4 : 14. bipsnyt. læs om:

Transkript

1 bipsnyt 4 : 14 læs om: 4 nye abonnementsmodel 8 årets buildingsmart-pris går til konklusioner fra Gødstrup-afprøvningen 24 SLAM en hel bygning på en dag

2 nye abonnementspakker: Man får det samme, som man plejer plus lidt ekstra indhold leder bips nyt 4 : 14 2 Lars Coling, formand for bips Den 1. januar får bips en ny abonnementsmodel. Den er mere åben og giver medlemmerne større frihed til at vælge, hvilke værktøjer de vil købe. De fleste medlemmer vil ikke mærke overgangen. Eksisterende medlemmer bliver automatisk ført over på de abonnementspakker, som indeholder de værktøjer, de har adgang til i dag plus lidt ekstra i form af CCS-værktøjerne. Omlægningen er et led i udviklingen af Det nye bips. Det er en plan, foreningens bestyrelse gennem to år har arbejdet på, og som kort fortalt skaber bedre vilkår for bips kerneaktivitet: at udvikle standarder, så byggeriets parter kan udveksle informationer på et entydigt grundlag. Leder 2 nye abonnementspakker Nyt 4 nye abonnementspakker 8 årets buildingsmart-pris går til 10 kort nyt 12 europæiske BIM-eksperter besøgte Aarhus 14 det kan betale sig at standardisere fejl- og mangelregistreringen cuneco 15 konklusioner fra Gødstrup-afprøvningen 16 JJW Arkitekter bruger CCS på to skoleprojekter 16 Konference 18 bips konference 2014 Cases 22 rimer BIM på beskrivelser? indhold bips nyt 4 : 14 3 Med planen styrker vi bips på to måder. For det første styrker vi foreningen bips og skaber et godt grundlag for medlemmernes faglige diskussion og erfaringsudveksling. For det andet styrker vi forretningen bips. I sidste ende er det salget af værktøjer, der skaber indtægter til foreningsaktiviteter og sikrer, at værktøjerne fortsat kan blive udviklet. Så Det nye bips handler både om forening og forretning. 24 SLAM en hel bygning på én dag 28 nu skal vi bare trykke på upload -knappen 32 AAB laver bygningsmodeller af lejligheder Udstillercases 34 alle taler om at minimere antallet af fejl i byggeriet 35 gamle betonsiloer forvandlet til kontorer med BIM Som en del af Det nye bips får vi nu en mere fleksibel abonnementsmodel. Det bliver fremover gratis at være medlem af bips og er ikke længere forbeholdt virksomheder. Også enkeltpersoner, bl.a. studerende, kan blive medlemmer. Virksomheder kan ved siden af medlemskabet købe abonnement til bips værktøjer via en grundpakke og en række pluspakker, der bl.a. indeholder de CCS-værktøjer, som cuneco har udviklet. Det nye bips udmønter sig ikke kun i en ny abonnementsmodel, men også i en ny organisation og udviklingsmodel, som vi i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på. Læs mere om den nye abonnementsmodel på side 4-7 i dette blad. Forside: Scanningsdata fra Københavns Universitet (illustration: COWI) bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 : 2014 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret. Sekretariat for bips Torben Klitgaard Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lyskær Herlev Telefon bips@bips.dk Sekretariat for cuneco Søren Spile Anne Gram Mette Øbro Jesper Salling Nielsen Kristine Dysgaard Design og grafisk tilrettelæggelse Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René Kjærsgaard- Nielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Peer Leth, Troldtekt Iben Koch, Rudersdal Kommune

3 Tekst: Mette Øbro, bips nye abonnementspakker: Man får det samme, som man plejer plus lidt ekstra Se, hvad den nye abonnementsmodel går ud på, og hvad den betyder for medlemmerne. 4 Den 1. januar 2015 indfører bips en ny, mere fleksibel abonnementsmodel for bedre at imødekomme medlemmernes behov og for at give plads til, at bips fremover vil tilbyde flere værktøjer. Udgangspunktet er, at det ikke længere forbeholdt virksomheder at være medlemmer. Også enkeltpersoner, bl.a. studerende, kan blive medlemmer. Virksomheder kan ved siden af medlemskabet købe abonnement til bips værktøjer via en grundpakke og en række pluspakker. De værktøjer, som i dag følger med medlemskabet bl.a. Dokumenthåndtering og IKT-specifikationer ligger fremover i grundpakken. Grundpakken indeholder også det nye klassifikationssystem, CCS, som skaber grundlag for bedre struktur og entydighed. CCS er gratis i hele Hvad betyder omlægningen for bips medlemmer? Omlægningen betyder først og fremmest, at adgangen til værktøjerne bliver mere fleksibel. Fremover kan man vælge, om man vil købe værktøjerne i grundpakken som i dag automatisk følger med medlemskabet eller om man kun vil købe fx CAD-værktøjer eller Beskrivelser. Desuden får medlemmerne adgang til flere værktøjer, fortæller bips formand, Lars Coling: For det første kommer der samtidig med omlægningen en stribe nye CCS-værktøjer. Med CCS kan man klassificere, identificere og opmåle sine objekter; man kan mappe til andre klassifikationssystemer og bruge en standardiseret struktur for egenskaber og tilbudslister. GRUNDPAKKE bips ikt-specifikationer bips dokumenthåndtering bips mangelinformation bips oversigt over mobile løsninger bips produktionskort bips oversigt over BIM-viewere CCS navigator GRATIS I 2015 CCS tilbudsliste GRATIS I 2015 CCS produktblade GRATIS I 2015 PLUSPAKKER bips beskrivelser bips basisbeskrivelser bips beskrivelsesparadigmer bips referencer bips beskrivelsesanvisninger bips beskrivelsesvejledninger bips basisbeskrivelser bips basisbeskrivelser bips referencer PLUSPAKKER (FORTSAT) CCS egenskaber GRATIS I 2015 CCS egenskaber CCS objektspecifikation GRATIS I 2015 CCS objektspecifikation CCS måleregler GRATIS I 2015 CCS måleregler bygningsdele CCS måleregler bygningsdelsoversigt 5 Ud over grundpakken kan man købe forskellige pluspakker, alt efter behov. CAD-værktøjer, Beskrivelser og Basisbeskrivelser kalder vi fremover pluspakker. Man behøver ikke købe grundpakken for at få adgang til pluspakkerne, men de er billigere, hvis man gør. bips bygningsmodel bips cad-manual bips tegningsstandarder bips lagstruktur bips guide om objekter bips opdeling af modeller bips kom godt i gang med 3D 2014 Medlemsskab Udførelse Beskrivelser Basisbeskrivelser CAD bips omlægger pr abonnementsstrukturen Grundpakke Pluspakker bips beskrivelser bips basisbeskrivelser bips bygningsmodel CCS egenskaber NY GRATIS I 2015 CCS objektspecifikation NY GRATIS I 2015 CCS måleregler NY GRATIS I 2015 Læs om værktøjerne på bips.dk GRATIS VÆRKTØJER bips A113 bips dbk klassifikation buildingsmart IFC buildingsmart Data Dictionary buildingsmart IDM bips IDM-metodeguide bips begreber CCS apps CCS klassifikation CCS mapping CCS eksempler CCS måleregler basis

4 Omlægningen betyder først og fremmest, at adgangen til værktøjerne bliver mere fleksibel. For virksomheder og bygningsejere gælder følgende priser: 6 Hvorfor skal bips have en ny abonnementsmodel? Abonnementsomlægningen er en del af en større udvikling af bips. Læs mere i lederen på s. 2. Hvordan sker omlægningen i praksis? Alle medlemmer varsles om omlægningen pr. mail. Alle bliver automatisk overført til den nye abonnementsmodel, så det enkelte medlem har adgang til præcis de samme værktøjer, som i dag plus de nye CCS-værktøjer. Overførelsen sker efter følgende principper: Alle medlemmer overføres til grundpakken. Antal byggefaglige medarbejdere GRUNDPAKKEN bips beskrivelser som supplement til grundpakken bips bygningsmodel som supplement til grundpakken bips basisbeskrivelser som supplement til grundpakken 1 ) 1 ) Der gælder en kampagnepris i 2015 for entreprenører, som kan købe bips basisbeskrivelser til den lave pris uden at abonnere på grundpakken. 7 For det andet har vi gennemført opdateringer af flere af de velkendte bips-værktøjer. Tegningsstandarder og Lagstruktur er blevet opdateret, og Dokumenthåndteringsværktøjet A104 er digitaliseret og klar til foråret. På beskrivelsesområdet er der de sidste år udkommet nye beskrivelser, strukturen er blevet for bedret, og referencerne er opdateret. På grund af nyhederne på værktøjssiden ledsages abonnementsomlægningen af en prisstigning på typisk 7-14 %, afhængig af hvilke værktøjspakker, man abonnerer på (se tabel). Det inkluderer den sædvanlige, årlige indeks regulering. Alle CCS-værktøjer er gratis i hele 2015, så medlemmerne kan snuse til de nye værktøjer og prøve at anvende dem. Alle abonnenter på hhv. CAD, Beskrivelser og Basisbeskrivelser videreføres som abonnenter på disse pluspakker. Udførelsespakken nedlægges, og alt dens indhold på nær Basisbeskrivelser lægges over i grundpakken. Udførelsespakkeabonnenter overføres til grundpakke + Basisbeskrivelser. Hvis en medlemsvirksomhed ikke ønsker at blive overført til de varslede abonnementspakker, skal den senest den give bips sekretariat besked. Omlægningen sker pr Dvs. alle medlemmer har fra 1. januar adgang til de værktøjer, som indgår i de abonnementspakker, de er overført til. Den betalingsmæssige omlægning for nuværende medlemmer sker dog først i forbindelse med betaling af abonnement den > Antal byggefaglige medarbejdere bips beskrivelser uden grundpakken bips bygningsmodel uden grundpakken > bips basisbeskrivelser uden grundpakken For organisationer og uddannelsesinstitutioner gælder følgende priser: Uddannelses- og videninstitutioner Organisationer i bips Advisory Board Enhedspris for adgang til alle bips værktøjer Andre organisationer Priserne gælder fra 1. januar Alle priser er i DKK og er eksklusiv moms.

5 Tekst: Stig Neumann, bips årets buildingsmart-pris går til Norsk sygehusprojekt vandt den nye, internationale buildingsmartpris Heroes of Interoperability. BIM på byggepladsen og intensiv brugerinvolvering imponerede dommerpanelet. Bygherren fortæller, at IFC skaber værdi. På vinderprojektet kan entreprenøren streame modellerne direkte fra byggepladsen med programmet Rendra O. 8 På et stort møde i Toronto i oktober uddelte buildingsmart International for første gang Heroes of Interoperability-prisen. Jan Karlshøj fra DTU var formand for dommerpanelet og fortæller nu, hvorfor det 5,5 mia. kr. dyre Nyt Østfold Sygehus vandt. Én af grundene var, at bygningsmodellerne ikke bliver hos rådgiverne, men når hele vejen til byggepladsen, hvor entreprenørerne streamer dem fra tablets med programmet Rendra O. Dermed har entreprenørerne direkte adgang til samtlige IFC-modeller og tegninger i pdf fra én informationsportal. Fra den kan de desuden (med BCF-formatet) sende forespørgsler og registrere mangler. På hele byggepladsen har bygherren etableret hurtigt, trådløst internet, så forbindelsen er stabil. Når entreprenørerne støder på problemer, kan de straks åbne modellen Det er et utroligt fremskridt i udførelsens produktivitet. Når entreprenørerne støder på problemer, kan de straks åbne modellen eller åbne en tegning og se designintentionen. Om nødvendigt kan de direkte på stedet indrapportere problemet, siger bygherren. Styr på rum I dispositionsfasen brugte rådgiverne drofus til at holde styr på hospitalets rum. drofus bliver også brugt på danske hospitalsprojekter og er kort sagt en database med oplysninger om projektets rumtyper. Databasens oplysninger kobles til IFCmodellerne og formidler krav til rummenes udstyr og lokalisering fx at en operationsstue skal ligge tæt på en opvågningsstue. At kunne synkronisere rumkravene med IFC-modellen er vigtigt, for at vi kan sikre os, at brugernes behov bliver opfyldt, siger bygherren. Lægerne simulerede deres hverdag med computerspilsteknologi Da arkitekterne planlagde rummenes disponering, lod de sig inspirere af computerspil. Med programmet Attensi bidrog hospitalets læger og sygeplejersker til at simulere hverdagen på et hospital. Er der en passende afstand fra sengen til håndvasken? Sidder desinfektions-apparaterne rigtigt? Det besvarer man mere intuitivt med en IFC-model end med plantegninger, mener man på Nyt Østfold. Ifølge Jan Karlshøj er Nyt Østfold Sygehus en tand mere avanceret end de danske projekter, han kender. Det høje niveau skyldes primært en bygherre, der gennem hele forløbet har stillet særdeles høje krav til både rådgivere og entreprenører. Der indgik danske virksomheder i vinderprojektet: COWI på ingeniørsiden og Arkitema og AART på arkitektsiden. 12 byggeprojekter fra 5 lande deltog i konkurrencen om at modtage Heroes of Interoperability-prisen. Også næste år uddeler buildingsmart prisen. buildingsmarts nye prisuddeling Heroes of Interoperability fandt sted for første gang på et internationalt møde i Toronto. Et norsk sygehusprojekt vandt. OGSÅ DANSKE PROJEKTER VAR LANGT FREMME To danske virksomheder modtog udmærkelser ved prisuddelingen. JUUL FROST Arkitekter vandt præmien for små- og mellemstore virksomheder for Örebro Business School i Sverige. Og MT Højgaard modtog en udmærkelse for en analyse, der dokumenterer, at IFC forbedrer projektmaterialets kvalitet. En igangværende udvidelse af Rigshospitalet var blandt de fem projekter, der var nomineret til hovedpræmien. HVAD ER HEROES OF INTEROPERABILITY? For første gang uddelte buildingsmart International priser til projekter, der på forbilledlig vis bruger buildingsmartstandarder som IFC, BCF og IDM. Vinderprojektet skal bruge standarderne på nye, innovative måder og være villig til at dele ud af erfaringerne. 9

6 Oktober 2014 bips får snart en ny udviklingsmodel konceptet for fremtidens IKT-aftale er ved at blive udviklet bips og buildingsmart bliver bedre integreret CCS medvirker til ny, international standard CCS i praksis klasser af egenskaber er udgivet 10 CCS i praksis CCS Klasser af egenskaber 11 bips er i gang med en større udvikling, som skal styrke bips, og som foreningens bestyrelse har arbejdet på gennem de seneste to år. Ét element i udviklingen er at revidere den måde, hvorpå bips udvikler og vedligeholder sine værktøjer. Formålet med revisionen er at udforme en organisation og udviklingsmodel, der: Understøtter brugernes behov Inddrager brugerne i alle faser af værktøjsudviklingen Sikrer en effektiv projektafvikling Både bips medlemmer, fora, styregruppe og bestyrelse er blevet inddraget i udarbejdelsen af den nye model. Arbejdet falder på plads i slutningen af året efter bips nyts deadline. Læs mere i næste nummer af bips nyt. Omkring 30 mand fra byggeriets virksomheder har hen over efteråret arbejdet på at formulere et koncept for, hvordan bips IKT-specifikationer skal revideres (selve revisionen begynder i 2015). Som det ser ud halvvejs i forløbet, tegner der sig to centrale forslag: IKTspecifikationerne skal for det første udskille honorarbærende forhold, så de bliver synlige og lette at prissætte og ikke forputter sig blandt mindre væsentlige tekniske forhold. Og for det andet have en klar sammenhæng til aftaler som Ydelsesbeskrivelsen. Projektgruppen udgiver en rapport med konkrete anbefalinger i begyndelsen af buildingsmart er en del af bips, men flere medlemmer har oplevet, at integrationen har været mangelfuld. Derfor besluttede generalforsamlingen i marts 2014, at der skal laves en plan for bedre integration. Arbejdsgruppen præsenterede i efteråret planens fem hovedpunkter: 1. Integration af bips- og buildingsmart-produkter, 2. Reorganisering af fora, 3. Styregruppens sammensætning, 4. Etablering af en international gruppe og 5. Finansiering. Senest blev bipsbuildingsmart-integrationen diskuteret på et netværksmøde i Aarhus. Læs mere på bips.dk/node/3940. CCS bygger på fem ISOstandarder og har præget indholdet i to af dem. Nu har ISO indledt udviklingen af en helt ny standard, som CCS også kommer til at præge. Den nye standard beskriver, hvordan en generel standard for klassifikation og identifikation udviklet i fremstillingsindustrien skal bruges inden for byggeri. Den nye standard hedder ISO/IEC Internationale standarder forbedrer mulighederne for, at nationale klassifikationssystemer er kompatible på tværs af landegrænser. En række virksomheder, der arbejder med CCS, har etableret gruppen CCS i praksis. Her udveksler de erfaringer og synspunkter, dels online på LinkedIn-gruppen af samme navn, dels på møder. På første møde sidst i november fortalte Bjerg Arkitektur om deres CCS-implementering. Gruppen er åben, og al deltagelse er gratis. CCS Klasser af egenskaber er den del af CCS, der sorterer egenskaber i klasser. Ved at samle egenskaber i klasser kan man strukturere og sortere egenskaberne. Det er desuden muligt at differentiere egenskaberne i den enkelte klasse efter informationsniveauerne. Den nye udgivelse definerer i alt 15 sådanne egenskabsklasser, fx Aftale, Ydeevne og Vedligeholdelse.

7 Tekst: Peder S. Worm, Arkitema Architects europæiske BIM-eksperter besøgte Aarhus De næste 40 år skal der bygges lige så meget som i de foregående 4000 år En parisisk entreprenør, en italiensk-kinesisk arkitekt og en portugisisk BIM-konsulent var med til at tegne et øjebliksbillede af BIM i Europa. 12 In times of change, learners inherit the Earth while the learned find them selves beautifully equipped to deal with a world that no longer exists. Eric Hoffer Ovenstående citat blev introduceret af António Meireles, ndbim virtual building, et konsulentfirma specialiseret i BIM, ved den seneste konference arrangeret af BIM AARHUS. Konferencens emne var BIM Europe, og ca. 360 personer fyldte Arkitektskolens auditorium. En lang række sponsorer havde gjort det muligt for BIM AARHUS at præsentere 7 foredragsholdere, med geografisk spændvidde fra Norge i nord til Portugal i syd. Fagligt var spændvidden ikke mindre, idet foredragsholderne repræsenterede rådgivere, entreprenører, myndigheder og BIM-konsulenter. Citatet af Eric Hoffer beskriver et af de største paradigmeskift nogensinde for byggebranchen. Det understreger, at de ændringer i arbejdsmetode, som BIM medfører, kræver kontinuerlig læring, for at vi kan udnytte mulighederne og derved forbedre kvalitet og konkurrenceevne. Sig nej til Hollywood-BIM António Meireles fortsatte med at gennemgå de store fordele ved kommunikation, identifikation af problemer og designoptimering, som anvendelse af BIM giver. Han fremhævede, at 5D-modellering (integrationen af geometri, tid og omkostning) i fremtiden har et stort potentiale. Ved implementering af BIM er det afgørende, at der stilles realistiske forventninger, sådan at skuffelser undgås. Say NO to Hollywood BIM! Do it wisely! var rådet fra António Meireles ledsaget af en implementeringsstrategi med 7 trin. Entreprenøren bag La Philharmonie de Paris Pierre Benning fra det franske selskab Bouygues fortalte med udgangspunkt i byggeriet af koncerthuset La Philharmonie de Paris, hvordan BIM blev brugt i alle faser af byggeriet. Det konceptuelle design, konstruktioner og procesplanlægning blev udført i Rhino, stålkonstruktioner i Tekla, facader i Catia, vandtæthed i AutoCad 3D og det øvrige i Revit. Ud over almindelig kollisionskontrol blev bygningen konsistenskontrolleret ved snit pr 200 mm, og alle bygningsdeles oprindelse og placering blev registreret i modellen. Desuden blev informationer linket til tidsog ressourceplanlægning. I Tyskland er BIM ikke udbredt BIM is not a software but there is no BIM without software, var indledningen på indlægget af Lejla Secerbegovic fra det tyske entreprenørfirma Max Bögl. BIM er ikke udbredt i Tyskland, fordi hverken myndigheder eller kunder efterspørger det, konstaterede hun, men Max Bögl har udarbejdet egne standarder, som indgår som krav til samarbejdspartnere. Europæere er ikke enige om, hvad BIM er Marianne Thorbøll fra Bygningsstyrelsen fortalte om EU-kommissionens arbejdsgruppe Public Client BIM Group, der rådgiver om BIM og kommunikerer fælles principper for implementering af BIM til primært offentlige bygherrer. Det fremgik tydeligt, at BIMstadet og opfattelsen af BIM er meget forskellig i EU-landene. Netop forskellene i forståelsen af BIM kom klart til udtryk i indlæggene fra Emilie Koch fra det hollandske arkitektfirma MVRDV og Dong Cui fra det italienske arkitektfirma FUKSAS. Hvor Emilie Koch s forståelse af BIM kredsede om parametrisk Building Modelling på det abstrakte og konceptuelle plan, præsenterede Dong Cui spektakulære, amorfe projekter som lufthavnen i den kinesiske by Shenzhen. Her var bygningsmodellerne anvendt til at beskrive de komplekse former og strukturer fra koncept over analyser til produktion. Landskabsarkitekt Marius Sekse fra COWI i Norge sluttede af med at fortælle om status i Norge. Han gengav tal fra World Economic Forum: De næste 40 år skal der bygges lige så meget som i de foregående 4000 år, og for at nå det behøves koordinerede og standardiserede processer. Foto: Arkitema Achitects 360 mand var samlet på Arkitektskolen i Aarhus til en konference om BIM-udviklingen i en række europæiske lande (foto: Mikkel H. Andreasen). Say NO to Hollywood BIM! bips nyt inviterede seniorprojektleder i Arkitema Peder Worm til at fortælle om sine indtryk fra BIM Europekonferencen arrangeret af BIM Aarhus Foto: Mikkel H. Andreasen 13

8 Tekst: Stig Neumann, bips Tekst: Stig Neumann, bips/cuneco det kan betale sig at standardisere fejl- og mangelregistreringen konklusioner fra Gødstrup-afprøvningen Det er lettere at undgå fejl og mangler, hvis man registrerer dem på samme måde hver gang. På et seminar viste MT Højgaard, hvordan standardisering gør, at de nu kan trække værdifulde statistikker. Kan man bruge CCS i praksis? Og kan det betale sig? I efteråret udgav cuneco to rapporter med resultater fra det store afprøvningsprojekt i Gødstrup. Her er en sammenfatning. 14 bips standard for digital mangelhåndtering, U106, er netop blevet opdateret. I den anledning holdt bips et seminar med eksempler på, hvordan man kan bruge den. Med U106 kan man registrere fejl og mangler på to måder: I et simpelt regneark og på en avanceret måde, fx med BIM. Dalux viste deres bud på BIM-metoden, Dalux Field. Man fotograferer fejlen med en tablet, knytter med det samme fotoet til et objekt i bygningsmodellen og indtaster kommentarer. Alle oplysninger er nu registreret i overensstemmelse med U106. Arkitekt Ole Andersen demonstrerede den lavpraktiske regnearksmetode: Man udfylder felterne i et standardiseret regneark, bips stiller til rådighed. Processen er manuel, men fejlen registreres efter samme struktur og med de samme data som med BIM-metoden. MT Højgaard analyserer fejl og mangler På seminaret viste MT Højgaard et eksempel på, hvad man kan opnå med standardiseret fejl- og mangelregistrering. Siden 2010 har alle deres projektledere registreret omkring fejl og mangler i overensstemmelse med bips standard. Fordi projektlederne har brugt samme standard, kan MT Højgaards analytikere lave værdifulde statistikker til at forbedre byggeledelsen. De kan også se, hvilke underentreprenører der begår færrest fejl, og MT Højgaard får derfor yderligere et parameter at vurdere tilbud fra underentreprenører på. Og de kan se, hvilke bygningsdele der er særligt risikobehæftede og evt. ændre arbejdsgangene omkring dem. Med bips mangellistestandard kan man registrere fejl og mangler både i BIM og i simple regneark. Fx opdagede MT Højgaard gennem deres statistikker, at en bestemt type loftslamel ofte blev ridset. Det viste sig, at loftslamellerne var pakket uhensigtsmæssigt, så montøren let ødelagde dem, når han pakkede dem ud. MT Højgaard gik i dialog med leverandøren, og i dag er problemet løst. Den fejl havde man næppe opdaget, hvis hver projektleder havde registreret fejlen på sin egen måde. På seminaret viste også MainManager deres mangelregistreringssystem, og Byggeskadefonden og Byggeriets Evalueringscenter fortalte om mangelindberetning. U106 Digital mangelhåndtering er tilgængelig i bips grundabonnement. CCS kan med projektspecifikke suppleringer anvendes i praksis på et stort byggeprojekt fra design over projektering til udbud. Det kan implementeres i software med succes. Og det er ét ud af flere systemer, der kan indfri det store potentiale i udbud med mængder. Sådan lyder den korte udgave af konklusionen på CCS-afprøvningen i Gødstrup. Men den korte udgave kan ikke stå alene. Da Gødstrup-afprøvningen gik i gang, var CCS langt fra færdigudviklet. Af CCS fire hoveddele (klassifikation, opmålingsregler, informationsniveauer og egenskaber) var klassifikation og i mindre grad opmålingsregler klar i prototyper. De to elementer brugte man på Gødstrup til at strukturere et udbud med mængder på baggrund af mængdeudtræk fra bygningsmodeller. Projektdeltagerne fandt, at CCS på det tidspunkt virkede til formålet, men at det ikke virkede bedre end andre systemer. Omsat i kroner og øre vurderer bygherren, at udbud med mængder giver projektet en besparelse på 20 mio. kr. Den besparelse kunne man imidlertid også have nået med andre klassifikationssystemer, lyder det fra flere deltagere i afprøvningsprojektet. Bygherren mener fortsat, at CCS er bedre end andre systemer til at skabe sammenhæng mellem byggeproces og drift, men afprøvningen kunne ikke bekræfte bygherrens formodning. Han har efter afprøvningen besluttet, at CCS også skal indgå på tredje etape af Gødstrup. Fra afprøvningsprojekt til udviklingsprojekt Det er ikke let at skulle afprøve, mens man udvikler. Det oplevede vi i forbindelse med Gødstrup-afprøvningen. Jeg hæfter mig ved, at de elementer af CCS, der blev afprøvet som prototyper, bidrog til besparelserne i forbindelse med udbud med mængder. Og jeg er glad for, at Gødstrup-projektet var med til at udpege nogle af CCS børnesygdomme, der siden er blevet kureret. Man kan sige, at Gødstrup forandrede Værdianalyse af CCS- anvendelsen på DNV- Gødstrups DP3- udbud cuneco projektnummer: september 2014 HVAD BESTOD AFPRØVNINGEN I? Fra blev dele af CCS afprøvet på projektering og udbud af første etape af supersygehuset DNV-Gødstrup. Total rådgiveren CuraVita (Grontmij og Arkitema) spillede sammen med bygherren og it-leverandørerne hovedrollen. Konklusionerne fra afprøvningen blev udgivet i to rapporter i efteråret. Find dem på cuneco.dk. Afrapportering CCS- afprøvning på DNV- Gødstrup Projektnr.: Find de to rapporter på cuneco.dk/gødstrup sig fra at være et rent afprøvningsprojekt til i lige så høj grad at være et udviklingsprojekt, der gav værdifuld feedback til CCS-udviklingen, siger bips adm. direktør Torben Klitgaard. Afprøvningsrapportens efterskrift forklarer, præcis hvordan Gødstrup-projektets feedback har påvirket CCS. Afprøvningen skulle også afklare, om CCS er it-venligt og kan implementeres i byggeriets software. Her er konklusionen utvetydigt: CCS blev implementeret i drofus, Sigma, Revit og PC Schematic og blev brugt uden implementering i yderligere to programmer. 18. september 2014 cuneco bips nyt 4 : 14 15

9 Tekst: Stig Neumann, bips/cuneco Illustration: JJW Arkitekter JJW Arkitekter bruger CCS på to skoleprojekter GRATIS HJÆLP TIL AT IMPLEMENTERE CCS cuneco bips nyt 4 : JJW Arkitekter er én af de virksomheder, der i øjeblikket får gratis støtte til at implementere CCS. De bruger CCS måleregler og klassifikation til at opgøre mængder. JJW Arkitekter bruger CCS klassifikation og måleregler til at opgøre mængder i forbindelse med udvidelse og renovering af to skoler i København. De mødte kravet fra bygherren, Købehavns Ejendomme. Hvad mener de selv om det? Alternativet til CCS målereglerne kan let være, at der ikke er nogen måleregler overhovedet. Det er jo ikke præcist, så med CCS oplever vi en højere validitet og får et mere præcist billede af mængderne, siger arkitekt Jesper Pildal Hansen fra JJW. Vi er vant til at kalkulere, men plejer ikke at opgøre mængderne på denne måde. Med de erfaringer vi allerede har gjort os, er jeg sikker på, at vi kommer til at arbejde med CCS klassifikation og måleregler på fremtidige projekter, fortæller han. JJW-folkene klassificerer bygningsmodellernes objekter på komponentniveau dvs. på et relativt detaljeret niveau. Det giver en større gennemsigtighed, når et projekt er klassificeret på en standardiseret måde. Men der er stadigvæk et uafklaret spørgsmål med hensyn til, hvor på objektet klassifikationskoden bor, siger Jesper Pildal Hansen og henviser til, at de enkelte softwareleverandører nu skal sætte deres programmer op til kunne udveksle koderne. Alternativet til CCS målereglerne kan let være, at der ikke er nogen måleregler overhovedet. Papskilte på kontoret For at skabe opmærksomhed omkring CCS på tegnestuen har Jesper Pildal Hansen klassificeret flere af kontorets bygningsdele med papkort. Desuden har et antal JJW-medarbejdere været på kursus og har modtaget sidemandsoplæring. Jesper Pildal Hansen håber, at er sidste gang, han skal indføre et nyt klassifikationssystem. Vi har allerede brugt masser af energi på DBK. Med et nyt system står vi atter med et kæmpe behov for efteruddannelse, siger han. Katrinedals Skole i Vanløse og Grøndalsvængets Skole i Københavns Nordvestkvarter danner rammerne for JJW Arkitekters CCS-implementering. Jesper Pildal Hansen, JJW Arkitekter JJW Arkitekter er én af foreløbig af otte virksomheder, der modtager gratis undervisning i at implementere CCS gennem et såkaldt STARTprojekt. Midlerne har bips fået bevilget af EU s Socialfond. Læs mere på cuneco.dk/start. cuneco bips nyt 4 : Det klarede man med succes i forbindelse med CCSafprøvningen ved DNV-Gødstrup. I LinkedIn-gruppen CCS i praksis kan man læse mere om, hvad Betech Data har gjort. DEN EUROPÆISKE UNION Katrinedals Skole er et af de projekter, hvor JJW Arkitekter bruger CCS. Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

10 Tekst: Stig Neumann, bips Foto: Black Squid bips konference 2014 konference bips nyt 4 : dag, 300 deltagere og 18 faglige indlæg. Det var ingredienserne i årets bips konference. Vi har samlet billeder og reaktioner fra en håndfuld konferencedeltager på disse sider. konference bips nyt 4 : Vi stillede fem tilfældigt udvalgte deltagere dette spørgsmål: bips konferencen handler om at ensarte byggeriets informationer. Hvor i dit daglige arbejde oplever du et behov for mere ensartede informationer? Ensartede objekter Vores families og vores objektkartoteker er noget af det, vi ser frem til at få helt på plads. Det vil kunne give os nogle bedre projekter, hvis vi bruger ensartede families på tværs. Vi er ved at opbygge en familybrowser med tilknyttede klassifikationskoder for at opnå netop den struktur. Klassifikation på sygehusprojekter Vi sidder med nogle store sygehusprojekter, hvor vi vil kunne få meget gavn af at ensarte klassifikationen på tværs af tilbudslister, beskrivelser, priser, tegninger og så videre og få bygherren med på ideen. Jeg vil mene, at der i dag er ret stor forskel på, hvordan man gør det. Og der mangler nogle gange forståelse for, hvorfor man bør gøre det på samme måde. Morten Skovhus, Creo Arkitekter Bedre renoveringsbeskrivelser Det vil være godt med mere standardiserede renoveringsbeskrivelser, så vi faggrupperne imellem har den samme måde at strukturere beskrivelserne på. Man tager tit de almindelige bips-beskrivelser for nybyggeri og omskriver dem. Der er godt nok kommet renoveringsafsnit i bips-beskrivelserne, men der er ikke nok eksempler på bygningsdelsniveau endnu. Jeg savner fx en standardbeskrivelse af metoder til håndtering og sanering af miljøfarlige materialer, asbest, bly og PCB. Det vil være en stor hjælp, hvis bips kan være med til at udvikle en standardbeskrivelse på arbejdsmiljøområdet. Steffen Salbo, Rambøll Større fokus på klassifikation Det er vigtigt, at de oplysninger, rådgiverne lægger i modellerne, kan bruges hele vejen frem til driften. Hvis jeg skal pege på et område, hvor det kan blive bedre, er det klassifikation. Den kan godt være mangelfuld i dag. Når vi arbejder sammen med rådgivere, stiller vi krav til klassifikation, men det er ikke altid, bygherren stiller de samme krav. Det ville være meget nemmere for alle parter med en rød tråd, en fælles standard. Michael Edwards Pedersen, NCC Styr på kontrakterne Jeg arbejder med driftskoordinering, og det er et issue for os at blive dygtigere til at koordinere de eksisterende data, fx kontraktmanagement. Det handler om først at skabe et overblik over de kontrakter, der eksisterer, og efterfølgende standardisere de informationer, der er i kontrakterne. Lige nu er vi ved at finde et FM-værktøj, vi kan bruge til den opgave. Vi har allerede ret godt styr på vores tegninger. Nija Guldager-Løve, Københavns Universitets Campus Service Gitte Kruse, COWI Aalborg

11 bips konference 2014 konference bips nyt 3 : konference bips nyt 3 : bips tekniske direktør Gunnar Friborg byder velkommen. Under morgenens keynote. En repræsentant fra Hvidovre Kommune fortæller om CCS Rumklassifikation. Afsluttende debat mellem ledere fra byggeriets virksomheder. Fra ét af konferencens 18 indlæg. Richard Waterhouse viser den britiske regerings ambitiøse målsætning. Softwareproducenterne udstiller nye produkter. Med disse briller kan man gå en virtuel tur i en bygningsmodel.

12 Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: BIM Shark og Glasshouse rimer BIM på beskrivelser? Mens tanken om BIM de sidste 10 år har vundet indpas, har byggeriets arbejdsbeskrivelser ikke ændret sig meget. Nu er der muligvis forandringer på vej. bips beskrivelsesforum er ved at formulere en handlingsplan for beskrivelsesværktøjet, og to softwarevirksomheder lancerer hver deres bud på, hvordan man kæder bygningsmodeller og beskrivelser sammen. 22 Glasshouse: Træk data fra bygningsmodel til beskrivelse Hvad: Glasshouse trækker egenskabsdata fra en Revit-model til en bygningsdelsbeskrivelse. Dermed kommer der overensstemmelse mellem beskrivelser og modeldata. BIM Shark: Kæd bygningsmodel og beskrivelse sammen Hvad: BIM Shark kæder beskrivelse, tilbudsliste og bygningsmodel sammen med klikbare links og giver samtidig et intuitivt overblik over, hvilke objekter i modellen der mangler at blive beskrevet. 23 Sådan virker det: Man eksporterer bygningsdelens egenskaber med et plugin til Revit og læser eksportfilen ind i Glasshouses webbaserede teksteditor. Her angiver man med få klik, hvor i beskrivelsen de forskellige egenskaber skal optræde. Nu er der forbindelse mellem egenskaberne i modellen og i beskrivelsen, så når man ændrer fx dørens brandklasse i Revit, slår ændringen automatisk igennem i beskrivelsesteksten. En væsentlig del af beskrivelsesarbejdet bliver automatiseret, hvis virksomheden bruger et objektkatalog med veldefinerede objektegenskaber, eller hvis virksomheden bruger objekter og beskrivelser fra byggevareproducenter. Dataoverførslen fra model til beskrivelse bygger i øjeblikket på egenskaber fra Revit og IFC og vil også gøre brug af CCS-standarden for egenskaber, når den udkommer. Det siger folkene bag Glasshouse: Det handler for det første om at skabe konsistens mellem bygningsmodel og beskrivelse, så der ikke er modstridende oplysninger. For det andet vil vi øge hastigheden i beskrivelsesarbejdet. Tit oplever vi, at 50 % af virksomhedens medarbejdere arbejder i modellen og kun 5 % arbejder med beskrivelser. Med Glasshouse vil vi nedbryde den barriere og gøre projekterne mere transparente, siger Tore Hvidegaard fra 3dbyggeri danmark, der står bag Glasshouse Bonusinfo: Glasshouse kan også trække modeldata til notater og referater. Det rummer også mulighed for at arbejde med kalkulation på oversigtsniveau. Sådan virker det: På BIMshark.com opretter man de bygningsdelsbeskrivelser, der indgår i projektet. I den indbyggede teksteditor beskriver man hver bygningsdel, præcis som man er vant til. Man forsyner beskrivelsen med tags og en valgfri klassifikationskode, som skaber direkte forbindelse mellem beskrivelse og objekt i modellen. I Revit kan man nu gennem et BIM Shark-plugin se, hvilke bygningsdele der er beskrevet på BIMshark.com. Bygningsdele, der ikke er beskrevet, lyser rødt. Med ét klik kan man hoppe fra en bygningsdel i Revit til samme bygningsdels beskrivelse. Man kan også hoppe til bygningsdelens post på tilbudslisten (hvis man udarbejder tilbudslisten som et skema i Revit). Beskrivelsesteksterne er lette at genbruge på tværs af projekter, fordi de ligger i BIM Sharks webbaserede database. Og de er lette at sortere for både rådgiver og entreprenør. BIM Shark er gjort klar til at trække egenskaber fra modellen til beskrivelsesteksten, men funktionen venter på CCS-standarden for egenskaber. Tanken med BIM Shark er dog i første række, at man på vanlig vis skriver beskrivelsesteksten. Det siger folkene bag BIM Shark: Det skal være let at finde samme bygningsdel i modellen, i beskrivelsen og på tilbudslisten. Mange oplever, at den sammenhæng er vigtig, og netop den sammenhæng automatiserer vi. Samtidig vil vi gøre det let at se, hvilke bygningsdele i modellen der mangler at blive beskrevet, så man kan udarbejde beskrivelserne løbende og undgår skulle klare hele beskrivelsesarbejdet kort inden deadline, siger Mark Sung Brinkler fra BIM Shark. Bonusinfo: I BIM Sharks beskrivelser kan man indlejre video og udsnit fra modeller, som man kan panorere i. Det kan forbedre entreprenørens overblik og forståelse. bips paradigmer er allerede indlejret i BIM Shark. BIPS BESKRIVELSESFORUM BARSLER MED HANDLINGSPLAN bips beskrivelsesforum arbejder i øjeblikket på en handlingsplan for beskrivelsesværktøjet for årene Her tager man bl.a. stilling til sammenhængen mellem bygningsmodeller og beskrivelser. Handlingsplanen er færdig i første halvår Beskrivelsesforum består af ni mand fra bips medlemsvirksomheder og er den gruppe, der varetager udviklingen og vedligeholdelsen af bips beskrivelsesværktøj.

13 Tekst: Stig Neumann, bips Foto: COWI SLAM en hel bygning på én dag Ny australsk teknologi gør det muligt for langt flere at få udarbejdet bygningsmodeller i forbindelse med ombygnings- eller renoveringssager. 24 Vær ikke i tvivl: Morten Hertz Knudsen fra COWI vil gerne sælge scanningsydelser med den nye scanner COWI SLAM. Faktisk er det en del af hans job at hverve kunder. Men trods det lader han til at have ret, når han fortæller, at den håndholdte scanner radikalt forandrer mulighederne for at udarbejde 3D-bygningsmodeller til renoveringer og ombygninger. En arkitekt og en bygherre, der har snuset til teknologien, bakker ham op. Fordelen er, at SLAM eren er langt hurtigere end traditionelle metoder som distomaten, totalstationen og målebåndet. Det kan gøre projektet overskueligt og give en fornemmelse for rumlighed og niveauspring. Ifølge Morten Hertz Knudsen kan man registrere m 2 på en arbejdsdag. Det er ca. fire gange så meget som ved traditionel laserscanning. Prisen følger med: At opmåle en bygning og udarbejde en bygningsmodel med SLAM eren koster angiveligt omkring ¼ af, hvad man er vant til. Hastigheden skyldes, at man groft sagt bare rækker SLAM eren frem og begynder at gå. Når man har været gennem bygningen, har man genereret den såkaldte punktsky, som danner baggrund for bygningsmodellen. Man skal med andre ord ikke planlægge opstillingerne som ved traditionel laserscanning. Bygningsmodellen bliver lavet i Østen Intet kommer gratis. Godt nok er COWI SLAM-scanningen billig og hurtig, men den leverer ikke samme præcision som traditionel laserscanning. Ifølge producenten er der en unøjagtighed på mm, men vores egne tests viser, at den er langt mindre. Når vi opmåler en bygning med COWI SLAM, kan vi levere en objektbaseret BIM-model med alle større og primære bygningsdele: Vægge, gulve, døre, vinduer og ventilationskanaler og kabelbakker af en vis størrelse. Hvis mindre detaljer skal indgå i modellen, skal vi supplere med andre opmålingsmetoder. HVAD SIGER EN BYGHERRE OG EN ARKITEKT? Arkitekt: Det er en spændende metode, som jeg godt kan forestille mig, man kan bruge i forbindelse med renoveringsprojekter. Særligt fordi den er hurtigt. Det kan gøre projektet overskueligt og give en fornemmelse for rumlighed og niveauspring. Men man vil ofte skulle supplere SLAM erens opmåling med fotos og detailopmåling, siger Stine Henriette Bonnen Bisgaard, C.F. Møller, efter at have set en demo. Nyt håndholdt scannings apparat gør det billigere at få produceret bygningsmodeller til renoveringer og ombygninger. Bygherre: Vi har vurderet, at en SLAMopmåling er interessant, for det første fordi det går hurtigt og derfor ikke lægger beslag på vores lokaler i lang tid, og for det andet fordi det er forholdsvis billigt. Vi gik i gang, fordi vi har et renoveringsprojekt, der skal leve op til IKT-bekendtgørelsen og projekteres i 3D-BIM. Det betyder i udgangspunktet ikke så meget, at SLAMscanninger ikke er helt så nøjagtige som traditionelle målemetoder, men vi har kun fået lavet et pilotprojekt, som vi først nu skal vurdere, siger Tanja Bradsted Nielsen, Københavns Universitet, efter at have indgået i et pilotprojekt. 25 Ifølge COWI er den nye scanningsmetode omkring fire gang hurtigere end andre metoder, men den er heller ikke helt så nøjagtig.

14 26 Konkret fungerer det sådan, at danske måleteknikere udfører selve opmålingen. De sender SLAM erens rå punktskyer til Indien, hvor COWIs datterselskab konstruerer en almindelig bygningsmodel, som overdrages til kunden. Teknologien bag COWI SLAM er helt ny. Den blev udviklet til at registrere australske minegange og blev senere adopteret af byggeriet. Instrumentet, som COWI altså har døbt SLAM (Simultaneous Localisation And Mapping), kom til Danmark til de første tests i foråret I august indledtes de første projekter. DER FINDES ANDRE MÅDER END COWI SLAM COWI SLAM er ikke det eneste bud på hurtigt og billigt at skabe en objektorienteret bygningsmodel af en eksisterende bygning. Se også Flexijet, der i Danmark forhandles af BIM Equity. 27 Det betyder i udgangspunktet ikke så meget, at SLAMscanninger ikke er helt så nøjagtige som traditionelle målemetoder. COWI SLAM BLIVER BRUGT I HELSINGØR OG PÅ FREDERIKSBERG Revit-modeller til Landbohøjskolen KU LIFE, den tidligere Landbohøjskole, har fået dokumenteret et højhus fra kælder til kvist, omkring m 2 med SLAM. Opmålingen blev udført på en enkelt weekend, mens der ikke var studerende eller personale i bygningen. Outputtet er Revit-modeller i overensstemmelse med bips CADmanual. Modellerne skal bl.a. bruges i forbindelse med en renovering. Plantegninger til Helsingør Kommune Helsingør Kommune får i øjeblikket registreret omkring 140 ejendomme, i alt ca m 2 med SLAM. Outputtet er udelukkende plantegninger, og ikke bygningsmodeller, som man ofte vil generere.

15 Tekst: Maja Skovgaard, bips/cuneco Illustrationer: Lundgaard & Tranberg nu skal vi bare trykke på upload -knappen På Copenhagen Plant Science Centre kan rådgiverne lave Be10-energiberegningen med et enkelt tryk på upload -knappen. Så enkelt kan det gøres, fordi de håndterer data med streng disciplin og en IDM. 28 Det kan være et tungt arbejde at lave de Be10- energiberegninger, der dokumenterer, at en bygning opfylder Bygningsreglementets bestemmelser for energirammen. Hver gang arkitekten ændrer i byggeriets udformning eller facadens udtryk, ændrer vinklerne, arealerne og skyggerne sig, og så skal energiberegningen laves på ny. Beregningerne bliver ofte lavet manuelt, men på Københavns Universitets nye forskningscenter Copenhagen Plant Science Centre foregår opdateringen af Be10-energiberegningen ved at trykke på upload. Det kan lade sig gøre, fordi både bygherren, arkitekten og ingeniøren har samarbejdet disciplineret om data fra starten af projektet. Datadisciplin Det hele begyndte med, at Bygningsstyrelsen stillede krav til Be10-energiberegningerne via en såkaldt Information Delivery Manual (IDM). Et slags teknisk aftaledokument til rådgiverne, der nøje beskriver, hvilke informationer der skal bruges til den pågældende energiberegning, hvem der skal levere hvad, og hvordan data skal håndteres digitalt. Det er en del af Bygningsstyrelsens arbejde med at få bedre føling med projektet tidligere i processen. Vi har haft gode erfaringer med at stille krav om IFC og BIM i konkurrenceprojekter. Det giver mulighed for at tjekke og sammenligne arealer og energiberegninger meget tidligt på et konkret grundlag. Den tankegang ville vi gerne føre videre, og det har vi nu gjort på et par projekter, bl.a. på Copenhagen Plant Science Centre. Ved hovedprojektet ser vi ofte, at bygningsmodellerne ikke altid er konsistente. Derfor vil vi gerne disciplinere bygningsmodellerne tidligere i processen, så vi kan tjekke op på arealer og energiforbrug for at sikre, at vi er godt med allerede i dispositionsforslaget. Det giver en tryghed, fortæller Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen, der har været med til at udarbejde IDM en. Automatiske energiberegninger Arbejdsopgaverne i forbindelse med selve energiberegningen er klart fordelt. Arkitekt Nanna Snog fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter er ansvarlig for arkitektmodellen. Hun bruger CCS til at klassificere og identificere typer på alle bygningsdelene i klimaskærmen. Ingeniørerne fra EKJ har ud fra en grundlæggende energiberegning givet input til, hvilke U-værdier, g-værdier mv., der skal indarbejdes i arkitektmodellen. Ingeniørerne tilføjer informationer om de tekniske anlæg. Med informationerne om klimaskærmen klart struktureret kan arkitektmodellen uploades til energimodulet i softwareprogrammet Dalux Bygningsdele, der konverterer informationerne til et Be10-energiberegningsprogram, der står for selve energiberegningen. Byggeriet er inspireret af celleformer. Facaden består af en masse facetter for at danne den her celle-geometri. Hver facet har sin egen orientering i forhold til solen og omgivelserne. I en klassisk energiberegning ville det være et større arbejde at skulle regne sig frem til orientering og skyggevinkler på hvert enkelt vindue. Nu skal vi bare trykke på upload -knappen, og så sammenkører softwaren data fra arkitektmodellen til en Be10-fil, fortæller Nanna Snog. Energiberegningerne kan dermed opdateres hurtigt, hvis facaden bliver ændret. I en klassisk energiberegning ville det være et større arbejde at skulle regne sig frem til orientering og skyggevinkler på hvert vindue. Nu skal vi bare trykke på upload -knappen, og så sammenkører softwaren data fra arkitektmodellen til en Be10-fil, fortæller arkitekten. 29

16 På Copenhagen Plant Science Center består facaden af facetter med hver sin egen orientering i forhold til solen. Det kan komplicere Be10- beregningen. Vi vil gerne disciplinere bygningsmodellerne tidligere i processen, så vi kan tjekke op på arealer og energiforbrug 30 Når først alle værdier er lagt korrekt ind i modellen, så kører det, tilføjer Johannes Utoft Christensen fra EKJ Rådgivende Ingeniører. Skulle vi gøre det manuelt, ville vi ende med at lave nogle forsimplinger, og vi ville være nødt til at indarbejde større tolerance i energirammen. Nu kan vi lave langt mere præcise energiberegninger tidligere i processen. Jeg er specielt begejstret for skyggeberegningerne, som klares automatisk. Særligt på et byggeri som det her, hvor kompleksiteten er så høj. Ikke alene har det sparet tid, hvilket er utroligt givtigt i en iterativ proces, men vi har også fået et langt mere præcist bud på skyggerne på bygningen, end vi normalt ville have så tidligt i processen. Modellen skal være i orden Selvom selve opdateringer af energiberegningen nu glider nemt og ubesværet, stiller det høje krav til arkitektmodellen. Arkitekten skal sørge for, at hele klimaskærmen er modelleret, og det er vigtigt, at alle vinduer, facetter mv. er klassificeret korrekt og har tilknyttet de rigtige U- og g-værdier. modellere, så vi ikke tegner os selv ihjel, forklarer Nanna, der har optimeret denne model til de energiog arealberegninger, der er beskrevet i IDM en. Hun synes, at det for hende som arkitekt er interessant at have større føling med energiberegningerne, end hun normalt har. Det arkitektoniske udtryk hænger uløseligt sammen med energirammen. Det er et puslespil som skal gå op i en harmonisk helhed, så vi har stor interesse i at indgå i beregningsprocessen, siger Nanna Snog. Tryghed for bygherren Også bygherren får større føling med projektet tidligere. Det har stor betydning for os, at man så tidligt i forløbet får mulighed for at lave energiberegninger. Det giver en større tryghed for os. Jo flere ændringer byggesagens parter kan blive enige om i starten af processen samt fagligt samspil mellem arkitekt og ingeniør, som eksempelvis energiberegning, desto højere kvalitet og færre omkostninger, siger Marianne Thorbøll fra Bygningsstyrelsen. Be10-beregningerne følger med, når bygningsmodellen bliver ændret. Det sparer tid, fortæller EKJ og Lundgaard & Tranberg. 31 Jeg skal sørge for at min model er i orden, fortæller Nanna Snog. Det er selvfølgelig et stykke arbejde at indarbejde informationerne. Men vi skal under alle omstændigheder navngive vores objekter. Facaden er en komposition af forskellige typer, der går igen. Når jeg taster informationer ind for hver vinduestype, slår informationerne igennem på alle objekter af samme type. Det er et engangsarbejde, og så skal jeg ikke spekulere mere på det, fortæller hun og forklarer, at de hos Lundgaard & Tranberg er blevet bedre til at afgrænse omfanget af informationer: Vi ser stadigvæk alt for mange fejl ude på byggepladsen. Dem vil vi gerne have fat på tidligere. Erfaringen fra de sidste år er, at disciplinering af modellen er vigtigt at komme i gang med tidligt. Det er vigtigt, at de forskellige rådgivere bliver enige om en måde at håndtere informationerne på, siger Marianne Thorbøll, der forventer, at CCS fremover bliver bindeleddet, når informationerne om et byggeri skal kædes sammen fra byggeproces til økonomistyringen og driften efterfølgende. Skulle vi gøre det manuelt, ville vi ende med at lave nogle forsimplinger, og vi ville være nødt til at indarbejde større tolerance i energirammen I hele den her BIM-diskussion er vi blevet langt mere opmærksomme på at blive præcise på, hvad modellen skal kunne, og hvad det præcis er, vi så skal

17 Tekst: Stig Neumann, bips Illustrationer: AAB AAB laver bygningsmodeller af lejligheder Bygningsmodellerne er en del af et omfattende arbejde med at samkøre en lang række af de oplysninger, der knytter sig til AABs almene boliger. 32 Når en beboer fraflytter en af AABs almene boliger, og viceværten skal syne den, scanner han en QR-kode på elmåleren og får straks adgang en portal med grundige oplysninger om lejligheden. I prædefinerede felter noterer han, hvor lejligheden skal istandsættes, inden den næste beboer flytter ind. Nu er oplysningerne integreret sammen med alle andre oplysninger om lejligheden. Vi bruger 15 forskellige systemer, som udveksler data Hver femte af landets boliger er almennyttig, og med boliger er AAB en af de største aktører på området. I flere år har de været i gang med et omfattende digitaliseringsarbejde, hvor de samler oplysninger om alt fra bygningens geometri til økonomi. Det letter arbejdsgangene, når beboere flytter ind og ud, og hjælper også i forbindelse større sager som ejendomsrenoveringer og lejlighedsmoderniseringer kr. for at modellere en lejlighed Det mest spektakulære element i digitaliseringsarbejdet er bygningsmodellerne. Projektdirektør i AAB Arne Tollaksen fortæller, at de siden 2011 har været i gang med at udarbejde Revit-modeller på informationsniveau 2 af samtlige ejendomme. Niveau 2 svarer omtrent til et projektforslag og inkluderer rum og væsentlige bygningsdele som vægge, dæk og føringsveje. Pt. har AAB bygget modeller af omkring lejligheder. Prisen? Ca kr. per. lejlighed, siger Arne Tollaksen. Det er min erfaring at det koster omkring kr. at få det samme lavet i Fjernøsten. Og der kan de ikke afgøre, om modeller og tegninger passer til virkeligheden. Hvad kan man bruge det til? Hvorfor overhovedet bygge Revit-modeller af ældre almene boliger? Vi sidder lige nu og skal til at ændre varmeinstallationerne i 500 boliger. Samtidig vil beboerne gerne slå badeværelse og toilet sammen, men for at vi kan det, skal udluftningskanalerne ændres. I den situation er det godt at have modellerne, for med dem kan vi se, hvad der kan lade sig gøre. Der er mange situationer, hvor det kan betale sig at have modeller af ejendommene. Modellerne er kun ét element i en samlet informationsportal, der er forankret i programmet Mdoc: budgettal, henlæggelser, bygningsdelskort, tegninger, inventarlister, standardbreve, informationer til råderetsager, måleaflæsninger, indberetninger til byggeskadefonden og oplysninger til licitationer. Det er bare nogle af de informationer AAB integrerer. Selvom informationerne stilles til rådighed samme sted, trækkes de fra mange kilder: Vi bruger 15 forskellige systemer, som udveksler data. Nogle af dem er gamle, fx har vi ikke skiftet vores økonomisystem. Det er vigtigt, at vi ikke er afhængig af en bestemt softwareleverandør, siger Arne Tollaksen. Han mener, at it og digitalisering er grunden til, at AAB de seneste årtier har kunnet udvide boligmassen fra til lejligheder uden at ansætte tilsvarende. SÅDAN SKABER AAB BYGNINGSMODELLERNE AAB har tre mand ansat, der modellerer ejendommene på baggrund af eksisterende tegninger. Viceværterne tager kontrolmål, når de syner lejligheder. På den måde fanger AAB unøjagtighederne på de gamle tegninger, der sjældent er som bygget. Modellerne er på Informationsniveau 2 og koster i snit kr. per lejlighed. AAB har foreløbigt modelleret lejligheder i Revit. Det er et stort projekt, men kan ifølge den tekniske direktør betale sig. cases 33 bips nyt 4 : 14

18 BIPS INVITERER SOFTWAREUDSTILLERNE FRA BIPS KONFERENCEN TIL AT FORTÆLLE OM DERES PRODUKTER alle taler om at minimere antallet af fejl i byggeriet 3XN gør noget ved det BIPS INVITERER SOFTWAREUDSTILLERNE FRA BIPS KONFERENCEN TIL AT FORTÆLLE OM DERES PRODUKTER gamle betonsiloer forvandlet til kontorer med BIM Portland Towers er navnet på to gamle siloer i Københavns Nordhavn, der er modelleret i Tekla Structures og blevet til spektakulære vartegn for det nye havneområde udstiller 34 I Bdoc ser man bips basisbeskrivelse, mens man redigerer den projektspecifikke beskrivelse. Tekst: Linda Juul, NTI CADcenter Illustration: NTI CADcenter 3XN er et aktieselskab med hovedkontor i København, hvor ca. 75 medarbejdere arbejder i en projektorienteret netværksstruktur. 3XN håndterer adskillige projekter hvert eneste år, og for dem er enhver reduktion i antallet af fejl væsentlig. Siden 2011 har 3XN brugt Bdoc som en del af deres kvalitetssikringsproces. Tidligere brugte vi Microsoft Word. Her var det et kæmpe arbejde at styre referencer, fonte og opsætning - og blev man afbrudt i sit redigeringsarbejde, var det nærmest umuligt at finde tilbage, siger Andreas Herborg Nielsen, som er kvalitetsansvarlig hos 3XN. Han fortsætter: I starten var funktionaliteten i Bdoc meget begrænset, og der var da også nogle fejl og mangler. Men NTI har været gode til at lytte til vores ønsker, og i dag indeholder programmet al den funktionalitet, som vi har brug for. Samtidig ved vi, at skulle der opstå nye ønsker eller krav fra omverdenen, så lytter NTI til os og udvikler systemet, så det hele tiden lever op til de krav, som stilles. Vi har haft glæde af systemet fra dag et, men det er klart, at vi - efterhånden som vi har fået opbygget et stort bibliotek af forskellige bygningsdele - nu får endnu mere ud af værktøjet. Andreas Herborg Nielsen mener i øvrigt, at Bdoc via de inkluderede basisbeskrivelser fra bips giver en tidsbesparelse allerede fra det første projekt, men at man efter de to første sager for alvor begynder at kunne se fordelene. Lynhurtigt overblik Beskrivelsesdokumentation i en byggesag kan hurtigt blive meget omfattende. Samtlige arbejder og hver eneste bygningsdelstype har sin egen beskrivelse. Ved anvendelse af traditionelle tekstbehandlingsprogrammer skal der anvendes urimeligt meget tid alene på at holde styr på alle disse dokumenter. I dag bruger 3XN Bdoc på alle deres danske projekter, for som Andreas Herborg Nielsen siger: Med Bdoc er det klart og entydigt, hvad der skal beskrives. Bdoc bruges til at skabe et overblik over alle bygningsdelene, som i store projekter nemt kan løbe op i forskellige. Med Bdoc er det nemt at se, om der er noget man har glemt. Der er ikke noget sexet over Bdoc, men programmet kan det, det skal: skabe et overblik Helt overordnet set er Andreas Herborg Nielsen ret godt tilfreds med Bdoc, som opfylder de behov, som 3XN har lige nu. Med et smil bemærker han: Der er ikke noget sexet over Bdoc, men programmet kan det, det skal: skabe et overblik. Det at få struktur på projekterne er den altovervejende succesfaktor, og det gør Bdoc. Bdoc er udviklet til at håndtere arbejds- og bygningsdelsbeskrivelsesprincipperne i bips B100 og bips B1.000 samt tilbudslister. Med Bdoc sikres et standardiseret layout, automatisk strukturering og mulighed for genbrug. Tekst: Jakob Schultz, Tekla Foto: Tekla De to siloer tårner sig op på Sandkajen i Århusgadekvarteret. Det har de gjort siden 1979, hvor de blev bygget til lagring af cement. I dag er de runde siloer ombygget. Kontorer med glasfacader er monteret uden på siloerne og hænger fra 24 meter og op. Fra kontorerne er der en 360 -udsigt over København og Øresund. Øverst på siloerne er der bygget en fælles kantine og en udendørs panoramaterrasse. Geometrien på de eksisterende siloer har ikke været helt som på de gamle tegninger. Den ene silo står ude af lod, men kontorfacaden skulle jo ende med at være lodret. Et skævt udgangspunkt Betonsiloer, der har stået på en havnekaj siden 1979, og som skal kombineres med et nybyggeri bestående af moderne kontorfaciliteter, som er monteret uden på betonen, giver forskellige byggetekniske udfordringer. Bygherren NCC og Rambøll, der har stået for hele projekteringen af konstruktionerne, valgte fra starten at lave en BIM i Tekla Structures for at få det komplette overblik over udfordringerne og forhindre eventuelle problemer ude på byggepladsen. Der var da også udfordringer, der skulle løses, inden byggeriet gik i gang. Geometrien på de eksisterende siloer har ikke været helt som på de gamle tegninger. Den ene silo står ude af lod, men kontorfacaden skulle jo ende med at være lodret, siger Henrik Kortermann, seniorchefkonsulent i Rambøll. Vi modellerede det i Tekla Structures for blandt andet at have overblikket i 3D ved skæringerne mellem de skrå dragere. Desuden skulle vi have modelleret den skrå silo, som var ude af lod, for at få placeret dørhuller korrekt i forhold til arkitektens tegninger, så landmåleren kunne få de nøjagtige koordinater til skæring af huller i de eksisterende betonvægge til dørene og huller til installationer, siger Henrik Kortermann. Ingen forsinkelser Ved at bruge BIM i hele processen, har Rambøll haft mulighed for at overlevere et helt nøjagtigt grundlag til entreprenørerne forud for byggestart. Betonelementfabrikken og stålentreprenøren har med modellen fået mulighed for en helt nøjagtig udførelse af alle betonelementer på alle dækkene, som har forskellige længder, fordi den ene silo er ude af lod. Det har betydet, at man skulle fabrikere elementer med skrå afskæringer, men med BIM-modellen har de haft de helt nøjagtige mål, så man ikke skulle lave tidskrævende tilretninger ude på pladsen eller fremstille nye elementer. Det samme gælder for fabrikationen af stålbjælkerne, der også skulle fremstilles i forskellige længder og med skrå afskæringer, siger Henrik Kortermann og forklarer, at modellen også har givet mange andre fordele. Det har gjort det muligt at lave kollisionstest mellem konstruktioner, installationer og arkitekten i 3D. Det var nemt at visualisere projektet for bygherre, samarbejdspartnere og myndigheder, siger Henrik Kortermann. De oprindelige siloer er ude af lod, mens facaden på kontorerne er lodret. Rambøll gennemførte det komplicerede projekt med hjælp fra en Tekla-model. udstillercases 35 bips nyt 4 : 14

19 Magasinpost SMP ID-nr Bentley is Sustaining Infrastructure Advancing BIM to Reach the Next Level of Project and Asset Performance Bentley offers comprehensive solutions for the collaborative design and multi-discipline engineering, construction, and delivery of building, industrial and infrastructure projects of any scale or complexity. Bentley s BIM portfolio includes scalable solutions for information modeling, integrated project delivery, and collaboration, which allows architects, engineers, contractors, and owner-operators to leverage BIM advancements successfully for better-performing projects and better-performing assets. Find out more at: Bentley Systems, Incorporated. Bentley and the B Bentley logo are either registered or unregistered trademarks or service marks of Bentley Systems, Incorporated or one of its direct or indirect wholly owned subsidiaries. Other brands and product names are trademarks of their respective owners. CS /14