IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012"

Transkript

1 IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012

2 2 IDEKATALOG Udbytte af innovationsevent på Christiansborg i juni 2012 Årets innovationsevent Innovationseventen 7. juni 2012, som samlede 100 ingeniører og cand.scient.er på Christiansborg, blev til på foranledning af Trine Bramsen, der er medlem af Folketinget og innovationsordfører for Socialdemokraterne. Hun ønskede at samle en stor gruppe mennesker, der til daglig arbejder med innovation, og som har en dyb faglig indsigt, for således at få input til regeringens innovationsstrategi. Her var det oplagt at samarbejde med IDA om at identificere en udvalgt skare af foreningens medlemmer, der kunne inviteres. Deltagerne blev inviteret til at bidrage til en proces, hvor de skulle finde konkrete innovative løsninger på både nationale og globale samfundsudfordringer. Innovative løsninger, der bringer tværfaglighed i spil, skaber arbejdspladser og gerne eksport. Nogle deltagere havde selv ideer med hjemmefra, mens andre bidrog til at videreudvikle og skabe nye ideer under eventen. Innovationseventen blev åbnet af uddannelsesminister Morten Østergaard (RV), der er ansvarlig for regeringens innovationsstrategi. En central rolle på eventen spillede også IDAs formand Frida Frost, SF s erhvervsordfører Annette Wilhelmsen og ikke mindst værten Trine Bramsen. Udbyttet af innovationseventen dokumenteres i dette idekatalog. Det rummer de halvtreds ideer, som blev behandlet på eventen. Ideerne er opdelt tematisk, således at det vil være let for de politikere og eksperter, der skal bruge kataloget, at finde netop de ideer, der har relevans for deres område. Af hensyn til det videre arbejde er der så vidt muligt knyttet en ophavsmand til de præsenterede ideer, således at det bliver lettere at indhente supplerende information eller inspiration på baggrund af den enkelte ide. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at en del af ideerne er opstået i en gruppeproces eller ved at kombinere elementer fra forskellige ideer. Ideerne kan således indeholde meget væsentlige elementer, som kan tilskrives en helt anden ophavsmand end den anførte. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke deltagerne i innovationseventen for den idérigdom og det engagement, som er baggrunden for dette idékatalog!

3 3 Opsummering Dette idekatalog er resultatet af hundrede ingeniører og cand.scient.ers arbejde i ni forskellige grupper og rummer 50 nummererede ideer. Det dækker dog reelt over flere ideer, da man i nogle grupper forsøgte at integrere forskellige ideer i en eller få overordnede ideer med forskellige strenge. Hver gruppe havde fået til opgave at behandle minimum en af ideerne lidt grundigere, således at der kunne peges på konkrete politiske anbefalinger, som skulle adresseres for at realisere ideen. Det gælder bl.a. følgende ideer: Ide 2, Telemedicin. For at skabe en bedre tilværelse for patienterne og begrænse udgiftsforbruget bør udviklingen af telemedicin opprioriteres. Ide 4, Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it værktøjer. Den danske model for kortlægning af spilde og drikkevandsforsyningen kan tjene som eksportsucces. Ide 7, Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren. Fødevareerhvervene har en stor omsætning, men har også et stort potentiale for øget innovation. Ide 14, Brug byens overflader. Tænk, hvis byens overflader blev tænkt multifunktionelt, så de i langt højere grad blev anvendt til energiproduktion, forlystelser etc. Ide 20, Små virksomheders rammevilkår styrkes. Iværksætteri skal være økonomisk attraktivt. Ide 31, Biomimetik. Lad naturen inspirere til højteknologi. Ide 36, Collaborate 2 innovate. Et koncept hvor ingeniørhøjskolernes kompetencer bringes i spil i erhvervslivet. Ide 39, Tværfaglige uddannelsesmiljøer. Tværfaglighed er vejen til innovation. Ide 44, Gør alvor af ODIS (= offentlige data i spil). Danmark har de bedste forudsætninger for dataregistrering og anvendes data. Gøres det til en aktiv strategi, er der meget værdi at hente. Ide 46, Behovsbaseret innovation. Bevidsthed om behov skal anvendes målrettet i innovation. På eventen blev der præsenteret nogle ideer, der allerede var relativt velbeskrevne, men som alligevel har behov for politisk opmærksomhed for at kunne realiseres. Det gælder bl.a. følgende ideer: Ide 6, Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi. Gennem brug af ultralyd og varme sikres det, at fx fødevarer er bakteriefri. Ide 8, Genanvendelse af fosfor så spilder vi ikke en udtømmelig ressource. Ide 13, Kæmpevindmølle færre gener, billiger energi og stor eksport. Ide 35, Den afgørende fordel skabes af udenlandske studerende de skal være ambassadører for Danmark. Ide 40. Det virtuelle laboratorium et spændende redskab til undervisningsbrug. I flere af grupperne behandlede man uafhængigt af hinanden ideer til, hvorledes man, ved at skabe bedre rammer for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, kunne bidrage til mere innovation og iværksætteri i Danmark: Ide 23, ʺSeniorRessourcenʺ giver virksomheder adgang til erfaringer samt ældre mulighed for fortsat at bidrage til værdiskabelse i samfundet Ide 25, Kompetencefabrikken hvor kompetencer og resultater skabes. Ide 26, Innovative fødselshjælpere ledige med innovative kompetencer. Ide 18, Skabe arbejdspladser med bedre dagpengesystem iværksætteri er bedre end jobsøgning.

4 4 Problematikken om universiteternes intellektuelle rettighede blev drøftet i to forskellige grupper. Se: Ide 36, Collaborate 2 innovate et koncept hvor ingeniørhøjskolernes kompetencer bringes i spil i erhvervslivet. Ide 30, Del patentrettighederne mellem universiteter og virksomheder. De 50 ideer er inddelt i 12 kategorier efter forskellige emner. Fordelingen fremgår af oversigten på næste side. De to kategorier med flest ideer er hhv. Uddannelse og Redskaber til udbredelse af innovation, som hver rummer syv ideer. Seks af de syv ideer i kategorien Redskaber til udbredelse af innovation havde midler til at bringe forskellige parter i kontakt med hinanden som omdrejningspunkt. Fire af de syv ideer i uddannelseskategorien havde som omdrejningspunkt at bringe studerende i spil som innovationskraft i virksomheder. Det bemærkes, at de præsenterede ideer i dette idekatalog ikke kan tages som udtryk for IDAs holdninger, vurderinger eller perspektiveringer. Ideerne er alle opstået blandt en eller flere af deltagerne i innovationseventen og må tilskrives dem alene.

5 5 Oversigt over ideer Sundhedsteknologi 1. Eksportplatform for hygiejneløsninger 2. Telemedicin 3. Seler med holdning Vand og Fødevarer 4. Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it værktøjer 5. Frie vandselskaber 6. Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi 7. Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren Miljø/ressource 8. Genanvendelse af fosfor 9. Anvendelse af bakterier til nedbrydning af miljøgifte 10. Systematisk samfundsansvarlig nedbrydning af miljøfarlige stoffer i byggerier 11. Styringscomputer til varmepumper 12. Nanostrukturerede solceller 13. Kæmpevindmølle Giant Adaptable Hybrid Wind Turbines Fysisk infrastruktur 14. Brug byens overflader 15. Open Source bæredygtighedscertificering 16. Et fælles ministerium for Arbejde, Familie og Trafik 17. Byudvikling med OPP Iværksætteri 18. Skabe arbejdspladser med bedre dagpengesystem 19. Iværksætterfond / Innovation på dagsordenen 20. Små virksomheders rammevilkår styrkes 21. Simplere regler for ansættelse af medarbejdere Redskaber til udbredelse af innovation 22. Platform hvor studerende og virksomheder kan mødes 23. ʺSeniorRessourcenʺ giver virksomheder adgang til erfaringer samt ældre mulighed for fortsat at bidrage til værdiskabelse i samfundet 24. Mini GTS, så specialviden kan blive lettere tilgængelig for små virksomheder 25. Kompetencefabrikken 26. Innovative fødselshjælpere 27. Japanmodellen Bedre fradragsmulighed for investeringer i innovation og udviklingsprojekter 28. Innovationscheck Forskning 29. Fra grundforskning til forretning 30. Del patentrettighederne mellem universiteter og virksomheder 31. Biomimetik

