TI L BEREGN I NG AF RUMTEMPERATURER BRUGERVEJLEDNING OG VARME- OG KBLEBEHOV LABORATORIET FOR VARMEISOLERING, DANMARKS TEKNISKE H0JSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TI L BEREGN I NG AF RUMTEMPERATURER BRUGERVEJLEDNING OG VARME- OG KBLEBEHOV LABORATORIET FOR VARMEISOLERING, DANMARKS TEKNISKE H0JSKOLE"

Transkript

1 TI L BEREGN I NG AF RUMTEMPERATURER OG VARME- OG KBLEBEHOV BRUGERVEJLEDNING HANS LUND LABORATORIET FOR VARMEISOLERING, DANMARKS TEKNISKE H0JSKOLE 1976

2

3 PROGRAM BA4 TI L BEREGNING AF RUMTEMPERATURER OG VARME- OG KOLEBEHOV HANS LUND LABORATORIET FOR VARMEISOLERING, DANMARKS TEKNISKE HDJSKOLE BRUGERVEJLEDN I NG Program BA4, oversigt Referenceåret Output fra BA4 program Input-kort til BA4 MAIN, hovedprogram MAIN program algoritmer - - variable i OLVIMON - - Øvrige arrays og variable s. 26 s. 30 s. 31 s. 32 s. 33 s: 35 s'. 40 s. 41 s. 42 s. 44 s. 47 Subroutiner RUMDAT EIND SFLUX DISKL SUNR SOLIN UDSKR FRAKT Referencer FORTmN udskrifter af programmet MAIN RUMDAT EIND SFLUX, DTSKL INPOL, SUNR SOLIN ADM2 UDSIZR FRAKT Eksempel

4

5 Proaram BA 4 Programmet beregner efter en tilnzrmet metode for et qivet rum halvtime for halvtime gennem et helt år rumtemperatur og eventuelt operative temperaturer i rummet. Endvidere kan beregnes varme- og kølebehov, og der tages hensyn til solindfald, faste o~ bevzgelige solafskarmninger, variende ventilation, el-belysning og andre varmekilder i rummet, etc. Beregningerne foretages med Referenceårets vejrdata. Resultaterne kan fås ud på mange måder, med nogle få værdier for hver dag, med enkelte dage detailleret udskrevet, eller for tolv måneder og året summer, middelværdier, frekvenser eller fraktiler. Hovedforenlclingerne i beregningsrrietoden består i: 1) at alle flader i rumnet, bortset fra vinduet, antages at have samme overfladetemperatur. 2) at al varmeakkumulering sker i et lag et stykke inde i væggen, og at alle vægges varmealckumulerende lag har.samme temperatur. 3) at alle overgangsmodstande regnes konstante, (men ikke nødvendigvis lige store). Programmet beitår af et hovedprogram og ti subroutiner, i alt ca kort, inkl. kommentarkort. Ved anvendelse af en koncentreret udgave af Referenceåret på pladelager, er køretiden for eet rum, eet år på NEU's IBM 370/165 anlæg, sek,, afhzngig af antallet af vinduesorienteringer, solafslcærmninger etc- (oversat med FORTG cornpiler, compileringstiden ikke medregnet). Lagerpladskrav: ca. 83k buffere, i alt ca. 98k. Programmet BA 4 er udviklet ved Danmarks tekniske H@jskole, Laboratoriet for Varmeisolering. Der findes specialudgaver til særlige formsl, og programmet undergar med mellemrum =ndringer. enne vejledni-ng svarer til. udgaven af maj Den anvendte metode er den, som er foreslået af Bo Andersen, Programmet tilhører Laboratoriet for Varmeisolering, DtH, Bygning 118. Undertegnede besvarer gerne eventuelle tvivlssp@rgsmål. 9. juli 1976 Hans Lun6

6 ~eferenceåret (Det danske "Test Reference ~ear~') ~eferenceåret er en samling vejrdata med 8760 sæt af timevise vejrdata, hvert szt indeholdende mange vejrparametre. Det er beregnet til, for en given lokalitet, at kunne gengive vejret for et typisk år under den forudsætning, at et sådant "typisk år" kan angives. Referenceårets hovedformål er at gøre det muligt for arkitekter, rådgivende ingeniører og andre at benytte edb-programmer til beregning af indeklima og bygningers energiforbrug med et helt års vejrdata, og at sammenligne alternative projekters egenskaber for et helt år. Til det i denne rapport omtalte BA4-program benyttes normalt et koncentreret Referenceår, lagret på pladelager og indeholdende kun de data, der er nødvendige til BA4-programmet. I de tilfælde, hvor et koncentreret Referenceår ikke forefindes, kan man benytte det fuldst~ndige ~eferenceår på magnettape. Subroutinen DISKL erstattes da af TAPL, der kan fås fra Laboratoriet for Varmeisolering. Såfremt Referenceår med direkte, normal solstråling og diffus himmelstråling ikke er for hånden, har Laboratoriet for Varmeisolering algoritmer og subroutiner, der gør det muligt at beregne disse strålingsdata ud fra skyd~kkeobservationerne.

7 Output fra BA-4 program. Output omfatter: 1 en gengivelse af input-data II en "lille" udskrift, med få værdier for hver dag i året. III en "stor" udskrift med vzrdier for hver halve time for nogle få (op til 9 eller lo), specificerede dage i året. IV måneds og års-frekvenser, miadelvzrdier, summer eller fraktiler. I og en del af IV kommer altid ud. II kommer ud, hvis den ikke specificeres undertrykt. III og den resterende del af IV skal specificeres for at komme ud. Hver side i output har Øverst titelkortets indhold, de fleste desuden dato for beregningernes udførelse. I Genqivelse af input data. 2 sider. Efter jobtitel følger, på side 1, rumdata, med navne, Desuden skrives tidsintervallet DT = o, 5 (time), som er en konstant indbygget i program. (S. 62). Derefter følger en udskrift af alle indlæste typekort, og af de tidsseriekort, der giver ventilation og infiltration, På side af: AL RTEMP AI RTEMP AI RTEMP QMAX QMIN FLUX 2 udskrives fulde tidsserier (48 halvtimeværdier) l Ønsket rumlufttemperatur, 3 specificeret temnp. i naborum, samt 4 ventilationsluftens temperatur, hvis denne er indlzst med en tidsserie. Hvis den er afledt ra udelufttemperaturen vil der her stå O, (eller, ved gentagne beregninger, temperaturen d. 31. december.) maksimal mulig varmeeffekt (til opretholdelse af H maksimal muliq køleeffekt AIRTEMP 1) indlas te varmes trømme, dog mindst FLUX lo (varme fra eventuelt tændt el-belysning) og FLUX 1. Endvidere udskrives døgnsum~erne af de enkelte FLUXE, og fordelingen KONVektion og RADIation, dvs. til rumluft og til overflader, af QMAX, QMIN og FLUXE. (s, 63). Når der, ved hjslp af et 999-kort, følger en ny beregning efter afslutningen af den første, udskrives på side 1 igen alle rurndata, men kun de typekort og tidsserier, som læses ind til denne nye beregning. Alle andre input antages uforandrede fra den første beregning. Side 2 udskrives fuldt ud. NB. Dette er ikke sarlig praktisk, da man så ikke kan skille beregningerne fra hinanden. Der planlzgges derfor en ændring, der udskriver alle input-data til hver beregning.

8 II "Lille" udskrift. Pr. døgn udskrives een linie med: MD DG Måned, dag RLT M DØgnmiddel af rumlufttemperatur KL Klokkeslæt for RLTMAX DØgnmaksimum af rumlufttemperatur OP-T DØgnmaksimum uden tidsangivelse af operativ temperatur mod rummets indv. vægge, hvis OPERativ er specificeret. (Operativ temperatur er middelværdien af lufttemperatur og strålings-, d.ves. overfladetemperatur). OPTX DØgnmaksimum af operativ temperatur mod vinduesvæg med vindue nr X, hvis OPERativ X er specificeret. UDT M DØgnmiddel af udelufttemperatur Q KOLE DØgnsurn af køling. Hvis der er specificeret både QMIN med tidsserie (til opretholdelse af AIRTEMP 1) og QMIN NB (til opretholdelse af temperaturen NB') er døgnsummen dog urigtig og ugyldig. Q VARM DØqnsum af varme tilfgrt rummet. Q PRIM ~~gnsum af varme tilf Ørt indblæsningsluften. Q SOL DØgnsum af varme fra sol gennem vinduer, ydervægge og tag. UVQ Antal halvtimer med enten køling til temperaturen NB', eller ekstra ventilation. E-L Antal halvtimer med el-belysning. B-AX (X = 1-4), antal halvtimer med bevægelig afskærmning for vinduerne nummer l - 4, hvis de findes, samt, i en linie for sig, eventuelt antal timer med maksimum ventilation. III "Stor" udskrift. Pr. døgn, der er specificeret med "stor" udskrift udskrives een side med 48 halvtimevardier kl RL-T OP-T OPTX UDLT QREG QPRIM QTOT SOLIND UVQ E-L B-AX Rumlufttemperatur. Operativ temperatur mod rummets vægge. Operativ temperatur mod vinduesvæg mod vindue nr. X, hvis OPERativ X er specificeret. Hvis X = O eller uspecificeret, vil overskriften være OPTx, og talværdien o- perativ temperatur mod en dobbeltrude uden noget solindfald. Udelufttemperatur. Varme- eller køleeffekt tilfort rummet. Hvis der i en halvtime forekommer køleeffekt både til QMIN med tidsserie og til QMIN NB, vil kun den sidste køleeffekt, til temperaturen NB, blive skrevet ud. Varme- eller koleeffekt tilført ventilationsluft. Samlet varmeeffekt. Varme fra solindfald gennem vinduer. Indikator = 1, hvis der i halvtimen har været køling til temperaturen NB, eller ekstra ventilation. Indikator = 1, hvis el-lys har varet tændt. (X = 1-4) indikator = 1, hvis bevægelig afskærmning har varet for i halvtimen.

9 IV Måneds- og årstabeller. Der udskrives 2-6 sider, afhængig af specifikationen af OPERativ. - a. Frekvens af rumlufttemperaturen, i halvtimer, opdelt i helgradsintervaller for årets 12 måneder og for hele året. Der medtages her alle døgnets 48 halvtimer, og temperaturer i intervallet O, samt "under 12 O" og over "40 ", Endvidere udskrives månedsmiddel af rumlufttemperaturen, og månedssum af QQ- køling til rummet QQ+ varme til rummet QPRIM varme til forvarmning af ventilationsluft. (Hvis AIRTEbP 4 er specificeret med en.tidsserie kan køling af primærluften forekomme ved høje udelufttemperaturer. Derved formindskes QPRIM). QTOT samle t varmeef f ekt QPRIM + QQ+ QSOL samlet solindfald gennem vinduer, vægge og tag. QELYS samlet varme fra el-belysning. UVQ antal halvtimer med enten køling til temperaturen NB, eller ekstra ventilation. også de tilsvarende års-vsrdier udskrives, og endelig det samlede varmebehov i månederne oktober - april incl. b. Frekvens af rumlufttemperaturen i arbejdstiden, dvs. i de 18 halvtimer kl , hvis ikke andet er specificeret. Desuden en fraktilberegning, som i området O giver lo%, 50% og 90% fraktilen, dvs. den temperatur hvorunder den procentdel af halvtimerne befinder sig. c. Frekvens af operativtemperatur for alle d@gnets halv- - timer. Denne udskrift c og d kommer kun, hvis der specif iceres OPERativ. d. Frekvens af operativtemperatur i arbejdstiden. Desuden en fraktilberegning. - e. Frekvens af operativtemperaturen mod vinduesvæg, i arbejdstiden. Denne udskrift e og f kommer kun, hvis der specificeres OPRativ X, hvor X er nummeret på en vinduesspe- cification (X = 1 - lo). Desuden en fraktilberegning. f. Differensen mellem operativtemperatur mod vi-nduesvzg og mod rummets vzgge i arbejdstiden. Givet som frekvens i halvtimer i helgradsintervaller i området -80 til 20 c. Desuden en fraktilberegning.

10 Ingut-kort til BA4 Programmet regner i SI-systemet, og udskrifttekst er i SI-systemet (kwh eller W). 1. Titelkort. Ko jobtitel. Gengives på output. 2. Rumdata. vilkårlig rækkef~lge. Ko1 1-2 navn, ko værdi. TU Varmeledning fra indv. overflade til udeluft, for vinduet dog fra rumluft til udeluft. TK TO TA S Varmeledning fra indv. overflade til naborum med fastholdt temperatur AIRTEMP 3, f.eks. korridor. Varmeledning fra rumluft til indv. overflade. Varmeledning fra indv. overflade til akkumulerende lag. Rummets varmekapacitet, w~/'c. 3. Blankt kort. Afslutter rumdata, 4. VarmestrØmme, luftskifte, vinduesdata, udskriftsspecifikationer m.m. Vilkårlig rækkef~lge og antal. Der kan benyttes to slags kort: "Typekort" og "Tidsserier". Typekort: Ko1 1-8 navn (kun ko1 1-4 har betydning). Ko nummer NB, heltal, enerciffer i ko1 11. Ko talværdi K, m. decimalpunktum. Ko R, - Tidsserier består af to eller flere kort: Ko1 1-5 tidspunkt, m. decimalpunktum. Ko talværdi, - FØrste kort i en tidsserie skal have tidspunktet 0.00, sidste kort 24.00, og talværdien i de to skal være den samme. Mellem dem kan lægges kort for andre tidspunkter. Halvtimevzrdierne til beregningen fremkommer ved retlinet interpolation mellem de givne tidspunkter. Generelt galder, at hvis K og R begge er O eller uspecificerede, så skal typekortet efterfølges af en tidsserie, ellers ikke. Navn NB AIRTEMP 1 AIRTEMP 3 Ønsket runilufttemperatur ved opvarmriing og evt. køling, givet som tidsserie. Temperatur i naborum eller korridor, givet som tidsserie.

11 AIRTEMP 4 AIRTEMP 4 FLUX 1-9 FLUX 10 FLUX 1-10 Temp. af primærluft til rummet, givet som tidsserie eller K R Temp. af primærluften følger udelufttemperaturen med TOVT=K, temperaturøgning på primarluft fra blaser og kanaler, og TMIT=R, minimum akcepteret indblæsningstemperatur (under denne forvarmes). VarmestrØmme til rummet, givet som tidsserier. W. VarmestrØm til rummet fra el-belysning, styret on-off af dagslysniveauet fra vinduerne. Givet som tidsserie. IZ R K og/eller R f O. K er faktor for den del af varmestrømmen, der afgives konvektivt direkte til rumluft. R er faktor for den del, der afgives til rummets overflader. Angives for en FLUX ingen K og R, antages, at hele varmestrømmen er stråling til overfladerne. (K=O., R=l. ) Maksimalt mulig tilført varmeeffekt til rummet, som tidsserie, til opnåelse af AIRTEMP l QMAX QMIN QMIN QMIN NB K R K og/eller R forskellig fra 0. Faktor for konvektion- og strålingsafgivelse, analogt til FLUX Hvis intet angives, antages rent konvektiv varmeafgivelse (K=l., R=O.). Maksimalt mulig tilfart koleydelse til rummet, som tidsserie, til opnåelse af AIRTEMP 1. K R K og/ell..er R forskellig fra 0. Analogt til QMAX K R. KØling til temperaturen NB. (I hele grader). K=R=O eller blank. Dette typekort skal følqes af en tidsserie, hvis indhold er betydningclost, d.v.s. at kun kl og behøver at angives. Denne køling beregnes efter en eventuel varmeydelse; der er ingen begransning på koleydelsen, og den tilfores udelukkende rumluften. Den giver muligheden for at specificere en højere Ønsk.et rumtemperatur (NB) ved køling end ved opvarmning (AIRTEMP 1). OBS! Der 1n5 iklte samtidig specificeres MAXVENT og QMIN NB.

12 VENT VENT NB Varmeudveksling ved tvungen ventilation. Gives som tidsserie. Talværdien er i w/'c, svarende til luftskiftet kg/s multipliceret med luftens (middel-)varmefylde. Ventilationen antages at ske med AIRTEMP 4, der er givet enten som tidsserie eller følgende u- delufttemperaturen, evt. med en overtemperatur. VENT O (eller blank) gælder hele året. VENT 1-10 gælder kun for en periode, der specificeres med: NB K R, hvor NB f O, og K og R hver har formen af en dato, måned.dag, og angiver første og sidste dag i perioden med VENT NB. OBS! Her er rækkefølgen ikke ligegyldig, da hver ny VENT for en given dato erstatter VENT O eller en anden tidligere indlæst. INFILT NB Varmeudveksling ved naturligt luftskifte. Gives som tidsserie, analogt til VENT NB, blot sker luftskiftet med udeluft..(der er ikke i Øjeblikket regnet med, at det naturlige luftskifte afhænger af vindhastighed eller temperaturdifferencer). INFILT O (eller blank) gælder hele året. INFILT 1-10 gælder kun for en periode specificeret med: INFILT NB K R, analogt til VENT. Alle følgende input-data gives kun som typekort (navn, NB, K, R), ikke med tidsserier. VINDUE NB IZ R NB=l-10, op til 10 vinduesspecifikationer kan gives. Et "vindue" kan bestå af flere identiske vinduer med samme orientering. K glasareal m2. R vinduesretning, - 180' til 180' - go0). HORISONT NB Ved beregningen af solindfaldet regnes vinduet som dobbeltrude, 2.4 mm klart glas. K NB=1-10 angiver for hvilket vindue, der skal regnes med horisontafskæring K'. Horisontafskæring fjerner den direkte solstråling ved solhøjder < K. FOF3lAT NB K R Dimensioner af ét enkelt vindue. NB=l-10 angiver vinduesnummer. K = glashajde for ét vindue. R = glasbredde FORMAT behøver kun at angives, hvis der er UDHAENG eller RIBBE.

13 UDHAENG NB K R Skyggende udhzng over vindue NB. Reducerer både direkte stråling og diffus stråling. NB=l-10 angiver vinduesnummer. K højde (i meter) af skyggende kant over vinduets overkant. R fremspring af skyggende kant foran glasrude. (FORiiAT for vinduet skal angives). RIBBE NB K R kyggende søjle, ribbe eller murkant ved siden af vindue NB. Reducerer kun direkte stråling. NB-1-10 angiver vinduesnummer. KZ afstand (i meter) af skyggende kant fra nærmeste glaskant. R= fremspring af skyggende kant foran glasrude. (FORMAT for vinduet skal angives). BEV-AFK NB K R Indlægger en solafskærmning for vinduet NB, når middelstrålingen på vinduet pr. rn2 overskrider en grænseværdi K. Varmeindfaldet bliver reduceret ved multiplikation med faktoren R (afskærmningsfaktoren). FORDEL -NB K R Fordeler solindfaldet fra et vindue NB til rumluft og overflader. K=andel af solindfaldet, der går til rumluft, når der ikke er bevzgelig solafskzrmning for. (Resten går til rummets flader). R=andel til rumluft, når bevzgelig solafskzrmning er aktiveret. VAEG NB I< R Beregner varmestrømmen ind i rummet hidrørende fra sol p; ydervzg. Der regnes forenklet med en dampning og en tidsforsinkelse, idet der i alt kommer igennem: u*keromu, = 0,0425*KwR, idet u = 0,85 er væggens absorptionskoefficient for ydersiden. K = vzggens k-vzrdi mu = udv. overgangsmodstand, 0,05 m2 O/W R = vsggens areal i m2. NB angiver et vinduesnummer med samme retning som vzggen. Hvis der intet vindue er med denne retning, må der specificeres et vindue med arealet K = 0.

14 TAG ELLYS,. MAX-VENT Tidsforsinkelsen fås, idet der regnes med, at 20% af varmen kommer igennem i den forste halvtime, og at varmestrømmen derefter aftager eksponentielt med 20% pr. halvtime. Hele varmen regnes tilført overfladerne. l< R Beregner varmestrømmen ind i rummet hidrørende fra sol på tag. Analogt til VAEG. K = tagets k-værdi. R = tagets areal. K Reducerer varmeudvekslingen TU med udeluft gennem vinduer og ydervægge, f.eks. svarende til isolerende skodder for vinduerne. K = reduktionsfaktor for TU. Reduktionen finder sted om natten kl i perioden 28. okt apr. (dag nr dag nr. 99), men eventuelle andre betingelser kan indlægges (i MAIN). K TilfØrer rummet FLUX 10, hvis det samlede solindfald i rummet er mindre end K. K R ForØger luftskiftet i rummet (f.eks. svarende til åbning af vindue), hvis rumlufttemperaturen overskrider en given grænseværdi. ForØgelsen i luftskiftet sker med udeluft. ForØgelsen sker dog kun, hvis udeluften er koldere end rumluften, og kun i det omfang, det er nødvendigt for at få rumlufttemperaturen ned til grænseværdien. K = grænseværdi for rumlufttemperaturen. R = samlet luftskifte, angivet som varmeudveksling i W/' (analogt til VENT og INFILT). OBS! Der må ikke samtidig specificeres MAXVENT og QMIN NB. De folgende input-data angiver den Ønskede præsentation af output. Hvis intet specificeres, fås: I II Udskrift af input-data. Beregnede tidsserier kl af AIRTEMP 1, 3 og evt. 4, QMAX, QMIN og FLUXe. "Lille" udskrift, d.v.s. 1 linie pr. dag med diverse temperaturer, d~gnsummer af varmestrømme og optællinger. IV Rumlufttemperaturens fordeling månedsvis og for hele å- ret kl. O - 24, kl (arbejdstiden) samt maneds- og arssummer af forskellige varmestrømme.

15 Dette kan ændres med: UDSKRIV A-TID K R K = -1 eller R = -1 undertrykker "lille" udskrift (udskrift II). K eller R = måned.dag giver "stor" udskrift for datoen, d.v.s. for hver halve time temperaturer, varmestramme og tilstande for solafskærmning, el-lys m.m. Indtil 10 datoer kan specificeres med stor udskrift(k eller R = -1 optager plads for én dato), Vilkårlig rækkefolge (udskrift III), K R Rndrer den "indbyggede" arbejdstid (som angivet under udskrift IV) til tidsrummet fra kl. K til R (timer.minutter). Bevirker beregning af operativ-temperatur (som middelværdien af lufttemperatur og overfladetemperatur af vægge). Udskrives månedsvis og for året som IV. For NB f O beregnes desuden operativ-temperatur mod vinduesvæggen med VINDUE NB, hvorved det medregnes, at væggen optager brøkdelen K af det samlede halvrum, set fra det sted i rummet, hvorfra operativ-temperaturen Ønskes. Der beregnes operativ-temperatur i arbejdstiden, og differencen mellem operativ-temperatur mod vinduesvæggen og mod rummets indv, vægge. 5. LASTFLUX - kort (ko1 1-8) angiver, at nu kommer der ikke flere input-kort, og beregningen kan begynde. Efter LASTFLUX skal ligge et blankt kort. 6. Flere beregninger. Fås ved efter LASTFLUX i stedet for et blankt kort at indlægge et kort med 999 i ko Derefter f@lger nye rumdata. Der skal kun lægges kort for de data, som skal ændres, som angivet under 2. Derefter lagges blankt kort, som angivet under 3. Derefter følqer nye typekort og evt. tidsserier, som angivet under 4. Der sluttes med LASTFLUX og blankt kort, ell-er 999-kort, hvis der skal kores en beregning mere. Generelt gslder ved flere beregninger efter hinanden, at data, der ikke udtrykkeligt zndres, føres uændret over til næste beregning.

16 MAIN MAIN, hovedprogrammet. Hovedprogrammet indeholder programadministrationen, herunder kald af de fleste subroutiner, samt den centrale beregningsprocedure. &kkefølgen er: Initialiseriny, dvs. indlzsning af titelkort, kald af dato, nulstilling af alle variable, der ikke nulstilles for hver dag. Især galder det imput-data, der skal indlæses gennem RUMDAT. Enkelte data sattes til en vzrdi forskellig fra 0, som så fastholdes, hvis der ikke i RUMDAT indlæses en anden værdi. Indlæsning gennem RUMDAT af inputdata. Initialisering af data som start på en ny beregning, Beregning af koefficienter Al og A2 for temperaturen i det varmeakkumulerende lag. Indlæsning af eet døgns vejrdata fra Referenceår i DISKL (eller TAPL), beregning for dagen af solens vinkler i SUNR, beregning af solindfald gennem vinduer, vzgge og tag i SOLIN, og interpolation til 48 halvtimeværdier for udelufttemperatur og eventuel ventilationsluft i INPOL. Initialisering af data for dagen, kode for ventilation og infiltration, overførse1 af beregnede værdier kl den foregående dag til kl for den dag, der nu skal beregnes. Eventuel udskrift af tabelhoved til "stor" udskrift. Start af halvtime-loop. Eventuel indregning af mer-isolering i vinternætter. Beregning af koefficienter B og til overfladetemperatur og rumtemperatur. Summering af sollys og af samlet solvarme. Eventuel indkobling af el-belysning ved lave niveauer af sollys. Beregning af temperaturer uden kole- eller varmeeffekt. Beregning af køle- eller varmebehov for at opretholde den Ønskede rumluft.temperatur AIRTEMP 1. Beregning af nye temperaturer med den mulige køle- eller varmeeffekt.

17 MAIN Beregning af eventuelt ekstra kglebehov til opretholdelse af rumlufttemperaturen NB. Beregning af nye temperaturer med den sidst beregnede, ekstra køleef fekt. Indkobling af ekstra ventilation, hvis rumlufttemperaturen ligger over det Ønskede malcsimum, og udeluften eller ventilationsluften er kgligere, og ekstra ventilation er specificeret og er større end den for halvtimen faktisk benyttede ventilation. Beregning af nye temperaturer med det ekstra luftskifte, og af den tid (w del af hal-vtimen) der skal ventileres ekstra for at holde temperaturen under det specificerede maksimum. Udskrift af denne tid ligger i nogle programvarianter i en linie for sig. Beregning af vinduets indvendige, tilsyneladende strålingstemperatur. Der regnes herved ikke med direkte sol på føleren, således at vinduets overtemperatur skyldes solvarme absorberet i ruderne og udstrålet derfra. Beregning af operativ temperatur mod rummets vægge, og mod vinduesvag, hvoraf en del er ugennemsigtig væg. Optælling af antal halvtimer medekstrakøling, ekstra luftskifte, el-belysningeller med bevægelig solafskær~nning for vindue 1-4. Linie med "stor" udskrift, halvtimeværdier, hvis det er specif iceret. Her slutter halvtimes-loop. Eventuel udskrift af tabelhoved til "lille" udskrift, ved sideskift i udskrift. Fordeling og optzlling til måneds- og årstabeller, herunder kald af ADM 2. Udskrift af linie med "lille"udskrift, døgnværdier, hvis denne udskrift ikke er undertrykt. Hvis datoen ikke er 31. december, så tilbage til kald af DISKL osv for nyt døgn, Hvis datoen er 31. december, så kald af subroutine UDSKR for udskrift af måneds- og årstabeller, fraktilberegninger m.m. Indlasning af nyt hulkort, hvis det er 999 gås tilbage til kald af RUMDAT og ny beregning, ellers stoppes her.

18 MAIN Algoritmer benyttet i BA4, MAIN Hovedprogrammet MAIN indeholder som styreprogram kald til de fleste af subroutinerne. Desuden ligger i MAIN den centrale beregningsprocedure, der halvtime for halvtime beregner temperaturer, varme- og køleeffekter, evt. forøgelse af ventilation og el-belysning. 1. Formeludtryk: Varmeakkumulerende lag, temperaturen i den N'te halvtime, N = 1 til 48: Overfladetemperatur: Rumlufttemperatur: THR(N) = l*tho(n) + 2-TEXI(4,N) i- 3*QK(N) Heri er TEXI(2,N) temperatur af udeluft TEXI(3,N) indlæst temperatur i naborum, TEXI(4,N) temperatur af ventilationsluft QK (N) varme tilfort rumluft QR (N) varme tilført overflader (stråling) De enkelte led kan deles, hvis der f.eks. er flere ventilationsluftmængder med forskellig temperatur. 2. Koefficienter til beregning af temperaturen af akkumulerende lag : HjalpestØrrelser: Samlet luftskifte momentant. VTSUM = VENT(N) + INFL(N) VTO = 1 + VTSUM/TO 3. Koefficienter til beregning af temperatur af overflader: B5 = l/((ta + TK + TU)eVTO + VTSUM) B4 = B5*VENT(N) (Den tilsvarende værdi for infiltration indgår direkte i formeludtrykket, B5*INFL(N)). (B1 = BGoTA, B2 = BGoTK, B3 = B6,TU indgår direkte i formeludtrykkene).

19 MAIN 4. Koefficienter til beregning af rumlufttemperatur: l = l/vto 3 = l/(to + VTSUM) R3 = l/3 (2 = l-1 indgår direkte i formeludtrykkene) 5. Beregning af nye temperaturer og opvarmning og kølingo Temperatur af varmeakkumulerende lag. THA(J) = TBA(J-1) -A1 + THO(J-1) *A2 hvor J = 2 til 49. ForelØbig overfladetemperatur: THOJ = THA(J).B1 + TEX1 (2,J-1) *B3 + TEXI(3,J-l)*B2 + TEXI(~,J--I)*B~ i- TEX1(2,J-l)*B5~INFL(J-l) + QK(J-1).B5 + QR(J-L) *B6 Del af lufttemperaturberegning: TBAS = TEXI(2,J-1) -3*1NFL(J--l) -t- TEX1 (4, J-l) a3ovent (J-l) i- QK (J-l)*l/TO ForelØbig temperatur, uden regulering (varme eller køling) : TBAS THOJ-1 Ønsket temperaturzndring ved regulering: TREG TEXI(1,J-1) - (TBAS THOJel) Hertil vil svare en foreløbig beregnet reguleringseffekt til rumluften:.~ QREG = TREG*TO/l Samlet reguleringsef f ekt: QQ (J) = QREG/KK. Ny beregning, hvor der tages hensyn til reguleringseffektens indvirkning p2 overfladetemperaturen, og dermed tilbage på lufttemperatur og TREG: QREG = QREG/(l f (B6æRR/KK + B5)4TO), hvor RR og KK er de dele af reguleringseffekten, der afgives ved straling og ved konvektion. (RR + KK = 1). Hvis QREG overskrider den del af den til rådighed værende varme- og køleeffekt, der afgives konvektivt, regnes i stedet med den til rådighed værende effekt. Endelig overfladetemperatur, med reguleringseffekt: THO(J) = THOJ + QQ(J) e (RR*B6 i- KKeB5) Endelig l.ufttemperatur, med reguleringseffekt: TBR(J) TBAS -t- TIHO(J) *1 4- QQ(J) *IZK-K/TO

20 6. Temperaturbegransning ved køling af rumluf t. Ønsket zndring af lufttemperatur til TLIM. TREG = TLIM - THR(J) NQdvendig k~leef elct (kun konvektiv). QLIM = TREG-TO/(l i- B5oTO) (QLIM negativ) Ny overfladetemperatur: Ny runlufttemperatur: 7. Temperaturbegransning ved forøget luftskifte. Med udeluft (NVU=2) eller ventilationsluft (NVU=4). Kun Gget luftskifte, hvis TEXI (NVU,J-l) < THR(J). VW maksimalt luftskifte, W N Øgning fra normalt luftskifte ved ventilation. VVN = VW - VENT(J-1) Ny lufttemperatur: T W = VVN Hvis THRl er lavere end den Ønskede maksimaltemperatur TVMAX, reduceres T W proportionalt: T W = (THR(J) - TVMAX) * (TO + VTSUM) / (TVMAX - TEXI (NVU, J-1) ), og ny THR(J) ssttes lig TVMAX. Derefter beregnes ny VTSUM, VTO, B5, B6, THO(J). 8. Varmen til opvarmning af primærluften, ekskl. den overtemperatur TOVT, som hidrorer fra blaser og kanaler, i hvert tidsinterval: QPRIM = (TEXI(4, J-1) - TEXI (2, J-1) - TOVT) *VENT(J-1) 9. Beregning af vinduets og vaggens indvendige middeltemperatur. TVIN(J) er f@rst beregnet i SOLIN som temperaturøgningen af den indvendige rude forårsaget af solstråling absorberet i ruden : TVINJ =TVIN(J) +(THR(J) +THO(J))*0, TExI(~,J-L) 00,375 Dette udtryk galder kun for en alm. dobbeltrude eller termorude. Endelig beregnes middelstrålingstemperaturen set mod vinduet, idet vzggen optager brqkdelen PRON af halvrummet set fra det sted i rummet, hvorfra den rettede operativ-temperatur Ønskes : TVIN (J) = TVINJ- (l-pron) + THO (J) *PRON

21

22 l k a, a, Fc.d X a, z 3 =.d.d M = - - a k? in F3 Q) o!?.d i.> k -d P ij k.... '. m a, k m.. * -ri ord k a a, ord k O a, O c o, = = = F : = = a, k ) E = O k.d 4 a, d, 0 bi O?!z a, ri P: 6 rd H i: = t z rd H '. i k z = 1 '.? G + -G a. r i z a u t-2 0. r i P i - G ~ G s O ~ 3 6 ~ cn.d.--l.ri 0, c d Tri i( 9 N 3 k +, 0.d o (B '. ( ö - j i n K j k - U a, z dl 0 l k I - P ~ H m i," m Y F: 4. 3 r:-t?-'tlo ri o o o o 3 2 m z s M > m m b n m 'Z t-i t-2 O m s. z H 3 r, 0 O ri '. r: % Q -.ri I : a, P I = 2. d Er: k = ris F: a, k k r?, 8 a ris r; 0.du, a ri k G cd.d a, P ad? k n 4 0 rd 0 rdm a 4 X 'T Q m n c.ri G A.rir( F: -- ri@.d ri+ - O b! I G m W, a, k ord > a, $473 E % O k r d G 'as ;;: a,

23 '2"2. I (d o 3 N E L T-.ri O =.ri u m a0 rik G) (d % E k G> O k ri. a 4 m E (d.ri > cb il 42 k 3 o ) il= 3 n G.ri k o m k 3 riau o M ( d ( d 0 2 (d 5 2 W k i i 4 s c.> ib Gklod E 4 (.;m (d ri r; k L i i mo A o o od ksr, z > a o 0 a O cl o r: O o? 61 I4 a, + a c b a l k a ci m a,kk ri00, ;".d"?+-+t! E.-. d M G ocii itam 3 it c 2 * G d 9 (dk r; V o Y Li- om %i I

24 MAIN arrays Arrays EL31 (3) ELM( 1 ) og ELM(^) ikke benyttet. ELSI(?) grznseværdi for tænding af el-belysning. IINF (366) Kode 1-12 for, hvilken tidsserie for infiltration der skal benyttes for hver dag i året. IVEN (366) Iode 1-12 for, hvilken tidsserie for ventilation der skal benyttes for hver dag i &ret, NB& (4) Antal halvtimer i d~gnet, hvor bevagelig solafsliærmning har varet benyttet for vindue 1-4, QELT (50) Effekt ved tzndt el-belysning. Indlæses som FLUS 10. QKK (50) Sanilet effekt til rumluft, indlæst gennem RU-IDAT, dvs eksklusive el-belysning og solvarme. QRR (50) Ditto til overflader QP (50) Varme tllf~rt primærluft for opretholdelse af den krævede mindste indblæsningstemp. TMIT. QQTT (12) Summation til diverse dagnsummer. QQTT(I) og (2) ikke benyttet. 3 Kalebehov 4 Varmebehov i rummet 5 I I i primzrluft 6 -. Samlet varmebehov (4-+5) 7 Solindfald S Varme fra el-belysning 9-12 Ilclce benyttet QTT (50) Samlet varmebehov i rummet og til primzrluft, hnlvtimevzrdi~~r. Variable AI<L AXDAG f Klo1ckesl.ct for max. rumlufttemperatur. Surnrria tion til beregning af dognniiddel terrip. af uclcluf t. Dngrie ts rnalcsirnale rurnl~lf t temperatur. A l 7 Koerf-icienter til beregriing af ternp. af akkuiiiillerendc lag. Al c A2 = 1.

25 MAIN variable Koefficienter til- beregning af overfladetemp. AK 7 AR f II IR KII. RR DELT DELTA DNT Andel af opvarmningseff ekt, der afgives til rumluft og til overflader. AI<+AR=I, Andel af kmleeffekt, der afgives til rumluft og til overflader, = AI<, AR ell.er IK, IR, eftersom der skal varmes eller l<.ales. Koefficienter til beregning af rumlufttemperatur. Samlet tid i dagnet med max. Luftskifte, timer. Samlet tid i halvtimen med max. luftskifte, timer, = 118, antal halvtimer i dagnet. = 0, j, tidsinterval., bruges ikke. Tællere i DO-loops. IAR MDG ;LIEL MVU NAT1 NAT NAP - N OP NDXG ND 1 NDG NI1 D NDN NDT NEL NFL,U l- Dag, måned, år for karslen (fra NEU bibliotelisrutine). Ikke benyttet Bruges til at skelne mellem heltimer og halvtimer ved udskrift med halvtirnevzrdier for helt dsgn, Tzller i DO loop. Indlzses som indikator for fortsat beregning (for M>f = 999), Dogn2urnrner ( ) for udskrift af helt dmgn. Indil~ator for halvtime med el-belysning eller szrlig ksling eller særlig ventilation. Begyndelse af og slut p& arbejdsdag, givet som halvtimenummer + 1, Indikator for antal af statistikudskrifter. - 1 kun rumluf t ternperatur O desuden operativ temperatur l y? -- desudcn operativ temp. mod vindue nr. 1, 2- - >f?inedsdag, las t; i DIIL.?ISiletl, II 11 l' e Dag-riuninier i åre t, 1->65? beregnet i SmTR. )Intal intervaller pr. dagn = 48, Antal. halvtintcr i et; dugn rned el-belysriine;, l\nt,cil incil.,x?ste fluse, l-? FLUS 10). (eliskl. el-belysriiiig,

26 MAIN variable NINF NNW N OP N OV SI< NRI NRV NUDS NVEN NVIN NV = NVIN, NVQ NVU NW PRON QELI QELR QLIW QPRIM QREG QRiilA QR'I I RB5 R 3 SL1i.f SO1,LYS ST SUZITIIR = 0, hvis der skal skrives lllillclt udskrift (een linie pr. dag), = -1, hvis den "lille" udskrift skal undertrykkes. Bcnyxtes ikke i >NIN. Indikator, = 1 giver "stor" udskrift, = O giver ililce s tor udskrift, Indikator for sideskift til "lille" udslcrif t, Kode 1-12, der angiver, hvilken tidsserie for infiltration eller ventilation der skal bruges for dagen, der regnes på. Antal dsgn med "stortt udskrift, max. 9 eller 10. Benyttes ikke i >LAIN, Antal vindues-specifikationer, dog max. 4, for udskrift af status for bevzegelig solaf skzermning. Antal halvtimer med ekstra ksling eller luftskifte. = 2, hvis ekstra ventilation med udeluft, = 4, hvis ekstra ventilation med ventilationsluft. -L'>I(YI~) er næste dag med "stor" udskrift. Den andel af l~alvrurnrne t rnod vinduesvæggen, der optages af vzg. Benyttes ved beregning af operativ temp. mod vinduesvæg. Varme fra el-belysning, afgivet ved konvektion. Do, afgivet ved stråling. Kolebehov ved ekstra lcsling af rumluften, Kule- eller varmebehov til prirnærluft, Iule- eller varmebehov, andelen til rumluft. 3laksimal mulig varmeydelse, andelen til rumluft. >laksimal nu lig kuleydelse, andelen til rumluf t. = 1./ ~5 = 1.1~3 Benyttes ikke. Samlet solvarme gennem vinduer (benj-te3 ogs3 til tznding af elektrisk lys). Ind1,es t rumda La, t s varmekapacitet. Surnniering til beregning af dognets niiddelrumluf t- t crrip(:ratur. Irid1.es te runidata, varnieoverf uringsevner. = TR, eller TU=TR.TUU ved evt. nat-isolering af vi.n(iuc.

27 MAIN variable TUU TAKU TBAS TI1 O J TH00 THO 1 THR 1 TLIIf TNUL TOVT TREG TTN TVINJ TlTLAS TVV VABS VT O VTSUiI VVN VVV Redulction af samlet varmeovergang til udeluit (elcslcl. luftslcifte) ved nat-isolering i vinduer. FIellemresultat til beregning af ruinluf tternp. &felleniresultat til beregning af overfladeternp. Dognets hajeste operativ-temperatur mod vzgge. I halvtime-loop: overfladetemperatur. Efter ALL ADM2: d~gnets hwjeste operativtemperatur mod vinduesvæg. Rumlufttemperatur. hlalisimal rumluf ttemperatur, over hvilken der regnes med elcs tra lc~ling, Indlccs t værdi, Mindste tilladelige indblæsningstemp. for primærluft. Under denne temp. forvarmes. Indlæst værdi. Udelufttemperatur kl. 24 overf~rt til nsste d~gn til interpolation af temperaturen kl. 0,30. Temperatiirstigning af primærluft (udeluft) i blzser og kanaler. Indlast værdi. Ffelle~nresu.ltat, wnslce-t tempera-kurzndring af rumluft ved varme- eller lioleeffekt. Dwgnets middel-rumlufttemperatur. Mellemresultat, vinduets tilsyneladende indv. temp. blalesimal tilladt rumluf tteiilperatur. Derover regnes med ekstra luftsl~ifte, hvis det er muligt, Brokdelen a.f halvtimen med nialcsimalt luftskifte for opretlioldelse af 'I'VSiAX. Absolutvzrdi af VVN, Mellemresultat, til beregning af koefficienterne B:& - B6 og 1 og 3. Samlet luftskifte ved ventilation og infiltration, Difrerencen mellem det normale luftslcifte og det maksimale ( til oprethol.clelse af TVMAX). Ilalisirnal t luf tskif te, til opretholdelse af TV3i.4X.

28 RUMDAT Subroutine RUMDAT Denne subroutine administrerer indlasningen af alle data rummet, ventilation, varmekilder, bevageliqe colafskærmninger og Ønskede outputformer. Subroutinen kaldes een gang for hver beregning fra MAIN. er i sin nuværende form meget uoverskuelig). (Den Foruden indlæsning af data fra typekort styrer subroutinen kald af subroutinen EIND, der indlzser tidsserier. (Om typekort og tidsserier, se "Input Data"). Desuden foretages for hver halvtime sammentælling af varmestrømrne (FLUXE), og beregning af samlet varme- og køleeffekt til disposition i rummet. Endelig foretages en kronologisering af de datoer, der er Ønsket stor udskrift for. Fra RUMDAT kaldes subroutinen SFLUX, der udskriver tidsserier af maksimal varme- og køleeffekt og indlzste varmestrømm6. Argumentliste: TA, TU, TO, TB, SS, ELM, TLIN, SLIM, TVNAX, VVV, NATI, NAT, AK, AR, II'i, IR, TOVT, TFIIT, NFLU, NUDS, NN, IVEN, IINF, NOP, PRON, NVIN, TW, samme navne som i FWIN. ~~~liilo~/blank/ og /sr/, Z-TEI'iST i DlAIN, mvrige navne de samme. Array s E (1950) ELJI ( 3) Hjzlpe-array til brug med subroutine EIND. EL>I(I) og (3) ikke benyttet, EL>I(~) grarnsevarrdi for tznding af el-belysning. Ti indlaste fluxe, halvtimeværdier. Kode 1-12, for hvilken tidsserie for infiltration der skal benyttes Tor hver dag i sret. do. do. for ventilation, Dagnun~ner far den l. i hlrer rn&ncd. Benyttes ikke. Dngl-inummer ( ), Ilvor s-tor i~dslirif-t er crnsket. Ifnlisirnal mulig varmeef'f elc-t. FIalisimal mulig kuleeff elct.

29 Variable Et antal b-tegns) variabelnavne svarer til 4-tegns karakterstrenge (A-specifilcation) til identifikation af indgangsdata: AIR AIRTerrip Lufttemp,, l, 3 eller 4. ALA LASTf lux ikke ilere indlzsninger, begynd beregning. AT1 A-TIc1 Arbe jcls tid. BEV BEV.af li Bevzgelig solafskærmning. BIS B.lSolering Bevægelig isolering for vinduer. ELL ELLY s El-belysning. F?.W FOmlai Vinduesli@ jde og -bredde. FOR FORDel Andel af solvarme til rumluft, FLU FLUX Varmestr~m 1-10, HOR I-IORI s on t Vinliel for horisontaf skæring. INF INFIltr Naturligt luftskifte, OPE OPERa t iv Beregning af operativ tenip. RIB RIBBe Skyggevirkning fra ribbe eller sujle ved vin.due, QliU QNAX Maksimal mulig varmeeffekt. QN I Q&IIN Maksimal niulig k~leeff ekt. TAG TAG Solvarme gennem (fladt) tag. VAE VEN VAEG VENT Solvarme gennem vag. Ventilation, VMA IziAX-verz~. Elistra ventilation ved kiwje temperaturer. VND VINDue Vindue, areal og retning. UDH UDE-Meng Skyggevirkning af udhzng, UDS UDSIiriv Styring af udskrift, Et antal variabelnavne svarer til 3-tegns karakterstrenge til ideritifiliation af rurndata. T3 TU Rumdata, se beskrivelse c. 9 eller s. 30. T5 T>\ TS S TT Benyttes ikke. REI1 blari1.c- b1,irili Slut for runicla ta.

30 RUMDAT Ovrige variable. BB Intern styring af infiltrations- eller ventilationskode til specificerede tidsrum i aret. Benyttes ikke. AI< Brrrlcdel af samlet varmeydelse, der afgives ved AR J henholdsvis konvektion og strgling. AI+AH=l. II 1 Brnlcdel af samlet kaleydelse, der afgives ved IR -f henlioldsvis konvektion og str~%ling. II+IR=l. K &AK &AR c QIIi QIR ~ Q R DT FEJL FFFF Indlzst data, 1. parameter. 7 Faktorer for l-ienholdsvis konvelctiv og strslings- P varme, for indlsst tidsserie for varmeydelse. 7 J do. do. for k~leydelse. Falctor for samlet ydelse af varme eller kaling i forhold til indl~ste tidsserier. Indlzst data, 2. parameter. ' = 0,5, lzngden af tidsintervallet. Indikator for fejl i input data. Indikator for fejl i input data. I,J,Jl,J2 Tzllere i DO-loops. ID, IN, IY Dag, maned, år. 14 Benyttes ikke. KGNB IiGNS 1 Begyndelses- og slutdata (dagnummer) for infiltrationskode eller ventilationskode, b1k = K, omsat til integer, PIR = R, - FIT NAT1 Benyttes ikke. 7 Begyndelse af og slut p& arbejdstid, givet som NAT J l-inlvtimenummer + 1. NB Indlzst nummer. NBB = NB, dog mindst = 1, NB 1 = 'TI NIi = K, onisat til integer NR = R, - NDT NFLU NFLS NJ Ni?f J NOP =!c8 tidsintervaller pr. dagn. IIajecte nummer blandt de indlmste fluse. liu,jes tc nurrimcr blandt; de ir-idlzste fluse bortset fra flus 10, el-belysning. Tsll-cr i DO-loop. Tallcr, benyttes ved lcronologisering af datoer rrieci "s tor" udslcrii t. Incliliator for antal af anslcede statistiliiidslcrifter.

31 RUMDAT NUDS NVEN NVIN N7, N8 PRON SLIM ST T TA TK TLLW TMIT T OVT Antal d ~gn med "stor" udskrift, malcs. 9 eller 10. Hajeste nummer + 1 blandt de indlzste ventilationstidsserier. Antal vinduesspecifikationer, 1- 'l 0. Tzllere i DO-1-oops. Den aridel af lialvrummet niocl vinduesvzggen, der optages af vzg, Benyttes ved beregning af operativ t emp, nioci vindue svsg. Benyttes iklce. Rumda ta. Indlzs-k st~rrelse til idexltifilcati-on af rurndata eller inputda ta, Ffalts. rumlufttemperatur, ved ha jere temperaturer regnes med ekstra kaling. Min, acceptabel indblzsningstemperatur for - pri rnrerluft. Rumda t a Temperaturagning for primarluft i blzser og kanaler, I<o_l. 5-8 af navnet på "Typekortu, benyttes ilclce. Rumdata, reduktion af SU for bevægelig isolering for vinduerne, >laks, rumlufttemperatur, over hvilken der regnes med ekstra luftskifte, Sa1111et luf tskif te med ekstra luitskif te,

32 Subroiltine EIND Argumentlis te : E, IUXSUR, MAXINT, ISURF, N 1, der svarer til forskellige st~rrelser i RUNDAT. Ingen O3IFiOX s Array s E(~UXSUR,I.IAXINT) Kan vzre E( 1,kS) eller E( 1 O, 48). Variable LOK FLUS 1 FLUX2 Last klokkeslet, V~rdier af tidsserien til to tidspunkter, hvorimellem halvtimeværdierne findes ved interpolation. I SURF IOXT MAXINT = 48. PLAXSUR N 1 Numrneret på fluxten eller luftternperaturen, hvis der er mere end. 1,,Benyttes ikke. Ffaksimal dimension af det tilsvarende array i RmIDAT. Indikator for udskrift af input-data. SEINT Antal sekunder i tidsinterval (=1800), SESA SES 1 SES2 i Klokkeslet Klolckeslet i sekunder, hvor vardien i tidsserien skal beregnes. (angivne i sekunder), hvorimellem der interpoleres. Denne subroutine indlaser tidsserier med to eller flere kort, og interpolerer halvtimeværdierne mellem de indlaste klokkeslet. Til en tidsserie skal mindst vzre to kort, eet kl. O,@@ og eet kl og de to skal have samme funktionsvardi. Subroutinen kaldes fra RUMDAT een gang for hver tidsserie der skal indlzses.

33 Subrou tine SFLTJX Argumentliste: EXI, NFLU, NDT, QFIAS, &>IIS, IY, 151, ID NFLU w NFLX i RUNDAT, ellers samnie navne. ~0>1~0~/blanli/, Z TEKST i filain, ellers sarnine navne. Arrnvs EX1 ( 10,30) Indl.~~ste fluxe, hal-vtimevsrdier. EXI( l O, sx) er el-belysning. QNAS(~O) >laksimal varmeydelse, halvtimevzrdier. FLU (10) Overskrifter til tabel. Variable, I,N,M Tzllere i DO-loops, ID, 131, IY Dag, maned, år, IT Kl.olckesle t til tabeludskrif t. NDT = 48, antal intervaller pr. dagn. NFLU Antal indl~ste fluse (ekskl. el-belysning). M 1 = 10, nummeret på.flux N el-belysning. TDS Antal tidsintervaller pr. tinie. TO Mellemresultat til styring af udslcrift, Denne subroutine udskriver tidsserier med 48 halvtimeværdier af indlæste FLUXe og deres d@qnsum, og af maksimal køle- og varmeydelse. Der udskrives så mange FLUXe, som der er indlæst, dog udskrives altid FLUX 10 (el-belysning) og FLUX 1. Endvidere udskrives tidsserier for den Ønskede rumlufttemperatur (AIRTEMP l), den specificerede temperatur i naborum eller korridor (AIRTEMP 3) og af ventilationsluftens temperatur, hvis den er specificeret med en tidsserie, og ikke følger udeluftens temperatur. Subroutinen kaldes én gang for hver beregning fra RUMDAT.

34 DISKL Subroutine DISKL Argurnentlistc: NMD, NDG, samme navne som i MAIN. OM~LIOX/IORS/, Array s IA (30) Variable IA - IK IAA S,K JK, IK NDG NMD N& samme navne som i I2IAIN. Data last fra plade, omszttes derefter til de forskellige vejrdata. Tallene 1-9, O og blank, benyttes til omsztning af slcydækket, Mellemdata i sky-omsztningen. Tallere i DO-loops. Tallere til opdeling af det koncentrerede dataszt. Dag, Nåned. Slcydæklce. Denne subroutine indlæser Referenceårets data fra et koncentreret datasat på pladelager. Datasættet ligger som hulkortbilleder, formatteret, med fire timer pr. record.-80 kol. hulkort. Der forekommer ikke manglende data, undtagen for skydzkkets vedkommende, hvor der i nogle måneder mangler nogle timer om natten. Subroutinen indeholder derfor et antal IF-sztninger, der gør det muligt at skille blanke, dvs manglende data, fra vzrdien O for skydzkket. Temperaturerne angives med O,lo, stråling med 1~/m2, vindhastighed med 1 knob som mindste enhed, og skydzkket angives i oktas, dvs O - 8, og 9 (for tilfzlde hvor skydækket ikke har kunnet observeres). Hulkortbilleder: Ko1 1-3 (blåned-l)*50 + dag, , , etc , seks kort pr. dag ttemperatur (14), dugpunktstemperatur (13), diffus og normal stråling (313), skydzkke (11) (12). Subroutinen kaldes én gang for hvert døgn fra MAIN. Hvis et koncentreret datasat på pladelager ikke haves, kan man med en anden subroutine TAPL Isse vejrdata fra et fuldstændigt "Test Reference Year" på magnetbånd.

35 SUNR Subroutine SUNR Denne subroutine beregner klokkeslat SO og SN for sol op og ned, solens højde H og azimut AS for hver halvtime, samt døgnets nummer DN i året. Der medregnes (forenklet) sommerhalvårets. større længde end vinterhalvårets, refraktionen og tidsekvationen. Algoritmer DN 1 til 365. Beregning af tidsekvationen TEQ, i- minutter: 1 5 DN < 21 TEQ = -2,6-0,44*DN 21 5 DN < 136 TEQ = -5,2 - ~,O*OS ( (DN-43) 0 0,0357) 136 DN < 241 TEQ = -1,4 -!- 5,0 co~(dn-135)a0,0449) 241 DN < 336 TEQ 6,3 i- 10,0~co~((DN-306)~0,0360) 336 DN ' 365 TEQ - -0,450 (DN-359) Stedtidstillsgget 9,7 min. for KØbenhavn tilføjes, og TEQ omsættes til tidsvinkel. TET = (TEQ - 9,7)/60. TEQ = TETe~r/12 Solens deklination VA: Op- og nedgang: TON = 12/7r* arcco's (sin56. sinva + 0,Ol) / (cos560 cosva) O = TON - SET SN = TON - TET SO^ op sol ned Halvtimevinkel, P = l til 48. TP = Ien/24 + TEQ SolhØjde: sinh = sinva0 sinsg - cosvae cos56. costp Azimut: OSAS = AN = (sin56- cosva9 costp -i- cos56. spnva) /cosh Refraktion (for II > - 0,005, svarende til ca. -0,3O) H = M + 0,000225/(II + 0,023) Negligeres refraktionen og sommerhalvårets storre længde, vil det give fejl p5 dagens lzngde på op til min. ved jævndøgn.

36 SUNR Subroutinen kaldes een gang for hvert døgn fra MAIN. Beregningerne foretages for ~flbenhavn, dvs for 56O nordlig bredde og en stcdtid på 9,7 minutter. Beregningen medtager tidsekvationen. For andre steder kan breddegraden ændres ved udskiftning af en DATA-sætning med SINBR, OSBR, og stedtiden kan sndres ved udskiftning af sætningen TEQ = (TEQ - 9.7) /60. Argumentliste: NND, NDG, NDN, samme navne som i PiAIN. O~~~ION/KORS/, samme navne som i,"iain. Arrays D31 (12) Dagnummer for den f~rste i måneden. Variable AN Sol-azimut + n. AZ Sol-azimut. OSBR OSIH OSTP OSVA D D DN 1-12 I NDG, NMD NDN PI PJ SINBR SINVA OS(BR), 560 nordlig bredde. cos(~2), solha jden. cos (TF), timevinl~len. cosinus til solens deklination. Dagnu~rimer fra midsommer. cosinus til dagens vinkel i året. Dagnurrmer i året, 1, So llio j de. T.aller i DO-loop, Dag, måned, Dagnummer i året, = 17 = n/180. sin(i3~), 560 nordlig bredde. sinus til solens deklination. SINUH ( 1 sollirr jden. TEQ, TET TOX TP Tidsekvationen ILalve daglr~ngde, timer. Timevinke l.

37 Subroutine SOLIN Denne subroutine beregner solvarmeindfaldet gennem vinduer, tag og vagge til rummet. Der tages herved hensyn til vinduets areal og orientering, eventuelle skyggende udh~ng over eller ribber eller søjler ved siden af vinduet, horisontafskarmning (p.gr. af andre bygninger eller bevoksning), endvidere til glassets vinkelafhangige transmission og til bevægelige sol 2 fskarmninger, der regnes aktiveret, når solindfaldet pr. m gennem et vindue overskrider en fastsat grænse. Der kan medtages indtil ti forskellige vinduer i et rum. I Referenceåret er opgivet timeværdier af diffus stråling på vandret og normalstråling, dvs direkte stråling målt på normalplanen til retningen til solen. Den diffuse strålings retningsafhzngighed er medtaget i beregningerne, og gjort afhængig af skydækket. Subroutinen'fordeler varmen fra solindfaldet til overfladerne og til rumluften, idet man i almindelighed må antage, at en væsentlig del af solindfaldet gennem vindue rammer gardiner eller lette genstande uden salig varmeaklcumuleringsevne, hvorfra varmen meget hurtigt overføres til rumluften. Hvis ingen fordeling specificeres antages 50/50. Solindfaldet.på fladt tag og vzgge medregner vaggens orientering og væggens eller tagets k-vadi. Der regnes fast med en udvendig absorptionskoefficient på 0,85 og en udvendig varmeovergangsmodstand på 0,05 m2oc/~7. Tidsforsinkelsen i væg eller tag medregnes forenklet, idet 20% af solvarmeq i en halvti~ne konuner igennem med det samme, og resten kommer i en eksponentielt faldende kurve, der falder med 20% pr. halvtime. Subroutinen kaldes een gang hvert døgn fra IvlAIN. Algoritmer l. Transmission gennem tag og vaggee Udv. absorptionskoefficient a = 0,85 Udv. overgangsmodstand m = 0,05 ~m2/~ u Der regnes med en forsinkelse i varmetransmissionen således, at 200 af den transmitterede varme kommer igennem i l. halvtime, og resten kommer i de f~lgende, aftagende med en faktor 0,8 i hvert tidsinterval. Summa = 1,O.

38 SOLIN Transmitteret i første tidsinterval gennem tag: AT = Areal- (k-værdi). 0,05~0,85~0,2 = TGK-0,0085 og gennem ydervag nr. IP: W K = VAEK (IP). 0, Stråling på. kag, I = 2 til 49, tidsintervallet. SOLV = SNT(1). sin Ei + SDT(I) - normalstråling sin (solhøjde) + diffus stråling. Transmitteret gennem tag: SOLT(1) = SOLT(I) i SOLVwAT 3. Azimutvinkel sol-vindue: x = AS(I) - VIN(IP) Vinkel sol-vindue: ZAN = OSH.. OSX FV = ZAN for ZAN > O, ellers FV = 0. VH = arccos (ZAN) 4. Faktor for diffus stråling på lodret, i klart vejr: F = 0,55 + 0,437-ZAN + 0,313.ZAN 2 For ZAN < -0,2: F = 0,45. Korrektion for skydække, N = O til 8 (BN = N) : F = (F - 0,5).(8 - BN)/~ -t 0,5 Diffus himmelstråling på lcdret: DIFD = SDT(I) *F Direkte sol på lodret: SOLD = SNT (I). FV Markreflekteret straling: DIFR = SOLV-0,5*0,25 5. Solvarme transmitteret gennem vagge samt tag: SOLT(1) = (SOLD + DIFD + DIFR) 0VVK + SOLT (I) 6. Solvarme gennem vinduer. Beregning for faste, udvendige afskarmninger. OTA = cosx/tg*h Udhsngj TG = (udhang fremspring) /(udhang højde + i vindues h~jde)

39 SOLIN BrØkdel af vinduet, der ikke er skygget: Direkte: ASU = (vindueshøjde - (udhæng fremspring)/ota + udhæng højde)/vindueshøjde Diffus: ADU = l/- Ribbe: Ribbeafstand RIBA = RIBM(1,IP) BrØkdel af vinduet, der ikke er skygget: ASS = ribbefremspringetgx Direkte: ASR = (vinduesbredde + RIBA - l~~~l)/vinduesbredde (Diffus stråling antages ikke reduceret af lodrette ribber) Både ribbe og udhæng: -_ ASU = ASUoASR 7. Faktor for transmitteret direkte stråling gennem dobbelkrude ved vinklen VI (0'-90 ). VI = VH-180,/~ TR = 0,76, transmission for VI = 0'. FK = TR*(1-0,04*VI/100-2,9330(~1/100)~ + 2,13e(~i/1~~)12) Faktor for transmitteret diffus stråling gennem dobbeltrude R?? = 0,66.. SOLD SOLD-ASU (direkte) DIFD = DIFDeADU Gennem vindue, 1 m2: (diffus) SOLG = SOLDoFK -1- (DIFD + DIFR) -W 8. Indsats af bevzgelig solafskærmning, hvis SOLG > BEV3I3,IP) Solindfald gennem faktisk vinduesareal: SOLK = SOLG-BEVM(1 eller 2,IP)9arealI hvor BEVM(1,IP) = 1, og BEVM(2,IP) er afskærmningsfaktoren for den bevægelige solafskzrmning. 9. Fordeling af solvarme til rumluft: SOL(1,I) = SOLK FORD og til overflader: FORD er fordelingskoefficienten, 0,50 normalt, eller angivet specielt for bevægelig solafskærmning. 10. Beregning af vinduets tilsyneladende indvendige overteinperatur, medregnet virkning af solvarme absorberet i glasset og igen afgivet derfra (- skygge på f~leren): TVIN(1) = SOLKe0,008 Vil man medregne direkte sol på føleren, benyttes: TVIN(1) = SOLKe0,20.

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VER.

BRUGERVEJLEDNING VER. Dr.CropStore Styring af lager-temperatur BRUGERVEJLEDNING VER. 2.00 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning....4 1.1 Knapindstilling, taster og display...................... 4 1.2 Indstilling, ændring af

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

Kondens i moderne byggeri

Kondens i moderne byggeri Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire

Læs mere

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30

Dr.Heron BRUGERVEJLEDNING TEMPERATUR - STYRING VER. 2.30 Dr.Heron TEMPERATUR - STYRING BRUGERVEJLEDNING VER. 2.30 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Beskrivelse... 4 2.0 INSTALLATION - indkodning af parametre..................................... 6 2.1 Funktionspotmeter

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

fhair 52.0"; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3

fhair 52.0; ( ^ ^ as Z < ^ -» H S M 3 fair 52.0"; (515 974 ^ ^ as ^ -» S M 3 > D Z (D Z Q LU LU > LU W CC LO CO > CD LJJ > LJJ O LL .. O ^ CO ^ ^ ui,"" 2.2 C d. ii "^ S Q ~ 2 & 2 ^ S i; 2 C O T3 Q _, - - ^ Z W O 1- ' O CM OOCMOOO'-'O'^'N

Læs mere

LivingLab by DOVISTA

LivingLab by DOVISTA Gengivelse af informationer fra denne side slide må kun se under kildehenvisning til Teoretisk gennemgang med angivet effekt i 3 projekter: - INbyg - Interbyg - Vendelbogade Gengivelse af informationer

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

5-LCD FJERNBETJENING. Batterierne skal bortskaffes separat i de særlige batteriaffaldsbeholdere.

5-LCD FJERNBETJENING. Batterierne skal bortskaffes separat i de særlige batteriaffaldsbeholdere. GENERELLE SPECIFIKATIONER FOR LCD FJERNBETJENINGEN Fjernbetjeningen har en transmissionsfrekvens på 434,5 MHz. Den strømforsynes med 3 AAA batterier på følgende måde: fjern dækslet til batterirummet ved

Læs mere

Dimensioneringsværktøj for brændeovne

Dimensioneringsværktøj for brændeovne Dimensioneringsværktøj for brændeovne Uwe Zielke, Christian Drivsholm, Per T. Jespersen, Thue Møller Jensen, Jes S. Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1344 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

SKOVLYSKOLEN RENOVERING. Skovlyskolen. Temperaturmålinger i klasselokaler

SKOVLYSKOLEN RENOVERING. Skovlyskolen. Temperaturmålinger i klasselokaler SKOVLYSKOLEN RENOVERING Skovlyskolen. Temperaturmålinger i klasselokaler Sendt til: Rudersdal Kommune Øverødvej 2 2840 Holte RAPPORT Projekt nr. 1776602 Distribution: Thomas Rievers Katrine Daugaard Jørgensen,

Læs mere

GALGEBAKKEN ALBERTSLUND

GALGEBAKKEN ALBERTSLUND GALGEBAKKEN ALBERTSLUND Orienteringsmøde om Helhedsplanen Tirsdag d. 7. maj 2019 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf.: 45 65 01 11 e-mail: ekas@ekas.dk www.ekas.dk Dagsorden Præsensation

Læs mere

Sænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning

Sænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning Sænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning SEMINARIUM MALMÖ 7. FEBRUARI 2019 FÖRORENADE BYGGNADER MSC. ENG., PH.D., CHARLOTTE GUDUM Indhold: -Hvad er termisk stripning

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1

Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 1 Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet 1 Lineær Algebra (LinAlg) Afleveringsopgave 1 Eventuelle besvarelser laves i grupper af - 3 personer og afleveres i to eksemplarer med 3 udfyldte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.

Læs mere

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78 ARTIKEL I VVS IJR, 10 OKTOBER 1978 1. Indledning Den st0rste

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Betjeningsvejledning. til. Vandkiosk. system

Betjeningsvejledning. til. Vandkiosk. system Betjeningsvejledning til Vandkiosk system Programnummer 731043 Tegningsnummer 201013 / 201019 www.tarp.dk 2012-02-20 1 Kundebetjening :... 4 AFLÆSNING AF DATA: 4 INDLÆSNING AF SPÆRRINGER: 4 FEJLMEDDELELSER:

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Billede 1:

Billede 1: Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Hovedskema. Bygningers varmebehov Hovedskema. Bygningers varmebehov Firma: Bygningsdata Opvarmet Opvarmet Antal etageareal bebygget areal etager Bolig A Anden bygning e A byg e =A e / A byg Rumtemperatur θ i = o C Ventilation For bygninger

Læs mere

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier 2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København

Læs mere

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads) Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads) Datalogisk Institut Aarhus Universitet Mandag den 27. maj 2002, kl. 9.00 13.00 Opgave 1 (25%) Denne opgave handler om multiplikation af positive heltal.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Specialkort med Valgdata

Specialkort med Valgdata Specialkort med Valgdata Søren Risbjerg Thomsen d. 25. april 2017 Introduktion I det følgende beskrives, hvordan man anvender Valgdata til at skabe specialkort, dvs. kort hvor man selv bestemmer indholdet

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING TIL FJERNBETJENING

BETJENINGSVEJLEDNING TIL FJERNBETJENING BETJENINGSVEJLEDNING TIL FJERNBETJENING Tak, fordi du har købt dette airconditionanlæg. Læs betjeningsvejledningen omhyggeligt, inden enheden tages i brug, og gem den til fremtidig reference. Betjeningsvejledning

Læs mere

AURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen

AURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen AURA Energi A.m.b.a. Bilag til valgregulativ Bestyrelsen Ved valg af medlemmer til AURA Energi A.m.b.a.s bestyrelse anvendes prioriteringsmetoden. Metoden indebærer, at der efter bestemmelserne i pkt.

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

ITC-308 Bruger manual

ITC-308 Bruger manual Enhed til styring af temperatur ITC-308 Bruger manual Version 2.2s Copyright Copyright 2019 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette dokument må gengives uden forudgående skriftlig tilladelse.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere