IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012"

Transkript

1 IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012

2 2 IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012 Årets innovationsevent Innovationseventen 7. juni 2012, som samlede 100 ingeniører og cand.scient.er på Christiansborg, blev til på foranledning af Trine Bramsen, der er medlem af Folketinget og innovationsordfører for Socialdemokraterne. Hun ønskede at samle en stor gruppe mennesker, der til daglig arbejder med innovation, og som har en dyb faglig indsigt, for således at få input til regeringens innovationsstrategi. Her var det oplagt at samarbejde med IDA om at identificere en udvalgt skare af foreningens medlemmer, der kunne inviteres. Deltagerne blev inviteret til at bidrage til en proces, hvor de skulle finde konkrete innovative løsninger på både nationale og globale samfundsudfordringer. Innovative løsninger, der bringer tværfaglighed i spil, skaber arbejdspladser og gerne eksport. Nogle deltagere havde selv ideer med hjemmefra, mens andre bidrog til at videreudvikle og skabe nye ideer under eventen. Innovationseventen blev åbnet af uddannelsesminister Morten Østergaard (RV), der er ansvarlig for regeringens innovationsstrategi. En central rolle på eventen spillede også IDAs formand Frida Frost, SF s erhvervsordfører Annette Wilhelmsen og ikke mindst værten Trine Bramsen. Udbyttet af innovationseventen dokumenteres i dette idekatalog. Det rummer de halvtreds ideer, som blev behandlet på eventen. Ideerne er opdelt tematisk, således at det vil være let for de politikere og eksperter, der skal bruge kataloget, at finde netop de ideer, der har relevans for deres område. Af hensyn til det videre arbejde er der så vidt muligt knyttet en ophavsmand til de præsenterede ideer, således at det bliver lettere at indhente supplerende information eller inspiration på baggrund af den enkelte ide. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at en del af ideerne er opstået i en gruppeproces eller ved at kombinere elementer fra forskellige ideer. Ideerne kan således indeholde meget væsentlige elementer, som kan tilskrives en helt anden ophavsmand end den anførte. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke deltagerne i innovationseventen for den idérigdom og det engagement, som er baggrunden for dette idékatalog!

3 3 Opsummering Dette idekatalog er resultatet af hundrede ingeniører og cand.scient.ers arbejde i ni forskellige grupper og rummer 50 nummererede ideer. Det dækker dog reelt over flere ideer, da man i nogle grupper forsøgte at integrere forskellige ideer i en eller få overordnede ideer med forskellige strenge. Hver gruppe havde fået til opgave at behandle minimum en af ideerne lidt grundigere, således at der kunne peges på konkrete politiske anbefalinger, som skulle adresseres for at realisere ideen. Det gælder bl.a. følgende ideer: Ide 2, Telemedicin. For at skabe en bedre tilværelse for patienterne og begrænse udgiftsforbruget bør udviklingen af telemedicin opprioriteres. Ide 4, Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it værktøjer. Den danske model for kortlægning af spilde og drikkevandsforsyningen kan tjene som eksportsucces. Ide 7, Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren. Fødevareerhvervene har en stor omsætning, men har også et stort potentiale for øget innovation. Ide 14, Brug byens overflader. Tænk, hvis byens overflader blev tænkt multifunktionelt, så de i langt højere grad blev anvendt til energiproduktion, forlystelser etc. Ide 20, Små virksomheders rammevilkår styrkes. Iværksætteri skal være økonomisk attraktivt. Ide 31, Biomimetik. Lad naturen inspirere til højteknologi. Ide 36, Collaborate 2 innovate. Et koncept hvor ingeniørhøjskolernes kompetencer bringes i spil i erhvervslivet. Ide 39, Tværfaglige uddannelsesmiljøer. Tværfaglighed er vejen til innovation. Ide 44, Gør alvor af ODIS (= offentlige data i spil). Danmark har de bedste forudsætninger for dataregistrering og anvendes data. Gøres det til en aktiv strategi, er der meget værdi at hente. Ide 46, Behovsbaseret innovation. Bevidsthed om behov skal anvendes målrettet i innovation. På eventen blev der præsenteret nogle ideer, der allerede var relativt velbeskrevne, men som alligevel har behov for politisk opmærksomhed for at kunne realiseres. Det gælder bl.a. følgende ideer: Ide 6, Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi. Gennem brug af ultralyd og varme sikres det, at fx fødevarer er bakteriefri. Ide 8, Genanvendelse af fosfor så spilder vi ikke en udtømmelig ressource. Ide 13, Kæmpevindmølle færre gener, billiger energi og stor eksport. Ide 35, Den afgørende fordel skabes af udenlandske studerende de skal være ambassadører for Danmark. Ide 40. Det virtuelle laboratorium et spændende redskab til undervisningsbrug. I flere af grupperne behandlede man uafhængigt af hinanden ideer til, hvorledes man, ved at skabe bedre rammer for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, kunne bidrage til mere innovation og iværksætteri i Danmark: Ide 23, ʺSeniorRessourcenʺ giver virksomheder adgang til erfaringer samt ældre mulighed for fortsat at bidrage til værdiskabelse i samfundet Ide 25, Kompetencefabrikken hvor kompetencer og resultater skabes. Ide 26, Innovative fødselshjælpere ledige med innovative kompetencer. Ide 18, Skabe arbejdspladser med bedre dagpengesystem iværksætteri er bedre end jobsøgning.

4 4 Problematikken om universiteternes intellektuelle rettighede blev drøftet i to forskellige grupper. Se: Ide 36, Collaborate 2 innovate et koncept hvor ingeniørhøjskolernes kompetencer bringes i spil i erhvervslivet. Ide 30, Del patentrettighederne mellem universiteter og virksomheder. De 50 ideer er inddelt i 12 kategorier efter forskellige emner. Fordelingen fremgår af oversigten på næste side. De to kategorier med flest ideer er hhv. Uddannelse og Redskaber til udbredelse af innovation, som hver rummer syv ideer. Seks af de syv ideer i kategorien Redskaber til udbredelse af innovation havde midler til at bringe forskellige parter i kontakt med hinanden som omdrejningspunkt. Fire af de syv ideer i uddannelseskategorien havde som omdrejningspunkt at bringe studerende i spil som innovationskraft i virksomheder. Det bemærkes, at de præsenterede ideer i dette idekatalog ikke kan tages som udtryk for IDAs holdninger, vurderinger eller perspektiveringer. Ideerne er alle opstået blandt en eller flere af deltagerne i innovationseventen og må tilskrives dem alene.

5 5 Oversigt over ideer Sundhedsteknologi 1. Eksportplatform for hygiejneløsninger 2. Telemedicin 3. Seler med holdning Vand og Fødevarer 4. Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it værktøjer 5. Frie vandselskaber 6. Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi 7. Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren Miljø/ressource 8. Genanvendelse af fosfor 9. Anvendelse af bakterier til nedbrydning af miljøgifte 10. Systematisk samfundsansvarlig nedbrydning af miljøfarlige stoffer i byggerier 11. Styringscomputer til varmepumper 12. Nanostrukturerede solceller 13. Kæmpevindmølle Giant Adaptable Hybrid Wind Turbines Fysisk infrastruktur 14. Brug byens overflader 15. Open Source bæredygtighedscertificering 16. Et fælles ministerium for Arbejde, Familie og Trafik 17. Byudvikling med OPP Iværksætteri 18. Skabe arbejdspladser med bedre dagpengesystem 19. Iværksætterfond / Innovation på dagsordenen 20. Små virksomheders rammevilkår styrkes 21. Simplere regler for ansættelse af medarbejdere Redskaber til udbredelse af innovation 22. Platform hvor studerende og virksomheder kan mødes 23. ʺSeniorRessourcenʺ giver virksomheder adgang til erfaringer samt ældre mulighed for fortsat at bidrage til værdiskabelse i samfundet 24. Mini GTS, så specialviden kan blive lettere tilgængelig for små virksomheder 25. Kompetencefabrikken 26. Innovative fødselshjælpere 27. Japanmodellen Bedre fradragsmulighed for investeringer i innovation og udviklingsprojekter 28. Innovationscheck Forskning 29. Fra grundforskning til forretning 30. Del patentrettighederne mellem universiteter og virksomheder 31. Biomimetik

6 6 Uddannelse 32. Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder 33. Omstrukturering af uddannelsessystemet til at skabe udviklere 34. Praktikum ingeniøren 35. Den afgørende fordel skabes af udenlandske studerende 36. Collaborate 2 innovate 37. Ubureaukratisk innovationskapacitet 38. Fang Bolden Undervisning 39. Tværfaglige uddannelsesmiljøer 40. Det virtuelle laboratorium 41. Opfinderfag i folkeskolen Anvendelse af offentlig data og viden 42. Produktudvikling og produktion via proaktiv anvendelse af patent info 43. Karakterisering af micro og nanostruktur i materialer i 4D 44. Gør alvor af ODIS (= offentlige data i spil) Offentligt indkøb og udvikling 45. Mere målrettet offentlig privat innovation (OPI) 46. Behovsbaseret innovation 46a. Website, der følger stadierne i udvikling 46b. National projektmodel 46c. Bedre overordnet styring af offentlige projekter 46d. Nationalt/Internationalt Asset Management System 46e. Krævende hjemmemarked Målrettede satsninger 47. Aerospace industrien skal fremmes i Danmark 48. Nærværs certificering 49. Body clone 50. Udnytte den høje danske digitaliseringsgrad

7 7 Sundhedsteknologi 1. Eksportplatform for hygiejneløsninger Der findes en relativt stor gruppe små og mellemstore virksomheder, der sælger løsninger inden for hygiejne til bl.a. Hospitaler. Det være sig rengøringsløsninger, desinfektionsmidler og teknikker, særlige materialer mv. Ideen er at samle dem på en platform, der kan sælge systemløsninger. Videreudvikling: Platformen kunne etableres som en GTS, men forskere fra lægevidenskab, materialer, rådgivende ingeniører mv. kunne kobles på et hospital, så folk, der arbejder på hospitalet, kunne lægge noget af deres tid på centeret. Platformen kunne også være en netbaseret løsning, hvor platformen kan bruges til at diskutere og videreudvikle fælles ideer. Særligt relevant i DK lige nu pga. forestående hospitalsbyggerier. Kunne også starte mindre med systemløsninger til fx daginstitutioner. Kunne også blive en del af LEAN i hospitalsvæsenet. Kunne rumme design af helhedsløsninger, der tager hensyn til hospitalets infrastruktur, materiale, overflader etc. Samfundsmæssige fordele: Eksportpotentiale i de nye løsninger, der udvikles og demonstreres. Antibiotikaresistente bakterier er et stort problem. Samlede hygiejneløsninger kan afhjælpe spredning af antibiotikaresistente bakterier i befolkningen. Der ligger stor samfundsmæssig værdi, både økonomisk og menneskeligt, ved at kunne eliminere smitterisiko ved hospitalsindlæggelser. Endvidere kan de udviklede teknologier og integrerede løsninger bredes ud til andre anvendelsesområder f.eks. i forbindelse med drikke og spildevand og luft/indeklima Barrierer: Mange små virksomheder og ingen overordnet koordinering. Et område, hvor der er meget restriktiv lovgivning og standardkrav, der kan være begrænsende. At hygiejne ikke kun består af diagnostik og observationer, men også aktioner og løsninger heriblandt lovgivning om krav til grænseværdier, kvalitet og til hvordan kvalitet måles. Indføres kvantitative kvalitetskrav, følger også en naturlig udvikling af teknologier til at opfylde de krav. Marked Markedet for hygiejneartikler og løsninger er enormt. Markedsdata er tilgængelige i diverse rapporter segmenteret ud i forskellige applikationer og produkttyper. Det må forventes, at med befolkningstilvæksten og de dertil medfølgende krav til resurser og hygiejnestandarder, at effektive integrerede løsninger vil være efterspurgte. Ophavsmand: Jimmy Bak, Direktør i opstartsvirksomheden U vivo ApS, der udvikler medicinsk udstyr til desinfektion af centralvenekatetre baseret på UV lys. vivo.com

8 8 2. Telemedicin Bedre økonomi, bedre behandling, større effektivitet. Det handler om at behandle patienter/borgere i eget hjem i stedet for på hospitalet. Budgetterne for fremtidig sundhedsteknologi kan ikke slå til for at holde den nuværende velfærd. Nye og mere effektive metoder er nødvendige. Bemærkninger: Hvordan vil vi selv gerne behandles? jeg er vokset op med internet og Skype, så jeg forventer ikke at blive isoleret, men jeg vil derimod gerne vise, at jeg kan klare mig selv. Dvs. at telemedicin bør lægge vægt på, at brugeroplevelsen mere minder om at bruge en støvsuger i stedet for en kost end om udskiftning af plejepersonalet. Tiden arbejder for telemedicin, vigtigt at der sker en udvikling, så vi, der i dag bruger teknologi, kan klare hjælpen vha. telemedicin, giver en større værdighed, brug evt. videotelefon hos ældre, det er lettere end e mail, måske simplificerede computere. Vurderet til: Stor samfundsmæssig fordel, medium svær implementerbar, men kræver ressourcer. Barrierer: Teknologi, der er for kompliceret, ringe netadgang. Politikerne bør: Sikre gode, stabile og sikre e forbindelser. Sørge for koordineret og standardiseret udbud. Sikre integrerbare og meget brugervenlige løsninger. Ophavsmand: Tom Christian Thomsen 3. Seler med holdning Ideen er et par seler lavet af et bestemt materiale, som ved brug er med til at træne korsetmuskulaturen, altså mave og rygmuskler. Der eksisterer pt. fungerende prototype. Ideen er relativt let at implementere, da det er et meget konkret produkt. Den samfundsmæssige fordel ligger på forebyggelsesområdet, dvs. forebyggelse af rygproblemer som diskosprolaps, og kan dermed være med til at øge livskvaliteten og mindske udgifter som følge af tabt arbejdsindsats. Bemærkninger: Godt og billigt at udvikle, lægger op til ansvar for eget liv, overvej om ideen kan føres videre til andre fysiologiske produkter som tandskæring, platfodethed m.m., sportstøj/udstyr for større marked, pas på bivirkninger. Vurderet til: Medium samfundsmæssig fordel, ah. af udbredelse til andre produkter, let implementerbar. Barrieren er at finde en investor. Politikerne bør: Sikre at den slags initiativer ikke falder på dårlige rammebetingelser. Ophavsmand: Tobias Sonne

9 9 Vand og Fødevarer 4. Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it-værktøjer Problemet er, at der i mange dele af verden er et stort vandspild og høje drifts og udviklingsomkostninger for vand og spildevandsnet. For i Danmark at løfte denne udfordring har brancheorganisationen DanVa udviklet to referencemodeller, der skaber et fælles sprog for data, der beskriver de danske drikkevandsnet (DanVand) og spildevandsnet (DanDas). Det betyder, at der i Danmark er et fælles udgangspunkt på tværs af organisationens vand og spildevandsselskaber, der gør, at man lettere kan skifte leverandør, og tilsvarende at nye leverandører, som også kender modellen, uden særligt store ekstraomkostninger vil kunne overtage en opgave. I tilfælde af uheld gør de fælles referencemodeller det også hurtigere at reagere. Samtidig bliver det også lettere at benchmarke forskellige vandselskaber op imod hinanden. Samfundsmæssig fordel: Reducerer vandspild. Klar ressourcebesparelse. Bedre miljø. Ideen er umiddelbart realiserbar. Eksportpotentiale: Der er tale om systemeksport som eksempelvis kunne ydes som ulandsbistand, da det vil have klare samfundsmæssige fordele. Samtidig vil danske virksomheder, der kender referencemodellerne, have en konkurrencefordel på de konkrete markeder. Videreudvikling: Inkludere andre strømme som fjernvarme, køling, el Bør også kunne måle forbrug Koble viden/ekspertise fra Cowi m.fl. i et Dansk Vand A/S Gruppen vurderede, at der er en stor samfundsmæssig fordel i ideen, og at den er relativt let gennemførlig, da den bygger på eksisterende teknologi. Politikerne bør: Skabe platform/standard. Investere i demo anlæg. Udbrede viden (fx i fm. besøg fra Kina). Ophavsmand: Claus Lorenzen 5. Frie vandselskaber Ideen skaber en løsning på følgende problem: Grundlæggende er ideen at frigøre et markedspotentiale ved at sætte vandselskaberne fri. Evt. skal de organiseres som andelsbevægelsen, så der bliver et indtjeningsincitament. Den store viden om vand og klima kan bruges som afsæt, til at vandsektoren i Danmark bliver en del af den grønne eksport. Der tænkes i en samlet pakke, hvor der eksporteres både vand og teknologi. Tænkningen kan føre til et Center for Vandforsyning, der er centraliseret og arbejder sammen om teknologien, men stadig er uafhængige enheder på markedet.

10 10 Vurdering af ideens gennemførlighed og samfundsmæssige fordele: Internationalt potentiale på et dansk styrkeområde. Nye forretningsmodeller inden for deling af profitten, så en del af overskuddet reinvesteres worldwide. Dette kan gøres ved at lave et moduliserbart og skalerbart produkt/koncept. Barriere: Manglende overblik over, hvem der allerede gør noget på dette område der ligger en analyseopgave her. Finansieringen er svært at få øje på. Ophavsmand: Claus Homann 6. Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi Ideen er at udvikle en proces, der kan nedbryde det laminare grænselag i forhold til faste overflader ved hjælp af højintens lyd. Herved kan sygdomsfremkaldende mikroorganismer på fødevarer som kyllingekød fjernes/reduceres, og samfundet kan spares for mange udgifter til sygdomsbekæmpelse og manglende erhvervsdeltagelse. Effekter: 99 % reduktion af antal kyllinger med farligt niveau af Campylobacter færre syge i Danmark. Samfundsbesparelse på 60 mio. kr. om året. Bekæmper også resistente bakterier som E coli Vtec. Ingen brug af kemi Samtidig kan dansk fødevareindustri opnå en konkurrencemæssig fordel med sikrere fødevarer, ligesom der er tale om en metode, der vil reducere vandforbruget og anvendelsen af kemiske stoffer. Ideen falder mellem forskellige stole, da den ikke passer ind i de etablerede forskningsprogrammer, som savner en holistisk tilgang. Derfor bør politikerne gennemse de nuværende tilskudsordninger og programmer med henblik på at etablere en mere holistisk tilgang, hvor forskellige discipliner og forskningsprojekter kan tænkes sammen i løsningen af et fælles samfundsproblem, bl.a. gennem lettere adgang til at udvikle demonstrationsprojekter. I forhold til denne ide kan det fx være et demonstrationsprojekt til bekæmpelse af Campylobacter på kyllinger. Ideen er uddybet i et særskilt notat udarbejdet af ophavsmanden Niels Krebs. 7. Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren Ideen er at skabe nye rammer og forståelse for innovation og fornyelse i fødevaresektoren. Rammerne kan bestå af fysiske faciliteter, hvor små iværksættere og innovatører kan mødes, men også af tilskudsmodeller og samarbejder med den etablerede fødevareindustri og offentlige interessenter. 25 % af Danmarks BNP stammer fra fødevaresektoren, og sektoren har leveret spin offs som fx insulin og ingrediensproduktion. Fordelene for samfundet består i øgede vækst og eksportmuligheder og dermed flere arbejdspladser samt en konvertering af arealstøttemidler til udvikling af produkter og ydelser med større værditilvækst.

11 11 Barriererne for ideen er først og fremmest en konservativ sektor med monopollignende forhold på visse områder samt manglende interesse fra venture kapital. Politikerne skal: Støtte målrettede OPS projekter. Sikre hurtigere og mere fleksible godkendelsesprocedurer for forsknings og udviklingsprojekter. Sikre rammebetingelser, der gør det attraktivt at anvende Danmark som testbænk. Sikre innovation, der går på tværs af kasserne (fx i forhold til ovenstående ide om Nedbrydning af det laminare grænselag mellem luft og fast overflade ). Sikre øget koordinering i forhold til EU fx Horizon 2021) Ophavsmand: Thomas E. Mathiasen

12 12 Miljø/ressource 8. Genanvendelse af fosfor Fosfor er et grundstof, der indgår i alt levende, og som derfor er essentielt for alt liv og mange erhverv som fx landbruget. Med en stigende efterspørgsel er også omkostningerne ved den traditionelle udvinding vokset sammen med prisen på stoffet. Derfor er der udsigt til, at genanvendelse af stoffet bliver rentabelt. Og netop genanvendelse af fosfor i aske er den teknologi, der her er fokus på. Man er allerede så langt med teknologien, at man er i stand til at opføre et forsøgsanlæg. Videreudvikling: Genanvendelse af fosfor fra spildevand og slam. Danmark har få naturlige råstoffer og en lang tradition for højteknologisk håndtering af affald, så man bør mere generelt satse på at gøre genanvendelse af råstoffer til en dansk styrkeposition. Gruppen vurderer, at der vil være et stort samfundsmæssigt potentiale i konceptet for genanvendelse af fosfor fra aske, og at projektet vil være let at gennemføre, da man er så langt med teknologien. Politikerne bør: Sikre de nødvendige tilladelser til at opføre og drive anlæg, der kan genanvende fosfor i Danmark. Styrke incitamenter til genanvendelse af fosfor fx ved at forbyde, at aske med fosfor spildes på cementproduktion. Ved helt generelt i højere grad at stille krav om genanvendelse af hensyn til miljøet. Ophavsmand: Anita Rye Ottosen 9. Anvendelse af bakterier til nedbrydning af miljøgifte Kemiske stoffer truer i stigende grad miljøet både i de mest udviklede lande, men også især i emerging economies. Med udgangspunkt i allerede eksisterende nationale styrkepositioner har Danmark særlige forudsætninger for at udvikle og kommercialisere anvendelse af bakterier til bekæmpelse af miljøgifte. Ekspertisen er placeret i flere forskellige sektorer, og derfor er der behov for politiske initiativer, der kan medvirke til at fokusere forskningen på området og at få den kommercialiseret. Ophavsmand: Jens Skytte Sørensen 10. Systematisk samfundsansvarlig nedbrydning af miljøfarlige stoffer i byggerier Der bruges mange unødige midler på håndtering af miljøfarlige stoffer (fx bly og pcb), når de optræder i forbindelse med ombygning eller nedrivning, da der ikke findes systematiske metoder til håndtering af dem. Der er derfor behov for, at der sker en systematisering af viden om, hvorledes man skal håndtere miljøfarlige stoffer i forskellige situationer (skal de fjernes, eller kan de blot indkapsles og hvordan sker det hensigtsmæssigt?). Det indebærer også, at der skal udvikles en operationel løsning for håndværkere, og udvikles måleinstrumenter og simple målemetoder. Med en sådan systematisering af viden og procedurer samt det rette udstyr kan spares tid ved renoveringer, da processen tit går i stå, når der opdages miljøskadelige stoffer.

13 13 Problemer med miljøfarlige stoffer i byggeri er ikke et isoleret dansk fænomen, så en hensigtsmæssig systematik til håndtering af disse stoffer vil kunne danne basis for dansk eksport. Det vurderes at være en barriere at finde gode metoder til håndtering af miljøfarlige stoffer, som accepteres af myndigheder og samfundet. Ideen vurderes at være middelsvær at gennemføre og at have en stor samfundsmæssig fordel. Politikerne skal udvise ansvarlighed og udstede retningslinjer for, hvad man skal gøre, indtil forskningen har fundet løsningen. Ophavsmand: Lis Engquist Brockhuus

14 14 Energi 11. Styringscomputer til varmepumper Ideen er at udvikle en styringscomputer, der sikrer varmepumpers kommunikation med smart grid. Problemet er, at ingen varmepumper er udstyret med en CPU til smart grid. Samfundsmæssige fordele: Lav pris: kr. efter montage Elselskaberne kan styre belastning efter behov ved at tænde og slukke Videreudvikling: Tilføre energimåling, så den faktiske drift kan dokumenteres. Opstille kriterier for, hvornår og hvordan der kan slukkes for varmepumpen Anvende samme tanker til andre energikilder Gruppen vurderede, at ideen er meget attraktiv og let at realisere. Ophavsmand: Regnar Schultz 12. Nanostrukturerede solceller Ved at bevæge sig fra den nuværende generation af solceller til fremtidens nanostrukturerede solceller vil man gøre solceller til en mere omkostningseffektiv, vedvarende energikilde. Der er dog behov for store investeringer i forskning, hvis man skal sikre, at man i Danmark skal udnytte sine eksisterende fordele på feltet. Videre udvikling: Kæmpe potentiale og derfor mange konkurrenter. Partnerskab nødvendigt Barrierer: Stor upfront investering SDU har gang i noget lignende En nøjere beskrivelse af den eksisterende danske forskning på området og behovet for nye satsninger kan fås ved henvendelse hos ophavsmanden Rasmus Davidsen, Black Silicon Solar. 13. Kæmpevindmølle Adaptable Hybrid Aerodynamo der kan redde Verdens klima Edmond Mullers forskning indikerer, at man med anvendelse af seneste teknologiske landvindinger med fordel vil kunne bygge 400 m høje 30MW vindmøller. Disse møller vil kunne producere markant mere energi på et givet areal. De har samtidigt den store fordel, at de vil kunne producere en mere værdifuld vind el, idet den er bedre fordelt over året. Det vurderes samtidigt, at generne fra lavfrekvent støj ved brug af disse kæmpevindmøller kun er halv så store som ved anvendelse af de største vindmøller, man bygger i dag. Netop denne type kæmpevindmøller er det der skal til, for at man realistisk kan mangedoble det areal i Verden, hvor man kan avende vindmøller til stømproduktion off shore såvel som on shore. Når man samtidig

15 15 opnår en langt mere stabil el produktion, kan vindkraft således blive et reelt alternativ til fossile brændstoffer, i et omfang så CO2 forureningen kan bringes under kontrol. Kilde: Darius Snieckus, Recharge, the global source for renewable energy news. May Netop denne type kæmpevindmøller vil kunne danne grundlag for helt nye markeder for vindenergi og globalt fremme udbredelsen af vindenergi i områder med lavere vindressourcer. Der blev på eventen peget på følgende potentielle barriere for kæmpevindmøllerne: At finde lokationer til placering af vindmøllerne samt at producere, håndtere og samle de store dele til vindmøllen. Ophavsmanden fandt dog, at disse betænkeligheder var udtryk for konventionel tænkning og ikke reelle barrierer. Gruppen vurderer videre, at ideen rummer store samfundsmæssige fordele, mens der var delte meninger om, hvor svært det vil være at realisere ideen. Politikerne bør: Tillade demonstrations og forsøgsopstilling af kæmpevindsmøllerne Støtte forskningen og fremme samarbejdet mellem danske og udenlandske producenter Investere i vindmøllerne gennem energiselskaber. Fremme adgangen til kapital. Ophavsmanden: Edmond Muller. Se bilag bagerst i rapporten for en detaljeret beskrivelse af perspektiverne i denne type kæmpevindmøller.

16 16 Fysisk infrastruktur 14. Brug byens overflader Problemet er, at der i en stor del af byens overflader (mure, tage, pladser etc.) kun tænkes i én funktion og så det visuelle. Ideen er, at man ved at tænke nye funktioner som energiproduktion, miljøbelastning/kvalitet, læring, støjdæmpning mv. ind i byens overflader kan gøre byen mere spændende, produktiv og til et bedre sted at leve. Videreudvikling: Overflader er kilde til at håndtere og forsinke regnvand fra skybrud. Byens overflader skal være en legplads/testfacilitet for bæredygtige initiativer. Byens flader skal benyttes aktivt til at sætte Danmark på innovation i byrummets verdenskort. Inddrag (ingeniør)studerende i innovativ udnyttelse af byens overflader. Systematisk opsamling af vand fx til toiletskyl og havevanding. Gruppen vurderer, at ideen har et stort samfundsmæssigt potentiale, men ift. gennemførlighed får den en mellemplacering. Samfundsmæssige fordele: Bedre miljø. Energiproduktion. En bedre by at bo i. Branding Danmark bliver synlig internationalt. Eksportpotentiale i de nye løsninger, der udvikles og demonstreres. Barrierer: Planlov. Manglende incitamenter hos ejerne af byens flader. Forsyningslove. Tekniske udfordringer. Manglende engagement og åbenhed over for nye ideer. Politikerne bør: Udpege en forsøgsby eller bydel. Staten bør gå foran med sine arealer og bygninger. Etablere et tværfagligt innovationsforum med fokus på byens flader. Tilpasse lovgivningen. Understøtte mange små innovationsprojekter med lokal forankring ift. byens flader. Fremme formuleringen af lokale mål og krav ift. byens flader. Selv tage ejerskab til visionen. Ophavsmand: Annette Raben

17 Open Source bæredygtighedscertificering Problemet er, at traditionel bæredygtighedscertificering af bygninger er dyr og tung at arbejde med. Derfor bør der skabes mere fleksible muligheder gennem en open source tilgang til certificering af bygninger. En open source model vil muliggøre, at alle (også små bygninger) certificeres, og derved sikres bedre miljømæssige egenskaber i byggeriet. Samfundsmæssige fordele: Effektivisering af et område, der synes bureaukratisk Bæredygtighed miljømæssigt Spare penge for bygherrer Videreudvikling: Offentligt/privat samarbejde til moderation Nøgletal for effektivitet Internationalt/europæisk samarbejde Barrierer: Risiko for udvanding af certificeringsbegrebet Gruppen vurderede, at ideen er attraktiv, men ikke helt enkel at iværksætte. Dens samfundsmæssige fordel er også middel. Ophavsmand: Peter Weitzmann 16. Et fælles ministerium for Arbejde, Familie og Trafik Ved at fjerne begrænsninger for at befolkningen kan arbejde på de tider og steder, der er mest hensigtsmæssige, vil der være store gevinster at høste hos arbejdsgivere, den enkelte og samfundet som helhed. Tidligere var det fysiske møde en forudsætning for at løse mange opgaver, men i dag tillader teknologien i langt højere grad samarbejde fri af tid og sted. Med et fælles ministerium vil man kunne sikre, at regulering af arbejdsmarkedet, åbningstidspunkter for offentlige tilbud etc. koordineres. Det vil samtidig give store tidsmæssige og samfundsmæssige besparelser på trafikområdet, hvis myldretidstrafikken kan begrænses. Barrierer: Det kræver mentalitetsændringer hos virksomhederne og medarbejderne, hvis potentialet i det nye ministerium for alvor skal realiseres. Vurdering: Ideen er svær at gennemføre og forventes at have en middelstor samfundsmæssig fordel. Politikerne bør: Sammentænke trafik, arbejdstider og åbningstider i skoler og daginstitutioner fx ved at etablere et ministerium, som rummer så forskellige problemstillinger. Ophavsmand: Camilla Kring

18 Byudvikling med OPP Private virksomheder skal have mulighed for at udvikle byer og byområder i fællesskab med offentlige myndigheder. En fordel at myndigheder kender lovgivning og kan navigere smidigt her. Private har faglig viden, ideer og økonomi. Samarbejdet kan være som netværk eller organisering. Videreudvikling: Udnyttelse af diverse faciliteter både i privat og offentligt regi kan give en højere udnyttelsesgrad. Kan være attraktivt for virksomheders profil. Kan skabe gang i hjulene i Udkantsdanmark. Hent inspiration fra green life houses i København. Barrieren kunne være rettigheder til det offentlige rum (jf. diskussionen i London p.t.) samt evt. udbudsregler. Vurderet til: Stor samfundsmæssig fordel, medium svært implementerbar. Politikerne bør: Overveje det som udviklingsmulighed for det offentlige rum Simplificere udbudsregler Ophavsmand: Hanne Holst

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN

ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN 2 OVERORDNEDE FORMÅL Industrielle løsninger til besparelse af vandressourcer Nuværende forbrug af drikkevand

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen 1 Agenda Præsentation af SDEO Hvad er EU Projekter Kort intro til EU s programmer Kommunal parathed ift. EU projekter Kommunekonceptet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014 OPI Lab - Open Innovation 27. maj 2014 Dorte Eg Auerbach Projektleder Vækstkonsulent VelfærdsPartnerskaber Væksthus Syddanmark 2 Vores vision og mission Vores mission Væksthus Syddanmarks mission er at

Læs mere

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling

Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Baggrundsnotat 29. oktober 2015 Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Her kan I læse om Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling, som er temaet for Grøn Omstillingsfonds

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere