CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
|
|
- Alma Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version 1.0 Gældende for studerende optaget fra og med 2013 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende
2 bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed. 2
3 1 Jobprofiler Konstruktionsingeniørens job er ofte: - inden for projektering, konstruktion og fremstilling af bygnings- eller maskintekniske konstruktioner. Job der kræver indgående indsigt i forskningsbaseret viden om belastninger, styrkeforhold og materialer. Job hvor en stor faglig viden om konstruktioners udformning, pålidelighed og opførsel er af væsentlig betydning for succes, men hvor også økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige forhold spiller en stor rolle. - inden for konstruktionsteknisk rådgivning til og/eller kontrol af private eller offentlige virksomheder. Job der kræver en solid teoretisk viden inden for et eller flere konstruktionstekniske fagområder. Job hvor også et stort kendskab til normer, regler og metoder inden for det pågældende fagområde kan spille en betydelig rolle. - inden for forskning. Job hvor konstruktionsingeniøren er med til at videreudvikle viden og metoder inden for det konstruktionstekniske område. Et arbejde der kan være af såvel eksperimentel som teoretisk art. Endelig vælger en del nyuddannede civilingeniører i konstruktionsteknik at læse videre på en ph.d.-forskeruddannelse. 3
4 2 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil kan opdeles i følgende tre kompetencegrupper: Faglige kompetencer Civilingeniøren i konstruktionsteknik: - mestrer konstruktionsteknikkens videnskabelige teorier, metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for konstruktionsteknik. - kan vurdere og vælge blandt konstruktionsteknikkens videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag. - kan formidle forskningsbaseret viden til og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Personlige og læringsmæssige kompetencer Civilingeniøren i konstruktionsteknik: - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. - kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig professionelt ansvar. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Kompetencer, der er specielle for Syddansk Universitet Alle diplom- og civilingeniøruddannelser på Syddansk Universitet er tilrettelagt i overensstemmelse med uddannelseskonceptet Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser, benævnt DSMI. Ved at udbyde og gennemføre ingeniøruddannelser på basis af DSMI sikrer universitetet, at de nyuddannede ingeniører fra universitetet er i besiddelse af en høj professionel standard baseret på beherskelse af en række centrale kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet såvel som inden for forskningsverdenen. Disse kompetencer er beskrevet i studieordningens generelle del (Kapitel 1-8). En gennemført uddannelse som civilingeniør i Konstruktionsteknik kvalificerer til at søge om og påbegynde et ph.d. forløb. 4
5 3 Uddannelsens fagsøjler Der er progression indenfor det enkelte emne. En progression der op gennem studiet fører til de endelige kompetencer. Emnerne kan grupperes i følgende faggrupper: Introducerende fag - Dynamik (For studerende med en bygningsteknisk baggrund) - Plasticitetsteori (For studerende med en maskinteknisk baggrund) Fagene i denne gruppe er placeret på 1. semester. konstituerende fag - Lineær algebra og vektorfeltteori - Fourieranalyse og partielle differentialligninger - Stabilitet og svingninger - Kontinuummekanik - Grundlæggende finite element metode - Optimering og anvendt finite element metode - Programmering og numerisk analyse Fagene i denne gruppe er placeret på 1. og 2. semester. Profilerende fag - Bygningsdesign (Fagprofil A) o Designprincipper o Betonkonstruktioner o Brudmekanik og udmattelse - Robotteknologi (Fagprofil B) o Robotterminologi o Robotkinematik o Robotdynamik Den enkelte studerende vælger en af de to profiler. Fagene i denne gruppe er placeret på 2. og 3. semester. Valgfrie fag Fagene i denne gruppe afhænger af de studerendes interesser og er placeret på 2. og 3. semester. Speciale 5
6 Specialet kan være på enten 30 ECTS-point og er så placeret på 4. semester eller på 40 ECTS-point og er så placeret på 3. og 4. semester. 6
7 4 Uddannelsens semestertemaer og fagprofiler UDDANNELSENS SEMESTERTEMAER Semester Semestertema 4. semester Speciale 3. semester Specialisering 2. semester Profilering 1. semester konstituering UDDANNELSENS FAGPROFILER - Fagprofil A: Bygningsdesign - Fagprofil B: Robotteknologi Hver af de to fagprofiler har en profilerende del med et omfang på 20 ECTS-point, og den profilerende del er placeret på uddannelsens 2. og 3. semester. 7
8 5 Uddannelsens struktur og moduler 5.1 Fagprofil A: Bygningsdesign Semester Moduler 4. semester (Efterår) CK-SP30/CK-SP40 Speciale 3. semester (Forår) Valgfrit Profilerende CK-PRA3 Projekt i bygningsdesign Valgfrit eller Speciale 2. semester (Efterår) CK-FKO6 Fourieranalyse og partielle differentialligninger CK-FKO7 Stabilitet og svingninger Profilerende CK-PRA1 Betonkonstruktioner Profilerende CK-PRA2 Brudmekanik og udmattelse Valgfrit 1. semester (Forår) Introduktion CK-INM1 Dynamik (For B-ing.) eller CK-INB1 Plasticitetsteori (For M-ing.) CK-FKO1 Lineær algebra og vektorfeltteori CK-FKO2 Kontinuummekanik CK-FKO3 Grundlæggende finite element metode CK-FKO4 Optimering og anvendt finite element metode CK-FKO5 Programmering og numerisk analyse ECTS Den viste struktur gælder for studerende, der starter på studiet i februar måned. Det er også muligt at starte på studiet i september måned, hvor den studerende starter med fagene på 2. semester. Dog kan Brudmekanik og udmattelse og enkelte valgfrie fag ikke tages på dette tidspunkt på grund af progressionen i fagene. I stedet for tages andre valgfrie fag. Herefter kan fagene på 1. semester og de resterende fag tages. Der laves en speciel studieplan herfor i det enkelte konkrete tilfælde. 8
9 5.2 Fagprofil B: Robotteknologi Semester Moduler 4. semester (Efterår) CK-SP30/CK-SP40 Speciale 3. semester (Forår) Valgfrit Profilerende CK-PRB3 Projekt i robotteknologi Valgfrit eller Speciale 2. semester (Efterår) CK-FKO6 Fourieranalyse og partielle differentialligninger CK-FKO7 Stabilitet og svingninger Profilerende CK-PRB1 Robotteknologi 1 Profilerende CK-PRB2 Robotteknologi 2 Valgfrit 1. semester (Forår) Introduktion CK-INM1 Dynamik (For B-ing.) eller CK-INB1 Plasticitetsteori (For M-ing.) CK-FKO1 Lineær algebra og vektorfeltteori CK-FKO2 Kontinuummekanik CK-FKO3 Grundlæggende finite element metode CK-FKO4 Optimering og anvendt finite element metode CK-FKO5 Programmering og numerisk analyse ECTS Den viste struktur gælder for studerende, der starter på studiet i februar måned. Det er også muligt at starte på studiet i september måned, hvor den studerende starter med fagene på 2. semester. Dog kan enkelte af de udbudte valgfrie fag ikke tages på dette tidspunkt på grund af progressionen i fagene. I stedet for tages andre valgfrie fag. Herefter kan fagene på 1. semester og de resterende fag tages. Der laves en speciel studieplan herfor i det enkelte konkrete tilfælde. 9
10 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet er Konstituering. Der arbejdes primært på at opbygge nogle af de faglige kompetencer, der karakteriserer den fælles konstituerende del af uddannelsen. VÆRDIARGUMENTATION Den studerende kommer med en helhedsorienteret og anvendelsesorienteret diplomingeniøruddannelse bag sig og har derfor et behov for at gå mere i dybden med de enkelte videnskabelige teorier, metoder og redskaber. Dette semesters disciplinorienterede undervisning tilfredsstiller netop dette behov. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan vurdere, udvælge og anvende videnskabelige teorier, metoder og redskaber inden for de i semestret berørte fagområder. - kan opstille analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag inden for de i semestret berørte fagområder. - kan vurdere forudsætninger for og resultater fra analyse- og løsningsmodeller inden for de i semestret berørte fagområder. MODULER Semestret indeholder: - CK-INM1 Dynamik (5 ECTS-point) Kun studerende med bygningsteknisk baggrund - CK-INB1 Plasticitetsteori (5 ECTS-point) Kun studerende med maskinteknisk baggrund - CK-FKO1 Lineær algebra og vektorfeltteori (5 ECTS-point) - CK-FKO2 Kontinuummekanik (5 ECTS-point) - CK-FKO3 Grundlæggende finite element metode (5 ECTS-point) - CK-FKO4 Optimering og anvendt finite element metode (5 ECTS-point) - CK-FKO5 Programmering og numerisk analyse (5 ECTS-point) Alle moduler er obligatoriske. Den enkelte studerende har dog kun et af de første to moduler afhængig af sin uddannelsesmæssige baggrund. SAMMENHÆNG Modulet CK-INM1 Dynamik giver studerende med en bygningsteknisk baggrund en delkompetence, som studerende med en maskinteknisk baggrund har fået gennem den forudgående uddannelse. Tilsvarende giver modulet CK-INB1 Plasticitetsteori studerende med en maskinteknisk baggrund en delkompetence, som studerende med en bygningsteknisk baggrund har fået gennem den forudgående uddannelse. Hvert modul er således med til at gøre kompetenceprofilen bredere for den enkelte studerende. De øvrige moduler på dette semester er disciplinorienterede og giver den studerende en dyb forståelse for og indsigt i de pågældende discipliner. De enkelte discipliners 10
11 anvendelsesmæssige sammenhæng og relationer er den studerende bekendt med fra sin forudgående uddannelse. Alle moduler på dette semester er desuden med til at danne base for de efterfølgende semestre. 11
12 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester 7.1 Fagprofil A: Bygningsdesign SEMESTERTEMA Temaet er Profilering. Der arbejdes på at opbygge kompetencer, der afspejler såvel den samlede uddannelse som den valgte fagprofil og den enkelte studerendes tilvalgsfag. VÆRDIARGUMENTATION Den studerende på overbygningsuddannelsen har et behov for at forme sin egen individuelle kompetenceprofil. Den studerendes valg af fagprofil og valgfrie fag på dette semester tilfredsstiller netop dette behov. Ligesom første semester giver dette semesters disciplinorienterede undervisning også mulighed for faglig fordybelse. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan vurdere, udvælge og anvende videnskabelige teorier, metoder og redskaber inden for de i semestret berørte fagområder. - kan opstille analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag inden for de i semestret berørte fagområder. - kan vurdere forudsætninger for og resultater fra analyse- og løsningsmodeller inden for de i semestret berørte fagområder. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. MODULER Semestret indeholder: - CK-FKO6 Fourieranalyse og partielle differentialligninger (5 ECTS-point) - CK-FKO7 Stabilitet og svingninger (5 ECTS-point) - CK-PRA1 Betonkonstruktioner (5 ECTS-point) Profilerende fag - CK-PRA2 Brudmekanik og udmattelse (5 ECTS-point) Profilerende fag - Valgfag svarende til 10 ECTS-point De første fire moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulerne CK-FKO6 og CK-FKO7 er obligatoriske for alle studerende. Modulerne CK-PRA1 og CK-PRA2 er obligatoriske for alle studerende, der har valgt Bygningsdesign som fagprofil, og for disse studerende giver de to moduler kompetenceprofilen sin egen specielle form. Desuden danner de to moduler fundament for modulet CK-PRA3 Projekt i bygningsdesign på tredje semester. De valgfrie moduler er sammen med den valgfrihed, der ligger i valg af fagprofil og speciale, med til at give den enkelte studerende en personlig kompetenceprofil. Alle moduler på dette semester er disciplinorienterede og giver den studerende en dyb forståelse for og indsigt i de pågældende discipliner. De enkelte discipliners anvendelsesmæssige sammenhæng og relationer er den studerende bekendt med fra sin forudgående uddannelse. 12
13 7.2 Fagprofil B: Robotteknologi SEMESTERTEMA Temaet er Profilering. Der arbejdes på at opbygge kompetencer, der afspejler såvel den samlede uddannelse som den valgte fagprofil og den enkelte studerendes tilvalgsfag. VÆRDIARGUMENTATION Den studerende på overbygningsuddannelsen har et behov for at forme sin egen individuelle kompetenceprofil. Den studerendes valg af fagprofil og valgfrie fag på dette semester tilfredsstiller netop dette behov. Ligesom første semester giver dette semesters disciplinorienterede undervisning også mulighed for faglig fordybelse. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan vurdere, udvælge og anvende videnskabelige teorier, metoder og redskaber inden for de i semestret berørte fagområder. - kan opstille analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag inden for de i semestret berørte fagområder. - kan vurdere forudsætninger for og resultater fra analyse- og løsningsmodeller inden for de i semestret berørte fagområder. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. MODULER Semestret indeholder: - CK-FKO6 Fourieranalyse og partielle differentialligninger (5 ECTS-point) - CK-FKO7 Stabilitet og svingninger (5 ECTS-point) - CK-PRB1 Robotteknologi 1 (5 ECTS-point) Profilerende fag - CK-PRB2 Robotteknologi 2 (5 ECTS-point) Profilerende fag - Valgfag svarende til 10 ECTS-point De første fire moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulerne CK-FKO6 og CK-FKO7 er obligatoriske for alle studerende. Modulerne CK-PRB1 og CK-PRB2 er obligatoriske for alle studerende, der har valgt Robotteknologi som fagprofil, og for disse studerende giver de to moduler kompetenceprofilen sin egen specielle form. Desuden danner de to moduler fundament for modulet CK-PRB3 Projekt i robotteknologi på tredje semester. De valgfrie moduler er sammen med den valgfrihed, der ligger i valg af fagprofil og speciale, med til at give den enkelte studerende en personlig kompetenceprofil. Alle moduler på dette semester er disciplinorienterede og giver den studerende en dyb forståelse for og indsigt i de pågældende discipliner. De enkelte discipliners anvendelsesmæssige sammenhæng og relationer er den studerende bekendt med fra sin forudgående uddannelse. 13
14 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester 8.1 Fagprofil A: Bygningsdesign SEMESTERTEMA Temaet er Specialisering. Der arbejdes på at opbygge kompetencer, der afspejler såvel den valgte fagprofil som den enkelte studerendes specialisering. VÆRDIARGUMENTATION Vigtige kompetencer for civilingeniøren er evnen til at kunne planlægge eget arbejde og evnen til at kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Den studerendes projektarbejde og valg af valgfrie fag på dette semester er netop med til at styrke disse kompetencer. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan vurdere, udvælge og anvende videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for den valgte fagprofil og de i semestret berørte fagområder. - kan opstille analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag inden for den valgte fagprofil og de i semestret berørte fagområder. - kan vurdere forudsætninger for og resultater fra analyse- og løsningsmodeller inden for den valgte fagprofil og de i semestret berørte fagområder. - kan styre komplekse arbejdssituationer. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. MODULER Semestret indeholder: - CK-PRA3 Projekt i bygningsdesign (10 ECTS-point) - Valgfag svarende til 20 ECTS-point Det første modul er obligatorisk. Af de 20 ECTS-point til valgfag kan de 10 ECTS-point eventuelt bruges til påbegyndelse på specialet, der således bliver på 40 ECTS-point. SAMMENHÆNG Modulet CK-PRA3 Projekt i bygningsdesign er obligatorisk for alle studerende, der har valgt Bygningsdesign som fagprofil. Modulet er en direkte overbygning på de to moduler CK-PRA1 og CK-PRA2 på andet semester, idet der på tredje semester arbejdes videre med faglighederne fra disse to moduler i en problembaseret projektorganiseret opgave. De valgfrie moduler er sammen med den valgfrihed, der ligger i valg af fagprofil og speciale, med til at give den enkelte studerende en personlig kompetenceprofil. 14
15 8.2 Fagprofil B: Robotteknologi SEMESTERTEMA Temaet er Specialisering. Der arbejdes på at opbygge kompetencer, der afspejler såvel den valgte fagprofil som den enkelte studerendes specialisering. VÆRDIARGUMENTATION Vigtige kompetencer for civilingeniøren er evnen til at kunne planlægge eget arbejde og evnen til at kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. Den studerendes projektarbejde og valg af valgfrie fag på dette semester er netop med til at styrke disse kompetencer. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan vurdere, udvælge og anvende videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for den valgte fagprofil og de i semestret berørte fagområder. - kan opstille analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag inden for den valgte fagprofil og de i semestret berørte fagområder. - kan vurdere forudsætninger for og resultater fra analyse- og løsningsmodeller inden for den valgte fagprofil og de i semestret berørte fagområder. - kan styre komplekse arbejdssituationer. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. MODULER Semestret indeholder: - CK-PRB3 Projekt i robotteknologi (10 ECTS-point) - Valgfag svarende til 20 ECTS-point Det første modul er obligatorisk. Af de 20 ECTS-point til valgfag kan de 10 ECTS-point eventuelt bruges til påbegyndelse på specialet, der således bliver på 40 ECTS-point. SAMMENHÆNG Modulet CK-PRB3 Projekt i robotteknologi er obligatorisk for alle studerende, der har valgt Robotteknologi som fagprofil. Modulet er en direkte overbygning på de to moduler CK-PRB1 og CK-PRB2 på andet semester, idet der på tredje semester arbejdes videre med faglighederne fra disse to moduler i en problembaseret projektorganiseret opgave. De valgfrie moduler er sammen med den valgfrihed, der ligger i valg af fagprofil og speciale, med til at give den enkelte studerende en personlig kompetenceprofil. 15
16 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Temaet er Speciale. Der arbejdes på det afsluttende speciale. Der arbejdes sammen med virksomhed og/eller forskere. VÆRDIARGUMENTATION Vigtige kompetencer for civilingeniøren er evnen til at kunne vurdere, udvælge og anvende videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt evnen til at kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag. Specialet er netop med til at styrke disse og andre vigtige kompetencer. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan vurdere, udvælge og anvende konstruktionsteknikkens videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for konstruktionsteknik. - kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag. - kan formidle forskningsbaseret viden til og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. - kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde samt påtage sig professionelt ansvar. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. MODULER Semestret indeholder: - CK-SP30 Speciale (30 ECTS-point) Modulet er obligatorisk. Specialet kan eventuelt være på 40 ECTS-point, hvis der bruges 10 ECTS-point af 3. semesters valgfagspulje. Specialet påbegyndes i så fald på 3. semester og har betegnelsen CK-SP40. SAMMENHÆNG Modulet CK-SP30/CK-SP40 Speciale er obligatorisk for alle studerende. I modulet indgår elementer fra de foregående semestres moduler i en samlende helhed. Der kan indgå elementer fra såvel fælles konstituerende som profilerende og valgfrie dele af uddannelsen. 16
17 10 Adgangsgivende uddannelser 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet Diplomingeniører i Bygningsteknik og diplomingeniører i Maskinteknik Diplomingeniører i Bygningsteknik og diplomingeniører i Maskinteknik fra Institut for Teknologi og Innovation ved Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet er umiddelbart optagelsesberettigede. 2. Andre adgangsgivende uddannelser i øvrigt Bachelorer og diplomingeniører fra andre universiteter Bachelorer og diplomingeniører fra andre danske og udenlandske universiteter, eller ansøgere med en tilsvarende uddannelse, kan optages på uddannelsen efter vurdering, såfremt deres faglige forudsætninger svarer til optagelsesberettigede bachelorer eller diplomingeniører uddannet ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. 11 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. 12 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. december Optag februar 2012 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 11. oktober 2011 (Version 1.0). 17
CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,
Læs mereStudieordning for den teknisk-videnskabelige kandidatuddannelse i KONSTRUKTIONSTEKNIK ved Syddansk Universitet
Studieordning for den teknisk-videnskabelige kandidatuddannelse i KONSTRUKTIONSTEKNIK ved Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2018,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereDagsorden: aftagerpanelmøde for diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik samt kandidatuddannelsen i konstruktionsteknik
Dagsorden: aftagerpanelmøde for diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik samt kandidatuddannelsen i konstruktionsteknik Onsdag d. 25. november 2015 kl. 12.30-15.30 Mødet afholdes: TEK-31-605-2 Seminarrum
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studieordning 2017,
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Gældende for studerende
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mere2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2010 og finder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereMaster i projekt- og innovationsledelse
INNOVATIONSLEDELSE Master i projekt- og innovationsledelse Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 1 MPI folder.indd 1 09/01/2019 14.33 INNOVATIONSLEDELSE 2 MPI folder.indd
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereCand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsvalgsmøder... 3 Semester- og Uddannelsesevaluering... 3 Samlet status... 3 Hvem er din specialevejleder?...
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 9
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2018) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereStudieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereMaster i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i rehabilitering Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet MASTER I REHABILITERING Lad dit speciale gro Velkommen til Master i Rehabilitering - der giver kompetencer
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Oplevelsesdesign - Aalborg 5 respondenter 22 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 23% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2012 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereCIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen til: CIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Learning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.
Læs mereUddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)
BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -
Læs mereCand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015
Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2012 1 af 8 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Gældende for studerende
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereUddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Matematik
Uddannelsesspecifik studieordning for bachelorog kandidatuddannelsen i Matematik Godkendt af dekanen for den 28. april 2010. Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Uddannelsens formål og kompetenceprofil... 1
Læs mere