6 6 Uddannelse 32. Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder 33. Omstrukturering af uddannelsessystemet til at skabe udviklere 34. Praktikum ingeniøren 35. Den afgørende fordel skabes af udenlandske studerende 36. Collaborate 2 innovate 37. Ubureaukratisk innovationskapacitet 38. Fang Bolden Undervisning 39. Tværfaglige uddannelsesmiljøer 40. Det virtuelle laboratorium 41. Opfinderfag i folkeskolen Anvendelse af offentlig data og viden 42. Produktudvikling og produktion via proaktiv anvendelse af patent info 43. Karakterisering af micro og nanostruktur i materialer i 4D 44. Gør alvor af ODIS (= offentlige data i spil) Offentligt indkøb og udvikling 45. Mere målrettet offentlig privat innovation (OPI) 46. Behovsbaseret innovation 46a. Website, der følger stadierne i udvikling 46b. National projektmodel 46c. Bedre overordnet styring af offentlige projekter 46d. Nationalt/Internationalt Asset Management System 46e. Krævende hjemmemarked Målrettede satsninger 47. Aerospace industrien skal fremmes i Danmark 48. Nærværs certificering 49. Body clone 50. Udnytte den høje danske digitaliseringsgrad

7 7 Sundhedsteknologi 1. Eksportplatform for hygiejneløsninger Der findes en relativt stor gruppe små og mellemstore virksomheder, der sælger løsninger inden for hygiejne til bl.a. Hospitaler. Det være sig rengøringsløsninger, desinfektionsmidler og teknikker, særlige materialer mv. Ideen er at samle dem på en platform, der kan sælge systemløsninger. Videreudvikling: Platformen kunne etableres som en GTS, men forskere fra lægevidenskab, materialer, rådgivende ingeniører mv. kunne kobles på et hospital, så folk, der arbejder på hospitalet, kunne lægge noget af deres tid på centeret. Platformen kunne også være en netbaseret løsning, hvor platformen kan bruges til at diskutere og videreudvikle fælles ideer. Særligt relevant i DK lige nu pga. forestående hospitalsbyggerier. Kunne også starte mindre med systemløsninger til fx daginstitutioner. Kunne også blive en del af LEAN i hospitalsvæsenet. Kunne rumme design af helhedsløsninger, der tager hensyn til hospitalets infrastruktur, materiale, overflader etc. Samfundsmæssige fordele: Eksportpotentiale i de nye løsninger, der udvikles og demonstreres. Antibiotikaresistente bakterier er et stort problem. Samlede hygiejneløsninger kan afhjælpe spredning af antibiotikaresistente bakterier i befolkningen. Der ligger stor samfundsmæssig værdi, både økonomisk og menneskeligt, ved at kunne eliminere smitterisiko ved hospitalsindlæggelser. Endvidere kan de udviklede teknologier og integrerede løsninger bredes ud til andre anvendelsesområder f.eks. i forbindelse med drikke og spildevand og luft/indeklima Barrierer: Mange små virksomheder og ingen overordnet koordinering. Et område, hvor der er meget restriktiv lovgivning og standardkrav, der kan være begrænsende. At hygiejne ikke kun består af diagnostik og observationer, men også aktioner og løsninger heriblandt lovgivning om krav til grænseværdier, kvalitet og til hvordan kvalitet måles. Indføres kvantitative kvalitetskrav, følger også en naturlig udvikling af teknologier til at opfylde de krav. Marked Markedet for hygiejneartikler og løsninger er enormt. Markedsdata er tilgængelige i diverse rapporter segmenteret ud i forskellige applikationer og produkttyper. Det må forventes, at med befolkningstilvæksten og de dertil medfølgende krav til resurser og hygiejnestandarder, at effektive integrerede løsninger vil være efterspurgte. Ophavsmand: Jimmy Bak, Direktør i opstartsvirksomheden U vivo ApS, der udvikler medicinsk udstyr til desinfektion af centralvenekatetre baseret på UV lys. vivo.com

8 8 2. Telemedicin Bedre økonomi, bedre behandling, større effektivitet. Det handler om at behandle patienter/borgere i eget hjem i stedet for på hospitalet. Budgetterne for fremtidig sundhedsteknologi kan ikke slå til for at holde den nuværende velfærd. Nye og mere effektive metoder er nødvendige. Bemærkninger: Hvordan vil vi selv gerne behandles? jeg er vokset op med internet og Skype, så jeg forventer ikke at blive isoleret, men jeg vil derimod gerne vise, at jeg kan klare mig selv. Dvs. at telemedicin bør lægge vægt på, at brugeroplevelsen mere minder om at bruge en støvsuger i stedet for en kost end om udskiftning af plejepersonalet. Tiden arbejder for telemedicin, vigtigt at der sker en udvikling, så vi, der i dag bruger teknologi, kan klare hjælpen vha. telemedicin, giver en større værdighed, brug evt. videotelefon hos ældre, det er lettere end e mail, måske simplificerede computere. Vurderet til: Stor samfundsmæssig fordel, medium svær implementerbar, men kræver ressourcer. Barrierer: Teknologi, der er for kompliceret, ringe netadgang. Politikerne bør: Sikre gode, stabile og sikre e forbindelser. Sørge for koordineret og standardiseret udbud. Sikre integrerbare og meget brugervenlige løsninger. Ophavsmand: Tom Christian Thomsen 3. Seler med holdning Ideen er et par seler lavet af et bestemt materiale, som ved brug er med til at træne korsetmuskulaturen, altså mave og rygmuskler. Der eksisterer pt. fungerende prototype. Ideen er relativt let at implementere, da det er et meget konkret produkt. Den samfundsmæssige fordel ligger på forebyggelsesområdet, dvs. forebyggelse af rygproblemer som diskosprolaps, og kan dermed være med til at øge livskvaliteten og mindske udgifter som følge af tabt arbejdsindsats. Bemærkninger: Godt og billigt at udvikle, lægger op til ansvar for eget liv, overvej om ideen kan føres videre til andre fysiologiske produkter som tandskæring, platfodethed m.m., sportstøj/udstyr for større marked, pas på bivirkninger. Vurderet til: Medium samfundsmæssig fordel, ah. af udbredelse til andre produkter, let implementerbar. Barrieren er at finde en investor. Politikerne bør: Sikre at den slags initiativer ikke falder på dårlige rammebetingelser. Ophavsmand: Tobias Sonne

9 9 Vand og Fødevarer 4. Optimering af drikkevand/spildevands anvendelse gennem datamodel/it-værktøjer Problemet er, at der i mange dele af verden er et stort vandspild og høje drifts og udviklingsomkostninger for vand og spildevandsnet. For i Danmark at løfte denne udfordring har brancheorganisationen DanVa udviklet to referencemodeller, der skaber et fælles sprog for data, der beskriver de danske drikkevandsnet (DanVand) og spildevandsnet (DanDas). Det betyder, at der i Danmark er et fælles udgangspunkt på tværs af organisationens vand og spildevandsselskaber, der gør, at man lettere kan skifte leverandør, og tilsvarende at nye leverandører, som også kender modellen, uden særligt store ekstraomkostninger vil kunne overtage en opgave. I tilfælde af uheld gør de fælles referencemodeller det også hurtigere at reagere. Samtidig bliver det også lettere at benchmarke forskellige vandselskaber op imod hinanden. Samfundsmæssig fordel: Reducerer vandspild. Klar ressourcebesparelse. Bedre miljø. Ideen er umiddelbart realiserbar. Eksportpotentiale: Der er tale om systemeksport som eksempelvis kunne ydes som ulandsbistand, da det vil have klare samfundsmæssige fordele. Samtidig vil danske virksomheder, der kender referencemodellerne, have en konkurrencefordel på de konkrete markeder. Videreudvikling: Inkludere andre strømme som fjernvarme, køling, el Bør også kunne måle forbrug Koble viden/ekspertise fra Cowi m.fl. i et Dansk Vand A/S Gruppen vurderede, at der er en stor samfundsmæssig fordel i ideen, og at den er relativt let gennemførlig, da den bygger på eksisterende teknologi. Politikerne bør: Skabe platform/standard. Investere i demo anlæg. Udbrede viden (fx i fm. besøg fra Kina). Ophavsmand: Claus Lorenzen 5. Frie vandselskaber Ideen skaber en løsning på følgende problem: Grundlæggende er ideen at frigøre et markedspotentiale ved at sætte vandselskaberne fri. Evt. skal de organiseres som andelsbevægelsen, så der bliver et indtjeningsincitament. Den store viden om vand og klima kan bruges som afsæt, til at vandsektoren i Danmark bliver en del af den grønne eksport. Der tænkes i en samlet pakke, hvor der eksporteres både vand og teknologi. Tænkningen kan føre til et Center for Vandforsyning, der er centraliseret og arbejder sammen om teknologien, men stadig er uafhængige enheder på markedet.

10 10 Vurdering af ideens gennemførlighed og samfundsmæssige fordele: Internationalt potentiale på et dansk styrkeområde. Nye forretningsmodeller inden for deling af profitten, så en del af overskuddet reinvesteres worldwide. Dette kan gøres ved at lave et moduliserbart og skalerbart produkt/koncept. Barriere: Manglende overblik over, hvem der allerede gør noget på dette område der ligger en analyseopgave her. Finansieringen er svært at få øje på. Ophavsmand: Claus Homann 6. Højere fødevaresikkerhed uden brug af kemi Ideen er at udvikle en proces, der kan nedbryde det laminare grænselag i forhold til faste overflader ved hjælp af højintens lyd. Herved kan sygdomsfremkaldende mikroorganismer på fødevarer som kyllingekød fjernes/reduceres, og samfundet kan spares for mange udgifter til sygdomsbekæmpelse og manglende erhvervsdeltagelse. Effekter: 99 % reduktion af antal kyllinger med farligt niveau af Campylobacter færre syge i Danmark. Samfundsbesparelse på 60 mio. kr. om året. Bekæmper også resistente bakterier som E coli Vtec. Ingen brug af kemi Samtidig kan dansk fødevareindustri opnå en konkurrencemæssig fordel med sikrere fødevarer, ligesom der er tale om en metode, der vil reducere vandforbruget og anvendelsen af kemiske stoffer. Ideen falder mellem forskellige stole, da den ikke passer ind i de etablerede forskningsprogrammer, som savner en holistisk tilgang. Derfor bør politikerne gennemse de nuværende tilskudsordninger og programmer med henblik på at etablere en mere holistisk tilgang, hvor forskellige discipliner og forskningsprojekter kan tænkes sammen i løsningen af et fælles samfundsproblem, bl.a. gennem lettere adgang til at udvikle demonstrationsprojekter. I forhold til denne ide kan det fx være et demonstrationsprojekt til bekæmpelse af Campylobacter på kyllinger. Ideen er uddybet i et særskilt notat udarbejdet af ophavsmanden Niels Krebs. 7. Offentlig/privat samarbejde om innovation og iværksætteri i fødevaresektoren Ideen er at skabe nye rammer og forståelse for innovation og fornyelse i fødevaresektoren. Rammerne kan bestå af fysiske faciliteter, hvor små iværksættere og innovatører kan mødes, men også af tilskudsmodeller og samarbejder med den etablerede fødevareindustri og offentlige interessenter. 25 % af Danmarks BNP stammer fra fødevaresektoren, og sektoren har leveret spin offs som fx insulin og ingrediensproduktion. Fordelene for samfundet består i øgede vækst og eksportmuligheder og dermed flere arbejdspladser samt en konvertering af arealstøttemidler til udvikling af produkter og ydelser med større værditilvækst.

11 11 Barriererne for ideen er først og fremmest en konservativ sektor med monopollignende forhold på visse områder samt manglende interesse fra venture kapital. Politikerne skal: Støtte målrettede OPS projekter. Sikre hurtigere og mere fleksible godkendelsesprocedurer for forsknings og udviklingsprojekter. Sikre rammebetingelser, der gør det attraktivt at anvende Danmark som testbænk. Sikre innovation, der går på tværs af kasserne (fx i forhold til ovenstående ide om Nedbrydning af det laminare grænselag mellem luft og fast overflade ). Sikre øget koordinering i forhold til EU fx Horizon 2021) Ophavsmand: Thomas E. Mathiasen

12 12 Miljø/ressource 8. Genanvendelse af fosfor Fosfor er et grundstof, der indgår i alt levende, og som derfor er essentielt for alt liv og mange erhverv som fx landbruget. Med en stigende efterspørgsel er også omkostningerne ved den traditionelle udvinding vokset sammen med prisen på stoffet. Derfor er der udsigt til, at genanvendelse af stoffet bliver rentabelt. Og netop genanvendelse af fosfor i aske er den teknologi, der her er fokus på. Man er allerede så langt med teknologien, at man er i stand til at opføre et forsøgsanlæg. Videreudvikling: Genanvendelse af fosfor fra spildevand og slam. Danmark har få naturlige råstoffer og en lang tradition for højteknologisk håndtering af affald, så man bør mere generelt satse på at gøre genanvendelse af råstoffer til en dansk styrkeposition. Gruppen vurderer, at der vil være et stort samfundsmæssigt potentiale i konceptet for genanvendelse af fosfor fra aske, og at projektet vil være let at gennemføre, da man er så langt med teknologien. Politikerne bør: Sikre de nødvendige tilladelser til at opføre og drive anlæg, der kan genanvende fosfor i Danmark. Styrke incitamenter til genanvendelse af fosfor fx ved at forbyde, at aske med fosfor spildes på cementproduktion. Ved helt generelt i højere grad at stille krav om genanvendelse af hensyn til miljøet. Ophavsmand: Anita Rye Ottosen 9. Anvendelse af bakterier til nedbrydning af miljøgifte Kemiske stoffer truer i stigende grad miljøet både i de mest udviklede lande, men også især i emerging economies. Med udgangspunkt i allerede eksisterende nationale styrkepositioner har Danmark særlige forudsætninger for at udvikle og kommercialisere anvendelse af bakterier til bekæmpelse af miljøgifte. Ekspertisen er placeret i flere forskellige sektorer, og derfor er der behov for politiske initiativer, der kan medvirke til at fokusere forskningen på området og at få den kommercialiseret. Ophavsmand: Jens Skytte Sørensen 10. Systematisk samfundsansvarlig nedbrydning af miljøfarlige stoffer i byggerier Der bruges mange unødige midler på håndtering af miljøfarlige stoffer (fx bly og pcb), når de optræder i forbindelse med ombygning eller nedrivning, da der ikke findes systematiske metoder til håndtering af dem. Der er derfor behov for, at der sker en systematisering af viden om, hvorledes man skal håndtere miljøfarlige stoffer i forskellige situationer (skal de fjernes, eller kan de blot indkapsles og hvordan sker det hensigtsmæssigt?). Det indebærer også, at der skal udvikles en operationel løsning for håndværkere, og udvikles måleinstrumenter og simple målemetoder. Med en sådan systematisering af viden og procedurer samt det rette udstyr kan spares tid ved renoveringer, da processen tit går i stå, når der opdages miljøskadelige stoffer.

13 13 Problemer med miljøfarlige stoffer i byggeri er ikke et isoleret dansk fænomen, så en hensigtsmæssig systematik til håndtering af disse stoffer vil kunne danne basis for dansk eksport. Det vurderes at være en barriere at finde gode metoder til håndtering af miljøfarlige stoffer, som accepteres af myndigheder og samfundet. Ideen vurderes at være middelsvær at gennemføre og at have en stor samfundsmæssig fordel. Politikerne skal udvise ansvarlighed og udstede retningslinjer for, hvad man skal gøre, indtil forskningen har fundet løsningen. Ophavsmand: Lis Engquist Brockhuus

14 14 Energi 11. Styringscomputer til varmepumper Ideen er at udvikle en styringscomputer, der sikrer varmepumpers kommunikation med smart grid. Problemet er, at ingen varmepumper er udstyret med en CPU til smart grid. Samfundsmæssige fordele: Lav pris: kr. efter montage Elselskaberne kan styre belastning efter behov ved at tænde og slukke Videreudvikling: Tilføre energimåling, så den faktiske drift kan dokumenteres. Opstille kriterier for, hvornår og hvordan der kan slukkes for varmepumpen Anvende samme tanker til andre energikilder Gruppen vurderede, at ideen er meget attraktiv og let at realisere. Ophavsmand: Regnar Schultz 12. Nanostrukturerede solceller Ved at bevæge sig fra den nuværende generation af solceller til fremtidens nanostrukturerede solceller vil man gøre solceller til en mere omkostningseffektiv, vedvarende energikilde. Der er dog behov for store investeringer i forskning, hvis man skal sikre, at man i Danmark skal udnytte sine eksisterende fordele på feltet. Videre udvikling: Kæmpe potentiale og derfor mange konkurrenter. Partnerskab nødvendigt Barrierer: Stor upfront investering SDU har gang i noget lignende En nøjere beskrivelse af den eksisterende danske forskning på området og behovet for nye satsninger kan fås ved henvendelse hos ophavsmanden Rasmus Davidsen, Black Silicon Solar. 13. Kæmpevindmølle Adaptable Hybrid Aerodynamo der kan redde Verdens klima Edmond Mullers forskning indikerer, at man med anvendelse af seneste teknologiske landvindinger med fordel vil kunne bygge 400 m høje 30MW vindmøller. Disse møller vil kunne producere markant mere energi på et givet areal. De har samtidigt den store fordel, at de vil kunne producere en mere værdifuld vind el, idet den er bedre fordelt over året. Det vurderes samtidigt, at generne fra lavfrekvent støj ved brug af disse kæmpevindmøller kun er halv så store som ved anvendelse af de største vindmøller, man bygger i dag. Netop denne type kæmpevindmøller er det der skal til, for at man realistisk kan mangedoble det areal i Verden, hvor man kan avende vindmøller til stømproduktion off shore såvel som on shore. Når man samtidig

15 15 opnår en langt mere stabil el produktion, kan vindkraft således blive et reelt alternativ til fossile brændstoffer, i et omfang så CO2 forureningen kan bringes under kontrol. Kilde: Darius Snieckus, Recharge, the global source for renewable energy news. May Netop denne type kæmpevindmøller vil kunne danne grundlag for helt nye markeder for vindenergi og globalt fremme udbredelsen af vindenergi i områder med lavere vindressourcer. Der blev på eventen peget på følgende potentielle barriere for kæmpevindmøllerne: At finde lokationer til placering af vindmøllerne samt at producere, håndtere og samle de store dele til vindmøllen. Ophavsmanden fandt dog, at disse betænkeligheder var udtryk for konventionel tænkning og ikke reelle barrierer. Gruppen vurderer videre, at ideen rummer store samfundsmæssige fordele, mens der var delte meninger om, hvor svært det vil være at realisere ideen. Politikerne bør: Tillade demonstrations og forsøgsopstilling af kæmpevindsmøllerne Støtte forskningen og fremme samarbejdet mellem danske og udenlandske producenter Investere i vindmøllerne gennem energiselskaber. Fremme adgangen til kapital. Ophavsmanden: Edmond Muller. Se bilag bagerst i rapporten for en detaljeret beskrivelse af perspektiverne i denne type kæmpevindmøller.

16 16 Fysisk infrastruktur 14. Brug byens overflader Problemet er, at der i en stor del af byens overflader (mure, tage, pladser etc.) kun tænkes i én funktion og så det visuelle. Ideen er, at man ved at tænke nye funktioner som energiproduktion, miljøbelastning/kvalitet, læring, støjdæmpning mv. ind i byens overflader kan gøre byen mere spændende, produktiv og til et bedre sted at leve. Videreudvikling: Overflader er kilde til at håndtere og forsinke regnvand fra skybrud. Byens overflader skal være en legplads/testfacilitet for bæredygtige initiativer. Byens flader skal benyttes aktivt til at sætte Danmark på innovation i byrummets verdenskort. Inddrag (ingeniør)studerende i innovativ udnyttelse af byens overflader. Systematisk opsamling af vand fx til toiletskyl og havevanding. Gruppen vurderer, at ideen har et stort samfundsmæssigt potentiale, men ift. gennemførlighed får den en mellemplacering. Samfundsmæssige fordele: Bedre miljø. Energiproduktion. En bedre by at bo i. Branding Danmark bliver synlig internationalt. Eksportpotentiale i de nye løsninger, der udvikles og demonstreres. Barrierer: Planlov. Manglende incitamenter hos ejerne af byens flader. Forsyningslove. Tekniske udfordringer. Manglende engagement og åbenhed over for nye ideer. Politikerne bør: Udpege en forsøgsby eller bydel. Staten bør gå foran med sine arealer og bygninger. Etablere et tværfagligt innovationsforum med fokus på byens flader. Tilpasse lovgivningen. Understøtte mange små innovationsprojekter med lokal forankring ift. byens flader. Fremme formuleringen af lokale mål og krav ift. byens flader. Selv tage ejerskab til visionen. Ophavsmand: Annette Raben

17 Open Source bæredygtighedscertificering Problemet er, at traditionel bæredygtighedscertificering af bygninger er dyr og tung at arbejde med. Derfor bør der skabes mere fleksible muligheder gennem en open source tilgang til certificering af bygninger. En open source model vil muliggøre, at alle (også små bygninger) certificeres, og derved sikres bedre miljømæssige egenskaber i byggeriet. Samfundsmæssige fordele: Effektivisering af et område, der synes bureaukratisk Bæredygtighed miljømæssigt Spare penge for bygherrer Videreudvikling: Offentligt/privat samarbejde til moderation Nøgletal for effektivitet Internationalt/europæisk samarbejde Barrierer: Risiko for udvanding af certificeringsbegrebet Gruppen vurderede, at ideen er attraktiv, men ikke helt enkel at iværksætte. Dens samfundsmæssige fordel er også middel. Ophavsmand: Peter Weitzmann 16. Et fælles ministerium for Arbejde, Familie og Trafik Ved at fjerne begrænsninger for at befolkningen kan arbejde på de tider og steder, der er mest hensigtsmæssige, vil der være store gevinster at høste hos arbejdsgivere, den enkelte og samfundet som helhed. Tidligere var det fysiske møde en forudsætning for at løse mange opgaver, men i dag tillader teknologien i langt højere grad samarbejde fri af tid og sted. Med et fælles ministerium vil man kunne sikre, at regulering af arbejdsmarkedet, åbningstidspunkter for offentlige tilbud etc. koordineres. Det vil samtidig give store tidsmæssige og samfundsmæssige besparelser på trafikområdet, hvis myldretidstrafikken kan begrænses. Barrierer: Det kræver mentalitetsændringer hos virksomhederne og medarbejderne, hvis potentialet i det nye ministerium for alvor skal realiseres. Vurdering: Ideen er svær at gennemføre og forventes at have en middelstor samfundsmæssig fordel. Politikerne bør: Sammentænke trafik, arbejdstider og åbningstider i skoler og daginstitutioner fx ved at etablere et ministerium, som rummer så forskellige problemstillinger. Ophavsmand: Camilla Kring

18 Byudvikling med OPP Private virksomheder skal have mulighed for at udvikle byer og byområder i fællesskab med offentlige myndigheder. En fordel at myndigheder kender lovgivning og kan navigere smidigt her. Private har faglig viden, ideer og økonomi. Samarbejdet kan være som netværk eller organisering. Videreudvikling: Udnyttelse af diverse faciliteter både i privat og offentligt regi kan give en højere udnyttelsesgrad. Kan være attraktivt for virksomheders profil. Kan skabe gang i hjulene i Udkantsdanmark. Hent inspiration fra green life houses i København. Barrieren kunne være rettigheder til det offentlige rum (jf. diskussionen i London p.t.) samt evt. udbudsregler. Vurderet til: Stor samfundsmæssig fordel, medium svært implementerbar. Politikerne bør: Overveje det som udviklingsmulighed for det offentlige rum Simplificere udbudsregler Ophavsmand: Hanne Holst

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014 OPI Lab - Open Innovation 27. maj 2014 Dorte Eg Auerbach Projektleder Vækstkonsulent VelfærdsPartnerskaber Væksthus Syddanmark 2 Vores vision og mission Vores mission Væksthus Syddanmarks mission er at

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Workshop om bæredygtige forretningsmodeller. Knud Erik Hilding-Hamann Teknologisk Partnerskab Teknologisk Institut

Workshop om bæredygtige forretningsmodeller. Knud Erik Hilding-Hamann Teknologisk Partnerskab Teknologisk Institut Workshop om bæredygtige forretningsmodeller Knud Erik Hilding-Hamann Teknologisk Partnerskab Teknologisk Institut Program: Introduktion til bæredygtige forretningsmodeller Udvikle modelskitser for en eller

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere