NORA PROJECT Hellefisk vandringsmønster. Grønlands Naturinstitut, Havforskningsinstituttet, Havstovan, DFO, Hafrannsóknastofnunin og Stjörnu-Oddi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORA PROJECT Hellefisk vandringsmønster. Grønlands Naturinstitut, Havforskningsinstituttet, Havstovan, DFO, Hafrannsóknastofnunin og Stjörnu-Oddi"

Transkript

1 NORA PROJECT Hellefisk vandringsmønster Grønlands Naturinstitut, Havforskningsinstituttet, Havstovan, DFO, Hafrannsóknastofnunin og Stjörnu-Oddi 1

2 1. Projektet 1.1 Projektet i nøddeskal 1.2 Sammendrag 2. Projektbeskrivelse 2.1 Baggrund 2.2 Målsætning 2.3 Innovation 2.4 Partnere og ansvar 3. Forventede resultater og betydning 3.1 Resultater 3.2 Formidling af resultater 3.3 Resultaternes betydning 3.4 Mulige problemer 4. Partnere og deres rolle 4.1 Deltagere 4.2 Partneres rolle og ansvar 4.3 Projektstyring 4.4 Partneres bidrag 4.5 Partneres metoder og fokus 4.6 Interesse for projektet udenfor NORA område 5 Projektets gennemførelse og organisering 5.2 Projektfaser 6. Tidsplan 6.1 Projektstart 6.2 Tidsplan delt op i faser og på partnere 6.3 Evaluering af tidsplan 7. Projektleders underskrift 2

3 Formålet var at udvikle fiskemærke til hellefisk, mærke der bliver taget i brug af alle deltagerne og brugt i deres havområde til mærkning af hellefisk, hvor der er dog gjort plads til nuancer i målsætningen/forskningen efter der hvor mærkningen udføres. Formålet var at teste mærket ved at undersøge hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) adfærd for at forbedre sikkerheden af survey baserede estimater på hellefisk. Hellefisk udgør væsentlig dybhavsressource i hele Nordatlanten og har stor økonomisk betydning for området, og det faktum at bestanden er blevet reduceret betydeligt igennem årene volder bekymringer. For at opnå projektets målsætning, bliver hellefiskens adfærd kortlagt ved hjælp af højteknologiske mærker der blev udvikles specielt til formålet og blev taget i brug i alle deltagerlandene (nåedes ikke i Norge). Returnerede mærker kommer til at: o Bidrage med oplysninger om hellefisk vandringsmønster, migration og spredning, horisontalt og vertikalt. o Indsamle oplysninger om den temperatur hellefisk færdes i /vælger. o Samle data der kan bidrage til analyse af ændringer i opførsel i forhold til klimaforandringer. o Belyser variationer i 'catchability' og 'availability' til enhver tid, under survey og fiskeri o o Gøre det nemmere for forskere at finde helleflynder udenfor typiske fiskeri sesonger Forbedre survey baserede estimater, der vil være med til at bidrage til ansvarligt udnyttelse af hellefisk Projektet har bidraget til at firmaet Stjörnu-Oddi der udviklet et nyt produkt og tager i brug ny teknologi, der vil give firmaet muligheder for yderligere markedssætning af produktet andre steder, produktet vil indgå i Stjörnu-Oddi eksisterende markedskanaler, støttet af resultater der fås igennem NORA projektet. 1.2 Sammendrag Kort belysning af projektets målsætning og vision og state-of-the-art teknologi. Det er projektets målsætning at partnerne skal fastholde deres ledende rolle i forskningen støttet af nordisk teknologi til fiskeforskning. Samarbejde mellem firma og forskningsinstitutter gør dette muligt, hvor alle de største havforskningsinstitutter i Nordatlanten deltager i projektet. Til at opnå at være ledende er ikke nok at spå om fremtiden, hellere være med til at forme fremtiden ved at udvikle teknologien og nye forskning metoder. Stjörnu-Oddi producerer i dag de mindste elektroniske fiskemærker på markedet og også dem med de fleste sensorer kaldet DST. I dag findes ikke mærker med så mange sensorer som vil bliver integrerede i helleflyndermærket der måler: Temperatur og Dybde og Kompass / retning, der korrigeres med måling af Hældning (Pitch and Roll) Igennem årende har forskere udviklet fastspændingsmetoder af mærker til hellefisk med gode returneringsrater af mærker, således at projektet kan forvente tilstrækkelig returnering af mærker. I gennem NORA projektet produceres 222 mærker, hvor hver deltes mellem deltager til mærker til hellefisk i sit lokale havområde. Hvert returneret mærke indeholder en mængde måledata mellem mærkningstidspunktet og fangststedet, og kan i store træk besvare betydningsfulde spørgsmål om fiskens opførsel i dens livscyklus. 3

4 Kort beskrivelse af resultater og hvordan disse vil kunne bruges. Stjörnu-Oddi for lejlighed til at markedsføre et gennemanalyseret produkt der er støttet af data fra projektet, på en fiskeart der lever i ekstreme omgivelser, og hvor dybden kan være ned til 2000 meter. Havforskningsinstitutter i Nordatlanten får lejlighed til at indhente oplysninger om hellefisks adfærd, og derved styrke den begrænsede grundviden der i dag eksisterer om dette. Med projektet skabes der en grundviden til bedre at analysere og forstå hellefisk vandringsmønster i forhold til omgivelserne og bidrager til senere analyse af fiskens opførsel i forhold til forventede klimaændringer i Nordatlanten. Disse oplysninger må anses for betydningsfulde også set i lyset af at bestanden er blevet reduceret væsentligt over årene. Oplysninger om fiskens vandringsmønster vil kunne hjælpe forskere til at lokalisere fisken udenfor den typiske fiskerisæson. Kort beskrivelse af de mest vigtige projektfaser og deltagernes roller. Samarbejde mellem firma og havforskningsinstitutterne betyder at arbejdsopgaver og roller er meget forskellige og der er en klar arbejdsfordeling. Stjörnu-Oddi har i de sidste 13 år arbejdet meget tæt sammen med institutterne med god succes og har god erfaring for samarbejdet. Yderligere bidrager den geografiske adskillelse til en spredning af arbejdsfordelingen mellem deltagerne, hvor meningen er at alle kommer til at bruge teknologien i lokalt havområde. Hver deltager tager derved ansvar for sit havområde og samarbejder over grænser, og know-how indenfor mærkningsteknologier og analyse af data fra mærker udveksles mellem projektdeltagerne. Projektet deles op i 9 delopgaver, hvor hver delopgave deles op i mindre opgaver, og milepæle og resultater blev definerede. Stjörnu-Odda rolle er at udvikle mærket og bruge sin specialviden indenfor elektronik (hardware & software), materialeteknologi og produktion processer etableret ved Stjörnu-Oddi. Selv om der sættes personer på det arbejdsopgaver der skulle udføres, så er det firmaet og institutterne der deltager i projektet, hvor projektet har yderligere adgang til ekspertise der findes indenfor firma og vedkommende institut. Havforskningsinstitutternes rolle er at udføre forskningen og tage teknikken i brug, analysere returnerede data og skrive artikler, videnskabelige artikler og forelæse om projektets resultater. Videnskabelige artikler er ikke del af dette projekt, til gengæld er introduktion af projektet til de almindelige media i vedkommende lande en del af projektet. 4

5 2. Projektbeskrivelse 2.1 Baggrund 2.2 Målsætning 2.3 Inovation 2.4 Partnere og ansvar 2.1 Baggrund Projektets målsætning er udvikling af et hellefiskemærke og forskning af hellefisk ved brug af højteknologiske mærker, der inkluderer anvendelse af fastspændingsteknologier udviklet af havforskningsinstutterne i Nordatlanten igennem de seneste år med gode resultater. For blot 10 år siden tvivlede man på at det kunne lade sig gøre at mærke hellefisk med elektroniske mærker p.g.a. fiskekødets type. Verdens vigtigste fiskeområder for hellefisk ligger i Nordatlanten, indenom de deltagende fire landes havområder. Udbredelsen af hellefisk strækker sig fra Nordatlanten i Barentshavet, fra Bjørnøyar og Svalbard, til Murmansk og Finland, og syd til Bergen i Norge. Den findes også ved Føroyar, Island og Grønland. Bestanden i Island, Føroyar og Grønland betragtes som en fælles ressource der forvaltes i fællesskab, ved brug af kvotering. Forvaltningsmæssigt har der historisk været problemer for hellefiskebestanden ved Færøerne, Island og Østgrønland, der opfattes som en bestand. Det gældende regime er blevet etableret i en periode hvor det Islandske fiskeri var altdominerende og hvor hverken det Grønlandske eller Færøske fiskeri fandt sted i nævneværdigt omfang. Den Islandske forvaltning adopterede derfor den internationale rådgivning til at gælde for det Islandske område. Senere er et Grønlandsk og Færøsk fiskeri udviklet, men fiskerireguleringerne (kvoteringer) sættes nu autonomt af de 3 lande. Dette afstedkommer en samlet TAC for hellefisk i området på nogen nær det dobbelte af den internationale rådgivning. Den manglende koordinering mellem de tre lande skyldes til dels at de biologiske bestandsforhold er dårligt kendt. En større viden om vandringsmønstre og bestandsafgrænsning ville således være en basis for en forbedret forvaltningsstrategi. 2.2 Målsætning Projektets målsætning er simpel og jordbundet, at udvikle et produkt der kan bidrage med forøget viden om hellefisk, et produkt der efter succesfuld test og afprøvning på hellefisk kan markedsføres til andre verdensdele. Under afprøvning af produktet med landenes havforskningsinstitutter fås lejlighed til at forske i hellefiskens adfærd, ny grundviden der vil forbedre analyser af survey og dermed bidrage til bedre udnyttelse af ressourcen til fordel for de lokale samfund i Nordatlanten. Målet er at introducere resultaterne for medier i de respektive lande for derigennem at oplyse om projektet, forøge den almene viden om hellefisk og dens opførsel. Projektet giver en enestående chance til at forske hellefisk, på dette strategiske vigtige tidspunkt hvor den globale opvarmning forventes at ændre økosystemet i Nordatlanten. Således vil projektet kunne komme med fremtidsscenarier omkring den fremtidige rumlige udbredelse af hellefisk, og derved belyse effekten af klima komponenten. I forskeres kredse er mange spørgsmål ubesvarede som: 5

6 o o o o o o o o o o o Habitatvalg mht. temperatur, salt, dybde, substrat og pelagisk levevis? Kan der skelnes mellem demersal og pelagisk ophold vha. elektroniske mærker? Opførsel under gydeperioden, er den pelagisk (døgnrytme) for at sprede æggene? Præferenceområder (havområder) for hellefisk? Vil vi kunne positionere hellefisk geografisk, med fysiske omgivelsesparametre. Vil vi kunne kortlægge hellefisk migrationsmønster med hjælp af indbygget kompas. Vil vi kunne positionere hellefisk med hjælp af måling af jordens magnetfelt? At indhente oplysninger om hellefisk er dyrt hvis man ikke tager andre forskningsmetoder i brug end traditionelt at gå til havs med dyre forskningsfartøjer. Derfor vil DST mærker kunne hjælpe til at besvare mange af de spørgsmål videnskabsfolk stiller. Hvad laver hellefisk der hvor havstrømme mødes? Hvordan vil klimaændringer kunne påvirke hellefisk, hvis temperaturen ændres og deraf følgende ændring af havstrømme. På hvilken side af havstrømmene er hellefisk udbredt, hvor der kan være op til 4 graders forskel indenfor relativt korte afstande. 2.3 Innovation Produkt/fiskemærke af den foreslåede type, måler temperatur, dybde, position (Pitch&Roll to sensorer) og kompas (retning, to sensorer), måling af hældning bruges til at korrigere kompas, alle sex sensorer i samme fiskemærke. Lanceringen af dette nye produkt, udviklet i samarbejde med forskere, er en målrettet businessstrategi der udvikler applied teknologi og et produkt der siden eksporteres til andre verdensdele. Teknologiens state-of-the-art er at finde ved Stjörnu-Oddi, og derfor naturligt at det er Stjörnu- Oddi der trækker udviklingen sammen med partnere i Nordatlanten. State-of-the-art teknologi for mærkning af hellefisk findes også ved de deltagende havforskningsinstitutter, hvor der for 10 år siden nærmest betragtedes som en umulig opgave at mærke hellefisk med såkaldte højteknologiske mærker, pga. at fisken ville ikke kunne bære mærkerne i så lang tid på grund af fiskekødets løse karakter og pga. de ekstreme dybder hellefisken opsøger. Projektets deltagere har igennem årene forsket i mærkningsmetoder, hvor der er genfanget DST_centi mærker fra hellefisk efter to år i havet! Institutterne er i dag klare til at fastspænde mærket til hellefisk, mærker med optil sex sensorer integrerede. Den teknologiske barriere bliver at integrere så mange sensorer i et enkelt mærke, Stjörnu-Oddi er ikke uvant til at håndtere de sensorer der er tale om i forskellige projekter. At støbe alle sensorerne sammen i et produkt kræver mange ingeniør mande-måneder. Vi frygter ikke at reducere mærkets størrelse, som eksempelvis i forbindelse med udvikling af et specielt mærke beregnet til mærkning af lodde. Siden mærkningen af hellefisk fandt sted (2010 og 2011), har Stjörnu-Oddi yderligere udviklet kalibreringsfaciliteter der bruges på alle nye mærker med det formål at yderligere forbedre mærkernes måle nøjagtighed. Denne nye viden vil bliver brugt på alle de returnerede hellefisk mærker for at de nyder også godt af denne viden, dette kræver dog at der er nok energi tilbage i mærket til at kunne tage disse målinger i kalibreringsfaciliteterne. 6

7 2.4 Partnere og ansvar Partnere i projektet er firmaet Stjörnu-Oddi og deltagerlandenes største havforskningsinstitutter, hvor deltagerne er: o Stjörnu-Oddi Island o Grønlands Naturinstitut Grønland o Havforskningsinstituttet Norge o Havstovan Føroyar o DFO Canada Den Islandske MRI nåede at etablere en mærkningstogt i løbet af 2010, hvor mærkning af hellefisk fandt sted indenfor den Islandske EEZ. Stjörnu-Oddi ansvar bliver at udvikle mærket og blive færdig før første planlagte mærkningstogt finder sted. Alle partnernes institutter har ansvar for monitering af fiskeressourcerne nationale farvande, hvor deltagerne specifikke arbejdsopgaver fokuserer på hellefisk. Fortsat vil der blive fokuseret på alle landes områder hvor fisk mærkes i alles farvande. Dette kræver koordinering af forskningen, hvilket er en almindelig rolle for partnerne, idet de arbejder sammen i dag med netop dette formål. Havforskningens ansvar bliver at mærke hellefisk og analysere høstede data. Det bliver så alle deltagernes ansvar at introducere projektets resultater i sit eget område for media. 7

8 3. Resultater 3.1 Resultater 3.2 Formidling af resultater 3.3 Resultaternes betydning 3.4 Ikke forudsete vanskeligheder 3.1 Resultater Resultaterne bliver: Nyt produkt fra Stjörnu-Oddi, indeholdende ny teknologi der vil kunne markedsføres til andre dele af verden efter succesfuld afprøvning på hellefisk i Nordatlanten. Stjörnu-Oddi er placeret i Island med både udvikling og produktion af fiskemærker, hvor disse eksporteres vidt i verden. Forøget grundviden om hellefisk adfærd m.h.t. preferæns for fysiske parametre samt områder/pelagiet, viden der vil blive brugt af landenes havforskningsinstitutter, til at styrke deres rolle som rådgivende organ for fiskeriforvaltningen. 3.2 Formidling af resultater Projektet og dets resultater vil blive formidlet til relevante medier i de respektive lande, og yderligere vil institutternes hjemmesider blive anvendt til formidling af projektet og dets resultater. Af særlige interessegrupper er: Almen interesse Almen interesse hos befolkningen, især i Nordatlanten, hvor hellefisk har stor økonomisk indflydelse på regionens økonomi. Formidling af projektet og dets resultater vil blive formidlet gennem landenes aviser, med nyhedsartikler. Det er lykkedes Stjörnu-Oddi og MRI i Reykjavik at gøre det nationale TV avis opmærksom på projektet, hvor der blev lavet en nyhedsrapport om projektet, på bedste sendetid (kl: 19), link er at finde på YouTube: De første mærket returneret fra Færøerne er på vej og vil åbne muligheder for at informere om resultater igennem aviser. Fiskere Fiskere er interesseret i at modtage oplysninger om hellefisk opførsel, i nogen tilfælde kan forøgede oplysninger om etc. bidrage til et mere effektivt fiskeri. Fiskere i Nordatlanten er generelt ansvarlige og med forøgede oplysninger forøges deres bevidsthed om ressourcen. Fiskerne vil blive informeret om projektet igennem avisartikler og institutternes hjemmesider samt direkte orientering til respektive fiskeriorganisationer. Forskere og videnskabsfolk Forskere formidler resultater igennem videnskabelige artikler. Det at skrive artikler tager lang tid og kan skrives efter at et tilstrækkeligt antal mærker er returneret. Derfor ligger videnskabelige artikler udenfor projekter, hvor de respektive institutter kommer til at skrive sådanne artikler. Producenten af mærkerne For producenten af mærkerne er det vigtigt at bidrage til videnskabelige artikler om anvendelsen af produktet på hellefisk, for på den måde at promovere produktet i forskerkredse. 8

9 3.3 Resultaternes betydning Resultaterne kan bidrager til den almindelige viden om hellefisks adfærd, således at der kan korrigeres for dette ved estimering af bestandens størrelse gennem eksempelvis trawlsurvey og derved give mere præcise bestandsestimater Fornuftig udnyttelse af bestanden har direkte indflydelse på: Den lokale samfunds økonomi ved at opnå en bæredygtig udnyttelse af ressourcen. De institutter der rådgiver myndighederne om udnyttelse af havets ressourcer får et viden/værktøj til rådighed til at forøge sikkerheden i survey baserede estimater, ved at styrke den grundviden der findes om hellefisk. Omgivelserne vinder, der hvor myndighederne får oplysninger om hellefisk opførsel, en viden der hidtil har været begrænset og kan bidrage til bedre udnyttelse af ressourcen. En af målsætningerne i Agenda 21 er netop at nationerne har forpligtet sig til at kortlægge havets ressourcer, hvilket fører os nærmere at opfylde denne. 3.4 Mulige problemer I start af projektet var det anses som det største problem at reducere størrelsen af det elektroniske mærke for at få plads til alle sensorerne i den eksisterende mekanik fra DST_centi. For at opnå dette krævedes dette mange ingeniørtimer i opgaven. Med konstant fokus på dette som muligt problem blev dette løst eller undgået! Oprindeligt var det meningen at fordele mærkninger på alle deltagerne, hvor mærkning ville blive foretaget på flere lokaliteter. Meningen var at sætte mærker hos alle deltagerne i indenfor en periode af to år. At finde skibstimer og koordinere disse hos deltagerne var nok den opgave vi havde mindst styr på, opgave som forsinkede projektet. Til sidst lykkedes dette, hvor: INSTITUTE VESSEL SURVEY TIME TAGGING AREA TAGS SURVEY REPORT 1 HAV Oknin 21 to 26 AUG 'N, 5 27'W 84 APPENDIX 3 2 NATUR R/V Pâmiut 3 to 22 AUG N, 40.5 W 30 APPENDIX 4 3 IMR Árni Friðriksson 13 to N og 22 40W 56 APPENDIX 5 4 NATUR R/V Pâmiut 5 to 13 OKT N, 40.5 W 43 APPENDIX 6 5 HAV Magnus Heinason AUG 2010 and 2011 Entire Faroe Plateau 9 NATUR: Greenland Institute of Natural Resources HAV: Faroe Marine Research Institute MRI: Marine Research Institute Det lykkedes desværre ikke at nå at mærke i Norge, derfor blev mærkerne fra Norge overført til Færøerne. Havstovan udførte test af mærkerne, ved at fastspænde 9 mærker til trawl på Magnus Heinason, igennem året fik mærkerne skannet magnetfeltet på Færøerne. 9

10 4. Partnere og deres rolle 4.1 Deltagere 4.2 Partneres rolle og ansvar 4.3 Projektstyring 4.4 Partneres bidrag 4.5 Partneres metoder og fokus 4.6 Interesse for projektet udenfor NORA område 4.1 Deltagere Deltagere er virksomheden Stjörnu-Oddi fra Island og havforskningsinstitutterne fra Grønland, Norge og Føreyar, samt Hafrannsoknastofnunin hvor de kom ind og deltog i mærkninger af hellefisk i Islandsk EEZ og har filgt med og kommenteret det videnskabelige arbejde. De deltagende institutter har ansvar for monitering af havets ressourcer, specifikt har de deltagende personer hellefisk som sit ansvarsområde. Stjörnu-Oddi er højteknologisk virksomhed placeret i Island, og har i gennem de sidste 19 år arbejdet meget tæt med alle deltagerne med gode resultater. Canada kom ind i projektet på senere stadie efter anbefaling fra NORA, ved deltagelse af DFO hvor Margaret A. Treble deltager i den videnskabelige planlægning og analyse af resultater, hun har hellefisk som sit speciale. Resultaterne fra projektet kan have stor interesse og hvor projektets resultater vil blive informeret på internationale konferencer om hellefisk, e.g. gennem NAFO og ICES. 10

11 4.2 Partneres rolle og ansvar o NATUR: Grønlands Naturinstitut o IMR: Havforskningsinstituttet o FRS: Havstovan o SO: Stjörnu-Oddi o DFO Fisheries and Oceans Canada Projektstyring og bogholderi DELTAGER SPECIALE ROLLE NØGLE PERSONER 1 SO Projektstyring og bogholderi. Projektstyring og koordinering af udviklingsopgaver. Projektbogholderi. Sigmar Guðbjörnsson M.Sc.E.E. Jóhanna Ástvaldsdóttir Industriel udvikling DELTAGER SPECIALE ROLLE OG BIDRAG NØGLE PERSONER 1 SO Udvikler, producerer og markedsfører elektroniske mærker specielt konstruerede til fisk. Udvikling af elektronisk mærke. Stjörnu-Oddi har specialiseret sig indenfor materialeteknologi, elektroniske konstruktioner, udvikling af sensorer og produktion af mærker. Stjörnu-Oddi kommer til at deltage aktivt i afprøvning af mærkerne. Sigmar Guðbjörnsson M.Sc.E.E. Sigurður Gunnlaugsson M.Sc.E.E. Videnskab DELTAGER SPECIALE ROLLE OG BIDRAG NØGLE PERSONER 2 NATUR Seniorforsker, bestandsvurderinger og rådgivning, bestandsrelationer hos hellefisk Udsætning af mærker i Grønland og efterfølgende analyser af genfangster; videnskabelige artikler og anden Jesper Boje M.Sc. biology 3 IMR Forskning og rådgivning på blåkveite 4 HAV Seniorforsker, bestandsvurderinger og rådgivning hos hellefisk 5 DFO Seniorforsker, bestandsvurderinger og rådgivning, bestandsrelationer hos hellefisk 1 SO Stjörnu-Oddi har lang erfaring for samarbejde med biologer / institutter i at udnytte højteknologi til fiskeforskning. formidling. Utsetting av merker i Norskehavet/ Barentshavet, analyser av resultater fra gjenfangster, publisering av vitenskapelige artikler og annen formidling. Udsætning af mærker i Færøerne og efterfølgende analyser af genfangster; videnskabelige artikler. Videnskabelige planlægning og analyse af resultater Har overblik over den teknik der bliver anvendt i produktet. Tone Vollen forsker/phd Ole Thomas Albert seniorforsker Petur Steingrund Dr. Philos. Fisheries biology Margaret A. Treble Master of Natural Resources Management Sigmar Guðbjörnsson M.Sc.E.E. Sigurður Gunnlaugsson M.Sc.E.E. Selv om der blev sat navne bag alle projektfaser, så er det firma og institutterne der står bag projektet. Med deltagelse af Stjörnu-Oddi og havfroskiongsinstitutter, opnes muligheder for at søge speciel viden os vedkommende firma og vedkommende institut. 4.3 Projektstyring For at nå projektets målsætning blev projektet delt op i 7 arbejdsfaser W1 til W7, hvor hver arbejdsfase er blevet delt op i mindre faser og hvor hver arbejdsfase vel defineret produkt/output, disse kan ses i tavlen i afnsit 7. Arbejdsfase 1 (projektstyring) udførest først og fremmest af projekt co-ordinator, mens og arbejdsfase W2 til W7 udføres og deles på alle deltagere. 11

12 Udvikling af mærket kommer til at foregå ved Stjörnu-Oddi, hvor Sigmar Gudbjornsson kommer til at styre projektet og udviklingen. På denne måde lægges ansvaret på en person, der er udviklingschef ved Stjörnu-Oddi. Selv om projektet er blevet delt op i mindre opgaver, er nødvendigt at følge hver enkelt fase, og gøre nødvendige ændringer hvis sådan situation opstår. Det er projektlederens erfaring at projektfaser og milestone kan være begrænset fleksible. Derfor er det vigtigt at have projektledere med erfaring, for at holde proejktet på den rette vej og benytte sig af de lejligheder der opstår under udviklingstiden og mærkninger tiden. Projektleder har været Sigmar Guðbjörnsson direktør Stjörnu-Odda. Projektlederens opgave var at følge projektets fremgang, følge udviklingen af produktet og sikkre at financiering af projektet er i forhold til projektplanen. Alle proejktdeltagerne bliver i projestyregruppen: Sigmar Gudbjornsson Jesper Boje Ole Thomas Albert Tone Vollen Petur Steingrund Margaret A. Treble Einar Hjorleifsson Stjörnu-Oddi Grønlands Naturinstitut Havforskningsinstituttet Havforskningsinstituttet Havstovan DFO MRI har set dokkumenter for den videnskabelige del af projektet og bidraget med kommentarer. Der hvor projektlederen er i styregruppen, bliver al kommunikation mere simpel. Projektstyregruppen følger projektets fremgang ved at læse fremgangsrapporter. Stjörnu-Oddi bærer det fulde ansvar for udviklingen og afprøvningen af mærket. Der blev arrangeret to projektmøder: 1. København Februar 2010, se mødereferat i BILAG 1 2. Berlin September 2009 i forbindelse med ICES møde, se mødereferat i BILAG Partnernes bidrag Grønland har i mange år udført mærkninger af hellefisk, både konventionelle og også tidligere med andre typer af DST mærker, og har derfor etableret de nødvendige procedurer omkring genfangster og analyse af disse. Grønlands Naturinstitut har et bredt erfaringsgrundlag for at kunne håndtere disse analyser, ikke mindst gennem instituttets formaliserede samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser, der har ekspertise i DST undersøgelser og analyser. Havforskningsinstituttet har uført gjentatte merkinger av blåkveite med DST-merker siden 2002, og har utviklet god metodikk for merkning av adult blåkveite. Instituttet har også bidratt til å finne gode metoder for festing av utvendige merker. Havforskningsinstituttet holder på å utvikle nye metoder for analysering av data fra DST Pitch&Roll merker som kan brukes til å skille mellom pelagisk adferd og bunntilknyttet adferd. Projektet kommer til at overføre viden om metodikk mellem forskere og derved løfte alle deltagere til state-of-the-art teknologi. 12

13 4.5 Partneres metoder og fokus Grønland driver et stort fiskeri på hellefisk både udenskærs og i fjordene. Udenskærs moniteres ressourcen med trawlsurvey og derfor vil nærværende projekt fokusere mod at forbedre informationsgrundlaget for surveyanalyserne. Dette vil mere præcist sige, at kunne lokalisere hellefisken spatielt til en given tid og samtidig indhente oplysninger om habitatparametre såsom temperatur, salinitet samt en geolokalisering. Med denne viden vil kunne beregnes bestandsestimater direkte gennem survey med en langt større nøjagtighed en tidligere. Hellefisk vil derfor mærkes udenskærs vha. trawl og særlig device på denne der forbedrer overlevelseschancen blandt trawlfangede fisk. Den Grønlandske mærkning blev foregået på den østgrønlandske komponent af den fælles Grønlandske-Islandske-Færøeske bestand. Grønlands Naturinstitut har survey ved Østgrønland i juni, et survey rettet mod hellefisk og øvrige dybhavsressourcer i dette område. På dette survey vil mærkes hellefisk. Området er tæt på den islandske 200 sømile grænse og de islandske fiskeri og er desuden præget af stor oceanografisk heterogenitet, en sydgående kold mindre salt polarstrøm ved Grønlands kyst og en varmere salt sydgående gren af Golfstrømmen (Irmingerstrømmen) længere ud i Danmark Strædet. De voldsomme fronter kan bruges til at geolokalisere fisken i området. Mærkedødeligheden (fisk der dør efter mærkning pga. håndteringen, redskabsskader etc.) er normalt stor ved mærkninger fra trawlfiskeri. Derfor blev anvendes koncept fra Norge hvor et påmonteret kar opbevarer fisken bag codend i trawlen således at fisken ikke bliver mast i netposen. Konceptet er testen i Norge og skulle forbedre mærkedødelighederne væsentligt. Det påmonterede kar kan ses på følgende billede, billedet er taget på en af mærknings togt i Grønland. Samtidig med DST mærkningen vil et stort antal konventionelle T-mærker udsættes for at kunne kvantificere vandringer. 13

14 Den Nordøst Arktiske bestanden av blåkveite er strengt regulert, og bestandsrådgivningen er hovedsakelig basert på årlige surveys med bunntrål. Utviklingen av det nye merket vil kunne øke informasjonen om blåkveitas bunntilknytning vs. bruk av pelagisk sone, både gjennom året og som en funksjon av kjønn, størrelse og modning. Det vil også kunne gi viktig informasjon i forbindelse med parametrisering av en vandringsmodell for bestanden. Resultatene vil kunne brukes for å forbedre surveymetodikken og øke kvaliteten på bestandsestimatene. 4.6 Interesse for projektet udenfor NORA område EU's fiskeriforvaltning og fiskeriforskningsinstitutter i EU har allerede fokus på dette område og vil derfor have interesse i resultatet av dette projekt. NORA og EU kan også tænkes gensidigt at kunne drage synergi effekter af igangværende og kommende projekter. 14

15 5 Projektets gennemførelse og organisering 5.1 Projektfaser Projektet blevet delt op i 8 projektfaser, hvor hver projektfase fik sine milepæle, tidsramme og veldefinerede mål/resultater. Denne arbejdsopdeling blev brugt til bedre at kunne have overblik over projektfaser og gøre projektstyringen mere målrettet. Hver projektfase blev defineret, i følgende kan ses hvordan det er gået: W1 Projektstyring Sigmar Gudbjornsson blev valgt af projekt styre gruppen til at lede arbejdet, hvor arbejdet blev fordelt efter deltagernes speciale, med fokus på definerede milestones og tidsplaner. Uforudsete hændelser opstod, selve udvikling af mærket gik nogenlunde som planlagt det var ellers der i projektets start de største bekymringer var om mærket kunne udvikles. Som før så opstår uforudsete hendelser der hvor de færreste havde forventet disse, hvor det viste sig at være svært ved at skaffe skibsdage på forskning skibe, eller at hellefisk fiskeriet gik hurtigere end beregnet hvorved fiskerikvoten blev brugt op og planlagt mærknings togt blev stoppet af denne grund. Alt kan planlægges, men vi kan desværre ikke styre alting efter den plan vi fik lavet, disse hendelser er så årsagen til at projektet blev forsinket, men til slut lykkedes det med godt samarbejde at fultføre mærkningen, hvor deltagerne mærker fordelte mærker sin imellem for at med sikkerhed at komme dem ud, alt i alt godt teamwork. W2 Udvikling af hellefiskmærke A specialt tag blev R&D for the project, the tag was ready, as planned, for tagging of Greenland halibut in 2008, due to the named delays in tagging elsewhere, Stjörnu-Oddi managed to make a second generation of the DST magnetic tag before next tagging, where there was time to gather experience from the tag, both in relation to production and in relation to performance in the field. The DST magnetic measures temperature, depth, compass heading of the DST (with reference to the magnetic north) and tilt in 3D, tilt measured in three directions (with reference to the Earth gravity). The magnetic field is measured in three directions providing a relative reading of the magnetic field strength at each point. 15

16 Compass heading measurements are compensated with the tilt measurements. This enables good tilt compensation on compass heading and thus more accurate heading readings. The diagram above shows the measuring directions of the sensor relative to the DST housing. In this position the heading (nose of housing) is Northeast (45 ). The performance of the DST magnetic is optimal when it is placed in the horizontal plane, the further the magnetic pitches and/or rolls from the horizontal plane the larger the error reading becomes. However, the 3-D tilt measurements compensate for the pitching and rolling, minimizing the compass heading error. A sure method is to place the recorder horizontally on the subject, having the nose facing in the same direction as the subject is moving. The main difference in measuring the magnetic field in three directions compared with two directions is: Compensate the compass direction for the tilting of the tag. Calculate the total magnetic field intensity. Calculate the inclination Position of the tag is not as critical, even though the tag is tilting slightly. The earth s magnetic field is quite stable, however there are disturbances in the field where: Solar diurnal variations can be in the range of 50 nt which is less than the measuring precision of the tag which is in the range of 100 nt. Magnetic storms, related to volcanic activity on the sun, can be as high as 200 nt (extremely high) and can last for more than 24 hours. Such variations are being recorded with 200 earth stations where many stations are located in the northern hemisphere. It is possible to compensate for such variations. The most extensive variations can arise from magnetised rocks at the ocean floor and from lava. The Reykjanes Ridge, for example, is known for disturbing ship compasses. This isn t necessarily a problem and could provide additional information for the purposes of positioning a tagged fish. Never the less it is necessary to get a local magnetic pap for the area so that we know the local circumstances and its disturbances in on the earth magnetic field measured in the area. The local magnetic disturbances are considered to be closest to Iceland, due to volcanic activity and it s lave which is very much magnetizes. Earth magnetic simulators used to find the magnetic field vectors in every GPS position are available on the internet; however these simulators do not take into account local magnetic disturbances like magnetic rocks or lava, as is the case in Iceland: 16

17 The new DSt magnetic has been R&D and is being marketed by Stjörnu-Oddi to researchers world wide, further information about the product can be viewed on the following link: Even though the DST magnetic tags have been taken into use in the NORA project, and the tags are available for other researchers, the R&D of the product has continued where: 1. Precision calibration facilities are being built at Stjörnu-Oddi, the aim is to improve the magnetic measurements of the tags. These facilities will be up running at the end of Even though the Greenland halibut tags where not calibrated in this equipment, then we will take all of the recovered tags, recalibrate them in the new equipment so that those tags will get the benefits of the knowledge obtained since the tagging took place. The only requirement that is made to the recovered tags is that there is enough current left in the tags so that they will be able to measure through the calibration process. 3. In 2012 the DST magnetic will be redesigned with the aim of reducing further its current consumption prolog the tag lifetime. This is important especially for the Greeland halibut, where we then can make many more measurements on the earth magnetic field. Picture shows DST magnetic ready for tagging. 17

18 Existing calibration equipment The tags where placed in the device, the tags are then rotated slowly for finding the maximum value of the magnetic field. The tags measure the magnetic field and find the maximum value in a well known GeoMagnetic position. GeoMagnetic Calibration facilities under construction Simulator or calibration setup is being built, where magnetic field will be generated in 3 Axis, on picture one axis has been built and tested. The remaining Two Axis is under construction. In the final version, the tags under calibration will be placed in the center (focus point) of the device, where they will be placed in water, for stabilizing the temperature fluctuations. The intention is then to be able to make calibration at few temperatures. 18

19 W3 Mærkning Grønland First tagging in Greenland took place 5 to 13 October 2008 on the vessel R/V Pâmiut, where there where tagged 43 Greenland halibuts with DST magnetic in the area 62 N, 40.5 W. Due to the fact that tagging could not take place elsewhere until 2010, the project decided to tag again in Greenland in Tagging took place with the same vessel, in the same area 3 to 22 August 2010, where there where tagged 30 DST magnetic tags. The remaining tags, not used tags in Greenland where moved to tagging in Icelandic waters. Following pictures are taken at the tagging side in 2010 in Greenland, kindly provided by the expedition leader Kaj Sünksen. A more detailed report for the two tagging surveys is to find in APPENDIX 4 and 6. 19

20 20

21 W4 Mærkning Norge The IMR originally planned on deploying the tags in May 2008, in cooperation with another project who s aim was tagging Greenland halibut with Star-Oddi Pitch and Roll archival tags. A commercial longliner was rented for a cruise dedicated to tagging, and Pitch and Roll tags were deployed. However, at this time the development process of the Magnetic tags was still running, and no tags were ready to deploy. During early summer 2009 the first tags were ready from Star-Oddi. This was just a little bit too late for the IMR s annual continental slope survey in August where Greenland halibut is one of the target species. IMR therefore decided to tag during the continental slope survey in During the beginning of 2010, however, the institute decided to cancel the cruise for economic reasons. In May 2010 we made an urgent deal with fishermen to go aboard one of the coastal vessels participating in the traditional fishery opening in the beginning of June. Unfortunately, the tags could not be delivered from Star-Oddi until one week after the start of the fishery. During the second week, when tags were received and we were ready to go, the weather conditions were too rough for tagging, and by the end of the second week the fishery was stopped when the total quota was reached. There were no other availabilities for tagging at the IMR in In May 2011, the Faroe Marine Research Institute offered to deploy the tags. By then, we had considered going out with the fishermen in June 2011, but our key technician was not available. Also, even though tagging was a high priority in the planning of our 2011 August continental slope survey, we were warned there could be major cuts. We therefore considered that the 21

22 Faroese had a better chance at deploying these tags than we did. It turned out to be a wise decision, as they managed to deploy all tags. W5 Mærkning Føroyar Det færøske fiskerilaboratorium Havstovan sendte en mand (Jens Arni Thomassen) ombord en garnbåd ( Oknin ) for at mærke hellefisk med datalagringsmærker. Toktet varede fra 21. til 26. august En garnbåd blev valgt, i stedet for en trawler, fordi tidligere mærkninger af hellefisk ved Færøerne ikke har givet en eneste genfangst. En linebåd ville formentlig have været den bedste løsning, men desværre har færøske linebåde yderst sjældent drevet fiskeri efter hellefisk de sidset mange år. Ingen færøsk garnbåd drev fiskeri efter hellefisk i perioden fra mai 2009 til juli 2010, så toktet med garnbåden Oknin var den første mulighed at mærke hellefisk i mere end et år. Mærkeproseduren var følgende: De mest levende hellefisk blev valgt ud til mærkning og fisken blev først længdemålt. Derefter blev mærket fastgjort til fisken, og fisken sluppet ud igen. Mærkningen tog ikke mere end ca. 1 minut. Fiskelængden var mellem 55 og 79 cm, i middels 63 cm. Mærkerne blev fastgjort på en af to måder: Den ydre måde, som beskrevet i toktrapporten for mærkningen ved Grønland, og den indre måde, hvor mærket blev puttet ind i fisken. Et snit blev skåret ca. midt på fisken på den mørke side, nogle få sentimeter fra bugfinnen, og som var bagerst i gonadehulen. DST-mærket blev så puttet ind i gonadehulen (uden at komme ind i selve bughulen), og et floymærke (fasthæftet til DST-mærket) stak så ud af fisken. Såret blev syet sammen igen med en selvopløselig suturtråd. Tilsammen blev 84 hellefisk mærket med DSTmærker: 34 på den ydre måde, og den indre mærkemetode blev brugt på 50 fisk. Af dem var mærket opereret ind i gonadehulen på 30 fisk, og kun under huden på 15 fisk. Fem fisk fik mærket opereret ind under huden tæt ved hovedet længere oppe på fisken, mellem sidelinjen og rygfinnen. DST-mærkerne blev programmeret således, at målinger blev foretaget en gang hver time, i op til to år. Hellefiskene blev mærket i et område nord-øst for Færøerne, se Figur 2. Fire fisk er blevet genfanget allerede. Tre af fire fisk havde mærket indopereret i gonadehulen. Dette tyder på, at indoperering er en god måde at mærke hellefisk på, og at flere fisk helst bliver genfanget i fremtiden. 22

23 Figur Mærkepositionerne for den færøske mærkning af hellefisk med DSTs i august m dybdelinjer er også indikeret. De fleste fisk var mærket, der dybden var mellem 500 og 600 m. Middelpositionen var 62 o 42 N og 5 o 27 W. 23

24 Mærkingsprosedure Mærkerne blev fastgjort på en af to måder: Den ydre måde, som beskrevet i toktrapporten for mærkningen ved Grønland, og den indre måde, hvor mærket blev puttet ind i fisken. Et snit blev skåret ca. midt på fisken på den mørke side, nogle få sentimeter fra bugfinnen, og som var bagerst i gonadehulen. DST-mærket blev så puttet ind i gonadehulen (uden at komme ind i selve bughulen), og et floymærke (fasthæftet til DST-mærket) stak så ud af fisken. Såret blev syet sammen igen med en selvopløselig suturtråd. Tilsammen blev 84 hellefisk mærket med DSTmærker: 34 på den ydre måde, og den indre mærkemetode blev brugt på 50 fisk. Af dem var mærket opereret ind i gonadehulen på 30 fisk, og kun under huden på 15 fisk. Fem fisk fik mærket opereret ind under huden tæt ved hovedet længere oppe på fisken, mellem sidelinjen og rygfinnen. Et spaghetti-mærke var fæstet til DST-mærket og kun spaghetti-mærket kom ud gennem såret og var synligt for eventuelle fiskere. Spaghetti-mærket var meget tyndt og vejede meget lidt. Dette var anset som en fordel for fisken, siden såret da ville have en god mulighed for at hele. Fire fisk er genfanget (efter kun 1-5 uger i søen), alle i nærheden af det sted, hvor de blev mærket. Tre af fire havde fået mærket opereret ind i gonadehulen. Den ene fisk, som var blevet frosset uden at mærket var taget ud, så ganske pæn ud, og såret var helet meget fint. Denne information findes andre steder. 24

25 For flere detaljer angående mærkning og returnerede mærker, venligst se: BILAG 9: Hvordan har mærkning påvirket hellefiskens helbred Tre genfangede hellefisk: DST 201, DST 63 (med spaghetti ), og DST

26 Mærkning Island In October 2010 a total of 61 Greenland halibut were tagged with conventional spagetti tags. Of those 56 individual fish were also tagged with the new DST magnetic tags. The fish were captured using a survey trawl operated at 450 meters depth at 67 71' North and 22 38' West (see figures). The trawling speed was at 4 knots and the tow duration 30 minutes. On board the ship the fish were stored in tank with running seawater. The DST tags were attached externally using stiff wires made out of titanium, with additional silicon padding closest to the skin of the animal. The fish were released immediately after tagging. So far one fish has been recaptured, one of the 5 individuals that were only tagged with conventional spaghetti tags. It was recaptured in April 2010 in Southeastern Greenlandic waters (see figure). Figure 1. Capture location (black) of Greenland halibut tagged in October The location of the only individual that has been recaptured so far is shown in red. 26

27 Picture taken from a news report made by the Icelandic Television (RUV) in relation to the Greenland Halibut tagging expedition, link to video: W6 Projektmøder Som planlagt blev to projektmøder afholdt: Møde 1 i Berlin 23 September 2009 Venligst se mødereferat i Bilag 2 Møde 2 i København 17 februar 2010 Venligst se mødereferat i Bilag 1 W7 Slutrapport Selv om der skrives en slutrapport, så betyder det på en måde projektstart, hvor i det efterfølgende, projektdeltagerne kommer til med at: 1. Analysere data fra returnerede mærker, finde de bedste metoder for at visualisere de komplekse resultater (data fra mange sensorer) og fortolke disse. 2. Se på forskellige muligheder analysemetoder, hvor det har været nævnt at planlægge workshop netop om dette emne, muligvis placeret i København. 3. Projekt partnere kommer til at skrive artikler/videnskabsartikler, baseret på returnerede resultater fra mærke og mærkningsmetoden der er konstant under udvikling. 4. Der kan nemt opstå yderligere samarbejde kan partnere og nye deltagere, bøde ved yderligere forsking af hellefisk, eller f.eks. ved overførsler af know how fra dette projekt, hellefisk til andre fiskearter. 27

28 ARBEJDS FASE 6. Tidsplan 6.1 Projektstart 6.2 Tidsplan delt op i faser og på partnere 6.3 Evaluering af tidsplan 6.1 Projektstart Projektet startedes 1 Juni 2007 efter at have modtaget positivt svar fra NORA. 6.2 Tidsplan delt op i faser og på partnere Alle de planede aktiviteter er blevet udført, nogen med forsinkelser og andre med modifikationer, eksempel hvor mærker fra Norge blev overført til Føroyar og MRI i Island deltog i mærkning af hellefisk, hvilket var ikke planlagt fra start men en glædelig beslutning. Tavle 1: Sammenfattet projektbeskrivelse af opgaver/faser, længde, tidspunkt og resultater Beskrivelse Mandemåneder Tidsinterval for udføring af projektfaser Resultater W1 W2 W3 W4 W5 W6 W7 Projektstyring Projektstyring Rapportering Udvikling af hellefisk mærke 10 Elektronisk kredsløb konstrueret 0-2 Tegninger PCB lavet 3-5 PCB Software udviklet 3-13 Program Prototype testet 6-7 Rapport Rettelser indført i elektronik 8 Tegninger Endeligt PCB udført 9-10 PCB 13 Mærke Prototype testet Mærkning Grønland Høst 2008 Høst 2010 Data analyseret Mærkning Island Høst 2010 Data analyseret Mærkning Føroyar Februar 2009 Data analyseret mærker er på vej Projektmøder Arbejdsmøde 2009, Berlin Arbejdsmøde 2010, Danmark 0,5 0,5 0, Togt, mærkning Togt, mærkning Togt, mærkning Slutrapport Rapport skrives 1 35 Rapport Σ mande måneder 15,5 Togt, mærkning Rapport bliver lavet Rapport til NORA Rapport til NORA 28

29 7. PROJEKTLEDERS UNDERSKRIFT Dato: 7 November 2011 Projektledere Underskrift Sigmar Guðbjörnsson Jesper Bøje Petur Steingrund Tone Vollen 29

30 BILAG BILAG 1: Project meeting held in Copenhagen at DTU Aqua, Wednesday 17 February 2010 BILAG 2: NORA mode afholdt 23 September 2009 i forbindelse med ICES møde BILAG 3: Togtrapport Færøer 2011, se pdf i vedhænge BILAG 4: Togtrapport Grønland 2010, se pdf i vedhænge BILAG 5: Togtrapport Island 2010, se pdf i vedhænge BILAG 6: Togtrapport Grønland 2008, se pdf i vedhænge BILAG 7: DST magnetic technical specifications BILAG 8: Kort til geolokalisering BILAG 9: Hvordan har mærkning påvirket hellefiskens helbred 30

31 Bilag 1 Project title: Hellefisk vandringsmønster Project meeting held in Copenhagen at DTU Aqua, Wednesday 17 February 2010 Participants: Jesper Boje DTU Aqua Greenland Tone Villen IMR Norway Petur Steingrund Havstovan Faroe Island Sigmar Gudbjornsson Stjornu-Oddi Iceland Project status Margaret A. Treble was not available. Development of a tag measuring the magnetic field in two directions. Tagging was performed in Greenland 2008, with a tag measuring the magnetic field in two directions. A tag measuring the magnetic field in three directions has been developed and tested. Production of the tag for tagging activities will begin in The newly developed magnetic tag The DST magnetic measures temperature, depth, compass heading of the DST (with reference to the magnetic north) and tilt in 3D, three directions (with reference to the Earth gravity). The magnetic field is measured in three directions providing a relative reading of the magnetic field strength at each point. 31

32 Compass heading measurements are compensated with the tilt measurements. This enables good tilt compensation on compass heading and thus more accurate heading readings. The diagram below shows the measuring directions of the sensor relative to the DST housing. In this position the heading (nose of housing) is Northeast (45 ). The performance of the DST magnetic is optimal when it is placed in the horizontal plane, the further the magnetic pitches and/or rolls from the horizontal plane the larger the error reading becomes. However, the 3-D tilt measurements compensate for the pitching and rolling, minimizing the compass heading error. A sure method is to place the recorder horizontally on the subject, having the nose facing in the same direction as the subject is moving. The main difference in measuring the magnetic field in three directions compared with two directions is: Compensate the compass direction for the tilting of the tag. Calculate the total magnetic field intensity. Calculate the inclination Position of the tag is not as critical, even though the tag is tilting slightly. The earth s magnetic field is quite stable, however there are disturbances in the field where: Solar diurnal variations can be in the range of 50 nt which is less than the measuring precision of the tag which is in the range of 100 nt. 32

33 Magnetic storms, related to volcanic activity on the sun, can be as high as 200 nt (extremely high) and can last for more than 24 hours. Such variations are being recorded with 200 earth stations where many stations are located in the northern hemisphere. It is possible to compensate for such variations. The most extensive variations can arise from magnetised rocks at the ocean floor and from lava. The Reykjanes Ridge, for example, is known for disturbing ship compasses. This isn t necessarily a problem and could provide additional information for the purposes of positioning a tagged fish. Earth magnetic simulators used to find the magnetic field vectors in every GPS position are available on the internet; however these simulators do not take into account local magnetic disturbances like magnetic rocks or lava, as is the case in Iceland, but less in Greenland and Norway: Tagging Tagging took place in East Greenland in 2008 from the research vessel Pamiut. Even though recaptures have been low, the result from the tagging has provided us with knowledge that will be shared with the project partners (a detailed tagging report has been sent to NORA), improving the success rate for our next tagging effort (summer 2010). Scientific objective The overall objectives of the Greenland Halibut research: - General migration patterns - Behaviour patterns o o o o o o o o o Behaviour patterns through the year at different seasons/periods and relation to fishing and survey. P&R behaviour patterns Compass patterns Migration route Distribution, from where is the G halibut in the area originated/spawned? Feeding behaviour Breeding behaviour, length of the period, environmental conditions of the location? Fisheries in Greenland and Iceland are primarily focused on the polar front, where the main fishery of Greenland Halibut is concentrated. Such temperature conditions can be used to locate the fish and it would therefore be of major importance to analyse the fish behaviour at such contrasted temperature gradients. Climatic changes do influence the location of the polar fronts, but the question is whether that has an influence on the behaviour of the fish? Climatic changes will influence the temperature in the breeding area and possibly the breeding behaviour. Consequently, it is important to map the breeding conditions and analyse how the temperature influences the breeding of the Greenland halibut, for instance, how narrow is the required breeding 33

34 temperature of Greenland Halibut? What kind of influence will climatic changes have on the breeding behaviour of Greenland Halibut? o There are two stocks, one in the Norwegian / Barents Sea and one in Iceland, Faroe Islands and East Greenland. A part of the project s objectives is to compare these two management units, for example, by comparing the dynamics and interactions between the areas. Breeding and the survival of eggs and larva. It is believed that breeding is spread over a period of 3-4 months, which increases the survival of eggs and larva. - It is possible to compare temperature measurements, otoliths and DNA samples. - All recovered data will be available for each participant for data analyzing as we are sure that we might be able to gather more information from the data if it is analyzed by more individuals. Therefore we will be adding a common database for the project/partners. In contrast to traditional tagging, DST tagging will not provide numerous recaptures, but DST s provide thousands of measurements for each fish. This data is an addition to our existing knowledge and adds valuable information to traditional tagging. - What are the ties/connections between areas and species? The project can benefit from analysing known data from traditional tagging with the objective of adding new knowledge from DST tagging. Project tasks Release and recapture of G halibut from potential spawning areas in North Atlantic waters; Locate potential spawning grounds; Locate potential feeding grounds; Develop mathematical models/ statistical procedures to evaluate fish behaviour in a standardised manner from DST data. Methods When attaching the tag to the Greenland halibut the tag should be fastened lengthwise as it will simplify the posterior data analysis. It is not recommended to place the tag too close to the front of fish (head) because the fish movements will then influence the data (more horizontal movements). By placing the tag in a reasonable distance from the head, more precise direction will be obtained. Both Tone Vollen and Jesper Boje have extensive experience in tagging Greenland halibut externally, where one tag was, for instance, recovered two years after tagging. Errors can be expected in the single measurements, due to the fact that measurement takes 0,2 seconds in the recording phase (all measurements). A single measurement can be inaccurate if the fish makes an odd movement, changing its position within the 0,2 seconds. However, by averaging measurements it is possible to average the fish directions over a determined time period. There is a need to interpret the measurements, possible through in situ measurements that 34

35 are placed far outside main stream of measurements. On the other hand, as pointed out, measurements placed far outside the main measurements might contain information that is worth looking at, for example, if the fish makes fast movements, a pattern that the scientists will be on the alert over and will interpret. Tone Vollen has tested fast movements as the 3d tilt measurement is an acceleration meter, where measurements were far outside the average range as expected. We need also to be aware of the fact that even though the fish is pointing in one direction, it might be using currents to move from one spot to another. There is a need for a simple and quick fastening method of tags in the field. One solution could be the new fastening mechanism that Star-Oddi has developed, which simplifies the fastening and decreases the chances of loosing tags. This mechanism will have more resistance by currents which protects the tag from being bitten off by other fish. Jesper Boje uses thick titanium wire for fastening (see picture), which reduces the risk of wire cutting into the flesh, a method that Stefan Neuenfeldt (DTU Aqua) has developed and tested on tagged cod in the Baltic. It is also possible, due to the thickness of the wire, to sharpen it so that the researcher can stick the wire directly into the flesh of the fish without using any needles. Such arrangement saves the researcher valuable time and shortens the tagging time of the fish, thereby increasing the potential survival rate of the fish. Tone Vollen has recovered a tag after 2 years in the field, informing us that the flesh of Greenland halibut can hold a tag in the correct fastening position. The trend in wire fastenings is that the hole around the wire will be a little wider, something that the researchers should be aware of in order to focus their attention on the fastening mechanism. The question whether the wires used to fastening the tag might influence the growth of the halibut has been addressed: The fish grows more lengthwise rather than crosswise which minimizes the influence on the tag wires. The growth is considered to be across the wires, where no special injuries have been seen with thicker wires. The most secure method is to fasten the tag in the length direction of the fish as well as in a well defined vertical direction (up and down). Even though 3D measurements can take different directions into account, using this method will simplify subsequent data analyses and decrease the importance of the roll axis. The tagging method should be arranged in such a way that the scientist is able to fasten the tag in a relatively simple manner. Pictures taken from the project tagging survey in 2008 in Greenland 35

36 Data analysis The objective is to set up a protocol for data analysis. Star-Oddi is concluding the development of a data analysing program called PatternFinder, the program will be ready in May 2010 and will be at the group s disposal. The objective of the program is to analyse data in a new and innovative way, find patterns (reputations) in the data jungle and make statistics. The program can serve as a first analysis, mapping the data and preparing it for even more sophisticated analyses than PatternFinder can provide and, thereby, saving the researcher important time. The researcher can enter the data, find interesting patterns, and have the program look for similar patterns elsewhere in the data or in data from other recovered fish. Special modules are being made for the program, such as evaluating if the fish schools and analysing depth and temperature data. By obtaining feedback from the users, Star-Oddi might be able to add features to the program fulfilling the requirements of the group. Tidal location is not considered to be an option at this stage, largely due to the depth the fish is at, reducing the possibilities of finding the high and low of the tidal. The Greenland halibut does not have a swimming bladder, and would therefore be expected to spend most of its time near the bottom. However, previous tagging with DST tags done by IMR has shown that individuals may perform extensive vertical migrations. Such sophisticated data analysis could for example be performed at DTU Aqua institute utilising their expertise in using the open source program R.org. Petur Steingrund is examining whether a magnetic map is available for the Faroe Islands, if not he intends to put a few tags on a survey trawl (example five) and map the area with the vessel GPS position and thereby obtain a magnetic map of the area. Having a map of the magnetic strength in the area and the inclination will simplify the data analysis from recovered tags. Petur will also take a look at the magnetic models and compare with the local conditions, the world model for magnetic field does not take into account the local conditions therefore a mapping of the area will always be the best solution. Taking into consideration that the tag resolution is less than 100 nt and precision of the models is given to be 200 nt, the tags should give reasonable results. Tags for such purposes will be produced ASAP. The DST tags will be measuring temperature, depth, tilt in 3D and magnetic field in 3D improving the precision of the direction measurements. Having the third axis gives us the possibility to analyse the position of the fish relative to the release placement which we want to consider as something extra that we might accomplish, a feature that will be a breakthrough in fish research and influence future fish research. Lava and magnetised rock on the ocean bottom can influence the magnetic local field and have an unwanted influence on measurements. Such information might also be of importance as it is considered that the Greenland halibut breeds at Reykjanes Ridge. We should be able to estimate the location of the fish by measuring temperature and depth (on a very broad scale). In addition, the Reykjanes Ridge magnetic field strength increases drastically given additional positional indication. It is of great importance to keep in mind that we might only be recapturing few tags from each area, tags containing huge numbers of measurements from each fish and thereby giving additional information on fish behaviour which is an addition to state of the art. 36

37 In autumn 2009, the tags were tested on salmon where the fish were taken from estuary, tagged, moved and released. The tags were recovered few days later in the river. The data from one of the recovered salmons is at our disposal for testing data mining methods/programs. There are requirements that the group obtain recovered magnetic data from fish or from vessel in order to evaluate the best data mining methods. Sigmar will send a link showing how magnetic measurements can be obtained, for example by typing in the GPS positions. Each measurement series consists of 3 magnetic measurements, 3 tilt measurements take 0,2 seconds; the measurements are stored in the memory afterwards. This means that the fish movements might affect the measurements, therefore each single measurement might contain errors, an average number of all the measurements might give more accurate behaviour information. Workshop The objective is to encourage a data analysis workshop that will be held in 2011 with the intention of developing an analysing software and/or using existing data resources. Such a workshop will be held after the project has officially ended, but in regards to the participating institutes the work will continue while tags are recovered, data analysed and scientific publications submitted. Planning of activities in 2010 It is possible to tag both in east and west Greenland, Jesper doubts that East Greenland is the right place due to the low number of recoveries, unless a larger number of tags will be used. The method used on board Pamiut is to put a cage in the trawl s cod end and tow for a very short time to avoid damaging the fish. Recoveries from East Greenland so far have been in the range of 1-2 %, compared to 10% in the Disko Bay (resident fish). Therefore in order to guarantee the recovery of a few tags, it is required to tag more than 50 in East Greenland. It is considered that fishing Greenland Halibut on line will improve recoveries. However, such fishing method is timeconsuming and not possible in all places. 37

38 Protecting cage in trawl It can be difficult to incorporate fish tagging on a fishing vessel. It is important to share the knowledge of tagging between participants, one way of doing this is by sending pictures of a tagging to participants, and store them on a web page that is accessible to all participants. Coordination of activities in 2010 Examine optimal settings for programming tag sampling measurements. Labelling the houses in order to improve return rate to the researchers Activate the production of the tags in relation to the tagging. Where to tag in relation to our objectives, it is optimal to tag in the breeding area and/or in the estimated breeding time. It seems that the best way is to spread the effort and tag in three areas: Greenland, Iceland, Faroe Islands and Norway. 38

39 Greenland (Jesper Boje) Previous tagging in Greenland took place in the Disko Bay, a well known area for researchers. The area is well suited for testing the tags due to the resident behaviour of G halibut, but it does not fit with the objectives of the project on spawning habits, since no spawning takes place in Disko Bay. The project experience has also shown that recovery of tags from East Greenland is very low (expectations are in the range of 5%), which would mean that tagging in East Greenland would require a large number to guarantee a reasonable number of tag recoveries. West Greenland seems to be the best location with respect to recapture rate. It is also possible to distribute the tags between East and West Greenland depending on tagging activities. Greenland researchers use cage that is fitted in the cod end of the bottom trawl, intended to protect the fish by preventing the net from collapsing. Usually when fishing for Greenland halibut the towing time is in the range of 15 to 30 minutes. Tagging in West Greenland can be performed in June, while September is the ideal time in East Greenland. Faroe Islands (Petur Steingrund) Petur Steingrund is able to tag whenever required as there is access to halibut in the Faroe Island the whole year. Tagging will be performed in summer Norway (Tone Vollen) Tone Vollen is checking with vessels to hear options for tagging in summer 2010; one of the options is to tag in co-operation with a Russian survey and to use a local fishing vessel in June or July which is considered to be the best option. Iceland (Sigmar Gudbjornsson) Sigmar will contact Einar Hjorleifsson and ask him if MRI in Reykjavik will be tagging in 2010, if not, then the tags will be used by Jesper Boje to tag in East Greenland which will increase his number of available tags. A practical suggestion is to program the tags with the same sampling sequences, which will help researchers compare the behaviour of recaptured fish between areas and each individual fish, this will also make the analysis simpler. We have considered to focus either on one area or to spread the effort in different areas; the latter was the final conclusion. This decision supports our objectives which involve recovering information from the fish spawning habits. Therefore the tags will be spread so that we will recover tags from East Greenland, Iceland, Faroe Iceland and Norway. The fact that the stock of Greenland and Iceland is considered to be the same opens up the possibility of combining the tagging for those two countries, obtaining a higher number of tagged fish and thereby increasing the number of recaptures from the area. Spawning is not necessary in the area where the fish is caught; fishing efforts of Greenland halibut is largely concentrated in the proximity of temperature fronts. 39

40 Webpage Star-Oddi will see if there is a simple way to find space on their webpage to host project data, categorized by topics. The web page will be organised in such a way that only the project participants will have access to the page. The web page will be divided into: Working groups with reports accessible Participants will be able to upload and download files The web will be field-oriented Publications will be common for the whole group. Project management It was decided that the project s follow-up group will include: Jesper Boje DTU Aqua Tone Vollen IMR Ole Thomas Albert IMR Petur Steingrund Havstovan Margaret A. Treble DFO Sigmar Gudbjornsson Stjornu-Oddi The same group supported by Einar Hjorleifsson from MRI will manage the scientific work. The group has decided that Sigmar Gudbjornsson will continue as the project coordinator (project leader). 40

41 Bilag 2 NORA mode afholdt 23 September 2009 i forbindelse med ICES møde Hvad er der sket i projektet til dato? Mærke til hellefisk er blevet udviklet og afprøvet, både på mærkningstogt der fandt sted i løbet af September/Oktober 2008 om bord forskningsfartøjet Paamiut. Der blev mærket 50 hellefisk med projektets mærker og yderligere 43 mærker finansieret af tidligere projekt. Siden mærknings togt besluttede projekt deltagerne at udvide mærket til også an inkludere måling af jordens magnetiske felt, derved får mærket 8 sensorer hvor: o Temperatur o Dybde o Tilt målt i 3 retninger (tre sensorer) o Jordens magnetiske felt målt i 3 retninger (tre sensorer), giver kompasretning og en grov geografisk position. I første forslag blev kun gjort råd for måling i 2 retninger, men med forbedret teknologi udvikling der har gjort dette muligt Mærket er fult udviklet og testet bl.a. på laks, hvor sådanne test kunne udføres hurtigt. Samarbejde er etableret med Kanadiske forskere, hvor Margaret A. Treble deltager i projektet. Mærkningstogter i 2010 Det er gået langsommere med at mærke på Færøerne og i Norge hvor togt kunne ikke sættes på planen før i året Pga. at der går længere tid mellem mærkninger i Grønland og de øvrige deltagerlande er det besluttet at gentage mærkningerne på Grønland også i løbet af 2010, selv om der var først antaget at der kun skulle mærkes en gang hvert sted. Derved opnås også at der mærkes med samme slags mærker i alles farvande der giver muligheder for at synkronisere målinger og lave yderligere interpolationer mellem fisk/mærker/geografiske mærkninger og omgivelser. Projektets målsætning Projektets målsætning står som specificeret i ansøgningen. Mærket giver mange muligheder for at analysere hellefiskens opførselog følgende overvejelser kan yderligere bidrage til projektets målsætning,: Ved at anvende den nye målekomponent i mærket, vil vi ved at måle jordens magnetiske felt, kunne lave et groft estimat på hellefiskens geografiske position. Det er vigtigt at analysere den varighed en fisk bevæger sig i en given retning, e.g. om f.eks. fremherskende retninger kan spores til gydevandringer og hvor målrettet vandringen er mellem gyde- og fouraceringsområder o Fouracering (fødesøgning), hvilke retninger går fisken i, i relation til strømretning. 41

42 o Der antages at i løbet af december og marts gyder fisken. Dette kan observeres på særlig gydeadfærd i vandmassen. o Hvorledes er fisken orienteret ved aktiv vandring (horisontalt/vertikalt)?er der forskel på denne orientering når fisken er vandrende, og når den befinder sig nær bunden? (round flatfish or flat roundfish? ældre videnskabelig artikel der stadig er relevant!) Et stort fiskeri finder bl.a. sted i havet mellem Island og Grønland, et område med store hydrografiske gradienter. Irminger- og den Østgrønlandske polarstrøm er adskilt af en voldsom hydrografisk gradient, og fiskeriet følger tilsyneladende gradienten. Det vil være af stor interesse at kende fiskens temperaturpræferencer omkring sådanne gradienter for at kunne forudsige eventuelle konsekvenser af klimeændringer i særlig de arktiske områder. Et sådant forskningstiltag omkring tilpasninger til klimaændringer er yderst relevant for tiden, hvor det er dokumenteret at ændringerne i arktis foregår hurtigere end først antaget. Med en udsigt til store isfrie områder i arktis og i polhavet, forudses det at rådgivning omkring fiskeressorcernes tilpasning til ændrede temperaturregimer og strømregimer, vil tiltage voldsomt over de næste år. Hellefisk er en fisk knyttet til arktiske områder og som formentlig vil ændre sin udbredelse op imod og i polbassinet, og netop derfor er nærværende forskning omkring temperatur præferencer og hydrografiske gradienter vigtig for at kunne forudsige potentielle fremtidige udbredelser. Arbejdsmøde planlagt i Februar 2010 Det er planlagt at holde arbejdsmøde med projektets deltagere, hvor Margaret A. Treble fra Kanada, samt Einar Hjorleifsson fra MRI i Island inviteres. Mødets fokus bliver: Metodik til fastspænding af mærker på hellefisk erfaringer og evaluering. Data analysemetoder (databehandling indhentning af erfaring fra tilsvarende projekter). Planlægning af aktiviteter 2010 feltarbejde, analysearbejde og mødeaktivitet. Optimering af undersøgelser med de midler der er til rådighed koordinering. (Møde tidspunkter vælges velegnet mht. ICES møder, så vi kan evt. få Einar Hjorleifsson og Ole- Tomas til at deltage og Margeret Treble? -[ Einar kommer ofte til København, Ole-Thomas noget sjældnere og Margaret ikke med mindre hun inviteres!] I selve ansøgningen, der har ikke været ændret meget, vil jeg få deltagerne til at skrive yderligere om deres mærkningstogter (afsnit kapitel 5), tid, formål o.s.v. PR muligheder Det blev besluttet at skrive indlæg om projektet i nordiske relevante medier. Dette vil for Grønland være avisartikel til Sermitsiaq og AG, i Danmark vil samme artikel sendes til Fiskeritidende, muligheder i de øvrige deltagerlande analyseres. Rapport fra første togt Togtlederen skrive en kort togtrapport, der sendes med til NORA, må gerne tilføje nogle billeder. Vedlagt er togtrapport fra Grønlandsk togt med RV Pamiut

43 Returneringer af mærker: Fra mærkningstogt i Grønland er to mærker blevet returneret: Første mærke blev returneret efter ca. 1 uge i havet, havde derfor begrænset antal data. Andet mærke var blevet beskadiget af redskaberne på fiskefartøjet, og data kunne desværre ikke rekonstrueres. Der forventes i betragtning af antal mærkninger yderligere genfangster fra dette område. 43

44 Bilag 7 DST magnetic technical specifications Magnetic field, tilt, temperature and depth recorder Overview Dimensions (diameter x length): 15mm x 46mm Sensors: Magnetic field strength (3D), tilt (3D), temperature, pressure (depth) Standard temperature range: -1 C to +40 C Temperature accuracy: +/-0.1 C Depth ranges: 0.1m to 30m, 0.1m to 50m, 0.1m to 100m, 1m to 270m, 5m to 800m, 5m to 1500m, 10m to 2000m or 10m to 3000m Depth accuracy: +/-0.4% of selected range for 30m to 270m range, +/-0.6% of selected range for 800m to 3000m range Magnetic field strength resolution: 30 nt Magnetic field strength accuracy: +/-100 nt Tilt resolution:0.2 Tilt accuracy: +/-3 Compass resolution: 1 Compass accuracy: +/-15 Memory size: 261,600 bytes (each magnetic 13 bytes, temp-depth 3 bytes) Battery life: 1.5 years Housing material: Alumina (implantable, biocompatible ceramic material) Description The DST magnetic is a small data logger / archival tag that measures and records earth's magnetic field strength (in three directions), tilt (in three directions), acceleration, temperature and depth. From the magnetic field strength measurements a relative magnetic field vector is calculated, which can be put into models to find longitude and latitude of the fish. It is also a useful tool for recording compass directions. Measurements are stored in the logger s internal memory with a real time clock reference for each measurement. The advantage of the DST magnetic is that it has the third vector for magnetic field strength (3-D magnetic). DST magnetic has full compass heading tilt correction so accuracy is maintained when tilting away from its horizontal position. 44

45 DST magnetic can be used on fish and marine animals either implanted or attached externally, for studying their habitat movements. For external tagging Star-Oddi can provide a specially designed DST fastener kit. For use on various gear the Adjustable Housing can be purchased. The recorder is fixed inside the housing, which protects the recorder and gives flexible mounting options. The DST magnetic is supported by the SeaStar software and the Communication Box which serves as an interface between the logger and a PC. Communication between the logger and the Communication Box is wireless. In SeaStar, the user sets the start time, start date and sampling interval before starting the recorder. Up to seven different intervals can be set for the same measurement sequence. This is especially useful when more frequent measurements are needed at a certain time period. With default programming depth, temperature, magnetic field strength and tilt are recorded at the same time. Optionally, magnetic-tilt and temperature-depth can be set as primary and secondary parameter pairs with different sampling frequency. That way memory partitioning can be customized according to individual preferences. When the DST is recovered, recorded data is uploaded to SeaStar where results are displayed both in graphic and tabular form. Since the tilt sensor is in fact an accelerometer the acceleration (m/s2) data are also displayed in the SeaStar software. After retrieving the data, the DST can be re-programmed and reused as long as the battery lasts. A set of Communication Box and SeaStar software needs to be purchased with the first order. Examples of Application DST magnetic can be used for analyzing movements (longitude, latitude) and behavior of fish and marine animals as well as for studying various underwater gears. The DST magnetic is suitable for studies in e.g. : Fish and marine animal tagging Approximating a rough geolocation of fish, habitat and migration routes Fish proximity within hydropower stations Compass direction and tilting plus temp-depth of marine animals or fishing gear Orientation of various underwater equipment Study of ocean current's effect on sensor line for modeling purposes You can read more about studies using DSTs and other applications of the DSTs here. Click here to watch a news report about the DST magnetic which appeared on the Icelandic public broadcasting company (RUV). 45

46 Technical specifications Sensors Magnetic field, tilt in 3-D, temperature and depth Size (diameter x length) 15mm x 46mm Weight (in air / in water) 19g / 12g Tilt range 360 Temperature range -1 to +40 C (30.2 F to 104 F)* Depth range 30m, 50m, 100m, 300m, 800m, 2000m, 3000m** Magnetic field strength range Up to 1.6 gauss Memory (number of bytes) 261,564 bytes (temp-pressure 3 bytes, magnetic field strength 13 bytes) Memory capacity (number or measurements) 17,438 measurements per parameter Memory management Custom programming Memory type Non-volatile EEPROM Data retention 25 years Data resolution 12 bit Resolution temperature C (0.058 F) Resolution depth 0.03% of selected range Resolution tilt 0.2 Resolution magnetic field 100 nt (nano tesla) Accuracy tilt +/-2 Accuracy temperature +/- 0.1 C (+/ F) Accuracy depth +/- 0.4% of full scale (FS). +/-0.6% for >800 m Accuracy tilt 2 Accuracy magnetic field 1000 nt (nano tesla) Sampling interval Optional multiple interval programming Second(s), minute(s), hour(s) Up to 7 different intervals First recording User programmable Clock Real time clock. Accuracy +/-min/month Response time Temp: 20 second time constant (63%) Depth, magnetic, tilt: Immediate Battery lifetime 18 months*** Communications/PC interface Wireless reader/rs232c or USB Attachment hole (diameter) 0.9 mm *Outside temperature range available upon request. **Customer specified. ***For sampling interval of 10 minutes or greater Specifications may change in accordance with testing. 46

47 Bilag 8 Kort til geolokalisering Et kort over magnetstyrken ved bund kan potentielt bruges til at lokalisere mærkede hellefisk. Magnetstyrken på det færøske plateau blev målt med 9 DST-mærker i august 2010, marts 2011 og august Mærkerne blev sat ind i tre slanger, med en afstand på mindst 10 meter mellem mærkerne. De tre slanger blev fæstet på den øvre del af trawlposen, parallelle med trawlretningen, nogenlunde midtvejs på trawlbellen, dvs midt mellem cod-enden og trawlåbningen. Mærkerne registrerte temperatur, dyb (tryk), hældningsvinkler og magnetstyrke en gang per 6 minutter. Trawltiden var 1 time, dvs at der blev opnået ca. 6 registreringer per trawl-hal. Resultatet af registreringen i marts er vist i Figur 1. Det sees, at magnetstyrken varierer betydelig med lokalitet. Dog stemmer magnetkortet fra DST-mærkerne dårligt med målinger foretaget fra 47

48 fly, hvor magnetstyrken blev målt til omkring nt over det hele færøske plateau. En årsag kan være, at nærheden til basalt på havbunden har påvirket magnet-målingerne. Magnetkortet i marts stemmer også dårligt overens med kortet fra august 2010, dog muligvis fordi forskellige mærker blev brugt over grunne (< 140 m) og dybe (> 140 m) områder i august Denne forskel vil der blive set nærmere på bl.a. ved at kalibrere mærkerne igen med ny uviklet kalibreringsudstyr. Figur 1. Magnetstyrke på det færøske plateau målt på survey-trawlet i marts 2011, middeltal fra 9 DST-mærker. Magnetstyrken var negativt korreleret med inclination og Tilt-X (Figur 3 og 4), dvs større vinkel jo mindre magnetstyrke. Dette betyr muligvis, at målinger af magnetstyrke bør justeres/standardiseres til en bestemt vinkel for at kunne brugest til at lave et kort over magnetstyrken i området. Lokale magnetforhold vil også kunne have indflydelse på de foretagne målinger. 48

49 Figur 2. Temperatur og dybde målt en gang per time for en hellefisk NØ for Færøerne (mærke 119) i tidsperioden 24. august til 2. september Figur 3. Inclination og magnetstyrke målt en gang per time for en hellefisk NØ for Færøerne (mærke 119) i tidsperioden 24. august til 2. september

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Rejseplanen status og udvikling. Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk

Rejseplanen status og udvikling. Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk Rejseplanen status og udvikling Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk Agenda Rejseplanen facts&figures Hvorfor kan Rejseplanen ikke bare vise, når bussen ikke kommer??!! Nye ting på Rejseplanen

Læs mere

Gearbox testing. Wednesday 23 rd May 2012. Members meeting at: SDU Auditorium SydDansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Gearbox testing. Wednesday 23 rd May 2012. Members meeting at: SDU Auditorium SydDansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Medlemsmøde foråret 2012 Revision B 2011-04-24 Gearbox testing Wednesday 23 rd May 2012 Members meeting at: SDU Auditorium SydDansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Midlertidigt Program/

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist

Velkommen. Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist Velkommen Backup & Snapshot v. Jørgen Weinreich / Arrow ECS Technical Specialist 1 Agenda Fra backup til restore produkt Politikstyret Backup Live Demo 2 IBM XIV Snapshots - Næsten uden begrænsninger Snapshot

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness

Skadeanmeldelse. Claims form. Hesteforsikring. Equine Insurance Accident/Illness First Horse Nytorv 3 1450 København K Skadeanmeldelse Claims form Hesteforsikring Equine Insurance Accident/Illness Det er vigtigt, at De udfylder anmeldelse så udførligt som muligt. Er anmeldelsen udfyldt

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Report on the 1 st National Workshop in Denmark

Report on the 1 st National Workshop in Denmark : Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe Project No: IEE/11/025/SI2.616366 Report on the 1 st National Workshop in Denmark Forbedret udnyttelse af varme fra Biogasanlæg Tirsdag

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Recycling with care we think about the future

Recycling with care we think about the future Recycling with care we think about the future At RC Plastic, we recycle everything and have been doing so for 30 years RC Plast A/S was founded in 1984 with the aim of collecting factory waste from the

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem:

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: CO030 CO030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: Århus Kommune & Arkitekturbureauet Kollision Digital Urban Living [DUL], Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Klimasekretariatet, Aarhus Universitet

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen Low prices, trendy design and central location Single room from DKK 400 * Double room from DKK 500 * *Applies to a limited number of rooms available for online

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere