IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012

Transkript

1 IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012

2 2 IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012 Årets innovationsevent Innovationseventen 7. juni 2012, som samlede 100 ingeniører og cand.scient.er på Christiansborg, blev til på foranledning af Trine Bramsen, der er medlem af Folketinget og innovationsordfører for Socialdemokraterne. Hun ønskede at samle en stor gruppe mennesker, der til daglig arbejder med innovation, og som har en dyb faglig indsigt, for således at få input til regeringens innovationsstrategi. Her var det oplagt at samarbejde med IDA om at identificere en udvalgt skare af foreningens medlemmer, der kunne inviteres. Deltagerne blev inviteret til at bidrage til en proces, hvor de skulle finde konkrete innovative løsninger på både nationale og globale samfundsudfordringer. Innovative løsninger, der bringer tværfaglighed i spil, skaber arbejdspladser og gerne eksport. Nogle deltagere havde selv ideer med hjemmefra, mens andre bidrog til at videreudvikle og skabe nye ideer under eventen. Innovationseventen blev åbnet af uddannelsesminister Morten Østergaard (RV), der er ansvarlig for regeringens innovationsstrategi. En central rolle på eventen spillede også IDAs formand Frida Frost, SF s erhvervsordfører Annette Wilhelmsen og ikke mindst værten Trine Bramsen. Udbyttet af innovationseventen dokumenteres i dette idekatalog. Det rummer de halvtreds ideer, som blev behandlet på eventen. Ideerne er opdelt tematisk, således at det vil være let for de politikere og eksperter, der skal bruge kataloget, at finde netop de ideer, der har relevans for deres område. Af hensyn til det videre arbejde er der så vidt muligt knyttet en ophavsmand til de præsenterede ideer, således at det bliver lettere at indhente supplerende information eller inspiration på baggrund af den enkelte ide. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at en del af ideerne er opstået i en gruppeproces eller ved at kombinere elementer fra forskellige ideer. Ideerne kan således indeholde meget væsentlige elementer, som kan tilskrives en helt anden ophavsmand end den anførte. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke deltagerne i innovationseventen for den idérigdom og det engagement, som er baggrunden for dette idékatalog!

3 3 Opsummering Dette idekatalog er resultatet af hundrede ingeniører og cand.scient.ers arbejde i ni forskellige grupper og rummer 50 nummererede ideer. Det dækker dog reelt over flere ideer, da man i nogle grupper forsøgte at integrere forskellige ideer i en eller få overordnede ideer med forskellige strenge. Hver gruppe havde fået til opgave at behandle minimum en af ideerne lidt grundigere, således at der kunne peges på konkrete politiske anbefalinger, som skulle adresseres for at realisere ideen. Det gælder bl.a. følgende ideer: Ide 2, Telemedicin. For at skabe en bedre tilværelse for patienterne og begrænse udgiftsforbruget bør udviklingen af telemedicin opprioriteres. Ide 4, Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it værktøjer. Den danske model for kortlægning af spilde og drikkevandsforsyningen kan tjene som eksportsucces. Ide 7, Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren. Fødevareerhvervene har en stor omsætning, men har også et stort potentiale for øget innovation. Ide 14, Brug byens overflader. Tænk, hvis byens overflader blev tænkt multifunktionelt, så de i langt højere grad blev anvendt til energiproduktion, forlystelser etc. Ide 20, Små virksomheders rammevilkår styrkes. Iværksætteri skal være økonomisk attraktivt. Ide 31, Biomimetik. Lad naturen inspirere til højteknologi. Ide 36, Collaborate 2 innovate. Et koncept hvor ingeniørhøjskolernes kompetencer bringes i spil i erhvervslivet. Ide 39, Tværfaglige uddannelsesmiljøer. Tværfaglighed er vejen til innovation. Ide 44, Gør alvor af ODIS (= offentlige data i spil). Danmark har de bedste forudsætninger for dataregistrering og anvendes data. Gøres det til en aktiv strategi, er der meget værdi at hente. Ide 46, Behovsbaseret innovation. Bevidsthed om behov skal anvendes målrettet i innovation. På eventen blev der præsenteret nogle ideer, der allerede var relativt velbeskrevne, men som alligevel har behov for politisk opmærksomhed for at kunne realiseres. Det gælder bl.a. følgende ideer: Ide 6, Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi. Gennem brug af ultralyd og varme sikres det, at fx fødevarer er bakteriefri. Ide 8, Genanvendelse af fosfor så spilder vi ikke en udtømmelig ressource. Ide 13, Kæmpevindmølle færre gener, billiger energi og stor eksport. Ide 35, Den afgørende fordel skabes af udenlandske studerende de skal være ambassadører for Danmark. Ide 40. Det virtuelle laboratorium et spændende redskab til undervisningsbrug. I flere af grupperne behandlede man uafhængigt af hinanden ideer til, hvorledes man, ved at skabe bedre rammer for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, kunne bidrage til mere innovation og iværksætteri i Danmark: Ide 23, ʺSeniorRessourcenʺ giver virksomheder adgang til erfaringer samt ældre mulighed for fortsat at bidrage til værdiskabelse i samfundet Ide 25, Kompetencefabrikken hvor kompetencer og resultater skabes. Ide 26, Innovative fødselshjælpere ledige med innovative kompetencer. Ide 18, Skabe arbejdspladser med bedre dagpengesystem iværksætteri er bedre end jobsøgning.

4 4 Problematikken om universiteternes intellektuelle rettighede blev drøftet i to forskellige grupper. Se: Ide 36, Collaborate 2 innovate et koncept hvor ingeniørhøjskolernes kompetencer bringes i spil i erhvervslivet. Ide 30, Del patentrettighederne mellem universiteter og virksomheder. De 50 ideer er inddelt i 12 kategorier efter forskellige emner. Fordelingen fremgår af oversigten på næste side. De to kategorier med flest ideer er hhv. Uddannelse og Redskaber til udbredelse af innovation, som hver rummer syv ideer. Seks af de syv ideer i kategorien Redskaber til udbredelse af innovation havde midler til at bringe forskellige parter i kontakt med hinanden som omdrejningspunkt. Fire af de syv ideer i uddannelseskategorien havde som omdrejningspunkt at bringe studerende i spil som innovationskraft i virksomheder. Det bemærkes, at de præsenterede ideer i dette idekatalog ikke kan tages som udtryk for IDAs holdninger, vurderinger eller perspektiveringer. Ideerne er alle opstået blandt en eller flere af deltagerne i innovationseventen og må tilskrives dem alene.

5 5 Oversigt over ideer Sundhedsteknologi 1. Eksportplatform for hygiejneløsninger 2. Telemedicin 3. Seler med holdning Vand og Fødevarer 4. Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it værktøjer 5. Frie vandselskaber 6. Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi 7. Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren Miljø/ressource 8. Genanvendelse af fosfor 9. Anvendelse af bakterier til nedbrydning af miljøgifte 10. Systematisk samfundsansvarlig nedbrydning af miljøfarlige stoffer i byggerier 11. Styringscomputer til varmepumper 12. Nanostrukturerede solceller 13. Kæmpevindmølle Giant Adaptable Hybrid Wind Turbines Fysisk infrastruktur 14. Brug byens overflader 15. Open Source bæredygtighedscertificering 16. Et fælles ministerium for Arbejde, Familie og Trafik 17. Byudvikling med OPP Iværksætteri 18. Skabe arbejdspladser med bedre dagpengesystem 19. Iværksætterfond / Innovation på dagsordenen 20. Små virksomheders rammevilkår styrkes 21. Simplere regler for ansættelse af medarbejdere Redskaber til udbredelse af innovation 22. Platform hvor studerende og virksomheder kan mødes 23. ʺSeniorRessourcenʺ giver virksomheder adgang til erfaringer samt ældre mulighed for fortsat at bidrage til værdiskabelse i samfundet 24. Mini GTS, så specialviden kan blive lettere tilgængelig for små virksomheder 25. Kompetencefabrikken 26. Innovative fødselshjælpere 27. Japanmodellen Bedre fradragsmulighed for investeringer i innovation og udviklingsprojekter 28. Innovationscheck Forskning 29. Fra grundforskning til forretning 30. Del patentrettighederne mellem universiteter og virksomheder 31. Biomimetik

6 6 Uddannelse 32. Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder 33. Omstrukturering af uddannelsessystemet til at skabe udviklere 34. Praktikum ingeniøren 35. Den afgørende fordel skabes af udenlandske studerende 36. Collaborate 2 innovate 37. Ubureaukratisk innovationskapacitet 38. Fang Bolden Undervisning 39. Tværfaglige uddannelsesmiljøer 40. Det virtuelle laboratorium 41. Opfinderfag i folkeskolen Anvendelse af offentlig data og viden 42. Produktudvikling og produktion via proaktiv anvendelse af patent info 43. Karakterisering af micro og nanostruktur i materialer i 4D 44. Gør alvor af ODIS (= offentlige data i spil) Offentligt indkøb og udvikling 45. Mere målrettet offentlig privat innovation (OPI) 46. Behovsbaseret innovation 46a. Website, der følger stadierne i udvikling 46b. National projektmodel 46c. Bedre overordnet styring af offentlige projekter 46d. Nationalt/Internationalt Asset Management System 46e. Krævende hjemmemarked Målrettede satsninger 47. Aerospace industrien skal fremmes i Danmark 48. Nærværs certificering 49. Body clone 50. Udnytte den høje danske digitaliseringsgrad

7 7 Sundhedsteknologi 1. Eksportplatform for hygiejneløsninger Der findes en relativt stor gruppe små og mellemstore virksomheder, der sælger løsninger inden for hygiejne til bl.a. Hospitaler. Det være sig rengøringsløsninger, desinfektionsmidler og teknikker, særlige materialer mv. Ideen er at samle dem på en platform, der kan sælge systemløsninger. Videreudvikling: Platformen kunne etableres som en GTS, men forskere fra lægevidenskab, materialer, rådgivende ingeniører mv. kunne kobles på et hospital, så folk, der arbejder på hospitalet, kunne lægge noget af deres tid på centeret. Platformen kunne også være en netbaseret løsning, hvor platformen kan bruges til at diskutere og videreudvikle fælles ideer. Særligt relevant i DK lige nu pga. forestående hospitalsbyggerier. Kunne også starte mindre med systemløsninger til fx daginstitutioner. Kunne også blive en del af LEAN i hospitalsvæsenet. Kunne rumme design af helhedsløsninger, der tager hensyn til hospitalets infrastruktur, materiale, overflader etc. Samfundsmæssige fordele: Eksportpotentiale i de nye løsninger, der udvikles og demonstreres. Antibiotikaresistente bakterier er et stort problem. Samlede hygiejneløsninger kan afhjælpe spredning af antibiotikaresistente bakterier i befolkningen. Der ligger stor samfundsmæssig værdi, både økonomisk og menneskeligt, ved at kunne eliminere smitterisiko ved hospitalsindlæggelser. Endvidere kan de udviklede teknologier og integrerede løsninger bredes ud til andre anvendelsesområder f.eks. i forbindelse med drikke og spildevand og luft/indeklima Barrierer: Mange små virksomheder og ingen overordnet koordinering. Et område, hvor der er meget restriktiv lovgivning og standardkrav, der kan være begrænsende. At hygiejne ikke kun består af diagnostik og observationer, men også aktioner og løsninger heriblandt lovgivning om krav til grænseværdier, kvalitet og til hvordan kvalitet måles. Indføres kvantitative kvalitetskrav, følger også en naturlig udvikling af teknologier til at opfylde de krav. Marked Markedet for hygiejneartikler og løsninger er enormt. Markedsdata er tilgængelige i diverse rapporter segmenteret ud i forskellige applikationer og produkttyper. Det må forventes, at med befolkningstilvæksten og de dertil medfølgende krav til resurser og hygiejnestandarder, at effektive integrerede løsninger vil være efterspurgte. Ophavsmand: Jimmy Bak, Direktør i opstartsvirksomheden U vivo ApS, der udvikler medicinsk udstyr til desinfektion af centralvenekatetre baseret på UV lys. Jimmy.bak@u vivo.com

8 8 2. Telemedicin Bedre økonomi, bedre behandling, større effektivitet. Det handler om at behandle patienter/borgere i eget hjem i stedet for på hospitalet. Budgetterne for fremtidig sundhedsteknologi kan ikke slå til for at holde den nuværende velfærd. Nye og mere effektive metoder er nødvendige. Bemærkninger: Hvordan vil vi selv gerne behandles? jeg er vokset op med internet og Skype, så jeg forventer ikke at blive isoleret, men jeg vil derimod gerne vise, at jeg kan klare mig selv. Dvs. at telemedicin bør lægge vægt på, at brugeroplevelsen mere minder om at bruge en støvsuger i stedet for en kost end om udskiftning af plejepersonalet. Tiden arbejder for telemedicin, vigtigt at der sker en udvikling, så vi, der i dag bruger teknologi, kan klare hjælpen vha. telemedicin, giver en større værdighed, brug evt. videotelefon hos ældre, det er lettere end e mail, måske simplificerede computere. Vurderet til: Stor samfundsmæssig fordel, medium svær implementerbar, men kræver ressourcer. Barrierer: Teknologi, der er for kompliceret, ringe netadgang. Politikerne bør: Sikre gode, stabile og sikre e forbindelser. Sørge for koordineret og standardiseret udbud. Sikre integrerbare og meget brugervenlige løsninger. Ophavsmand: Tom Christian Thomsen 3. Seler med holdning Ideen er et par seler lavet af et bestemt materiale, som ved brug er med til at træne korsetmuskulaturen, altså mave og rygmuskler. Der eksisterer pt. fungerende prototype. Ideen er relativt let at implementere, da det er et meget konkret produkt. Den samfundsmæssige fordel ligger på forebyggelsesområdet, dvs. forebyggelse af rygproblemer som diskosprolaps, og kan dermed være med til at øge livskvaliteten og mindske udgifter som følge af tabt arbejdsindsats. Bemærkninger: Godt og billigt at udvikle, lægger op til ansvar for eget liv, overvej om ideen kan føres videre til andre fysiologiske produkter som tandskæring, platfodethed m.m., sportstøj/udstyr for større marked, pas på bivirkninger. Vurderet til: Medium samfundsmæssig fordel, ah. af udbredelse til andre produkter, let implementerbar. Barrieren er at finde en investor. Politikerne bør: Sikre at den slags initiativer ikke falder på dårlige rammebetingelser. Ophavsmand: Tobias Sonne

9 9 Vand og Fødevarer 4. Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it-værktøjer Problemet er, at der i mange dele af verden er et stort vandspild og høje drifts og udviklingsomkostninger for vand og spildevandsnet. For i Danmark at løfte denne udfordring har brancheorganisationen DanVa udviklet to referencemodeller, der skaber et fælles sprog for data, der beskriver de danske drikkevandsnet (DanVand) og spildevandsnet (DanDas). Det betyder, at der i Danmark er et fælles udgangspunkt på tværs af organisationens vand og spildevandsselskaber, der gør, at man lettere kan skifte leverandør, og tilsvarende at nye leverandører, som også kender modellen, uden særligt store ekstraomkostninger vil kunne overtage en opgave. I tilfælde af uheld gør de fælles referencemodeller det også hurtigere at reagere. Samtidig bliver det også lettere at benchmarke forskellige vandselskaber op imod hinanden. Samfundsmæssig fordel: Reducerer vandspild. Klar ressourcebesparelse. Bedre miljø. Ideen er umiddelbart realiserbar. Eksportpotentiale: Der er tale om systemeksport som eksempelvis kunne ydes som ulandsbistand, da det vil have klare samfundsmæssige fordele. Samtidig vil danske virksomheder, der kender referencemodellerne, have en konkurrencefordel på de konkrete markeder. Videreudvikling: Inkludere andre strømme som fjernvarme, køling, el Bør også kunne måle forbrug Koble viden/ekspertise fra Cowi m.fl. i et Dansk Vand A/S Gruppen vurderede, at der er en stor samfundsmæssig fordel i ideen, og at den er relativt let gennemførlig, da den bygger på eksisterende teknologi. Politikerne bør: Skabe platform/standard. Investere i demo anlæg. Udbrede viden (fx i fm. besøg fra Kina). Ophavsmand: Claus Lorenzen 5. Frie vandselskaber Ideen skaber en løsning på følgende problem: Grundlæggende er ideen at frigøre et markedspotentiale ved at sætte vandselskaberne fri. Evt. skal de organiseres som andelsbevægelsen, så der bliver et indtjeningsincitament. Den store viden om vand og klima kan bruges som afsæt, til at vandsektoren i Danmark bliver en del af den grønne eksport. Der tænkes i en samlet pakke, hvor der eksporteres både vand og teknologi. Tænkningen kan føre til et Center for Vandforsyning, der er centraliseret og arbejder sammen om teknologien, men stadig er uafhængige enheder på markedet.

10 10 Vurdering af ideens gennemførlighed og samfundsmæssige fordele: Internationalt potentiale på et dansk styrkeområde. Nye forretningsmodeller inden for deling af profitten, så en del af overskuddet reinvesteres worldwide. Dette kan gøres ved at lave et moduliserbart og skalerbart produkt/koncept. Barriere: Manglende overblik over, hvem der allerede gør noget på dette område der ligger en analyseopgave her. Finansieringen er svært at få øje på. Ophavsmand: Claus Homann 6. Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi Ideen er at udvikle en proces, der kan nedbryde det laminare grænselag i forhold til faste overflader ved hjælp af højintens lyd. Herved kan sygdomsfremkaldende mikroorganismer på fødevarer som kyllingekød fjernes/reduceres, og samfundet kan spares for mange udgifter til sygdomsbekæmpelse og manglende erhvervsdeltagelse. Effekter: 99 % reduktion af antal kyllinger med farligt niveau af Campylobacter færre syge i Danmark. Samfundsbesparelse på 60 mio. kr. om året. Bekæmper også resistente bakterier som E coli Vtec. Ingen brug af kemi Samtidig kan dansk fødevareindustri opnå en konkurrencemæssig fordel med sikrere fødevarer, ligesom der er tale om en metode, der vil reducere vandforbruget og anvendelsen af kemiske stoffer. Ideen falder mellem forskellige stole, da den ikke passer ind i de etablerede forskningsprogrammer, som savner en holistisk tilgang. Derfor bør politikerne gennemse de nuværende tilskudsordninger og programmer med henblik på at etablere en mere holistisk tilgang, hvor forskellige discipliner og forskningsprojekter kan tænkes sammen i løsningen af et fælles samfundsproblem, bl.a. gennem lettere adgang til at udvikle demonstrationsprojekter. I forhold til denne ide kan det fx være et demonstrationsprojekt til bekæmpelse af Campylobacter på kyllinger. Ideen er uddybet i et særskilt notat udarbejdet af ophavsmanden Niels Krebs. 7. Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren Ideen er at skabe nye rammer og forståelse for innovation og fornyelse i fødevaresektoren. Rammerne kan bestå af fysiske faciliteter, hvor små iværksættere og innovatører kan mødes, men også af tilskudsmodeller og samarbejder med den etablerede fødevareindustri og offentlige interessenter. 25 % af Danmarks BNP stammer fra fødevaresektoren, og sektoren har leveret spin offs som fx insulin og ingrediensproduktion. Fordelene for samfundet består i øgede vækst og eksportmuligheder og dermed flere arbejdspladser samt en konvertering af arealstøttemidler til udvikling af produkter og ydelser med større værditilvækst.

11 11 Barriererne for ideen er først og fremmest en konservativ sektor med monopollignende forhold på visse områder samt manglende interesse fra venture kapital. Politikerne skal: Støtte målrettede OPS projekter. Sikre hurtigere og mere fleksible godkendelsesprocedurer for forsknings og udviklingsprojekter. Sikre rammebetingelser, der gør det attraktivt at anvende Danmark som testbænk. Sikre innovation, der går på tværs af kasserne (fx i forhold til ovenstående ide om Nedbrydning af det laminare grænselag mellem luft og fast overflade ). Sikre øget koordinering i forhold til EU fx Horizon 2021) Ophavsmand: Thomas E. Mathiasen

12 12 Miljø/ressource 8. Genanvendelse af fosfor Fosfor er et grundstof, der indgår i alt levende, og som derfor er essentielt for alt liv og mange erhverv som fx landbruget. Med en stigende efterspørgsel er også omkostningerne ved den traditionelle udvinding vokset sammen med prisen på stoffet. Derfor er der udsigt til, at genanvendelse af stoffet bliver rentabelt. Og netop genanvendelse af fosfor i aske er den teknologi, der her er fokus på. Man er allerede så langt med teknologien, at man er i stand til at opføre et forsøgsanlæg. Videreudvikling: Genanvendelse af fosfor fra spildevand og slam. Danmark har få naturlige råstoffer og en lang tradition for højteknologisk håndtering af affald, så man bør mere generelt satse på at gøre genanvendelse af råstoffer til en dansk styrkeposition. Gruppen vurderer, at der vil være et stort samfundsmæssigt potentiale i konceptet for genanvendelse af fosfor fra aske, og at projektet vil være let at gennemføre, da man er så langt med teknologien. Politikerne bør: Sikre de nødvendige tilladelser til at opføre og drive anlæg, der kan genanvende fosfor i Danmark. Styrke incitamenter til genanvendelse af fosfor fx ved at forbyde, at aske med fosfor spildes på cementproduktion. Ved helt generelt i højere grad at stille krav om genanvendelse af hensyn til miljøet. Ophavsmand: Anita Rye Ottosen 9. Anvendelse af bakterier til nedbrydning af miljøgifte Kemiske stoffer truer i stigende grad miljøet både i de mest udviklede lande, men også især i emerging economies. Med udgangspunkt i allerede eksisterende nationale styrkepositioner har Danmark særlige forudsætninger for at udvikle og kommercialisere anvendelse af bakterier til bekæmpelse af miljøgifte. Ekspertisen er placeret i flere forskellige sektorer, og derfor er der behov for politiske initiativer, der kan medvirke til at fokusere forskningen på området og at få den kommercialiseret. Ophavsmand: Jens Skytte Sørensen 10. Systematisk samfundsansvarlig nedbrydning af miljøfarlige stoffer i byggerier Der bruges mange unødige midler på håndtering af miljøfarlige stoffer (fx bly og pcb), når de optræder i forbindelse med ombygning eller nedrivning, da der ikke findes systematiske metoder til håndtering af dem. Der er derfor behov for, at der sker en systematisering af viden om, hvorledes man skal håndtere miljøfarlige stoffer i forskellige situationer (skal de fjernes, eller kan de blot indkapsles og hvordan sker det hensigtsmæssigt?). Det indebærer også, at der skal udvikles en operationel løsning for håndværkere, og udvikles måleinstrumenter og simple målemetoder. Med en sådan systematisering af viden og procedurer samt det rette udstyr kan spares tid ved renoveringer, da processen tit går i stå, når der opdages miljøskadelige stoffer.

13 13 Problemer med miljøfarlige stoffer i byggeri er ikke et isoleret dansk fænomen, så en hensigtsmæssig systematik til håndtering af disse stoffer vil kunne danne basis for dansk eksport. Det vurderes at være en barriere at finde gode metoder til håndtering af miljøfarlige stoffer, som accepteres af myndigheder og samfundet. Ideen vurderes at være middelsvær at gennemføre og at have en stor samfundsmæssig fordel. Politikerne skal udvise ansvarlighed og udstede retningslinjer for, hvad man skal gøre, indtil forskningen har fundet løsningen. Ophavsmand: Lis Engquist Brockhuus

14 14 Energi 11. Styringscomputer til varmepumper Ideen er at udvikle en styringscomputer, der sikrer varmepumpers kommunikation med smart grid. Problemet er, at ingen varmepumper er udstyret med en CPU til smart grid. Samfundsmæssige fordele: Lav pris: kr. efter montage Elselskaberne kan styre belastning efter behov ved at tænde og slukke Videreudvikling: Tilføre energimåling, så den faktiske drift kan dokumenteres. Opstille kriterier for, hvornår og hvordan der kan slukkes for varmepumpen Anvende samme tanker til andre energikilder Gruppen vurderede, at ideen er meget attraktiv og let at realisere. Ophavsmand: Regnar Schultz 12. Nanostrukturerede solceller Ved at bevæge sig fra den nuværende generation af solceller til fremtidens nanostrukturerede solceller vil man gøre solceller til en mere omkostningseffektiv, vedvarende energikilde. Der er dog behov for store investeringer i forskning, hvis man skal sikre, at man i Danmark skal udnytte sine eksisterende fordele på feltet. Videre udvikling: Kæmpe potentiale og derfor mange konkurrenter. Partnerskab nødvendigt Barrierer: Stor upfront investering SDU har gang i noget lignende En nøjere beskrivelse af den eksisterende danske forskning på området og behovet for nye satsninger kan fås ved henvendelse hos ophavsmanden Rasmus Davidsen, Black Silicon Solar. 13. Kæmpevindmølle Adaptable Hybrid Aerodynamo der kan redde Verdens klima Edmond Mullers forskning indikerer, at man med anvendelse af seneste teknologiske landvindinger med fordel vil kunne bygge 400 m høje 30MW vindmøller. Disse møller vil kunne producere markant mere energi på et givet areal. De har samtidigt den store fordel, at de vil kunne producere en mere værdifuld vind el, idet den er bedre fordelt over året. Det vurderes samtidigt, at generne fra lavfrekvent støj ved brug af disse kæmpevindmøller kun er halv så store som ved anvendelse af de største vindmøller, man bygger i dag. Netop denne type kæmpevindmøller er det der skal til, for at man realistisk kan mangedoble det areal i Verden, hvor man kan avende vindmøller til stømproduktion off shore såvel som on shore. Når man samtidig

15 15 opnår en langt mere stabil el produktion, kan vindkraft således blive et reelt alternativ til fossile brændstoffer, i et omfang så CO2 forureningen kan bringes under kontrol. Kilde: Darius Snieckus, Recharge, the global source for renewable energy news. May Netop denne type kæmpevindmøller vil kunne danne grundlag for helt nye markeder for vindenergi og globalt fremme udbredelsen af vindenergi i områder med lavere vindressourcer. Der blev på eventen peget på følgende potentielle barriere for kæmpevindmøllerne: At finde lokationer til placering af vindmøllerne samt at producere, håndtere og samle de store dele til vindmøllen. Ophavsmanden fandt dog, at disse betænkeligheder var udtryk for konventionel tænkning og ikke reelle barrierer. Gruppen vurderer videre, at ideen rummer store samfundsmæssige fordele, mens der var delte meninger om, hvor svært det vil være at realisere ideen. Politikerne bør: Tillade demonstrations og forsøgsopstilling af kæmpevindsmøllerne Støtte forskningen og fremme samarbejdet mellem danske og udenlandske producenter Investere i vindmøllerne gennem energiselskaber. Fremme adgangen til kapital. Ophavsmanden: Edmond Muller. Se bilag bagerst i rapporten for en detaljeret beskrivelse af perspektiverne i denne type kæmpevindmøller.

16 16 Fysisk infrastruktur 14. Brug byens overflader Problemet er, at der i en stor del af byens overflader (mure, tage, pladser etc.) kun tænkes i én funktion og så det visuelle. Ideen er, at man ved at tænke nye funktioner som energiproduktion, miljøbelastning/kvalitet, læring, støjdæmpning mv. ind i byens overflader kan gøre byen mere spændende, produktiv og til et bedre sted at leve. Videreudvikling: Overflader er kilde til at håndtere og forsinke regnvand fra skybrud. Byens overflader skal være en legplads/testfacilitet for bæredygtige initiativer. Byens flader skal benyttes aktivt til at sætte Danmark på innovation i byrummets verdenskort. Inddrag (ingeniør)studerende i innovativ udnyttelse af byens overflader. Systematisk opsamling af vand fx til toiletskyl og havevanding. Gruppen vurderer, at ideen har et stort samfundsmæssigt potentiale, men ift. gennemførlighed får den en mellemplacering. Samfundsmæssige fordele: Bedre miljø. Energiproduktion. En bedre by at bo i. Branding Danmark bliver synlig internationalt. Eksportpotentiale i de nye løsninger, der udvikles og demonstreres. Barrierer: Planlov. Manglende incitamenter hos ejerne af byens flader. Forsyningslove. Tekniske udfordringer. Manglende engagement og åbenhed over for nye ideer. Politikerne bør: Udpege en forsøgsby eller bydel. Staten bør gå foran med sine arealer og bygninger. Etablere et tværfagligt innovationsforum med fokus på byens flader. Tilpasse lovgivningen. Understøtte mange små innovationsprojekter med lokal forankring ift. byens flader. Fremme formuleringen af lokale mål og krav ift. byens flader. Selv tage ejerskab til visionen. Ophavsmand: Annette Raben

17 Open Source bæredygtighedscertificering Problemet er, at traditionel bæredygtighedscertificering af bygninger er dyr og tung at arbejde med. Derfor bør der skabes mere fleksible muligheder gennem en open source tilgang til certificering af bygninger. En open source model vil muliggøre, at alle (også små bygninger) certificeres, og derved sikres bedre miljømæssige egenskaber i byggeriet. Samfundsmæssige fordele: Effektivisering af et område, der synes bureaukratisk Bæredygtighed miljømæssigt Spare penge for bygherrer Videreudvikling: Offentligt/privat samarbejde til moderation Nøgletal for effektivitet Internationalt/europæisk samarbejde Barrierer: Risiko for udvanding af certificeringsbegrebet Gruppen vurderede, at ideen er attraktiv, men ikke helt enkel at iværksætte. Dens samfundsmæssige fordel er også middel. Ophavsmand: Peter Weitzmann 16. Et fælles ministerium for Arbejde, Familie og Trafik Ved at fjerne begrænsninger for at befolkningen kan arbejde på de tider og steder, der er mest hensigtsmæssige, vil der være store gevinster at høste hos arbejdsgivere, den enkelte og samfundet som helhed. Tidligere var det fysiske møde en forudsætning for at løse mange opgaver, men i dag tillader teknologien i langt højere grad samarbejde fri af tid og sted. Med et fælles ministerium vil man kunne sikre, at regulering af arbejdsmarkedet, åbningstidspunkter for offentlige tilbud etc. koordineres. Det vil samtidig give store tidsmæssige og samfundsmæssige besparelser på trafikområdet, hvis myldretidstrafikken kan begrænses. Barrierer: Det kræver mentalitetsændringer hos virksomhederne og medarbejderne, hvis potentialet i det nye ministerium for alvor skal realiseres. Vurdering: Ideen er svær at gennemføre og forventes at have en middelstor samfundsmæssig fordel. Politikerne bør: Sammentænke trafik, arbejdstider og åbningstider i skoler og daginstitutioner fx ved at etablere et ministerium, som rummer så forskellige problemstillinger. Ophavsmand: Camilla Kring

18 Byudvikling med OPP Private virksomheder skal have mulighed for at udvikle byer og byområder i fællesskab med offentlige myndigheder. En fordel at myndigheder kender lovgivning og kan navigere smidigt her. Private har faglig viden, ideer og økonomi. Samarbejdet kan være som netværk eller organisering. Videreudvikling: Udnyttelse af diverse faciliteter både i privat og offentligt regi kan give en højere udnyttelsesgrad. Kan være attraktivt for virksomheders profil. Kan skabe gang i hjulene i Udkantsdanmark. Hent inspiration fra green life houses i København. Barrieren kunne være rettigheder til det offentlige rum (jf. diskussionen i London p.t.) samt evt. udbudsregler. Vurderet til: Stor samfundsmæssig fordel, medium svært implementerbar. Politikerne bør: Overveje det som udviklingsmulighed for det offentlige rum Simplificere udbudsregler Ophavsmand: Hanne Holst