i skoleforløbet. De formelle retningslinjer for sundhedsplejerskernes undersøgelse foreskriver, at børnene bliver vejet i alt tre gange i løbet af skoletiden (to gange ved skolestarten og en gang ved udskolingen). Få har bedre fornemmelse af situationens tilstand end landets skolesundhedsplejersker. Du kan for det meste finde navne og adresser på sundhedsplejerskerne på kommunens hjemmeside. Tag kontakt til den ledende sundhedsplejerske (ofte kaldet den koordinerende sundhedsplejerske), og fortæl hende om projektet. Hun er garanteret interesseret! Spørg, om du kan få lov til at komme til et fællesmøde med alle sundhedsplejerskerne for at fortælle om projektet og uddele materiale. Folkeskolelærere Skolelærerne på børnenes skoler er også vigtige rekrutteringspartnere. Især har klasselærerne og idrætslærerne et rigtigt godt kendskab til både børn og forældre. Klasselærerne har ofte et fortroligt forhold til såvel børn som forældre, hvilket er værdifuldt, når der skal gives information om overvægtstilbud. Idrætslæreren har et godt kendskab til børnenes aktivitetsniveau og ved, hvilke børn der har det svært med idræt på grund af overvægt. Tag kontakt til skolelederen, og bed hende om at uddele materialet til de relevante lærere. Praktiserende læger De praktiserende lægers praksis er et godt sted at placere 21 informationsmateriale. Her kommer børnefamilier med jævne mellemrum, og en placering af materialet her ses af forældrene ofte som en blåstempling af projektet. Lægerne har næsten altid et sted, hvor man kan lægge en stak foldere og måske sætte et opslag op. Det er vigtigt, at det materiale, man sender, ser ordentligt ud, og at det ikke fylder for meget. Læg fx 20 små foldere eller flyers, og placer et enkelt opslag. Sørg også for at sende et godt og velformuleret følgebrev med (gerne på foreningens brevpapir), hvor du kort forklarer om projektet, og gør opmærksom på at lægen altid kan rekvirere flere foldere på den og den adresse etc. De praktiserende læger modtager utroligt mange breve, foldere, plakater m.m., så du kan ikke være sikker på at dit materiale når helt frem til lægen, men måske kun til lægesekretæren. Jo mere interessant dit brev og materiale er, desto større er chancen for, at det når frem til lægens bord og hendes opmærksomhed. Børnelæger I de fleste af landets kommuner tilbydes børn i skolealderen to helbredsundersøgelser hos en kommunalt ansat børnelæge. Det sker oftest i første skoleår (i børnehaveklassen eller 1. klasse) og i 9. klasse. Derudover er der mulighed for lægeundersøgelse på skolen efter behov. Børnelægerne kan ligesom sundhedsplejerskerne være en vigtig samarbejdspartner. Børnelægerne er tit placeret i forskellige afdelinger eller forvaltninger. Ring til kommunens omstilling, eller tjek deres hjemmeside. Sygehuset Er der et sygehus i dit lokalområde, er det også et godt sted at placere materiale. Mange sygehuse har en pædiatrisk afdeling, måske med diætister tilknyttet, hvor interessen for dit projekt sagtens kan være til stede. Sundhedsforvaltning og kommunale institutioner Sundhedsforvaltningen i din kommune er også et godt sted Rekruttering

27 at henvende sig med materiale. Måske har du allerede henvendt dig her i projektets opbygningsfase for at søge midler eller vejledning, og så er de jo allerede klar over projektets eksistens og dine gode idéer. Sundhedsforvaltningen er en god samarbejdspartner, fordi de ofte har et stort netværk af fagpersoner: sundhedsplejersker, læger, biblioteker etc., som de jævnligt sender materiale til. Hvis du kan sende dit materiale ud via denne kanal, er du godt hjulpet. Sundhedsforvaltningen ved givetvis besked om specielle sundhedstiltag i kommunen, som du kunne drage nytte af i forhold til promovering af dit projekt. mest hensigtsmæssige projekt, og I risikerer ikke at træde hinanden over tæerne i forhold til rekruttering. Tag kontakt til den pågældende projektleder, og bed om et møde. Julemærkehjemmene Du er måske så heldig, at din forening ligger i nærhed af et af de fire julemærkehjem i Danmark. De ligger ved Kollund i Sønderjylland, i Hobro, Skælskør og i Ølsted i Nordsjælland. Julemærkehjemmene optager børn, der har det svært i hverdagen, heriblandt mange overvægtige børn. Børnene står i lang tid på venteliste for at komme på et af hjemmene, og de tager ofte på i vægt i denne periode. Når deres ophold er afsluttet, kommer de tilbage til deres egen by igen og har både lyst til og behov for at komme i gang med noget motion. Prøv at tage kontakt til det julemærkehjem tættest på dig, og spørg, om de har lyst til at uddele dit materiale til de børn, der er på venteliste og til de børn, der stopper. Julemærkehjemmene er kraftigt overbebyrdede pga. det stigende antal overvægtige børn, og det er ikke sikkert, at de synes, de har tid til at uddele dine foldere. Prøv at tage personligt kontakt til lederen for julemærkehjemmet, og fortæl om projektet. Send evt. et opfølgende brev i løbet at sæsonen. Der er selvfølgelig mange andre steder, du kan informere om dit projekt: på biblioteker, i supermarkeder, i børneinstitutioner, skolefritidsordninger etc. Kun fantasien, din tid og projektets økonomi sætter grænsen! Husk, at det tager tid at skabe bevidsthed om et nyt projekt. Det er ikke nok at informere en enkelt gang. Din kampagne er en fortsat opgave og en proces, der står på så længe projektet løber. Andre relevante projekter Der kan være andre projekter eller tiltag i din kommune, som også arbejder med overvægtige børn eller familier, og som kunne tænkes at have interesse for dit projekt. Ved at samarbejde øger I muligheden for at børnene henvises til det Rekruttering Mund-til-mund-metoden En gratis rekrutteringskilde, som man bestemt ikke skal undervurdere værdien af, er den, der finder sted gennem børnenes og forældrenes egne netværk. Det har den store fordel, at det ikke kræver arbejde fra din side, og samtidig styrker det børn og forældres motivation og tillid til projektet, når de hører om det fra nogen, de kender godt. Klar, parat, start Før projektstart Når du mener at have en råskitse til organisationen og projektbeskrivelsen klar, er det en god ide at se tilbage på den forudgående proces og gøre status for projektet. Ved at gennemgå alle forhold en ekstra gang undgår du at løbe ind i problemer, der kunne være undgået. Cafédebat Det er en god idé at indbyde alle interessenterne i projektet, instruktører, bidragsydere, rekrutteringsnetværk m.fl. til en cafédebat i foreningen. Der har du mulighed for at fremlægge idéerne for projektet og diskutere projektets opbygning, mål og metode in plenum. Gør mødet så konkret som muligt, fx ved at udarbejde en kort liste med nøglespørgsmål 22

28 til diskussion. Sørg for, at alt skrives ned eller optages på video, så du i fred og ro kan korrigere organisationsdiagrammet og projektbeskrivelsen bagefter. Foreningen Er foreningen forberedt på at projektet går i luften, eller skal der informeres yderligere? Tjekliste I stedet for cafedebatten, eller i en opfølgende fase, bør du lave en tjekliste, inden materialet skrives rent. Nedenstående liste er et forslag til sådan en. Kopier den, og tjek af, når du gennemgår punkterne. Projektopgaven Er projektopgaven præcis og forståeligt formuleret, og tilpasset ansøgningsmulighederne? Deltagerne Er det grundigt undersøgt, om der er et behov for, at vi etablerer et projekt for overvægtige børn, og er det realistisk, at vi kan aktivere det fornødne antal børn? Økonomi Hvad koster projektet, har foreningen midlerne til rådighed, og hvis ikke, hvor og hvordan skaffes de? Er der styr på den løbende omkostningsstyring i projektet? Andre projekter Kan projektet komme på kollisionskurs med andre projekter? Er projektet i så fald tilpasset i forhold til dette, og er de andre projekter informeret? Synliggørelse/pr Er der allerede skabt synlighed for projektet, eller har vi en plan på plads for dette? Interessenter Er alle mulige interessenter kontaktet, blevet hørt, og er de parate til at deltage i projektet? Målsætninger og succeskriterier Hvad er målet med projektet, er der delmål, og er disse klare, entydigt formuleret og realistiske? Tidsplan Er tidsplanen præcis og realistisk? Rapportering Er der aftaler på plads for den interne kommunikation i projektet? Evaluering Er der lavet en plan for løbende og afsluttende evaluering? Forankring Er der lavet en realistisk plan for forankring af projektet i foreningen? Opstart Er der lavet en plan for opstarten, fx et opstartsmøde for alle involverede interessenter? Faciliteter Har vi selv alle faciliteter til rådighed, eller har vi mulighed for at skaffe dem? 23 Projektstart

29 Projektstart Når projektbeskrivelsen og ansøgningerne om midler er afsendt og forhåbentlig faldet positivt ud, er det tid til at projektet skydes ordentligt i gang! Det kan gøres på forskellige måder. Opstartsmøde En mulighed er at projektlederen igen indbyder alle projektets interessenter, nu til et fælles opstartsmøde. Udover at planen for projektet skal endeligt på plads på dette møde, har opstartsmødet den vigtige funktion at skabe sammenhold og medejerskabsfølelse hos projektets interessenter. Det er en forudsætning for Projektets succes. Følgende punkter kan danne udgangspunkt for opstartsmødet: Projektet præsenteres Projektlederen præsenterer det endelige projekt for interessenterne. Det er vigtigt, at alle får en helhedsopfattelse at projektet. Deltagere præsenteres Hvem er hvem i projektet; hvad bliver de enkeltes arbejdsopgaver, og hvad er deres kompetencer? Sørg for, at alle forstår arbejdsopgaverne og deres indsats til punkt og prikke, og gør det klart, hvem man skal henvende sig til i givne situationer. Projektplanen finpudses Det kan være et stykke tid siden, at projektbeskrivelsen blev udarbejdet, og mulige ændringer i den tidligere fastlagte plan for projektet kan være nødvendige. Sørg for, at ændringerne argumenteres for og nedskrives. Møderække for projektperioden aftales Projektets forskellige interessenter kan have brug for at mødes undervejs i projektperioden. Aftal en fast møderække for instruktører, arbejdsgruppe og styregruppe. Forvent en vis mængde ekstraordinære møder. Projektstart Happening En god og sjov idé er at lave en form for happening internt i foreningen for at markere, at nu går projektet i gang! Tag instruktørerne med til bestyrelsesmøde, og lav en spændende præsentation af projektet. Sæt store farverige opslag op i foreningen, der informerer om opstartsmødet, lav en spændende artikel til foreningsbladet osv. Pr Det er strategisk vigtigt at gøre omverdenen opmærksom på projektets opstart. Kontakt den lokale avis, eller udsend en pressemeddelelse. En god artikel kan give rekrutteringen et vigtigt rygstød. 24

30 Instruktørerne Krav til overvægtsinstruktøren Det er vigtigt, at instruktørerne på et hold for overvægtige børn er af den helt rigtige støbning. For børnene er instruktøren den ledestjerne, som skaber den glæde og motivation til idræt, der bør stå centralt i projektet. Instruktørerne bør derfor først og fremmest udvælges ud fra deres engagement og lyst til at arbejde med målgruppen. Derudover kræves en væsentlig idrætslig, og gerne pædagogisk, erfaring og gerne en erfaring, der er fremkommet gennem tidligere trænervirksomhed for børn i forskellige aldersgrupper. Men det er vigtigt at slå fast, at det at være idrætsinstruktør for en gruppe overvægtige børn ikke behøver at være meget anderledes, end at være instruktør på et normalt foreningshold. De overvægtige børn har i overvejende grad, ligesom andre børn, en stor lyst til at bevæge sig, at have det sjovt sammen med andre, at knytte venskaber osv. Når det så er sagt, er der alligevel nogle ting, man som instruktør skal være bevidst om i forhold til eksempelvis intensitet, valg af aktiviteter, varighed og til en vis grad psykosociale problemstillinger i forhold til børnenes overvægt. Dette uddybes i afsnittet Aktiviteterne på side Kravene til instruktørerne afhænger desuden af den del af gruppen af overvægtige børn, som I har valgt at fokusere på i foreningen, og de målsætninger I har sat jer. Ønsker I at lave aktiviteter for svært overvægtige børn, og har I mål om, at børnene skal opnå et større vægttab, stiller det andre krav til træneren, end hvis man ønsker at forebygge den svære overvægt og blot har som mål at motivere børnene til at dyrke mere idræt i foreningen. Overvægtige børn har sjældent den store erfaring med at dyrke idræt og med at gå i en forening. Hvad der tages som en selvfølge, når børn og unge i almindelighed går til idræt, er derfor ikke en selvfølge med denne målgruppe. Derfor er det vigtigt, at man som overvægtsinstruktør forstår, hvilken målgruppe man står over for. Mange overvægtige børn kommer fra helt normale og velfungerende familier, men en betragtelig del kommer fra problematiske familieforhold. I disse familier kan den idrætsmæssige og socioøkonomiske baggrund få afgørende betydning for børnenes idrætsoplevelse og for deres mulighed for at fungere i projektet. Som træner er man vant til, at børn, der går til en idræt, i store træk møder op til træning hver gang, er klædt i sportstøj, kommer til tiden og er aktive, samt at forældrene betaler deres kontingent. Det er ikke altid tilfældet med denne gruppe børn. Mange overvægtige børn vil troppe op til træningen i almindeligt tøj og ikke sportstøj, de er meget svingende i deres fremmøde, og har ikke altid lyst til at lave noget, når de endelig er der. Desuden kan nogle forældre have svært ved at betale børnenes kontingent. Som træner er det nødvendigt at være i stand til at håndtere et svingende fremmøde på holdet. Antallet af børn har selvfølgelig stor indflydelse på valget af de aktiviteter, der skal udføres, og det stiller krav til en bred aktivitetsforståelse. Men et svingende eller måske vigende antal børn stiller også krav til mentaliteten hos træneren. Det kræver gåpåmod og en stor tålmodighed at opretholde lysten til at være træner, hvis der gang på gang kun dukker få børn op til træningen. Instruktørerne

31 Rekruttering af overvægtsinstruktører Instruktører, der har erfaring med at undervise overvægtige børn, hænger desværre ikke på træerne. Problemet med at skaffe erfarne overvægtsinstruktører er generelt stort, men nok størst i provinsen, hvor der ikke er lignende tilbud i området. I de store byer er der efterhånden dukket flere og flere projekter op for overvægtige børn, hvor fysisk aktivitet indgår. Generelt er idræt for overvægtige børn imidlertid stadigvæk et så nyt begreb i foreningslivet, at instruktører med erfaring med denne målgruppe er en mangelvare. Har du derfor planer om at etablere et overvægtsprojekt, kan det blive nødvendigt at gøre brug af instruktører med andre kvalifikationer. Det kan være blandt foreningens egne instruktører eller blandt andre interesserede uden for foreningen. Men lysten til at undervise denne gruppe børn er heldigvis stigende mange steder. I København har interessen for PLAY-projektet og fedme- problematikken generelt været så stor, at der ofte har været venteliste for at blive instruktør. Instruktørerne er for hovedpartens vedkommende fundet via henvendelse/opslag på diverse videregående uddannelsesinstitutioner eller på baggrund af uopfordrede ansøgninger. Uddannelse af instruktører For de flestes vedkommende kan det være en fordel at deltage i kurser om overvægt og træning af overvægtige børn. Disse kurser er desværre en mangelvare i store dele af landet. DGI tilbyder i stigende grad medlemmerne kurser indenfor træning af såvel overvægtige børn som voksne. Kontakt derfor dit amtskontor, og få mere at vide om de tilbud, der er. Besøg DGI s hjemmeside på Der tilbydes også kursustilbud om overvægt fra forskellige private udbydere. Disse kurser er ofte meget fokuseret på vægttab og er som regel temmeligt dyre. Husk, at DGI giver store tilskud til kurser. Som supplement til kurserne er det en god ide at give overvægtsinstruktørerne mulighed for at erfaringsudveksle med hinanden. Har foreningen flere hold, så sørg for, at de får mulighed for at mødes med jævne mellemrum. Kast nogle centrale problemstillinger ud til diskussion. Tag også kontakt til eventuelt andre tilbud i omegnen, og hør, om deres instruktører ikke har lyst til at være med. En anden mulighed er, at de respektive hold besøger hinanden. Dermed kan den enkelte træner få en masse nye ideer til egen træning, og børnene får mulighed for at møde nye kammerater. +kriterier for den gode overvægtsinstruktør Brænder for at arbejde med overvægtige børn Har instruktørerfaring fra børneidrætten Har bred idrætslig erfaring fra forskellige idrætsgrene Har pædagogisk erfaring Har sundhedsfaglig interesse i området, evt. igennem et studie Rekruttering Aktiviteterne 26

32 Har tålmodighed Ønsker at binde sig til holdet i minimum to sæsoner. Fif til rekrutteringen Sæt opslag op i foreningen Indryk annonce i klubbladet Sæt opslag op på studieinstitutioner, hvor træning af overvægtige børn har relevans, fx pædagog-, lærer-, fysioterapeut-, ernærings- og idrætsuddannel- ligt. Legen bør altid være omdrejningspunktet. Det sociale aspekt skal sættes i centrum, og ikke konkurrencen. Konkurrencen skal dog ikke udelades - den er vigtig i al idræt. Et miljø med tryghed og fællesskabsfølelse uden mobning skal etableres. Aktiviteterne skal ikke afspejle discipliner, som børnene kunne have et meget dårligt forhold til. Børnenes egne ønsker skal i høj grad inddrages. ser. Aktiviteterne skal være alsidige, bl.a. for at beskytte barnet mod skader og styrke hele kroppen. Aktiviteterne Mange overvægtige børn har dårlige erfaringer med idræt og er blevet bange for at dyrke sport og bevæge sig. Årsagen er tit, at de meget sjældent har opnået succesoplevelser, når de har haft idræt i skolen eller fx har gået til fodbold, basketball eller håndbold i foreningen sammen med normalvægtige børn. Alle andre har måske været hurtigere, kunnet springe højere, haft bedre motorik osv., og det overvægtige barn er sikkert sjældent blevet valgt først, når der skulle laves hold. Det er derfor vigtigt at skabe nogle rammer, hvor foreningen kan give det overvægtige barn glæden til idræt og fysisk udfoldelse tilbage, samt tillid til egne evner og krop. Forældrene skal om muligt inddrages. Et trygt miljø Mange af børnene har på grund af deres overvægt haft dårlige erfaringer med idrætten, enten via idrætsundervisningen Vigtige betragtninger Det er vigtigt at tage udgangspunkt i de problemstillinger, der kan være omkring barnets forhold til fysisk aktivitet, fx angst for ikke at slå til, vandskræk m.m. Der skal tages hensyn til børnenes lave, men også individuelt forskellige, fysiske udgangspunkt. Aktiviteterne skal være så sjove og motiverende som mu27 Aktiviteterne

33 i skolen, fra skolegården eller gennem aktiviteter i idrætsforeningen. Det er instruktørernes primære opgave at skabe et trygt miljø for børnene. Der bør om muligt være to instruktører til et hold selv med et relativt lavt antal børn. Det enkelte barn har dermed mulighed for at få rigeligt hjælp til at blive tryg ved aktiviteterne. Mobning skal være bandlyst på holdene. En stor del af børnene oplever mobning i deres hverdag og især i forbindelse med fysisk aktivitet. Instruktørerne skal derfor sikre et mobningsfrit miljø. Fællesskabsfølelse For at skabe et trygt og motiverende miljø på holdene er det vigtigt, at man i opbygningen af holdet samt i valg af aktiviteter lægger vægt på styrkelse af den fælles identitetsfølelse. Som udgangspunkt bør kun overvægtige børn have adgang til holdet. Aktiviteterne bør for den største dels vedkommende være gruppebaseret, så børnene kan lære at relatere til andre børn i idrætten, acceptere kropskontakt og ikke kun fokusere på enkeltmandspræstationen. Kammeratskab Et typisk kendetegn hos overvægtige børn er manglen på tætte venskaber. Børnene bliver ofte fravalgt af de andre børn i forbindelse med fysisk aktivitet, og forbinder derfor sjældent idræt med muligheden for at knytte venskaber. Der skal i undervisningen gives plads til at børnene kan knytte venskaber. Det optimeres ved at vægte det sociale element i aktiviteterne, men også ved at motivere børnene til at mødes ved siden af træningen. Alsidige og sjove aktiviteter Et hold for overvægtige børn er ofte sammensat af børn med vidt forskellige forhold til idræt, fysisk kunnen, vægt, alder og psyke. Det stiller store krav til instruktørerne at udvælge aktiviteter, der kan motivere alle. Aktiviteterne bør hovedsagligt bygges op som såkaldt tværgående idrætsaktiviteter. Dvs. at børnene som udgangspunkt ikke skal udføre de gængse Aktiviteterne idrætsaktiviteter som fodbold, håndbold osv. Dermed bliver børnene mere ligestillede. Det er kendetegnende for de overvægtige børn, at de ofte let giver op over for forskellige øvelser. Det er derfor vigtigt at have en vifte forskellige tilbud parat til hver træningspas, så børnene altid kan gå hjem med en succesoplevelse i bagagen. Børnenes egne ønsker bør så vidt som muligt inddrages i valget af aktiviteter. Børnene har ofte oplevet ikke at måtte bestemme, når der bliver leget med de andre børn, hvorfor det har stor betydning i den her sammenhæng. At børnene er overvægtige betyder, at der også lettere opstår skader. Det er vigtigt at aktiviteterne ikke bliver for ensidige, og at såvel løb, spring, styrke- og motoriske øvelser inddrages. Forældreinvolvering For at bibeholde forældrenes interesse for holdet, kan man med fordel arrangere træningspas, hvor forældre og eventuelt søskende deltager. FAQ En af årsagerne til at foreninger ikke tidligere har været tilbøjelige til at etablere hold og projekter for overvægtige, bunder i en række fordomme og usikkerheder over for gruppen. Følgende afsnit samler op på nogle af de spørgsmål, der oftest bliver stillet ved seminarer og kurser om emnet. Hvor tykke skal børnene være? Det er vigtigt at gøre sig klart, om det projekt man laver, skal være for børn, der er i risiko for at blive overvægtige, er begyndende overvægtige, er meget overvægtige, eller om projektet skal være for alle derimellem. Der er brug for idrætstiltag for alle børn på vægtskalaen, men man skal gøre sig klart, at arbejdsopgaven og de idrætslige udfordringer bliver sværere, jo tungere børnene er. Skal holdet kun være for tykke børn? 28

34 Det er vigtigt at beslutte om det hold man etablerer kun skal være for overvægtige børn, eller om normalvægtige børn også skal have lov til at deltage. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder. Ved kun at tillade overvægtige børn med de samme sociale, kropslige og idrætslige problemer adgang til holdet har man bedre mulighed for at skabe et trygt miljø omkring børnene. Et problem ved kun at tillade overvægtige børn adgang til holdet kan dog være at skaffe nok børn til holdet. Kan foreningen kun holde skindet på næsen ved at tillade normalvægtige børn på holdet, er dette under alle omstændigheder bedre, end at holdet nedlægges. Tillad evt. det overvægtige barn at tage sin bror, søster eller gode ven eller veninde med, men gør det samtidigt klart for familierne, at disse børn ikke må spærre en eventuel plads for et overvægtigt barn. Etablerer man et hold med den filosofi, at de overvægtige børn skal tilvænnes at dyrke idræt med normalvægtige børn, kan det bestemt forsvares. Man skal blot være klar over, at et hold, hvor alle børn har adgang, måske ikke er specielt tiltalende for de idrætsusikre børn, og at de dermed aldrig møder op eller hurtigt forsvinder igen. Hvilke kvaliteter indeholder idrætten til gavn for det overvægtige barn? Dannelse af kropsidentitet. Gennem idrætten kan den overvægtige lære sin krop at kende, identificere sig med og acceptere sin krop og dens muligheder. Gennem idrætten kan den overvægtige opleve et fællesskab, opnå succes og anerkendelse samt en følelse af glæde og velvære, der kan motivere til varig idrætsdeltagelse. Idrætten kan give den overvægtige livskvalitet. Idrætten har en socialiserende og kulturel funktion. Ved at indgå i foreningslivet erfarer børnene demokratise29 ringsprocesser og lærer at indgå i netværk. Hvor gamle skal børnene være? Ligesom der er brug for tiltag for alle børn på vægtskalaen, er der også brug for tiltag for børn i alle aldersklasser. Nye oplysninger dokumenterer, at mange børn bliver overvægtige allerede i børnehavealderen. Derfor kan det være en god ide at etablere tilbud for børn i den alder, evt. i samarbejde med institutionerne. Det kan være vanskeligt at rekruttere børnene via fx børnehaverne. Pædagogerne er ikke altid de bedste forbilleder, og der er ikke tilknyttet en sundhedsplejerske som i skolen. Desuden kan man opleve, at forældrene (ofte mødrene) har en tilbøjelighed til at blive fornærmet, hvis man påpeger, at deres lille pus er overvægtig. Hvalpefedtet er en barriere, som man som forælder er god til at skjule sig bag i stedet for at erkende, at ens barn har et overvægtsproblem. Hvad er den bedste aldersspredning på holdet? Lige børn leger bedst passer et stykke hen ad vejen med denne gruppe børn, men der er visse forbehold at tage i betragtning. For det første kan det være svært at samle tilstrækkeligt mange børn til sit hold, hvis man indsnævrer aldersgruppen for meget. For det andet kan overvægtige børn være på meget forskellige idrætslige og motoriske udviklingstrin, selv om de har næsten samme alder. Det er derfor ikke altid en ulempe at sammensætte et hold for børn på forskellige alderstrin. Dog stiller det yderligere krav til instruktørerne hvad angår valg af aktiviteter, det sociale sammenhold på holdet osv. Det er en stor udfordring, men det kan lade sige gøre, hvis man bl.a. anvender redskaberne deltagerinddragelse og løbende evaluering. Skal piger og drenge være på samme hold? Et spørgsmål, der også er til konstant debat i forhold til idræt for normalvægtige børn. I PLAY-projektet har vi kun haft gode erfaringer med at blande køn. Så længe børnene FAQ

35 har overvægten til fælles, og aktiviteterne er tværidrætsligt baseret med legen i centrum, betyder kønnet ikke så meget. På samme tid er der heller ikke tvivl om, at nogle børn vil fravælge holdet, når de skal være sammen med det andet køn. Især hvis projektet er målrettet de ældre børn. kan være meget svært for såvel forening som instruktører at bevare gnisten, hvis kun få børn møder op gang efter gang. Foreningen kan derfor med fordel vælge først at begynde med træningen, når et vist antal børn har tilmeldt sig og betalt kontingent. Hvor mange børn bør der være på holdet? Hvor mange børn, der bør være på holdet, afhænger af såvel foreningens økonomi som instruktørens idrætslige kunnen og ildhu. Bruger man frivillige instruktører i foreningen, kan man måske godt holde holdet økonomisk kørende med få børn, hvorimod det kan være svært, hvis instruktørerne også skal have betaling. Erfaringen viser desuden, at det Hvor lang tid skal projektet vare? Tålmodighed er absolut en nødvendighed, når man giver sig i kast med en målgruppe som denne. Rekrutteringen er en af de største hurdler, hvilket betyder, at der kan være perioder med meget få børn på holdet. Nogle steder kommer deltagerne strømmende og det bliver en succes fra starten, for andre venter der en træg start, og først efter et par sæsoner Kom FAQ så i gang! 30

36 kan indsatsen bære frugt. Det afhænger af mange ting og måske primært, hvilket samarbejde man får stablet på benene mellem foreningen og lokalsamfundet, kommunen og andre. Afhængigt af målsætningen bør I sætte minimum to år af til projektet, så der er tid og sæsoner nok til at vurdere, om projektet fungerer, og så foreningen har en reel chance for at foretage justeringer. Hvor ofte bør man træne? Der er flere faktorer at tage hensyn til, når man skal beslutte, hvor mange gange om ugen man skal træne med børnene. For mange af de overvægtige børn, der begynder i et overvægtsprojekt, er det hensigtsmæssigt at gå forsigtigt frem. Børnene er ofte i meget dårlig fysisk form, har svage muskler og led og en dårlig motorik, hvilket gør dem udsat for skader. Det er ofte uvant for både børn og forældre at skulle gå til foreningsidræt. Det betyder, at det kan være svært at komme ud af døren mere end en gang om ugen. Det kan være økonomisk problematisk for nogle familier pludselig at skulle betale ekstra meget i kontingent for flere ugentlige træningsgange. Det kan også blive et økonomisk problem for foreningen at skulle lægge hus til flere ugentlige træningsgange, hvis der ikke er mange børn på holdet. Nogle foreninger har børn på venteliste til de normale tilbud, hvilket kan gøre det ekstra svært at argumentere over for disse børns forældre, som ikke altid er lige forstående. Børnene vil heldigvis ofte gerne træne flere gange om ugen, når de først er kommet i gang. Så vurder hen ad vejen forældrenes og din egen motivation, børnenes fysiske udvikling, samt antallet af børn, og tag i samråd med foreningen en beslutning om en evt. udvidelse af træningen. Hvordan skaffer man lokaler? Har din forening ikke egne lokaler, er det nødvendigt at gå andre veje. I de fleste kommuner er det muligt for foreninger at få gratis adgang til lokaler, gymnastiksale, haller osv. Tag kontakt til din kommunes kulturforvaltning, og hør om 31 mulighederne for at få adgang til nogle lokaler. For det meste vil kommunerne gerne hjælpe et projekt som dit. Prøv at skaffe lokaler så tidligt på eftermiddagen som muligt, så børnene ikke nødvendigvis skal hjem fra skole eller institution først, men kan tage direkte til træning. Af samme årsag er det hensigtsmæssigt at skaffe faciliteter så tæt på børnenes skoler som muligt. Da holdene nu engang skal have en træner, kan det være nødvendigt at rykke træningen længere ud på eftermiddagen, til vedkommende har fået fri fra skole eller arbejde. Hvor kan man få inspiration til aktiviteterne? Der findes ikke meget materiale med aktiviteter direkte målrettet overvægtige børn. Men man kan med stor fordel tage udgangspunkt i lege, som er målrettet normale børn, og så rette dem til så de passer til målgruppen. Herunder er en række hjemmesideadresser, hvor man kan finde en enorm mængde gode lege og links til endnu flere. Det sværeste er at vælge! - Legedatabase med over 1000 lege - Spændende litteratur med idrætslege - Legedatabase - Lege fra Gerlev Legepark - En masse nyttige links - Legedatabase og relevante links Hvordan kan man inddrage børnene? At inddrage den enkelte deltager og give medbestemmelse FAQ

37 er meget vigtige og helt nødvendige faktorer i enhver undervisning. Alle deltagere har ikke samme baggrund for overvægten, og børnene vil fysisk være på forskellige stadier, og hver i sær have forskellige ressourcer. Deltagerinddragelse handler om, at deltagerne bliver hørt, at de får lov til at sige deres mening, og bestemme en leg. Tag fx den nødvendige tid til at høre om en ny leg, der er blevet leget i skolen, og afprøv den på et tidspunkt. Det handler desuden om at inddrage børnene på vigtige poster i selve legen. Nogle er dygtige til en ting, andre til noget andet, og det skal udvikles. Fx kan en urolig deltager være dommer i en leg, og derfor være nødsaget til at holde fokus på legen. Det handler om, at instruktøren under fastlagte rammer giver ansvar fra sig, og ser børnene som ligeværdige. Gode råd til instruktøren Find dit undervisningsmateriale frem, og prøv at tænke på, hvordan du kan give hvert enkelt barn en rolle. Overvej, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning, således at der er tid til at lytte og høre børnenes meninger. Brug de sidste 10 minutter af undervisningen til at evaluere undervisningen in plenum. Hvordan sikrer man børnene succesoplevelser? Alle har behov for succes - det er vigtigt for os at vide, at vi er gode til noget. Det giver os mod på at prøve andre ting. For overvægtige børn er det vigtigt, at idræt bliver en succes, og det er instruktørens opgave at skabe den. Det er en stor opgave at sikre børnene daglige succesoplevelser, men det bliver lettere, jo bedre man kender børnenes svage og stærke sider. Nogle børn drøner bare af sted uden spekulationer og tager de fald, der måtte komme. Andre børn vender om, inden aktiviteten overhovedet er blevet forklaret. Det er vigtigt at kunne give både de frygtsomme og de forsigtige FAQ de udfordringer, der i sidste ende giver succes. Gode råd til underviseren Tilrettelæg små opgaver, med stigende udfordring. Giv barnet betingelser for at kunne tage kredit for egne succesoplevelser. Det var barnet, og ikke instruktøren, som udførte øvelsen, altså skal barnet erkende, at det faktisk kan! Giv barnet konstruktiv ros. Må børn styrketræne? Ja, og det er oven i købet en god idé, men der er visse forbehold at tage. Tjek den glimrende hjemmeside Motion Online på adressen for gode råd. Hvordan sikrer man, at børnene bliver sæsonen ud, og også fortsætter næste år? Ud over at gøre aktiviteterne på holdet så motiverende som muligt, er det en god idé at krydre sæsonen med nogle ekstra arrangementer. Mange af de overvægtige børn har ikke været aktive i foreningslivet, og har dermed ofte heller ikke prøvet at deltage i stævner og træningslejre. Eksempler på særlige arrangementer: Fællesstævner Er der andre overvægtsprojekter i kommunen, eller har I flere forskellige overvægtshold, kan det være en god idé at tage på en endagstur sammen. Lav et forårs-, jule- eller efterårsstævne, eller en træningslejr hvor I i samlet flok tager væk fra de vante rammer og laver en masse sjove aktiviteter. Måske afprøver hinandens aktiviteter!? Sommerlejr Foreningen kan alene eller sammen med andre etablere en sommerlejr for børnene. Lej eller lån en koloni, og tag af sted nogle dage sammen. Det er en enestående chance for at lære børnene rigtigt at kende og afprøve en masse nye aktiviteter. Samtidig kan man udsætte sig selv og børnene 32

38 for en masse sund og god mad. En sommerlejr kan virkelig være noget børnene ser frem til i løbet af sæsonen, og den kan være med til at skabe en sammenhæng mellem sæsonerne. Kost Skal man inddrage kosten i projektet? Kost og overvægt er et komplekst område med et hav af modstridende oplysninger og metoder. Overordnet kan det anbefales, at foreningen kun vælger at inkludere den kostfokuserede del i projektet, såfremt den kan varetages af instruktører eller eksterne fagpersoner med de rette ernæringsfaglige kundskaber og en anerkendt, kvalificeret uddannelse, fx professionsbachelor i ernæring og sundhed eller klinisk diætist. I forbindelse med PLAY-projektet i DGI Storkøbenhavn har vi valgt at etablere Kostpatruljen bestående af otte studerende og færdiguddannede professionsbachelorer fra Suhr s Seminarium i København. De studerende herfra er meget engagerede i overvægtsproblematikken, og er specialiserede inden for såvel det ernæringsmæssige som det pædagogiske fagområde. Kostpatruljen er tilknyttet projektet på den måde, at de som gæsteinstruktører besøger PLAY-holdene tre gange om året. Her gennemfører de dels to tematræninger, som er opbygget omkring diverse kostlege, samt en inspirations-/temaaften, hvor der laves mad med børn og forældre. Tematræning Til tematræningerne bruger Kostpatruljen lege, der bl.a. inkluderer anderledes redskaber som frugt og grønt, sukkerknalder og sodavandsflasker, og som sætter fokus på maden i forhold til motion og bevægelse. Som eksempel på disse kostlege kan nævnes: 33 Frugt og grønt-stafet Giver anledning til at snakke om hvad, og hvor meget frugt og grønt man helst skal spise. Forbrændingsleg Løb/dans/hop/spring/leg energi af! Giver et indtryk af, hvor meget man skal bevæge sig for at forbrænde den energi, der indtages gennem forskellige typer madvarer sunde som usunde. Sukkertransporten Ved hjælp af sukkerknalder visualiseres hvor meget sukker, der er i sodavand/saftevand, og hvor let det er at indtage mere end den anbefalede sukkermængde. En problematik, der i allerhøjeste grad er nærværende for børn. Memory med frugt og grønt Giver mulighed for at introducere nogle nye frugter og grøntsager og få mod på at prøve noget nyt, spændende og ikke mindst sundt! Udover at kombinere leg og bevægelse med information om sund mad, er Kostpatruljen, i det omfang det tidsmæssigt kan lade sig gøre, klar til at svare på spørgsmål fra børn og trænere samt de forældre, der er til stede. Inspirations-/temaaften En mere grundig gennemgang og snak om sund mad er Kost

39 mulig til inspirations-/temaaftenerne. Disse aftener har en højere grad af forældreinddragelse, og bygger på konkrete råd, madlavning, inspiration, dialog og spørgsmålsbesvarelse. Her listes nogle af de emneområder, der inddrages, når Kostpatruljen kommer ud: Sukkerindtag - fokus på drikkevarer og slik i forhold til forbrænding af energi Fedtindtag tilberedningsmetoder til såvel kold som varm mad Frugt og grønt - implementering i dagligdagen og i maden Komplekse kulhydrater - fokus på brød, gryn, pasta, ris og kartofler samt grove grøntsager Måltidsmønster - fokus på 5-6 måltider i forhold til blodsukkerstabiliteten Portionsstørrelse - fokus på energiindtag og overspisning samt mæthedsfornemmelse Har man muligheden for at kombinere motion og kost på holdet, kan man lade sig inspirere af ovenstående emner. Det er vigtigt at være sikker på, at det er det rette budskab, som formidles til børn og forældre, og at selve formidlingen gennemføres hensigtsmæssigt og med omtanke. Generelt er Kostpatruljens erfaringer, at råd omkring kost til børn skal formidles med følgende forhold i tankerne: Budskaberne skal være simple, klare i deres udformning og indholdsmæssigt konkrete, fx spis seks stykker frugt og grønt hver dag. Budskaberne skal visualiseres eller på anden måde gøres håndgribelige. Børnenes sanser skal aktiveres, da erfaringen viser, at de på denne måde bedre kan huske rådene senere hen. Dialogen med børnene er desuden et vigtigt instrument til at komme misforståelser til livs, og finde ud af hvilke forestillinger, børnene har om sund mad. Det kan gøre rådene mere målrettede, og forøge sandsynligheden for at den nye viden bliver omsat til en forbedring af diæten. Kost 34

40 Når forældrene bliver en del af indsatsen, skal tingene gribes lidt anderledes an. Også her er dialogen central, og selvfølgelig er det også vigtigt, at budskaberne er klare og kan gøres konkrete. Men forældrene kan godt rumme flere forskellige typer af råd og de efterspørger ofte selv information og vejledning omkring sund kost. Det er vigtigt at identificere, hvilken forældregruppe, man har med at gøre, så man kan ramme det informationsniveau og den sværhedsgrad, de har brug for. Sundhed er for nogle et ømfindtligt emne, der kan give anledning til, at de i en eller anden form føler sig anklaget for ikke at leve op til de sundhedsmæssige anbefalinger. Derfor skal hele formidlingsdelen gribes an med fokus på, hvilken og hvor meget information de skal have, samt hvordan denne information skal nå ud til deltagerne. Det er vigtigt hverken at tale hen over hovedet på forældrene eller tale ned til dem. Begge dele vil forringe deres udbytte. Men med smil, imødekommenhed, samarbejdsvillighed, opmuntring og en høj grad af faglig ekspertise er det bestemt en fordel at inddrage kostaktiviteter i idrætsforeningsregi. Diskuter forud for projektperioden på hvilken måde, det ernæringsfaglige indhold skal formidles, og hvorvidt formidlingen skal rettes mod barnet, forældrene eller begge dele. Tag kontakt til din kommune, og hør om de har ernæringsfaglige personer, der kunne tænkes at ville gøre et stykke arbejde for projektet. Brugen af uddannede diætister er dyrt og ikke nødvendigvis det bedste til disse familier. Prøv i stedet at kontakte en af de studieinstitutioner, hvor kostformidling er central. Fortæl de studerende om jeres projekt, og forsøg at få nogle af disse tilknyttet projektet evt. som praktikanter. Evaluering Hvad er en evaluering? 35 Kost

41 En evaluering kan betragtes som en systematisk indsamling af data, der med udgangspunkt i dit projekt kan beskrive og vurdere sammenhængen mellem fx: positivt lys, end det måske var berettiget til. Det er heller ikke altid, at du vil få lov til at nøjes med i intern evaluering. Især større kommunale og statslige puljer kræver, at der tilknyttes en ekstern evaluator til projektet. Indsats og indhold Metoder og omkostninger Teori og praksis Succeskriterier og praksis Data er en generel betegnelse for alle de oplysninger, du indsamler undervejs. En evaluering er et godt redskab til at holde styr på udviklingen i projektet, og til at anskueliggøre det endelige resultat. En evaluering er dog ikke altid valgfri. Har du fået eksterne midler til dit projekt, stilles der fra mange private fonde samt kommunale og statslige puljer krav om, at projektet bliver evalueret. Evalueringen skal attestere, at du som leder af projektet har forvaltet midlerne ud fra de aftalte retningslinier. Evalueringsplan Når du skal i gang med at evaluere dit projekt, bør du først lægge en plan for processen. Hermed sikrer du dig, at evalueringen struktureres ordentligt fra starten, og at du får alle vigtige aspekter af dit projekt med. Dette afsnit lægger op til, at I selv i foreningen evaluerer projektet, dvs. at I foretager en intern evaluering. Den evalueringsform har den fordel, at du selv har styr på hele processen fra start til slut. Evalueringen behøver ikke at inkludere andre end dig selv, hvilket gør processen lettere at tilrettelægge. Ydermere er en intern evaluering oftest mere økonomisk overskuelig for projektet. Alligevel skal det pointeres, at der kan være klare ulemper ved denne evalueringsform frem for en ekstern evaluering. Den vigtigste er objektiviteten. Det er svært at se rigtigt kritisk på sit eget hjertebarn, og man kan være tilbøjelig til ubevist at fremstille projektet i et mere Evaluering De oplysninger og erfaringer, du høster i projektperioden, kan være nyttige for andre, der arbejder med overvægt. Foreningsbaserede initiativer for overvægtige er stadigvæk et forholdsvis nyt fænomen, så der er brug for alt den viden, der kan samles ind. Især har de praktiske erfaringer stor værdi. Og det er vel at mærke ikke kun succeshistorierne, der skal med i evalueringen. Det er vigtigt, at såvel gode som mindre gode erfaringer kommer med. Som sådan er ingen erfaring dårlig. Procesevaluering og slutevaluering Evalueringen af et projekt er ikke kun noget, der skal foretages ved projektets afslutning. Man kan sagtens og med stor fordel gennemføre en løbende evaluering gennem hele projektperioden, en såkaldt procesevaluering. Procesevalueringen kan foregå på såvel det administrative niveau, som på det træningsmæssige niveau. Projektlederen kan eksempelvis igennem hele processen holde styr på en række kvantitative og kvalitative oplysninger, som løbende kan komme projektet til gode, og som til sidst kan konkretisere projektets forløb i en afsluttende evaluering. Som instruktør er det også vigtigt hele tiden at have en finger på pulsen. Sætter man tid af til at evaluere, kan man få et stort udbytte retur, og man kan både teoretisk og praktisk udvikle undervisningen til at blive bedre i forhold til målgruppen. I træningen af de overvægtige børn kan evalueringen indgå som en del af deltagerinddragelsen. Det er en metode til at lade deltagerne fortælle træneren, hvad de mener om undervisningen. Træningen kan så tilpasses efter børnenes ønsker. Det kan føre til et større engagement hos børnene, at deres ord har værdi, og at deres meninger anvendes til udvikling af undervisningen. 36

42 Evalueringens fokusområder og valg af metode Man bør ved projektets begyndelse udstikke nogle fokusområder for den afsluttende evaluering. Ved at gøre det fra starten sikrer man, at man får alle oplysninger med fra start til slut. For at få en så alsidig evaluering som muligt, er det en fordel at indsamle både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data kan betegnes som de hårde data, eller alt det der kan tælles og dokumenteres. Dvs. hvor mange børn der gik på holdene, antal stævner, fraværd, hvor meget børnene tabte sig, ændret kondital, hvor mange der blev udsluset osv. De kvalitative data kan betegnes som de bløde data, eller data der skal forstås og fortolkes. Dvs. hvordan børnene udviklede sig socialt i projektet, om de blev mere motiverede til at dyrke idræt, om de blev gladere, om de fik nogle venner, om de fik bedre idræts og kropsforståelse osv. Det er ofte i prioriteringen dataudvælgelsen, at der kan opstå et modsætningsforhold mellem bidragsyderes ønsker og krav og de aspekter, som mange overvægtsprojekter ønsker at lægge vægt på! Det er ofte et ønske fra kommune og stat, at de data man indsamler skal være målbare, fx børnenes vægttab, forbedret kondital m.m. Det er muligt et stykke ad vejen, men disse data kan aldrig stå alene. Vil man give et fyldestgørende billede af de overvægtige børns udvikling, er det nødvendigt at inddrage de bløde data. Men hvordan måler man børns glæde, sociale udvikling, motivation til idræt osv.? Hertil er der brug for stadig udvikling af nye evalueringsværktøjer. Her følger en række eksempler på mulige fokusområder med tilhørende evaluerende spørgsmål: Projektets organisering Var projektbeskrivelsen fyldestgørende nok, eller var den for upræcis? Var projektplanen for vanskelig at gennemføre? Hvilke mål 37 var det ikke muligt at nå? Hvordan fungerede projektledelsen og styregruppen? Var bemandingen korrekt og med de rigtige personer? Hvordan var kontakten til samarbejdspartnerne? Hvor synlige var bidragsyderne i projektet? Rekruttering Hvor mange børn deltog i projektet? Hvordan fungerede rekrutteringen? Hvordan virkede rekrutteringsmaterialet? Hvem henviste børnene? Hvordan tog rekrutteringspartnerne imod projektet? Projektets indhold og aktiviteter Hvordan fungerede aktiviteterne i projektet? Hvilken indflydelse havde valget af metode og værdigrundlag for projektforløbet? Var det muligt at gennemføre alle aktiviteterne i projektet? Projektets væsentligste effekter Var børnene glade? Tabte børnene sig? Er der sket en kropslig, personlig og social udvikling hos børnene? Med hvilke metoder formåede undervisningen at fremme barnets kropslige, personlige og sociale udvikling? Er der sket en udvikling i barnets motivation i forhold til forandring af motionsvaner? På hvilken måde vil undervisningen kunne fremme barnets motivation? Skete der en positiv stigning i børnenes kondital under forløbet? Hvordan gik udslusningen fra projektet? Kom børnene ind i foreningslivet? Evaluering

43 Er der sket en udvikling i barnets forståelsesramme inden for kost og motion? Har barnet udviklet færdigheder med relevans for forandring af kost- og motionsvaner? Med hvilke tiltag kan undervisningen fremme barnets forståelsesramme og færdigheder? Hvordan kan undervisningen skabe betingelser for en udvikling af barnets sociale støtte? Er der sket en aktiv inddragelse af forældrene? Med hvilke tiltag kan vi som undervisere hjælpe til en større inddragelse? Økonomi Var der midler nok til at gennemføre projektet? Kunne midlerne til rådighed være brugt anderledes? Hvilken indflydelse havde projektet på foreningens økonomi? Gennemførelse af dataindsamling Der er forskellige nyttige værktøjer, man kan drage fordel af i såvel den løbende som i den afsluttende indsamling af data: Interviews Du kan interviewe barnet alene (individinterview), flere børn på samme tid (gruppeinterview) eller per telefon (telefoninterview). Spørgeskemaer Spørgeskemaer kan være nyttige til at indsamle især kvantitative data, men kan også benyttes til kvalitative data. Vær opmærksom på barnets alder, når du stiller spørgsmål! Narrativer (fortællinger) Især i den afsluttende evaluering kan fortællinger fra projektforløbet være en spændende måde for læseren at få indsigt i specifikke områder. Logbog Et vigtigt redskab i projektforløbet. Ved løbende at nedfælge sine oplevelser i projektforløbet, træningsaktiviteter, møder med samarbejdspartnere, stævner, rekruttering osv., kan du bevare et overblik over projektet. Det gør det væsentligt lettere for dig at slutevaluere forløbet. Registreringsskema Det er ofte et krav, at du kan dokumentere, hvor stor deltagelse der har været i dit projekt. Evaluering 38

44 Sørg derfor for at lave registreringsskemaer, så du kan notere såvel deltagelse som frafald undervejs i forløbet. Bearbejdning, formidling og fremstilling af data Når det er tid til at aflevere den endelige projektevaluering, er det vigtigt, at man er nået frem til et produkt, der er udarbejdet ud fra de ønsker og krav, som i sin tid blev udstukket af den primære målgruppe for evalueringen, nemlig bidragsyderen. Det er vigtigt, at evalueringen på samme tid er spændende, informativ, læsevenlig og ikke mindst alsidig i sin fremstilling. Sørg for, at evalueringen indeholder: Indledning med opsamling af væsentlige konklusioner Opsamling med styrker, forcer, barrierer og udviklingsområder, gerne efter hvert afsnit Figurer og grafiske fremstillinger Citater/fortællinger Bilag Klare og tydelige konklusioner og anbefalinger Forankring Intet projekt uden forankring Det bør altid være et af de vigtigste projektmål, at projektet skal kunne forankres i foreningen. Under alle omstændigheder er det som regel et krav fra eksterne bidragsydere, at der laves en plan for videreførelse og forankring uden tilføring af yderligere midler. Overvejelser om forankringen af projektet bør derfor begynde, allerede når projektet er på tegnebrættet. Tænker man først forankring ind i projektet i den afsluttende fase, kan overgangen blive meget vanskelig! En frivillig videreførelse Det er meget vigtigt at foreningen meget tidligt, såvel som løbende gennem projektperioden, nøje overvejer, om det vil være realistisk at videreføre forløbet fra projektfasen til en egentlig drift i foreningen. Endvidere er det vigtigt, at man gør sig klart, hvor meget af projektet man ønsker at videreføre, og hvorvidt foreningen faktisk kan håndtere en sådan opgave alene ved hjælp af frivillig arbejdskraft. I projektperioden har man flere fordele i forhold til tiden efterfølgende projektet. Foreningen har måske haft en lønnet projektleder, der har kunnet varetage de fleste administrative arbejds39 Forankring

45 opgaver i projektet, fx rekruttering. Foreningen har muligvis haft midler til rådighed, som man har valgt kunstigt at nedsætte kontingentet med, så flere familier havde mulighed for at deltage. Foreningen har måske haft midler til pr, telefon, computer osv., ligesom der kan have været en goodwill for projektet hos foreningens medlemmer, som ikke med sikkerhed vil være der, når projektet skal forankres. computer, og labels til printeren kan købes hos boghandleren. Dermed slipper du for at skulle bruge tid på at skrive på kuverter, når materialet skal ud. Sørg i det hele taget for at have en opdateret liste med alle de rekrutteringsmuligheder, du støder på i projektperioden. Det vil gøre det mere overskueligt efter den første del af forløbet; især hvis nye personer overtager opgaven. Frivillig organisering Det er vigtigt, at man i projektperioden forbereder foreningen på, hvorledes en mulig organisering kan se ud uden en professionel projektleder. En løsning kan være etableringen af et frivilligt udvalg, der sammen varetager de forskellige arbejdsopgaver. Det er lettest at sammensætte udvalget, hvis det består af ildsjæle, der gennem projektperioden har været tæt på processen, fx instruktørerne. Kontakt din kommune, fx den koordinerende sundhedsplejerske, den ledende børnelæge, forvaltninger med ansvar for børnesundhed og undervisning, og hør, om de i forvejen distribuerer materiale til deres netværk. Spørg, om du fremover kan få noget materiale med. Sikring af rekruttering/pr Rekruttering af børnene er ofte det mest tidskrævende element i projektlederens arbejde, og det foregår ofte igennem en løbende dialog med et netværk af eksterne samarbejdspartnere. Denne netværkskontakt kan være vanskelig at videreføre på frivillighed alene. Langt de fleste sundhedsprofessionelle, der er vigtige for rekrutteringen, fx sundhedsplejersker, læger og børnelæger, er kun til at træffe inden for den normale arbejdstid fra 9-16, hvor de færreste frivillige er til rådighed. Er det ikke muligt for foreningen at ansætte en projektleder efter projektperioden, og er der ikke ekstraordinære midler til pr, må foreningen udtænke en billig og overskuelig metode til rekruttering. Udsendelse af pr-materiale kan være en bekostelig og arbejdskrævende opgave for foreningen. Det er en god idé at undersøge, om der eksisterer alternative måder, hvorpå budskabet om jeres tilbud kan distribueres let og billigt. Før et såkaldt label-kartotek over alle rekrutteringspartnere fra projektets begyndelse. Det kan let gøres i Word på din Forankring Lav en hjemmeside, der let kan opdateres af dig selv eller din forening. Det kan ikke betale sig at bruge ressourcer på en hjemmeside, der efter projektforløbet kun kan opdateres af en professionel. Det koster mange penge, og kan være en langsom proces. Overvej muligheden for at få lavet en såkaldt CMS-løsning (Content Management System) til din hjemmeside. En CMS-løsning sætter dig i stand til selv at opdatere din hjemmeside via et brugervenligt program. CMS-løsningen forudsætter, at du budgetterer med en stor opstartsudgift til hjemmesiden. Men i mange tilfælde vil det godt kunne betale sig at spare en programmør eller et reklamebureau væk i driftsfasen. Få et link til din hjemmeside eller en kort tekst om jeres tilbud indsat på alle de relevante hjemmesider I kan komme i nærheden af. Har I under projektperioden etableret et godt netværk, er det et oplagt sted at begynde. Har foreningen under projektperioden udsendt et nyhedsbrev, kan det være en god ide at fortsætte med det, så folk kan se, at tiltaget stadig eksisterer. 40

46 Bagord Idræt i et sundhedsperspektiv Om det frivillige foreningsliv er gearet til at indlemme denne sundhedskrævende del af befolkningen, er et spørgsmål om det enkelte projekts målsætning, deltagernes krav til aktiviteten, og fordelingen af arbejdsopgaver. Mange foreninger synes parate til dialogen, og til at etablere nye og målrettede discipliner. Men de har brug for hjælp til det! sikring, uddannelse af instruktører, forankring og videreudvikling, som er nødvendig for et succesrigt og bæredygtigt initiativ. Denne centrale projektstyring kan og bør ligge hos de landsdækkende idrætsorganisationer. Det er vigtigt at pointere, at disse nye sundhedsrelaterede opgaver for idrætslivet skal ske på idrættens og foreningslivets egne præmisser. Fokus bør altid være rettet mod sundheden i et idrætskulturelt perspektiv, med forebyggelse, sundhedsfremme og livskvalitet i centrum. Med erfaringerne fra landets første pilotprojekter med fokus på overvægtige børns muligheder for idrætslige aktiviteter, turde vejen være banet for de næste generationer af ambitiøse initiativer. Foreningerne har generel knowhow, teknisk og organisatorisk kompetence og, om tidens politiske strømninger fortsat tillader det, myndighedernes anerkendelse af områdets vigtighed. De offentlige bevillinger til projektudvikling for overvægtige har været generøse, og nu er tiden kommet til, at vi fra foreningslivets og det nationale idrætssamfunds side gør praktisk nytte af vores nyerhvervede viden. Frivilligt arbejde er stadig den uvurderlige kerne i foreningernes sjæl og den livgivende kraft, som driver det danske foreningsliv i et nyt årtusinde. Men et problem af proportioner som dem, børneovervægt har antaget igennem især det seneste tiår, kan ikke løses af gode intentioner og menneskeligt overskud alene. Løsningen bør i stedet søges i et samspil mellem det frivillige og en centralt fungerende og kontraktligt forpligtet projektstyrelse, baseret på en professionel ledelse. Den professionelle styring har gennem et tæt samarbejde med den frivillige forenings lokale ildsjæle mulighed for at etablere netværk, skaffe de nødvendige midler, samt garantere den kvalitets41 Og til foreningerne med det imponerende grundlag af evigt ressource- og viljestærke personligheder ude i det ganske danske land. Kast jer ud i det! Arbejdet med overvægtige børn er spændende og givende for alle implicerede. For foreningen, trænerne og forældrene. Og frem for alt er de idrætslige initiativer af afgørende betydning for dem, det hele drejer sig om. Vores børn. Bagord

47 De 10 PLAY-råd Nyttige Links 1. Få overblik over behovet i jeres lokalområde Danske links Den Almindelige Danske Lægeforening - forskning 2. Klarlæg jeres mål gør dem realistiske 3. Gab ikke over for meget Dansk Medicinsk Selskab forskning og konferencer 4. Indtænk forankring tidligt i forløbet 5. Udvid jeres aktivitetshorisont 6. Inddrag kun kostområdet, hvis den nødvendige faglige kompetence er til rådighed Dansk Selskab for Adipositas Forskning nyeste fedmeforskning, konferencer m.m. Adipositasforeningen landsforeningen for overvægtige 7. Indgå i eller etabler et netværk skab synlighed 8. Brug jeres kommune og evt. jeres DGI amtsforening; uddeleger arbejdet 9. Inddrag kun forældrene i en målestok, I kan håndtere 10. Hav tålmodighed Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole forskning, litteratur m.m. Learning Lab Denmark opgørelser over alle danske overvægtsprojekter, rapport om julemærkehjem m.m. masser af forskning og forebyggelse De 10 PLAY-råd 42

48 info om sundhed, overvægt og meget andet naturen som aktivitetsarena nyt råd der erstatter ernæringsrådet Rådet skal styrke den faglige, videnskabelige indsats på motions- og ernæringsområdet et redskab til en sundere hverdag i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og idrætslivet for børn og unge alt om sundhed Kost og ernæring PLAY-projektets Kostpatrulje Ministerier og styrelser Kulturministeriet forskellige relevante puljer Sundhedsstyrelsen puljer, konferencer og relevant litteratur Indenrigs- og Sundhedsministeriet litteratur og puljer Forbrugerstyrelsen relevant litteratur Aktivitetslinks kæmpe legedatabase med over 1000 lege har en masse spændende litteratur med idrætslege materiale om gamle lege fra Gerlev Legepark find ideer til køb af rekvisitter m.m Ankerhus Seminarium Suhr s Seminarium i København lege, opskrifter, undervisning viden om råvarer - glæde ved bordet opskrifter, litteratur og undervisning sjove computerlege opskrifter, debat m.m. masser af opskrifter, materiale, kostråd m.m. opskrifter og lege Nyttige links

49 foldere, info om kogebøger m.m. masser af opskrifter og gratis materiale sund kost til diabetikere, overvægtige m.fl. sunde madpakker, sund kost i idrætten m.m. masser af sunde opskrifter fra Kræftens Bekæmpelse Internationale links masser af forskning European Association for the Study of Obesity (EASO) International Association for the Study of Obesity (IASO) North American Association for the Study of Obesity European Childhood Obesity Group Överviktigas Riksförbund i Sverige Medline Plus National Institute of Diabetes Nyttige links 44

50 Litteratur 1) Michaelsen, Kim Fleischer; Grønbæk, Helle; Mølgaard, Christian Børn og Fedme, Pfizer ) Pearson, Seija, Børnelæge; Olsen Lina W., statistiker; Hansen Bente overlæge & Sørensen, I. A, Thorkild, professor - Københavns Kommunes Sundhedstjeneste, og H:S Institut for Sygdomsforebyggelse, København Ugeskrift for Læger 2005;167(2) 3) Whitaker RC, o.a. ; Predicting obesity in young adulthood from childhood 1997 s. 86 4) Heitmann BL; The effect of gender 1992, s ) Sundhedsstyrelsen1999, Overvægt og fedme: befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark - grundlag for en forebyggelsesindsats 6) Sundhedsstyrelsen1999, som 5) 7) Sundhedsstyrelsen1999, som 5) 8) Sundhedsstyrelsen1999, som 5) 9) Friedberg, Torben; Skolebørns Fritidsaktiviteter, København 1999, Socialforskningsinstituttet 10) Friedberg, Torben; Skolebørns Fritidsaktiviteter, København 1999, Socialforskningsinstituttet 11) Due, Pernille, Børn og Motion; Rapport fra en konference 2001, Forum for Motion 12) Larsen, Knud, Flere børn dyrker idræt end nogensinde, Dagbladet Politiken, ) Friedberg, Torben; Skolebørns Fritidsaktiviteter, København 1999, Socialforskningsinstituttet 14) Statens Institut for Folkesundhed 2002, Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, s ) Friis Hasche E, ; Ugeskrift for Læger 1982, s ) Madsen, Mette; Lindahl, Arne; Osler, Merete; Bjerregaard, Peter. ; Børns sundhed ved skolestart 1988/89 - DIKE ) Sundhedsstyrelsen1999, Overvægt og fedme: befolkningens sundhed set i relation til den øgede forekomst af fedme i Danmark - grundlag for en forebyggelsesindsats 18) Interview med børn fra PLAY-projektet, DGI Storkøbenhavn, ) Brauner, Frede, lærer for socialt dårlig stillede børn & forfatter, Fedmens sociale bagside Artikel, Politikken 13/ ) Interview med børn fra PLAY-projektet, DGI Storkøbenhavn, ) Gortmaker, SL o.a, Social and economic consequences of overweight in adolescence and young adulthood. N Engl J Med 1993; 329: s ) Must A o.a.; Long term morbidity and mortality of overweight adolescents 1992, s ) Sørensen TIA, Sonne-Holm S. : Risk in childhood of development of severe adult obesity 1988, s ) Sørensen TIA, Sonne-Holm S. : Risk in childhood of development of severe adult obesity 1988, s Litteratur

51 Register Administration 16 Aktiviteter 11, 27, 31 Aktivitetsforståelse 25 Aktivitetsudvalg 8 Alder 29 Aldersspredning 29 Alderstrin 29 Amtsforeninger 3 Amtskontor 26 Annonce 19, 27 Arbejdsgruppe 8, 12 Arbejdsmetoder 2, 11 Betaling 13, 14 BMI 4 Brochurer 18, 19 Budget 11, 15 Børnehavealderen 29 Børnehaver 29 Børnelæger 21, 40 Cafédebat 22 CMS-løsning 40 Dataindsamling 38 Deltagerinddragelse 29, 32 Demokratiseringsprocesser 29 DGI 2, 3, 15, 26 DGI Storkøbenhavn 2, 3, 33 Distribution 19 Drift 11, 39 Ekstern evaluering 36 -adresse 18 Evaluering 9, 10, 16, 23, 36 Evalueringsform 36 Register Evalueringsplan 36 Logo 17, 18 Faciliteter 23, 31 Markedsføring 16, 17, 18, 19 Fagtidsskrifter 19 Mobning 27, 28 Fedme 4, 5, 6, 10 Motorik 27, 31 Fedmeforskningen 4 Nyhedsbrev 8, 14, 16, 18, 40 Fedmeudvikling 5 Organisering 6, 37, 40 Fonde 13, 14 Pr 19, 24 Forældreinvolvering 28 Projektbeskrivelse 8, 10, 12, 23, 37 Forældrene 27, 29, 35 Projektledelse 8, 37 Frivillig organisering 40 Projektmedarbejdere 9, 15 Fysisk træningstilstand 5 Projektstart 22, 24 Fællesskabsfølelse 27, 28 Puljer 9, 14, 36 Hjemmeside 18, 19, 31, 40, 42 Pædagogerne 29 Identitetsfølelse 28 Rekruttering 8, 19, 20, 26, 37, 40 Idrætsorganisation 14, 41 Rekvisitter 12, 15, 43 Ildsjæle 2, 8, 40, 41 Skader 27, 28, 31 Inaktiv livsstil 5 Slogan 18 Informationsmateriale 16, 21 Socialgruppe 5 Institutionerne 12, 29 Sommerlejr 32 Instruktørerne 9, 15, 25, 26, 28 Sponsorat 10, 18 Interessenter 6, 7, 8, 11, 22, 23, 24 Studieinstitutioner 27, 35 Internettet 4, 18 Styrketræne 32 Kammeratskab 28 Stævner 8, 11, 15, 32 Konkurrence 27 Succesoplevelser 27, 32 Kontingent 13, 14, 15, 25 Tematræning 33 Kostformidling 35 Temaaften 33, 34 Kostlege 33, 43 Tryghed 27 Kostpatruljen 33, 43 Træningslejre 32 Kropsidentitet 29 TV-kiggeri 5 Kvalitative data 37, 38 Tværgående Idrætsaktiviteter 28 Kvantitative data 37, 38 Tålmodighed 25, 27, 30, 42 Køn 4, 10, 30 Venskaber 25, 28 Legedatabase 31, 43 Voksenfedme 6 Legen 11, 27, 30 Økonomi 8, 11, 12, 14, 23, 38 46

52 FEDE TIPS En vejledning til idrætsprojekter for overvægtige børn