Reforma(onsjubilæet på na(onalt plan Provs&udvalg og s&-sråd i Haderslev s&- torsdag, den 10. november 2016 Hammelev sognehus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reforma(onsjubilæet på na(onalt plan Provs&udvalg og s&-sråd i Haderslev s&- torsdag, den 10. november 2016 Hammelev sognehus"

Transkript

1 Reforma(onsjubilæet på na(onalt plan Provs&udvalg og s&-sråd i Haderslev s&- torsdag, den 10. november 2016 Hammelev sognehus

2 Mar(n Luthers 95 teser imod afladen 31. oktober 1517

3 Hvad er aflad? På Luthers &d følte mennesker angst for døden og fortabelsen. Præsten kunne give syndsforladelse eller absolu&on, men straffen for de begåede synder stod &lbage. For dem skulle der bødes i den skærsild, som ventede e-er døden. Men der var en udvej, nemlig afladen. Aflad betyder egentlig afløb eller udtømning, og ved at købe et afladsbrev kunne man helt eller delvist blive fri for straffen. Det harmede Luther at religiøse charlataner med pavens accept solgte afladsbreve. Han følte, at afladskræmmerne udnymede folks frygt for Guds straf for ussel mammons skyld. Derfor indbød Luther i slutningen af oktober 1517 &l en akademisk diskussion om afladen, og udformede som et oplæg her&l sine 95 teser på la&n.

4 To af teserne 36. Enhver kristen, der i sandhed er sønderknust, har fuld syndsforladelse fra straffen og skylden. Og den bør gives ham også uden afladsbreve. 82. For eksempel: Hvorfor tømmer paven ikke Skærsilden på grund af sin allerhelligste kærlighed og sjælenes store nød. Det er den mest rexærdige grund af alle. Han udfrier jo talløse sjæle på grund af beskidte penge, &l bygning af Peters-kirken, hvilket er en meget ringe begrundelse?

5 Hvorfor fejre et reforma(onsjubilæum? Har Mar&n Luther og hans reforma&on overhovedet relevans for os i dag? Hvorfor markere hvad der skete for 500 år siden? Tre forsøg på et svar

6 1. Fordi Luther Har noget at sige os Folkekirken er en evangelisk-luthersk kirke. Det betyder, at den kristendomsforståelse, som Mar&n Luther kæmpede sig frem &l, præger folkekirkens forkyndelse. Luther søgte en nådig Gud, og fandt ham i opdagelsen af, at frelsen ikke a\ænger af menneskets fortjeneste, men af troen på Guds barmhjer&ghed. Den enkelte kan forholde sig direkte &l Gud, uden at gå igennem præsten eller helgener, og hvert døbt menneske har friheden og myndigheden &l selv at tolke Bibelens ord. Derfor giver Luthers tanker os anledning &l at gennemtænke hvem vi er, og hvad det vil sige for os hver især at leve som et frit og åndeligt myndigt menneske i dag.

7 There is a crack, a crack in everything, that s how the light gets in. Leonard Cohen I Anthem Men der var ikke meget lys i Mar&n Luthers sind da han var munk. I klostret stræbte Luther e-er kristelig og åndelig perfek&on. Han opfyldte alle de krav, klosterlivet s&llede, men følte alligevel, at han var forkastet af Gud. Jo stærkere han prøvede på at behage Gud, des mere fortvivlet blev han. Han søgte den nådige Gud, men fandt ham ikke i præsta&onsfromheden. Først da han opdagede, at det ikke er menneskets egen gerning, men Guds barmhjer&ghed, der skænkes i tro, som bringer frihed og frelse, fandt han fred. Lyset fandt den sprække, som &llod det at komme ind. Denne Luthers reformatoriske opdagelse blev det brændstof, der igangsame reforma&onen.

8 Den ulykkelige jagt eser perfek(on Den frihed, man finder ved at erkende sin egen sårbarhed og mangel på perfek&on, og den tryghed det giver at føle sig accepteret, elsket og værdsat på trods heraf, tørster vi e-er i dag. I den henseende ligner vores samfund på mange måder Luthers senmiddelalderlige samfund. Også vi søger den nådige Gud, fordi vi s&ller så store krav &l hinanden, at der i alt for ringe grad levnes plads &l nåde, barmhjer&ghed og &lgivelse. Vi frygter måske ikke Guds dom e-er døden, men angsten for menneskers dom og forkastelse, den kender vi kun alt for godt.

9 2. Fordi vores samfund er præget af reforma(onen Luther opfamede sig selv som teolog, sjælesørger og forkynder. Men hans reforma&on fik også en stor kulturel og samfundsmæssig betydning for det danske samfund, som blev evangelisk-luthersk i Det enkelte menneskes forpligtelse &l gøre sit arbejde &l gavn for samfundet, og samfundets ansvar for at yde omsorg og hjælp &l mennesker, som har behov herfor, præger de lande, hvor evangeliskluthersk kristendom fik fodfæste.

10 Det åndelige og det verdslige regimente Luther mener, at kirken ikke bør have poli&sk magt. Gud har indsat et åndeligt regimente &l at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne, og et verdsligt regimente &l at give love og udøve magten i samfundet. Det åndelige regimentes eneste virkemiddel er Ordet, medens det verdslige regimente kan bruge sværdet og magten som instrument. Men ved hjælp af ord er det også det åndelige regimentes opgave at fastholde den, der udøver magten i samfundet, på sin opgave.

11 Luther (l fyrsterne i Til den verdslige øvrighed fra 1523 Men nu når det gælder om at klæde småfolk af &l skindet og lade deres ondsindethed gå ud over Guds ord, så hedder det sig, at det er lydighed imod det kejserlige bud. Sådan nogle kaldte man i gamle dage slyngler, nu skal man kalde dem kristelige, lydige fyrster. Men de vil ikke &llade nogen at fremkomme med en redegørelse eller et forsvar, hvor meget man end &lbyder det. Hvis kejseren eller en anden bar sig således ad over for dem, skulle de nok betragte det som en aldeles utålelig &ng!

12 Kirke og poli(k i dag En journalist spurgte den 18/ om pave Frans holdning &l at Donald Trump vil opføre en mur mellem USA og Mexico. Frans svarede: Hvis han virkelig har sagt det, er han ikke kristen! Det kunne ikke tænkes i Danmark eller i andre protestan&ske lande. Vi kan ikke kalde én poli&k mere kristen end en anden. Luther har lært os at skelne imellem det åndelige og verdslige regimente. Poli&sk kan vi ikke sige, at vi har Gud på vores side så vi kan bruge deme &l fromt at fremme egne poli&ske formål. Men sam&dig mente Luther, at kirken (det åndelige regimente) skal tale &l staten (det verdslige regimente). Har kirken lov &l at udtrykke poli&ske holdninger?

13 Velfærdssamfundet Med reforma&onen forsvinder klostrene, og dermed folks eneste hjælpemulighed. I stedet indfører Mar&n Luther sociale ordninger, hvor kirken og bystyret i fællesskab bærer ansvaret for fajgforsorgen. Det sker også i Danmark med Kirkeordinansen i Danske Lov fra 1683 understreger i sin anden bog, at skolen og fajgforsorgen er en del af kirkens ansvarsområde. Op igennem og 1700-årene påtager det offentlige sig et større ansvar for det sociale område og 1803 indføres fajgskat og fajgkommissioner. Grundloven af 1849 indfører forsørgelsesret og pligt. Siden har velfærdssamfundet gradvist udviklet sig igennem socialreformer og sociallove helt ind&l den servicelov, som vi kender i dag. Er det stadig en kirkelig opgave at kæmpe for velfærdssamfundet?

14 3. Fordi Uddannelse er vig(g Luther lagde vægt på uddannelse. Hans store og lille katekismus er religionspædagogiske mesterværker, og Luther har også ha- en meget stor betydning for udviklingen af det danske skolevæsen. I skri-et Til rådsherrerne fra 1524 appellerede han &l byernes styre om at opreme og opretholde kristelige skoler i alle tyske byer. angreb han folks materielle inds&lling og ligegyldighed over for dannelse og uddannelse. ops&llede han et nyt evangelisk dannelsesideal for undervisningen i skolerne og på universiteterne. Han ville skabe et undervisningssystem, der tjente evangeliet.

15 10 kernepunkter i Luthers teologi 1. Den skjulte Gud den åbenbarede Gud 2. Nåden (sola gra&a). ReXærdiggørelse af troen 3. Korsteologi (theologia crucis) 4. Bibelens betydning (Sola scriptura) 5. Lov/Evangelium 6. Frihed/bundethed/mod (Sola fide) 7. Den direkte adgang &l Gud / det almindelige præstedømme 8. Sakramenterne 9. Menigheden 10. Kald og stand

16 Modersmålet, Musikken og salmerne

17 Luther-rosen

18

19

20 Den danske fejring Der er lagt op &l at Reforma&onsjubilæet fejres i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder i Danmark. Regeringen har nedsat et præsidium for Reforma&onsjubilæet med &dligere rektor for Syddansk Universitet, professor Jens Oddershede som formand, og herfra er der ydet støme &l projekter, teaterfores&llinger, koncerter, bogudgivelser, kunstuds&llinger og arrangementer. Desuden har hvert af de 10 s&-er nedsat udvalg, som er i fuld gang med at planlægge og gennemføres projekter af forskellig karakter. For nærværende er vi vidende om i alt næsten 600 forskellige &ltag i forbindelse med Reforma&onsjubilæet rundt omkring i landet.

21 Præsidiet På den ene side udgør præsidiet jubilæets officielle forankring. Det indebærer ansvaret for at fastsæme de overordnede indholdsmæssige rammer, herunder fremskaffe viden om, hvad der sker i andre lande. På den anden side beror en succesrig fejring af jubilæet på evnen &l at få skabt interesse for Reforma&onens enorme betydning hos forskere, undervisere, mediefolk, kunstnere, museumsfolk, præster m.v., således at de på hvert deres felt kan være med &l at vække danskernes nysgerrighed. Det betyder, at præsidiet i første række skal søge at inspirere &l nysgerrighed og engagement hos denne gruppe af idebærere/katalysatorer.

22 Præsidiets opgaver Det er præsidiets opgave at: understøme forskningstemaer, der kan &lvejebringe ny viden om 1500-tallets reforma&on og ny viden om reforma&onens betydning for samfund, kirke og kultur op &l i dag. sikre og videreformidle et na&onalt overblik over relevant forskning og limeratur. sikre markedsføring af jubilæet, bl.a. via en interak&v hjemmeside med egen redaktør. skabe netværk og koordinering blandt de mange aktører, der involverer sig i jubilæet. sikre igangsæmelse af en lang række folkelige og folkekirkelige ak&viteter &l fejring af reforma&onsjubilæet med bred involvering af det danske samfund &lvejebringe finansieringskilder &l udvalgte ak&viteter dels via fondsmidler dels via de årlige finanslove.

23 Præsidiets medlemmer Præsidiets formand Professor, dr. scient. Jens Oddershede, forhenværende rektor for Syddansk Universitet Præsidiets øvrige medlemmer Lektor, dr. phil. CharloMe Appel, Roskilde Universitet Generalkonsul, dr. phil. Henrik Becker-Christensen, Flensborg Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt Lektor, ph.d., Bo Kris&an Holm, Aarhus Universitet Repertoire- og planlægningschef, DR Ensembler, Tatjana Kandel Professor, dr. theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Museumsdirektør, cand. mag. Per Kris&an Madsen, Na&onalmuseet Professor, dr. phil. BirgiMe Possing, Rigsarkivet Direktør, mag.art. Johannes Riis, Gyldendal Biskop, cand. theol. Peter Skov-Jakobsen, Københavns S&- Professor, fil. dr. Hanne Sanders, Lunds Universitet

24 Sekretariatet Departementschef, Kirkeministeriet (pt. fungerende departementschef Steffen Brunés) Biskop emeritus Karsten Nissen, folkekirkens teologiske rådgiver vedrørende Reforma&onsjubilæet Cheronsulent Anne Kamper, Styrelsen for Videregåede Uddannelser Museumsinspektør Poul Grinder-Hansen, Na&onalmuseet Sekretariatschef Mads Schear Mikkelsen, Na&onalmuseet Kommunika&onsmedarbejder Ane Signe Green, Na&onalmuseet Cheronsulent Chris&an Lamhauge Rasmussen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Rektor Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet Fes&valchef Hanne Lundgreen Nielsen, Folkeuniversitetet Projektleder Anne Engedal, Folkeuniversitetet Akademisk medarbejder Anne Vad, Kirkeministeriet Afdelingsleder Lone Klixbüll, Kirkeministeriet

25 Store na(onale arrangementer /2 2/3 Sta&onenwege (Reforma&onsstafeMen) i Viborg 10/3 Fernisering af Kunstuds&lling Døren under medvirken af 27 danske kunstnere. Vises fire steder i Danmark samt i WiMenberg /5 Åbningskonference Aarhus Universitet: Reforma&onen og det danske samfund 4/6 (Pinsedag 14.00) Den folkekirkelige fejring af Reforma&onsjubilæet i Haderslev Domkirke 15/6 18/6 Folkemøde på Bornholm

26 Store na(onale arrangementer /10 Folke&nget - konference i Lands&ngssalen. Hvad er værd at vide om Reforma&onen?" 31/10 Folke&nget - ceremoniel begivenhed i Lands&ngssalen 31/10 DR koncertsalen - Gallafores&llling 2 3/12 Et fælles seminar og økumenisk gudstjeneste e-er indbydelse fra den katolske kirke, Danske kirkers Råd, og folkekirkens biskopper over emnet: Reforma&on som bevægelse - Hvilke veje skal vi gå?

27 Dronningens antependium &l slotskirken i WiMenberg indvies 2. oktober 2016 Udgivelse af bog om evangelisk kirkekunst i Danmark. Forskningsbaseret bogprojekt Reforma&onen som kirkeligt og kulturelt program som fælles ini&a&v fra det teologiske fakultet ved Københavns Universitet samt det teologiske fagområde ved Aarhus Universitet. Reforma&onsrelaterede udgivelser under udgivelsesrækken Tænkepauser Undervisningsmateriale, ungdomsuddannelserne Na(onale projekter

28 Vandreuds&lling i samarbejde med Historisches Museum i Berlin og Luther-S&-ung i Erfurt om Livet omkring præstegården. Bogudgivelsen Fra konflikt &l fællesskab, den lutherske/ romersk katolske kommission for kirkens enhed. Vi lymer &l Luther. Luthers liv, tanker og betydning fortalt for børnefamilier med historier, små videofilm og nye sange af Sigurd BarreM. Oratorium skabt i et samarbejde mellem Nord- og Sydslesvig med danske og tyske medvirkende Et landsdækkende rollespil for voksne. Projekt Luther-Rosen. En reforma&onsfejring med salmesang og korsang forestået af Folkekirkens Ungdomskor. Na(onale projekter

29 Alle s&-er har jubilæumsudvalg, og der er planlagt et væld af arrangementer. Det er imponerende, at så godt som alle disse arrangementer er nu&dige og fremadskuende Arrangementer i s(serne

30 Hvordan undgår vi, at fejringen af reforma(onsjubilæet bliver (lbageskuende og selvfejrende? Folkekirken skal gøre Luthers reformatoriske opdagelse eksisten&el for nu&dsmennesker: Skyld, skam, nåde, &lgivelse Pege på sammenhængen mellem det kirkelige og det samfundsmæssige: Kirke og poli&k; Velfærdsstat Tage et nødvendigt opgør med en række forhold fra reforma&ons&den Bondekrigen De andre reformatoriske bevægelser Jøderne Undgå at tegne et yendebillede af Den Katolske Kirke, og reflektere over de økumeniske konsekvenser i dag, ikke mindst i forholdet &l den katolske kirke